Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

”Selvfølgelig har det da været svært nogle gange, at man er kommet ind til sin mor og har siddet og kigget i et blad
sammen med hende. ’Se nogle fede bukser, kan jeg ikke få dem mor?’ ’Nej, det har vi ikke lige råd til’. Og så andre
gange ’Jo det kan du godt’. (...) Min mor forstår ikke rigtigt, hvorfor man skal give 500 kr. for et par bukser, når
man kan få dem til 100 kr. lige ovre på den anden side af gaden” (Pige, 15 år).
”Det ville selvfølgelig være bedre, hvis man havde flere, så det er ikke så rart. (…) Det er svært at leve uden så
mange penge. (…) Så har man ikke råd til det, som alle andre har. Det er lidt irriterende” (Dreng, 11 år).
Nogle af børnene beskriver deres følelser omkring det ikke at have så mange penge i forhold til deres
venner.
”Det er sådan lidt surt, meget surt på en måde. Fordi man misunder jo lidt de andre, når man ser, at nu har de lige
været ude og købe noget fedt nyt tøj og ny mobil og nu har de også lige købt ny bil, kan man høre, og alt sådan
noget” (Dreng, 14 år).
Som det tidligere er nævnt, siger børnene i enkelte familier, at de ikke oplever, at der ikke er råd til tingene.
De kan ikke huske nogen episoder, hvor de ikke har kunnet komme med til noget, fordi der ikke var råd.
”Det har aldrig været sådan, at jeg ikke har kunnet komme med til noget på grund af penge” (Pige, 12 år).
Dette gør sig primært gældende for de børn, som ikke opfatter deres familie som økonomisk fattige. Men
hovedindtrykket er, at mange af børnene i interviewene – ofte lidt ad omveje – fortæller, at det kan være
svært at leve i en vanskelig økonomisk situation. Det er bemærkelsesværdigt, i hvilken grad børnene
beskriver at have vænnet sig til situationen. Denne tilvænning går igen i børnenes måde at tackle situationen
på, som vi skal se i det følgende.
Børnenes tacklingsmåder
Med til beskrivelsen af, hvordan de interviewede børn oplever familiens økonomiske situation, hører
historien om, hvordan de reagerer på det. Børnene giver udtryk for forskellige måder at tackle familiens
økonomiske situation på. Nogle reagerer aktivt ved at plage og blive sure, andre reagerer mere passivt og
resignerende ved at sige ’øv’ og blive kede af det, og endelig er der de børn, som udtrykker forståelse og
beskyttelse.
Den første lille gruppe af børnene fortæller, at de plager og bliver sure på forældrene. Det gælder primært
de yngste børn.
48