Det autentiske valg og læring
Det autentiske valg og læring
Det autentiske valg og læring
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
+<br />
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
<strong>Det</strong> bedste du kan gøre, er at blive smadder god til at være DIG.<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
1
Indholdsfortegnelse<br />
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
Forside s.1<br />
Indholdsfortegnelse s.2<br />
Indledning s.3<br />
Case: Liselottes oplevelse af diplomuddannelsen i ledelse s.4<br />
Metodiske overvejelser <strong>og</strong> problemfelter s.5<br />
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> s.6<br />
Livsmening s.6<br />
Tankeløshed <strong>og</strong> klichéer s.7<br />
Livsformer s.8<br />
Livsform <strong>og</strong> identitet s.10<br />
Vejledningsindsatsen s.10<br />
Sammenfatning s.11<br />
<strong>Det</strong> særlige ved voksnes <strong>læring</strong> s.11<br />
Læringens processer <strong>og</strong> dimensioner s.12<br />
Samspils- <strong>og</strong> tilegnelsesprocessen s.12<br />
Drivkraftsdimensionen s.13<br />
Indholdsdimensionen s.14<br />
Sammenfatning s.14<br />
Afrunding s.14<br />
Konklusion s.15<br />
Perspektivering s.16<br />
Litteraturliste s.16<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
2
Indledning<br />
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
I 2007 iværksatte den tidligere VKO - regering omfattende uddannelsesreformer, der skal<br />
bidrage til at udvikle Danmark som førende videnssamfund i en globaliseret verden. 1<br />
Intentionen om at skabe et videnssamfund i verdensklasse <strong>og</strong> at mobilisere befolkningen til<br />
deltagelse i den globale konkurrence, har affødt strategier der støtter dette formål. En af<br />
disse er sygedagpengelovgivningens varighedsbegrænsning:<br />
”§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt<br />
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18<br />
forudgående kalendermåneder…”. 2 ,<br />
Begrænsningen udmøntes i begrebet: ”hurtigste <strong>og</strong> korteste vej tilbage til<br />
arbejdsmarkedet”. 3 <strong>Det</strong>te begreb gennemsyrer i dag beskæftigelsesindsatsen <strong>og</strong> har haft<br />
indflydelse på <strong>valg</strong>et af vejledningstilgang på min arbejdsplads, hos anden aktør, indenfor<br />
beskæftigelsesindsats.<br />
På min arbejdsplads bliver kandidaterne hjulpet med udgangspunkt i den positivistiske træk<br />
- faktor tradition som fastholder en grundlæggende forestilling om det ideelle match mellem<br />
person <strong>og</strong> erhverv (Højdal <strong>og</strong> Poulsen:74). <strong>Det</strong>te match fremkommer ved hjælp at<br />
standardiserede test <strong>og</strong> spørgeskemaer såsom det internetbaserede værktøj JobSpor der er<br />
udviklet med henblik på at imødekomme kravene om hurtig placering af ledige i varigt job 4 .<br />
Denne tilgang er systematisk <strong>og</strong> rationel, men med den indsigt i teoretisk viden på<br />
individniveau, som jeg har opnået på modulet ”Vejledning <strong>og</strong> Individ”, bliver jeg nu<br />
nysgerrig på, hvilken effekt denne tilgang har på individets muligheder for at træffe<br />
<strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> - <strong>valg</strong> der er truffet uden hensyntagen til samfundsforhold, myndigheder<br />
eller andres forventninger? Og hvilken effekt et ikke autentisk <strong>valg</strong> har for et<br />
uddannelsesforløb?<br />
1 http://pub.uvm.dk/2007/livslanglaering/<br />
2 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139213#Kap6)<br />
3 En del af VKO regeringens handlingsplan ” Flere i arbejde 2002”<br />
(http://www.ams.dk/Viden/Politiske_aftaler/Flere-i-arbejde.aspx)<br />
4 http://se.schultz.dk/page667.aspx<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
3
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
<strong>Det</strong>te vil jeg undersøge ved hjælp af nedenstående case der omhandler en medstuderende.<br />
Udover at blive berørt af individets historie på et personligt plan, blev jeg fagligt berørt, da<br />
jeg her blev konfronteret med et ”produkt” af den vejledning jeg repræsenterer til daglig.<br />
Jeg har <strong>valg</strong>t at bruge denne case, da jeg, via min analyse, håber at kunne opnå en forståelse,<br />
der fremadrettet kan kvalificere min vejledning.<br />
Liselottes oplevelse af diplomuddannelsen i ledelse<br />
Liselotte på 45 år, har på basis af en erhvervsuddannelse, igennem 20 år ledet en<br />
enkeltmandsvirksomhed (blomsterhandler) med 5 ansatte. Liselotte overt<strong>og</strong> virksomheden<br />
efter sine forældre <strong>og</strong> har stortrivedes med alsidigheden af de daglige gøremål. Hun havde<br />
aldrig forventet at skulle lave andet. Så det var både et chok <strong>og</strong> en stor sorg for hende, at<br />
måtte opgive sin virksomhed på grund af allergi.<br />
Da Liselotte ikke havde n<strong>og</strong>en idé om, hvad hun skulle <strong>og</strong> kunne lave efter lukningen af<br />
