Tidsskrift for Rudolf Steiner børnehavepædagogik - Pimpegryden

Vinter
Tidsskrift for Rudolf Steiner
børnehavepædagogik
Nr. 69 • December 2005 • 17. årgang
Gideon

En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Bethlehem.
Tekst: Gammel mariavise
Melodi: Fra omkring 1600
Indhold:
Kære læsere . . . . . . . . . . . . . . . 3
Verdens dejligste rose . . . . . . . 4
Den hellige nat . . . . . . . . . . . . 7
Pedro and Micaela Jofré (Chile) . 11
Når immunsystemet keder sig . . 15
Kløben - Sønderjysk julebrød . . 19
Lege, lære, møde (2) . . . . . . . . . 21
Healingstory - fortælling som
lægende kunst . . . . . . . . . . . . . . 26
MUSen i Rudolf Steiner børneh. 30
Henry Foersom - mindeord . . . . 33
Hvad vil vi med vores børn . . . . 35
Stillinger og kurser . . . . . . . . . . 36
Næste nummer . . . . . . . . . . . . . 37
Sammenslutningen . . . . . . . . . . 42
Tid og sted . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Pimpegryden
udgives af Sammenslutningen af Rudolf Steiner børnehaver
og vuggestuer i Danmark og Island.
www.steinerboernehaver.dk
Ansvarshavende redaktør
Dorte M. Nielsen, Pilevænget 26, 3.,
7100 Vejle, tlf. 7583 3243.
Stof til bladet sendes til redaktøren og meget gerne
samtidig på e-mail til Pimpegryden.
Alle skribenter er selv ansvarlige for indholdet i
artiklerne i Pimpegryden, herunder evt. ophavsretsmæssige
forhold.
Pimpegryden tager forbehold for evt. trykfejl.
Pimpegryden 18. årgang - 2006
udkommer 4 gange, ca. den 1/3, 1/6, 1/9 og 1/12.
Oplag: ca. 600 stk.
Årsabonnement: DKK 152,00
(96,- +moms + porto/gebyr 32,-)
Prøvenummer: DKK 35,- + porto.
Abonnement løber til det afmeldes
Gamle numre af Pimpegryden kan leveres til abonnenter
for DKK 10,- pr. stk. + porto.
Annoncer, ekspedition og tryk
Pimpegryden v/Erling A. Nielsen,
Toftevej 11, Sundby, DK-4800 Nyk. F.
CVR-nr.: DK-14382208
Tlf.: 5482 5577 • Fax: 5482 5777
pimpegryden@teknografik.dk
www.pimpegryden.dk
Danske Bank konto 3219 3219531982
Norge, DnB konto 5010.06.64019
Sverige, SEB konto 5502-00 809 77
Annoncepriser *)
1/4 side kr. 150,- 1/2 side kr. 250,-
1/1 side kr. 400,-
Pris pr. gang, ekskl. moms. Opsætning kr. 50,- *)
Fakturagebyr kr. 5,-. Alle annoncer sendes direkte til
Pimpegryden, helst pr. mail.
*) Se vilkår på www.pimpegryden.dk
Deadline
Stof til bladet: 1 1/2 måned før næste nummer
udkommer. Annoncer bestilles senest den 1/2, 1/5,
1/8 hhv. 1/11, og materiale skal indsendes senest
den 15. i samme måned.
Forsidetegning: ”Even the Elephant the Giraffe and the Rhino, and all other animals in the forest
saw the star”. Titel og tegning af Gideon

Kære læsere af Pimpegryden
Det er en særlig glæde at præsentere
dette vinternummer af Pimpegryden
for jer. De unge mennesker her ovenover
med deres klasselærer er fra 7.
klasse ved Mbagathi-skolen - en
Rudolf Steiner skole i Nairobi i Kenya.
De har, på et ønske herfra, via Clara
Ussings besøg hos dem, tegnet fine
tegninger om Julens budskab, set ud
fra deres kultur.
Ulla Kock har gennem hele dette
”H.C. Andersen-år” fundet fine fortællinger
til årstiderne, og som afslutning
har hun valgt ”Verdens dejligste
rose”. Karsten Espersen tager os med
til en hjemmefødsel og den i stalden
ved Selma Lagerlöf. Helle Heckmann
får os til at rette tanken mod Chile til
Pedro og Micaela, og det lovlige i at
”sponsere” en børnehave. Menneskets
immunsystem kan kede sig, fortæller
Gunilla Lindros om, men spiser man
Ullas Kløben keder man sig ikke - ej
heller ved at læse 2. del af Charlottes
referat fra et kursus, holdt dette forår
i Dornach. Fortælling som lægende
kunst ved Bente Klerke, er sikkert en
god øvelse inden årets MUS-samtale -
læs hvordan ved Sigrun Hardardottir.
Karen Skau Meincke lægger op til en
debat om børn. Henry Foersom har
fået en fin mindeside af Inger og
Susanne.
Hjertelig tak til alle bidragydere til
dette blad og sammen med læserne
vil jeg ønske jer alle en glædelig fest
og et godt nyt år.
Med kærlig hilsen
Dorte M. Nielsen
Næste nummer af Pimpegryden redigeres
af Claus Ussing og Tom Horn - se side 37
3

Verdens
dejligste rose
Af Hans Christian Andersen
Der var en mægtig dronning, i hvis
have fandtes de dejligste blomster for
enhver af årets tider og fra alle verdens
lande, men især var det roserne,
som hun elskede, og derfor havde
hun af disse de mest forskellige arter,
lige fra den vilde hæk med de æbleduftende
grønne blade til Provences
skønneste rose, og de voksede op ad
slottets mure, slyngede sig om søjlerne
og vindueskarmene, ind i gangene
og hen ad loftet i alle sale; og roserne
vekslede i duft, form og farve.
Men sorg og bedrøvelse boede herinde;
dronningen lå på sin sotteseng
og lægerne forkyndte, at hun måtte
dø.
Julenat
Mary Sharon Wambui
”Det er dog en frelse for hende!”
sagde den viseste iblandt dem. ”Bring
hende verdens dejligste rose, den, der
er udtrykket af den højeste og reneste
kærlighed; kommer den for hendes
øjne, før de brister, da dør hun ikke.”
Og unge og gamle kom rundt om fra
med roser, de dejligste der blomstrede
i hver have, men de roser var det ikke;
fra kærlighedens urtegård måtte
blomsten hentes; men hvilken rose
dér var udtrykket af den højeste, den
reneste kærlighed?
Og skjaldene sang om verdens dejligste
rose, hver nævnede sin. Og der gik
bud vidt om land til hvert hjerte der
4
slog i kærlighed, der gik bud til hver
stand og hver alder.
”Ingen har endnu nævnt blomsten;”
sagde den vise. ”Ingen har peget hen
på det sted hvor den fremsprang i sin
herlighed. Ikke er det roserne fra
Romeo og Julies kiste eller fra Valborgs
grav, skønt de roser vil altid dufte
gennem sagn og sange, det er ej
roserne, som skyder frem fra Winkelrieds
blodige lanser, fra blodet, der
helligt vælder ud fra heltens bryst i
døden for fædrelandet, skønt ingen
død er mere sød, ingen rose rødere
end dette blod, der da flyder. Ej heller
er det hin underblomst, for hvis pleje
manden i år og dage, i lange søvnløse
nætter, i den ensomme stue, hengiver
sit friske liv, videnskabens magiske
rose!”

”Jeg ved, hvor den blomstrer”, sagde
en lyksalig moder, der med sit spæde
barn kom til dronningens leje. ”Jeg
ved, hvor verdens dejligste rose findes!
Den rose, der er udtrykket af den
højeste og reneste kærlighed. Den
blomstrer på de blussende kinder af
mit søde barn, når det styrket af søvnen
slår øjnene op og ler imod mig
med hele sin kærlighed!”
”Dejlig er den rose, men en dejligere
findes der!” sagde den vise.
”Ja, langt skønnere!” sagde en af
kvinderne. ”Jeg har set den, en mere
ophøjet hellig rose blomstrer der ikke,
men den var bleg, som terosens blade;
på dronningens kinder så jeg den;
hun havde lagt sin kongelige krone og
gik selv i den lange sorgfyldte nat
med sit syge barn, græd over det, kyssede
det og bad til Gud en bøn for
det, som en moder beder i angstens
time!”
”Hellig og vidunderlig i sin magt er
sorgens hvide rose, men dog er det
ikke den!”
”Nej, verdens dejligste rose så jeg
foran Herrens alter,” sagde den fromme
gamle biskop. ”Jeg så den lyse,
som en engels åsyn viste sig. De unge
piger gik til nadverens bord, fornyede
deres dåbs pagt, og der blussede roser
og der blegnede roser på de friske
kinder; en ung pige stod der; hun så
med hele sjælens fulde renhed og
kærlighed op mod sin Gud; det var
udtrykket af den reneste og den højeste
kærlighed!”
”Velsignet være den!” sagde den vise,
”dog ingen af Eder har endnu nævnt
verdens dejligste rose.”
Da trådte ind i stuen et barn, dronningens
lille søn; tårerne stod i hans
øjne og på hans kinder; han bar en
stor opslagen bog, dens bind var af
fløjl og med store sølvhægter.
”Moder!” sagde den lille, ”Oh, hør
dog, hvad jeg har læst!” og barnet
satte sig ved sengen og læste af bogen
om ham, der hengav sig selv til korsets
død for at frelse menneskene, selv
de ufødte slægter. ”Større kærlighed
gives der ikke!”
Og der gik et rosenskær over dronningens
kinder, hendes øjne blev så
store, så klare, thi hun så fra bogens
blade løfte sig verdens dejligste rose,
billedet af den, som fremsprang fra
Kristi blod på korsets træ.
”Jeg ser den!” sagde hun. ”Aldrig dør
den, som ser den rose, den dejligste
på jorden!”
En Masai-hyrde
Gideon
5

6
❋ Literatur om pædagogik
og opdragelse
Bøger der kan anbefales:
Barnets opdragelse 65,-
Barnet før skolealderen 50,-
Opdragelse i den tidlige
barndom 45,-
Årstidsfester med leg
og sang 200,-
Hva står på spil? 175,-
How children play 98,-
Children and their
temperaments 117,-
Brothers and sisters 120,-
Børnetegningernes
hemmeligheder 168,-
Årets gang med leg
og sang 98,-
Ti små fingre 78,-
Børnekonsultation 380,-
❋ Dukkematerialer
Butikken til den,
der interesserer sig for
det lille barn og
waldorfpædagogikken
❋ Legetøj og dukker af højeste kvalitet
● ubehandlede naturmaterialer
● håndlavet eller håndfærdiggjort
● enkelt og kunstnerisk udformet
● ugiftig efterbehandling
❋ Bestil vort
legetøjskatalog
❋ Farver og modellerbivoks
● Stockmar
● Artemis
● Living Colours
❋ Hudpleje
Blå
elefant
340,-
❋ Eurytmisko
● Weledas calendula serie
● Dr. Hauschkas solcreme
SOLSPEJLET
Frederiksborggade 41, 1360 København K.
Tlf.: +45 33 33 72 12 Fax: +45 33 12 21 06
E-mail: solspejlet@solspejlet
Åbningstider:
Mandag - fredag 11-17, lørdag 11-14
Bus 5 og 16 lige til døren.
www.solspejlet.dk
- nu også med Netshop

