Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

eksempel ikke kan gå til sport på grund af økonomi, mens det for andre efter eget udsagn er et spørgsmål
om interesse og dermed ikke et umiddelbart afsavn. Når man ser, at andelen af interviewede børn, der
deltager i organiserede fritidsaktiviteter, er relativt lav i forhold til deres jævnaldrende generelt, kan man
dog forestille sig, at flere børn end dem, der i interviewene giver udtryk for det, reelt ikke har mulighed for
at gå til noget fast. Andersen & Hestbæk finder i deres undersøgelse, at en større andel af børn, der bor
med enlige forsørgere, gerne ville gå til flere fritidsaktiviteter, end de gør, set i forhold til børn, der bor i
parfamilier (Andersen & Hestbæk, 1999).
Uformaliserede fritidsaktiviteter
De interviewede børn er også blevet spurgt om, hvad de i øvrigt laver i deres fritid. Deres svar varierer
bl.a. afhængigt af køn og alder, samt interesser, muligheder i lokalområdet og økonomiske muligheder eller
begrænsninger.
Fælles for mange af børnene er, at de siger, at de er sammen med deres kammerater i noget af tiden efter
skole. 13 Nogle af de fritidsaktiviteter, der nævnes i flere interview, er at spille fodbold, rundbold o.lign. med
kammerater, at lave lektier, se fjernsyn, spille computerspil eller Play Station, spille brætspil eller kort, at
lege udenfor, løbe på rulleskøjter eller skateboard, at chatte på nettet, høre musik, snakke med
kammerater og cykle sammen.
Der er en tendens til, at drengene er mere udendørs og spiller mere bold. Enkelte af pigerne læser bøger
og ungdomsblade. Nogle af de yngste børn leger med legetøj, og nogle af de ældste børn har et fritidsjob,
som de passer nogle eftermiddage om ugen. Enkelte af de interviewede fortæller, at de har en kæreste.
Langt de fleste af børnene bor i lejlighed og bruger derfor i stort omfang fællesarealer til at være sammen
med jævnaldrende. I storbyerne er de besøgte lejligheder mindre end i provinsen, og de børn, der bor i
storbyområder, bruger i høj grad offentlige pladser til at være sammen (fx at lege, cykle og gå rundt i de
lokale parker). Desuden går de oftere i butikker end de børn, der bor i provinsbyer.
I spørgsmålet omkring fritidsaktiviteter og herunder den sociale kontakt til jævnaldrende skiller flere af de
interviewede flygtningebørn sig ud. De har tilsyneladende ikke meget kontakt til andre børn i fritiden og er
sjældnere udendørs efter skoletid. Disse forskelle kan muligvis handle om, at familierne endnu ikke har boet
så lang tid her i landet og i deres kvarter, og at deres livssituation er blevet ændret radikalt. Det er dog
svært at vurdere, hvad den mindre grad af social kontakt til jævnaldrende præcist skyldes. Det vil samtidigt
sige, at det ikke nødvendigvis er en problematik, der er relateret til familiernes økonomiske situation.
13
Dette svarer til de interviewede børns jævnaldrende, som for langt de flestes vedkommende ofte er sammen med
kammerater i fritiden (ifølge Fridberg, 1999).
15