virksomheden, blev hun via sit jobcenter sendt på et afklaringsforløb hos en privat aktør på<br />
markedet for beskæftigelsesindsats. Forløbet hos privat aktør mundede ud i, at Liselotte<br />
søgte realkompetencevurdering (RKV) til diplomuddannelsen i ledelse som hun nu er i gang<br />
med. Liselotte beskriver forløbet således for mig:<br />
”Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig, men jeg måtte jo stole på, at de (privat aktør) vidste<br />
hvad der var bedst for mig, da det jo er deres fag. De gav mig n<strong>og</strong>le tests <strong>og</strong> en hel masse nye ord, for<br />
alt det daglige jeg havde lavet i min forretning, <strong>og</strong> så lød det hele jo meget godt, <strong>og</strong> jeg blev jo optaget.<br />
Men nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt anden verden, hvor jeg ikke kender spr<strong>og</strong>et”.<br />
Og hun fortsætter” Jeg glædede mig lidt til at starte, men da vi kom den første dag <strong>og</strong> alle skulle<br />
fortælle om sig selv <strong>og</strong> hvad de havde lavet før, blev jeg helt i tvivl om jeg var kommet det rigtige sted<br />
hen. Alle de andre havde bachelors i det ene eller det andet, <strong>og</strong> havde læst en hel masse – <strong>og</strong> jeg havde<br />
jo bare gået <strong>og</strong> passet min forretning. Jeg følte mig helt forkert, <strong>og</strong> jeg var sikker på at de andre <strong>og</strong>så<br />
tænkte, at jeg slet ikke burde være der, at jeg var et socialt tilfælde der havde sneget sig ind ad<br />
bagdøren <strong>og</strong> som de var nødt til at tage sig af. Man skal jo ikke ligge n<strong>og</strong>en til last, så jeg besluttede<br />
at jeg nok skulle komme igennem det hele selv – man skal kunne klare sig selv! Og når man starter på<br />
n<strong>og</strong>et, så skal man gøre det færdigt”.<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
4
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
Liselotte overvejer at droppe ud af uddannelsen, da hun føler at hun har <strong>valg</strong>t forkert <strong>og</strong> slet<br />
ikke kan leve op til kravene på uddannelsen. I Liselottes 3 første modulopgaver har hun fået<br />
karaktereren 02, hvilket er den udløsende årsag til at hun vil droppe ud. Hun fortæller<br />
videre:<br />
”Men det er faktisk ikke så nemt. Der er så mange gange at jeg slet ikke forstår hvad læreren siger, <strong>og</strong><br />
jeg vil ikke spørge, for så tror de bare at jeg er dum – <strong>og</strong> det tror jeg efterhånden <strong>og</strong>så. Så jeg skriver<br />
ordene jeg ikke forstår ned <strong>og</strong> slår dem op når jeg kommer hjem, men jeg forstår dem ikke helt<br />
alligevel. Jeg har simpelthen knoklet så meget, jeg har ikke haft tid til n<strong>og</strong>et andet, <strong>og</strong> alligevel er jeg<br />
knapt nok bestået. Da jeg gik på gartneruddannelsen fik jeg aldrig mindre end 10! Da jeg var til<br />
vejledning på min opgave, var jeg mere forvirret da jeg gik, end da jeg kom. Jeg forstod bare ikke<br />
hvad det var hun ville have mig til! Og jeg vidste ikke engang hvad jeg skulle spørge om, for at finde<br />
ud af hvad hun ville have mig til. Så jeg tænkte - at så må jeg jo bare arbejde hårdere, så går det nok,<br />
hårdt arbejde har jo aldrig skadet n<strong>og</strong>en. Men nu ved jeg altså ikke om jeg orker mere – det giver ikke<br />
rigtig n<strong>og</strong>en mening, <strong>og</strong> jeg kan slet ikke se hvad det har med min gamle forretning at gøre <strong>og</strong> jeg tror<br />
ikke jeg kan bruge det n<strong>og</strong>et”.<br />
Metodiske overvejelser <strong>og</strong> problemfelter<br />
I min indledning har jeg anlagt en samfundsvidenskabelig ramme for min opgave. Men da<br />
denne opgaves formål er, at opnå forståelse for individet som subjekt, <strong>og</strong> ikke at finde almene<br />
lovmæssigheder, fortsætter jeg nu med en humanvidenskabelig tilgang. Min metode er<br />
hermeneutisk / fænomenol<strong>og</strong>isk, da jeg vil forsøge at fortolke <strong>og</strong> forstå Liselottes subjektive<br />
forståelse, i den kvalitative empiri hendes beretning udgør. Med det praktiske formål at<br />
kunne vejlede hende (Christensen:132).<br />
De problemfelter i casen, der fanger min opmærksomhed, er som følger:<br />
Liselotte skal træffe et <strong>valg</strong> om ny beskæftigelse inden for rammerne af<br />
sygedagpengelovgivningens varighedsbegrænsning <strong>og</strong> begrebet ”korteste <strong>og</strong><br />
hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet”. Liselotte har, som tidligere selvstændig<br />
erhvervsdrivende, levet erfaring med at træffe vanskelige beslutninger, baseret på<br />
hendes egne forventninger. Hun træffer nu et <strong>valg</strong> om uddannelse baseret på andres<br />
forventning om hvad der er det rette for hende. Hvorledes kan vi forstå hendes <strong>valg</strong>?<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
5
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
