Rengøringsmidler - Reduce

Anette Møller Andersen
Rengøringsmidler
og kemikalier,
der er farlige for
sundhed, miljø
og sikkerhed
The Leonardo da Vinci project REDUCE

www.reduce.no 2

Indledning
Alle har vi dagligt med en eller anden form for rengøringsmiddel at gøre. Det kan
være den almindelige håndsæbe, vaskepulver, opvaskemiddel eller den shampo, vi
bruger i badet. Alle har de det formål at fjerne snavs og herunder ikke mindst fedt.
Men der findes også en række andre rengøringsmidler, som f.eks. har til formål at
fjerne kalkbelægninger, oliepletter eller forskellige former for lak. De er uundværlige i
vores hverdag, vil de fleste nok mene, men i og med at udvalget af disse midler er så
omfangsrigt og forbruget så stort, er det vigtigt, at vi anvender de forskellige
kemikalier, som det jo rent faktisk er, med omhu. For nogle grupper af disse
rengøringsmidler gælder det, at de er meget sundhedsskadelige, mens der for andre
er en mindre risiko for, at enten miljøet eller ens egen helbredstilstand tager skade.
Man har kendt til sæbelignende stoffer helt tilbage til 2800 f.Kr. Gennem tiderne har
stoffer, der mere eller mindre ligner de sæbestoffer, vi kender i dag, været brugt til
personlig hygiejne og tøjvask. Alle sæbestofferne havde ét til fælles: De var alle
fremstillet af fedtstoffer eller olie. De sæber, vi bruger i dag, er også fremstillet ud fra
fedtstoffer, men selve fremstillingsmetoden er noget forskellige fra de, der anvendtes
i fortiden. F.eks. var nogle af de ”gamle” sæber en blanding af smeltet dyrefedt og
aske, hvor nutidens sæber bliver fremstillet under kontrollerede reaktioner mellem
fedtstoffer og alkaliske salte (f.eks. caustisk soda, NaOH).
Hvis vi ser på de forskellige rengøringsmidler, vores husholdning rummer, viser det
sig, at vi faktisk har et helt lille lager af kemikalier gemt i vort rengøringsskab.
Nogle af produkterne kunne være:
• Krops- og hårshampo
• Vaskepulver
• Opvaskemiddel
• Husholdningsrengøringsmidler
Den sidste kategori indeholder mange forskellige slags kemikalier. Tænk på alle de
forskellige rengøringsmidler, der findes til rengøring af helt specifikke emner/overflader:
• Glaspudsemiddel
• Skurepulver
• Ovnrens
• Toiletrens
• Afløbsrens
• Pletfjerner
• Tæpperens osv.
Nogle af de nævnte rengøringsmidler er sæber, mens andre er opløsningsmidler
(organiske eller uorganiske) eller syrer/baser .
I det følgende vil vi se på, hvorfor og hvor de forkellige midler virker, hvilket henleder
på de sundheds- og miljømæssige følger, der er ved brugen af rengøringsmidler.
www.reduce.no 3

2. Hvad er sæbe?
Når man gør noget rent, er det fordi, man vil fjerne noget fra det, som man rengør.
Det kan være alt fra f.eks. jord til en plet fra en spritpen eller en fedtplet. Det, det
gælder om, er, at identificere snavset og derefter finde et stof, der kan opløse lige
netop den slags snavs, man har med at gøre - uden at ødelægge eksempelvis det
tøj, man vil have rent.
Med hensyn til det føromtalte jordsnavs skulle det være muligt at fortynde sig ud af
problemet med at få det fjernet fra et stykke tøj. Dvs., at man ved at lægge tøjet i
rigelig mængde vand og måske bearbejde det mekanisk ved f.eks. at gnubbe på det,
kan få de fleste jordpartikler frigjort fra tøjet.
En plet, der stammer fra berøring med en tusch på spritbasis derimod, kan ikke
opløses af rent vand. Da farvepigmenterne i tuschen er opløselige i sprit (tuschen er
våd, når man tegner), er det også sprit, man skal anvende, for at få den tørre plet
opløst igen.
Tager vi det sidste eksempel; en plet fra et fedtholdigt materiale, hjælper hverken
rent vand eller husholdningssprit. Vi skal, som i de to ovennævnte eksempler, finde
noget, der kan opløse pletten - her altså et stof, der kan opløse fedt. Det er netop
denne egenskab, vi finder i diverse sæber.
For at forstå hvordan sæbe virker i forhold til at opløse fedtpletter, er det nødvendigt
at vide, hvordan både vand, fedt og sæbe er opbygget. På figur 1-3 er vist, hvordan
molekyler af de tre slags stoffer er opbygget. C angiver et kulstof-atom , H et
hydrogen-atom og O et oxygen-atom. Stregerne mellem de forskellige atomer
angiver bindinger mellem disse. De slags bindinger, der findes i de tre slags
molekyler er: C-C, C-H, O-H og C=O.
Hvert enkelt atom har en egenskab til at tiltrække de negative partikler, der hedder
elektroner. Jo større evne et atom har til at tiltrække elektroner, jo større
elektronegativitet, siger man, at atomet har.
De nævnte atomers elektronegativitet er: C: 2,5
H: 2,1
O: 3,5
δ-
O
/ \
H H
δ+
Fig. 1.
www.reduce.no 4

