Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

5. Familiens levestandard
Rapporten belyser de interviewede børns oplevelse af at leve under vanskelige økonomiske vilkår i forhold
til specifikke emner såsom fritid, ting, tøj og ferie. En lige så stor del af børnenes oplevelse handler om
deres hverdag hjemme hos dem selv, herunder hvordan det fungerer økonomisk for familien i det daglige. I
dette kapitel belyses børnenes oplevelse af familiens levestandard. For det første som det kommer til
udtryk i det daglige og for det andet set i forhold til børnenes jævnaldrende.
Levestandard i det daglige
En stor gruppe af børnene fortæller, at de ind imellem snakker med deres forældre om, hvad der er råd til.
Snakken kan fx være foranlediget af barnets forespørgsler på ting, eller når en forælder giver besked på, at
nu skal der spares.
”Når det er, det bliver sparetider, så siger min mor, ’du bliver lige nødt til at spare på rugbrødet’, eller hvad der er af
pålæg, eller strøm, eller hvad det kan være. Vi holder ikke sådan et stort møde ud af det. Bare sådan at min mor
kalder på mig og siger, at nu har hun lige betalt en regning, og nu har vi råd til det og det, og nu har vi så mange
penge tilbage, hvad synes du, vi skal bruge dem på” (Dreng, 14 år).
Ud fra børnenes udsagn kan man høre, at de mærker, når der ikke er flere penge – som regel sidst på
måneden eller op til højtider. De er blevet spurgt, hvad der nogle gange ikke er råd til i hverdagen.
”Ikke sådan så vi siger, at så må vi lave havregrød, vel. Der har været en periode, for eksempel med julegaver til jul,
hvor vi har været nødt til at sige, at nu laver vi store suppeuge, hvor vi laver hønsekødssuppe i en stor gryde, og så er
der mad nok til i hvert fald fire dage. Og så har vi så lavet det hvor vi siger, at hver anden dag tager vi så havregrød
eller øllebrød, og så næste dag tager vi noget lidt mere normalt. Og så har der så været råd til julegaver og juletræ
og alt det der” (Dreng, 14 år).
”Vi har altid haft råd til mad. Så køber vi bare noget, som smager mindre godt, men som mætter, ikk’. For eksempel
rugbrød og noget billigt pålæg spiser vi så til” (Dreng, 11 år).
Citaterne viser, at de medvirkende børn altid får mad på bordet. Nogle gange skal de dog spare på maden,
og nogle gange er det de absolut billigste madvarer, der bydes på. Mange børn fortæller, at der kun sjældent
er råd til pizza eller lidt ekstra slik.
”Vi spiser ikke så meget slik mere” (Dreng, 14 år).
34