Danmark - Israel - DBU

Danmark 

Landskampmagasinet 

- Israel 

Danmarks 

trup 

Landskampmagasinet Danmark - Israel • onsdag den 17. april 2002 kl. 19.15 i Parken • Nyheder og Landskampmagasinet i elektronisk udgave på www.dbu.dk 

Ny 

landsholdsdragt 

Kampens 

cheerleaders 

Alt om det 

israelske landshold 

Portræt af 

Richard Møller Nielsen 

Landsholdet støtter 

SOS-Børnebyerne 

Ny rekordstor tv-aftale 

Superligaen fortsætter på TV3


Landskampmagasinet 

- Israel 

Danmarks 

trup 

Landskampmagasinet Danmark - Israel • onsdag den 17. april 2002 kl. 19.15 i Parken • Nyheder og Landskampmagasinet i elektronisk udgave på www.dbu.dk 

Ny 

landsholdsdragt 

Kampens 

cheerleaders 

Alt om det 

israelske landshold 

Portræt af 

Richard Møller Nielsen 



Ny rekordstor tv-aftale 

Superligaen fortsætter på TV3

Velkommen 

i Parken 

Og velkommen til en problematisk landskamp. 

Israel har siden landets proklamation 

ført en omskiftelig fodboldmæssig tilværelse. 

Nationen lever i ufred i en region, 

hvor landets naboer også er dets 

største fjender. 

Siden vi i august sidste år indgik aftalen 

med vores kolleger i det israelske 

fodboldforbund, IFA, er den aktuelle situation 

i området blevet skærpet. Som 

den har været det i flere tilfælde gennem 

årene. 

Ingen i DBU er upåvirkede af den politiske 

situation i området, men som organisation 

fastholder vi at planlægge 

vores aktiviteter udfra objektive kriterier. 

Du kan derfor andetsteds i denne 

udgave af Landskampmagasinet læse 

om vores holdning til emnet sport 

og politik, ligesom du netop kan læse 

om det israelske fodboldforbunds skiftende 

geografiske tilhørsforhold. 

Du kan også læse, hvordan vi i DBU 

er særdeles glade for, hvordan dansk 

fodbold kan benyttes i humanitære 

sammenhænge. Konkret i form af vores 

nye samarbejdsaftale med SOS 

Børnebyerne, der netop er tilstede i 

brændpunktet i Mellemøsten. 

Det har på grund af krisen i Israel 

og de besatte områder været fremført, 

at kampen har mistet sin sportslige 

betydning. Landstræner Morten Olsens 

oprindelige nominering af en trup på 

ikke mindre end 24 spillere understreger, 

at denne landskamp absolut har 

en sportslig berettigelse. 

Du kan læse om udskiftningerne og 

supplementet til truppen i forhold til 

nederlaget til Irland i slutningen af 

marts, og se den komplette trup med 

fotos og statistik her i magasinet. 

Tipsbladets Peter Klar har kigget 

nærmere på aftenens modstander, ligesom 

vi bringer et portræt af den 

israelske landstræner, Richard Møller 

Nielsen, i form af en meget lokal beskrivelse 

af manden, der for 10 år siden 

sikrede dansk fodbold sin største internationale 

triumf nogensinde. 

Du kan også læse om den forestående 

slutrunde om Europamesterskabet 

for U/17-landshold her i den østlige 

del af landet fra sidst i denne måned, 

VM-programmet til sommer, kåringen 

af Årets Landsholdstalenter samt om 

årets DONG Cup, der står helt åben efter 

to smalle sejre i de første semifinalekampe. 

Og hvis du vil have yderligere oplysninger 

om landsholdet og billetsalg – 

så tjek dbu.dk døgnet rundt! 

Rigtig god læsning, 

Lars Berendt, 

Kommunikationschef 

Danmark - Israel 3

Indhold 


6 Pulsen på det danske hold 

Læs om den danske trup og 

forberedelserne til venskabskampen 

10 Den danske trup 

Fakta om de danske spillere 

22 Tæt på Tomasson 

Fra Køge via Feyenoord til...? 

Israel 

13 Den israelske trup 

Fakta om den israelske trup 

14 Peter Klar om Israel 

Peter Klar skriver om modstanderen: 

’Det israelske tilløb’ og 

’Den hjemløse tids stjerner’ 

25 Israels tilhørsforhold 

Etniske, religiøse og politiske 

konflikter bag Israels fodboldmæssige 

tilhørsforhold 

27 Portræt af Richard Møller Nielsen 

’Richards lange ridt mod hæder’ 

Andre artikler 

21 Kampens dommer 

Dommertrio fra Holland 

Superligaen fortsætter på TV3 

Landsholdet fortsat på landsdækkende 

tv, der får mulighed for at købe 

højdepunkter fra Superligaen 

31 Klub 25 – Jan Bartram 

The Missing Link 

VM-truppen udtages 2. maj 

Morten Olsen udtager 

truppen på 23 spillere 

32 Derfor spiller vi mod Israel 

Stor sportslig værdi for 

landsholdets VM-forberedelse 

33 Den nye landsholdsdragt 

Landholdet skifter arbejdstøj 

35 U/17 EM: Åbningskamp mod Holland 

12 værtsbyer danner rammen om 

U/17 EM-slutrunden i Danmark 

37 U/17 EM: Program og stadions 

Se programmet for slutrunden og 

oversigten over spillestederne 

38 Årets talenter 

Årets Arla-talentpriser er blevet uddelt 

39 Samarbejde med SOS-Børnebyerne 

Landsholdet støtter SOS-Børnebyerne 

i forbindelse med VM-slutrunden 

43 Semifinaler i Dong Cup 

Ingenting afgjort... 

45 EM 2004 kvalifikation 

Danmark møder Norge i efterårets 

første EM-kvalifikationskamp til EM i 

Portugal 2004 

47 Kampens cheerleaders 

Stine og Maria 

DBUs Landskampmagasin 8. årgang nr. 1, Danmark - Israel • Udgiver Dansk Boldspil-Union (DBU) • Redaktion og lay out DBU Kommunikation: Kommunikationschef Lars Berendt (ansvarshavende 

redaktør), kommunikationsmedarbejder Jacob Wadland • Lay-out Grafisk koordinator Mikael Hauberg og grafiker Bettina Wiechmann • Tryk & repro Bording • Annoncer DBU Sponsorship (4326 

2300/Sponsorship@dbu.dk) • Oplag 5.000 • Pris 20 kroner • Redaktion Deadline fredag den 12. april • Ændringer Redaktionen tager forbehold for ændringer efter deadline • Citater Der kan citeres med 

kildeangivelse (DBUs Landskampmagasin) • Forsidefoto Per Kjærbye (3254 7202) • ’Vidste du’ copyright Jimmie Thomsen og Søren Elbech 2002 • Hvis du vil skrive til os Dansk Boldspil-Union, Idrættens 

Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby eller e-mail: webmaster@dbu.dk • Læs nyheder og Landskampmagasinet i en elektronisk udgave normalt fra dagen inden kampen på www.dbu.dk.

Vidste du, at... 

sejren på 1-0 over Israel 

den 4. februar 1976 var 

den første med Kurt Nielsen 

som landstræner. Først 

i den syvende kamp under 

Kurt Nielsen gik Danmark 

fra banen med et nederlag 

(0-1 til Italien). 

6 Danmark - Israel

24 spillere 

i truppen 

Otte nye spillere i forhold til kampen mod Irland. 

Kampen mod Israel er den sidste før 

Morten Olsen efter planen udtager de 

23 spillere til den endelige VM-trup den 

2. maj, og dermed den sidste chance 

for at teste VM-kandidaterne. 

Landstræneren har derfor udtaget 

otte ekstra spillere i forhold til de 18, 

som måtte rejse hjem fra Dublin med 

et 3-0 nederlag i rygsækken. 

Der er comeback til to spillere, som 

igennem længere tid har døjet med 

skader, og som er med for første gang 

i år. Claus Jensen, Charlton Athletics, 

spillede senest mod Holland i november 

2001, mens Thomas Helveg, AC Milan, 

ikke har været i landsholdsdragten, 

siden han var med til at sikre Danmark 

VM-deltagelse med sejren på 6-0 over 

Island i Parken den 6. oktober. Hans 

klub spærrede således for hans deltagelse 

i venskabskampen mod Holland 

i november, inden FIFAs nye regler 

for internationale spilledatoer trådte i 

kraft ved årsskiftet. 

Martin Albrechtsen, FC København, 

Kasper Bøgelund, PSV Eindhoven og 

Steven Lustü, Lyn Oslo, er yderligere tilføjelser 

til forsvaret, mens midtbanen 

udover Claus Jensen bliver forstærket 

med Per Frandsen, Bolton Wanderers, 

og Thomas Gravesen, Everton FC. 

Jon Dahl Tomasson, Feyenoord, der 

måtte sidde udenfor med en skade i 

Dublin, er den eneste nye i angrebet i 

forhold til kampen mod Irland. 

I forhold til landskampen mod Irland 

betyder det, at landstræneren har valgt 

Thomas Rytter, Wolfsburg, fra, mens 

Mads Jørgensen, Brøndby IF, indgår i 

U/21-landsholdstruppen til kampen 

mod Grækenland tirsdag den 16. april 

klokken 17.00 på Odense Stadion. 

Samarbejde med U/21landsholdet 

Ved udtagelsen 

af landsholdet på 

pressemødet i Parken 

forklarede Morten 

Olsen, at der til 

kampen mod Israel 

ville været et specielt 

samarbejde med U/21landsholdet, 

som i går 

spillede efter samme 

taktiske 4-3-3 oplæg i 

venskabskampen mod 

Grækenland, som 

landsholdet benytter. 

Dermed fik Morten 

Olsen en ny mulighed 

for at teste nogle 

af de 24 spillere 

i truppen, som 

ellers ikke 

kunne forvente 

meget spilletid 

i aftenens kamp 

mod Israel. 

Ved redaktionens 

slutning var en del spillere i 

landsholdstruppen ramt af småskader, 

heriblandt Peter Kjær, Jan Heintze, 

Claus Jensen, Allan Nielsen og Jesper 

Grønkjær. Der var dog begrundet håb 

for, at spillerne ville blive friske nok til 

at deltage i aftens kamp, hvilket ikke 

var tilfældet for Stig Tøfting, Bolton 

Wanderers, og Martin Jørgensen, 

Udinese, som Morten Olsen måtte se 

bort fra på grund af længerevarende 

skader. 

Tekst Jacob Wadland Foto Per Kjærbye 


Thomas Sørensen fik sin 

debut mod Israel, da han 

afløste Peter Schmeichel 

efter 18 minutter i første 

halvleg den 17. november 

1999. 


24 spillere 

i truppen 

Otte nye spillere i forhold til kampen mod Irland. 

Kampen mod Israel er den sidste før 

Morten Olsen efter planen udtager de 

23 spillere til den endelige VM-trup den 

2. maj, og dermed den sidste chance 

for at teste VM-kandidaterne. 

Landstræneren har derfor udtaget 

otte ekstra spillere i forhold til de 18, 

som måtte rejse hjem fra Dublin med 

et 3-0 nederlag i rygsækken. 

Der er comeback til to spillere, som 

igennem længere tid har døjet med 

skader, og som er med for første gang 

i år. Claus Jensen, Charlton Athletics, 

spillede senest mod Holland i november 

2001, mens Thomas Helveg, AC Milan, 

ikke har været i landsholdsdragten, 

siden han var med til at sikre Danmark 

VM-deltagelse med sejren på 6-0 over 

Island i Parken den 6. oktober. Hans 

klub spærrede således for hans deltagelse 

i venskabskampen mod Holland 

i november, inden FIFAs nye regler 

for internationale spilledatoer trådte i 

kraft ved årsskiftet. 

Martin Albrechtsen, FC København, 

Kasper Bøgelund, PSV Eindhoven og 

Steven Lustü, Lyn Oslo, er yderligere tilføjelser 

til forsvaret, mens midtbanen 

udover Claus Jensen bliver forstærket 

med Per Frandsen, Bolton Wanderers, 

og Thomas Gravesen, Everton FC. 

Jon Dahl Tomasson, Feyenoord, der 

måtte sidde udenfor med en skade i 

Dublin, er den eneste nye i angrebet i 

forhold til kampen mod Irland. 

I forhold til landskampen mod Irland 

betyder det, at landstræneren har valgt 

Thomas Rytter, Wolfsburg, fra, mens 

Mads Jørgensen, Brøndby IF, indgår i 

U/21-landsholdstruppen til kampen 

mod Grækenland tirsdag den 16. april 

klokken 17.00 på Odense Stadion. 

Samarbejde med U/21landsholdet 

Ved udtagelsen 

af landsholdet på 

pressemødet i Parken 

forklarede Morten 

Olsen, at der til 

kampen mod Israel 

ville været et specielt 

samarbejde med U/21landsholdet, 

som i går 

spillede efter samme 

taktiske 4-3-3 oplæg i 

venskabskampen mod 

Grækenland, som 

landsholdet benytter. 

Dermed fik Morten 

Olsen en ny mulighed 

for at teste nogle 

af de 24 spillere 

i truppen, som 

ellers ikke 

kunne forvente 

meget spilletid 

i aftenens kamp 

mod Israel. 

Ved redaktionens 

slutning var en del spillere i 

landsholdstruppen ramt af småskader, 

heriblandt Peter Kjær, Jan Heintze, 

Claus Jensen, Allan Nielsen og Jesper 

Grønkjær. Der var dog begrundet håb 

for, at spillerne ville blive friske nok til 

at deltage i aftens kamp, hvilket ikke 

var tilfældet for Stig Tøfting, Bolton 

Wanderers, og Martin Jørgensen, 

Udinese, som Morten Olsen måtte se 

bort fra på grund af længerevarende 

skader. 



Thomas Sørensen fik sin 

debut mod Israel, da han 

afløste Peter Schmeichel 

efter 18 minutter i første 

halvleg den 17. november 

1999. 


Den danske trup >> 


Ebbe Sand med sin scoring 

til 1-0 efter knap fire minutter 

den 17. november 

1999 blev den 10. danske 

målscorer mod Israel. 


Den dan 

Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark 

Målmænd Forsvar 

Peter Kjær 

05.11.65 

Aberdeen FC 

4 kampe 


Tom Søndergaard fra B 

93 var den første danske 

landsholdsspiller til at 

score mod Israel. Scoringen 

den 1. december 1964 

var i øvrigt hans første af 

i alt fire landskampsmål. 