Den hellige nat
Af Karsten Espersen, Aabenraa
(med venlig tilladelse)
Dagens kronikør fortæller, hvorfor Selma
Lagerlöfs bog Kristuslegender er blevet én
af de hyppigere læste på denne tid af året,
og hvorfor familiens yngste finder fortællingen
om fødslen i stalden i Bethlehem fascinerende,
men - tidligere - også bekymrende
på grund af omstændighederne.
Den er blevet én af de hyppigere læste
bøger her i huset, på denne tid af året.
Selma Lagerlöfs: Kristuslegender. Også
og måske især hun, den yngste iblandt
os, finder fortællingen om fødslen i
stalden i Bethlehem fascinerende, men
- tidligere - også bekymrende på grund
af omstændighederne. Ikke så meget
det, at fødslen - på grund af overbooking
på de nærmeste logier - måtte
foregå i en stald. Det var dog inden
døre. Men det, at de to voksne (Maria
og Josef) var henvist til at klare hele affæren
omkring fødslen selv. Uden
assistance af læge eller jordemoder.
Det bekymrede hende, nu hvor hun
vidste og havde lært så meget om,
hvordan hun selv var kommet til verden:
Vi havde fast bopæl. Også dengang.
Og ingen havde befalet os at rejse
noget sted hen for at lade os skrive i
mandtal, hvorfor vi - min kone og jeg -
valgte at lade fødslen foregå i hjemmet.
Jeg blev forsigtigt vækket. Min kone
havde rejst sig i natten. Loftslyset var
tændt. Fra den monstrøse Jugendstil
lampe, som mest af alt lignede en
omvendt frugtskål, kastede en 40 watt
pære et dovent, matgulligt lys rundt i
rummet. Hun havde rejst sig i natten.
Det måtte være nu. Jeg hævede mig
langsomt op på den ene albue, og
fokuserede på hendes læber:
”....nu”. Det var nu, sagde hun. Hun
var vågnet og havde følt noget. For et
øjeblik siden var hun vågnet... og havde
følt noget. Og madrasserne skulle
lægges oven på hinanden. Af hensyn til
jordemoderens og lægens arbejdsstilling
under fødslen, skulle de lægges
oven på hinanden - madrasserne.
- Jeg går ned og ringer til sygehuset,
insisterede hun. Vandet er begyndt at
gå. Klokken var halvtre.
Jeg fulgte med oppe fra sengen. Hun
ringede. Ville ikke give sig. Hun ville
helst føde hjemme, sagde hun til én i
den anden ende af forbindelsen. De
ville ringe tilbage. Tilkalde vagten. De
skulle kontakte tilkaldevagten.
Tilkaldevagten ringede. Og vandet var
gået. Hun ville komme. Vi tændte lys.
Mere lys. Ude og inde. Vi tændte lys, at
hun bedre kunne finde os i den gryende
dag. Tilkaldevagten.
Vi gjorde lejet klar. Madras på madras.
Plastic til blod og søle for at beskytte.
Og hun ankom, tilkaldevagten. Jeg så
bilen fra det sydvendte gavlvindue.
Langsomt, som snusede den sig frem
langs kantstenen, kom den ud af svinget
i vejens vestlige ende. Ledelyset var
tændt. Den så det ikke. Bilen. Kravlede
blind forbi. Vandet var gået.
- Se, der er det specielle ved andengangs
fødende, havde jordemoderen
sagt, det går raskere.
Jeg for ned over trapperne, stak fødderne
i træskoene uden for døren, og
småløb ned mod indkørslen.
Billygternes lyskegler afsøgte husfacaderne
i vejens modsatte ende. Sa... Jeg
stod utålmodigt afventende øjeblikket,
7

da køretøjet måtte påbegynde retræten.
(Vi må se at få nummer på gavlen,
på carporten, på postkassen, på vejbanen
ud for indkørslen. Med pile,
navne, hajtænder og vejbom). Den
nærmede sig langsomt. Et hastigt vink.
Den drejede op i indkørslen.
Dækmønstret tyggede langsommeligt i
sig af de vaskede småsten. Et eller
andet stak ud under den smækkede
dør. En flig af en cottoncoat. Et kort
klik. Døren åbnede sig langsomt.
Tilkaldevagten.
- Godmorgen, sagde jeg. Påtaget frejdigt,
som havde jeg aldrig bestilt andet,
end at stå der, i nattens bristende
limning og modtage jordemødre.
Hun drejede sig rundt i sædet og gjorde
sig langsomt fri af sikkerhedsselen.
- Bertelsen. Hun præsenterede sig.
Stak atter hovedet bort i køretøjet, og
fangede en almindelig stoppet skuldertaske
fra pladsen ved siden af førersædet.
Vi begav os sammen op mod
huset. Jeg bærende tasken med den -
forekom det mig - yderst sparsomme
udrustning. Jeg søgte trøst ved tanken
om, at dametasker, selv i meget små
formater, oftest kan rumme det mest
utrolige.
Min kone gik stilfærdigt omkring iført
sin morgenkåbe.
Klokken var halvfire.
En hastig undersøgelse viste, at selve
fødslen først ville komme i gang noget
senere på morgenen.
Jeg afventede utålmodigt øjeblikket, da
ordren ville lyde om alt det kogende
vand. Hjemmefødsler kræver oceaner
af kogende vand. Det vidste jeg fra litteraturen
og fra filmlærredet. Og sterile
klæder og omslag og instrumenter.
Først og fremmest: Kogende vand.
Jordemoderen var en besindig kvinde i
8
en moden alder. Tilmed gik hun med
overvejelser om at lade sig pensionere
før tiden. Hun mishagedes en anelse
ved den renaissance hjemmefødsler
havde fået. Dog, betydede hun os, de
var stadig få. Jo, det var noget med
den moderne kvindes behov for tryghed.
Og vagtordningerne.
Hjemmefødsler passede ligesom dårligt
ind i dette ny effektive system med
planer, tilkaldeordninger, vagtskemaer,
afspadserings- og sygedage.
Omsider besluttede hun at hente sine
sager. Det skulle altså blive til noget
med denne hjemmefødsel. Veerne kom
med et kvarter imellem hver. Hun
meddelte sit fravær i en kvart time.
Vi fortsatte forberedelserne. Nok en ve.
Min kone lagde sig på sengen, og trak
vejret dybt, mens hun kiggede på uret.
Og hvor længe var de. Veerne. Og
hvor hyppige?
Jordemoderen vendte tilbage. Satte sig
roligt til rette i en stol. Roligt .... og:
- Nåh, fru Hansen. Nok en ve?
Den karakteristiske vejrtrækning. Uret.
Hævet over hovedet. Regelmæssigheden
.... i vejrtrækningen .... i intervallerne.
Og jordemoderen ville gerne
have en kop kaffe. Det vil de.
Jordemødre. Jordmoderkaffe!
- En skefuld kaffe til hver kop, meddelte
min kone mig. Jamen, hvordan
kunne hun overhovedet tænke på en
sådan detalje. I den situation. En skefuld.
Og nej, fik jeg at vide, det er for
lidt. Halvanden. Jeg fyldte filtret, og
den ville sikkert ikke blive for stærk.
Måske for dyr. Og der var boller i
ovnen, som måske lugtede af varmen,
men ikke brændte på. Det raslede og
klirrede af tomme kopper og tallerkner.
Nok en ve. Og vejrtrækningen. Og
uret. På armen. Der over hovedet. Og

vi drak kaffe. Min kone, jordemoderen
og jeg. Vi spiste boller, som var varme,
så smørret smeltede og løb ud på fingrene,
når man holdt hånden på skrå.
Og veerne bed fru Hansen, som stod i
værkstedet, lænet ind over arbejdsbordet
og modtog massage på den nederste
del af ryggen. Jordemoderen og
jeg. Skiftevis.
Jeg hentede den store slidte kit-bag
(jordemodertasken) og fødselspakken i
Simcaens bagagerum, og tænkte: Er
det mon den? Fødselspakken? Der, i
det brune indpakningspapir? Det var
den.
Jeg skulle koge redskaberne: Tangen,
saksen og et tredje instrument. I en
lille bakke i rustfrit stål, stod det på
kogepladen i køkkenet. Herudover
stod en lille gryde med vand. Kogende
vand.
Klokken syv, eller lidt før, drog jeg af
efter lægen. Han kunne ikke vækkes på
telefonen. Skulle kimes og bankes op.
Hunden gøede venligt bag dørens matglas.
En behjælpelig gøen, tænkte jeg.
Han vågner sgu’, når hunden gøer.
Den holdt inde. Hunden. Gø hund.
Gø. Jeg bankede heftigere. Den holdt
inde. Hunden. Var den mon pludselig
død. Et hjertetilfælde? Fysium syv cm.
Gode veer. Fødsel forventet omkring
klokken halv otte, og hunden gøede
ikke. Endelig. Døren gik op.
Søvndrukken - en pige. Hvad fanden
laver hun her, tænkte jeg.
- Lægen, din far, er han vågen???? Han
har lovet - - - -det drejer sig om en fødsel.
Og lægen dukkede op iført skæg og
stribet pyjamas. - Fysium osv. og han
lignede én der vågnede og huskede sit
løfte.
- Jeg klæ’r mig på, og kommer.
Og veerne bed fru Hansen. Det kunne
ikke blive ved at trække ud. De tog til i
styrke. Vejrtrækningen. Uret overflødigt.
Bakker i rustfrit stål flød i sengen
mellem tæpper og bleer og småbarnsbeklædning.
Vi fik stillet noget an med
et strygebræt.
Og lægen kom med kufferter og tasker,
venligt smilende. Klar.
Vi var alle klar. Betryggende med disse
erfarne, vidende omkring sig. I centrum:
min kone. Stærk. Liggende
spændt. Gribende, klemmende.
Smertemærket. Knugende.
Hold igen, fru Hansen.
En ganske tynd hinde. Stærk som
beton. Vente, vente, vente.
- Du er en stærk pige. Famlende med
fingrene omkring masken.
- Hvis du har brug for den så... Hold
ud.
- Et lille øjeblik endnu (hvad er klokken?
Jeg sagde halvotte). HALV-
OTTE.
- Nu fru Hansen, pres til...
Og hun presser, fru Hansen, hun presser.
Et hoved. Håret: mørkt. Glinsende
af slim. Fingre griber om det lille
runde hoved. Tiden: i stå. Omkring
mig: ingen. Stille. Ubeskriveligt.
Klumpen i halsen. Tårer. Ligesom
hører sig til. De ser det ikke. De er her
slet ikke. Her er bare os. Isoleret i
denne morgen... og skriget: Udenfor:
Solen på denne dag.
Den hellige nat.
Jeg lukker bogen i og gør anstalter til
at bringe den på plads i reolen. Theen
er blevet kold i kruset.
- Nej, tigger hun, den yngste iblandt
os, læs også lige den om, hvordan rødhalsen
fik sit røde bryst.
Karsten Espersen
9