Liselotte begrunder sine beslutninger vedrørende hendes uddannelse med udsagn<br />
der kan beskrives som klichéer: ”Man skal ikke ligge n<strong>og</strong>en til last”, ” man skal kunne<br />
klare sig selv”, ”man skal færdiggøre hvad man starter på” <strong>og</strong> ”hårdt arbejde har aldrig<br />
skadet n<strong>og</strong>en”. Er det Liselottes levede erfaringer, der her bliver udtrykt?<br />
Liselotte har i sin tidligere uddannelse opnået fine karakterer, men opnår nu kun lige<br />
at bestå <strong>og</strong> finder det meget svært at skabe mening i sit uddannelsesforløb. Hvordan<br />
kan vi forstå dette?<br />
I mine bestræbelser på at besvare ovenstående vil jeg i det efterfølgende belyse Finn<br />
Thorbjørn Hansen definition af begrebet ”<strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong>”. Hansen vil være i selskab med<br />
Hannah Arendt, men <strong>og</strong>så Kompetencerådet 5 , hvor begrebet ”livsmening” i begge tilfælde<br />
bliver defineret. Ludwig Wittgenstein inddrages i forbindelse med forståelsen af spr<strong>og</strong>spil<br />
<strong>og</strong> begrebet ”livsform” <strong>og</strong> etnol<strong>og</strong>en Thomas Høirup vil bidrage med sin forståelse af<br />
begrebet ”livsform”. Jeg vil senere i opgaven introducere <strong>læring</strong>steoretikeren, Knud Illeris,<br />
der vil hjælpe mig med at forstå Liselottes <strong>læring</strong>sforløb.<br />
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong><br />
Ifølge Finn Thorbjørn Hansen bygger det <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> på en værdimæssig <strong>og</strong> etisk<br />
sondring (Plant:121). <strong>Det</strong> vil sige et <strong>valg</strong> der er truffet uden skelen til samfundsforhold,<br />
myndigheder, andres forventninger eller andre ydre ting – et <strong>valg</strong> der konstituerer etisk<br />
selvomsorg. Etisk selvomsorg er en undersøgende <strong>og</strong> nærværende opmærksomhed på, om<br />
man i sin hverdag lever et liv i tanke <strong>og</strong> handling, i overensstemmelse med de erfaringer <strong>og</strong><br />
idealer om det gode liv man måtte have. <strong>Det</strong>te kaldes <strong>og</strong>så livsmening (Hansen:91). Men<br />
spørgsmålet er, om vi alle er bevidste om hvad det ”gode liv” er for os <strong>og</strong> hvad vores<br />
livsmening er? Og hvordan bliver vi bevidste?<br />
Livsmening<br />
Kompetencerådet definerer livsmening som svaret på, hvad det gode liv er for den enkelte,<br />
<strong>og</strong> hævder at livsmening ligger som en værdimæssig baggrund <strong>og</strong> motivation for den<br />
enkeltes arbejdslivsmening (Plant:137). Med andre ord burde livsmening være afgørende for<br />
et <strong>valg</strong> af beskæftigelse. Kompetencerådet antager at livsmening – erkendt eller uerkendt –<br />
5 Kompetencerådet er et privat organ, hvis medlemmer stammer fra offentlige <strong>og</strong> private virksomheder <strong>og</strong><br />
organisationer. Kompetencerådet blev nedsat af Huset Mandag Morgens Strategiske Forum i 1998 med det<br />
formål at projektere <strong>Det</strong> nationale kompetenceregnskab.<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
6
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
er en rettesnor for de forskellige <strong>valg</strong>, muligheder <strong>og</strong> prioriteringer som den enkelte skal<br />
forholde sig til (Plant:137).<br />
Ifølge Hansen er livsmening ikke n<strong>og</strong>et vi konstruerer eller opfinder, men n<strong>og</strong>et vi opdager<br />
<strong>og</strong> modtager i vores daglige omgang med livet selv (Plant:125). Den tyske filosof <strong>og</strong><br />
politol<strong>og</strong> Hanne Arendt (1906-1975), mener d<strong>og</strong>, at det at afklare sin livsmening, ikke<br />
handler om erkendelse men om tænkning. At tænke uden gelænder. At tænke inde i sig selv,<br />
føre en indre dial<strong>og</strong> med sig selv, uden for de standardiserede koder for social adfærd. Og<br />
uden for de kulturelle normer, regler <strong>og</strong> retningslinjer. De samme krav som Hansen<br />
opstiller i forbindelse med at træffe <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong>. Med andre ord skal vi ikke<br />
betingelsesløst acceptere vores kulturs bud på hvad der er værdifuldt, rigtigt eller forkert.<br />
Skal vi handle <strong>og</strong> leve etisk forsvarligt -i etisk selvomsorg – må vi gøre os klart hvad vi helt<br />
personligt tillægger værdi.<br />
Vi må ikke leve, i banal tankeløshed, uden kritisk tænkning, uden undren <strong>og</strong> blot reflektere<br />
indenfor de givne regler <strong>og</strong> normer (Plant:17, Hansen:53). Sådan beskrev Arendt, nazisten<br />
Adolf Eichmann, der har mange millioner jøders liv på samvittigheden. Eichmann<br />
retfærdigjorde sine handlinger i Auschwitz, ved at henvise til at han udførte sin pligt. Vi skal<br />
derimod reflektere uden gelænder, udenfor kulturens retningslinjer. Men kan vi alle det?<br />
Tankeløshed <strong>og</strong> Klichéer<br />
