FOR BEDER • MALLING • AJSTRUP Fællesrådet runder 25 år 3-15 ...

Kommunen lyttede, og biblioteket blev reddet
Tekst Dan Zachariassen redaktionen
Interview med Jørgen F. Bak,
formand fra 2003 til ?
Foto: Rune Kæseler
Jørgen Bak havde i nogle år været
aktiv i en arbejdsgruppe, der arbejdede
med kommune- og lokalplaner.
Det blev med baggrund i den gruppe
og hans engagement i forbindelse med
afviklingen af ”Lokalprojektet”, at han
i 2003 overtog formandsposten i Beder
Malling Ajstrup Fællesråd efter Niels
Kjølhede.
På det tidspunkt var arbejdet med
selve projektet overstået, men det blev
under hans formandskab, at resultaterne
af alle anstrengelserne skulle afprøves
i praksis.
Ideen med hele projektet var vel, at
kommunen på det tidspunkt havde fået
et behov for at afprøve et tættere og
mere forpligtende samarbejde med lokalområderne.
Der var efterhånden fællesråd spredt
ud over hele kommunen, og det var
indtrykket, at der i hvert fald var nogle,
både embedsmænd og politikere i kommunen,
der kunne se en ide i at bruge
de fællesråd, der allerede eksisterede.
De havde jo en eller anden form for
folkelig legalitet, idet de jo trods alt
bestod af lokale folk, der var valgt til at
sidde i fællesrådenes bestyrelse; og det
blev så det projekt, som Beder Malling
Ajstrup Fællesråd havde foreslået, der
blandt flere blev udpeget til pionerprojektet
”Lokalprojektet”.
"Når sandheden skal frem, var det
10 Nummer 3/2011
fra starten noget uklart for os, hvad
det egentlig var, kommunen forventede,
at det hele skulle ende med. Det
var fra starten heller ikke klart for os,
hvem der skulle tage initiativet til at gå
i gang, og derfor gik den første tid da
også med, at vi så hinanden lidt an,"
husker Jørgen Bak. "Men det var nu
slet ikke så dårligt, for det betød jo,
at vi fik ret meget indflydelse på hele
processen i ”Lokalprojektet”.
En anden årsag til, at vi fik så stor
indflydelse, som vi reelt fik, var, at vi
godt vidste, at det aldrig ville blive et
”tag selv bord”. Hvis vi ville fastholde
vores indflydelse, måtte vi komme
med realistiske og gennemarbejdede
forslag, og det gjorde vi.
Det var sekretariatschef i Teknik og
Miljø, Birgit Donslund, der fra kommunens
side var udset til at være en
slags ”tovholder” i forhold til fællesrådene,"
fortsætter Jørgen Bak. "Hun
blev da også den samlende person i
forhold til ”Lokalprojektet”, og det var
vi rigtig godt tjent med, for hun var
dybt engageret i projektet og lagde et
meget stort arbejde i det," fastslår Jørgen
Bak.
Et af de synlige resultater af lokalprojektet
var ansættelsen af ”blæksprutten”.
Fællesrådet havde inden ansættelsen
udarbejdet en slags jobbeskrivelse,
Fællesrådet 25 år 1986-2011
som i korte træk gik ud på, at ”blæksprutten”
skulle fungere som en slags
fremskudt kommunal medarbejder, der
skulle servicere beboerne i Beder Malling
enten ved selv at sagsbehandle eller
ved hurtigt at kunne guide beboerne
gennem de kommunale systemer.
For stive grænser
"Vi syntes, den idé var rigtig god, men
det gik ikke, og årsagen var, at det
var helt umuligt at få de forskellige
forvaltninger til at arbejde sammen om
projektet," husker Jørgen Bak.
"Skulle det kunne fungere, måtte de
stive grænser mellem forvaltningerne
blødes op, og det skulle vise sig at være
en umulig opgave. Det var man slet
ikke klar til, og derfor endte den del af
lokalprojektet et helt andet sted, end vi
havde håbet, og forløbet blev indstillet
efter et år," beklager Jørgen Bak.
Biblioteket blev reddet
Nu er det ikke sådan, at der slet ikke
kom noget brugbart ud af ”lokalprojektet”,
for noget, som både embedsmændene
i de forskellige forvaltninger,
politikerne og de lokale aktivister i
fællesrådet fik lært, var at samarbejde,
og det har sat sig sine spor lige siden.
For eksempel er fællesrådet i dag
langt tidligere inde i processen, når der
Grundlovsfesterne i Egelund er blevet en fast tradition. I 2002 talte den nye
venstreborgmester i Aarhus Kommune, Louise Gade. Foto: Jørgen F. Bak.