Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

1. Sammenfatning
Hensigten med denne rapport er at give et empirisk baseret billede af, hvordan børn oplever at leve i
familier, der har få penge. Til det formål er der udført kvalitative interview med 19 børn i alderen 9-16 år.
Undersøgelsens resultater repræsenterer således de interviewede børns oplevelser.
Rapporten tager udgangspunkt i et objektivt defineret mål for ’økonomisk fattigdom’. De interviewede børn
er udvalgt fra familier, som ifølge den anvendte definition befinder sig i de laveste indkomstgrupper i
Danmark. Forældrene modtager primært længerevarende kontanthjælp eller anden form for
overførselsindkomst (fx starthjælp og førtidspension). Undersøgelsen viser børnenes subjektive oplevelser
af at leve i familier, som formodes at være afskåret fra den levestandard, der er ’normen’ i Danmark i dag.
Rapporten sætter med andre ord disse børns forhold og oplevede konsekvenser i relation til andre børn og
børnefamilier her i landet, idet det er et spørgsmål om at have væsentligt færre økonomiske ressourcer til
rådighed end andre.
Undersøgelsens resultater omkring de fem hovedtemaer
De interviewede børns oplevelser af at leve i økonomisk vanskeligt stillede familier beskrives inden for fem
hovedtemaer.
Det første tema er ’fritid og venner’. Undersøgelsen viser, at der er forskelle på, hvilke muligheder og
begrænsninger de interviewede børn oplever i forbindelse med deres fritidsaktiviteter og samværet med
deres kammerater. Generelt deltager børnene i mindre omfang i organiserede fritidsaktiviteter end deres
jævnaldrende set på landsplan. I nogle familier er der ikke råd til at betale for børnenes ønskede
sportsaktiviteter eller for det udstyr, som hører til. Hvad venner angår, fortæller enkelte af børnene om
svære problemer med at få venner, mens langt de fleste oplyser, at de er sammen med kammerater i
fritiden. Dog adskiller hovedparten af børnene sig fra deres jævnaldrende ved mere eller mindre at være
afskåret fra at deltage i aktiviteter, der koster penge, som for eksempel at gå i svømmehallen eller
biografen. Samtidig har de kun sjældent kammerater med hjemme, hvilket kan forklares med manglende
muligheder og plads i hjemmet. Dette ser dog ud til ikke kun at handle om de materielle og fysiske rammer
for samværet. Det kan også handle om, at børnene ved ikke at tage kammerater med hjem forsøger at
opretholde billedet af en tilsyneladende nogenlunde ’normal’ levestandard udadtil.
Det andet tema er ’materielt forbrugsmønster’. Det fremgår tydeligt, at de interviewede børns kendskab til
andres materielle forbrugsmønster udgør målestokken for deres egne materielle afsavn. Legetøj (for de
yngste), mobiltelefoner og tøj er de ting, som de primært fokuserer på. Børnene kan opdeles i to grupper:
Den ene gruppe oplever ikke store materielle afsavn, idet de er godt ’med’ på udadtil synlige parametre
1