Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke ...

2: Filosofisk vejledning
Filosofisk vejledning, eller filosofisk praxis 1 , er grundlagt af filosoffen Gerd B. Achenbach (4 s.
260). Det er ikke mulig at give en præcis beskrivelse af, hvad den filosofiske vejledningspraxis er
og hvilke metoder den benytter sig af, da dette afhænger af det konkrete menneske og den konkrete
sag, som vejlederen og den besøgende 2 i fællesskab undere sig over (5 s.112).
Filosofisk vejledning er en vej at gå, når man ønsker at se nærmere på mere eksistentielle og
værdimæssige aspekter af læringsprocessen (5). Det handler om tilstande af undren, stilhed og
stræben efter visdom, og om at samtale om et fænomen for at kunne opnå en dybere forståelse af
det (5). Det er samtalen der er det centrale – og det er den undersøgende samtale jeg synes vi
mangler i den faglige vejlednings som konstruktionen er for nuværende – og det er dette jeg ønsker
at udforske i denne synopse.
Finn T. Hansen (FTH) anfører, at hvis der er nogen principper for filosofisk vejledning, så vil det
første være, at man ikke kommer til en vejledning med forudbestemte metoder som man vil
anvende overfor gæsten – det forholder sig snarere omvendt, da det er i mødet med det konkrete
unikke menneske at der viser sig et behov for at mødes ud fra en bestemt tilgang. Eller med andre
ord: Det er personen, relationen og situationen der viser hvilke tilgange der må til (5 s. 113).
Der angives således ikke metoder for vejledningspraxis, men i stedet vejledningsformer (6).
Jeg vil fokusere på den vejledningsform, der omtales som den klassiske filosofiske
vejledningspraksis. Denne bygger på en samtale på tomandhånd, hvor den filosofiske praktiker kan
hjælpe individet med at undersøge sine grundlæggende værdier eller konkrete etiske eller
værdimæssige problemer(4 s. 257). Baggrunden for at det er denne jeg trækker frem er, at den med
disse sine karakteristika passer ind i den ramme, hvori jeg vil udøve min filosofiske praksis, idet
min faglige vejledningssamtale netop er på tomandshånd og har til hensigt at undersøge den
studerendes grundlæggende trivsel i studiet eller problemer i relation hertil. (Jf. opgavens
indledning).
1 Der skelnes mellem praksis og praxis. Når vi står i en praksis gør vi noget for at opnå noget andet, når vi står i praxix
gør vi det vi gør, fordi det har en værdi af sig selv (5)
2 Den vejledningssøgende bliver af den filosofiske vejleder betegnet som ”den besøgende”, da det understreger, at der
ikke er tale om en klient der søger behandling. Desuden er ordet med til at understrege den jævnbyrdige relation mellem
vejleder og besøgende (4).
3