10
De tre konger
Dreleen

Pedro and
Micaela Jofré
Af Helle Heckmann
Pedro and Micaela are the
youngest in a family of five
children. Their parents got
separated two years ago.
Her mother was victim of domestic
violence and so were the children.
Their mother Cristina is a worker in
our school, she is the orchard teacher,
with her salary she is not able to cover
the education of Pedro and Micaela
neither Valentina who is a third year
classmate.
She is now dealing in court the money
to recover food and home matter.
We wish that they are able to continue
in our school, we are a very young
school still not able to give out scholarships
or social help, because we
don’t have enough money. We have
been working since 2001 and still
have to build some classrooms for
next year.
Pedro Jofré
Pedro was born on September 3,
1999, in a very beautiful and sunny
day. His whole family was happy with
his arrival, he was the fourth son.
Thin and curly, with big and sad light
brown eyes. He was always imitating
and working beside mom in the garden,
dealing with the chicken’s food,
running with his beloved dogs, cooking
and baking bread.
He started the kindergarten at the age
of four. I could tell he had a problem
at home because everyday he will
come feeling ill and wanted to stay
inside the room. I always encouraged
him to go out with the whole group
and he did, but always through many
images. He always suffered from headaches.
He attends an antroposophical
doctor Carina Vaca Zeller and we
both had been helping with the family
problems. He and his four sisters and
brothers had been victims of domestic
violence, and one can recognize the
prints in his life, he is shy, most of the
time very nervous and pale.
Nowadays he is one of the eldest in
our room, always showing the little
ones what comes next, helping with
the dressing up, offering himself to
make the dishes, to broom, to give the
food to the ducks and chicken we have
at school, and most of the time with a
shovel in his hands and a wheelbarrow
beside.
His closest friend is Bruno a nice little
coleric, who is his noble knight.
Eventhough he has his favorite friend,
all his classmates wants to play with
him. He is the one who will always
solve the problems between others
who are fighting, not in an agressive
11

way but with ”wise words”. Pedro just
tumed to be six years old. For the first
time I could share with both mother
and father in his birthday celebration
at school, it was a lovely moment with
the angel’s story and both of them
were very touched.
This is Pedro’s and Micaela’s school.
Micaela Maria Jofré
Micaela was borned on December
2000. She was an unexpected child
who was borned in the moment were
the family was going through family
and economic problems. Micaela’s
eldest brother, Simon, is a physically
handicapped and they have to invest a
large amount of money in his therapies
all the time.
When she came to the kindergarten
for the first time she was very happy,
specially because she admires her
brother Pedro.
She is a very strong little girl, with
thick blond hair, big green eyes and
always pink cheeks. One can picture
Micaela like a farmer, strong body
builded, short sized, with a straw hat,
firmly in earth, she is a warrior,
she doesn’t like to play
the sweet princess rol, but
the one who takes the sword.
A very difficult situation we
went through last year was
that her mother couldn’t
afford the school payment,
and the father had financial
problems, that was the
reason why Micaela had to
stay at home. It was very
sad, eventhough we wanted
to support this problem it
12
was also difficult because her father
thought that this is not the right school
or education for his children. The
mother now has the tuition and can
freely make a desition on this matters.
And she really aims to give this
opportunity to her children.
I am sure that this is both Pedro and
Micaela’s School, and I would be very
sorry if I couldn’t look out for help. I
am asking for this scholarship because
I know that in the coming future her
mother and grandparents will find a
way to solve this situation. As school
we are also working in how to get
funds for the needed ones, and the
scholarship fund is on it’s way, but we
think that we are going to be able to
come out with solutions from 2006 on.
Thank you so much for being so kind
and helpful in this difficult situation,
for giving Pedro and Micaela the
chance to ask for financial heip.
Best regards
Anita Isla
Kindergarten teacher
San Cristóbal Waldorf School
Naomi

Hvem kan hjælpe disse børn?
En ny skole, San Cristóbal, startede
for blot 4 år siden i udkanten af
Santiagos (Chile) slum. Hvad de har
udrettet på så kort tid er ubeskriveligt.
De har tre børnehavegrupper og op
til 6. klasse. De har startet et deltidsseminarium
med kurser over 2 år, og i
marts starter en ny gruppe for 1-3
årige. Det skyldes utrolig flid og stor
bevidsthed om at barndommen skal
styrkes også hvor pengene er små.
Mange af børnene kommer fra nabolaget
(et statsfængsel, hvor familien
flytter i nærheden for at sørge for
mad til de indsatte o.s.v.). Da alt er
nyt er pengene meget få fordi køb af
grund og bygning af huse tager de
fleste midler. Der er ingen statsstøtte.
Det koster ca. 300 US $ pr. barn pr.
måned (inkl. 2 måltider), og det er
klart, at det er svært for en familie at
kunne betale det, når indkomsten er
på mellem 700-1500 US $ pr. måned
(nogle har langt mindre). Derfor er
det nødvendigt at søge hjælp udefra i
begyndelsesfasen, hvor de selv ikke
har nogen opsparede ressourcer. Det
kan nævnes at den del forældre betaler
via arbejdskraft.
Nøkken sponsorerer et barn i 1 år for
3000 US $ (dette er lovligt at betale
ud af budgettet). Er der andre, der vil
hjælpe? – Alle bidrag er velkomne og
jeg kan love jer for, at pengene går
ubeskåret til børnene. Flere oplysninger
kan fås ved henvendelse til:
Helle Heckmann - tlf. 3880 2772
At spire og gro…
- Et foredrag om de små børns opvækst
Hvordan kan vi som voksne bidrage til at give barnet en opvækst, der stiller det ind i
morgendagens samfund som et helt menneske?
Som mor til to børn og bedstemor til fire børnebørn har jeg samlet mine tanker og
erfaringer om de små børns opvækst – med Rudolf Steiner børnehaven som én af
hjørnestenene i den første syvårs-periode.
Foredraget er vendt mod forældre til børn i Rudolf Steiner børnehaverne – og er velegnet
som et pust udefra ved afslutning på et forældremøde eller et temamøde i
børnehaven.
Foredraget varer cirka en time, og der vil være mulighed for en efterfølgende samtale
i forældrekredsen om foredragets indhold. Prisen for afholdelse af foredraget er
1.000 kr. + transportudgifter.
I kan få tilsendt en folder om foredraget pr. post eller mail. I kan selvfølgelig også
kontakte mig, hvis I har spørgsmål om afholdelse af foredraget.
Lisa Bratlann • tlf.: 40 40 59 10 • e-mail: bratlann@jubii.dk
13

14
Sandtorn
Opbyggende intensiv pleje
• højt indhold af umættede fedtsyrer
• god til tør hud
• rene planteolier
• økologisk dyrkede ingredienser
• uden konserveringsmidler
• fri for syntetiske duft- og farvestoffer
til hudpleje
Nærmeste forhandler anvises af
Dansk Helios tlf. 75 95 40 88
Se mere på: www.weleda.dk
I samklang med menneske og natur

Når immunsystemet
keder sig
Af sygeplejerske Gunilla Lindroos
Allergier opstår, når immunforsvaret
registrerer harmløse stoffer som farligt
indtrængende partikler i organismen.
Det ser vi tit fx i forårstiden, når
pollen spredes i luften, eller ved fødevareallergier.
Mens vi befinder os i fosterstadiet
lever vi en fuldstændig beskyttet tilværelse
i livmoderens vand, og et nyfødt
barn har med sig i det første halve år
modstandsdygtighed mod forskellige
sygdomme. Under amningen opretholdes
og forstærkes immunforsvaret
yderligere.
Menneskets organisme står i en kontinuerlig
vekselvirkning med omgivelserne.
Huden er ikke en beskyttende
plasticfilm, men en gennemtrængelig
organisme, og der findes
særlige steder på kroppen,
hvor udvekslingen
sker mere direkte i kontakten
med omgivelserne end
andre steder: lungerne,
munden sanseorganerne
m.m. Parallelt med den
ydre udvikling, sker der en
indre udvikling: bevægelser,
sprog, evner, gemyt
osv. Immunsystemet har
sine egne lovmæssigheder
og får brug for en systematisk
træning for at blive
stærk. Tymuskirtlen er
mest aktiv hos det helt lille
barn og trækker sit virke
mere og mere tilbage jo ældre mennesket
bliver. Nogle kalder tymuskirtlen
for ”organismens livsur”. Dens
opgave er at formidle fornemmelser
fra fordøjelsesorganismen for at give
kroppen fornemmelse af, hvad der er
fremmedartet og hvad der er dens
eget.
I medicinske sammenhænge mener
man ofte, at tymuskirtlen er skolen,
hvor lymfocytterne opdrages til at
skelne mellem kroppens eget protein
og fremmed protein. Den lektie skal
de lære udenad så at sige, og man kalder
dem faktiske for en slags ”huskeceller”.
Erkendelse, hukommelse og
målrettet anvendelse af det, man lært,
er pensum for immunsystemet og
tymuskirtlen. Det er det stof, som det
lille barn lærer på det fysiske plan i de
første år. Derfor har små børn nemt
ved at få infektioner, men også nemt
ved at omgås høj feber, og ofte forsvinder
den uforklarligt ret hurtigt.
Når barnet kommer i skolealderen,
Et barn fødes
Galgalo Roba
15

har det allerede lært lektien og kan
nu på dette grundlag udvikle åndelige
færdigheder, fordi det nu drejer sig
om en udvikling af de samme typer
kræfter, men nu på en ny måde med
tanke på at udvikle andre funktioner.
Man ser, at der er tale om en metamorfosering
af livskræfterne fra rene
voksekræfter til bevidsthedskræfter.
Skolingen kommer i stand ved konfrontationen
med omgivelserne og
ved de udfordringer, som både kommer
udefra og indefra. Skolen for
lymfocytter har også brug for en
lærer. Udviklingen må derfor følge
den alder barnet har og passe til barnets
liv i øvrigt. Det har barnet sine
forældre til sammen med pædagoger
og lærere.
Der kan naturligvis let opstå uregelmæssigheder,
for store krav eller for
små krav. Der kan være svækkelser tilstede
af forskellig art i nerve-sansesystemet,
stofskiftesystemet osv. Man
kan se, at sundheden har en dynamik
i sig, som stiller sig midt imellem
påvirkning, krav og udfordring på
den ene side og bearbejdning og fordøjelse
på den anden.
Allergier hører til i området for en
utilstrækkelig træning af immunsystemet.
Mange mennesker har svært ved
at glæde sig over forårets komme,
fordi næsen løber, øjnene løber i
vand, det klør i hals og i ører! Der
dannes slim i halsen og bronchierne,
og vejrtrækningen påvirkes. Det er
høfeberfolkene, der her er tale om.
Dem bliver der flere og flere af.
Allergier, astma og hudeksem har grebet
voldsomt om sig de sidste årtier.
Nogle tal fra Schweiz viser, at der i
16
1926 var 1% af befolkningen, som led
af disse sygdomme. I 1986 var tilsvarende
tal 15%, og for et par år siden
fandt man ud af, at hver 5. indbygger
var plaget af dem. Vi ser også, at
allergier forekommer i lande med en
høj hygiejnisk standard, i familier
med få børn kombineret med en
bedre social status. Vi ser dem altså i
miljøer, hvor immunsystemet ikke får
en tilstrækkelig træning.
For nogle år siden lavede man en stor
undersøgelse i Tyskland, som havde
til hensigt at påvise, at geografiske
områder med kraftig industriel miljøforurening
som fx Ruhr og Leipzig
hyppigere var plaget af allergier end
pæne byer som München og andre
uden industri. Resultatet blev overraskende
det modsatte. Det viste sig, at
allergier optrådte 3 gange hyppigere i
det ”rene” Tyskland end i det ”snavsede”.
Videre bearbejdning af undersøgelsen
viste, at der i velstillede familier
oftere forekom astma og astmaeksemer.
Man observerede også, at mennesker,
som havde gennemgået børnesygdomme
såsom fx mæslinger sjældent
havde allergier.
I bladet ”Videnskabens verden” har
man publiceret en artikel med overskriften:
”Lægerne må tænke om.
Vores livsstil har en større indvirkning
på sundheden end miljøforureningerne
har.”
I Sverige har Jackie Schwartz, som er
antroposofisk læge i Järna, påvist i en
undersøgelse fra 1999 sammen med
Karolinske Instituttet i Stockholm, at
der er forskel mellem steinerskoleelevernes
sundhed og folkeskoleelevernes
i samme geografiske område. Man