Arendt overværede Eichmanns rettergang i 1961 <strong>og</strong> det var denne oplevelse der<br />
foranledigede Arendts tanker om, hvad det i grunden vil sige at tænke, dømme <strong>og</strong> handle<br />
etisk <strong>og</strong> derved udøve etisk selvomsorg. Arendt beskrev Eichmanns adfærd <strong>og</strong> spr<strong>og</strong> som<br />
konventionelt <strong>og</strong> kliché-agtigt <strong>og</strong> dr<strong>og</strong> derved en parallel mellem dette <strong>og</strong> den tankeløshed<br />
som Eichmann udførte, hvad han anså for at være, sin pligt med (Hansen:53). Denne<br />
konventionalitet <strong>og</strong> den klicheagtige brug af spr<strong>og</strong>et, finder jeg <strong>og</strong>så i min case om Liselotte.<br />
Liselotte begrunder sine handlinger i konventionelle klichéer såsom: ” Man skal ikke ligge<br />
n<strong>og</strong>en til last”, ”man skal kunne klare sig selv”, ” når mans starter på n<strong>og</strong>et, så skal man gøre det<br />
færdigt” <strong>og</strong> ” hårdt arbejde har aldrig skadet n<strong>og</strong>en” hvilket leder mig til at tro, at de er<br />
styrende for hendes adfærd i denne situation.<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
7
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
<strong>Det</strong>te fravær af tænkning, som Arendt mener klichéerne er et udtryk for, er en<br />
almindelighed i vores hverdag, hvor vi knapt har tid til at stoppe op <strong>og</strong> tænke <strong>og</strong> undres<br />
(Hansen:53). Arendt udtrykker det således: ”<strong>Det</strong> handler begribeligvis om tænkning, for et<br />
kendetegn ved vor tid er tankeløshed (…) eller (…) gentagelse af ”sandheder,” som for længst er<br />
blevet trivielle <strong>og</strong> tomme (Arendt:16). Jeg undres nu over, hvorvidt Liselottes begrundelser for<br />
hendes handlinger, er ”sandheder” som for længst er blevet trivielle <strong>og</strong> tomme? Er de et<br />
udtryk for Liselottes levede erfaringer <strong>og</strong> idealer om det gode liv <strong>og</strong> er de holdbare i denne<br />
nye kontekst? Hvem er Liselotte <strong>og</strong> hvilken livsform kommer hun fra?<br />
Livsformer<br />
”At være selvstændig er en livsstil”. <strong>Det</strong>te ofte anvendte udsagn indeholder ifølge etnol<strong>og</strong>en<br />
Thomas Højrup megen sandhed. I starten af 1980´erne introducerede han begrebet<br />
livsformer, der er et teoretisk begreb inden for kulturanalyse. <strong>Det</strong>te begreb knytter<br />
forskellige måder at leve på, til de muligheder <strong>og</strong> begrænsninger, som de ydre levevilkår<br />
skaber. En livsform er n<strong>og</strong>et vi opdrages med, n<strong>og</strong>et der bestemmer størstedelen af vores<br />
daglige aktiviteter (Højrup:30). Når man vil kortlægge menneskets livsform fokuseres der på<br />
forholdet mellem fritid <strong>og</strong> arbejde.<br />
Højrup identificerede 3 livsformer:<br />
Lønarbejder livsformen, hvor man har et instrumentelt forhold til arbejdet – arbejdet<br />
er et middel til at opnå et mål – at have råd til at holde fri.<br />
Den karrierebundne livsform, hvor man har et instrumentelt forhold til fritiden <strong>og</strong><br />
anser fritiden for et middel til at blive bedre til sit arbejde.<br />
Den selvstændige livsform, hvor man ikke skelner mellem fritid <strong>og</strong> arbejde.<br />
Liselotte kan umiddelbart placeres i den selvstændige livsform. Som beskrevet ovenfor<br />
skelnes der i denne livsform ikke mellem fritid <strong>og</strong> arbejde. <strong>Det</strong>te giver mening, da<br />
enkeltmandsvirksomhedsformen er struktureret således, at ejerne hæfter personligt med<br />
hele deres formue – det vil sige at privatøkonomien <strong>og</strong> virksomhedsøkonomien er<br />
uadskillelige (Højrup:201). For den selvstændige, er arbejdet en integreret del af det at være<br />
til, <strong>og</strong> man kan sige, at det ene ikke kan eksistere uden det andet.<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
8
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
En livsform må nødvendigvis indeholde et idé univers <strong>og</strong> et verdensbillede. Idéernes<br />
væsentligste træk er internaliseringen af, hvilke forhold i omverdenen der er givne <strong>og</strong><br />
uforanderlige <strong>og</strong> ideernes værdiladede indhold er hvad der målretter menneskets<br />
handlinger. Individets antagelser om ”det gode liv” hører under ideernes værdiladede<br />
indhold <strong>og</strong> indbefatter moralbegreber <strong>og</strong> pligter. I sidste ende er det de værdiladede idèer<br />
om, hvad man skal, bør <strong>og</strong> vil, <strong>og</strong> billedet af hvordan verden er skruet sammen, der er<br />
baggrund for individets handlinger (Højrup:31).<br />
Ideernes værdiladede indhold kommer til udtryk i den berømte østrigske filosof Ludwig<br />
Wittgensteins (1889-1951) udtryk - spr<strong>og</strong>spil. Med dette udtryk viste han, hvordan de ord<br />
vi bruger er indlejret i regelsæt eller fælles konventioner (Gergen:13). Ifølge Wittgenstein<br />
