Kornhøst i 1800-tallet på en fynsk gård.

meget andet, hvor Benene skal gaa som Trommestikker. Smeden har
smidt Træskoene og sveder, som han stod ved Essen.
! ! Langeløkke holder Tale, da man atter faar Gammeltøllet frem:
“Gid Jens Torp maa faa sin Hvede lige saa lystigt kørt ind, som han i Dag
har faaet den høstet, saa har han ikke Grund til at Klage. Jens og Mette
længe leve. Hurra !!”
! ! Efter denne korte, men velmente Tale, foreslår Jens Top
Aftensangen. En Maler burde have fæstet dette ejendommelige og
stemningsrige Billede til et Lærred som de sad der, alle de hvidklædte
Høstfolk i den gamle Lo paa Halmknipper, Vognfadinger og Skærekister.
Ansigterne blev voksblege eller gullige i det dunkle Lys, Maanen kastede
en ganske fin Stribe ind fra Portaabningen, men dybt inde over “Gulvene”
rugede den sorte Nat. Oven over det hele stod de gamle, knudrede
Egespir, medens de ormædte Lægter som lange, magre Ribber svajede
for det gamle Tag.
! ! Ingemanns “Fred hviler over Land og By” gled ud i Natten over
det herlige, frodige Land, mens Nattevinden hviskede mellem Aksene.