Ser vi på vandmolekylet, kan vi se, at det må være mere elektronegativt oppe ved
O’et end nede ved H’erne. Vandmolekylet har altså to poler; én der er mere negativ
(δ-) end den anden (δ+). Forskellen i elektronegativitet i den polære binding er 1,4,
og man siger, at vand er et polært stof.
Ved iagttagelse af fedtstoffet (fig. 2), ses det, at der i midten af molekylet er nogle
polære bindinger (C=O), men da de tre lange kæder med C-C og C-H bindinger
udgør molekylets yderste dele, er de bestemmende for molekylets polaritet, hvilket
gør, at fedtstoffer pga. den lille forskel i elektronegativitet i de lange kæder (på 0 og
0,4) er upolære. Eller sagt på en anden måde; fedtstoffer har ikke, som det sås ved
vand, en ende, der er mere negativ end den anden.
H O
⎟ ⎟⎟
O H-C-O-C-CH2-CH2-…….-CH2-CH3
⎟⎟ ⎟
CH3-CH2-……..-CH2-CH2-C-O-C-H ⎟
H-C-O-C-CH2-CH2-……..-CH2-CH3
⎟ ⎟⎟
H O
Fig. 2.
Når man vil finde ud af, om et stof kan opløses i et andet, skal man se på de polære
stoffer som små magneter, der har lettest ved at opløses i et middel, der også består
af små magneter; altså kan polære stoffer opløses i polære opløsningsmidler. De
upolære stoffer derimod har svært ved at blive opløst i et sådant stof, da de ikke har
en hhv. positiv og negativ ende, der kan tiltrækkes af det polære opløsningsmiddel..
Det vil altså sige, at fedtstoffer , der er upolære, ikke kan opløses i rent vand, som er
polært. For at kunne fjerne fedt ved at vaske det emne, som fedtet sidder på, med
vand, skal der altså tilsættes et stof, der kan opløse fedtet. Og det er lige netop det,
som sæbe gør.
Sæbe, som går ind under den gruppe af stoffer, som hedder emulgatorer, er en lang
kæde af C-atomer (meget lig de kæder, der sidder på fedtstoffet). Faktisk er sæben,
som ses på fig. 3, et natriumsalt af en fedtsyre.
Den lange del af stoffet, som består af C-C og C-H bindinger er upolær, mens
COO-Na-enden er polær. Det skyldes, at sæben ved opløsning i vand går på ionform,
d.v.s., at den splittes op i Na + -ionen og en ion af hele den upolære del, hvorpå
der sidder COO - . På denne måde får sæben en upolær og en polær ende (COO —
enden).
Den polære ende kaldes også vandelskende eller hydrofil, fordi polære stoffer som
nævnt opløses i polære opløsningsmidler som f.eks. vand. Den upolære ende kaldes
fedtelskende eller lipofil, fordi upolære stoffer opløses i upolære opløsningsmidler
som f.eks. fedt. Hydro kommer fra det græske ord for vand, fil betyder elskende og
www.reduce.no 5

lipo henviser til fedtstoffer, der som stofgruppe hedder lipider. Er et stof lipofilt, er det
samtidigt hydrofobt, d.v.s. vand-hadende eller -skyende.
CH3-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-CH2-COO - Na +
Fig. 3.
Har man et stykke tøj med en fedtplet på, kan det altså ikke lade sig gøre at fjerne
denne med rent vand. Men tilsættes derimod sæbe, vil den kunne opløse fedtet ved
at binde sig til fedtet med den lipofile ende, mens den hydrofile ende gør at
sæbeionen med fedtpartikler opløses i vandet.
3. Vaskemidler
3.1. Vaskeaktive stoffer
Beskriv med dine egne ord, hvad et polært stof er.
Den slags sæbe, der er omtalt i forgående afsnit, betegnes fedtsyresæbe. Et
vaskemiddel kan indeholde andre slags vaskeaktive stoffer, der er opbygget
anderledes, men som stadig har samme formål; nemlig at opløse fedt. Det er hele
denne gruppe af stoffer, der kaldes tensider.
Fedtsyresæben på fig. 3 i forrige afsnit hører under gruppen af anioniske tensider, da
en anion netop er en negativ ion. I de fleste vaske- og rengøringsmidler er det
anioniske og nonioniske tensider, der benyttes. Nonionisk betyder ikke på ion-form,
dvs., at der i stedet for en negativ ladet ende på tensidet sidder en polær gruppe.
Miljømæssigt set er det bedst at anvende fedtsyresæber, da de er naturlige
sæbestoffer, mens de andre tensider er syntetiske (kunstigt fremstillet). Fordelen ved
de naturlige sæbestoffer er, at de er let nedbrydelige, både når der er ilt til stede
(aerobe forhold) og når der ikke er (anaerobe forhold). En del af de syntetiske
tensider kan godt nedbrydes under aerobe forhold i et rensningsanlæg, men ikke alle
nedbrydes under iltfrie forhold. Grunden til, at det er vigtigt at få nedbrudt tensiderne,
er, at deres evne til at opløse fedt og desuden også proteiner, som også er upolære,
gør dem skadelige over for vandlevende organismer.
Kommer der med det rensede spildevand fra et rensningsanlæg tensider med ud i
åer og vandløb, kan de opløse cellerne i de alger og fisk, der kommer i berøring med
dem.
I rensningsanlægget bliver forskellige stoffer nedbrudt vha. bakterier, og det skal
helst ende med, at stofferne er nedbrudt til kuldioxid (CO2) og vand (H2O) under
aerobe forhold og methan (CH4) ved anaerobe forhold. Da tensiderne binder sig til
fedtsoffer og andre organiske stoffer, kommer de let til at befinde sig i “bundfaldet” i
www.reduce.no 6

