Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

Der er gjort yderligere refleksioner omkring børnenes fremstillingsmåde og interviewenes validitet i kapitel
7.
Undervejs i rapportens beskrivelse og analyse af børnenes oplevelser er det nævnt, når der er fundet
forskelle mellem de interviewede børn med hensyn til alder, køn, geografisk placering og etnisk baggrund.
Med hensyn til aldersfaktoren kan der udledes nogle forskelle omkring eksempelvis børnenes
fritidsaktiviteter og indtægtsmuligheder (fra fritidsjob). Der er tale om forskelle, som må formodes at være
alment gældende forskelle mellem børn på fx 10 og 14 år. Ud over aldersbetingede forskelle er der generelt
kun tale om mindre forskelle, herunder ingen markante forskelle knyttet til børnenes etniske baggrund
(hhv. danske børn og flygtningebørn).
Familiebeskrivelser
I det følgende beskrives de interviewede børns familier med hensyn til familieforhold og økonomiske
forhold. Hvor der hos de udvalgte familier er markante forskelle i forhold til befolkningen i Danmark som
helhed, foretages der sammenligninger med henblik på at tydeliggøre disse familiers særlige situation.
Undervejs i rapporten sammenlignes de interviewede børns situation ligeledes med børn generelt i
Danmark ud fra andre undersøgelser, der omhandler børn og unges fritidsaktiviteter, forbrug mv. 11
Familieforhold
Fælles for langt størstedelen af de danske børn er, at de bor sammen med en-tre søskende og med en enlig
mor uden større kontakt til deres far. Enkelte har dog hyppig kontakt til deres ikke-samboende far og ser
ham regelmæssigt. I enkelte familier oplyses det, at moderen har en ikke-samboende kæreste. Blandt de ni
danske familier er kun ét forældrepar samboende. I interviewmaterialet indgår således en meget høj andel
børn af enlige mødre set i forhold til andre børn i Danmark. For 10-15-årige børn generelt gælder det, at
ca. 10 pct. lever i en familie med en enlig mor (eller far) (Fridberg, 1999). Nogle børn fortæller, at de har
kontakt til bedsteforældre eller andre slægtninge, men det er undtagelsesvist.
Blandt de danske forældre (mødre) oplyser enkelte, at de lider af angst eller depressioner, og enkelte har
fået bevilget førtidspension. Nogle af de danske familier oplyser desuden, at de modtager forskellige former
for foranstaltning fra det offentlige, sociale system. I en familie har barnet en aflastningsfamilie. I en anden
familie har barnet været tvangsfjernet i tidlig alder pga. moderens stofmisbrug, men har været hjemme igen
11
Gennem hele rapporten refereres primært til Fridbergs undersøgelse Skolebørns fritidsaktiviteter fra 1998.
Datamaterialet består af interviewoplysninger fra et tilfældigt udsnit af den danske befolkning fra 16 år og opefter, samt
fra de udtrukne personers hjemmeboende børn i alderen 7-15 år (jf. Fridberg, 1999).
10