ugte analyse af hud og blod.
Resultatet viste et markant lavere fund
af allergier hos steinerskoleeleverne.
Antagelige årsager kunne være, at
børn på steinerskoler i ringere grad
behandles med antibiotika eller febernedsættende
medicin ved infektioner.
De har også oftere haft børnesygdomme
og da særligt mæslinger. De var
også i langt højere grad blevet ammet
og i længere tid end folkeskolebørnene.
Ydermere havde de andre ernæringsvaner.
13% af steinerskoleeleverne
havde allergier af en eller anden
art, mens 25% af folkeskolebørnene
havde det.
Den klassiske måde børnesygdommene
fremtræder på er kraftigt på retur.
Unge mennesker lider i dag i tiltagende
grad af voksensygdomme som
allergier og psykosomatiske tilstande.
Naturligvis kan det ses som en
gevinst, at infektionssygdommene er
på tilbagegang, men medaljens bagside
er ikke helt så blank, når man
observerer, hvad der viser sig i stedet
for. Vi ser, hvordan immunsystemet
mangler udfordring og bliver slapt.
Samtidigt udsættes det lille barns sind
langt tidligere end førhen for belastninger
af nerve-sansesystemet - og
endog meget skarpt - via computer,
fjernsyn, tidlig indlæring m.m. Det
bevirker en art ”fysiologisk hævnreaktion”
i organismen, som let gør barnet
oversensitivt og fremprovokerer overreaktioner,
som igen disponerer for
allergier og undergraver balancen i
immunsystemet.
Hvad skal vi stille op? Pudsigt nok
viser de nyeste forskningsresultater, at
de udløsende faktorer ved allergier,
som vi i mange år har gået og bildt os
ind var de farligste, husstøvmider,
blomsterpollen osv. i virkeligheden er
ganske harmløse. Mere afgørende for
organismens balance og helse er
evnen at reagere. Den skabes i barnets
allerførste levetid i kombination med
nedarving og konfrontation med
omverden som førhen nævnt. Børn,
som udelukkende lever af modermælk
det første halve år, ser ud til at være
dem, der bedst klarer sig med at
holde allergier på afstand. Efter spædbarnstiden
får barnet brug for en
gradvis øgning af konfrontationen
med omgivelserne for at blive stærk.
Man ser også, at børn, som vokser op
på bondegårde samt i store familier,
meget sjældent udvikler høfeber i forhold
til bybørn.
Det drejer sig ydermere om ikke at
være bange for sygdomme, men tillade
sig at udsætte sig for dem i passende
målestok. Pædagoger er en særligt
udsat gruppe mennesker, som tit konfronteres
med snottede børnenæser.
De bliver ofte smittet, særligt hvis de
skifter til et nyt job med nye bakterier.
Men kroppen lærer sig efterhånden at
genkende dem, og til sidst bliver de
mere eller mindre immune overfor
børnenes næser. Når bakterier, vira
eller allergiske stoffer støder på lignende
levende væsener i organismen
eller udenfor organismen, så er det et
spørgsmål om organismen evner den
tilbagetrækning og besindelse, som
er nødvendig for at registrere en genkendelse
af stoffet eller ikke.
Der må være et balanceret forhold tilstede
mellem omverden og egen organisme,
mellem mikrokosmos og
17

makrokosmos. Paracelsus sagde allerede
i 1400-tallet følgende: ”Heraf følger,
at mennesket er en lille verden
for sig, altså et mikrokosmos. Samtidig
har mennesket hele den store,
vide verden i sig, fordi det har trukket
essensen til sig fra stjerneverdenen og
alle planeterne, det store himmelhvælv,
jorden og elementerne.”
Immunsystemet er det sted, hvor alt
det ovenstående mødes. Det er stedet,
hvor erfaringerne gøres, hvor lærdomme
gives i samklang med omgivelserne.
Immunsystemet er kroppens
erkendelsesorgan. Alt det, som vi har
lært, har vi tilegnet os ved mødet med
det aktuelle ”stof ” med de krav og
Et barn fødes
Mary Sharon Wambui
18
Hyrderne på marken
Mary Sharon
Julenat
Moses Wandogho
udfordringer, som vi oplever, at det
stiller til os. Sundhed er altså en ligevægtstilstand
mellem en indre udvikling
og dialog, samt de ydre påvirkninger.
Det er ad den vej, som mennesket
lærer at blive mere menneske
på. Selverkendelse lærer man ved
mødet med det fremmede, og det er
ad den vej man lærer, hvordan man
kan blive et frit menneske.
Gunilla Lindroos
Sygeplejerske
Center for Sundhed
www.sundbad.dk
Inspirationen til artiklen kommer fra
et tysk Weledablad fra 2003.

KLØBEN –
Sønderjysk julebrød
Et af de første tegn på at julen nærmer
sig i Sønderjylland er, når bageren
begynder at sælge KLØBEN. Sidst
i november ser vi pludselig bageren
har KLØBEN i vinduet – ih, hvor dejligt,
vi må købe en og hjem og hygge
os i det lidt råkolde novembervejr. Vi
tænder et lys får noget varmt at drikke
sætter KLØBEN på bordet sammen
smør - ja, og jeg elsker at spise den
med en god skive ost på. Nu kan vi
glæde os til alt det, der skal komme –
december – adventstiden med dens
mørke, lys og forventning.
Vi kan også tage børnene med i køkkenet
og hygge os med selv at bage en
Kløben – her kommer opskriften
KLØBEN
500 g hvedemel - 50 g smør
1/2 tsk salt
1 tsk sukker
50 g gær
3 dl mælk
2 1/2 dl rosiner
50 g marcipan
Smørret smuldres i melet, gæren
udrøres i lunkent mælk og tilsættes
sammen med det øvrige. Når dejen er
rørt godt, sættes den til hævning ca.
30 min. Derpå æltes den atter, formes
til et brød ved at rulle dejen ud i en
aflang firkant, marcipan rives og drysses
over dejen, der foldes sammen to
gange på den korte led. Efterhæver
ca. 30 min, pensles med æggehvide
og bages ved 200 grader. Den drysses
med flormelis, skal den være rigtig
fin, kan der klippes stjerner ud i
papir, der lægges på, inden der drysses
flormelis over. Er der en stjernekage
tilbage fra lanternefesten, kan den
bruges som model.
Tag jer tid til at nyde den og hinandens
selskab – GLÆDELIG JUL
ønskes af Ulla Kock
19

20
Tlf. 86 94 74 48

Lege, lære, møde 2
Konference afholdt i Dornach
29. marts – 2. april 2005
Af Charlotte Thomsen, Småbørnsstuen
Stjerneblomsten Vejle
Fortsat fra forrige nummer (nr. 68)
Fri leg og børns læring
Den anden arbejdsgruppe, som jeg
deltog i, foregik om eftermiddagen.
Kursuset hed ”Free play and child
learning” og blev ledet af Fred
Donaldson fra USA. Han havde ikke
noget egentlig kendskab til antroposofi,
men Joan Almon mødte ham for år
tilbage og havde siden uddybet bekendtskabet.
Hun syntes det var oplagt,
at invitere ham til konferencen,
da han havde et stort kendskab til
børn og leg.
Ja faktisk bliver han betragtet som en
specialist inden for området leg, og er
anerkendt verden over for sin forskning
på leg. Oprindelig har han en
universitetsuddannelse i kinesisk, og
underviste også på universitetet i
mange år, indtil han blev træt af det.
Han kontaktede en børnehave, for at
tilbyde sig selv som arbejdskraft.
Børnehavens ledelse blev lidt forbavsede,
da han fortalte, at han havde
undervist i kinesisk. De syntes ikke
rigtig, de kunne ansætte ham på det
grundlag, men han foreslog, at de
kunne tage ham på prøve. Der gik
ikke lang tid, inden børnehaven havde
fået øjnene op for hans specielle
evner for at omgås børn, og han blev
ansat på fuld tid.
Han anvender leg til at udvikle og
hjælpe børn, såvel som voksne, i deres
måde at omgås hinanden socialt.
Legen bruger han også forebyggende
mod civilisationssygdomme, hvor frygt
har store følgevirkninger bl.a. Cardio
Sclerosis (Hjerte forhærdelse). Hans
interesse for leg har eksisteret så lang
tid tilbage han kan huske, og tiltog
med hans egne børns opvækst. Sideløbende
har han også altid været
interesseret i vilde dyr, og har haft
ønske om kontakt til dem. Kontakten
til de vilde dyr har han fået efterhånden,
idet han har leget med ulve,
prærieulve, gråbjørne og delfiner. De
erfaringer han har gjort i legen med
vilde dyr, anvender han i leg med
børn, som har specielle vanskeligheder
samt i kursusvirksomhed for voksne.
Det vækkede naturligvis interessen
hos os deltagere, da vi hørte om de
vilde dyr, og vi spurgte ind til det.
Hvad mente han, når han sagde: lege
med dyr? Han fortalte, at han som
metode til at komme i kontakt med
dyret, søgte at gøre dyret interesseret i
ham og
så langsomt
nærme
sig
dyret
mere og
mere
indtil
dyret
snusede
til ham
og han
kunne
???
21

erøre dyret. Efter at dyret havde
anerkendt ham, kunne Fred lidt efter
lidt etablere en stadig kraftigere
kropskontakt til dyret, indtil de begge
lå og tumlede vildt. Freds leg med dyr
blev kendt i omverdenen, og han blev
kontaktet af en biolog, der var interesseret,
og som ønskede, at filme ham
under hans leg med ulve. Under filmoptagelsen
bed ulven igennem hans
hånd, så knoglerne i hånden knasede.
Biologen og filmholdet greb ind og
fik Fred i sikkerhed. Biologen var vildt
rystet og ville i en fart køre Fred på
skadestuen, men Fred tog det selv
roligt. Ude i bilen tog han forbindingen
af hånden, for at undersøge, hvor
slemt det stod til med den. Hånden
var hel og der var ingen mærker efter
ulvens tænder. Biologen måbede og
søgte efter en forklaring, for han
havde jo med egne øjne set, at ulven
havde bidt helt igennem.
22
Hyrderne på marken
Mary Sharon Wambui
Tja, jeg der sad som tilhører, gjorde
mig naturligvis også tanker om det,
han fortalte, og jeg er ikke bleg for at
indrømme, at jeg svingede kraftigt
mellem sympati det ene øjeblik, over
til antipati det næste, for mange af de
historier, han fortalte lød næsten for
usandsynlige. Der var nærmest noget
magisk over det, syntes jeg, og kom til
at tænke på nogle yogier ved Himalaya
bjergene, der siges, at kunne gå
frit iblandt de vilde tigre i området.
Tilbage stod spørgsmålet: Hvorfor var
der ingen skade sket på Fred Donaldsons
hånd? Det nærmeste jeg kan
komme det, er, at han må være i en
sindsstemning af total frygtløshed,
men samtidig nære en dyb kærlighed
til dyret.
Han fortalte, at børn er noget af det
mest misbrugte i verden. Ofte bliver
de brugt som skakbrik under borgerkrigslignede
forhold, idet deres liv
ikke regnes for noget, i sammenligning
med en soldats liv. I Sydafrika,
hvor Fred Donaldson har været flere
gange, fordi han interesserer sig for
gadebørnenes liv, hørte han fra flere
gadebørn, hvordan flere af deres venner
var blevet mejet ned af maskinpistoler,
idet de var blevet lovet penge,
for at dukke op i flok på angivne steder.
Fred tænkte over, hvad i alverden
man kunne stille op for at løse problemet.
Han legede dagligt med børnene
og fik efterhånden vundet deres tillid,
selvom tillid er en vare, der i de børns
verden ikke sælges til nogen lavpris.
Han foreslog børnene, at de næste
gang, de blev tilbudt noget i flok og
der dukkede soldater op i horisonten,
skulle begynde at lege (dvs. spille bold