er der i enhver kultur mange forskellige spr<strong>og</strong>spil, dvs. lokale regler for hvorledes man<br />
udtrykker, beskriver <strong>og</strong> forklarer sig. Når individet er en del af en livsform er individets<br />
udtryksform begrænset til denne livsform (Gergen:13). Højrup opstiller en model med 3<br />
livsformer, men ifølge Wittgenstein <strong>og</strong> Gergen eksisterer der mange flere, da de hævder at<br />
f.eks. biol<strong>og</strong>er, frisører <strong>og</strong> bankdirektører deltager i forskellige livsformer, hvis spr<strong>og</strong>spil er<br />
indlejret i et bredere handlingsmønster (Gergen:13).<br />
Ovenstående giver mening til Liselottes udtalelse: ” Men nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt<br />
anden verden, hvor jeg ikke kender spr<strong>og</strong>et”. Liselotte er opvokset i den selvstændige livsform,<br />
med de spr<strong>og</strong>spil der tilhører denne livsform. Hun træder ”ubevæbnet” ind på anden aktørs<br />
enemærker, der er befolket med andre livsformer <strong>og</strong> de spr<strong>og</strong>spil der knytter sig dertil. I<br />
denne nye verden bliver Liselottes:” jeg havde jo bare gået <strong>og</strong> passet min forretning” til massiv<br />
ledelseserfaring <strong>og</strong> proces styring. Liselottes op<strong>læring</strong> af elever bliver til undervisning <strong>og</strong><br />
hendes daglige kasseoptælling <strong>og</strong> udbetaling af lønninger bliver til b<strong>og</strong>holderi. Opsummeret<br />
bliver Liselottes tidligere livsform til eftertragtede kompetencer som Liselotte muligvis ikke<br />
føler n<strong>og</strong>et ejerskab over, da de tilhører et spr<strong>og</strong>spil hun endnu ikke har tilegnet sig.<br />
I selve ordet selvstændig ligger betydningen, at tage ansvar for sig selv, som vi ser afspejlet<br />
i Liselottes udtalelser om: ”ikke at ligge til last” <strong>og</strong> ”man skal kunne klare sig selv” som jeg<br />
mener at kunne henføre til det idéunivers, der ligger til grund for den selvstændige livsform.<br />
Derfor vil jeg antage at Liselottes to andre udtalelser: ”når man starter på n<strong>og</strong>et, så skal man<br />
gøre det færdigt” <strong>og</strong> ”hårdt arbejde har aldrig skadet n<strong>og</strong>en” <strong>og</strong>så kan henføres til dette<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
9
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
ideunivers <strong>og</strong> dermed udgør en del af Lisleottes identitet <strong>og</strong> levede erfaring med ”det gode<br />
liv”.<br />
Livsform <strong>og</strong> Identitet<br />
Liselotte er opvokset med værdierne fra den selvstændige livsform. Da hun er nødt til at<br />
opgive sin virksomhed, træder hun essentielt ud af sin tidligere livsform, <strong>og</strong> ind i en ny<br />
livsform. <strong>Det</strong>te giver Liselotte selv udtryk for: ”… nu føler jeg at jeg er trådt ind i en helt anden<br />
verden…” I denne nye verden eksisterer der et andet værdigrundlag <strong>og</strong> Liselottes levede<br />
erfaringer med det gode liv <strong>og</strong> oplevelse af sig selv, er udfordret. <strong>Det</strong>te konstituerer en<br />
identitetskrise. Igennem ungdommen <strong>og</strong> i starten af voksenlivet danner vi vores identitet –<br />
en grundlæggende forståelse af, hvem vi selv er <strong>og</strong> hvordan andre opfatter os (Jensen:57).<br />
Sygdom der medfører behovet for omskoling eller videreuddannelse kan sætte identiteten<br />
under alvorligt pres <strong>og</strong> medføre en identitetskrise – en gennemgribende usikkerhed omkring<br />
hvem man selv er (Guldbrandsen:105). <strong>Det</strong>te skyldes bl.a. at en stor del af vores identitet i<br />
dag er knyttet til vores arbejde (Brinkman i Eriksen:91). På den ene side vil individet<br />
forsøge at fastholde sin identitetsopfattelse men på den anden side er det indlysende, at det<br />
er nødvendigt helt eller delvist at genskabe sin identitet. Ifølge Illeris kæmper mange<br />
deltagere på voksenuddannelserne med dybtgående identitetsproblemer (Jensen:57).<br />
Vejledningsindsatsen<br />
Liselotte overlader ansvaret for sin videre beskæftigelse til anden aktør, hvilket illustreres<br />
ved: ”Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig, men jeg måtte jo stole på, at de (privat aktør)<br />
vidste hvad der var bedst for mig, da det jo er deres fag.” Denne udtalelse vidner om, at Liselottes<br />
holdning til vejledningen har været præget af en tiltro til vejleders autoritative viden på<br />
området, hvilket ifølge Hansen betyder, at vejleder ikke har gjort sit arbejde godt nok<br />
(Plant:127).<br />
Skulle vejleder have gjort det godt nok, <strong>og</strong> have givet Liselotte mulighed for at foretage et<br />
autentisk <strong>valg</strong>, ville det forudsætte at Liselottes værdier havde været italesat <strong>og</strong> udfordret.<br />
<strong>Det</strong>te kalder Hansen den eksistentielle <strong>og</strong> etiske del af vejledningen. En dimension der ofte<br />
