Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

More documents

Recommendations

Info

Andre forklarer, hvorfor de kun sjældent har kammerater med hjemme: ”Det er få gange. Det er ikke så tit – vi er mest hjemme hos dem. (…) Jeg har mest lyst til at være… hos en klassekammerat, der har han næsten det hele. Altså computer på værelset, ikke, så vi har tid til den. Og herhjemme er min mor mest på, så der er jo ikke sådan rigtig tid på det. (…) Når vi er her, den eneste mulighed der er, det er at gå ind og høre musik. Og så går der ikke mere end fem minutter, så aftaler vi, at vi går” (Dreng, 14 år). ”Nej, jeg har ikke så meget lyst til, at der er folk, der kommer hjem til mig, for jeg kan ikke lide det. I: Hvordan kan det være? Det ved jeg ikke. Det er kun nogle gange jeg tager mine veninder med hjem. Når jeg får lov af min mor. Så sidder vi på mit værelse og hører musik. Ellers er vi nede i gården og spille et eller andet eller køre på cykel. (…) Nej. Jeg kan bare ikke lide, når der nogle gange er nogen med hjemme hos mig, fordi jeg har noget gammelt legetøj fra jeg var lille. I: Er der nogle ting du godt kunne tænke dig, hvis du sådan skulle mere hjem og lege ved dig selv sammen med de andre. Hvad ville så være fedt at have? Det ved jeg ikke, altså. Jeg synes ikke, at jeg har lyst til sådan noget dims… sådan noget fedt legetøj, jeg har ikke lyst til det” (Pige, 11 år). Hovedparten af børnene i denne undersøgelse oplyser således, at de sjældent er sammen med kammerater i eget hjem. Dermed adskiller de sig fra deres jævnaldrende med hensyn til, hvor man er sammen med sine kammerater. I Andersens undersøgelse, som omfatter et tilfældigt udsnit af den danske befolkning og deres hjemmeboende børn (spørgeskemainterview med 674 børn), har ca. 75 pct. af de 10-15-årige kammerater med hjemme mindst én gang om ugen (Andersen, 1995). Ifølge de interviewede børns udsagn har det i de fleste tilfælde mere med materielle faciliteter at gøre end selve boligens stand. Det handler for børnene om, at de bedst kan lide at være der, hvor ”… der er mest at lave, flere valgmuligheder”. Det, der betyder noget, er ”… hvilke ting man har i forhold til, hvad man kan finde på at lave” (Dreng, 14 år). Blandt de interviewede børn har halvdelen computer i hjemmet. Alle familierne har tv (som landsgennemsnittet for aldersgruppen 10-15 år), heraf har cirka en fjerdedel af børnene tv på værelset (markant under landsgennemsnittet). Næsten alle familier har video- eller dvdafspiller (som landsgennemsnittet), heraf har en sjettedel af børnene video på værelset (lidt under landsgennemsnit), og stort set alle familier har et musikanlæg (svarende til landsgennemsnittet). Halvdelen af børnene har Play Station i version 1 eller 2 (svarende til landsgennemsnittet). 15 15 Jf. Fridberg, 1999. 20
Således ligger de udvalgte familier nogenlunde på niveau set i forhold til landsgennemsnittet, hvad elektroniske apparater angår. Dette indikerer, at den type materielle varer prioriteres højt i familiernes forbrug, og for flere familiers vedkommende er apparaterne købt på afbetaling. Selv om børnene for manges vedkommende har computer og/eller Play Station derhjemme, betyder det dog ikke, at de gerne vil have kammerater med hjem, eller måske er kammeraterne ikke interesserede i at være hjemme hos dem. Det gør sig også gældende, at børnene i halvdelen af de besøgte familier ikke har eget værelse. De deler typisk værelse med en søskende. I et par af de familier, hvor barnet har eget værelse, sover moderen i stuen. Andelen af børn med eget værelse er her usædvanligt lav