ensningsanlægget, hvor der ikke er ilt til stede, hvorfor det bliver vanskeligt at få
nedbrudt de syntetiske tensider, der ikke lader sig nedbryde under anaerobe forhold.
Der findes også en gruppe af tensider, der kaldes kationiske (positivt ladet), som ofte
er dem, der findes i skyllemidler, da de er blødgørende. Deres nedbrydelighed ligner
de andre syntetiske tensiders.
3.2. Kalkbindere
En anden stofgruppe, der også findes i vaskemidler, er kalkbindere. Deres formål er,
som navnet siger, at binde den kalk, der i vaskevandet. Kalkindholdet i vand varierer
fra sted til sted, og når der tales om vands hårdhed, er det et mål for hvor meget kalk,
der er i vandet (både kalk (CaCO3) og magnesiumcarbonat (MgCO3) - jo større
hårdhed, jo større kalkindhold. Man taler om blødt og hårdt vand. Grunden til, at
kalken skal bindes, er, at rengøringsmidler virker bedst, når vandet er blødt.
Kalkbindere består af enten fosfater, zeolit eller EDTA. Zeolit er et fællesnavn for en
række mineraler og EDTA står for EthylenDiaminTetraEddikesyre (A står for Acetat,
som er syreresten af eddikesyre). .
Fosfat, som er et gødningsstof, kan på en del større renseanlæg fjernes, før
spildevandet ledes ud derfra. Men er dette ikke tilfældet, kan det vandmiljø, som
spildevandet ledes til, blive overgødet (kaldes eutrofiering). Dette er et problem, da
væksten af vandlevende planter som f.eks. alger vil øges. En øget algevækst
medfører normalt iltsvind i vandmiljøet, da der, når disse alger dør og synker til
bunds, forbruges meget ilt af de bakterier, der nedbryder dem. Denne mangel på ilt i
vandet vil føre til, at fiskene enten dør eller må flygte fra miljøet.
EDTA er også skadelig for miljøet, da det kan binde de tungmetaller, der ellers er
bundet i bundfaldet i rensningsanlægget. Derved frigøres tungmetallerne og findes så
på en vandopløselig form i de vandløb, hvor det rensede spildevand ledes ud.
Som det ses, er der flere ulemper ved at bruge kalkbindere, især hvis vandet har en
høj hårdhedsgrad, for så anvendes mere vaskepulver end der er nødvendigt til at
gøre tøjet rent. Dette overforbrug - bare for at få kalken bundet - forstørrer så de
nævnte ulemper under vaskeaktive stoffer. Det optimale ville være, at de to
ingredienser kunne doseres separat, så der kun anvendes den nødvendige mængde.
3.3. Andre indholdsstoffer
www.reduce.no 7