10 Danmark - Israel 

Thomas Sørensen 

12.06.76 

Sunderland 

12 kampe 

Martin Albrechtsen 

31.03.80 

FC København 

1 kamp 

Jan Heintze 

17.08.63 

PSV Eindhoven 

81 kampe/3 mål 

Niclas Jensen 

17.08.74 

Manchester City 

6 kampe 

Kasper Bøgelund 

08.10.80 

PSV Eindhoven 

1 kamp 

Thomas Helveg 

24.06.71 

AC Milan 


Martin Laursen 

26.07.77 

AC Milan 

14 kampe 

Thomas Frandsen 

25.03.76 

Viborg FF 

0 kampe 

René Henriksen 

27.08.69 

Panathinaikos FC 

37 kampe 

Steven Lustü 

13.04.71 

Lyn Oslo 

3 kampe 

(Vi tager højde for eventuelle ændringer i truppen 

efter redaktionens deadline i lørdags)

ske trup 


Midtbane 

Per Frandsen 

06.02.70 

Bolton Wanderers 

21 kampe 

Claus Jensen 

29.04.77 

Charlton Athletic FC 


Brian Steen Nielsen 

28.12.68 

Malmö FF 


Thomas Gravesen 

11.03.76 

Everton FC 


Allan Nielsen 

13.03.71 

Watford FC 


Christian Poulsen 

28.02.80 

FC København 

2 kampe 

Angreb 

Jesper Grønkjær 

12.08.77 

Chelsea FC 


Peter Madsen 

26.04.78 

Brøndby IF 

3 kampe 

Dennis Rommedahl 

22.07.78 

PSV Eindhoven 


Peter Løvenkrands 

29.01.80 

Glasgow Rangers FC 

2 kampe 

Jan Michaelsen 

28.11.70 



Ebbe Sand 

19.07.72 

FC Schalke 04 


Jon Dahl Tomasson 

29.08.76 

Feyenoord 



ske trup 


Midtbane 

Per Frandsen 

06.02.70 

Bolton Wanderers 

21 kampe 

Claus Jensen 

29.04.77 

Charlton Athletic FC 


Brian Steen Nielsen 

28.12.68 

Malmö FF 


Thomas Gravesen 

11.03.76 

Everton FC 


Allan Nielsen 

13.03.71 

Watford FC 



28.02.80 

FC København 

2 kampe 

Angreb 

Jesper Grønkjær 

12.08.77 

Chelsea FC 


Peter Madsen 

26.04.78 

Brøndby IF 

3 kampe 

Dennis Rommedahl 

22.07.78 

PSV Eindhoven 


Peter Løvenkrands 

29.01.80 

Glasgow Rangers FC 

2 kampe 

Jan Michaelsen 

28.11.70 



Ebbe Sand 

19.07.72 

FC Schalke 04 


Jon Dahl Tomasson 

29.08.76 

Feyenoord 



Den israelske trup 

Israel Israel Israel Israel Israel Israel Israel Israel Israel Israel 

Målmænd 

Dudu Aouate 

M. Haifa 

Liran Strauber 

M. Tel-Aviv 

Forsvar 

Adoram Keisi 

M. Haifa 

Shimon Gershon 

H. Tel-Aviv 

Ariel Banado 

M. Haifa 

David Dayan Ben 

M. Tel-Aviv 

Ilan Bachar 

H. Tel-Aviv 

Gadi Bromer 

M. Tel-Aviv 

Midtbane/angreb 

Josef Abukasis 

H. Tel-Aviv 

Alon Harazi 

Maccabi Haifa 

Yossi Benyoun 

M. Haifa 

Tal Banin 

M. Tel-Aviv 

Pini Balili 

H. Tel-Aviv 

Avraham Tikva 

Young Boys 

Valeed Badeer 

M. Haifa 

Avi Nimny 

M. Tel-Aviv 


Det israelske 

At Israel for to år siden nåede til play off-kampe mod Danmark, var ingen kulmination, men et stop på 

vejen for en fremgangsrig fodboldnation, hvis klubber i de senere år har præsteret bedre internationale 

resultater end deres danske kolleger. 

De to play off-kampe om en EM-billet 

mod Danmark i efteråret 1999 var Israels 

største internationale bedrift siden 

landets VM-deltagelse i 1970, og 

man skal ikke hænge sig alt for meget 

i Danmarks samlede 8-0 sejr ved den 

lejlighed, for siden de to store nederlag 

til Bo Johanssons danske EM-mandskab 

har både israelsk klub- og landsholdsfodbold 

understreget, at fodboldnationen 

ved Middelhavets asiatiske 

kyst hverken skal betragtes som nogen 

lilleput eller døgnflue i international 

sammenhæng. Tværtimod har vi måske 

blot vidnet begyndelsen på en varig 

og mere tydelig israelsk dominans i 

de europæiske turneringer på klub- og 

landsholdssplan. 

Chokket i Paris 

Også for Parkens gæster gælder aftenens 

venskabskamp som forberedelse 

til vigtige internationale opgaver i den 

nære fremtid. I kvalifikationsturneringen 

til EM 2004 i Portugal skal Israel 

blandt andre møde Frankrigs verdensmestre, 

som Israels landstræner Richard 

Møller Nielsen næppe kalkulerer 

med at passere i tabellen. Derimod 

forekommer andenpladsen og muligheden 

for en EM-billet ad play offvejen 

absolut inden for Israels rækkevidde, 

for af de øvrige forhindringer i 

kvalifikationsgruppen synes kun Slovenien 

at kunne blive for stor en mund- 


fuld, mens Israel bør kunne lægge både 

Cypern og Malta bag sig. 

Men heller ikke gruppens storfavorit 

vil nødvendigvis sove helt roligt i nætterne 

op til næste kvalifikationsturnering, 

for mange franskmænd husker 

stadigvæk det chokerende 2-3 nederlag 

til Israel i 1993 hjemme på Parc des 

Princes, hvor gæsterne sørgede for at 

spolere de franske VM-drømme. 

Men det fremgangsrige israelske 

landshold har i de seneste år også selv 

fået sine slutrunde-drømme punkteret 

i sidste øjeblik, og efterårets skuffelse 

over at misse play off-kampene om 

de sidste europæiske VM-billetter var 

i flere henseender større end efter de 

to opgør mod Danmark to år tidligere, 

hvor der ikke var gået mange minutter 

af den første kamp i Israel, hvor Danmark 

som bekendt sejrede 5-0, før 

hjemmeholdet pludselig følte sig meget 

langt fra EM i Holland og Belgien. 

Da Tel-Aviv forstummede 

Før seneste VM-kvalifikations sidste 

kamp hjemme mod Østrig var Israel tre 

point efter gæsterne, men begunstiget 

af en bedre målscore ville selv en snæver 

sejr være nok til en israelsk andenplads 

efter Spanien. Og det blev snævert, 

men ikke til israelsk sejr. 

Hjemmeholdet kom foran på et 

straffespark sat ind af Shimon Gershon, 

og med 13 minutter tilbage kunne 

Dedi Ben-Dayan have afgjort puljens 

facit, men han ramte den østrigske 

målramme, og i stedet slog gæsterne 

til i kampens døende minutter, da Andreas 

Herzogs frisparksmål ødelagde 

den israelske feststemning i Tel-Aviv. 

Det uafgjorte resultat smertede som 

en uretfærdigt nederlag efter en kvalifikationsturnering, 

hvor Israel på ny 

havde opnået fine enkeltresultater, 

først og fremmest 1-1 hjemme mod 

Spanien, der blev presset til det yderste 

af Haim Revivos føringsmål. 

Revivo, der efter flere sæsoner som 

nøglespiller i spanske Celta Vigo kom 

til Fenerbahce og straks hjalp Istanbulklubben 

til det tyrkiske mesterskab i 

2001, har sammen med Eyal Berkovic 

fra den kommende Premier Leagueklub 

Manchester City været Israels største 

profil i de senere år. 

Døren på klem for Revivo 

I skrivende stund er det imidlertid mere 

end usikkert, hvorvidt Revivo er med i 

aftenens kamp, for få dage efter kæmpenederlaget 

på 1-7 i en venskabskamp 

mod Tyskland i februar, meddelte Fenerbahce-stjernen, 

at han ikke længere 

ønskede at stille for nationalmandskabet. 

Ikke på grund af 1-7 ydmygelsen i 

Kaiserslautern, men fordi han følte det 

vanskeligt og opslidende at kombinere 

de daglige forpligtelser i Tyrkiet med de 

internationale opgaver for Israel.

tilløb 

Nogen hemmelighed er det dog ikke, 

at den karismatiske stjerne og individualist 

har et noget anstrengt forhold 

til nogle af sine landsholdskolleger. 

Imidlertid rummer fodboldhistorien efterhånden 

mange eksempler på, at et 

definitivt nej til landsholdet ikke er 

helt så definitivt, når det kommer til 

stykket, og Richard Møller Nielsen, som 

erfarede Revivos farvel gennem et israelsk 

dagblad, var ikke sen til at melde 

døren åben, hvis Revivo skulle komme 

på andre tanker. 

For Richard Møller Nielsen er landstrænergerningen 

i Israel på mange 

måder en delikat balancegang. Lige 

som sin forgænger, israeleren Schlomo 

Sharf, som danskeren afløste for cirka 

to år siden, holder Richard Møller Nielsen 

sig af forståelige årsager helt uden 

for enhver diskussion af religiøse og etniske 

emner, lige som de enkelte led 

i landsholdets kollektiv nødvendigvis 

skal have samme indstilling, hvis Israel 

vil fortsætte sin sportslige fremgang, 

som også enkelte arabiske spillere har 

bidraget til. Siden Rifat Turk i firserne 

blev første arabiske islæt på staten Israels 

fodboldlandshold, er flere arabiske 

spillere som Walid Badir og Naguan 

Grayeb således fulgt i hans fodspor. 

>> 

Eyal Berkovic, Manchester City, 

sammen med Haim Revivo Israels 

største profil i de senere år. 


tilløb 

Nogen hemmelighed er det dog ikke, 

at den karismatiske stjerne og individualist 

har et noget anstrengt forhold 

til nogle af sine landsholdskolleger. 

Imidlertid rummer fodboldhistorien efterhånden 

mange eksempler på, at et 

definitivt nej til landsholdet ikke er 

helt så definitivt, når det kommer til 

stykket, og Richard Møller Nielsen, som 

erfarede Revivos farvel gennem et israelsk 

dagblad, var ikke sen til at melde 

døren åben, hvis Revivo skulle komme 

på andre tanker. 

For Richard Møller Nielsen er landstrænergerningen 

i Israel på mange 

måder en delikat balancegang. Lige 

som sin forgænger, israeleren Schlomo 

Sharf, som danskeren afløste for cirka 

to år siden, holder Richard Møller Nielsen 

sig af forståelige årsager helt uden 

for enhver diskussion af religiøse og etniske 

emner, lige som de enkelte led 

i landsholdets kollektiv nødvendigvis 

skal have samme indstilling, hvis Israel 

vil fortsætte sin sportslige fremgang, 

som også enkelte arabiske spillere har 

bidraget til. Siden Rifat Turk i firserne 

blev første arabiske islæt på staten Israels 

fodboldlandshold, er flere arabiske 

spillere som Walid Badir og Naguan 

Grayeb således fulgt i hans fodspor. 

>> 

Eyal Berkovic, Manchester City, 

sammen med Haim Revivo Israels 

største profil i de senere år. 


Richard Møller Nielsens fremskridt med det israelske landshold blev i år belønnet 

med en ny toårig kontrakt til danskeren. 

Trafik begge veje 

Trods skuffelsen over det fejlslagne forsøg 

på at komme til VM i Japan og 

Sydkorea valgte det israelske fodboldforbund 

IFA i begyndelsen af i år at tilbyde 

Richard Møller Nielsen en ny toårig 

kontrakt, som danskeren tog imod. 

Set fra IFAs side af bordet er den garvede 

dansker garant for fortsat udvikling 

og afstivning af et landshold, hvis 

taktiske disciplin og koncentrationsevne 

til stadighed forbedres, og så kan man 

nå langt, når man i forvejen er i besiddelse 

af spillere, der på vanlig sydlandsk 

vis har en medfødt sans for de kreative 

og tekniske aspekter i spillet. 

Tre års obligatorisk militørtjeneste 

udgør fortsat en hæmsko for israelske 

talenters udvikling i deres ’vokse-alder’, 

men ellers må man sige, at Israels 

medlemsskab af UEFA på mange andre 

måder har været med til at højne spillets 

standard i Israel, hvor den hjemlige 

liga har undergået en markant, positiv 

udvikling siden første halvdel af halvfemserne. 

De allerbedste israelske spillere trækkes 

stadig til udlandet, men trafikken 

går også den anden vej, og blandt 

de udenlandske profiler i den efterhånden 

fuldtidsprofessionelle israelske liga 

rager den slovenske landsholdsstjerne 

Milan Osterc højest. Med Osterc som 

effektiv skarpretter i front nåede Hapoel 

Tel-Aviv i denne sæson helt frem 

til kvartfinalen i UEFA Cup-turneringen, 

men allerede for tre år siden gjorde 

Maccabi Haifa opmærksom på de israelske 

klubbers fremgang ved at nå 

kvartfinalen i den sidste Europa Cup for 

pokalvindere. 

Således har israelske klubber i de senere 

år opnåede bedre europæiske resultater 

end deres danske kolleger, så 

spørgsmålet er vel efterhånden, hvor 

meget længere Danmark kan betragte 

sig som favorit, når vi står over for israelerne 

på landsholdsplan... 

Tekst Peter Klar Foto Per Kjærbye 

... det 

israelske 

tilløb 


Brian Steen Nielsen med 

en scoring i hver af de 

to play-off kampe mod Israel 

i november 1999 scorede 

sine to første landskampsmål. 


Den hjemløse tids 

Indtil optagelsen i UEFA først i 

halvfemserne var det i udpræget 

grad landets udlandsproffer, der 

på egne ben spredte kendskabet 

til Israel som fodboldnation 

rundt omkring i Europa. 

Efter årtier som kastebold mellem de 

forskellige kontinentale forbund har Israel, 

i det mindste hvad angår fodbold, 

omsider fundet ro og faste rammer i 

UEFA-regi, og det er det israelske bidrag 

til verdensspillet ikke blevet ringere 

af. 

Israel har en forholdsvis rig, men 

også lidt ukendt tradition for fodbold, 

der for alvor blev udbredt i landet under 

Storbritanniens administration af 

det daværende Palæstina frem til oprettelsen 

af staten Israel i 1948. 

Organisationen af jødiske fodboldklubber, 

der fortsat kendes på det fælles 

fornavn ’Maccabi’, blev stiftet i 

1925, mens landets arbejderbevægelse 

fulgte trop året efter med en tilsvarende 

fodboldsammenslutning, hvis 

medlemmer satte ’Hapoel’ (hebraisk 

for ’arbejder’) foran deres hjemby. 

I 1928 stiftedes et palæstinensisk 

fodboldforbund, som samlede et sammensurium 

af jødiske og arabiske klubber 

og britiske militær- og politihold. 

Gods i fodboldkulturen 

I mellemkrigsårene var den jødiske indvandring 

ikke mere omfattende, end at 

landets befolkning endnu var domineret 

af arabere. Ikke desto mindre optrådte 

der kun jøder på det palæstinensiske 

landshold, som gjorde sig sine 

første internationale erfaringer i kvalifikationskampe 

til VM 1934 og 1938. 

Ingen af forsøgene førte VM-deltagelse 

med sig, og derudover spillede 

Palæstina næsten ingen landskampe. I 

alt blev det kun til fem internationale 

kampe for Palæstina, inden staten Israel 

var en realitet i 1948. 

Det nye lands nationale liga blev startet 

året efter, og at der var gods i den 


israelske fodboldkultur, blev snart tydeligt, 

eftersom Israel i halvtredserne 

og tredserne dominerede klub- og 

landsholdsturneringerne under det 

asiatiske fodboldforbund, AFC, som 

blev stiftet i 1954 af 12 nationer, heriblandt 

Israel. 

Asiens bedste ekskluderet 

I 1964 vandt Israel Asiens pendant til 

EM, Asian Nations Cup, på eget græs, 

men modstanden var heller ikke imponerende. 

Mest genstridig var sydkoreanerne, 

mens hverken Indien eller Sydvietnam 

formåede at volde israelerne 

problemer. Forinden var Israel i både 

1956 og 1960 blevet nummer to i det 

asiatiske mesterskab. 

Også i de nystartede asiatiske klubturneringer 

indtog Israel dengang en 

førerrolle, idet de to Tel-Aviv-klubber 

Maccabi og Hapoel sejrede i tre af de 

første fire asiatiske turneringer for mesterhold. 

Seksdageskrigens udbrud i 1967 

bragte for alvor Israel på kant med 

sine arabiske naboer, og året efter blev 

det israelske fodboldforbund efter pres 

fra ikke bare de muslimske lande, men 

også Kina, ekskluderet fra AFC. 