i forhold til landsgennemsnittet, der ligger på ca. 90 pct. af børnenes jævnaldrende (Fridberg, 1999). Det hænger sammen med, at de interviewede børns hjem typisk er treværelses lejligheder på 70-90 m 2 . Pladsforholdene har selv sagt også betydning for, hvordan det er at have venner på besøg. En pige fortæller, at hun nogle gange har veninder med hjemme: ”… men det er ret sjældent. Også fordi jeg har sådan et lille værelse. Der er ikke så meget plads. Der er mere plads hjemme hos andre” (Pige, 12 år). I et enkelt tilfælde beskrives, at det er boligområdet, der betyder noget for, hvor man er sammen. Pigen, der fortæller nedenfor, er for nyligt flyttet til en anden by og er begyndt på privatskole. ”Det er mere sådan, hvordan man bor. Om man bor et godt sted eller man bor et sted, hvor der ikke er nogen børn. Det er mere sådan området. (…) De vil gerne have, at man har nogle ting, som de også har. Fordi så synes de det kunne være rigtig sjovt, hvis vi for eksempel tog ud og red en tur i skoven. (…) En hest – det er en ting jeg for eksempel ikke kan få, først når jeg bliver voksen” (Pige, 12 år). Ifølge børnenes udsagn er det tilsyneladende kun en lille gruppe af dem, der har et meget begrænset socialt netværk med kammerater. De fleste børn giver udtryk for at have enkelte ’gode venner’, som de er sammen med i deres fritid. Til gengæld er det markant, at de børn, der her er interviewet, som oftest ikke har kammerater med hjemme, samt at de er meget bevidste om og direkte i deres forklaringer af årsagerne til det. Det er ifølge børnenes udsagn i høj grad mulighederne og rammerne for samværet, der er afgørende for, hvor man er sammen med sine kammerater. Der sker en kobling mellem børnenes boligstandard (især pladsforhold) og de materielle ting, som de råder over. For mange af de interviewede børn betyder det, at det ikke er deres hjem, der bliver valgt. 21
Page 1 and 2: Færre penge end andre børn Interv
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatnin
Page 5 and 6: 1. Sammenfatning Hensigten med denn
Page 7 and 8: praktikere. Det tyder på, at det e
Page 9 and 10: 2. Indledning Formål Formålet med
Page 11 and 12: valgt med henblik på at gøre udv
Page 13 and 14: Svært at finde informanter Der er
Page 15 and 16: de seneste år. I en tredje familie
Page 17 and 18: 3. Fritid og venner Dette kapitel b
Page 19 and 20: eksempel ikke kan gå til sport på
Page 21 and 22: ”Nogle gange er han så flink, at
Page 23: Nogle gange er denne pige ikke selv
Page 27 and 28: ørnene, som ser ud til ikke kun at
Page 29 and 30: synes, at det er flovt, eller fordi
Page 31 and 32: Tøj Ligesom det at have en mobilte
Page 33 and 34: ”Nok mest modetøj, hvor man kan
Page 35 and 36: ”Men hvis jeg ikke har gjort noge
Page 37 and 38: Opsamling vedrørende materielt for
Page 39 and 40: ”Vi får heller ikke så mange is
Page 41 and 42: ikke selv ’bare lige’ gå ud og
Page 43 and 44: ”Vi er ikke fattige, vi er heller
Page 45 and 46: Pigen fortæller, at hun kun må in
Page 47 and 48: ”… fordi vi finder altid på no
Page 49 and 50: Hovedparten af de børn, som ikke h
Page 51 and 52: 7. Oplevelse, tackling og familiest
Page 53 and 54: ”Så kan man godt plage lidt” (
Page 55 and 56: Den tredje gruppe af børnene giver
Page 57 and 58: tale om det, som man ønsker sig. A
Page 59 and 60: Der er i de foregående afsnit pege
Page 61 and 62: I en anden familie kan drengens far
Page 63 and 64: også er tabubelagt blandt professi
Page 65 and 66: 8. Litteraturliste Andersen, B.H. (
Page 67: 9. Bilag 1 Familieoversigt Deltagen

Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?