Ud over de vaskeaktive stoffer og kalkbindere indeholder vaskemidler også andre
stofgrupper, der hver har deres funktion. Men ud over den funktion har de fleste af
dem også den egenskab, at de i større eller mindre grad irriterer huden, når den
kommer i kontakt med dem.
Da de vaskeaktive stoffer kan opløses i både fedt og vand, kan de trænge gennem
huden og medføre irritationseksem. De enzymer, der er tilsat rengøringsmidler for at
fjerne proteiner, kan ligesom kalkbindere også give eksem. Desuden indeholder de
fleste vaskemidler også konserveringsmidler, bakteriedræbende midler, parfumer og
farvestoffer, der både kan forårsage eksem og allergi. Herudover kan de indeholde
blegemidler og/eller optisk hvidt.
Som blegemiddel anvendes enten perborat eller hypochlorit.
Perboraten virker ved, at den frigiver brintperoxid (brintoverilte) ved temperaturer
omkring 60 – 70°C. Ved temperaturer under 60°C er det derfor nødvendigt med en
aktivator, som oftest er fosfat-holdig. Enzymer kan også benyttes eller suppleres som
blegemiddel. Perborat er både ødelæggende for fordøjelses- og nervesystemet ved
indtagelse.
Hypochlorit er også farlig for organismen. Stoffets bitre lugt er i vaskemidlerne skjult
af duftstoffer, så en mulig advarsel om stoffets tilstedeværelse er ødelagt. En vigtig
ting, man skal huske om hypochlorit-holdige stoffer er, at de ikke må blandes med
syre- eller ammoniak-holdige stoffer. En sådan sammenblanding vil udvikle hhv.
chlorgas eller chloramingas; gasser der er meget farlige ved indånding.
Optisk hvidt er ikke et blegemiddel. Stoffet har den evne, at det kan omdanne
lysbølger, som ikke kan ses af mennesker (UV-stråler) til synligt blåt lys, som
reflekteres fra tøj, der er behandlet med optisk hvidt, og som derved virker lysere
(hvidere).
Det er defor meget vigtigt i disse tider med koncentrerede og kompakte vaskemidler,
at man ikke kommer til at overdosere og bruge samme mængde, som hvis midlet
ikke var koncentreret. For som det kan ses, går brugen af vaskemidler både ud over
miljøet og ens egen helbredstilstand - sidstnævnte især hvis man ofte er i berøring
med disse.
Er man tit i kontakt med rengøringsmidler, bør man nok beskytte sine hænder med
gummihandsker. Dette kan imidlertid også give hudproblemer, idet den mængde
vand, der kommer gennem huden, når vi perspirerer, vil give fugt inde i handsken.
Problemet kan afhjælpes langt hen ad vejen ved at anvende en tynd
bomuldshandske under gummihandsken, som kan suge en del af fugten til sig.
Hvis man er opmærksom på ikke at overdosere, er det naturligvis en fordel at
anvende de kompakte og koncentrerede rengøringsmidler, da man for det første
reducerer mængden af tom emballage til affald og for det andet er fri for at købe
store mængder hjem af noget, som består af en del vand og andre fyldstoffer.
Hvorfor er det ikke godt at lede sæbestoffer ud i naturen?
www.reduce.no 8

Hvorfor er det ikke godt at lede fosfat ud i naturen?
www.reduce.no 9

4. Organiske opløsningsmidler
Organiske opløsningsmidler er som alle andre organiske stoffer opbygget af
kulstofkæder. De benyttes som et middel til at opløse, når det, der skal opløses, ikke
kan opløses af vand; dvs. ved snavs eller pletter, der er opbygget af upolære stoffer
så som f.eks. voks, fedt- og plaststoffer. De fleste opganiske opløsningsmidler er
letfordampelige, dvs. at man, når man arbejder med disse stoffer, let risikerer at blive
udsat for kontakt med dem uden at ”mærke” det. De flygtige dampe optages via
luftvejene af lungerne men også gennem huden, uden egentlig fysisk kontakt med
midlerne på væskeform.
Symptomerne ved påvirkning af organiske opløsningsmidler er de samme som ved
indtagelse af alkohol. Alkohol – eller ethanol – er også et organisk opløsningsmiddel,
som vi husholdningen kender som husholdningssprit. Længere tids påvirkning af
midlerne giver bl.a. kronisk hovedpine og hukommelsestab – det der også kaldes
”malersyndrom”, hvilket henviser til, at denne lidelse oftest rammer malere. I dag er
mange malinger vandbaserede, men der anvendes dog stadig malinger og lakker,
der er baseret på organiske opløsningsmidler.
Grunden til, at organiske opløsningsmidler kan optages gennem huden, er, at de
opløser det fedtlag, der ellers beskytter vores krop mod ydre påvirkninger. Når
stofferne er optaget i kroppen via hud eller lunger og dermed er ovre i blodet,
påvirker de bl.a. nervecellerne, hvilket medfører de føromtalte lidelser. Ved jævnlig
kontakt med organiske opløsningsmidler vil huden desuden blive tør og revnet,
hvorved der kan opstå risiko for eksem.
Da de organiske opløsningsmidler er flygtige, findes der grænseværdier for f.eks.
hvor mange mg (milligram) stof, der maximalt må være i én m 3 luft i det lokale, hvori
arbejdet med stoffet foregår. En anden enhed, der anvendes for en sådan
grænseværdi, er ppm. Forkortelsen står for parts per million, dvs antal ml (milliliter)
stof, der maximalt må være pr. million ml luft (1 m 3 ).
Som eksempel kan nævnes acetones grænseværdi. Acetone anvendes i
husholdningen som neglelakfjerner (opløser en lak, der er upolær – dvs. den kan ikke
opløses af vand). Grænseværdien er 250 ppm, så der skal spildes 3,5 liter i et lille
badeværelse på 14 m 3 , før grænseværdien er nået, så risikoen for at blive forgiftet
ved besøg på et badeværelse, hvor neglelakfjerneren har været i brug, er ikke særlig
stor.
Desuden har acetone den ”gode” egenskab, at den har en meget karakteristisk lugt,
så man via den bliver advaret om stoffets tilstedeværelse.
Andre opløsningsmidler har ikke denne tydelige indikator, så hvis de samtidig også
har en lavere GV (grænseværdi) end acetone, kan man blive udsat for påvirkning,
uden man lægger mærke til det. Eksempelvis har opløsningsmidlet chloroform
(trichlormethan) en GV på 2 ppm. Den har en sødlig men ikke nær så kraftig lugt
som acetone. (Er førhen blevet benyttet som bedøvelsesmiddel!!).
Af andre organiske opløsningsmidler kan nævnes:
www.reduce.no 10

