Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

de seneste år. I en tredje familie skal det interviewede barn snart anbringes frivilligt uden for hjemmet i
ungdomsbolig. I en fjerde og femte familier er en søskende frivilligt anbragt på en kost- eller efterskole.
Det vil sige, at fem ud af de ni danske familier oplyser, at deres børn er tilknyttet en foranstaltning i det
sociale system. Dette er en forholdsvis høj andel, som indikerer, at der i hvert fald for nogle af familierne er
tale om et komplekst problembillede.
De interviewede flygtningefamilier tilhører alle samme nationalitet. De har indbyrdes en del fælles
karakteristika og skiller sig ud fra de danske familier på flere områder. For det første har de kun opholdt sig
i Danmark i ganske få år. For det andet har de haft en anden (højere) levestandard, før de kom til Danmark.
Forældrene fortæller, at de har uddannelse og havde arbejde, boede i hus med flere fra deres familie og
havde bil mv. i hjemlandet. For det tredje bor begge forældre sammen i tre ud af de fire flygtningefamilier,
og de interviewede børn har to-fire søskende. Tre af flygtningefamilierne har slægtninge her i landet.
Økonomiske forhold
Samtlige danske forældre i undersøgelsen er uden for arbejdsmarkedet med undtagelse af én mor, som har
arbejde i perioder af året, men derudover modtager kontanthjælp lige som hovedparten af de andre
forældre (mødre). (Dette er en meget høj andel sammenlignet med befolkningen i almindelighed, jf.
Fridberg, 1999). Mange af forældrene fortæller, at de ikke har haft et længerevarende arbejde i størstedelen
af deres voksenliv. I flygtningefamilierne modtager nogle starthjælp og andre kontanthjælp, afhængigt af
deres opholdstid i Danmark. I en enkelt flygtningefamilie har faderen arbejde.
I de udvalgte familier er der mellem et og fem hjemmeboende børn. Familierne oplyser, at de har et
rådighedsbeløb på mellem cirka 2.000 og 5.000 kr. om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Alle
familier bor til leje i hovedsageligt etageejendomme eller for enkeltes vedkommende rækkehus eller hus.
(Dette er en relativt høj andel i etageejendomme i forhold til landsgennemsnittet på 11 pct., som dog
korrigeres til 32 pct., når det gælder børn af enlige mødre, jf. Fridberg, 1999). Børnene bor typisk i
lejligheder på 70-90 m 2 med tre værelser. Langt de fleste oplyser, at de har en husleje på 4.000-8.000 kr.
(evt. plus el og vand). Dette er for mange af familierne en høj husleje set i forhold til deres indkomstniveau.
De fleste modtager boligsikring, og nogle modtager børnebidrag.
Én familie skiller sig ud ved at oplyse om meget anderledes økonomiske vilkår end de andre. Moderen har
efter eget udsagn et rådighedsbeløb på cirka 10.000 kr. om måneden til sig selv og sine to børn, når de faste
udgifter er betalt. Denne familie fortæller, at de ikke føler sig i en økonomisk vanskelig situation.
11