En omtumlet fodbold-tilværelse 

Israel har siden levet en omtumlet tilværelse 

i international fodbold, og den 

organisatoriske ’hjemløshed’ har uden 

tvivl hæmmet udviklingen af fodboldspillet 

i et land, der trods sin befolkningsmæssige 

lidenhed har haft 

potentiale til bedre internationale præstationer 

end de resultater, landet opnåede 

frem til sin optagelse i UEFA 

først i halvfemserne. 

Perioden fra slutningen af tresserne 

og op gennem halvfjerdserne udgør 

dog en positiv undtagelse. I både 

1968 i Mexico og i 1976 i Montreal nåede 

Israel frem til kvartfinalerne ved 

den olympiske fodboldturnering, og i 

samme periode var Israel som vinder 

af Oceaniens kvalifikationsturnering i 

1970 med ved VM i Mexico, hvor man 

erobrede det ene point mod såvel Sverige 

som Italien, men måtte forlade 

turneringen efter nederlag til Uruguay. 

Legenden Mordechai Spiegler 

Kun tre mål lod Israels stærke målmand 

Yitzhak Vissoker gå ind mod 

gruppens tre forhåndsfavoritter, mens 

den offensive drivkraft Mordechai 

Spiegler stod for VM-debutantens enlige 

scoring i Mexico. 

Nutidens største israelske stjerner 

dyrkes måske mere ihærdigt og tjener 

uden tvivl langt mere end legenden 

Spiegler, men da samtlige Israels aviser 

i 1998 markerede landets 50 års jubilæum 

ved at kåre staten Israels bedste 

spiller nogensinde, faldt valget alligevel 

på Mordechai Spiegler, som i løbet 

en landsholdskarriere på 14 år eroberede 

to rekorder med henholdsvis 82 

kampe og 32 scoringer i den blå og 

hvide trøje. 

VM 1970 åbnede omverdenens øjne 

for de israelske kvaliteter på en fodboldbane, 

og siden har Israels været 

en flittig eksportør af spillere til udenlandske 

klubber, fortrinsvist i Vesteuropa. 

Gamle Ohanas comeback 

Ikke alle har dog haft lige stor succes. 

Eksempelvis blev forsvarsspilleren Avi 

Cohen aldrig noget hit i Liverpool, mens 

kun de færreste vel kan huske David 

Pisanti, som i 1985 dukkede op i Bundesligaen, 

billigt indkøbt af 1. FC Köln. 

Størst succes i en udenlandsk klub 

opnåede angriberen Eli Ohana, som i 

1988 var med for KV Mechelen, der i 

pokalvindernes finale i Strasbourg besejrede 

Ajax Amsterdam med 1-0. Eli 

Ohana, hvis udlandseventyr også talte 

et ophold i portugisiske Braga, blev siden 

cheftræner i Beitar Jerusalem, men 

inden han stoppede sin karriere som 

spiller i samme klub, tegnede han sig 

for et af de mere bemærkelsesværdige 

comebacks i israelsk fodbold.

stjerner 

Egentlig havde han spillet afskedskamp 

på landsholdet mod Uruguay 

i 1995, men som vital målscorer for 

Beitar, da Jerusalem-klubben i sæsonen 

1996-97 erobrede sit tredje israelske 

mesterskab, var der atter bud efter 

veteranen, der havde passeret 32 

år. På karrierens faldereb blev Ohana 

lidt uventet en fremtrædende skikkelse 

i Israels kvalifikationskampe op til VM 

1998, lige som han efter 13 års pause 

for anden gang blev valgt til årets spiller 

i Israel. 

Populære Rosenthal 

I det hele taget må man konstatere, 

at det er de israelske angribere, der 

har repræsenteret deres land bedst 

i den vesteuropæiske klubfodbold. 

Med danske Tipslørdagsøjne er den 

bedst kendte israeler nok frontløberen 

Ronnie Rosenthal, der trods mange og 

lange perioder med reservestatus var 

en meget populær skikkelse på Anfield 

i Liverpool i halvfemsernes begyndelse. 

På grund af sin bemærkelsesværdige 

evne til at komme ind fra sidelinjen og 

score vigtige mål blev israeleren hurtigt 

en af endetribunen The Kops absolutte 

yndlinge. Allerede første gang, 

han var med fra start, i en kamp mod 

Charlton i marts 1990, lagde han grunden 

til sin popularitet ved som den første 

Liverpoolspiller i 26 år at præstere 

et hattrick i sin første hele kamp for 

klubben. 

Anfields ’super-sub’ 

Rosenthal, hvis karriere begyndte i 

Maccabi i havnebyen Haifa, var kommet 

til Liverpool som lejesvend fra 

Standard Liége, hvorfra den farlige 

israeler, som nåede at bidrage med 

flere vigtige scoringer til Liverpools 

foreløbigt seneste erobring af 

Ronnie Rosenthal, Liverpools ’super-sub’, der 

trods lange perioder som reservespiller blev 

en meget popuulær skikkelse på Anfield. 

mesterskabet i 1990, snart blev købt 

fri. 

På Anfield var Rosenthal imidlertid 

oppe mod navne som Ian Rush og Peter 

Beardsley, og israeleren huskes i 

dag bedst som en af klubbens bedste 

’super-subs’. Rosenthal blev i England, 

hvor han siden kom til Tottenham og 

Watford, inden han stoppede karrieren 

og blev spilleragent. 

Det blev fremtrædende israelske 

spillere som Ohanas og Rosenthals 

lod, at de personligt toppede i en 

periode, da Israels halvfemserlandshold 

endnu kun befandt sig i 

en tidlig udviklingsfase. Det er nyere 

generationer af spillere, der i disse 

og de kommende år får chancen for 

at vise, hvad fodboldnationen Israel 

rummer af muligheder, når landets 

profiler står sammen på et stadig 

bedre landshold. 

Tekst Peter Klar Foto Per Kjærbye 


de seneste nyheder 

spørgsmål & svar 

stillinger, resultater og statistik 

billetsalg 

...og meget mere – hele døgnet 

www.dbu.dk

Kampens dommer Liniedommere Reservedommer 

Jack van Hulten, Holland Wijnand Rutgers og Adriaan Inia, Holland Tony K. Poulsen, Danmark 

Aftenens program 

17.15 Velkommen I Parken 

17.15 Interviews og musik leveret af The Voice 

18.35 Holdene varmer op 

19.01 Cheerleaders underholder 

19.09 Dommerne og holdene kommer på banen 

19.10 Nationalmelodierne 

19.12 Spillerne hilser på hinanden 

19.13 Holdfotos 

19.14 Lodtrækning 

19.15 Kick off - 1. halvleg 

20.09 Cheerleaders underholder 

20.15 Kick off - 2. halveg 

The Voice leverer interviews og musik 

Hør spillernes og trænernes vurdering af aftenens kamp og mostanderne, når radiostationen The 

Voice leverer interviews og musikalsk underholdning lige fra portene åbnes og frem til klokken 18.50. 

Superligaen fortsætter på TV3 

Landsholdet fortsat på landsdækkende tv, der får mulighed for at købe 

højdepunkter fra Superligaen. Live-kampe og pay-per-view. 

Dansk Boldspil-Union og Divisionsforeningen 

har i fællesskab indgået en ny, 

rekordstor tv-aftale for dansk klubfodbold 

indtil udgangen af 2006. 

Organisationerne har efter forhandlinger 

med flere tv-stationer valgt at 

fortsætte samarbejdet med dennuværende 

samarbejdspartner, Modern Ti- 

mes Group, der råder over tv-kanalerne 

TV3, TV3+ og Viasat Sport. 

Som noget nyt i forhold til den 

eksisterende aftale, har fodboldens 

organisationer sikret sig, at de kan 

sælge højdepunkter fra kampene videre 

til de landsdækkende, danske 

tv-stationer.Danmarks Radio og TV2 

kan således købe såkaldte highlights 

af sammenlagt enten ni eller 12 minutters 

varighed til udsendelse fra klokken 

20.45 samme aften som den pågældende 

spillerunde. 

I lighed med den eksisterende aftale, 

bliver der fortsat tale om to direkte 

tv-transmissioner fra hver weekendrunde. 

Som et helt nyt tilbud vil seerne 

tillige blive tilbudt en pay-per-viewmulighed 

for at se en hvilken som helst 

af rundens øvrige kampe direkte. 

TV3 har ligeledes sikret sig forkøbsret 

til transmission fra kampene i 

1. Divsison, samt aftale om fast 

transmission af semifinalerne og 

finalen i DONG Cup. 

For så vidt angår kampe i de europæiske 

klubturneringer, er klubberne fritstillet 

i deres valg af tv-station. Hvis de 

vælger ikke at sælge transmissionerne 

til andre stationer er de til gengæld sikret, 

at kampene vil blive vist på TV3, 

TV3+ eller Vias at Sport. 

Den første tv-aftale for danskklubfodbold 

blev indgået med TV2 for perioden 

1990-95 til en værdi af 15 millioner 

kroner årligt.I 1995 indgik DBU og 

Divisionsforeningen samme en ny aftale 

med både Danmarks Radio og TV2, der 

omfattede såvel landsholdsfodbolden 

som klubfodbolden samt etableringen 

af en sportskanal, der dog lukkede efter 

blot ni måneder. Klubdelens værdi blev 

dengang beregnet til 55 millioner kroner 

årligt. 

Klubberne og tv-stationerne blev 

imidlertid enige om at opsige aftalen 

for klubdelen i 1998, mens DBU fortsatte 

aftalen med de landsdækkende 

tv-stationer for landskampene på 

hjemmebane.Divisionsklubberne indgik 

i stedet den nuværende aftale med 

TV3 i oktober 1998, som udløber den 31. 

december 2002. 

Den kommende aftale er økonomisk 

markant bedre end den nuværende, 

men DBU og Divisionsforeningen 

respekterer, at samarbejdspartneren 

ikke ønsker beløb offentliggjort. 

DBUs forretningsudvalg og repræsentanter 

for Superligaklubberne er tillige 

nået til enighed om en fordelingsnøgle 

for de kommende tv-indtægter, der sikrer 

SAS-ligaklubberne 80% og DBU 

20% af indtægterne. Fordelingen 

af indtægterne mellem klubberne 

i Superligaen bliver herefter et anliggende 

for disse klubber indbyrdes. 

Anvendelsen af DBUs andel – herunder 

fordelingen til klubberne i de øvrige 

divisioner og internt mellem klubberne 

i de respektive rækker - vil blive drøftet 

i et relevant forum med reference 

til DBUs bestyrelse i løbet af de 

kommende måneder. 

Tekst Lars Berendt Foto Per Kjærbye 


Fra Køge via 

Feyenoord til…? 

Jon Dahl Tomasson står overfor en af sin karrieres hidtil vigtigste 

skilleveje. Mange klubber vil gerne være næste stop. 

FC Barcelona, Real Madrid, AC Milan, SS 

Lazio, Middlesborough… Listen af storklubber 

er længere endnu. Alle disse 

klubber står ifølge den danske og internationale 

presse i kø for at sikre sig 

den eftertragtede underskrift, der tilhører 

det danske landsholds nummer 

9. Jon Dahl derimod tager tingene 

stille og roligt. Han ser foreløbig tiden 

an, og med VM-slutrunden lige om 

hjørnet finder man vel ikke noget 

bedre udstillingsvindue som dansk 

landsholdsspiller. 

Kometkarrierens første stationer 

Jon Dahl startede sin løbebane i Solrød 

FC, før den tidligere Brøndby- og landsholdsspiller, 

Erik Rasmussen, hentede 

ham til Køge Boldklub, som dengang lå 

i 2. division. Jon Dahl havde så stor succes 

hos både Køge og på U/18-landsholdet, 

at det ikke varede længe, inden 

det store udland fik øjnene op for den 

unge dansker. Det blev hollandske Heerenveen, 

der trak det længste strå i 

tæt kamp med Jons nuværende klub, 

Feyenoord. 

I januar 1995 skrev Jon Dahl Tomasson 

under på en 2-årig kontrakt med 

Heerenveen uden nogensinde at have 

spillet i den bedste danske række. 

Men det bekymrede ham tilsyneladende 

ikke, og eventuelle skeptikere 

blev da også gjort til skamme, da Tomasson 

sluttede sin første sæson i hollandsk 

fodbold med at blive sit holds 

topscorer med 14 mål i 29 kampe. Succesen 

tog han med sig på U/21-landsholdet, 

hvor et par gode præstationer 

pludselig bragte ham i den daværende 

landstræner Richard Møller Nielsens 

søgelys. Han var en del af den store 


bruttotrup op til EM 1996 men blev 

dog siet fra inden den endelige udtagelse. 

Jon Dahl fik debut på A-landsholdet i 

1997 som indskiftningsspiller i 1-1 udekampen 

mod Kroatien i sin sidste sæson 

hos Heerenveen. Flere danske medier 

udråbte Tomasson som Michael 

Laudrups naturlige arvefølger, og daværende 

landstræner, Bo Johansson, viste 

ham stor tillid ved at give ham en 

plads i startopstillingen i de følgende 

tre VM-kvalifikationskampe. Trods et 

par store chancer lykkedes det dog 

ikke Jon Dahl at få scoret – mange 

danske fodboldfans glemmer nok sent 

den fæle afbrænder fra et par meters 

afstand foran et tomt mål i hjemmekampen 

mod Slovenien. 

Nedtur i Newcastle 

Selvom målene på landsholdet udeblev, 

var mange af Europas topklubber 

ivrige efter at indlemme det nye danske 

stjernefrø i deres trup. Efter længere 

tids spekulation løb engelske 

Newcastle med talentet for næsen af 

Ajax Amsterdam. Fremtiden tegnede 

lys for Danmarks nye komet og Premier 

League lå for hans fødder, men 

tingene gik ikke helt ifølge planen. 

Jon Dahl fik aldrig det gennembrud i 

Premier League, hele Fodbolddanmark 

forventede. I stedet for at fortsætte 

succesen fra hollandsk fodbold blev 

97-98 sæsonen et mareridt for den da 

21-årige dansker. I 23 kampe blev det 

blot til 3 mål for Tomasson, som aldrig 

rigtig fandt sig spillemæssigt til rette i 

den stjernespækkede klub. For at gøre 

ondt værre mistede han i samme periode 

også pladsen på landsholdet og 

gik således glip af VM-slutrunden i 

Frankrig i 1998. 

Retur til Holland og landsholdet 

Tilbudet fra Feyenoord kom derfor som 

sendt fra himlen, og i sommeren ’98 

skrev Jon Dahl under på en 4-årig kontrakt 

med den samme klub, som havde 

været ude efter ham fire år tidligere, da 

han løb rundt og spillede 2. divisionsfodbold 

for Køge. Tomasson fik tildelt 

trøjen med det forpligtende 10-tal på 

ryggen og tilbagebetalte straks tilliden 

ved at lave 13 mål i sin første sæson. 

Som en naturlig følge af den 

genvundne succes på klubplan blev 

Jon Dahl udtaget til det danske landshold 

til venskabskampen mod Tjekkiet 

umiddelbart efter VM i Frankrig og har 

siden været fast mand. Han fik endelig 

hul på scoringsbylden i den vigtige 

udekamp mod Wales i Cardiff og har 

siden brilleret med 12 mål i sine seneste 

25 landskampe. Han har bl.a. tegnet 

sig for altafgørende mål mod Schweiz, 

Italien, Israel, Tjekkiet og Bulgarien. Efter 

VM-kvalifikationskampen mod Tjekkiet 

i Prag, hvor Jon Dahl misbrugte tre 

oplagte scoringschancer, var en del af 

den danske presse ude efter ham. Men 

angreb er som bekendt det bedste forsvar, 

hvilket Jon beviste i hjemmekampen 

mod Tjekkiet godt to måneder senere. 

