Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke ...

More documents

Recommendations

Info

Det fænomenologiske moment Fænomenologi som filosofi er et udtryk for, hvordan verden fremtræder for os som oplevelser i vores bevidsthed. Formålet er at ”komme til sagen selv”, dvs. man lader fænomenerne tale for sig uden at tilføre hypoteser eller teorier (7). I den filosofiske praksis kommer dette til udtryk ved, at praktikeren lytter sig ind på den fortælling og den levede erfaring, hvorfra der tales fra gæsten (5 184.ff). I forbindelse med min faglige vejledning havde jeg før vi skulle mødes opfordret den studerende til, at overveje følgende: ”Hvad er det gode studieliv?”. Hendes beskrivelser heraf skulle være vejledningens fænomenologiske moment, og udgangspunktet for vores videre fælles filosoferen. Det hermeneutiske moment Her findes det almenmenneskelige og filosofiske i det sagte og oplevede (5 s. 184ff). Hermeneutik betyder at fortolke, forklare, oversætte (8), og i tilfældet her betyder det, at den studerendes fortælling glider fra at være privat til at være eksemplarisk, i det man netop bliver fortolkende (5, s 184ff). Som filosofisk praktiker spørges der både ind til personens logos og bios, dvs. den tænkte såvel den levede filosofi om emnet, og målet er i første omgang, at skabe en større integritet mellem tanke og liv hos den besøgende (5 s. 184 ff). Dette vil i min samtale betyde, at jeg som filosofisk praktiker hjælper den studerende frem til en forståelse for, om hendes filosofiske opfattelse af hvad det gode studieliv er, er integreret i det studieliv hun rent faktisk lever. Dette betegner FTH som doxa, hendes grundlæggende og personlige perspektiv og synspunkt på verden (5, 184ff). Her kan man som praktiker trække andre synspunkter på emnet ind, det kan være bøger, filosofiske tekster eller citater fra en anden horisont end den besøgendes (4 s.296) Her valgte jeg at ”låne” dele af en tekst, der indeholdt empiriske refleksioner over netop det gode studieliv (9). Jeg læste passager op for den studerende, for at åbne hendes øjne op for alternative forståelser af det gode studieliv så hun på den måde fik muligheden for at overskride sin daværende meningshorisont. Det kritisk-ironiske moment Dette omhandler det øjeblik, hvor praktikeren og den besøgende begynder deres fælles undringsrejse - det er nu vi mister fodfæste og står i det åbne. I fællesskab dvæles der ved kompleksiteten af det spørgsmål der undersøges, og der gåes langsomt og kritisk til værks (5, s 184ff). 5
Min opfattelse af dette moment er, at det kan knyttes sammen med det fænomenologiske begreb epoché, der handler om at sætte sin forforståelse i parentes (10). Det er, for mig at se, her en af udfordringerne i filosofisk vejledning ligger – både for praktikeren og for den besøgende. Dette skal ses i lyset af, at hvis det ikke lykkedes, og man taler ud fra den sikre viden (det vil i tilfældet her være det vi i samtalen allerede har afdækket i forhold til det gode studieliv), så taler vi os væk fra det som vi ønskede at betænke (5, s 184ff). Det eksistentielle moment Her vender samtalen tilbage til den besøgendes hverdag, ladet op af den forundring og de mulige nye indsigter, der måske kan gøre en forskel i praksis. I modsætning til de to foregående momenter, hvor man filosoferede i forhold til emnet, vil man her koncentrere sig om at filosofere fra den besøgendes livserfaringer (5, s 184ff). Dybest set handler det i den faglige vejledningssamtale om, hvordan den studerende finder, at de nye indsigter hun har med fra de to foregående momenter, stemmer overens med det studieliv hun lever. Det phronesiske moment Dette har en praktisk karakter som handler om, hvordan man konkret drager omsorg for sig selv, så den besøgende reelt lever den filosofi, som hun er nået frem til er hensigtsmæssig (5, 184ff). Hvordan vil den studerende i min samtale italesætte måden, hvorpå hun fremadrettet vil leve det gode studieliv? 5: Afslutning Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke sygeplejestuderendes egenforståelse i relation til egen trivsel i studielivet? Ja – det mener jeg, om end der ikke er nogen garanti for, at den filosofiske vejledning altid vil lykkes. Dette skal ses i lyset af, at vi ikke kan tage det for givet at vi altid når der til hvor vi kommer til at ”stå i det åbne”. Jeg vil afslutningsvis opstille nogen af de problemer, jeg kan se for mig i relation til min vejledning. Disse tænker jeg som værende et udgangspunkt for diskussion til eksamen. Hvordan påvirkes målet om den symmetriske relation i samtalen når jeg og den studerende i andre tilfælde står i en asymmetrisk relation, ex. i forbindelse med undervisning og metodevejledning til opgaver, hvor jeg netop er vejleder i kraft af den bedrevidenhed, der ikke er hensigtsmæssig i filosofisk vejledning? 6
Page 1 and 2: Denne blanket indsættes som FORSID
Page 3 and 4: 1: Indledning Som adjunkt i sygeple
Page 5: 3. Den filosofiske praktiker Der er
Page 9 and 10: 6. Litteraturliste (1) Retsinformat
Page 11: Bilag 1. FAGLIG AGLIG VEJLEDNINGSSA

Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?