Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

More documents

Recommendations

Info

livssituation. 10 Endelig vil de pågældende i lavindkomstgruppen have forskellige subjektive oplevelser af, hvordan de er stillet. Den økonomisk baserede fattigdomsdefinition kategoriserer grupper af mennesker under ét begreb, men det betyder ikke, at situationen er ens for alle. Der er forskellige måder at være ’fattig’ på og forskellige oplevelser af, hvordan det er at være fattig (og om man overhovedet opfatter sig som fattig). Alle er ikke lige sårbare over for at leve i en økonomisk vanskelig situation. Der kan være forskelle i graden af, hvor belastede familierne hver især føler sig pga. de økonomiske forhold og forskelle i den faktiske levestandard. Dertil hører, at problemerne ikke nødvendigvis kun er relateret til eller udsprunget af trange økonomiske kår. Familierne kan have andre typer problemer eller andre former for ressourcer, som påvirker deres samlede situation og dermed præger indtrykket af, hvilke konsekvenser selve den objektivt definerede ’økonomiske fattigdom’ har for dem. Metode Grundlaget for denne rapport er interview med børn, som lever i familier med få penge. Der er interviewet 19 børn (ni piger og ti drenge). Børnene er i alderen 9-16 år, i gennemsnit 12 år. De er fra 13 forskellige familier, heraf ni danske familier (i alt 12 børn) og fire flygtningefamilier (i alt syv børn). Udvælgelseskriterier Børnene er udvalgt fra familier, der lever i ’økonomisk fattigdom’ i henhold til de tre definitioner, som er beskrevet ovenfor. Det vil sige, at børnenes forældre modtager længerevarende kontanthjælp eller for enkeltes vedkommende er på førtidspension eller revalidering. Nogle af flygtningefamilierne modtager den laveste ydelse i form af starthjælp, andre er på kontanthjælp afhængigt af deres opholdstid i Danmark. Familierne opgiver hver især, at de har et rådighedsbeløb på i alt ca. 2.000-5.000 kr. om måneden til husholdning og forbrug, når alle faste udgifter (inkl. husleje) er betalt (jf. oversigt over familierne i Bilag 1). Børnene er udvalgt fra tre provinsbyer og to forstadsområder på Sjælland, samt fra to storbyområder. Således er der sikret en geografisk spredning. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse. Det betyder, at de historier (resultater), der præsenteres i rapporten, repræsenterer de 19 interviewede børns oplevelser og dermed ikke er dækkende for alle børn, der lever under vanskelige økonomiske forhold i dagens Danmark. Når der undervejs i rapporten refereres til ’børnene’, ’familier’ og ’forældre’ i uspecifik form, henvises der til de interviewede børn og deres familier, herunder som forældre oftest enlige mødre. 10 Jf. Andersen, 2003. 8
Svært at finde informanter Der er skabt kontakt til børnene gennem kontaktpersoner i udvalgte kommuners arbejdsmarkedsafdelinger og i frivillige foreninger. Som led i kontakten er der udarbejdet informationsmateriale om undersøgelsen til kontaktpersoner og til de adspurgte familier. De interviewede børns forældre har givet samtykke til, at deres barn må deltage i et interview. Undervejs har det imidlertid vist sig at være meget vanskeligt at komme i kontakt med familier, som lever i en økonomisk vanskelig situation. På trods af en ihærdig indsats fra kontaktpersonernes side har mange kontakter ikke givet resultat. Det har vist sig særligt svært i de kontaktede fritidsinstitutioner, hvor det ikke er lykkedes at skabe kontakt til nogen familier. At det har været så vanskeligt at komme i kontakt med relevante familier, kan skyldes, at ’fattigdom’ er tabubelagt både blandt de professionelle (her primært sagsbehandlere, lærere og pædagoger) og blandt