Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke ...

Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven
Modulnavn- og nr. :
Vejleders navn:
Eksamenstermin (skriv måned og år)
Vejledning og vejleder 140111006
Januar 2012
Titel på opgaven:
Filosofisk vejledning som faglig vejledning
Problemformulering:
Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke sygeplejestuderendes egen
forståelse i relation til deres trivsel i studielivet?
Opgavetype. I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds):
en synopse (max. 5 sider) X
et skriftligt oplæg (max. 5 sider)
en skriftlig opgave (max 8 sider(for én studerende))
en skriftlig opgaver (max 12 sider (for én studerende))
et afgangsprojekt (max 25 sider (for én studerende))
andet. Skriv:
Opgaven er udarbejdet af:
Navn: Isabell Friis Madsen
Navn:
Navn:
Fødselsdato (ddmmåå): 060178
Fødselsdato (ddmmåå):
Fødselsdato (ddmmåå):
Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets
tællefunktion). Brug funktionen ”Tegn (med mellemrum)”
Skal udfyldes
Opgaven må udlånes (skriv ja el. nej)
Skal udfyldes ellers udlånes opgaven til andre studerende
Dato, forfatterens / forfatternes underskrift
11999
Ja

Indholdsfortegnelse
1: Indledning ........................................................................................................................................2
2: Filosofisk vejledning........................................................................................................................3
3. Den filosofiske praktiker..................................................................................................................4
4. Bearbejdning af problemstilling.......................................................................................................4
4.1: Momenterne i filosofisk vejledning..........................................................................................4
Det fænomenologiske moment ....................................................................................................5
Det hermeneutiske moment .........................................................................................................5
Det kritisk-ironiske moment ........................................................................................................5
Det eksistentielle moment............................................................................................................6
Det phronesiske moment..............................................................................................................6
5: Afslutning ........................................................................................................................................6
6. Litteraturliste....................................................................................................................................8
7: Bilagsfortegnelse..............................................................................................................................9
1

1: Indledning
Som adjunkt i sygeplejerskeuddannelsen har jeg varierende vejledningsopgaver i relation til
opgaveskrivning og derudover også faglige vejledningssamtaler. Sidstnævnte er en samtale der har
til formål at bidrage til at der tages hensyn til forskellige studerendes faglige forudsætninger og
behov således, at deres læringsstil og motivation tilgodeses og de på den måde støttes til at
gennemføre uddannelsen (1). Vejledningssamtalen er et initiativ der er gjort mhp. at forebygge
frafaldet i uddannelsen, der i en årrække har været på ca. 35% af de studerende (2). De faglige
vejledningssamtaler på Sygeplejerskeuddannelsen hvor jeg er ansat, er af en halv times varighed og
foregår med afsæt i punkterne som ses i bilag 1.
Indholdet er defineret forud for samtalen. Min oplevelse er at det bliver en samtale, hvor de
studerende relaterer sig ureflekteret til punkterne og det er min opfattelse, at de foruddefinerede
rammer medfører en risiko for, at de studerende ikke får mulighed for at berøre de emner som de
selv ville have lagt vægt på, hvis samtalen havde været åben – dette indebærer en risiko for at
samtalerne i den sidste ende ikke lever op til dens hensigt.
Dette får mig til at overveje, om det kan være hensigtsmæssigt at gribe vejledningen an med en
åben tilgang, nemlig filosofisk vejledning.
Min problemstillingbliver således:
Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke
sygeplejestuderendes egen forståelse i relation til deres trivsel i
studielivet?
Min formodning om at filosofisk vejledning kan være en praksis der vil være anvendelig i forhold
til de faglige vejledningssamtaler har sit udgangspunkt i, at tilgangen til er karakteriseret ved at
være klientcentreret. Dette betyder at man som vejleder tager udgangspunkt i vejledtes fremstilling
og egen forståelse, og bruger den som udgangspunkt for vejledning (3). Samtalen er det vigtigste i
filosofisk vejledning, og har til formål at skabe klarhed for den vejledte (3). Det er det samme
formål der som udgangspunkt var for de faglige vejledningssamtaler, og derfor finder jeg det værd
at se nærmere på, om filosofisk vejledning kan bidrage til at dette mål nås.
2

