Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

More documents

Recommendations

Info

der kommet fokus på, at der ikke findes én definition, som kan indfange alle dimensioner af fænomenet fattigdom (Øyen, Miller & Samad, 1996). Samtidig er fattigdom et politisk følsomt emne, hvor der hverken nationalt eller internationalt er enighed om afgrænsning og opgørelsesmetode. I løbet af det seneste år er der herhjemme udgivet forskellige rapporter med hver deres bud på omfanget af fattigdom i Danmark. 1 Ifølge undersøgelsernes opgørelser findes der stort set ikke absolut fattigdom her i landet. 2 Det betyder, at langt hovedparten af alle borgere bosat i Danmark har råd til at få dækket de basale behov såsom mad, tøj og tag over hovedet. Således er det at have vanskelige økonomiske levevilkår i Danmark ikke ensbetydende med absolut fattigdom, men at man i forhold til almen standard er relativt dårligt stillet. Når fattigdom opgøres ud fra et relativt mål, sammenlignes den enkeltes økonomiske situation med andres situation, dvs. i forhold til hvad der er ’normal’ levestandard her i landet. 3 Undersøgelsens afgrænsning af ’økonomisk fattigdom’ Fokus for denne undersøgelse er et kvalitativt perspektiv på ’økonomisk fattigdom’. Der tages udgangspunkt i afgrænsningen af fænomenet i rapporten Børnefattigdom i danske kommuner 1984-2001 (Hussain, 2003). Den kvantitative undersøgelses datamateriale omfatter registeroplysninger for alle hjemmeboende 0-17årige børn bosat i Danmark i et eller flere år af perioden 1984-2001. Hussain definerer tre forskellige former for fattigdom. Den første er ’kontanthjælpsfattigdom’ (modtagelse af kontanthjælp i løbet af et år – uanset beløb og varighed). Den anden er ’implicit fattigdom’ (samlet disponibel 4 familieindkomst er mindre end en fiktivt tildelt sum af kontanthjælp og boligstøtte). Den tredje er ’relativ fattigdom’ (den disponible indkomst er mindre end 50 pct. af den ækvivalensvægtede medianindkomst i ækvivalensvægtede 5 Danmark). 6 Nærværende kvalitative undersøgelse tager afsæt i ovenstående afgrænsning af økonomisk fattigdom. I udvælgelsen af børn til interview har kriteriet været, at deres forældre modtager længerevarende kontanthjælp eller andre nogenlunde tilsvarende ydelser (fx starthjælp eller førtidspension). Det vil sige første (og anden) af ovennævnte former for økonomisk fattigdom. Disse konkrete indkomstkriterier er 1 Hussain, 2003; Rådet for Socialt Udsatte, 2003; Finansministeriet, 2004b; Bak, 2004; Hussain, 2004. 2 Hussain, 2003; Finansministeriet, 2004b. 3 Hussain, 2003. 4 At indkomsten er disponibel, betyder, at det er indkomst efter skat og eventuelle skattefrie overførsler mv. 5 At den disponible indkomst er ækvivalensvægtet betyder, at der er taget højde for husholdningens størrelse og sammensætning (antal voksne og hjemmeboende børn). 6 Sidstnævnte definition (’relativ fattigdom’) svarer til Finansministeriets definition af ’lavindkomstgruppen’ i Danmark. (Finansministeriet, 2004b). 6
valgt med henblik på at gøre udvælgelsen håndterbar set i forhold til den tilgængelige viden om familiernes forsørgelsesgrundlag. En efterfølgende beregning af de udvalgte familiers økonomiske situation (baseret på familiernes egne oplysninger) viser, at omtrent halvdelen af familierne befinder sig i lavindkomstgruppen i Danmark. 7 Dette svarer i 2004 skønsmæssigt til en årlig ækvivalensvægtet disponibel indkomst på cirka 75.000 kr. eller derunder. Den anden halvdel af de udvalgte familier skønnes at befinde sig i den indkomstgruppe, som har en årlig disponibel indkomst mellem 50 og 60 pct. af medianindkomsten i Danmark. Grænsen ved 60 pct. kan estimeres til cirka 90.000 kr. i 2004. De udvalgte familier vurderes således ud fra de foreliggende oplysninger at tilhøre de laveste indkomstgrupper i Danmark ifølge definitionen af relativ fattigdom (under hhv. 50 og 60 pct. af medianen af den årlige ækvivalensvægtede disponible indkomst). 