ned af gaden med hinanden). Heldigvis
blev udfaldet af forsøget heldigt,
for næste gang gadebørnene blev lokket
til et sted, som godbid, blev soldaterne
lamslået, da de mødte de myldrende
børn, som spillede bold med
hinanden, det bedste, de havde lært.
Det var ligesom om, at de legende
børn på en eller anden måde brød
igennem soldaternes forsvar, og rørte
ved noget i deres indre, som i lang tid
havde ligget uberørt. Enden på det
blev, at soldaterne ikke kunne få over
deres hjerte, at skyde børnene og
vendte om.
Endnu en beskrivelse, som omhandler
leg og frygt:
Under et af sine ophold i Afrika var
Fred Donaldson på besøg hos en familie.
Under måltidet rejser datteren på
4 år sig, og går fra bordet. Hun har
taget et stykke brød og puttet det i sin
kjolelomme. Moderen til pigen, fortæller
til Fred Donaldson, at hun har
lagt mærke til, at datteren altid tager
et stykke mad med sig, når hun går.
Fred foreslår, at de stille skal liste efter
pigen, for at se, hvad hun foretager
sig med brødet. I behørigt afstand lister
de stille efter pigen. Fred gør tegn
til moderen om at stoppe og venter
lidt, inden de forsigtigt lister nærmere.
Moderen og han standser brat op
ved det syn, som møder deres øjne.
Datteren sidder på hug på jorden og
fodrer en kobra slange. De voksne tør
knap bevæge sig af angst for at forstyrre
de to, men Fred Donaldson får
gjort tegn til moderen, at hun skal
vende om og gå hjem. Fred fortalte, at
han var fuld af beundring for moderens
selvbeherskelse, for hun må have
været vildt skræmt ved tanken om,
hvad der kunne ske med hendes barn.
En lille time efter vendte datteren tilbage
til huset. De spurgte, hvor hun
havde været henne og hun svarede, at
hun havde leget med sin legekammerat…
Jeg har indledningsvis forsøgt at
nærme mig indholdet for dette kursus.
Men hvordan var kurset tilrettelagt
og hvad kom der ud af det?
Overordnet var temaet frygt. Efter
Fred Donaldsons udsagn, er det eneste,
der kan give et menneske sikkerhed,
hvis det i sit indre kan opbygge
en følelse af kærlighed, hvor der ikke
findes forsvar. Det kunne måske forklare,
hvorfor udfaldet på de skrækindjagende
eksempler, fik et positivt
udfald. Vi lavede flere forsøg med
hinanden. Fx. lå der en kuglepen på
gulvet foran en. Alle havde en makker,
som skulle forsøge at hindre, at man
fik fat i kuglepennen. Vi opdagede
alle, hvor svært det var, at få fat i kuglepennen.
I næste forsøg fik vi det
råd, at vi skulle føre den indre intention,
vi havde, helt ud i fingerspidserne.
Vi prøvede, og i denne ombæring
lykkedes det for de fleste, at få fat i
kuglepennen, selvom der var en, som
søgte at hindre, at man fik kuglepennen.
Når et menneske går i selvforsvar,
opstår der frygt i ens indre. Det kan
lede til flugt eller kamp. Som et middel
mod det, gav Fred Donaldson os
følgende råd: Når vi møder noget i
vor hverdag, som gør os skræmte,
vrede eller utrygge skal vi allerførst:
- forholde os i ro (fortsættes side 25)
23

24

- gå det i møde, som vækker følelsen
- omfavne det
- slippe det
Alle deltagerne på holdet var kvinder.
En del af tiden skulle vi lege, sådan
rigtigt fysisk på knæ, hvor vi kravlede,
mens vi søgte kontakt til hinanden
med berøringer, blide eller lidt vold-
sommere, men uden at slå. Vi kunne
grynte, pruste, brøle højt, eller være
helt tavse. I begyndelsen gjorde vi det
enkeltvis med Fred Donaldson. I starten
lidt forsigtigt, men da Fred var
meget ligefrem i sin måde at lege på,
gik der ikke lang tid, før nogle kravlede
under maven på ham (Han er ca. 2
meter høj), og op på hans ryg, mens
han kravlede rundt med en, for pludselig
at smide en ned, og møffe med
en, enten med sit hoved eller sine
hænder. Da han har fuldskæg og er
pænt fyldig på overkroppen, mindede
han om en af de gråbjørne, som han
leger med. Mens Fred og en af deltagerne
legede inde i midten, sad vi
andre rundt om og så på. Der blev
naturligvis leet højt, ofte lige så meget
for at dække over forlegenhed, som
fordi man morede sig. Da en af deltagerne
gjorde ham opmærksom på, at
hun følte legen virkede seksuelt, blev
han alvorlig og sagde: Når vi leger,
skal I glemme, at jeg er mand og I
kvinder, men tænke på os, som mennesker
i stedet for. Han tilføjede, at
det desværre er således i mange kulturer,
at man kun berører hinanden, når
man har seksuelt samkvem. Børns
ønske om at blive kildet, har sin baggrund
i, at de bliver alt for lidt berørt.
Han sagde, at vi skulle afholde os fra
at kilde børn, da det på en måde, er
King lion saw the star... Dreleen Nangoli
et overgreb på dem. Hvor ofte har
man ikke set børn, med fuldstændig
forvredne ansigter og tårerne trillende
ned af kinderne, fordi den, som kilder
ikke forstår at stoppe i tide, men fortsætter.
Derimod opfordrede han os til,
alle at gå hjem og anvende den fysiske
leg sammen med børnene. De elsker
det, og har brug for det, sagde han.
Formålet med leg i berøringer, er at
give den man leger med oplevelsen:
Du er værdig at elske. Du er sikkerhed/tryghed.
At Fred Donaldson elsker børn, hersker
der efter mødet med ham, slet
ingen tvivl om. Han fortalte mange
bevægende historier, som han havde
oplevet sammen med børn.
Afrundingsvis vil jeg citere en af hans
udtalelser om børn og leg. Det kan
give læseren en oplevelse af hans specielle
syn på børn i det hele taget.
”Børn tilbyder os en ny måde at opleve
verden på. En, der slynger os
udover vore begrænsninger og frygt.
Børn er Skabelsens medpartnere i en
fredsoverenskomst, som jeg vil kalde
en Himmelsk sammensværgelse.
Nøglen til den for længst glemte fred,
indkodet hvor vi allermindst forventer
at finde den – i børns oprindelige
leg”.
25

Healingstory -
Fortælling som
lægende kunst
Af Bente Klerke
I juli måned i år dannede kulturhuset
i Järna ramme om et stort
internationalt fortællesymposion
med titlen ”Storytelling as a healing
art”.
Initiativtagerne var Inger Lise Öelrich,
fortæller fra Järna og Nancy
Mellon, fortæller og terapeut fra USA.
Norden var valgt for at give mennesker
fra de tidligere østlande mulighed
for at deltage. Der kom da også deltagere
helt fra Sibirien og sågar fra
Indien, ialt deltog 120.
19 fortællere og terapeuter fra Europa,
USA og Sydafrika gav deltagerne
indblik i deres erfaringer med fortælling
som en helbredende faktor.
Arbejdet med ”healing story” er internationalt
i stærk vækst og spænder
vidt: fortælling for syge børn på hospitaler,
fortælling med grupper f.eks.
voldsramte kvinder, misbrugere, unge
outsidere, indsatte i fængsler... fortælling
som integrationsprojekt på skoler,
fortælling i Bosnien efter krigen, fortælling
i læreruddannelsesprojekter
efter Tsunamien, fortællinger for børn
med angst efter 11. september, fortælling
i virksomheder som udviklingsvej
for medarbejdere og virksomheden...
Foruden erfaringsudvekslingen blev
der tilbudt 12 fortløbende workshops;
og hver aften var der fortællinger.
26
Three Wise Men
George Karori
I løbet af ugen dannedes ved en stiftende
generalforsamling sammenslutningen
ALBA - Allians för läkande
berättande i Norden.
Hvad er det da fortællingen kan,
siden det er blevet så populært at fortælle?
Der er sikkert mange svar; her skal
indkredses fire aspekter.
Vejen
Myter, sagn og eventyr rummer en
visdom, som er samlet af mennesker
gennem tusinder af år. De er på een
gang et billede på mennesket selv og
på nogle grundvilkår og lovmæssigheder
i livet. I en tid hvor overintellektualisering
og materialisme lærer
os, at der ikke er nogen højere vilje
eller dybere mening i livet, at vi er
her for vores egen skyld, at vi bliver
lykkeligere jo mere vi får, at ingenting
må gøre ondt, og at økonomisk vækst
er lig med menneskelig vækst - i denne
tid kommer de overleverede fortællinger
til os med et ganske andet
udsagn.
De fortæller om en åndelig verden
bag den fysiske, og de fortæller at

menneskelivet er en rejse hen imod
det at blive hel - en vej på hvilken vi
gennem prøvelser, fald og erkendelse
forvandles og heles. Og de fortæller at
det at blive hel er et socialt anliggende
- et spørgsmål om hvordan vi
møder vore medmennesker. En meget
udbredt påstand i mange, mange fortællinger
fra alle verdenshjørner er, at
den der viser medfølelse og som giver,
han får hjælp i nødens stund og når
sin rejses mål, men den der kun tænker
på sig selv farer vild, straffes eller
dør.
Mennesket i den moderne verden står
mere end nogen sinde alene. Alting
må vi veje i vort eget indre for at
finde vej i livet. De overleverede fortællinger
rummer en universel moral,
som vi måske netop nu har brug for at
genopdage. Det kunne også tænkes at
billedsproget taler til det i os, som
skal vågne og virke ind i fremtiden -
at vores måde at tænke på må udvikle
sig til at blive mere billedlig, og at fortællingerne
hjælper os i denne proces.
Psykologien
Et andet helende aspekt ved fortællingerne
er den sammenhæng der er
mellem f.eks. eventyrenes billeder og
vores eget sjæleliv. Misundelse, tillid,
mod, tålmodighed osv. kommer til
udtryk gennem de forskellige skikkelser:
stedmoderen, hyrdedrengen,
prinsen osv. De dramaer som personerne
gennemlever, gennemlever vi
også, og når alting til sidst finder sin
rette plads, når det gode sejrer over
det onde, så falder der også noget på
plads i vores indre.
Læge Elisabeth Møller-Hansen gjorde
i Järna opmærksom på, at et barn
med angst, som en del af et terapeutisk
forløb, kan bearbejde sin angst
ved at medopleve hovedpersonens
farefulde vej gennem mørke frem til
lys.
Eventyrene virker således alment harmoniserende
og dannende, men kan
også bruges specifikt på en specifik
tilstand.
Her ligger et spændende forskningsområde
som allerede er i gang. Bl.a
udkommer der snart en bog af Nancy
Mellon, om sammenhængen mellem
menneskets indre organer og konstitution,
og forskellige typer af historier.
Nancy Mellon er både inspireret af
Rudolf Steiner og af kinesisk lægekunst.
Inden for den antroposofiske medicin
findes der en bog, ”Märchen und
Heilmittel” af Henning Schramm,
hvor hvert organ knyttes til et bestemt
eventyr fra brødrene Grim.
Den indre billeddannelse
Når vi hører en fortælling danner vi
vore egne indre billeder af forløbet.
Evnen til at danne indre billeder lever
stærkt i det lille barn, men den skulle
gerne leve og udvikles livet igennem.
For fantasi, forestillingsevne og skaberevne
udspringer alt sammen af den
indre billeddannelse. Uden disse
evner kan vi ikke som voksne gribe
skabende ind i verden.
Den indre billeddannelse har desværre
trange kår i vores visuelle verden.
Overalt møder vi færdige overfyldte
billeder, der ikke levner plads til indre
Fortsættes side 29
27