2: Filosofisk vejledning
Filosofisk vejledning, eller filosofisk praxis 1 , er grundlagt af filosoffen Gerd B. Achenbach (4 s.
260). Det er ikke mulig at give en præcis beskrivelse af, hvad den filosofiske vejledningspraxis er
og hvilke metoder den benytter sig af, da dette afhænger af det konkrete menneske og den konkrete
sag, som vejlederen og den besøgende 2 i fællesskab undere sig over (5 s.112).
Filosofisk vejledning er en vej at gå, når man ønsker at se nærmere på mere eksistentielle og
værdimæssige aspekter af læringsprocessen (5). Det handler om tilstande af undren, stilhed og
stræben efter visdom, og om at samtale om et fænomen for at kunne opnå en dybere forståelse af
det (5). Det er samtalen der er det centrale – og det er den undersøgende samtale jeg synes vi
mangler i den faglige vejlednings som konstruktionen er for nuværende – og det er dette jeg ønsker
at udforske i denne synopse.
Finn T. Hansen (FTH) anfører, at hvis der er nogen principper for filosofisk vejledning, så vil det
første være, at man ikke kommer til en vejledning med forudbestemte metoder som man vil
anvende overfor gæsten – det forholder sig snarere omvendt, da det er i mødet med det konkrete
unikke menneske at der viser sig et behov for at mødes ud fra en bestemt tilgang. Eller med andre
ord: Det er personen, relationen og situationen der viser hvilke tilgange der må til (5 s. 113).
Der angives således ikke metoder for vejledningspraxis, men i stedet vejledningsformer (6).
Jeg vil fokusere på den vejledningsform, der omtales som den klassiske filosofiske
vejledningspraksis. Denne bygger på en samtale på tomandhånd, hvor den filosofiske praktiker kan
hjælpe individet med at undersøge sine grundlæggende værdier eller konkrete etiske eller
værdimæssige problemer(4 s. 257). Baggrunden for at det er denne jeg trækker frem er, at den med
disse sine karakteristika passer ind i den ramme, hvori jeg vil udøve min filosofiske praksis, idet
min faglige vejledningssamtale netop er på tomandshånd og har til hensigt at undersøge den
studerendes grundlæggende trivsel i studiet eller problemer i relation hertil. (Jf. opgavens
indledning).
1 Der skelnes mellem praksis og praxis. Når vi står i en praksis gør vi noget for at opnå noget andet, når vi står i praxix
gør vi det vi gør, fordi det har en værdi af sig selv (5)
2 Den vejledningssøgende bliver af den filosofiske vejleder betegnet som ”den besøgende”, da det understreger, at der
ikke er tale om en klient der søger behandling. Desuden er ordet med til at understrege den jævnbyrdige relation mellem
vejleder og besøgende (4).
3

3. Den filosofiske praktiker
Der er altså ingen metode inden for filosofisk vejledning – men hvis det ikke handler om at man
som vejleder har kendskab til en metode, hvad er så vejlederens rolle? Det der er afgørende for
rollen som filosofisk vejleder er, at man er interesseret i, og god til at filosofere (4 s.337). Dette skal
ikke forstås på den måde, at der tilbydes et filosofisk indhold i form af færdiglavede teorier. I stedet
handler det om færdigheder i forhold til eks. begrebsanalyser og fænomenologiske beskrivelser (4 s.
140). Her er der en faldgrube for praktikeren – ankommer man med en form for ”manual” for
vejledningssamtalen i baghovedet, så bliver det praktikeren der sætter scenen (5 s.175). Dette må
ikke ske, det er den besøgende der ”spiller hvid” 3 . Er det praktikeren der tager teten spolerer man
den enestående chance der er for det autentiske møde med den besøgende og dennes udtryk (5,s.
175). Det er den besøgendes livsindtryk der skal komme til udtryk – og det er i den berørthed
udtrykket skaber, at vejlederen møder den besøgende i deres undringsfællesskab, så der kan finde
en dialog og et møde sted (5 s. 162). Dette medvirker til at understrege den nødvendige symmetri i
relationen – man skal sammen lede efter veje at gå, når man søger en bestemt sag. Praktikeren
besidder ikke en proportionel viden han kan videreformidle(5s. 115). Skulle praktikeren alligevel
have den opfattelse at han i sine egne tanker ved hvad der er det vigtigste og sande, er der tale om
en manglende ontologisk ydmyghed for den anden, hvilket betyder at man mister muligheden for ny
indsigt (5 s. 209) 4 .
4. Bearbejdning af problemstilling
I dette afsnit vil jeg afdække, hvordan jeg tænker filosofisk vejledning ind i samtalen med en
studerende.
4.1: Momenterne i filosofisk vejledning
FTH beskriver fem momenter i den filosofiske vejledningspraksis (5 s 184ff). Jeg vil bruge dem
som en ramme for den teoretiske bearbejdning af min problemstilling. De fem momenter overlapper
hinanden. Dette betyder at de ikke skal forstås som udtryk for en progressionstænkning. I stedet er
de et udtryk for at den filosofiske praxis må anskues som en helhedsoplevelse bestående af de
overlappende momenter der for så vidt kan eksistere på samme tid (5 s. 184).
3 FTH anvender denne betegnelse, hentet fra skak, hvor det er spilleren med de hvide brikker der har det første træk.
4 Man bliver i Platons hule, hvor man kun forstår sig selv gennem de konstruktioner man ser verden igennem (5)84
4