8 Hussain (2004) finder i sin seneste rapport, at cirka 3,4 pct. af alle 0-17-årige børn i Danmark i 2002 levede i relativ fattigdom, når grænsen sættes ved 50 pct. af medianindkomsten, mens andelen af børn var 7,7 pct. i 2002, når grænsen sættes ved 60 pct. I udvælgelsen er der taget udgangspunkt i familiernes nuværende økonomiske situation. Det betyder, at præsentationen af de interviewede børn afspejler deres aktuelle livssituation. Set over et længere tidsperspektiv skal der tages højde for forældrenes mulige indkomstmobilitet (og dermed en eventuel bevægelse ud af de laveste indkomstgrupper). 9 For mange af de deltagende familier har den vanskelige økonomiske situation dog varet i flere år. Selv om udgangspunktet her er, at de udvalgte familier modtager kontanthjælp (eller anden nogenlunde tilsvarende overførselsindkomst), og at deres indkomst skønsmæssigt beregnet ligger under hhv. 50 og 60 pct. af medianindkomsten, kan man ikke nødvendigvis sige noget om, hvor ’fattige’ de personer er, som tilhører de laveste indkomstgrupper. Den anvendte form for opgørelse afspejler ikke præcist den enkeltes forbrugsmuligheder, eftersom nogle fx har gæld ved siden af deres indkomst. Samtidig indfanger statistiske opgørelser over økonomisk fattigdom baseret på indkomst ikke andre typer levevilkår som fx helbred, boligforhold og sociale kontakter – faktorer der kan betragtes som dele af det samlede billede af en persons 7 Lavindkomstgruppen er her defineret i henhold til Finansministeriet (2004b) og Hussain (2003) og rummer hushold- ninger, som har en disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten i Danmark. Grænsen er beregnet ud fra familiens indkomst efter skat og eventuelle skattefrie overførsler (fx boligsikring) og er udtryk for det beløb, som man har til rådighed pr. år til at betale husleje, faste udgifter og andet forbrug. Beregningen er ækvivalensvægtet i forhold til husholdningens størrelse og sammensætning. 8 Én af de udvalgte familier skiller sig ud, hvad de økonomiske forhold angår. Detaljer omkring udvælgelseskriterier og familiernes økonomiske forhold belyses nærmere i det efterfølgende metodeafsnit. 9 Jf. Finansministeriet, 2002b. 7
Page 1 and 2: Færre penge end andre børn Interv
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatnin
Page 5 and 6: 1. Sammenfatning Hensigten med denn
Page 7 and 8: praktikere. Det tyder på, at det e
Page 9: 2. Indledning Formål Formålet med
Page 13 and 14: Svært at finde informanter Der er
Page 15 and 16: de seneste år. I en tredje familie
Page 17 and 18: 3. Fritid og venner Dette kapitel b
Page 19 and 20: eksempel ikke kan gå til sport på
Page 21 and 22: ”Nogle gange er han så flink, at
Page 23 and 24: Nogle gange er denne pige ikke selv
Page 25 and 26: Således ligger de udvalgte familie
Page 27 and 28: ørnene, som ser ud til ikke kun at
Page 29 and 30: synes, at det er flovt, eller fordi
Page 31 and 32: Tøj Ligesom det at have en mobilte
Page 33 and 34: ”Nok mest modetøj, hvor man kan
Page 35 and 36: ”Men hvis jeg ikke har gjort noge
Page 37 and 38: Opsamling vedrørende materielt for
Page 39 and 40: ”Vi får heller ikke så mange is
Page 41 and 42: ikke selv ’bare lige’ gå ud og
Page 43 and 44: ”Vi er ikke fattige, vi er heller
Page 45 and 46: Pigen fortæller, at hun kun må in
Page 47 and 48: ”… fordi vi finder altid på no
Page 49 and 50: Hovedparten af de børn, som ikke h
Page 51 and 52: 7. Oplevelse, tackling og familiest
Page 53 and 54: ”Så kan man godt plage lidt” (
Page 55 and 56: Den tredje gruppe af børnene giver
Page 57 and 58: tale om det, som man ønsker sig. A
Page 59 and 60: Der er i de foregående afsnit pege
Page 61 and 62:
I en anden familie kan drengens far
Page 63 and 64:
også er tabubelagt blandt professi
Page 65 and 66:
8. Litteraturliste Andersen, B.H. (
Page 67:
9. Bilag 1 Familieoversigt Deltagen
show all

Færre penge end andre børn - Red Barnet Ungdom

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?