28
KORTE KURSER
i Rudolf Steiner-pædagogik 2006
27.-29. JANUAR: MENNESKETS 12 SANSER
3.-5. MARTS: LEG OG LÆRING
6.-8. OKTOBER: SYVÅRSPERIODER GENNEM LIVET
24.-26. NOVEMBER: FOLKEEVENTYR - TOLKNING OG FORTÆLLING
Undervisere er lærere ved Rudolf Steiner Børnehaveseminariet.
Der kræves ingen forkundskaber og kurserne kan følges enkeltvis.
Hvert kursus koster 690 kr./ arbejdsledige og studerende 525 kr.
Tilmelding og program:
HOF, tlf. 33 11 88 33 - HOF@aftenskolen.dk - www.aftenskolen.dk
Yderligere oplysninger og kursussted:
Rudolf Steiner Børnehaveseminariet
Johannevej 20, 2920 Charlottenlund
Tlf. 39 63 21 37 - steinerseminar@mail.tele.dk - www.steinerseminar.dk
Dansk-fremstillet karteflor
Hvid - merino 1/1 kg til filt
Hvid - finuld/leicesterlammeuld/merino 1/1 kg til filt
Hvid - karteflor 1/1 kg til fyld
Grå - gotlandsk 1/1 kg (mørk og lys) til filt
Indfarvet - finuld/leicesterlammeuld/merino 1/1 kg, 1/2 kg til filt
(19 forskellige farver)
Alle typer karteflor sælges nu også i 100 gram.
Dansk Uldgarn
Forskellige garnkvaliteter og tykkelser
Råhvid eller indfarvet i mange farver.
Bestil i dag - leveres i morgen!
Svendborg Landevej 43, Langå
5874 Hesselager
Tlf 62 25 15 92 - Fax 62 25 15 95
e-mail: mail@hjelholt.dk
www.hjelholt.dk

illeder. Det er af største betydning at
vi skaber situationer, hvor den indre
billeddannelse kan udvikles. Fortællingen
er et af de bedste redskaber vi
har.
Det levende ord og menneskemødet
Når nogen fortæller og andre lytter,
opstår der et rum af fælles skaben. I
den proces er der liv, der er hjertebanken
og gensvar - det er et menneskemøde.
I en verden, hvor megen kommunikation
foregår via skærme, og hvor det
bliver mere og mere almindeligt at
møde verden gennem TV og internet,
er vi nødt til bevidst at skabe forhold,
hvor virkelige menneskemøder kan
ske. Ikke mindst vore børn har brug
for at vi er til stede med kød og blod,
sjæl og ånd.
Fortællingen er en af mange muligheder.
Det behøver ikke at være lange
historier, som man har lært udenad.
Det er fint at læse højt af en bog, og
der er tusind ting i hverdagen, som
kan blive til små fortællinger sammen
med børn. Vi kan også fortælle om
den gang vi selv var børn, ligesom vi
kan spørge vore egne forældre eller
bedsteforældre ud om deres barndom.
Hvis de så begynder at fortælle om
deres liv, så er det slående hvor levende,
varm og nærværende talen bliver.
Det er blevet meget moderne at arbejde
med sin egen historie, sin virksomheds
historie eller sin egns historie.
Det giver sammenhæng i en fragmenteret
verden, og det er i sig selv en
helende proces at fortælle sin egen
De tre konger
Gideon
historie. Helingen sker bl.a. gennem
det overblik og den indsigt vi får i
vores livsforløb, gennem den autensitet
vi møder hos os selv, når vi skal
skille væsentligt fra uvæsentligt, og
gennem det at et andet menneske lytter
til vores historie.
Hermed kommer vi til kernen i menneskemødet:
at blive set som den man
er. Og at se den anden - oprigtigt af
hjertet at spørge: ”Hvem er du?”
Hvor ofte tager vi os tid til det? Hvor
ofte vover vi det?
Bente Klerke, fortæller og lærer. Ledede
sammen med Elisabeth Møller-Hansen i
Järna workshoppen ”Hjertets vej - om
børns angst, folkeeventyr og kærlighedens
forvandlende kraft”.
For nærmere oplysning om fortællinger,
foredrag og kurser, samt om ALBA henv.
til: bente.klerke@mail.dk eller på tlf.
59 19 44 05.
For mere oplysning om healingstory se:
www.healingstory.org og www.dancingleaves.com/allison/healing/healing_art.html
29

MUSen i Rudolf
Steiner børnehaven
Kære venner, jeg håber, at I har haft
en god sommer, og at efteråret smiler
til børnehaverne. Denne lille skrivelse
handler om, når lederens opgaver er i
MUSens tegn.
Den årlige samtale mellem lederen og
medarbejderne har forskellige navne:
Medarbejdersamtalen; MUS (medarbejder
udviklingssamtalen); TUS (trivsels-
og udviklingssamtalen) og så
videre. Uanset navn har denne samtale
grundlæggende til formål at skabe
en ramme for en samtale mellem
leder og medarbejer, hvor medarbejderens
præstation under året og medarbejderens
ønsker om udvikling/kurser/uddannelse
drøftes. Derfra kan
den indeholde forskellige elementer:
- Medarbejderens kritik af lederens
ledelse.
- Medarbejderens trivsel på arbejdspladsen
inklusiv eventuel mobbning.
- Medarbejderens opfattelse af egen
karrierebane og ønsker i denne forbindelse
- Lederens anbefalinger vedrørende
medarbejderens fortsatte ansættelse/karriere
muligheder.
- Lederens krav til medarbejderen
vedrørende fortsat arbejdsinsats, så
som uddannelse, kurser eller ændring
af arbejdesgange eller opførsel.
- Aftaler mellem lederen og medarbejderen
omkring det fortsatte forløb.
30
Jesusbarnet leger
Sabai
Det MUS samtalen IKKE er:
- En støttende samtale omkring medarbejderens
privatliv eller
psykiske/emotionelle vanskeligheder.
- En tjenestlig samtale med advarsel
eller fyring.
- En støttende samtale for lederen
vedrørende hendes/hans problemer.
- En mulighed for lederen at dele
med medarbejderen hendes bekymringer
omkring organisationens
eventuelle fremtid, inklusiv snak om
økonomiske vanskeligheder, fyringer
eller manglende børn på ventelisten.
- En mulighed for lederen til at få
insider information om andre medarbejdere.
- En mulighed for medarbejderen at
bagtale eller underminere andre
medarbejdere til egen fordel.
- En mulighed for medarbejderen at
kritisere lederens person.
- En samtale mellem venner.
MUS samtalen har nogle faste regler
og retningslinier, som gør det nemmere
for alle parter at forholde sig til
den. Begge parter skal vide præcis
hvornår og hvordan samtalen vil fore-

gå, og dette mindsker det stress, som
uundgåeligt følger med samtalen.
Derfor er det vigtigt:
- At varsle samtalen i tide.
- At der bruges et skema, som begge
parter udfylder forud for samtalen.
- At der angives en tidsramme for
samtalen.
- At samtalen foregår bag lukket dør
og uden afbrydelser af nogen slags
(sluk mobilen)!
- At der er tid bagefter til at stabilisere
forholdene, især hvis det har
været nødvendigt med kritik eller
krav om ændret præstation.
- At der er tid bagefter til at sætte en
deadline for og afholde en næste
samtale omkring eventuelle emner,
der hører til en støttende samtale
eller en tjenestelig samtale, og tid
for forholdet mellem parterne at
normaliseres (altså prøv ikke at
afholde samtalen i dagene før ferierne).
- At begge parter ved, at der er en
skriftlig aftale omkring det næste år,
underskrevet af begge parter og
opbevaret i et låst skab/skuffe, hvoraf
medarbejderen får en kopi.
- At der en udtalt regel om fortrolighed
omkring samtalen.
Naomi
Lederen fører en god samtale, hvis
hun har et klart overblik over, hvilke
kvaliteter, hun vil have i børnehaven,
hvilke kvaliteter hun vil fremelske i sit
personale, og hvordan fremtiden ser
ud de næste par år, (blandt andet
hvordan de økonomiske forhold og
muligheder samt ventelisten er for de
næste par år). Hvem er vi og hvad
står vi for er de spørgsmål, som lederen
skal absolut have svaret inden
MUS runden går i gang. Ikke fordi
hun nødvendigvis skal fortælle det til
medarbejderne under samtalen, men
fordi hun drager nytte af det større
billede som baggrund for hendes samtaler
med medarbejderne.
Ingen kan lide kritik, derfor bliver
både lederen og medarbejderne lidt
ængstelige forud for samtalen. Det må
dog ikke forhindre lederen i at sige
klart, hvordan hun opfatter medarbejderens
præstation, og det må heller
ikke forhindre medarbejderen i at fortælle
lederen om de dele af ledelsen,
som medarbejderen finder utilfredsstillende
eller svære for hende personligt.
Undviger en eller begge parter,
bliver samtalen falsk og kan ikke
danne et sundt grundlag for et godt
samarbejde og en velfungerende organisation.
Lederens personlige afklaring hvad
angår hendes grænser og kompetencer
i en samtale, hvor der kan opstå
svære momenter, er vigtig. Jeg er
overbevist om, at jo bedre både medarbejderen
og lederen er forberedte,
jo mere ligeværdig er MUS samtalen.
Jeg afholder et kursus i ledelse for
31

Rudolf Steiner børnehaveledere her i
efteråret, hvor vi vil fokusere på lederens
personalepleje og forskellige
aspekter af lederens personlige forberedelse
og afklaring vedrørende
MUSen i Rudolf Steiner børnehaven.
Oplysning omkring dette kan rekvireres
på: kreativlaering@yahoo.dk
Konsulent
Sigrun
Hardardottir
Kristus og børnene
Moses Wandogho
✽ Økologisk mælk & yoghurt ✽ Økologisk ost ✽ Økologisk smør ✽
32
Ta’ den Rembrandt
I børnehaven står et postkort i en
ramme. Billedet skiftes efter årstiden
og i begyndelsen af december sætter
jeg et nyt billede i rammen. Det er
Rembrandts billede af den hellige
familie i stalden.
Jeg beder nogle store drenge stille
billedet hen dets plads.
Kan I se, hvad det forestiller? spørger
jeg.
Ork ja, det kan de sagtens.
Hvad forestiller det da? spørger jeg i
ydmyg julestemning efter iagttagelse
af det vidunderlige motiv af de vadmelsklædte
skikkelser rundt om det
lysende hellige barn.
Nisser, der griller! konstaterer
drengene.
Støt det lille og uafhængige mejeri!
6360 Tinglev - Tlf. 74 64 28 01
Din garant for god kvalitet – find nærmeste forhandler på www.naturmaelk.dk
Naturmælk, der ligger i Sønderjylland, og som i år har kunnet fejre 10 års jubilæum, er et lille
selvstændigt økologisk mejeri, der ejes af 21 økologiske landmænd. Fra ko til karton behandler vi
mælken meget skånsomt, og det gør, at vi kan tilbyde et velsmagende og kvalitetsorienteret sortiment
af mælk, yoghurt, smør og ost – læs mere på www.naturmaelk.dk