Det fænomenologiske moment
Fænomenologi som filosofi er et udtryk for, hvordan verden fremtræder for os som oplevelser i
vores bevidsthed. Formålet er at ”komme til sagen selv”, dvs. man lader fænomenerne tale for sig
uden at tilføre hypoteser eller teorier (7). I den filosofiske praksis kommer dette til udtryk ved, at
praktikeren lytter sig ind på den fortælling og den levede erfaring, hvorfra der tales fra gæsten (5
184.ff). I forbindelse med min faglige vejledning havde jeg før vi skulle mødes opfordret den
studerende til, at overveje følgende: ”Hvad er det gode studieliv?”. Hendes beskrivelser heraf skulle
være vejledningens fænomenologiske moment, og udgangspunktet for vores videre fælles
filosoferen.
Det hermeneutiske moment
Her findes det almenmenneskelige og filosofiske i det sagte og oplevede (5 s. 184ff). Hermeneutik
betyder at fortolke, forklare, oversætte (8), og i tilfældet her betyder det, at den studerendes
fortælling glider fra at være privat til at være eksemplarisk, i det man netop bliver fortolkende (5, s
184ff). Som filosofisk praktiker spørges der både ind til personens logos og bios, dvs. den tænkte
såvel den levede filosofi om emnet, og målet er i første omgang, at skabe en større integritet mellem
tanke og liv hos den besøgende (5 s. 184 ff). Dette vil i min samtale betyde, at jeg som filosofisk
praktiker hjælper den studerende frem til en forståelse for, om hendes filosofiske opfattelse af hvad
det gode studieliv er, er integreret i det studieliv hun rent faktisk lever. Dette betegner FTH som
doxa, hendes grundlæggende og personlige perspektiv og synspunkt på verden (5, 184ff). Her kan
man som praktiker trække andre synspunkter på emnet ind, det kan være bøger, filosofiske tekster
eller citater fra en anden horisont end den besøgendes (4 s.296)
Her valgte jeg at ”låne” dele af en tekst, der indeholdt empiriske refleksioner over netop det gode
studieliv (9). Jeg læste passager op for den studerende, for at åbne hendes øjne op for alternative
forståelser af det gode studieliv så hun på den måde fik muligheden for at overskride sin daværende
meningshorisont.
Det kritisk-ironiske moment
Dette omhandler det øjeblik, hvor praktikeren og den besøgende begynder deres fælles
undringsrejse - det er nu vi mister fodfæste og står i det åbne. I fællesskab dvæles der ved
kompleksiteten af det spørgsmål der undersøges, og der gåes langsomt og kritisk til værks (5, s
184ff).
5

