Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

Opsamling vedrørende materielt forbrugsmønster
Selv om størstedelen af børnene tilsyneladende klarer sig socialt i forhold til kammerater og ikke føler, at
de økonomiske forhold har nogen direkte betydning i forhold til venner, er det tydeligt, at kontakten til
jævnaldrende påvirker mange af børnene med hensyn til forbrugsønsker og materielle afsavn.
Samtidig er der forskelle på graden af, hvor optagede de interviewede børn er af ting og materielt
forbundne afsavn. De børn, der ikke oplever det som et problem, føler sig ikke i samme grad som de andre
børn anderledes. De er så godt ’med’, at den helt rigtige mobiltelefon eller det rigtige tøj ikke er så
afgørende. Dette kapitel viser, at ’det ydre’ for mange af børnene fremstår i orden og kan opretholdes
nogenlunde med bl.a. smart tøj og mobiltelefon. Tingene er ofte brugt eller arvet osv., men mange af de
interviewede børn har flere af tingene og skiller sig dermed ikke så synligt ud fra deres jævnaldrende på de
ydre (synlige) kendetegn.
Det er samtidig på disse ydre faktorer, at andre af børnene føler sig udskilt og anderledes. De oplever, at
de ikke er ’med’, netop fordi de ikke har en mobiltelefon eller ikke har en smart model, eller fordi de går i
’forkert’ tøj. Disse børn føler sig ’bagud’ i forhold til andre, og ud fra børnenes udsagn tyder det på, at det
er kendskabet til andres højere levestandard, der sætter niveauet for deres ønsker og afsavn. At have visse
specifikke materielle ting tillægges betydning, når de sammenligner sig med deres jævnaldrende. Det vil sige,
at de materielle behov, som børnene oplever, skabes i relation til, hvad de andre har. De interviewede
børns afsavn er dermed relative, idet de er påvirket af og set i forhold til børnenes jævnaldrende.
De forskelle omkring materielle afsavn, som har vist sig i interviewmaterialet, handler bl.a. om familiernes
konkrete økonomiske situation og prioriteringer, samt om hvorvidt børnene selv tjener penge. Dette gør
sig generelt gældende på tværs af alder, køn, etnisk baggrund og geografisk placering bortset fra enkelte
specifikke alders- og kønsbetingede forskelle, samt interesseforskelle børnene imellem. Forskellene kan
også handle om, hvor direkte og åbent børnene fortæller om deres oplevelse og afsavn. Deres måde at
fortælle på kan have noget med alder, personlighed, ’refleksionsniveau’ og emneforståelse at gøre (samt
sproglig forståelse og udtryksevne for flygtningebørnenes vedkommende). Endvidere har flere af
flygtningefamilierne haft en højere levestandard i deres hjemland, og det kan have indflydelse på deres børns
afsavn. Børnenes oplevelse af familiens levestandard i hverdagen beskrives i næste kapitel.
33