er overset indenfor den generelle vejledningspraksis. I denne dimension får vejledte<br />
mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede forestillinger <strong>og</strong> ad den vej opnå en ny<br />
forståelse af deres situation, som kan give dem engagement <strong>og</strong> mod til at gå nye veje<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
10
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
(Plant:127). Arbejdet med denne dimension fordrer en filosofisk <strong>og</strong> dannelsesorienteret<br />
vejledningspraksis, hvor vejlederen kan slippe sin værkstøjskasse <strong>og</strong> metoder <strong>og</strong> træde ind i<br />
et genuint undringsfælleskab med den vejledte(Plant:124).<br />
Sammenfatning<br />
Vejledningen resulterer i, at Liselotte træffer et <strong>valg</strong> om at påbegynde uddannelse på<br />
baggrund af andres forventninger om hvad der er godt for hende. Et <strong>valg</strong> der ikke hviler på<br />
etisk selvomsorg <strong>og</strong> dermed ikke er autentisk. Ifølge Hansen betyder dette at<br />
vejledningsindsatsen ikke har været god nok (Plant:127).<br />
Ifølge Brinkman er vores identitet tæt knyttet til vores arbejde, hvilket vil sige at Liselottes<br />
identitet hviler på at være kompetent som selvstændig, arbejdsgiver <strong>og</strong> mester. Men i<br />
uddannelsesforløbet oplever Liselotte sig selv som dum. <strong>Det</strong>te giver et misforhold mellem<br />
hendes tidligere <strong>og</strong> nuværende identitet <strong>og</strong> konstituerer dermed en krise. Hun begrunder<br />
sine beslutninger, vedrørende sin deltagelse i uddannelsen med klichéer. Klichéer der<br />
refererer til de værdier, der ligger til grund for hendes tidligere selvstændige livsform, <strong>og</strong><br />
afspejler hendes levede erfaring med ”det gode liv”. <strong>Det</strong>te antager jeg har sin begrundelse i<br />
at Liselotte forsøger at holde fast i sin gamle identitet.<br />
Vejledningsindsatsen har ikke bestået af den dimension som Hansen kalder den etiske <strong>og</strong><br />
eksistentielle (Plant:124). <strong>Det</strong>te betyder at Liselotte ikke har haft mulighed for at sprænge<br />
sig fri af fastgroede forestillinger eller forberede sig selv på at træde ind i en anden livsform,<br />
med et andet spr<strong>og</strong>spil, der kræver en revurdering af hendes værdigrundlag.<br />
Hvilken betydning kan Liselottes nødvendige afbrud af erhverv, med en identitetskrise <strong>og</strong> et<br />
uautentisk <strong>valg</strong> af uddannelse til følge, have på Liselottes <strong>læring</strong> <strong>og</strong> uddannelsesforløb? I det<br />
følgende vil jeg beskrive de særlige ved voksnes <strong>læring</strong> <strong>og</strong> kort introducere Knud Illeris<br />
teori om <strong>læring</strong>, med det formål at anvende hans <strong>læring</strong>strekant som analyseredskab på<br />
Liselottes uddannelsesforløb.<br />
<strong>Det</strong> særlige ved voksnes <strong>læring</strong><br />
Voksne er ikke tilbøjelige til at lære n<strong>og</strong>et, som de ikke kan se meningen med <strong>og</strong> resultatet<br />
af den undervisning de voksne får, er i høj grad afhængig af den motivation de voksne møder<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
11
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
op med. Motivationen er ikke upåvirkelig, men påvirkninger udefra vil blive modtaget i lyset<br />
af den voksnes egne perspektiver <strong>og</strong> erfaringer. Skal der ændres på <strong>læring</strong>smulighederne<br />
skal det give mening for den voksne at deltage i uddannelsesforløbet (Jensen:52f).<br />
Liselotte vælger at deltage i uddannelsen på baggrund af andres forventninger, <strong>og</strong> siger:<br />
”Jeg vidste ikke om det var det rigtige for mig”. <strong>Det</strong>te giver indtryk af, at Liselottes motivation<br />
for deltagelse ikke var stor, hvilket kan få betydning for hendes <strong>læring</strong>. <strong>Det</strong> viser sig i<br />
Liselottes eksamensresultater <strong>og</strong> i Liselottes udtalelser om: ” (…) det giver ikke rigtig n<strong>og</strong>en<br />
mening, <strong>og</strong> jeg kan slet ikke se hvad det har med min gamle forretning at gøre <strong>og</strong> jeg tror ikke at jeg<br />
kan bruge det til n<strong>og</strong>et”.<br />
Læringens processer <strong>og</strong> dimensioner<br />
I sin b<strong>og</strong> ”<strong>læring</strong>” fra 2006 viderefører <strong>og</strong><br />
uddyber Knud Illeris sin forståelse af <strong>læring</strong>ens<br />
grund læggende processer <strong>og</strong><br />
dimensioner(Illeris:35). Ifølge Illeris, omfattes al<br />
<strong>læring</strong> af to meget forskellige processer,<br />
samspils- <strong>og</strong> tilegnelsesprocessen, der foregår<br />
imellem de tre dimensioner - indhold, drivkraft<br />
<strong>og</strong> samspil.<br />
<strong>Det</strong> er Illeris’ grundlæggende tese, at al <strong>læring</strong> involverer begge disse processer <strong>og</strong> alle<br />