Mindeord for Henry Foersom
Medopretter af Rudolf Steiner Børnehaveseminariet på Johannevej, er død.
D. 5. sept. 2005 døde
Henry Foersom 97 år
gammel. Da hans kone
Grethe døde for 13 år
siden flyttede Henry ind
i boligen på Johannevej
20, hvor seminariet har
til huse.
Henry har altid taget
aktiv del i seminariets liv,
som sløjdlærer og som
håndværker. Helt op i sin
høje alder var han altid
flittig i gang med vedligeholdelse af
bygninger og have, hvor han plejede
sine elskede blomster. Især georginerne
havde hans store interesse og kærlighed.
Den morgen hvor Henry
døde, lyste de så usædvanligt, at vi
bemærkede det, da vi åbnede døren
på første sal. Hver morgen i alle disse
år har Henry været nede for at åbne
døren og tænde lys. Selv den morgen
hvor han blev syg, havde han været
nede og åbne. Når vi havde afslutning
før ferier, fremførelse af eurytmi og
udstilling af elevarbejder kom Henry
altid ned for at være med.
For os på seminariet har det været en
daglig glæde at have Henry i huset,
han har fulgt med i vores liv, og været
med til at skabe en ganske særlig
stemning i huset.
Vi savner at han kommer ud og siger
godmorgen til os, og huset og haven
mangler hans liv. Vi sender ham
mange kærlige tanker med på den
anden side.
Af Susanne Juhl-Nielsen,
Rudolf Steiner Børnehaveseminariet
I 1972 var Henry Foersom
med til, sammen
med Inger Brochmann,
at oprette Rudolf Steiner
børnehaveseminariet i
København. Han var den,
der løste alle de praktiske
opgaver på seminariet.
Også børnehavearbejdet
blev han en del af, da
Steinerbørnehaven i Værløse
i 1981 for at overleve
blev gjort til en skovbørnehave.
Det kunne vi kun gøre, fordi
Henry i flere år stillede sig til rådighed
med sin bil og kørte børn fra
Østerbro til Værløse, for at vi kunne få
børn nok.
Henry Foersom stod hele tiden ubemærket
bag det store arbejde med at
få Børnehaveseminariet til at slå rod.
Senere flyttede han selv ind på seminariet
og blev en uvurderlig hjælp for
pædagogerne i det praktiske arbejde.
Samtidig var han dybt forbundet med
antroposofien gennem ”Steiner-gruppen”
på Frederiksberg, der senere
skiftede navn til Perseusgruppen,
Gennem sit arbejde på seminariet
kom han i forbindelse med mange
mennesker, og altid forstod han med
sit milde væsen at løse de problemer,
der måtte opstå, på en tryg måde.
Han efterlader et stort savn, både for
seminariet og for alle os, som stod
ham nær og fik lov til at samarbejde
med ham i mange år. Han spredte til
det sidste lys omkring sig, hvor han
stod og gik. Vi er mange, som i dag er
ham tak skyldig.
Inger Brochmann, Steinerpædagog.
33

34
JA TAK!
Institution:
Adresse:
Postnr./By:
Mercurius Helios AS
Postboks 135 • 3441 Røyken
Tlf. 31 29 28 50 • Fax 31 28 06 60
jolien@helios.no
Send os Mercurius-kataloget med
Skole og kunstnerartikler
Mercurius Danmark
Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia
Tlf. 75 95 40 88 • Fax 75 95 46 54
mercurius@helios.dk

Hvad vil vi med
vores børn?
Karen Skau Meincke, Faglig pædagogisk
rådgiver. Landsforeningen frie Børnehaver
og fritidshjem (med venlig tilladelse)
En kommune har nu fået den geniale
idé, at børnene kan starte i skolen
som 4 årige. Hvis forsøget går godt,
vil man udvide ordningen fra næste
skoleår.
Imod enhver eksperts viden og udtalelse,
skal en generation af børn i en
kommune være ”forsøgsdyr” i et politisk
spil.
Når man tager en beslutning om at
børnene skal ind i skoleregi i så tidlig
en alder, må man gå ud fra, at det er
politisk vurderet, at det er bedre for
børnene at være der, end at være i en
børnehave. Der findes næppe nogen
kommune, der tager tiltag til ændringer,
der er ringere for børnene
end dem de kommer fra. Og da slet
ikke i et kommune-valgår.
Daginstitutionernes opgave er bl.a. at
gøre børnene skoleparate. Trods
eksperternes udtalelser om vigtigheden
af, at der skabes en barndom
med leg og venskaber, med tætte relationer
til voksne, der har tid til dem
og vigtigheden af at sætte ressourcer
ind på at give vore børn social forståelse
og gøre dem skoleparate, ved
bl.a. at styrke deres selvværd og selvtillid,
kører politikerne deres eget løb.
For mig tydeliggør det at eksperter og
politikere ikke er enige om, hvad skoleparathed
er.
Danske børn klarer ikke Pisa undersøgelsen
så godt som børn i andre
Lande. Det må der gøres noget ved.
Danske børn skal nemlig være verdens
dygtigste børn – altså boglig dygtigste
børn – koste hvad det vil. Der skal ses
resultater og det skal kunne måles.
Desværre er god social adfærd, nærvær
og omsorg jo ikke sådan til at
måle, så væk med det! Dette til trods
for at vi, bare ved at se tv udsendelser,
kan se at manglende omsorg og nærvær
i barndommen giver psykiske
mén i voksenlivet.
Men skidt med det, bare børnene
lærer nok, vi kan måle.
Nu lærer børnene ikke nok i skolen,
så vi starter i børnehaven. Vi indfører
lærerplaner. Fuldstændigt uvidende
sidder der altså nogle mennesker, som
ikke ved at børnene lærer og altid har
lært i deres børnehave.
Danmark er ikke længere et land der
kan tolerere, at ikke alle børn er lige
boglige eller lige dygtige eller måske
bare har andre interesser. Det kan
ødelægge statistikken.
For at sikre at alt går efter planen skal
der testes. Børnehave- og skoleforløbet
bliver én lang test, for at sikre at
børnene nu lever op til det, som politikerne
beslutter er det danske niveau.
I Danmark har vi besluttet os for at
der ikke er noget der hedder, at man
ikke er særlig bogligt anlagt. I alt fald
ikke politisk set. Dette fænomen
kunne fint komme ind under den
paraply som politikere har døbt nul
tolerance.
35

Vi sidder foran fjernsynet og ser
udsendelser om bl.a. Familien
Petersens danseskole, hvor forældrene
altid har haft store ambitioner på
deres børns vegne. Hold da op, hvor
har vi travlt med at blive forargede.
Men når det er politikerne der tillader
sig at have boglige ambitioner på
andre forældres børn vegne, så er der
stille. Men hvor er forskellen?
Politikere råber op om at forældre skal
påtage sig ansvaret for deres børn.
Men når ansvaret ikke stemmer overens
med politikernes egne personlige
holdninger og normer, så træder samfundet
ind.
36
I den føromtalte kommune havde
man taget stilling til at udvide ordningen
med de 4 årige i skolen, hvis
det bliver en succes, men hvad er konsekvenserne
hvis det ikke bliver en
succes?
I det marxistiske perspektiv gik indlæring
forud for udvikling. Hele tilgangen
til lærerplaner er en gammel
marxistisk metode. Her var opdragelse
og uddannelse forankret i det
statslige regi.
Nu skriver vi Danmark anno 2005,
men hvor er forskellen??
Rudolf Steiner vuggestuen Bonsai søger en uddannet
Rudolf Steiner pædagog
til et barselsvikariat, 37 timer om ugen.
Vores vuggestue har plads til 16 børn i vores hjemlige omgivelser.
Åbningstiden er 8:15 - 15:15, mandag-fredag.
Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du ønsker at hygge og arbejde med vores dejlige vuggestuebørn
i samarbejde med en inspirerende personalegruppe.
Send venligst din skriftlige ansøgning hurtigst muligt.
R.S. Vuggestuen Bonsai
Røsågade 2, st. th.
2300 Kbh. S
Tlf. 32 54 19 20

Kirofonetikskolen i Norden
Kirofonetikskolen i Norden tilbyder terapeuter,
lærere, pædagoger og andre relaterede
faggrupper mulighed for at udvide
og uddybe deres virkeområder gennem
kirofonetikken. Kirofonetikkens grundlæggende
tanker er udarbejdet af Dr. phil.
Alfred Baur og bygger på Rudolf Steiners
menneskekundskab. De fremstilles i bogen
”Lautlehre und Logoswirken” som kan
købes gennem skolen. (Udgivet på norsk
og svensk) Kirofonetikken er en metode,
hvor man med tanke, følelse og handling
via sprogprocessen kan fordybe sin indsigt
i det antroposofiske menneskebillede.
Derfor er uddannelsen også åben for
enhver som søger en sådan fordybelse.
Kursus 1 – 3
Lydlære og Logosvirke – kirofonetikkens
grundlag: Metamorfose – menneskelegemet
– sprogorganismen; hvorledes lyden
dannes - de fire elementer; indblik i vokalernes
rumdannende kræfter; hvor lyden
dannes; substansprocesser – menneskets
væsensled. Lydformer på ryg og ben.
Jytte Iversen, Amundsensvej 31, 2800 Kgs. Lyngby
Telefon 45 88 74 68 kirofonetikskolen@mail.dk
Næste nummer af
Pimpegryden
bliver redigeret af Clara Ussing og
Tom Horn fra Johannes Skolen i
Vejle. I nummeret vil der være artikler,
der belyser nogle af de spørgsmål,
der knytter sig til undervisning på en
Kursus 4 – 6
Samarbejde med læger, helsepædagoger
m.fl.; at diagnosticere og udvikle lydrækker
med henblik på behandling; helsepædagogiske
sygdomsbilleder; patientbeskrivelse;
behandlingsredegørelse. Former på
armene; specialformer. Efter 5. kursus
begyndes med den første patient.
Kursus 7 – 9
Sygdomsprocessernes væsen; fordybelse;
erfaringer fra forskellige virkeområder
(ældreplejen, børnehave, skole, helsepædagogik
m.m.); lydprocesser – planetkræfters
virke; sprogets rytmer og deres terapeutiske
virkning; sammenhæng mellem
urkonsonanter og dyrekredskræfter.
Uddannelsen afsluttes med en skriftlig og
mundtlig beskrivelse af et behandlingsforløb
med en patient. Diplom.
Kurserne finder regelmæssigt sted i ugerne
7 og 27 hvert år i Höör, Sydsverige.
Tilmelding med en kort levnedsbeskrivelse
og motivation for uddannelsen sendes 6
uger før kurset til
Rudolf Steiner skole i vores moderne
tid: Hvad er faglighed? Hvilke sociale
evner ønsker vi at udvikle? Hvordan
bevarer vi evnen til levende tænkning
gennem undervisningsforløbet?
Artiklerne vil tage udgangspunkt i
det pædagogiske udviklingsarbejde,
der foregår på Johannes Skolen.
37