forældrene. Desuden kan nogle af de adspurgte familier have andre problemer, som gør, at der ikke har været overskud til at deltage i en undersøgelse. Det kan også spille ind, at forældrene ikke ønsker at skabe yderligere fokus omkring børnenes situation. Endelig kan der være tilfælde, hvor man ikke føler sig i målgruppen eller bliver flov eller stødt over at modtage en sådan henvendelse. Problemerne omkring kontakt til relevante familier betyder, at der i undersøgelsen antageligt ikke er opnået kontakt til de økonomisk allermest vanskeligt stillede familier. Spørgsmålet omkring tabuisering af emnet behandles yderligere i kapitel 7. Dataindsamling og -bearbejdning Som grundlag for gennemførelsen af interview er der udarbejdet en semistruktureret spørgeguide. Hovedparten af interviewene er foregået i barnets eget hjem, og familierne har taget utroligt godt imod intervieweren. Familiernes åbenhed har betydet, at interviewene er foregået i en god og afslappet stemning. Hvert interview har varet ca. 1-1½ time, og der har været et barn eller i nogle tilfælde flere søskende til stede. Med undtagelse af to er interviewene (med familiernes tilladelse) optaget med diktafon og derefter renskrevet. I de gengivne citater fremgår det interviewede barns alder og køn, mens alle børn og familier er anonymiseret, både hvad navn og geografisk placering angår. Ud over selve interviewet er der stillet spørgsmål til forældrene om familiens økonomiske forhold. I nogle tilfælde har en (eller to) forældre været til stede under interviewet. Dette har givet en del supplerende oplysninger omkring familiens situation. Samtidig kan det dog have betydet, at børnene ikke har udtalt sig lige så frit og ærligt, som hvis de havde været alene under interviewet. Der har været mindre sproglige vanskeligheder undervejs i enkelte interview med flygtningebørn. Desuden spiller børnenes alder en rolle for deres forståelse af spørgsmålene og deres måde at reflektere over og besvare spørgsmålene på. 9
Page 1 and 2: Færre penge end andre børn Interv
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatnin
Page 5 and 6: 1. Sammenfatning Hensigten med denn
Page 7 and 8: praktikere. Det tyder på, at det e
Page 9 and 10: 2. Indledning Formål Formålet med
Page 11: valgt med henblik på at gøre udv
Page 15 and 16: de seneste år. I en tredje familie
Page 17 and 18: 3. Fritid og venner Dette kapitel b
Page 19 and 20: eksempel ikke kan gå til sport på
Page 21 and 22: ”Nogle gange er han så flink, at
Page 23 and 24: Nogle gange er denne pige ikke selv
Page 25 and 26: Således ligger de udvalgte familie
Page 27 and 28: ørnene, som ser ud til ikke kun at
Page 29 and 30: synes, at det er flovt, eller fordi
Page 31 and 32: Tøj Ligesom det at have en mobilte
Page 33 and 34: ”Nok mest modetøj, hvor man kan
Page 35 and 36: ”Men hvis jeg ikke har gjort noge
Page 37 and 38: Opsamling vedrørende materielt for
Page 39 and 40: ”Vi får heller ikke så mange is
Page 41 and 42: ikke selv ’bare lige’ gå ud og
Page 43 and 44: ”Vi er ikke fattige, vi er heller
Page 45 and 46: Pigen fortæller, at hun kun må in
Page 47 and 48: ”… fordi vi finder altid på no
Page 49 and 50: Hovedparten af de børn, som ikke h
Page 51 and 52: 7. Oplevelse, tackling og familiest
Page 53 and 54: ”Så kan man godt plage lidt” (
Page 55 and 56: Den tredje gruppe af børnene giver
Page 57 and 58: tale om det, som man ønsker sig. A
Page 59 and 60: Der er i de foregående afsnit pege
Page 61 and 62: I en anden familie kan drengens far
Page 63 and 64:
også er tabubelagt blandt professi
Page 65 and 66:
8. Litteraturliste Andersen, B.H. (
Page 67:
9. Bilag 1 Familieoversigt Deltagen
show all

Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?