Min opfattelse af dette moment er, at det kan knyttes sammen med det fænomenologiske begreb
epoché, der handler om at sætte sin forforståelse i parentes (10). Det er, for mig at se, her en af
udfordringerne i filosofisk vejledning ligger – både for praktikeren og for den besøgende. Dette skal
ses i lyset af, at hvis det ikke lykkedes, og man taler ud fra den sikre viden (det vil i tilfældet her
være det vi i samtalen allerede har afdækket i forhold til det gode studieliv), så taler vi os væk fra
det som vi ønskede at betænke (5, s 184ff).
Det eksistentielle moment
Her vender samtalen tilbage til den besøgendes hverdag, ladet op af den forundring og de mulige
nye indsigter, der måske kan gøre en forskel i praksis. I modsætning til de to foregående momenter,
hvor man filosoferede i forhold til emnet, vil man her koncentrere sig om at filosofere fra den
besøgendes livserfaringer (5, s 184ff). Dybest set handler det i den faglige vejledningssamtale om,
hvordan den studerende finder, at de nye indsigter hun har med fra de to foregående momenter,
stemmer overens med det studieliv hun lever.
Det phronesiske moment
Dette har en praktisk karakter som handler om, hvordan man konkret drager omsorg for sig selv, så
den besøgende reelt lever den filosofi, som hun er nået frem til er hensigtsmæssig (5, 184ff).
Hvordan vil den studerende i min samtale italesætte måden, hvorpå hun fremadrettet vil leve det
gode studieliv?
5: Afslutning
Kan filosofisk vejledning medvirke til at forstærke sygeplejestuderendes egenforståelse i relation til
egen trivsel i studielivet? Ja – det mener jeg, om end der ikke er nogen garanti for, at den filosofiske
vejledning altid vil lykkes.
Dette skal ses i lyset af, at vi ikke kan tage det for givet at vi altid når der til hvor vi kommer til at
”stå i det åbne”. Jeg vil afslutningsvis opstille nogen af de problemer, jeg kan se for mig i relation
til min vejledning. Disse tænker jeg som værende et udgangspunkt for diskussion til eksamen.
Hvordan påvirkes målet om den symmetriske relation i samtalen når jeg og den studerende i
andre tilfælde står i en asymmetrisk relation, ex. i forbindelse med undervisning og
metodevejledning til opgaver, hvor jeg netop er vejleder i kraft af den bedrevidenhed, der ikke
er hensigtsmæssig i filosofisk vejledning?
6

Hvad gør man, hvis ikke man bliver berørt af den besøgendes udtryk?
Hvordan undgår man som novice inden for filosofisk praxix at tænke momenterne i filosofisk
praxis ind som metodisk tilgang?
7

6. Litteraturliste
(1) Retsinformation. Bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen, Bek. nr 29, af 24. 01.2008.
2008.
(2) Pilegaard Jensen T. Sygeplejerskeuddannelsen: de studerendes vurdering og frafald. Kbh.: AKF;
2006. S. 10-39
(3) Skagen K. Kap. 9: "Filosofisk vejlening". I veiledningens landskap: innføring i veiledning og
rådgivning. Oslo: Høyskoleforlaget; 2004. S. 129- 141.
(4) Hansen FT. Det filosofiske liv: et dannelsesideal for eksistenspædagogikken. 1. udgave ed.
Kbh.: Hans Reitzel; 2002. S. 5-446
(5) Hansen FT. At stå i det åbne: dannelse gennem filosofisk undren og nærvær. 1. udgave ed. Kbh.:
Hans Reitzel; 2008. S. 9-456
(6) Dansk Selskab for filosofisk praksis. http://www.dsfp.dk/Filosofisk_praksis.htm. 2011; .
Accessed 11/12, 2011.
(7) Zahavi D. Fænomenologi. 1. udgave ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2003. 110 sider
(8) Brinkkjær U, Høyen M. Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. 1. udgave
ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2011. Side 79-106
(9) Boeskov S. De gode studieliv: en kvalitativ undersøgelse af studiemønstre, studieskift og frafald
ved Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. [Kbh.]: Det Humanistiske Fakultet,
Københavns Universitet; 2003. s. 21-60
(10) Thøgersen U. Krop og fænomenologi: en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi. 1.
udgave ed. Århus: Systime; 2004.
8

7: Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Faglig vejledningssamtale: side 10
9

Bilag 1.
FAGLIG AGLIG VEJLEDNINGSSAM
VEJLEDNINGSSAMTALE
VEJLEDNINGSSAM
VEJLEDNINGSSAM TALE
Studerende: Studerende:
Hold:
Hold:
REFERAT
Modul 7
Samtalen tager udgangspunkt i følgende 3 områder:
• Dit faglige standpunkt med afsæt i Intern teoretisk prøve modul 5: hvordan har det været at
gå til mundtlig prøve og arbejde med pensum?
• Dit faglige standpunkt med afsæt i problembeskrivelsen modul 5: hvordan har det været at
udarbejde en skriftlig opgave?
• Din oplevelse af studiemiljøet med afsæt i, hvordan du har det på studiet
• Din oplevelse af de kliniske undervisningsperioder: hvordan ser du dig selv som kommende
sygeplejerske?
Dokumentation af samtalen.
Vejleder skriver et konklusionsreferat, som underskrives af dig og vejleder. Referatet arkiveres i din
sagsmappe på sekretariatet, og du får udleveret en kopi.
10