dimensionerne <strong>og</strong> de må alle tages med i betragtning, hvis en analyse af en <strong>læring</strong>ssituation<br />
eller et <strong>læring</strong>sforløb skal være fyldestgørende (Illeris:38).<br />
Samspils - <strong>og</strong> tilegnelsesprocessen<br />
Som det fremgår af ovenstående, skal både samspils- <strong>og</strong> tilegnelsesprocessen være aktive for<br />
at <strong>læring</strong> finder sted. Men da <strong>læring</strong> ikke opstår i et tomrum, men derimod er situeret,<br />
hvilket vil sige at <strong>læring</strong>ssituationen ikke kun påvirker <strong>læring</strong>en, men <strong>og</strong>så er en del af den<br />
(Illeris:108), anser jeg samspilsprocessen for at være bærende for <strong>læring</strong>en, da<br />
tilegnelsesprocessen består af den psykol<strong>og</strong>iske bearbejdelse <strong>og</strong> tilegnelse af impulser, som<br />
samspillet producerer.<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
12
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
Samspillet gør sig gældende på to niveauer, det samfundsmæssige <strong>og</strong> det nære. På det<br />
samfundsmæssige niveau er Liselottes deltagelse på uddannelsen afstedkommet af<br />
nødvendighed <strong>og</strong> andres forventninger <strong>og</strong> dette vil have indflydelse på hendes samspil på<br />
det nære niveau. Liselotte følte sig helt forkert <strong>og</strong> var sikker på at hendes medstuderende<br />
ikke fandt hende berettiget til at være på uddannelsen, <strong>og</strong> at de ville føle sig nødsaget til at<br />
tage sig af hende. <strong>Det</strong>te giver sig udslag i, at Liselotte forholder sig til de værdier, hendes<br />
tidligere livsform hviler på. Hun beslutter sig for ikke at ligge n<strong>og</strong>en til last, at klare det hele<br />
selv <strong>og</strong> undlader dermed at stille spørgsmål. I praksis undlader hun at samarbejde, handle <strong>og</strong><br />
kommunikere - de signalord - Illeris tilskriver samspilsdimensionen (Illeris:41). Når de<br />
handlinger, disse signalord beskriver, ikke er i spil har det negativ indflydelse på<br />
tilegnelsesprocessen – på <strong>læring</strong>en.<br />
Denne mangel på handling kan måske <strong>og</strong>så anskues som en del af Liselottes identitetskrise –<br />
et identitetsforsvar. Som tidligere beskrevet antager jeg, at Liselotte anvender sine klichéer,<br />
som et middel til at holde fast i sin gamle identitet. Samtidig beskytter de <strong>og</strong>så hendes gamle<br />
identitet, da Liselottes begrundelse for ikke at spørge i undervisningen er, at hun er bange<br />
for at hendes medstuderende <strong>og</strong> hendes undervisere skal finde hende dum. Spørgsmålet er<br />
nu, hvilken betydning har ovenstående for drivkraftsdimensionen - der aktiveres af<br />
samspilsprocessen (Illeris:41)?<br />
Drivkraftsdimensionen<br />
Et af de vigtigste resultater af de sidste 10 års <strong>læring</strong>s- <strong>og</strong> hjerneforskning er, at der skal<br />
være n<strong>og</strong>et der sætter tilegnelsesprocessen i gang <strong>og</strong> gennemfører den. <strong>Det</strong>te n<strong>og</strong>et er<br />
drivkraften. Om drivkraften er igangsat af lyst <strong>og</strong> interesse, eller af tvang <strong>og</strong> nødvendighed,<br />
vil ifølge Illeris altid komme til at præge både <strong>læring</strong>sprocessen <strong>og</strong> resultatet (Illeris:37).<br />
Signalordene for denne dimension er motivation, følelser <strong>og</strong> vilje <strong>og</strong> dette er psykisk energi.<br />
En stor del af Liselottes psykiske energi, er optaget af hendes identitetskrise. <strong>Det</strong> efterlader<br />
mindre energi til at generere motivation for at tilegne sig uddannelsens indhold. Liselotte er<br />
på uddannelsen, på baggrund af nødvendighed, som ifølge overstående vil præge<br />
<strong>læring</strong>sprocessen. Sammenholdt med hendes identitetskrise efterlader dette viljen til at løfte<br />
opgaven. Liselotte har indtil nu udvist vilje der bl.a. illustreres ved disse udsagn:” (…) man<br />
skal kunne klare sig selv! Og når man starter på n<strong>og</strong>et, så skal man gøre det færdigt”. <strong>Det</strong> er<br />
tilsyneladende denne vilje der har båret Liselotte igennem at færdiggøre 3 eksamener, men<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
13
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
eksamensresultaterne vidner om, at tilegnelsen af uddannelsens indhold <strong>og</strong> eksamensform<br />
ikke har været optimal.<br />
Indholdsdimensionen<br />
Drivkrafts- <strong>og</strong> indholdsdimensionen aktiveres samtidig af impulser fra samspilsprocessen.<br />
Den proces der opstår imellem de to dimensioner er tilegnelsesprocessen. <strong>Det</strong> er tydeligt at<br />
Liselottes drivkrafts- <strong>og</strong> samspilsdimension er udfordret <strong>og</strong> så hvilken betydning har det for<br />