Methanol, ethanol, isopropanol, toluen og xylen.
De to sidstnævnte stoffer er aromatiske forbindelser, hvilket betyder at de indeholder
en benzenring. Begge er de sundhedsskadelige og kan optages direkte gennem
huden.
En gruppe af organiske opløsningsmidler, der er særligt skadelige, er de chlorerede
opløsningsmidler. For det første er mange af dem ozonnedbrydende og nogle:
Chlorethen (methylenchlorid), trichlorethen (Tri) og tetrachlorethen, er
kræftfremkaldende. Desuden er de chlorerede organiske opløsningsmidler giftige for
vandlevende organismer.
De nævnte opløsningsmidler ser sådan ud:
Acetone: (Propanon, hører under stofgruppen Keton)
O
⎥⎥
CH3 ⎯ C ⎯ CH3
Trichlormethan: (Chloroform)
Cl
⎥
Cl ⎯ C ⎯ Cl
⎥
H
Chlorethen: Trichlorethen:
H Cl H Cl
\ / \ /
C = C C = C
/ \ / \
H H H H
Tetrachlorethen:
Cl Cl
\ /
C = C
/ \
Cl Cl
Methanol: Ethanol: Isopropanol (2-propanol):
H H H H OH H
⎥ ⎟ ⎟ ⎟ ⎟ ⎟
H ⎯ C ⎯ OH H ⎯ C ⎯ C ⎯ OH H ⎯ C ⎯ C ⎯ C ⎯ H
⎟ ⎥ ⎟ ⎥ ⎥ ⎥
H H H H H H
Toluen: Xylen:
CH3 CH3
⎟ ⎟
HC ⎯ CH HC ⎯ CH
/ \ / \
HC CH HC CH
\ / \ /
HC ⎯ CH HC ⎯ CH⎯CH3
www.reduce.no 11

5. Andre rengøringsmidler
Af andre rengøringsmidler i hjemmet kan nævnes: Glaspudsemiddel, skurepulver,
toiletrens, pletfjerner, salmiakspiritus, blegemiddel og afkalkningsmiddel.
De steder, hvor der skal fjernes kalk, anvendes midler indeholdende syre. Det kan
være den middelstærke syre fosforsyre (afløb, WC), eller de svage syrer citronsyre
og eddikesyre (flise- eller metalafkalkning).
Kalkaflejringer kan også klares med skurepulver, hvor det er kridtindholdet, der
mekanisk skurer kalken væk – og man er fri for en ætsende syre.
Men andre gange, når snavs skal fjernes, anvendes midler indeholdende base.
Eksempler på baser: Natriumhydroxid (NaOH), stærk, eller ammoniak (NH3), svag.
Ammoniak er en bestanddel i glaspudsemidler. Mens ammoniak opløser genstridigt
snavs på ruden og tensider opløser fedtpletter, sørger den tilstedeværende ethanol
for, at der ikke efterlades striber på ruden, da den er letflygtig og blandingen derved
damper af og ikke bliver siddende og giver kalkaflejringer.
Blegemidler indeholder ofte enten natriumhypochlorit eller brintperoxid, som begge er
ætsende.
Traditionelle pletrensemidler indeholder stoffet glycerin (glycerol), som godt nok ikke
har nogen sundhedsskadende effekter, men det er ofte muligt at fjerne pletter med
almindelige dagligdagsvarer i stedet (se næste kapitel).
I industrien (især fødevareindustrien) er det meget vigtigt at produktionsmaskinerne
er rene. Derfor anvendes ofte opløsninger af NaOH, natriumhydroxid (lud), som er en
meget ætsende base. Her er der både en fare for produktions- eller
rengøringspersonalet og for de kunder, der f.eks. drikker af en flaske, der er rengjort i
lud, men efterfølgende ikke helt skyllet fri for lud før opfyldning.
På værksteder er de ofte benyttede rengøringsmidler organiske opløsningsmidler, da
disse opløse fedt og olie. Men hvor det kan lade sig gøre, vil det være en fordel at
udskifte midlerne med knap så sundhedsskadelige stoffer. Faktisk kan klare
vegetabilske olier (eller estre af olier) anvendes (se næste kapitel).
Overvej hvor mange forskellige rengøringsmidler, I har derhjemme.
Tag hjem og undersøg skabene. Gættede du rigtigt?
www.reduce.no 12