Her trådte han for alvor i karakter 

og gav sine værste kritikere svar på tiltale 

ved at heade Danmarks sejrsmål 

i netmaskerne små 7 minutter før tid. 

Derudover tegnede han sig for begge 

Danmarks mål i den yderst betydningsfulde 

udekamp mod Bulgarien i september 

sidste år. Det første mål var et 

vidunderligt kludemål à la sejrsmålet

mod Italien to år tidligere, men det er 

bl.a. sådanne vigtige mål, der kendetegner 

en angriber af Jon Dahl Tomassons 

kaliber. 

Også hos Feyenoord kører tingene på 

skinner. Mod slutningen af sin fjerde 

og måske sidste sæson for klubben har 

Jon Dahl i skrivende stund lavet 55 mål 

i 117 kampe. Trods de mange spekulationer 

vedrørende fremtiden lader Jon 

Dahl Tomasson sig ikke slå ud af kurs 

og ligger p.t. nummer to på topscorerlisten 

med 17 mål i den hollandske 

æresdivion kun overgået af holdkammeraten, 

Pierre Van Hooijdonk. Feyenoord 

ligger ved redaktionens afslutning 

nummer to i den hollandske æresdivision 

med gode muligheder for at gentage 

mesterskabssuccesen fra 1999. 

Næste station ukendt 

Hvor karrieretoget stopper efter sommerferien, 

kan kun fremtiden vise. Bliver 

Jon Dahl i Feyenoord? Skal mægtige 

Camp Nou være hans næste 

hjemmebane? Er Berlusconi manden, 

der skal udbetale Tomassons løn i 

de kommende år? Vover han pelsen 

og vender tilbage til Premier League? 

Spørgsmålene er mange, men én ting 

er lige så sikkert som statsgaranterede 

lån: Jon Dahl Tomasson er at finde på 

det danske landshold i mange år fremover. 

Tekst Anders Lunde Foto Per Kjærbye 


Jon Dahl Tomasson med 

sine tre scoringer i de to 

play-off kampe mod Israel 

præsterede at score 

i fem af de sidste syv 

landskampe i 1999. De to 

andre landskampe endte 

begge 0-0. 

Danmark - Israel 23 23

24 Danmark - Israel

Israel har været kloden rundt 

Etniske, religiøse og politiske konflikter bag Israels fodboldmæssige tilhørsforhold. 

Geografisk tilhører Israel Asien. 

Men siden 1992 har det israelske fodboldforbund, 

IFA, været optaget som 

medlem af det europæiske fodboldforbund, 

UEFA. 

Inden da havde Israel været kastet 

rundt mellem de fleste kontinentale 

fodboldforbund under det internationale 

fodboldforbund, FIFA, og har rent 

faktisk spillet VM-kvalifikationsturneringer 

i alle verdensdele. Et resultat af 

det konfliktfyldte forhold mellem Israel 

og dets arabiske naboer. 

Palæstinensisk landshold med 

jødiske spillere 

Landets fodboldhistorie går rent faktisk 

tilbage fra før, landet blev anerkendt 

som en suveræn stat. Det var i årene 

efter 1. Verdenskrig, hvor Storbritannien 

fik opgaven at administrere det daværende 

Palæstina som et mandatområde 

med reference til FN. 

I 1928 etablerede området sit eget 

fodboldforbund, og fire år efter var den 

første turnering en kendsgerning. Den 

britiske indflydelse var stor, og det første 

mesterhold var såmænd et hold 

med navnet British Police. 

Et palæstinensisk landshold, der udelukkende 

bestod af jødiske spillere, deltog 

forgæves i kvalifikationen til ver- 

densmesterskaberne i Italien i 1934 og 

fire år efter i Frankrig. 

I 1948 blev staten Israel proklameret 

under store protester fra den arabiske 

verden. Men op gennem halvtredserne 

og tresserne deltog landet alligevel under 

det asiatiske fodboldforbund, og 

opnåede rent faktisk at blive asiatisk 

mester i 1964. 

I 1967 betød ’Seksdageskrigen’, at det 

asiatiske forbund, AFC, kom under stort 

pres fra dets muslimske medlemslande 

og Kina, og året efter blev Israel endeligt 

ekskluderet fra forbundet. 

I første omgang kompenserede FIFA 

ved at optage Israel som dets eget kontinental-forbund. 

På lige fod med eksempelvis 

AFC og UEFA. 

Med ved VM i Mexico 1970 

Frem mod VM-slutrunden i Mexico i 

1970 deltog Israel i Oceaniens kvalifikationsturnering, 

og gennem sejre over 

New Zealand og Australien kvalificerede 

landet sig til VM-turneringen i 

Mexico. 

Her blev det til en pæn optræden 

med uafgjort mod såvel Italien som 

Sverige og nederlag til Uruguay. 

Også på det nationale plan er 

israelsk fodbold gennemsyret af politik, 

idet idrætten i landet er organiseret 

gennem de politiske bevægelser; 

for eksempel arbejderbevægelsen, 

det politiske højre eller nationalistbevægelsen. 

Det konfliktfyldte forhold mellem 

palæstinenserne og israelerne har betydet, 

at den palæstinensiske befolkning 

i Gaza-området har oprettet deres 

eget fodboldforbund, som FIFA – på 

grund af den helt specielle situation, 

som verdenspolitisk også synes uløselig 

– har accepteret og optaget som 

medlem. 

I midten af firserne kom den første 

arabisk fødte spiller, midtbanespilleren 

Rifat Turk, på det israelske landshold, 

hvilket medførte stor politisk opstandelse, 

og udtagelsen af ham blev drøftet 

i det israelske parlament, Knesset. 

I det israelske fodboldforbund har 

de accepteret tingenes tilstand. Men 

mens vi her i Danmark siger, at fodbold 

er vores nationalsport, så siger de selvironisk 

i Israel, at politisk er deres nationalsport! 

Landsholdet spillede i november 

1999 play off-kampe til EM-slutrunden 

2000 i Holland og Belgien mod Israel. 

Den første kamp blev vundet 5-0 i Tel 

Aviv, og returkampen i Parken 3-0. 

Landskampen i aften bliver den syvende 

mellem Danmark og Israel. 



Israel i Københavns 

Idrætspark førte 1-0 ved 

pausen den 26. oktober 

1966. Men tre scoringer 

i 2. halvleg af spillere 

fra jyske klubber sikrede 

Danmark sejren. 


Israel har været kloden rundt 

Etniske, religiøse og politiske konflikter bag Israels fodboldmæssige tilhørsforhold. 

Geografisk tilhører Israel Asien. 

Men siden 1992 har det israelske fodboldforbund, 

IFA, været optaget som 

medlem af det europæiske fodboldforbund, 

UEFA. 

Inden da havde Israel været kastet 

rundt mellem de fleste kontinentale 

fodboldforbund under det internationale 

fodboldforbund, FIFA, og har rent 

faktisk spillet VM-kvalifikationsturneringer 

i alle verdensdele. Et resultat af 

det konfliktfyldte forhold mellem Israel 

og dets arabiske naboer. 

Palæstinensisk landshold med 

jødiske spillere 

Landets fodboldhistorie går rent faktisk 

tilbage fra før, landet blev anerkendt 

som en suveræn stat. Det var i årene 

efter 1. Verdenskrig, hvor Storbritannien 

fik opgaven at administrere det daværende 

Palæstina som et mandatområde 

med reference til FN. 

I 1928 etablerede området sit eget 

fodboldforbund, og fire år efter var den 

første turnering en kendsgerning. Den 

britiske indflydelse var stor, og det første 

mesterhold var såmænd et hold 

med navnet British Police. 

Et palæstinensisk landshold, der udelukkende 

bestod af jødiske spillere, deltog 

forgæves i kvalifikationen til ver- 

densmesterskaberne i Italien i 1934 og 

fire år efter i Frankrig. 

I 1948 blev staten Israel proklameret 

under store protester fra den arabiske 

verden. Men op gennem halvtredserne 

og tresserne deltog landet alligevel under 

det asiatiske fodboldforbund, og 

opnåede rent faktisk at blive asiatisk 

mester i 1964. 

I 1967 betød ’Seksdageskrigen’, at det 

asiatiske forbund, AFC, kom under stort 

pres fra dets muslimske medlemslande 

og Kina, og året efter blev Israel endeligt 

ekskluderet fra forbundet. 

I første omgang kompenserede FIFA 

ved at optage Israel som dets eget kontinental-forbund. 

På lige fod med eksempelvis 

AFC og UEFA. 

Med ved VM i Mexico 1970 

Frem mod VM-slutrunden i Mexico i 

1970 deltog Israel i Oceaniens kvalifikationsturnering, 

og gennem sejre over 

New Zealand og Australien kvalificerede 

landet sig til VM-turneringen i 

Mexico. 

Her blev det til en pæn optræden 

med uafgjort mod såvel Italien som 

Sverige og nederlag til Uruguay. 

Også på det nationale plan er 

israelsk fodbold gennemsyret af politik, 

idet idrætten i landet er organiseret 

gennem de politiske bevægelser; 

for eksempel arbejderbevægelsen, 

det politiske højre eller nationalistbevægelsen. 

Det konfliktfyldte forhold mellem 

palæstinenserne og israelerne har betydet, 

at den palæstinensiske befolkning 

i Gaza-området har oprettet deres 

eget fodboldforbund, som FIFA – på 

grund af den helt specielle situation, 

som verdenspolitisk også synes uløselig 

– har accepteret og optaget som 

medlem. 

I midten af firserne kom den første 

arabisk fødte spiller, midtbanespilleren 

Rifat Turk, på det israelske landshold, 

hvilket medførte stor politisk opstandelse, 

og udtagelsen af ham blev drøftet 

i det israelske parlament, Knesset. 

I det israelske fodboldforbund har 

de accepteret tingenes tilstand. Men 

mens vi her i Danmark siger, at fodbold 

er vores nationalsport, så siger de selvironisk 

i Israel, at politisk er deres nationalsport! 

Landsholdet spillede i november 

1999 play off-kampe til EM-slutrunden 

2000 i Holland og Belgien mod Israel. 

Den første kamp blev vundet 5-0 i Tel 

Aviv, og returkampen i Parken 3-0. 

Landskampen i aften bliver den syvende 

mellem Danmark og Israel. 



Israel i Københavns 

Idrætspark førte 1-0 ved 

pausen den 26. oktober 

1966. Men tre scoringer 

i 2. halvleg af spillere 

fra jyske klubber sikrede 

Danmark sejren. 


Richards lange 

ridt mod hæder 

Richard Møller Nielsen fik hæderspris i 25-året for 

OB’s guldalder-hold. 

Det var dengang, der virkelig var hold i 

flosklen om folkets teater, når man gik 

på Odense Stadion. 

Året var 1977, og spillerne blev fynsk 

folkeeje i en grad, som klubansvarlige i 

OB den dag i dag er misundelige over. 

Der var ’brystkassen’, Flemming Nielsen, 

med de lange indkast, Jens Erik 

’Tarok’ Nøttrup med de faste afgange 

på højre sidelinje hvert kvarte minut, 

Per Bartrams uhyggelige hovedstødskraft, 

Ronald Stelmers overlegne løb 

med bolden, Allan Hansens hurtige aftræk 

med seksløberen, panteren Erik 

Bertelsen i kassen indtil en 18-årig 

tømrerlærling ved navn Lars Høgh 

pludselig var vikar i en kamp i Århus. 

Måske er det tilfældigt, at 64-årige 

Richard Møller Nielsen netop i 25-året 

for sin første store triumf, DM-titlen 

med OB fik ’Årets hæderspris’. 

»Vi havde et godt hold dengang. 

Længe før sidste turneringsdag var vimestre«, 

siger Richard Møller Nielsen, 

der medgiver, at han dengang trænede 

spillerne hårdere end andre klubber. 

»Ofte var modstandere møre efter 

en times spil, mens ’de stribede’ fortsatte 

i femte gear og nedbrød al modstand«. 

Men faktisk var eminencen fra Over 

Holluf og Tel Aviv allerede i 1968 en 

sølle fejlagtig dommerkendelse fra at 

erobre DM guld som træner for Esbjerg. 

»Der stod 1-1 i Aalborg, da en KB’er 

lavede farligt spil mod AaB’s målmand, 

mælkemanden Kaj Poulsen. Han kunne 

sagtens have vendt om og samlet bolden 

op, men den trillede langsomt over 

målstregen, men Kaj ventede på dommerens 

fløjt, som aldrig kom. 2-1 til KB, 

og vi blev overhalet af københavnerne 

på bedre målscore og måtte nøjes med 

sølv. Dommeren var Frede Hansen og 

han var fynbo«, siger Møller Nielsen en 

kende indigneret. 

Startede i Serie 2 

Richards egen aktive karriere i OB blev 

skrinlagt i 1961 på grund af et ødelagt 

korsbånd. I 1963 sagde han ja til et 

trænerjob i Serie 2 klubben Brobyværk, 

men i september blev OB’s jugoslaviske 

træner Milic syg, og Richard reagerede 

på en annonce i Fyens Stiftstidende, 

hvor OB søgte ny træner. 

»Det er det eneste job, jeg nogensinde 

har søgt selv«, siger Richard, der 

blev ansat på daværende chefredaktør 

Knud Sechers kontor i Stiftstidendes 

hjørne i Jernbane gade. Secher var dengang 

formand i OB. 

Fynboerne røg op fra 2. division med 

spillere som Mogens Therkildsen, John 

Kyndbøl, Preben Hjorth, Eskild Stasiak, 

Preben Hansen og Per Bartram, inden 

Richard tog imod jobbet i Esbjerg. 

Richard gør meget ud af at tale om 

sin tid i Svendborg først i halvfjerdserne 

og hans hjerte har altid banket 

for det sydfynske. 

»Jeg havde fem gode år fra Danmarksserien 

til 2. division«. 

DM afgjort til sidst 

Mange af Richard Møllers præstationer 

har været omgærdet med dramatik. 

Da OB på sidste spilledag mod B1901 

i 1982 hentede titlen for næsen af AGF, 

var det en sensation, fordi OB havde mistet 

Allan Hansen til Tennis Borussia Berlin, 

Johnny Andersen var også rejst, og 

Per Bartram holdt op. Tilbage var et ordinært 

hold af håndværkere. Sagde man. 

»En træners indsats kan ofte måles 

på trænerens evne til at bruge det 

forhåndenværende spillermateriale 

optimalt. Man kan foretage nogle 

dygtige og snu indkøb, men ellers må 

man handle ud fra de folk, man har. 

Det er endnu mere udtalt, når man 

er landstræner«, siger Richard Møller 

Nielsen. 

Bitter fejl 

Han blev landstræner for det danske 

OL landshold, hvoraf otte ni af spillerne 

senere skulle blive Europamestre. 

Fynboen førte OL landsholdet til 

legene i Seoul 1988 for første gang 

siden München 1972, men DBUs 

generalsekretær Erik Hyldstrup havde 

klokket i det på målstregen. 


Jacob Laursen blev indskiftet 

i 2. halvleg af kampen 

mod Israel i Parken 

den 17. november 1999. 

Dermed blev han den 96. 

spiller til at opnå 25 

landskampe. 

>> 


Richards lange 

ridt mod hæder 

Richard Møller Nielsen fik hæderspris i 25-året for 

OB’s guldalder-hold. 

Det var dengang, der virkelig var hold i 

flosklen om folkets teater, når man gik 

på Odense Stadion. 

Året var 1977, og spillerne blev fynsk 

folkeeje i en grad, som klubansvarlige i 

OB den dag i dag er misundelige over. 

