Kornhøst i 1800-tallet på en fynsk gård.

dette foregik, kunde Optagerne indhente det forsømte. Var det en ivrig
Førstekarl, der “kløede paa” uden at “vætte” altfor ofte, kunne en Høstdag
være meget haard ved en gammel, forslidt Husmand. Men heldigvis er der
en Arbejdspause hver Gang, man naar ned for at hente ny “Skaar”, og saa
tager de flinke unge Karle en lille Bid ekstra for de gamle, og derved
vinder de sig ofte trofaste og taknemmelige Venner, som kan hjælpe dem
en anden Gang, naar det kniber for dem.
! ! Det er ogsaa en lettelse med de utrolig mange Spisepauser.
Saasnart den første Skaaromgang er til Ende, kommer “vor Mor” og Søren
med Læmpe slæbende med Æbleskiver, Øl og Brændevin til Høstfolkene.
Omkring Kl. 9 er der dækket langs to, tre Skokkerækker; paa lange, hvide
Duge ligger Brødrundtenommerne i Stabler, der er Krukker med Smør og
Fade med Paalæg. Folket kravler om Dugene og “rækker til” som de bedst
kan. De smører selv paa Brødet, skærer af Paalægget: Rullepølse,
Leverpølse, røget Faarelaar og Mettes dejlige Sødmælksost. Det er herlige
sager. Smeden bruger sin egen store Lommekniv, den passer ham bedst,
og saa sparer Mette Opvasken. Det er en ordentlig “Hinkel” Rullepølse,
han snitter af. “Man kan nok se, du er vænnet til Dukunderbrød”, siger
Husmand, Lars Langelykke, idet han selv filer en ordentlig Skive af det
røgede Faarelaar, der i Almindelighed gaar under Navnet “Violinen”.
! ! “Ja, og du er nok heller ikke saa tosset til at spille Fivelin,
Langeløkke”, riposerer Smeden, og hele Forsamlingen ler, saa det klinger
over Marken.
! ! Gammeltøllet, som Mette har brygget for et helt Aaar siden,
gaar flittigt rundt i Øllejlen (en cirkelrund, osteformet Træbeholder med
Mundstykke, hvori der er boret to Huller). Man tørrer Mundstykket af med
sit Skjorteærme, tager med begge Hænder Lejlen og hæver det ene Hul
op til Munden.
! ! Man skal være meget forsigtig med at “klemme” Lejlen alt for
tit i Siderne, thi Gammeltøllet er meget stærkt. Husmandskonerne passer
nøje paa, at Mændene ikke faar for meget Øl eller for mange Snapse; thi
de vil nødig have dem altfor “sluddervorne” i Løbet af Dagen; men det er
ikke let, Høsten er “Husmændenes Jul”, og der er for mange Steder, hvor