6. Alternativer
Går man en tur i supermarkedet og kigger på hylderne med rengøringsmidler, kan
man se at der findes et utal af forskellige produkter på markedet. I stedet for at have
et helt kemikalielager hjemme i skabet indeholdende alle disse forskellige arter af
rengøringsmidler – ofte vil de stå der meget længe, da de kun er beregnet til én form
for rengøring eller pletrensning – er det muligt at klare det meste af rengøringen i
husholdningen med tre basale rengøringsmidler:
• Universalrengøringsmiddel
• Toiletrens
• Eddike
I mange tilfælde er det slet ikke nødvendigt at anvende nogen form for
rengøringsmiddel, f.eks. kan så godt som al afstøvning lade sig gøre med en klud –
våd eller tør. Hvis støvet har ligget længe eller er blevet fedtet, kan man anvende sit
universalrengøringsmiddel – uden at overdosere, hvilket de fleste oftest oftest har
tendens til at gøre. Desuden findes der en speciel rengøringsklud, en
mikrofiberklud, der kan anvendes tør eller våd, og som kan fjerne selv fastgroet
snavs ved gnubbe det væk med kluden.
I badeværelset kan det blive nødvendigt at anvende toiletrens, når WC kummen skal
rengøres, da det er lidt skrappere end universalrengøringsmidlet er og desuden har
den tud, der gør det muligt at rengøre oppe i hulrummet ved kanten af kummen. Men
har man problemer med kalkaflejringer i håndvask, badekar og bruseniche, behøver
man ikke en masse forskellige afkalkningsmidler. Er der tale om kraftige plamager,
kan det blive nødvendigt at anvende skuremiddel, men ellers kan almindelig eddike
sagtens opløse de fleste kalkaflejringer. Eddike består bl.a. af den svage syre
eddikesyre (CH3COOH), som let kan opløse kalk (CaCO3).
Fedtpletter på enten tøj eller en anden form for tekstil kan godt være svære at vaske
væk med sæbe. Men i stedet for at gå i garagen efter petroleum eller benzin, som
altså kan opløse fedt, da de selv er upolære, findes en mindre skadelig metode, som
ikke omhandler de førnævnte organiske opløsningsmidler. En klud påført lidt
sødmælk kan tage de fleste fedtpletter, da sødmælken jo består af upolært fedt, der
kan opløse fedtpletten. Da indholdet af fedt i sødmælk er forholdsvist lille, kan den
plet der vil fremkomme ved påføringen af mælken let vaskes væk med sæbe. Der er
også mulighed for at fjerne fedtpletter ved at påføre opvaskemiddel, som skal virke
et par timer før tøjet vaskes
Til glas og spejle anvendes ofte glasspray indeholdende tensider, ammoniak og
ethanol. I stedet kan et stykke avispapir fugtet med vand anvendes til at pudse disse
overflader. Det er bl.a. sværten på papiret, der får glasset til at skinne.
Et andet eksempel, hvor man kunne fristes til at finde organiske opløsningsmidler
frem, kunne være det tilfælde, hvor man står med et emne, hvorpå der sidder noget
genstridigt klister fra f.eks. et prismærke eller en etiket. Tit kommer man ingen vejne
hverken med varmt vand, sæbe eller gnubben. Men i stedet for at ty til de føromtalte
opløsningsmidler, bør man prøve først med lidt salat- eller madolie. Når olien er
www.reduce.no 13

påført det klisterede emne og får lov at virke et lille stykke tid vil pletten let kunne
gnubbes af.
Disse råd skulle gerne kunne reducere lidt i kemikalielageret derhjemme.
Et godt råd er desuden ikke at blande forskellige rengøringsmidler sammen. F.eks.
vil produkter indeholdende blegemidler (natriumhypochlorit) reagere med
ammoniakholdige (salmiak) eller syreholdige produkter og udvikle farlige gasser.
Mange bruger skyllemiddel i vaskemaskinen hver gang, der vaskes. Oftest er
formålet bare, at tøjet skal dufte godt, men da de fleste vaskemidler er tilsat parfume,
er skyllemidlet overflødigt. Skyllemidler indeholder kationiske tensider, der sætter sig
som en tynd film på de tekstiler, der vaskes, hvilket modvirker statisk elektricitet i
syntetiske stoffer. Men tekstiler som håndklæder og viskestykker, der gerne skal
kunne suge vand, får nedsat denne evne, når føromtalte film lægger sig på
tøjfibrene. Så brug kun skyllemiddel ved syntetisk tøj (eller aldrig).
Og endeligt, hvis vi skal reduce nogle af de miljø- og sundhedsmæssige skader, der
opstår i forbindelse med al rengøring, er det vigtigt at:
• Anvende så lille en mængde rengøringsmiddel som mulig.
• Vaske tøj ved så lavt et gradantal som muligt (det, der ellers
kaldes kogetøj, kan i de fleste tilfælde sagtens rengøres ved 60° C).
Desuden opfordres der til at begrænse mængden af organiske opløsningsmidler
og så vidt muligt substituere disse med naturlige sæber (fedtsyresæber).
Ved hyppig kontakt med rengøringsmidler kan gummihandsker evt. med et par
bomuldshandsker under mindske risikoen for affedtning af huden.
7. Mærkning
Kemikalier
For at øge sikkerheden omkring arbejde med farlige kemikalier, mærker man dem
med etiketter, hvorpå der oplyses om stoffernes farlighed, risiko ved omgang med
dem og sikkerhedsforandstaltninger, der skal træffes.
Faresymbol:
Der findes ti faresymboler, der kan opdeles i tre kategorier. Faresymbolerne består af
en lille tegning, hvorunder der er beskrevet, hvilken fare der er tale om.
De tre kategorier er:
Sundhedsfare, Brandfare og miljøfare.
NB: den neste siden er på norsk
www.reduce.no 14