Der var ’brystkassen’, Flemming Nielsen, 

med de lange indkast, Jens Erik 

’Tarok’ Nøttrup med de faste afgange 

på højre sidelinje hvert kvarte minut, 

Per Bartrams uhyggelige hovedstødskraft, 

Ronald Stelmers overlegne løb 

med bolden, Allan Hansens hurtige aftræk 

med seksløberen, panteren Erik 

Bertelsen i kassen indtil en 18-årig 

tømrerlærling ved navn Lars Høgh 

pludselig var vikar i en kamp i Århus. 

Måske er det tilfældigt, at 64-årige 

Richard Møller Nielsen netop i 25-året 

for sin første store triumf, DM-titlen 

med OB fik ’Årets hæderspris’. 

»Vi havde et godt hold dengang. 

Længe før sidste turneringsdag var vimestre«, 

siger Richard Møller Nielsen, 

der medgiver, at han dengang trænede 

spillerne hårdere end andre klubber. 

»Ofte var modstandere møre efter 

en times spil, mens ’de stribede’ fortsatte 

i femte gear og nedbrød al modstand«. 

Men faktisk var eminencen fra Over 

Holluf og Tel Aviv allerede i 1968 en 

sølle fejlagtig dommerkendelse fra at 

erobre DM guld som træner for Esbjerg. 

»Der stod 1-1 i Aalborg, da en KB’er 

lavede farligt spil mod AaB’s målmand, 

mælkemanden Kaj Poulsen. Han kunne 

sagtens have vendt om og samlet bolden 

op, men den trillede langsomt over 

målstregen, men Kaj ventede på dommerens 

fløjt, som aldrig kom. 2-1 til KB, 

og vi blev overhalet af københavnerne 

på bedre målscore og måtte nøjes med 

sølv. Dommeren var Frede Hansen og 

han var fynbo«, siger Møller Nielsen en 

kende indigneret. 

Startede i Serie 2 

Richards egen aktive karriere i OB blev 

skrinlagt i 1961 på grund af et ødelagt 

korsbånd. I 1963 sagde han ja til et 

trænerjob i Serie 2 klubben Brobyværk, 

men i september blev OB’s jugoslaviske 

træner Milic syg, og Richard reagerede 

på en annonce i Fyens Stiftstidende, 

hvor OB søgte ny træner. 

»Det er det eneste job, jeg nogensinde 

har søgt selv«, siger Richard, der 

blev ansat på daværende chefredaktør 

Knud Sechers kontor i Stiftstidendes 

hjørne i Jernbane gade. Secher var dengang 

formand i OB. 

Fynboerne røg op fra 2. division med 

spillere som Mogens Therkildsen, John 

Kyndbøl, Preben Hjorth, Eskild Stasiak, 

Preben Hansen og Per Bartram, inden 

Richard tog imod jobbet i Esbjerg. 

Richard gør meget ud af at tale om 

sin tid i Svendborg først i halvfjerdserne 

og hans hjerte har altid banket 

for det sydfynske. 

»Jeg havde fem gode år fra Danmarksserien 

til 2. division«. 

DM afgjort til sidst 

Mange af Richard Møllers præstationer 

har været omgærdet med dramatik. 

Da OB på sidste spilledag mod B1901 

i 1982 hentede titlen for næsen af AGF, 

var det en sensation, fordi OB havde mistet 

Allan Hansen til Tennis Borussia Berlin, 

Johnny Andersen var også rejst, og 

Per Bartram holdt op. Tilbage var et ordinært 

hold af håndværkere. Sagde man. 

»En træners indsats kan ofte måles 

på trænerens evne til at bruge det 

forhåndenværende spillermateriale 

optimalt. Man kan foretage nogle 

dygtige og snu indkøb, men ellers må 

man handle ud fra de folk, man har. 

Det er endnu mere udtalt, når man 

er landstræner«, siger Richard Møller 

Nielsen. 

Bitter fejl 

Han blev landstræner for det danske 

OL landshold, hvoraf otte ni af spillerne 

senere skulle blive Europamestre. 

Fynboen førte OL landsholdet til 

legene i Seoul 1988 for første gang 

siden München 1972, men DBUs 

generalsekretær Erik Hyldstrup havde 

klokket i det på målstregen. 


Jacob Laursen blev indskiftet 

i 2. halvleg af kampen 

mod Israel i Parken 

den 17. november 1999. 

Dermed blev han den 96. 

spiller til at opnå 25 

landskampe. 

>> 


...Richards lange ridt mod hæder 

Danmark brugte ulovligt Per Frimann 

i sejren over Polen og de to point blev 

frataget danskerne sammen med OLbilletterne. 

Da Sepp Piontek så åbnede landstræner 

sædet for Richard Møller Nielsen 

brød helvede løs, og Hans Bjerg Pedersen 

og Frits Ahlstrøm hentede i en 

lynaktion Bayer Uerdingen træneren 

Horst Wohlers. 

Han var landstræner i seks timer, indtil 

det stod klart, at DBU havde glemt 

at få ham fri af den tyske klub. 

Richard bed sig igennem og vandt 

alt, da Michael Laudrup sagde fra til 

landsholdet, men det rakte ikke til at 

nå til EM slutrunden. 

Under dramatiske og tragiske omstændigheder 

kom Danmark alligevel 

med på grund af borgerkrigen i Jugoslavien. 

Dansk Fodbold Træner Union blamerede 

sig ved at pege på Ebbe Skovdahl 

som ’årets træner’ efter Richards enestående 

og ’umulige’ EM triumf. 

World Soccer udnævnte mig til årets 

træner i verden, siger fynboen 

lakonisk. 

Lilleputnationer 

Senere drog Richard Møller Nielsen 

ud i verden og gjorde under lige så 

dramatiske omstændigheder næsten 

lilleput nationerne Finland og Israel til 

slutrundedeltagere. 

I 1997 var Finland ét sølle mål fra at 

ryge i playoff kampe mod Jugoslavien 

om VM billetter. 

Ungarn udlignede i overtiden til 2-2 i 

Helsinki i pjaskende regnvejr. 

»Held og uheld udligner hinanden 

gennem et langt trænerliv, men jeg har 

aldrig oplevet noget lignende før eller 

siden. De sidste fem berøringer var fra 

finske fødder, inden bolden lå i vort 

eget mål«, erindrer Richard Møller Nielsen 

om det fatale finske selvmål. 

Men han havde givet Finland et løft 

og var klar til samme opgave med Israel, 

hvis landshold han forvandlede fra 

anarki til et kollektiv. 

Historien gentog sig i en afgørende 

puljekamp i Tel Aviv mod Østrig, der i 

første omgang slet ikke turde komme 

derned på grund af palæstinensiske 

selvmordsterrorister og World Trade 

tragedien. 

Richard taler aldrig om politik i forbindelse 

med sin sport, men alligevel 

har han mere end nogen anden været 

berørt af det. 

»Det var grotesk. Det skete i overtiden, 

at østrigernes målmand skubbede 

en af vore spillere omkuld, fordi han 

efter hans mening forsøgte at filme sig 

til et straffespark, som i øvrigt var klokkeklart. 

Ifølge reglerne skal dommeren 

så fløjte straffespark, fordi målmanden 

skubber vores spiller, og han skal give 

rødt kort. I stedet valgte han fejlagtigt 

at give gult kort til dem begge. Så røg 

østrigerne op i den anden ende, fik frispark, 

som Herzog sparkede ind...» 

Israels vej til VM- slutrunden var 

spærret, play off kampen mod Tyrkiet 

blev aldrig til noget. 

Hvad med fremtiden? 

»Min kontrakt med Israel udløber til 

sommer. Ingen ved, hvad der skal ske, 

men jeg passer blot mit arbejde, der 

blandt andet indebærer en landskamp 

i Parken mod Danmark den 17. april«, 

siger den erfarne trænerræv. 

»Da jeg tiltrådte dernede sagde jeg, 

at det var svært at sige ja til en god 

cigar, når man havde besluttet sig 

for at kvitte rygningen. Jeg føler mig 

priviligeret som fodboldtræner og 

tager én dag ad gangen«. 

»Hvad skal der ske bagefter?« 

»Det ved jeg ikke, men min filosofi er, 

at man skal spise, mens maden er på 

bordet. Når først resterne af maden er 

smidt ud til hønsene, er det for sent 

at fortryde. Den situation vil jeg ikke 

havne i«. 

Når Richard næste gang vender hjem 

et smut til Odense, så bør den tidligere 

sportsjournalist Niels Bastholm på Jyllands 

Posten kridte skoene og starte 

cyklen. 

Reporteren var i 1992 overbevist om, 

at Møller Nielsen ville blive ’årets 

fynbo’ i 1992, men blev det ikke. 

Bastholm havde lovet at ville slå Møller 

Nielsens græsplæne i Over Holluf, 

hvis Europamester træneren ikke blev 

valgt. 

Meningen var, at Stiftstidendes tidligere 

sportsredaktør Poul Ib Pedersen 

og Ekstra Bladets nu afdøde festmenneske 

og medarbejder Ole Pedersen 

skulle sidde oppe på terrassen sammen 

med Møller Nielsen og heppe på ’Bast’. 

»Hver gang jeg møder Bastholm, siger 

han, at nu skal det snart være. 

Nu kommer jeg og klipper græsset. Jeg 

venter stadig«, griner Møller Nielsen. 

Tekst Leif Rasmussen Foto Per Kjærbye 


det er knap seks år siden, 

at Richard Møller Nielsen 

sidst stod bag et landshold 

i Parken. Det var 

den 2. juni 1996, hvor 

Danmark vandt 1-0 over 

Ghana. 


...Richards lange ridt mod hæder 

Danmark brugte ulovligt Per Frimann 

i sejren over Polen og de to point blev 

frataget danskerne sammen med OLbilletterne. 

Da Sepp Piontek så åbnede landstræner 

sædet for Richard Møller Nielsen 

brød helvede løs, og Hans Bjerg Pedersen 

og Frits Ahlstrøm hentede i en 

lynaktion Bayer Uerdingen træneren 

Horst Wohlers. 

Han var landstræner i seks timer, indtil 

det stod klart, at DBU havde glemt 

at få ham fri af den tyske klub. 

Richard bed sig igennem og vandt 

alt, da Michael Laudrup sagde fra til 

landsholdet, men det rakte ikke til at 

nå til EM slutrunden. 

Under dramatiske og tragiske omstændigheder 

kom Danmark alligevel 

med på grund af borgerkrigen i Jugoslavien. 

Dansk Fodbold Træner Union blamerede 

sig ved at pege på Ebbe Skovdahl 

som ’årets træner’ efter Richards enestående 

og ’umulige’ EM triumf. 

World Soccer udnævnte mig til årets 

træner i verden, siger fynboen 

lakonisk. 

Lilleputnationer 

Senere drog Richard Møller Nielsen 

ud i verden og gjorde under lige så 

dramatiske omstændigheder næsten 

lilleput nationerne Finland og Israel til 

slutrundedeltagere. 

I 1997 var Finland ét sølle mål fra at 

ryge i playoff kampe mod Jugoslavien 

om VM billetter. 

Ungarn udlignede i overtiden til 2-2 i 

Helsinki i pjaskende regnvejr. 

»Held og uheld udligner hinanden 

gennem et langt trænerliv, men jeg har 

aldrig oplevet noget lignende før eller 

siden. De sidste fem berøringer var fra 

finske fødder, inden bolden lå i vort 

eget mål«, erindrer Richard Møller Nielsen 

om det fatale finske selvmål. 

Men han havde givet Finland et løft 

og var klar til samme opgave med Israel, 

hvis landshold han forvandlede fra 

anarki til et kollektiv. 

Historien gentog sig i en afgørende 

puljekamp i Tel Aviv mod Østrig, der i 

første omgang slet ikke turde komme 

derned på grund af palæstinensiske 

selvmordsterrorister og World Trade 

tragedien. 

Richard taler aldrig om politik i forbindelse 

med sin sport, men alligevel 

har han mere end nogen anden været 

berørt af det. 

»Det var grotesk. Det skete i overtiden, 

at østrigernes målmand skubbede 

en af vore spillere omkuld, fordi han 

efter hans mening forsøgte at filme sig 

til et straffespark, som i øvrigt var klokkeklart. 

Ifølge reglerne skal dommeren 

så fløjte straffespark, fordi målmanden 

skubber vores spiller, og han skal give 

rødt kort. I stedet valgte han fejlagtigt 

at give gult kort til dem begge. Så røg 

østrigerne op i den anden ende, fik frispark, 

som Herzog sparkede ind...» 

Israels vej til VM- slutrunden var 

spærret, play off kampen mod Tyrkiet 

blev aldrig til noget. 

Hvad med fremtiden? 

»Min kontrakt med Israel udløber til 

sommer. Ingen ved, hvad der skal ske, 

men jeg passer blot mit arbejde, der 

blandt andet indebærer en landskamp 

i Parken mod Danmark den 17. april«, 

siger den erfarne trænerræv. 

»Da jeg tiltrådte dernede sagde jeg, 

at det var svært at sige ja til en god 

cigar, når man havde besluttet sig 

for at kvitte rygningen. Jeg føler mig 

priviligeret som fodboldtræner og 

tager én dag ad gangen«. 

»Hvad skal der ske bagefter?« 

»Det ved jeg ikke, men min filosofi er, 

at man skal spise, mens maden er på 

bordet. Når først resterne af maden er 

smidt ud til hønsene, er det for sent 

at fortryde. Den situation vil jeg ikke 

havne i«. 

Når Richard næste gang vender hjem 

et smut til Odense, så bør den tidligere 

sportsjournalist Niels Bastholm på Jyllands 

Posten kridte skoene og starte 

cyklen. 

Reporteren var i 1992 overbevist om, 

at Møller Nielsen ville blive ’årets 

fynbo’ i 1992, men blev det ikke. 

Bastholm havde lovet at ville slå Møller 

Nielsens græsplæne i Over Holluf, 

hvis Europamester træneren ikke blev 

valgt. 

Meningen var, at Stiftstidendes tidligere 

sportsredaktør Poul Ib Pedersen 

og Ekstra Bladets nu afdøde festmenneske 

og medarbejder Ole Pedersen 

skulle sidde oppe på terrassen sammen 

med Møller Nielsen og heppe på ’Bast’. 

»Hver gang jeg møder Bastholm, siger 

han, at nu skal det snart være. 

Nu kommer jeg og klipper græsset. Jeg 

venter stadig«, griner Møller Nielsen. 

Tekst Leif Rasmussen Foto Per Kjærbye 


det er knap seks år siden, 

at Richard Møller Nielsen 

sidst stod bag et landshold 

i Parken. Det var 

den 2. juni 1996, hvor 

Danmark vandt 1-0 over 

Ghana. 


Club 25 

Jan Bartram 

– the Missing Link 

Jan Bartram var på mange måder 

en utraditionel fodboldspiller. 

Enspænderen fra Skive, der 

aldrig var bange for at sige 

sin mening, stoppede brat sin 

landsholdskarriere som 29-årig 

for at tage jorden rundt. 

»Jan Bartram, vildsvin. En antiautoritær, 

egenrådig kværulant og frihedssøgende 

dagdrømmer, med tendens til 

at sætte sig imellem forskellige stole, 

hvor lidenskaben har svært ved at 

brænde. Svævede mentalt og fremmedgjort 

over banen og kiggede ned 

på en akavet bleg humørspiller, der 

ville ind på midtbanen og styre spillet, 

fordi det var sjovest, selv om han mistede 

orienteringen, lige så snart han 

ikke havde sidelinien at løbe efter. 

Tænk at have tjent så mange penge på 

så lidt talent«. 

På denne hudløst ærlige måde beskriver 

Jan Bartram sig selv i sin bog, 

’Løb for livet – når livet er andet 

end fodbold’. Et hurtigt tilbageblik på 

Bartrams omskiftelige professionelle 

klub- og landsholdskarriere underbygger 

denne beskrivelse ganske godt. 

