Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

More documents

Recommendations

Info

De børn, der fortæller, at de har noget af det tøj, der er moderne, arver det typisk fra andre. ”Det meste jeg har, er noget jeg har fået fra min plejefamilie, når deres søn ikke kan passe det mere. Så siger de, at det kan være, at jeg kan passe det. Vi er sådan nogenlunde samme højde mig og deres søn. Så får jeg så det tøj han har gået i, men ellers er det alt for stort det [moderne] tøj, og så er det også pænt dyrt” (Dreng, 14 år). Nogle af de ældste børn forklarer, at de køber noget af det dyre mærketøj for deres egne penge (tøjpenge eller løn fra fritidsjob). ”Jeg går lidt op i moden, men køber det kun, hvis jeg kan lide det. (…) Det skal helst være Diesel eller Only-mærke” (Pige, 15 år). Det kan dog være svært at få pengene til at række: ”Ja, lidt, det er det da. Fordi cowboybukser de kommer jo op og koste 500 kr., så er der 500 kr. tilbage, så kan man købe sig to trøjer, og så er der ikke flere penge tilbage. Så det er lidt svært, men jeg har da klaret mig indtil nu” (Pige, 15 år). En del af børnene oplever, at de andre børn får meget nyt og dyrt tøj. ”For eksempel ham jeg er hjemme hos fra klassen, han går i det tøj der. Der har jeg oplevet, at han brugte 700 på en T-shirt. I: Hold da op, det er mange penge. Ja, jeg forstår heller ikke, hvordan han gider at bruge penge til det. Jeg synes også, det er helt vildt. I: Men er det svært i forhold til andre, når man ikke har råd til de ting der? Ja, men jeg har det sådan, jeg ville nok gå i sådan noget mere modetøj, men det meste modetøj jeg må sige jeg har, det er nok mest to afslappede par cowboybukser. Ikke mere. Jeg har fået det ene par i fødselsdagsgave fra min plejefamilie. Men ellers er det sådan, hvor man siger, at sådan noget tøj kunne man godt bare lige finde på at have på i dag, ikk’, hvor man så kigger ned på sit eget og tænker, ’nej, det kunne godt være, man ikke skulle have taget det på’. I: Hvordan det? Altså sådan føle sig lidt fremmed” (Dreng, 14 år). Direkte adspurgt er det meget forskelligt, hvorvidt de interviewede børn føler, at det gælder om at have noget bestemt tøj eller sko på blandt deres jævnaldrende. Årsagen til disse forskelle kan dels bunde i det enkelte barns selvopfattelse og forbrugsmuligheder og dels i niveauet for og holdningen til tøj blandt deres jævnaldrende – i skolen og i lokalområdet. Nogle af børnene mener, at det har en betydning. 28
”Nok mest modetøj, hvor man kan se, at det har været lidt mere dyrt” (Dreng, 15 år). ”Det gør det jo nok for nogen, men jeg synes, det er lidt ligegyldigt. Selvfølgelig synes jeg da, hvis jeg kommer hjem til en af mine veninder, og hun bare har fået den nyeste nyeste trøje til 500 kr., så bliver man da lidt misundelig. Men så tænker jeg bare, at jeg får også snart tøjpenge. Så kan jeg også gå ud og købe mig en trøje eller et eller andet. Så det betyder ikke noget” (Pige, 15 år). Nogle af de interviewede piger fortæller, at de følger lidt med i moden, men ellers skaber deres egen stil. Enkelte synes, at deres veninder går meget op i deres udseende. ”De skal altid være i orden og skal ikke have mascara under øjnene og alt muligt. En af mine veninder hun er hele tiden perfekt og alt muligt. I: Kunne du også godt tænke dig at være sådan? Jeg vil bare være mig selv” (Pige, 11 år). Andre giver udtryk for, at man bare går i det tøj, som man har lyst til, og at de andre i klassen også er ligeglade med, om det er mærkevarer. En enkelt, som ikke selv føler sig ’bagud’, hvad tøj angår, skiller sig ud ved at sige, at han ikke vil gå sammen dem, der går i gammelt tøj: ”Altså vi render ikke så meget sammen med sådan en, der bare sådan har nogle bukser med huller i og sådan noget. Altså alt for meget umoderne tøj. Det kan jeg ikke lide” (Dreng, 14 år). Det fremgår tydeligt i interviewene, at kontakten til venner og andre jævnaldrende påvirker mange af børnene med hensyn til forbrugsønsker og materielle afsavn. Hvilke ting de andre har, og hvad man selv har og ønsker sig, er et emne, der fylder meget. Det er forskelligt, hvordan de interviewede børn hver især oplever det. Nogle føler sig ikke anderledes og er så godt ’med’, at de ikke oplever, at den nyeste mobiltelefon eller det rigtige tøj er afgørende. Dette kan være fordi, at de netop er ’med’. Det kan endvidere skyldes, at der er forskelle i lokalområder og grupper af børn og unge på niveauet for og kravene til, hvad der er smart, og hvor meget det betyder at have det, der er smart. Mens andre føler, at de ikke er ’med’ netop pga. manglende eller umoderne mobiltelefon eller ’forkert’ tøj. De føler sig ’bagud’ i forhold til andre. Af interviewene fremgår der ikke umiddelbart forskelle mellem drenge og piger med hensyn til, hvor mange der fortæller, at de går op i legetøj, tøj og mobiltelefoner eller med hensyn til, hvordan de oplever det. 29
Page 1 and 2: Færre penge end andre børn Interv
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatnin
Page 5 and 6: 1. Sammenfatning Hensigten med denn
Page 7 and 8: praktikere. Det tyder på, at det e
Page 9 and 10: 2. Indledning Formål Formålet med
Page 11 and 12: valgt med henblik på at gøre udv
Page 13 and 14: Svært at finde informanter Der er
Page 15 and 16: de seneste år. I en tredje familie
Page 17 and 18: 3. Fritid og venner Dette kapitel b
Page 19 and 20: eksempel ikke kan gå til sport på
Page 21 and 22: ”Nogle gange er han så flink, at
Page 23 and 24: Nogle gange er denne pige ikke selv
Page 25 and 26: Således ligger de udvalgte familie
Page 27 and 28: ørnene, som ser ud til ikke kun at
Page 29 and 30: synes, at det er flovt, eller fordi
Page 31: Tøj Ligesom det at have en mobilte
Page 35 and 36: ”Men hvis jeg ikke har gjort noge
Page 37 and 38: Opsamling vedrørende materielt for
Page 39 and 40: ”Vi får heller ikke så mange is
Page 41 and 42: ikke selv ’bare lige’ gå ud og
Page 43 and 44: ”Vi er ikke fattige, vi er heller
Page 45 and 46: Pigen fortæller, at hun kun må in
Page 47 and 48: ”… fordi vi finder altid på no
Page 49 and 50: Hovedparten af de børn, som ikke h
Page 51 and 52: 7. Oplevelse, tackling og familiest
Page 53 and 54: ”Så kan man godt plage lidt” (
Page 55 and 56: Den tredje gruppe af børnene giver
Page 57 and 58: tale om det, som man ønsker sig. A
Page 59 and 60: Der er i de foregående afsnit pege
Page 61 and 62: I en anden familie kan drengens far
Page 63 and 64: også er tabubelagt blandt professi
Page 65 and 66: 8. Litteraturliste Andersen, B.H. (
Page 67: 9. Bilag 1 Familieoversigt Deltagen

Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?