Fysisk-
Kjemisk
Helse
Miljø
Farebetegnelse Farekode Kjennetegn
på fare
Eksplosiv
Oksiderende
Ekstremt brannfarlig
Meget brannfarlig
Brannfarlig
Meget giftig
Giftig
Helseskadelig
Etsende
Irriterende
Allergifremkallende
Kreftfremkallende
Gruppe 1 og 2
Gruppe 3
Arvestoffskadelig
Gruppe 1 og 2
Gruppe 3
Reproduksjonsskadelig
Gruppes 1 and 2
Gruppe 3
Miljøskadelig
E
O
F+
F
-
T+
T
Xn
C
Xi
Xn
Xi
T
Xn
T
Xn
T
Xn
www.reduce.no 15
N
Eksplosiv
Oksiderende
Ekstremt brannfarlig
Meget brannfarlig
Brannfarlig
Meget giftig
Giftig
Helseskadelig
Etsende
Irriterende
Helseskadelig
Irriterende
Giftig
Helseskadelig
Giftig
Helseskadelig
Giftig
Helseskadelig
Miljøskadelig
Symbol
(orange bakgrunn)

Hvis et stof er giftigt, kan det være ved indtagelse via fordøjelesessystemet,
luftvejene og/eller huden, så for at kunne træffe de rigtige sikkerhedsforanstaltninger
skal farlige stoffer mærkes med S-sætninger (S: Sikkerhed). Og for at oplyse på
hvilken måde stoffet er giftigt, angives R-sætninger (R:risiko). Ét stof kan godt have
flere R- og S-sætninger knyttet til sig.
Visse stoffer er angivet som Carc, Repr eller Mut. Disse forkortelser står for hhv.
kræftfremkaldende (carcinogen), reproduktions-toksisk (-giftigt) og DNA-forandrende
(mutagen).
Jo farligere et stof er, jo lavere grænse er der for den mængde, der må være i en
blanding, før indholdet skal oplyses.
Som mærkningseksempel kan nævnes acetone, som blev omtalt under organiske
opløsningsmidler.
Acetone Meget brandfarlig
Meget brandfarlig .
Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted.
Holdes væk fra antændelsessteder – Rygning forbudt.
Undgå indånding af dampe.
Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet.
Her skal altså anvendes et faresymbol, en R-sætning (R11) og fire S-sætninger
(S9,16,23,33)
Rengøringsmidler
Der er også regler for, hvordan rengøringsmidler skal deklareres mht. indholdsstoffer
og koncentration. Reglerne er sådan, at der kun skal angives hvilken type stoffer,
rengøringsmidlet indeholder (ikke nødvendigvis en specifik angivelse af hvert enkelt
kemisk stof). Med hensyn til koncentrationen af de forskellige stoffer angives disse i
et af de følgende intervaller:
• mindre end 5%
• fra 5% til15%
• fra 15% til 30%
• mere end 30%
www.reduce.no 16

Miljømærkning
Der er mulighed for at vælge rengøringsmidler, der er mindre miljøbelastende end
andre. Sådanne midler er mærket med EU´s miljømærke:
For de nordiske lande findes derudover Svanemærket, som er Nordisk Ministerråds
miljømærke.
Disse tildeles altså de mindst miljøbelastende midler i en bestemt varegruppe.
Indholdsstoffer – farer
Her følger en liste over stoffer i rengøringsmidler, der skal mærkes med et
faresymbol.
Stof Faresymbol
Acetone F
Ammoniak T, N, C
Brintperoxid O, C (også kaldet brintoverilte)
Chlorethen Fx, T, Carc
Chloroform Xn, Carc
Eddikesyre C
Ethanol F
Fosforsyre C
Glycerol Xn
Isopropanol F
Kaliumhydroxid C
Methanol F, T
Myresyre C
www.reduce.no 17