The Missing Link, som han blev kaldt 

i ungdomstiden i Skive grundet sin 

sparsomme tekniske kunnen, 

startede sin elitekarriere i AGF 

tilbage i 1982. Via et meget kort og 

omdiskuteret ophold hos Silkeborg 

IF kom Bartram til Glasgow Rangers 

i 1988, hvor han meget hurtigt fik 

succes. Lykken blev dog kort, da 

en dansk avis misfortolkede en af 

Bartrams udtalelser vedrørende den 

daværende Rangers-træner, Graeme 

Souness. Jan Bartram vendte hjem til 

den danske første division og Brøndby 

IF, inden han atter drog udenlands. 

Denne gang gik turen til tyske Bayer 

Uerdingen, hvor han fik følgeskab af 

Brian Laudrup året efter. I sin sidste 

tid i Bayer Uerdingen havde han den 

tvivlsomme fornøjelse af den polske 

træner, Timo Kontiska, som ikke 

ligefrem delte Bartrams indstilling til 

fodboldspillet og livet i det hele taget. 

Efter sin jordomrejse i 1991 genstartede 

Bartram sin karriere i AGF, som han var 

med til at gøre til pokalmestre og DMsølvvindere 

i 1996. 

Jan Bartram startede sin 

landsholdskarriere med et 0-1 nederlag 

mod Honduras den 27. januar 1985 

og sluttede med en 2-1 sejr over 

Jugoslavien den 1. maj 1991. I løbet af 

sin landsholdskarriere var Jan Bartram 

VM-truppen udtages 2. maj 

Morten Olsen undgår at skulle udtage bruttotrup på 35 spillere. 

Trænerne for de 32 landshold ved 

sommerens VM-slutrunde slipper for 

at skulle offentliggøre en bruttotrup 

på op til 35 spillere 30 dage inden, 

slutrunden starter. 

Det engelske fodboldforbund, The 

Football Association, udtrykte på VMworkshoppen 

med fodboldforbundene 

fra de 32 deltagerlande i Tokyo i 

slutningen af februar, på vegne af 

sig selv og en række andre forbund, 

utilfredshed med idéen om en 

bruttotrup, som englænderne fandt 

overflødig. 

FIFAs generalsekretær, Michel Zen- 

Ruffinen, udtrykte sympati med det 

engelske synspunkt. Han forventer, at 

organisationskomitéen for VM-slutrunden 

på et møde i Zürich i denne uge 

formelt vil se bort fra reglen. 

Landstræner Morten Olsen havde 

planlagt at nominere bruttotruppen 

udtaget til VM i Mexico i 1986 dog 

uden at komme i kamp. Derudover var 

han en væsentlig del af det daværende 

OL-hold, der som bekendt ikke kom 

til de Olympiske Lege i 1988 på grund 

af den såkaldte Frimann-affære. I alt 

opnåede Jan Bartram 32 landskampe 

og scorede 5 mål. 

Jan Bartram er uddannet cand.oecon 

fra Århus Universitet og arbejder i dag 

som konsulentkoordinator hos Statens 

Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. 


på 35 spillere dagen efter kampen mod 

Israel, torsdag den 18. april. Morten 

Olsen udtager nu i stedet alene den 

reelle VM-trup på 23 spillere torsdag 

den 2. maj klokken 15.00. 

Af rent praktiske årsager vil størstedelen 

af de øvrige lande også være i 

rigtig god tid med nomineringen af de 

respektive trupper, som officielt først 

skal indleveres til FIFA 10 dage inden 

turneringen starter. 

Tekst Lars Berendt 


Derfor spiller 

vi mod Israel 

Stor sportslig værdi for landsholdets VM-forberedelse. 

Sport bliver ofte både brugt og misbrugt 

i politiske sammenhænge. 

Dansk Boldspil-Union (DBU) anser 

det i den forbindelse som sin opgave 

at forhindre, at den danske nationalsport 

bliver et middel i negative, politiske 

sammenhænge. 

DBU har det som sit erklærede formål 

at fremme og udvikle dansk fodbold 

nationalt og internationalt. 

Sportsligt motiveret 

Aftalen om venskabskampen Danmark- 

Israel blev indgået med det israelske 

fodboldforbund, IFA, i august 2001. 

Det skete med henblik på primært 

at sikre DBUs Herre A-landshold en 

sportsligt kvalificeret modstander i tilfælde 

af, at landsholdet skulle benytte 

den internationale spilledato 17. april 

til en forberedelseskamp forud for VMslutrunden 

i juni måned. 

Sekundært for at give danske tilskuere 

mulighed for at se landsholdet 

på hjemmebane inden VM-slutrunden 

i Japan og Sydkorea. 

Internationale retningslinier 

DBU kan som fodboldforbund 

naturligvis ikke tilrettelægge 


det på dato er to år og 

fem måneder siden, Israel 

sidst var på besøg i Parken. 

Dengang endte kampen 

3-0 til Danmark. 


sine aktiviteter efter individuelle 

eller partipolitiske synspunkter 

og holdninger til eksempelvis 

øjeblikkelige eller vedvarende 

konflikter i andre dele af verden. 

Vi vælger i stedet at følge de 

retningslinier, vores internationale 

paraplyorganisationer, det europæiske 

fodboldforbund, UEFA, og det 

internationale fodboldforbund, FIFA, 

implementerer i disse sammenhænge, 

idet de nævnte forbund har en tæt 

dialog med henholdsvis EU og FN, der 

besidder den nødvendige viden og 

kompetence på området. 

På tilsvarende måde tillader DBU sig 

at have kontakt samt sportsligt og organisatorisk 

samkvem med fodboldforbund 

i alle lande, der er anerkendt 

af såvel det internationale samfund 

som den danske regering, og som ikke 

er underlagt international boykot. 

DBUs apolitiske holdning gør det således 

muligt for os at arrangere og deltage 

i landskampe med en række nationer, 

hvis politik, kultur og religioner 

muligvis ikke finder sympati i dele af 

den danske befolkning. 

Indenfor de seneste 10 år har dansk 

fodbold haft glæde af kampe mod 

landshold fra nationer, hvis interne forhold 

der historisk og traditionelt er divergerende 

meninger om. Eksempelvis 

USA, Frankrig, Iran, Nigeria, Sydkorea, 

Sydafrika og Saudi Arabien. 

Vi stiller tillige gerne vores know 

how og aktiviteter til rådighed i et aktivt 

samarbejde med blandt andet humanitære 

organisationer. 

Eksempelvis har DBUs Fodboldskolekoncept 

siden 1998 været eksporteret 

til Balkan, hvor skolerne så sent 

som sidste sommer udvidede deres 

tilstedeværelse til nu fem områder i 

den borgerkrigshærgede del af Europa, 

hvor konceptet benyttes som et freds-, 

integrations- og udviklingsprojekt. 

Sikkerhedsforholdene 

For så vidt angår de sikkerhedsmæssige 

forhold omkring landskampen mod Israel 

er det DBUs erfaring og opfattelse, 

at politiet besidder kompetencen. 

DBU og politiet er i kontakt i forbindelse 

med alle landskampe i Parken, 

hvor sikkerheden altid er høj og følger 

internationale normer. 

På grund af den politiske situation i 

Mellemøsten p.t. vil kontakten mellem 

DBU og politiet være intensiveret, og 

den politimæssige indsats vil op til og 

under kampen blive forøget. 

For detaljerede oplysninger om politiets 

dispositioner henviser vi til Københavns 

Politi. 

For så vidt angår sikkerheden indenfor 

i Parken deler DBU, Parken 

og politiet ansvaret, mens sikkerheden 

udenfor stadion alene er politiets ansvarsområde. 

Det er DBUs hensigt, at publikum 

skal opleve den samme sikkerhedskontrol 

og servicemæssige komfort som 

ved landskampe mod enhver anden 

modstander. Præcis som tilfældet var, 

da Israel sidst gæstede Parken den 17. 

november 1999. 

For supplerende oplysninger om 

Israels organisatoriske tilhørsforhold 

i de internationale fodboldforbund 

henviser vi artiklen andetsteds her i 

Landskampmagasinet. 

Tekst Lars Berendt

Ny landsholdsdragt 

i gammel stil 

Slim fit og funky 70’er snit i nyt back-to-basics design fra hummel. 

Med de nye 70’er inspirerede spillerdragter 

får landsholdet tøj, der er både 

moderne og funktionelt. 

Hummels udviklere og designere har 

tilbragt dage sammen med landsholdsspillerne 

i den kreative proces, der 

har ført til det nye landsholdstøj. Og de 

unge, trendy spillere vil have det bedste! 

Resultatet er slim fit shorts og en 

trøje, der opfylder alle ønsker om at 

være med på 70’er bølgen. Mens microfibre 

og indstrikket mesh hjælper spillerne 

til at kunne yde en optimal indsats 

i det varme klima. 

En tolagsstrikketeknologi får fugten 

væk fra kroppen, og specielle køleområder 

på trøjen gør den endnu mere effektiv. 

Når spilleren sveder, transporterer 

det inderste stoflag fugten væk 

fra kroppen og ud i det yderste drytech-lag. 

Det køler kroppen, og gør den 

specielt egnet i det varme og fugtige 

klima. 

Landsholdsdragten kan købes i alle 

førende sportsforretninger i to priskategorier 

til henholdsvis børn og 

voksne: Trøje 399/499, shorts 249/299, 

strømper 69/69 samt dragten, som 

findes i både en polyester-udgave til 

599/499 samt en specieldesignet udgave 

i mikrofiber til 699 kroner. 

Mikrofiber-dragten er specielt udviklet 

med henblik på landsholdets deltagelse 

i VM-slutrunden i det asiatiske 

klima, og findes kun i voksenstørrelse. 

Som verdens ældste producent af tøj 

til teamsport har Hummel konstant fokus 

på alle de tekniske muligheder, der 

kommer sportsudøverne til gode. Et fokus, 

der har gjort aftalen mellem DBU 

og Hummel til et af verdens længstva- 

rende sponsorater af et fodboldlandshold. 

Den nye landsholdsdragt er nummer 

15 i rækken, siden DBU og Hummel 

indgik den kombinerede leverings- og 

sponsoraftale i 1978. 

Tekst Hummel og DBU Foto Per Kjærbye 


Danmark kun har tabt en 

ud af seks landskampe 

mod Israel. Det var den 8. 

februar 1978, hvor Israel 

vandt 2-0 i Tel Aviv. 


Ny landsholdsdragt 

i gammel stil 

Slim fit og funky 70’er snit i nyt back-to-basics design fra hummel. 

Med de nye 70’er inspirerede spillerdragter 

får landsholdet tøj, der er både 

moderne og funktionelt. 

Hummels udviklere og designere har 

tilbragt dage sammen med landsholdsspillerne 

i den kreative proces, der 

har ført til det nye landsholdstøj. Og de 

unge, trendy spillere vil have det bedste! 

Resultatet er slim fit shorts og en 

trøje, der opfylder alle ønsker om at 

være med på 70’er bølgen. Mens microfibre 

og indstrikket mesh hjælper spillerne 

til at kunne yde en optimal indsats 

i det varme klima. 

En tolagsstrikketeknologi får fugten 

væk fra kroppen, og specielle køleområder 

på trøjen gør den endnu mere effektiv. 

Når spilleren sveder, transporterer 

det inderste stoflag fugten væk 

fra kroppen og ud i det yderste drytech-lag. 

Det køler kroppen, og gør den 

specielt egnet i det varme og fugtige 

klima. 

Landsholdsdragten kan købes i alle 

førende sportsforretninger i to priskategorier 

til henholdsvis børn og 

voksne: Trøje 399/499, shorts 249/299, 

strømper 69/69 samt dragten, som 

findes i både en polyester-udgave til 

599/499 samt en specieldesignet udgave 

i mikrofiber til 699 kroner. 

Mikrofiber-dragten er specielt udviklet 

med henblik på landsholdets deltagelse 

i VM-slutrunden i det asiatiske 

klima, og findes kun i voksenstørrelse. 

Som verdens ældste producent af tøj 

til teamsport har Hummel konstant fokus 

på alle de tekniske muligheder, der 

kommer sportsudøverne til gode. Et fokus, 

der har gjort aftalen mellem DBU 

og Hummel til et af verdens længstva- 

rende sponsorater af et fodboldlandshold. 

Den nye landsholdsdragt er nummer 

15 i rækken, siden DBU og Hummel 

indgik den kombinerede leverings- og 

sponsoraftale i 1978. 

Tekst Hummel og DBU Foto Per Kjærbye 


Danmark kun har tabt en 

ud af seks landskampe 

mod Israel. Det var den 8. 

februar 1978, hvor Israel 

vandt 2-0 i Tel Aviv. 


U/17 EM-slutrunde i Danmark 

Åbningskamp 

mod Holland 

Det danske U/17-landshold kom i pulje 

med en række gamle kendinge, da Michael 

Laudrup den 19. marts trak lod til 

slutrunden for U/17-landshold, der bliver 

spillet i på 12 stadions på Sjælland, 

Lolland/Falster og Københavnsområdet 

fra den 27. april til 10. maj. 

Danmark spiller åbningskamp mod 

Holland lørdag den 27. april kl. 14.00 

på Farum Park, hvor de også spiller den 

næste kamp mod Finland to dage senere 

kl. 17.00. Som den sidste nation i 

Danmarks pulje trak Michael Laudrup 

England, som Danmark støder sammen 

med på arbejdernes kampdag, 1. 

maj, kl. 17.00 på Hvidovre Stadion. 

Den danske U/17-landsholdstræner, 

Hans Bruun Larsen, var yderst positiv 

efter lodtrækningen, som foregik i Parken 

umiddelbart før Morten Olsen offentliggjorde 

A-truppen til venskabskampen 

mod Irland. 

»Jeg er meget tilfreds med lodtrækningen. 

Vi kender alle vores tre modstandere 

godt. Vi spillede for nyligt 0-0 

mod Holland i en kamp, hvor jeg bestemt 

mener, vi var det bedste hold. 

Sidste år slog vi Finland med 3-1 under 

Syrena Cup, og vi stiftede bekendtskab 

med England under sommerens internationale 

turnering i Vejle, som de 

vandt, og hvor vi sluttede som treer. Og 

her var det bestemt min opfattelse, at 

vi vil være i stand til at matche dem«, 

vurderede Hans Bruun Larsen, der var 

glad for at slippe for Spanien. 

»Vi tabte for nyligt med 3-0 til Spanien 

under Copa del Atlantico, så jeg 

var da ikke ked af at se dem ende 

i gruppe C, men ellers synes jeg, at 

vi har gode muligheder for at lave et 

godt resultat ved EM. Vi har i januar og 

februar spillet mod fem af de bedste 

hold i Europa, hvor vi i sagens natur 

har fået en god kamptræning. For mig 

er det eneste ubesvarede spørgsmål, 

hvordan drengene klarer forventningspresset, 

når turneringen nu bliver spillet 

på hjemmebane, men også her er 

jeg fortrøstningsfuld, da de allerede nu 

er har fået en vis erfaring med pressens 

bevågenhed via TV2’s dokumentarprogrammer«, 

ræsonnerede U/17landsholdstræneren, 

hvis umiddelbare 

mål var en kvartfinaleplads: 

»Jo flere kampe vi får, desto bedre, 

for i et udviklingsperspektiv er disse 

kampe rent guld, men skal man sætte 

en placering på, så er vores første delmål 

en deltagelse i kvartfinalen«, sluttede 

Hans Bruun Larsen, der udtog 

holdet den 8. april, hvorefter holdet 

sluttede deres forberedelserne med en 

træningssamling i Brøndby den 15.-16. 

april. 

Der er gratis adgang til alle 32 

kampe. 


Vidste du 

– at det er første gang at der ikke 

spilles med en Adidas bold til 

en UEFA-slutrunde, da Select har 

fået lov til at levere kamp- og 

træningsboldene til samtlige 16 

hold. 