38
Rudolf Steiner børnehaven
Tusindfryd i
Valby søger ny
pædagogmedhjælper til
børnehavegruppen
Børnehavegruppen består af ca. 22 glade og friske børn i alderen 3-7 år, samt 2
fuldtidspædagoger (heraf er lederen den ene) og 2 pædagogmedhjælpere.
Tusindfryd er etableret for 6 år siden, og beliggende i hyggeligt villakvarter i Valby
tæt på Langgade- og Valby S-tog station. Her bor vi i en ældre villa med en naturskøn
have med gamle frugttræer og 2 kaniner. Huset rummer desuden en småbørnsgruppe
med 8 børn i alderen 1-2 år som passes af 2 pædagoger.
Vi søger en pædagogmedhjælper til børnehaven, som kan varetage alle aspekter i
forhold til det daglige virke:
● Du er et varmt og engageret menneske
● Er optaget af og ønsker at uddanne dig til pædagog med Rudolf
Steiners antroposofi
● Har respekt for individet i barnet og mennesket
● Optaget af børns naturlige og individuelle udvikling
● Optaget af god kommunikation
Du vil indgå i et samarbejde med meget engagerede mennesker i form af kollegaer,
medhjælpere, forældre og bestyrelse. Tiltrædelse så snart som muligt.
Hvis du vil høre mere om jobbet, eller vil forbi og se Tusindfryd, kan du ringe til
Bestyrelsesformand Steffen Dinitzen på tlf. 30 93 12 90 eller bestyrelsesmedlem
Victoria Schultz på tlf. 23 25 73 21.
Ansøgningsfristen er den 15. december 2005, du bedes mærke konvolutten
”pædagogmedhjælper ansøgning” og sende den til:
Rudolf Steiner Børnehaven Tusindfryd
JPE Hartmanns Allé 13, 2500 Valby

2 pædagoger som brænder for Steiner
pædagogikken søges til Mælkevejen
Spontanitet, glæde, åbenhed, ærlighed, kreativitet og vedholdenhed er nogle af
de egenskaber vores nye medarbejdere besidder.
Endvidere glæde ved udeliv og det praktiske arbejde, i form af madlavning, rengøring,
havearbejde, som alle er vigtige aspekter af Steiner pædagogikken.
Stillingerne er begge på 30 – 35 timer. I Nordstjernen er der 16 børn og 2
pædagoger. I Sirius er der 12 børn, 1 medhjælper og 1 pædagog.
Mælkevejen rummer desuden en småbørnsgruppe, Lille Bjørn, med 8 børn og 2
pædagoger, en pædagogisk leder og en økonomisk/administrativ leder.
Vi har hus med dejlig have og ligger på det yderste af Holmen, hvor vinden suser i
de store træer og man næsten kan smage havvandet i luften.
Vi har brug for dig fra starten af januar 2006.
Mange hilsner
Rudolf Steiner Børnehuset MÆLKEVEJEN
Margretheholmsvej 3, 1432 Kbh. K.
tlf. 33 91 08 54 / bh-maelkevejen@mail. dk
39

40
Rudolf Steiner Børnehaven og Vuggestuen
NORDSTJERNEN
Søger en pædagog med erfaring 37 timer om ugen.
Den daglige arbejdstid udgør 6 1/2 time ( pr. uge 32 1/2 time) - resten
af tiden er pædagogisk forberedelsestid og til møder.
Vi har overenstkomstmæssig løn og pension.
NORDSTJERNEN har to børnehavegrupper med 15 børn på hver stue,
samt en vuggestue med 8 børn. Huset fungerer som en helhed for personalet,
hvor det er nødvendigt at være fleksibel. Vi forventer at du kan
gå ind i det daglige arbejde både praktisk og pædagogisk.
Vi har fast arbejdstid indenfor åbningstiden, der er fra 7:30 til 15:15.
Henvendelse til:
Rudolf Steiner Børnehaven NORDSTJERNEN
Gl. Jernbanevej 13, 2500 Valby
Tlf. 36 17 03 46, kontortid 13-14
Vi forventer at du kan:
● Varetage ansvaret for det pædagogiske såvel som for
det administrative arbejde.
● Udvikle og indgå aktivt i samarbejdet med børnehavens
øvrige personale, forældrene, bestyrelsen og andre
samarbejdspartnere.
● Arbejde struktureret og roligt i en travl, men givende
hverdag.
● Have det overordnede overblik.
● Lide at arbejde ude i al slags vejr.
Vi tilbyder:
● 23 dejlige børn i alderen 3-6 år.
● Et børneliv i god kontakt med naturen.
● Et tæt samarbejde med vores pædagog og medhjælper.
● En engageret forældrekreds og bestyrelse.
BØRNEHAVELEDER SØGES
Vi er en lille Rudolf Steiner skovbørnehave i nærheden af Præstø. Vi har
23 dejlige børn, et charmerende gammelt hus og en skøn skov i baghaven.
Vores nuværende leder ønsker, pga. det administrative arbejde, at afgå fra
lederstillingen og fortsætte arbejdet som pædagog i børnehaven. Derfor
har vi nu brug for en ny leder der har kendskab til Rudolf Steiners pædagogik,
og som er dygtig og engageret både pædagogisk og ledermæssigt.
Vi lægger stor vægt på kærlighed, børneliv,
energi, glæde, tryghed, ro og rytme.
Det er vigtigt, at du kan indgå som en
naturlig del af dette.
Stillingen er på 37 timer.
Løn efter gældende overenskomst.
Børnehavens åbningstid ligger mellem 7.30-16.00.
Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag d. 21.
december. Ansættelsessamtaler i uge 1 og 2.
For yderligere information, ring til Maria Westh på
tlf. 55 93 02 01.
Rudolf Steiner Skovbørnehaven i Kragevig • Kragevigvej 1 • 4720 Præstø

Livslyst
Bostedet for 6 voksne udviklingshæmmede i
Thorup øko-landsbysamfundet søger
Leder og medarbejder
Livslyst er et initiativ for 6
udviklingshæmmede voksne, som
mangler et sted at bo i resten af
deres jordiske liv.
Livslyst har sit udspring i
Bostedet Kronhjorten, hvor det nu
er blevet tid til, for nogle af
dem der er blevet voksne, at få
et nyt voksne bosted/hjem.
Livslysts initiativgruppe er nu
gået i gang med at realisere at
få bygget bostedet Livslyst, samt
finde en kommende leder og en
medarbejder, som brænder for at
være med.
Rudolf Steiner Skolen i
København søger
1. klasse lærer
til begyndelsen af skoleåret
2006-2007.
Skriftlig ansøgning sendes til skolens kontor på Engvej 139 (Amager). For næmere
oplysning, kontakt kontoret på tlf. 32 95 88 38 (9-12) eller kbhskolen@mail.dk
Rudolf Steiner Skolen i København
Engvej 139, 2300 Kbh.S.
www.steinerskolen-kbh.dk
Livslyst kommer til at have sit
hjem i Thorup øko-landsbyen, som
ligger i nærheden af Hundested.
Livslysts kommende beboere kommer
til at være tilknyttet værksteder
uden for byen, men der er et
stort ønske om, at der i den kommende
fremtid også starter værksteder
i byen.
Vi ønsker allerede på nuværende
tidspunkt at stifte bekendtskab
med den fremtidige leder og medarbejder,
så I også er med i den
endelige planlægning af projektet.
Skriftlig henvendelse til:
Livslyst, Lystrupvej 64, 3550 Slangerup
Att: Michael Beyer eller Birgit Jensen
Rudolf Steiner Skolen i København har stadig ledige pladser
for elever fra børnehaveklasse til 6. klasse.
41

Sammenslutningen af
Rudolf Steiner Børnehaver og Vuggestuer
i Danmark og på Island.
42
Sammenslutningen skal have ny bestyrelse.
Hele forretningsudvalget ønsker at blive afløst af
nye og friske kræfter. Årsmødet er fastlagt til
lørdag den 18. marts 2006 i Stjerneblomsten i
Vejle. Hold øje med invitationen i din postkasse.
Mød op og giv dit bidrag til fornyelse og fremtid.
Vi er alle Sammenslutningen.
Sammenslutningen drives for at bruges.
Kære børnehaver, vuggestuer og dagplejere
I anledning af at den vigtige lov om privatinstitutioner
er vedtaget i Folketinget
den 9. maj har Sammenslutningen forsøgsvis
introduceret et elektronisk nyhedsbrev
til de Rudolf Steiner Børnehaver
m.fl., der har oplyst deres e-mailadresse.
Vil I med på en udsendelsesliste,
så oplys e-mail til
steinerboernehaver@c.dk
Læs om loven på hjemmesiden
www.steinerboernehaver.dk/?47
Børnehaver, der får et lavt puljetilskud,
kan sandsynligvis med stor fordel skifte
til den nye institutionsform.
Børnehavens bestyrelse må kontakte
kommunen om beregning af driftstil-
skud, administrations- og huslejetilskud,
om krav til godkendelse og fremgangsmåden
ved at skifte fra puljeordning til
privatinstitution. Man skal desuden
være opmærksom på reglerne om forældrebestyrelse.
Desuden må I drøfte med
kommunen, om den vil give tilskud til
børnehaveplads til de 6-årige.
Evt. spørgsmål kan rettes til undertegnede.
Jeg hører meget gerne om jeres
erfaringer, så jeg kan vejlede bedre.
Det bliver spændende at se, hvad vi kan
få ud af dette.
Med venlig hilsen
Zilla Mørch Pedersen, hjemmesidered.
steinerboernehaver@c.dk, tlf. 24426884
Norgesmindevej 26, 2900 Hellerup

Tid og sted
Åbne Steineraftener - Kom og spørg om ”hvad som helst” og/eller lyt med
Arr. af Biodynamisk Forbrugersammenslutning v/Lars Mikkelsen, tlf. 4828 8700
Tirsdage 6/12 og 7/3-06 kl. 19 i Antroposofisk Kulturhus, Dybensgade 19, Kbh.
Medarbejdermøde på Sjælland for børnehaver og vuggestuer 29. maj
29. maj 2006 kl. 18:00 hos Mælkevejen.
Sanglegsmøde om ”Oles skitur” - 30. januar 2006 kl. 18:00
Sankt Gertrudsstrædes Børnehave i København.
Andre aktiviteter, Sjælland og København - se Antroposofisk månedskalender fra
Antroposofisk Kulturhus, Dybensgade 19, tlf. 3313 7351
Et barn reddes
Galgalo
Pimpegryden har egen hjemmeside:
www.pimpegryden.dk
– med alt om abonnement, annoncering
samt oversigt og indholdsfortegnelse for
alle hidtil udkomne Pimpegryder.
Har du brug for tryksager - så kig ind på
www.teknografik.dk
Og en flaske god vin - primært fra
Rumænien - finder du på
www.vintjenesten.dk
Kære Pimpegryde-abonnenter
Inden længe sender jeg abonnementsopkrævninger
ud for næste årgang af Pimpegryden.
Abonnementsprisen alt inkl. bliver kr. 152,00
for de fire numre der udkommer i 2006.
Abonnementet fortsætter til det opsiges af dig
ved slutningen af en årgang. Hvis du allerede
nu véd, at du ikke vil fortsætte dit abonnement
næste år, så send en mail, skriv eller ring (se
side 2). Husk også at oplyse adresseændringer.
Tak for i år og velkommen igen som
abonnent i 2006.
Venlig hilsen Erling A. Nielsen
A Masai Woman
Sarah

Uddannelse til
Steiner-pædagog
Undervisningen lægger vægt på
udvikling af pædagogiske evner gennem
B
Afsender: Pimpegryden ★ v/TeknoGrafik ★ Toftevej 11 ★ DK-4800 Nykøbing F
- studiet af antroposofi
- daglig øvelse i kunstneriske og pædagogiske fag
- perioder med praktik
3-årigt kompetencegivende fuldtidsstudium med SU
Rudolf Steiner Børnehaveseminariet
Johannevej 20, 2920 Charlottenlund - 39 63 21 37 -
steinerseminar@mail.tele.dk
www.steinerseminar.dk
PP
DANMARK