Natriumcarbonat Xi
Natriumhydroxid C
Natriumhypochlorit C (danner farlig chlorgas med syrer)
Oxalsyre Xn
Salpetersyre O, C
Saltsyre C
Tetrachlorethen Xn, N, Carc
Trichlorethen Xn, Carc
Toluen F, Xn
Xylen Xn
8. Hudbeskyttelse
Derudover skal man huske,
at de anioniske og
nonioniske tensider kan
være miljøskadende.
Alle vasker vi hænder hver dag. Heldigvis er de fleste håndsæber så milde, at huden
ikke udtørrer ved almindelig afvaskning.
Men er man i rengøringsbranchen, har man større risiko for udtørrede hænder ved
megen kontakt med andre og skrappere rengøringsmidler. Ved hyppig kontakt med
disse rengøringsmidler opstår en risiko ikke bare for tørre hænder, men også for at
udvikle eksem.
I de brancher, hvor fedtstoffer og olier ofte skal renses af hænderne, opstår opstår
også en risiko for udtørring, da der ofte er brug for skrappere midler end almindelig
sæbe. De mest effektive er jo de organiske opløsningsmidler: Ethanol, acetone osv.,
men de er udover de nævnte skadevirkninger i kap. 4. meget udtørrende for huden. I
stedet bør man vælge en skrubbe-creme med partikler, der mekaniske sliber den
genstridige snavs af. Vælg en variant med så naturlige partikler som muligt (der
findes nogle indeholdende træ-mel). Som alternativ kan almindelig kaffegrums
benyttes til samme formål.
Ud over sæbestofferne er der jo de nævnte parfumer, konserveringsmidler og farver i
rengøringsmidler, som også kan forårsage eksem og allergi. For at undgå den
megen kontakt med rengøringsmidler kan man anvende gummihandsker, eventuelt
med et par bomuldhandsker under, der optager håndsved og som mindsker risikoen
for at udvikle eksem pga. handsken selv, da naturgummi er allergifremkaldende (en
underhandske af polyethen (PE) kan også anvendes). Der findes forskellige slags
gummi- og plastic-handsker, der vil blive nævnt senere.
Der er udviklet forskellige barriere-cremer, men effekten af disse er ikke optimal, da
de samtidig med at spærre for nogle stoffer, lader andre måske lige så skadelige
stoffer passere, dvs. de giver en falsk tryghed, hvilket også kan siges om
gummi/plastic-handsker, hvis de ikke vælges med omhu.
Et godt råd er i alle tilfælde at smøre hænderne med en fed hånd-creme efter
afvaskning, men helst ikke før det ”beskidte” arbejde udføres, da snavsen lettere vil
fæstne på de blødgjorte hænder.
Af forskellige gummi/plastic-handsker kan nævnes:
www.reduce.no 18

Naturgummi (Latex): Beskytter mod de fleste vandopløselige
kemikalier og fortyndede syrer og baser.
Kan være allergifremkaldende.
Butylgummi: Anvendes specifikt mod enkelte
opløsningsmidler (aldehyder, ketoner,
formaldehydharpiks, akrylater og isocyanater).
Polyvinylchlorid (PVC): God beskyttelse mod de fleste vandopløsninger,
rengøringsmidler, skærevæsker, olier,
fortyndede syrer og baser.
Giver ikke beskyttelse mod de fleste organiske
opløsningsmidler.
Polyvinylalkohol (PVA): Meget god beskyttelse mod de fleste organiske
opløsningsmidler.
Tåler ikke kontakt med vand eller vandholdige
produkter.
Neopren (Chloroprengummi): Anvendes specifikt mod forskellige kemikalier
(fortyndede syrer og baser, nogle aminer og
estre og de fleste alkoholer.
Giver ikke effektiv beskyttelse mod aldehyder,
freon samt nitro- og halogenforbindelser.
Viton (Fluorgummi): God beskyttelse mod halogener og aromatiske
opløsningsmidler (indeholdende benzen-ring).
Nitrilgummi (NBR): Anvendes specifikt mod forskellige kemikalier
(organiske syrer, nogle alkoholer, aminer, estre,
peroxider og organiske baser).
Giver ikke beskyttelse mod halogenforbindelser,
akrylater og nitrogenforbindelser.
Styrenbutadiengummi (SBR): Giver beskyttelse tilsvarende naturgummi, men
er mindre allergifremkaldende.
EVOH (EVAL): Giver meget god beskyttelse mod de fleste
stoffer. Lavet specielt for at beskytte mod
epoxyharpiks.
Polyethen (PE): Anvendes mest som beskyttelse mod
tilsmudsning af hænderne, men kan anvendes
ved omgang med kemikalier, der er ikke er
særligt skadende.
www.reduce.no 19

9. Liste over indholdsstoffer
1. Amfotære tensider (+/-)
2. Ammoniak
3. Anioniske tensider (-)
4. Benzoesyre (konserveringsmiddel)
5. Chlorethen
6. Chloroform
7. Citronsyre
8. CMC (carboxymethylcellulose, fortykkelsesmiddel)
9. Diglycolat
10. Dodecylbenzensulfonsyre
11. Eddikesyre (kalkfjerner)
12. EDTA (ethylendiamintetraaceticacid, kalkbinder)
13. Enzymer (katalysator)
14. Ethanol (sprit, org. opl. mid.)
15. Farve
16. Fosfat
17. Fosforsyre
18. Glycerin (=glycerol, pletfjerner)
19. Kaliumhydroxid
20. Kationiske tensider (+)
21. Kridt (skuremiddel)
22. Lanolin (uldvoks)
23. LAS (lineære alkylbenzensulfonat)
24. Magnesiumsulfat
25. Methanol
26. Myresyre
27. Natriumcarbonat
28. Natriumhydroxid
29. Natriumhypochlorit (blegemiddel)
30. Nonioniske tensider ( )
31. NTA
32. Optisk hvidt
33. Oxalsyre
34. Parfume
35. Perborat (blegemiddel)
36. Salpetersyre
37. Saltsyre
38. Silikater (salte af kiselsyre)
39. Sæbe
40. Tetrachlorethen
41. Trichlorethen
42. Toluen
43. Xylen
www.reduce.no 20