– at det er sidste gang man afholdet 

en EM-slutrunde for ungdomshold 

med 16 deltagere, da 

et så højt deltagerantal af økonomiske 

og praktiske årsager 

forhindre størstedelen af de 

europæiske lande i at være værter. 

Se kampprogram og de 12 stadions 

på side 35. >> 


U/17 EM-slutrunde i Danmark 

Åbningskamp 

mod Holland 

Det danske U/17-landshold kom i pulje 

med en række gamle kendinge, da Michael 

Laudrup den 19. marts trak lod til 

slutrunden for U/17-landshold, der bliver 

spillet i på 12 stadions på Sjælland, 

Lolland/Falster og Københavnsområdet 

fra den 27. april til 10. maj. 

Danmark spiller åbningskamp mod 

Holland lørdag den 27. april kl. 14.00 

på Farum Park, hvor de også spiller den 

næste kamp mod Finland to dage senere 

kl. 17.00. Som den sidste nation i 

Danmarks pulje trak Michael Laudrup 

England, som Danmark støder sammen 

med på arbejdernes kampdag, 1. 

maj, kl. 17.00 på Hvidovre Stadion. 

Den danske U/17-landsholdstræner, 

Hans Bruun Larsen, var yderst positiv 

efter lodtrækningen, som foregik i Parken 

umiddelbart før Morten Olsen offentliggjorde 

A-truppen til venskabskampen 

mod Irland. 

»Jeg er meget tilfreds med lodtrækningen. 

Vi kender alle vores tre modstandere 

godt. Vi spillede for nyligt 0-0 

mod Holland i en kamp, hvor jeg bestemt 

mener, vi var det bedste hold. 

Sidste år slog vi Finland med 3-1 under 

Syrena Cup, og vi stiftede bekendtskab 

med England under sommerens internationale 

turnering i Vejle, som de 

vandt, og hvor vi sluttede som treer. Og 

her var det bestemt min opfattelse, at 

vi vil være i stand til at matche dem«, 

vurderede Hans Bruun Larsen, der var 

glad for at slippe for Spanien. 

»Vi tabte for nyligt med 3-0 til Spanien 

under Copa del Atlantico, så jeg 

var da ikke ked af at se dem ende 

i gruppe C, men ellers synes jeg, at 

vi har gode muligheder for at lave et 

godt resultat ved EM. Vi har i januar og 

februar spillet mod fem af de bedste 

hold i Europa, hvor vi i sagens natur 

har fået en god kamptræning. For mig 

er det eneste ubesvarede spørgsmål, 

hvordan drengene klarer forventningspresset, 

når turneringen nu bliver spillet 

på hjemmebane, men også her er 

jeg fortrøstningsfuld, da de allerede nu 

er har fået en vis erfaring med pressens 

bevågenhed via TV2’s dokumentarprogrammer«, 

ræsonnerede U/17landsholdstræneren, 

hvis umiddelbare 

mål var en kvartfinaleplads: 

»Jo flere kampe vi får, desto bedre, 

for i et udviklingsperspektiv er disse 

kampe rent guld, men skal man sætte 

en placering på, så er vores første delmål 

en deltagelse i kvartfinalen«, sluttede 

Hans Bruun Larsen, der udtog 

holdet den 8. april, hvorefter holdet 

sluttede deres forberedelserne med en 

træningssamling i Brøndby den 15.-16. 

april. 

Der er gratis adgang til alle 32 

kampe. 


Vidste du 

– at det er første gang at der ikke 

spilles med en Adidas bold til 

en UEFA-slutrunde, da Select har 

fået lov til at levere kamp- og 

træningsboldene til samtlige 16 

hold. 

– at det er sidste gang man afholdet 

en EM-slutrunde for ungdomshold 

med 16 deltagere, da 

et så højt deltagerantal af økonomiske 

og praktiske årsager 

forhindre størstedelen af de 

europæiske lande i at være værter. 

Se kampprogram og de 12 stadions 

på side 35. >> 


Dato Kamp Tidspunkt Spillested 

Lørdag 27. april Danmark - Holland 14.00 Farum Park 

Finland - England 15.00 Gladsaxe Stadion 

Spanien - Tjekkiet 15.00 Nykøbing Idrætspark 

Moldavien - Jugoslavien 15.00 Nakskov Idrætspark 

Søndag 28. april Schweiz - Ukraine 17.00 Køge Stadion 

Portugal - Frankrig 11.00 Lyngby Stadion 

Tyskland - Georgien 11.00 Slagelse Stadion 

Ungarn - Polen 11.00 Roskilde Idrætspark 

Mandag 29. april Danmark - Finland 17.00 Farum Park 

Holland - England 17.00 Gladsaxe Stadion 

Spanien - Moldavien 11.00 Nykøbing Idrætspark 

Tjekkiet - Jugoslavien 11.00 Nakskov Idrætspark 

Tirsdag 30. april Schweiz - Portugal 11.00 Herfølge Stadion 

Ukraine - Frankrig 11.00 Valby Idrætspark 

Tyskland - Ungarn 17.00 Slagelse Stadion 

Georgien - Polen 11.00 Roskilde Idrætspark 

Onsdag 1. maj England - Danmark 17.00 Hvidovre Stadion 

Holland - Finland 17.00 Køge Stadion 

Tjekkiet - Moldavien 11.00 Nykøbing Idrætspark 

Jugoslavien - Spanien 11.00 Nakskov Idrætspark 

Torsdag 2. maj Frankrig - Schweiz 11.00 Herfølge Stadion 

Kvartfinaler 

Ukraine - Portugal 11.00 Valby Idrætspark 

Georgien - Ungarn 11.00 Roskilde Idrætspark 

Polen - Tyskland 11.00 Næstved Stadion 

Lørdag 4. maj A1 - C2 (W1) 14.00 Hvidovre Stadion 

C1 - A2 (W2) 14.00 Lyngby Stadion 

Søndag 5. maj B1 - D2 (W3) 17.00 Slagelse Stadion 

Semifinaler 

D1 - B2 (W4) 17.00 Næstved Stadion 

Tirsdag 7. maj W1 - W3 17.00 Herfølge Stadion 

3. - 4. pladsen 

W2 - W4 17.00 Valby Idrætspark 

Fredag 10. maj - 11.00 Gladsaxe Stadion 

Finale 

Fredag 10. maj - 16.00 Farum Park 

Næstved Stadion • Kapacitet 14.300 

Nykøbing Idrætspark • Kapacitet 3.450 

Slagelse Stadion • Kapacitet 9.500 

Nakskov Idrætspark • Kapacitet 5.000 

Roskilde Idrætspark • Kapacitet 5.012 

Farum Park • Kapacitet 9.800 

Lyngby Stadion • Kapacitet 9.680 

Gladsaxe Stadion • Kapacitet 13.800 

Valby Idrætspark • Kapacitet 11.966 

Køge Stadion • Kapacitet 9.777 

Herfølge Stadion • Kapacitet 8.000 

Hvidovre Stadion • Kapacitet 15.600 



Årets Landsholdstalent 

Årets Fund også hædret med 

Arla Talentprisen 2001. 

For ikke meget mere end ét år siden 

blev Christian Poulsen – på daværende 

tidspunkt reservespiller i FC København 

– udtaget på et sidste øjebliks afbud til 

U/21-landsholdets træningstur til Caribien. 

Han blev indkaldt mindre end 12 timer 

inden afrejsen, og ved hjemkomsten 

til København var det efter 

træner Flemming Serritslevs vurdering 

som holdets bedste spiller over de fire 

kampe. Senere i foråret overtog Christian 

Poulsen pladsen på FC Københavns 

midtbane efter Ståle Solbakken, 

og var dermed med til at sikre klubben 

Danmarksmesterskabet. 

I efteråret fortsatte han fremgangen, 

og spillede dominerende roller i FC 

Københavns Europa Cup-kampe mod 

blandt andet Lazio og Ajax, inden han 

blev udvist i hjemmekampen mod Dortmund. 

Efter at have deltaget i samtlige 

U/21-landsholdets 12 kampe sidste år, 

blev han forfremmet til A-landsholdet 

til venskabskampen mod Holland, hvor 

han fik sin debut. 

Det fik blandt andet DBU til at indstille 

ham til Politikens traditionsrige 

Årets Fund-kåring, som han vandt. 

Og tirsdag blev han så hædret med 

Arla Talentprisen for U/21-landsholdet i 

2001. 


AB (Brian Steen Nielsen) 

og OB (Søren Andersen) 

var de eneste danske 

klubber repræsenteret i de 

to play-off kampe mod Israel 

i november 1999. 


U/19- og U/17-talenter 

Ved samme lejlighed kårede DBU og 

Arla Foods også talenterne for U/19- 

og U/17-landsholdene. Rasmus Würtz, 

Skive, blev indstillet til titlen af U/19landsholdets 

træner Per Andersen med 

blandt andet følgende begrundelse: 

»Rasmus er en meget komplet spiller 

med et stort potentiale. Han er teknisk 

og taktisk god og fysisk stærk, og mentalt 

er han i besiddelse af en utrolig viljestyrke 

og konkurrencepsyke«. Rasmus 

Würtz skifter til sommer til AaB. 

Kasper Lorentzen spiller til daglig i 

Brøndby IF, og har indtil videre opnået 

fem kampe på U/15-landsholdet og 

10 kampe på U/17-landsholdet. Træner 

Hans Bruun Larsen motiverede indstillingen 

af Kasper til Årets U/17-talent 

med blandt andet karakteristikken: 

»Han har en fremragende teknik 

med en højt udviklet sparketeknik som 

spidsfærdighed. Det er en sparketeknik, 

der er iøjenfaldende god såvel i 

pasningsspillet som i afslutningerne«. 

Kasper Lorentzen forventes at være 

fast mand på U/17-landsholdet, der i 

april og maj deltager i EM-slutrunden 

for denne aldersgruppe her i Danmark. 

49 talenter gennem 16 år 

Det var 16. gang, landsholdets 

hovedsponsor kårede talenter på de 

tre ungdomslandshold. Symbolikken i 

sammenhængen mellem de talenter, 

der udvikles på ungdomslandsholdene, 

og som når udtagelse til A-landsholdet, 

har gennem årene været meget synlig. 

I år indgår U/21-landsholdstalentet 

Christian Poulsen således i den aktuelle 

A-landsholdstrup til kampen mod 

Irland, og det samme var tilfældet for 

Martin Albrechtsen sidste år. 

Faktisk er syv af de 19 spillere i den 

aktuelle landsholdstrup blevet hædret 

med talentprisen på ét eller andet tidspunkt 

i karrieren. 

Brian Steen Nielsen opnåede titlen 

for U/21-landsholdets tilbage i 1989, 

mens Jon Dahl Tomasson og Thomas 

Rytter modtog den i 1994 på henholdsvis 

det daværende U/18-landshold og 

U/21-landshold. 

Året efter var situationen den 

samme for Jesper Grønkjær og Niclas 

Jensen, mens Peter Løvenkrands modtog 

titlen på U/18-landsholdet i 1998. 

Arla Talentprisen har til formål »at 

øge og stimulere interessen for dansk 

fodbold gennem påskønnelse af de 

unge spillere, der har talent til at udvikle 

sig til kommende A-landsholdsspillere. 

Spillere, der via talent, målrettet 

træning og ihærdig indsats må 

forventes at kunne præge dansk fodbold 

fremover«. 

Talenterne udpeges af de respektive 

landsholdstrænere, en gruppe sportsjournalister 

samt repræsentanter for 

Arla Foods og DBU. 

Med titlen følger 25.000 kroner. 

Tekst Lars Berendt Foto Per Kjærbye



DBU og spillerne bakker op om SOS-Børnebyernes arbejde – 

herunder arbejdet i Palæstina og Israel. 

DBU og spillerne har traditionen tro i 

fællesskab valgt at støtte en humanitær 

organisation i forbindelse med en 

slutrunde. 

I forbindelse med den kommende 

VM-slutrunde er valget faldet på SOS- 

Børnebyerne. 

»Fodbold er en vigtig del af hverdagen 

i de fleste af vore Børnebyer rundt 

om i verden. Med støtten til SOS-Børnebyernes 

arbejde for forældreløse og 

forladte børn sender spillerne og DBU 

et klart signal om vigtigheden af at 

hjælpe – en opbakning, som SOS-Børnebyerne 

er utroligt glade for«, fortæller 

direktør Niels Yde, SOS Børnebyerne. 

»Fodbold har en stor placering i 

børns bevidsthed og hjerte. Hvor ulykkelige 

omstændigheder, der end omgiver 

unge mennesker, så finder man eksempler 

på, hvordan fodbold kan spille 

en positiv rolle«, supplerer kommunikationschef 

Lars Berendt, og uddyber: 

»Det er derfor en stor glæde for 

os, at SOS-Børnebyerne vil benytte et 

samarbejde med os i organisationens 

arbejde for at skabe en god, tryg og 

indholdsrig hverdag med blandt andet 

fodbold som et rekreativt tilbud til børnene 

og de unge mennesker i børnebyerne 

over hele verden«. 

Uafhængig af politik, race og religion 

SOS-Børnebyerne er en privat humanitær 

hjælpeorganisation, der yder langsigtet 

hjælp til forladte og forældreløse 

børn. Uden skelen til politik, race 

og religion opføres og drives SOS-Børnebyer, 

hvor behovet er størst. Dermed 

hjælpes børnene i deres eget miljø. 

En SOS-Børneby giver børnene en opvækst 

i kærlighed, tryghed, omsorg 

mm., der klæder dem godt på til resten 

af livet. 

Byerne omgiver sine børn med 4 ting, 

som de har mistet: en mor, en familie, 

et hjem og et lokalsamfund. I disse omgivelser 

bliver de til børn igen med udfoldelser 

som skolegang, venner og leg. 

I mange SOS-Børnebyer er sport og leg 

med en bold blevet en væsentlig fornøjelse 

for mange børn. 

Organisationen er repræsenteret 

i over 130 lande med over 400 SOS- 

Børnebyer samt adskillige skoler, 

børnehaver, ungdomsboliger, 

socialcentre, sundhedsklinikker mm. 

Blandt andet byggede SOS- 

Børnebyerne den første SOS-Børneby 

udenfor Europa i Korea i 1963. Den 

ligger stadig i byen Daegu, hvor 

det danske landshold skal spille sin 

anden kamp ved VM-slutrunden den 

6. juni mod Senegal. Udover SOS- 

>> 

Bethehem: To legende drenge fra SOS-Børnebyen i Bethehem i Palæstina.

FODBOLD FOR 

FADDERSKABER 

Sådan kan du hjælpe 

SOS-Børnebyerne: 

SOS-BØRNEBY 

FADDERSKAB 

Ved at støtte en 

bestemt SOS-Børneby 

er du med til dække 

det løbende behov 

for vedligeholdelse af 

bygninger, nyanskaffelser 

mm. Du hjælper dermed 

flere børn på samme tid. 

INDIVIDUELT FADDERSKAB 

Som individuel fadder har du en 

enestående mulighed for at følge 

med i et bestemt barns liv og 

udvikling. 

SOS-SKOLE FADDERSKAB 

Kundskaber er forudsætning for et 

godt voksenliv. Ved at støtte en SOS-skole 

hjælper du også børn i hele lokalområdet. 

Du kan også støtte ved et bidrag. Selv det mindste beløb gør en stor forskel 

SOS-BØRNEBYERNE 

Telefon 33 73 02 33 • www.sos-borneby.dk

...Landsholdet støtter 


Børnebyen i Daegu er der yderligere to 

SOS-Børnebyer i Seoul og Suncheon, 

der tilsammen indeholder næsten 

40 familiehuse, børnehave og 

ungdomscentre. 

I Palæstina og Israel 

Børnebyerne har altid det enkelte 

barns behov i centrum. Dette gælder 

også i områder, der er udsat for uroligheder. 

Blandt andet har SOS-Børnebyerne 

været aktive i både Israel og i Palæstina 

gennem mange år. I Palæstina 

ligger der SOS-Børnebyer, i Bethehem 

og i Rafah. Børnebyen i Rafah blev taget 

i brug i 2001. I Bethlehem har der 

været en SOS-Børneby siden 1973. 

Der ligger også to SOS-Børnebyer i 

Israel. I 1985 blev byen i Arad indviet 

og i 1997 fulgte byen i Migdal-Haemek 

efter. 

Ligesom alle andre SOS-Børnebyer 

hjælper de også børn uden for selve 

børnebyen via sine børnehaver, skoler, 

Daegu: Denne dreng bor i SOS-Børnebyen i Daegu i Korea. 

socialcentre og sundhedsklinikker. 

Kun 3% af SOS-Børnebyernes indtægter 

kommer fra det offentlige, mens 

resten kommer fra private og firmaer, 

hvorfor støtten fra den danske befolkning 

er uundværlig. I dag er der over 

17.000 faddere og over 100.000 andre 

bidragydere i Danmark, der er med til 

at gøre en forskel for mange børn. Men 

behovet er desværre meget større. 

Du kan også være med til at gøre en 

forskel. Bliv fadder hos SOS-Børnebyerne 

eller giv et bidrag, så endnu flere 

børn kan få en tryg barndom, ungdom 

og voksenliv. 

Få mere at vide hos SOS-Børnebyerne 

på telefon 3373 0233 eller 

www.sos-borneby.dk. 

Du kan også læse mere i den folder, 

du fik ved indgangen, eller kan få ved 

udgangen her i Parken. 

Tekst André G. Hansen, 

SOS-Børnebyerne, og Lars Berendt 

Fotos SOS-Børnebyerne 

Arad: To glade piger fra SOS- 

Børnebyen i Arad i Israel. 

Fodbold har en stor 

placering i børns 

bevidsthed og hjerte. 


...Landsholdet støtter 


Børnebyen i Daegu er der yderligere to 

SOS-Børnebyer i Seoul og Suncheon, 

der tilsammen indeholder næsten 

40 familiehuse, børnehave og 

ungdomscentre. 

I Palæstina og Israel 

Børnebyerne har altid det enkelte 

barns behov i centrum. Dette gælder 

også i områder, der er udsat for uroligheder. 

Blandt andet har SOS-Børnebyerne 

været aktive i både Israel og i Palæstina 

gennem mange år. I Palæstina 

ligger der SOS-Børnebyer, i Bethehem 

og i Rafah. Børnebyen i Rafah blev taget 

i brug i 2001. I Bethlehem har der 

været en SOS-Børneby siden 1973. 

Der ligger også to SOS-Børnebyer i 

Israel. I 1985 blev byen i Arad indviet 

og i 1997 fulgte byen i Migdal-Haemek 

efter. 

Ligesom alle andre SOS-Børnebyer 

hjælper de også børn uden for selve 

børnebyen via sine børnehaver, skoler, 

Daegu: Denne dreng bor i SOS-Børnebyen i Daegu i Korea. 

socialcentre og sundhedsklinikker. 

Kun 3% af SOS-Børnebyernes indtægter 

kommer fra det offentlige, mens 

resten kommer fra private og firmaer, 

hvorfor støtten fra den danske befolkning 

er uundværlig. I dag er der over 

17.000 faddere og over 100.000 andre 

bidragydere i Danmark, der er med til 

at gøre en forskel for mange børn. Men 

behovet er desværre meget større. 

Du kan også være med til at gøre en 

forskel. Bliv fadder hos SOS-Børnebyerne 

eller giv et bidrag, så endnu flere 

børn kan få en tryg barndom, ungdom 

og voksenliv. 

Få mere at vide hos SOS-Børnebyerne 

på telefon 3373 0233 eller 

www.sos-borneby.dk. 

Du kan også læse mere i den folder, 

du fik ved indgangen, eller kan få ved 

udgangen her i Parken. 

Tekst André G. Hansen, 

SOS-Børnebyerne, og Lars Berendt 

Fotos SOS-Børnebyerne 

Arad: To glade piger fra SOS- 

Børnebyen i Arad i Israel. 

Fodbold har en stor 

placering i børns 

bevidsthed og hjerte. 


Semifinaler i Dong Cup 

Med den første semifinalekamp afviklet i DONG Cup er ingenting 

afgjort endnu. BK Skjold årets bedste seriehold i DONG Cup. 

En pokalturnering er altid en overraskelse 

værd. Foreløbig har Randers 

Freja fra landets næstbedste række taget 

livet af Silkeborg KFUM, AC Horsens, 

B93, Korup og senest sidste års 

pokalmestre fra Silkeborg IF. I den første 

semifinalekamp måtte randrusianerne 

dog forlade Odense med et knebent 

0-1 i bagagen. OB stod også selv 

for en artig overraskelse, da de i turneringens 

5. runde på udebane slog 

Brøndby 4-2 på mål af Kaspar Dalgas, 

Andrew Tembo, Søren Berg og Mwape 

Miti. 

I den anden semifinale vil sidste års 

danske mestre, FCK, kæmpe med næb 

og kløer for at bevare det spinkle forspring, 

Peter Møllers mål gav dem i den 

første kamp i Parken. Modstanderen Esbjerg 

vil givetvis gøre det samme med 

henblik på at gentage klubbens seneste 

pokalsucces fra 1976. 

OB-spilleren Søren Berg jubler efter sin scoring 3-1 i OBs udesejr på 4-2 over Brøndby, 

der sendte holdet fra Vestegnen ud af årets pokalturnering . 

Returkampene spilles henholdsvis 

onsdag den 24. april og torsdag den 

25. april. Finalen spilles traditionen 

tro i Parken Kristi Himmelfartsdag, 

torsdag den 9. maj 2002 klokken 15.00. 

Vinderen af DONG Cup kvalificerer sig 

til UEFA Cup’en. 

Som årets bedste seriehold i pokalturneringen 

vil BK Skjold på finaledagen 

modtage en check fra DONG. 



Mogens Hansen fra Næstved 

IF var en af fire debutanter 

mod Israel den 

4. februar 1976 og endda 

scorede kampens enlige 

mål. Hans fire øvrige 

landskampe var i 1984. 


Semifinaler i Dong Cup 

Med den første semifinalekamp afviklet i DONG Cup er ingenting 

afgjort endnu. BK Skjold årets bedste seriehold i DONG Cup. 

En pokalturnering er altid en overraskelse 

værd. Foreløbig har Randers 

Freja fra landets næstbedste række taget 

livet af Silkeborg KFUM, AC Horsens, 

B93, Korup og senest sidste års 

pokalmestre fra Silkeborg IF. I den første 

semifinalekamp måtte randrusianerne 

dog forlade Odense med et knebent 

0-1 i bagagen. OB stod også selv 

for en artig overraskelse, da de i turneringens 

5. runde på udebane slog 

Brøndby 4-2 på mål af Kaspar Dalgas, 

Andrew Tembo, Søren Berg og Mwape 

Miti. 

I den anden semifinale vil sidste års 

danske mestre, FCK, kæmpe med næb 

og kløer for at bevare det spinkle forspring, 

Peter Møllers mål gav dem i den 

første kamp i Parken. Modstanderen Esbjerg 

vil givetvis gøre det samme med 

henblik på at gentage klubbens seneste 

pokalsucces fra 1976. 

OB-spilleren Søren Berg jubler efter sin scoring 3-1 i OBs udesejr på 4-2 over Brøndby, 

der sendte holdet fra Vestegnen ud af årets pokalturnering . 

Returkampene spilles henholdsvis 

onsdag den 24. april og torsdag den 

25. april. Finalen spilles traditionen 

tro i Parken Kristi Himmelfartsdag, 

torsdag den 9. maj 2002 klokken 15.00. 

Vinderen af DONG Cup kvalificerer sig 

til UEFA Cup’en. 

Som årets bedste seriehold i pokalturneringen 

vil BK Skjold på finaledagen 

modtage en check fra DONG. 



Mogens Hansen fra Næstved 

IF var en af fire debutanter 

mod Israel den 

4. februar 1976 og endda 

scorede kampens enlige 

mål. Hans fire øvrige 

landskampe var i 1984. 


EM starter i Norge 

Kvalifikationen til EM-slutrunden i 

Portugal starter til september. Dato Kamp 

Danmark lægger ud mod Norge lørdag 

den 7. september. 

Det blev resultatet, da de fem nationer 

i Danmarks kommende EM-pulje 

torsdag den 28. marts blev lodtrukket 

som resultat af, at landstrænerne og 

de administrative repræsentanter ikke 

kunne nå til enighed ved deres planlægningsmøde 

den 11. marts. 

Efter kampen mod Norge spiller Danmark 

sin eneste EM-kvalifikationskamp 

på hjemmebane i år lørdag den 12. oktober, 

hvor Allan Simonsen, der står 

i spidsen for Luxembourgs bedste 

mandskab, gæster Parken. 

Det vil være muligt at købe billetter 

til den kamp fra fredag den 13. september 

kl. 10.00 på Billetnets 450 online 

salgssteder eller via Billetnets nye 

internet-service. 

I den sidste runde spiller Danmark 

på udebanen mod Bosnien-Hercegovina, 

mens Norge tager imod Luxembourg 

på hjemmebane i en runde, hvor 

Rumænien sidder over. 

»Overordnet set må man nok være 

tilfreds. Lodtrækningen opfyldte tre af 

de delmål vi opstillede før de mislykkede 

forhandlinger i Luxembourg. Dels 

at vi kun skal spille to kampe i efteråret, 

dels at vores første opgør mod 

Rumænien er på udebane, og dels at 

vi, modsat Rumænien, spiller i den sidste 

runde«, udtalte landstræner Morten 

Olsen efter lodtrækningen. 

Tekst Lars Berendt Foto Mikael Hauberg 

2002 

Lør/søn 7. – 8. september Norge-Danmark 

Lør/søn 7. – 8. september Bosnien-Hercegovina-Rumænien 

Oversidder Luxembourg 

Lør/søn 12. - 13. oktober Danmark-Luxembourg 

Lør/søn 12. - 13. oktober Rumænien-Norge 

Oversidder Bosnien-Hercegovina 

Tirs/ons 15. - 16. oktober Norge-Bosnien-Hercegovina 

Tirs/ons 15. - 16. oktober Luxembourg-Rumænien 

Oversidder Danmark 

2003 

Lør/søn 29/30 marts Bosnien-Hercegovina-Luxembourg 

Lør/søn 29/30 marts Rumænien-Danmark 

Oversidder Norge 

Tirs/ons 1. - 2. april Luxembourg-Norge 

Tirs/ons 1. - 2. april Danmark-Bosnien-Hercegovina 

Oversidder Rumænien 

Lør/søn 7. - 8. juni Danmark-Norge 

Lør/søn 7. - 8. juni Rumænien-Bosnien-Hercegovina 


Tirs/ons 10. - 11. juni Luxembourg-Danmark 

Tirs/ons 10. - 11. juni Norge-Rumænien 


Lør/søn 6. - 7. september Bosnien-Hercegovina-Norge 

Lør/søn 6. - 7. september Rumænien-Luxembourg 


Tirs/ons 9. - 10. september Luxembourg-Bosnien-Hercegovina 

Tirs/ons 9. - 10. september Danmark-Rumænien 


Lør/søn 11. - 12. oktober Norge-Luxembourg 

Lør/søn 11. - 12. oktober Bosnien-Hercegovina-Danmark 


Lør/søn 15. - 16. november Play off 

Tirs/ons 18. - 19. november Play off 


sejren på 5-0 i Tel 

Aviv den 13. november 

1999 var den største sejr på 

udebane siden den 20. maj 

1987. Dengang vandt ’OLlandsholdet’ 

i Grækenland 

ligeledes med 5-0. 


EM starter i Norge 

Kvalifikationen til EM-slutrunden i 

Portugal starter til september. Dato Kamp 

Danmark lægger ud mod Norge lørdag 

den 7. september. 

Det blev resultatet, da de fem nationer 

i Danmarks kommende EM-pulje 

torsdag den 28. marts blev lodtrukket 

som resultat af, at landstrænerne og 

de administrative repræsentanter ikke 

kunne nå til enighed ved deres planlægningsmøde 

den 11. marts. 

Efter kampen mod Norge spiller Danmark 

sin eneste EM-kvalifikationskamp 

på hjemmebane i år lørdag den 12. oktober, 

hvor Allan Simonsen, der står 

i spidsen for Luxembourgs bedste 

mandskab, gæster Parken. 

Det vil være muligt at købe billetter 

til den kamp fra fredag den 13. september 

kl. 10.00 på Billetnets 450 online 

salgssteder eller via Billetnets nye 

internet-service. 

I den sidste runde spiller Danmark 

på udebanen mod Bosnien-Hercegovina, 

mens Norge tager imod Luxembourg 

på hjemmebane i en runde, hvor 

Rumænien sidder over. 

»Overordnet set må man nok være 

tilfreds. Lodtrækningen opfyldte tre af 

de delmål vi opstillede før de mislykkede 

forhandlinger i Luxembourg. Dels 

at vi kun skal spille to kampe i efteråret, 

dels at vores første opgør mod 

Rumænien er på udebane, og dels at 

vi, modsat Rumænien, spiller i den sidste 

runde«, udtalte landstræner Morten 

Olsen efter lodtrækningen. 

Tekst Lars Berendt Foto Mikael Hauberg 

2002 

Lør/søn 7. – 8. september Norge-Danmark 

Lør/søn 7. – 8. september Bosnien-Hercegovina-Rumænien 


Lør/søn 12. - 13. oktober Danmark-Luxembourg 

Lør/søn 12. - 13. oktober Rumænien-Norge 


Tirs/ons 15. - 16. oktober Norge-Bosnien-Hercegovina 

Tirs/ons 15. - 16. oktober Luxembourg-Rumænien 


2003 

Lør/søn 29/30 marts Bosnien-Hercegovina-Luxembourg 

Lør/søn 29/30 marts Rumænien-Danmark 


Tirs/ons 1. - 2. april Luxembourg-Norge 

Tirs/ons 1. - 2. april Danmark-Bosnien-Hercegovina 


Lør/søn 7. - 8. juni Danmark-Norge 

Lør/søn 7. - 8. juni Rumænien-Bosnien-Hercegovina 


Tirs/ons 10. - 11. juni Luxembourg-Danmark 

Tirs/ons 10. - 11. juni Norge-Rumænien 


Lør/søn 6. - 7. september Bosnien-Hercegovina-Norge 

Lør/søn 6. - 7. september Rumænien-Luxembourg 


Tirs/ons 9. - 10. september Luxembourg-Bosnien-Hercegovina 

Tirs/ons 9. - 10. september Danmark-Rumænien 


Lør/søn 11. - 12. oktober Norge-Luxembourg 

Lør/søn 11. - 12. oktober Bosnien-Hercegovina-Danmark 


Lør/søn 15. - 16. november Play off 

Tirs/ons 18. - 19. november Play off 


sejren på 5-0 i Tel 

Aviv den 13. november 

1999 var den største sejr på 

udebane siden den 20. maj 

1987. Dengang vandt ’OLlandsholdet’ 

i Grækenland 

ligeledes med 5-0. 


Kampens cheerleaders 

Kampens cheerleaders 

hedder Stine, 23 år, som 

er design direktør, og 

Maria, 28 år, som er 

it-studerende. Du kan 

se dem live første gang 

omkring klokken syv 

og igen i pausen. DBUs 

cheerleaders kommer 

fra bureauet Show-U.

Danmark - Israel - DBU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?