indholdsdimensionen. Signalordene i denne dimension er indsigt, forståelse <strong>og</strong> formåen. <strong>Det</strong><br />
der her tilstræbes er, at skabe mening (Illeris:40). Lige nøjagtig mening med undervisningen<br />
/ indholdet mangler Liselotte:” (…)det giver ikke rigtig n<strong>og</strong>en mening, <strong>og</strong> jeg kan slet ikke se hvad<br />
det har med min gamle forretning at gøre <strong>og</strong> jeg tror ikke jeg kan bruge det til n<strong>og</strong>et”. At Liselotte<br />
har svært ved at skabe mening skyldes muligvis mangel på psykisk energi, men <strong>og</strong>så den<br />
førnævnte manglende tilegnelse af det spr<strong>og</strong>spil der tilhører den nye livsform hun er<br />
indtrådt i – men endnu ikke har gjort til sin egen.<br />
Sammenfatning<br />
Liselotte oplever at føle sig helt forkert på uddannelsen <strong>og</strong> ikke er sikker på at det er det<br />
rigtige for hende. <strong>Det</strong>te har indflydelse på samspilsdimensionen som er grundlaget for<br />
samspilsprocessen, <strong>og</strong> derfor udøver dette <strong>og</strong>så indflydelse på tilegnelsesprocessen, som<br />
opstår mellem drivkrafts- <strong>og</strong> indholdsdimensionen. Liselotte står i en identitetskrise, der<br />
optager en stor del af hendes psykiske energi, som <strong>og</strong>så kommer til udtryk i<br />
samspilsdimensionen men har stor indflydelse på drivkraftsdimensionen (Illeris:41).<br />
Liselotte aktiverer den vilje, der <strong>og</strong>så tilhører drivkraftsdimensionen, men dette er ikke helt<br />
nok til at give tilegnelsesprocessen den energi den kræver, for at tilegne sig uddannelsens<br />
indhold (Illeris:41). <strong>Det</strong>te viser sig i de mangelfulde eksamensresultater <strong>og</strong> ved Liselottes<br />
spr<strong>og</strong>lige udfordringer <strong>og</strong> manglende evne til at skabe mening af indholdet <strong>og</strong> koble det til<br />
hendes tidligere praksis.<br />
Afrunding<br />
Denne opgave har været en forunderlig rejse igennem et helt nyt territorium <strong>og</strong> mine svar<br />
har rejst nye spørgsmål. Opgavens rammer sætter d<strong>og</strong> nu en stopper for min rejse <strong>og</strong> jeg vil<br />
fokusere på min indledende nysgerrighed <strong>og</strong> konkludere på min undersøgelse.<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
14
Konklusion<br />
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
Mit formål med denne opgave var at undersøge hvilken effekt træk – faktor tilgangen kan<br />
have på vejledtes muligheder for at træffe <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong>, <strong>og</strong> hvilken betydning et<br />
uautentisk <strong>valg</strong> kan have for et uddannelsesforløb. Jeg påbegyndte opgaven med en hypotese<br />
om, at den systematiske <strong>og</strong> rationelle træk – faktor vejledningstilgang var årsag til, at<br />
Liselotte ikke fik truffet et autentisk <strong>valg</strong>, men helt så simpelt er det ikke. På baggrund af<br />
min opgave kan jeg derimod konkludere, at vejledningsindsatsen som helhed måske<br />
manglede den etiske <strong>og</strong> eksistentielle dimension. Der ifølge Hansen kunne have givet<br />
Liselotte mulighed for at sprænge sig fri af fastgroede forestillinger.<br />
Disse fastgroede forestillinger kommer til udtryk i, hvad Arendt ville kalde trivielle <strong>og</strong><br />
tomme ”sandheder”, som repræsenterer Liselottes levede erfaring med det gode liv i hendes<br />
tidligere livsform. Den etiske <strong>og</strong> eksistentielle dimension ville have udfordret <strong>og</strong> italesat<br />
Liselottes ”sandheder” <strong>og</strong> ville have givet rummet for den tænkning, som Arendt efterlyser.<br />
<strong>Det</strong>te kunne have givet Liselotte mulighed for at opnå en ny forståelse for sin situation <strong>og</strong><br />
dermed foretage et autentisk, men ikke nødvendigvis anderledes <strong>valg</strong>, da det er min<br />
opfattelse, at Liselottes kompetencer blev korrekt identificeret. <strong>Det</strong>te udleder jeg af, at<br />
Liselotte består sine eksamener på trods af de udfordringer hun er mødt med.<br />
Når uddannelses<strong>valg</strong>et ikke er et autentisk <strong>valg</strong>, vil motivationen være hæmmet hvilket har<br />
en negativ indflydelse på både samspils- <strong>og</strong> drivkraftsdimensionen <strong>og</strong> dermed på<br />
tilegnelsesprocessen. I uddannelsesforløbet er Liselotte udfordret af en grundlæggende tvivl<br />
om, hvorvidt hun er på den rette uddannelse. Hun har svært ved at skabe mening i<br />
uddannelsen, da de spr<strong>og</strong>spil der knytter sig her til, er hende fremmede. Hun oplever en<br />
identitetskrise, der optager meget af hendes psykiske energi <strong>og</strong> som beskyttelse af sin<br />
tidligere identitet, skabt i hendes tidligere livsform, anvender hun klichéer eller ”sandheder”,<br />
som grundlag for hendes handlinger. Eller nærmere mangel på handling – i den dimension<br />
Illeris kalder samspilsdimensionen <strong>og</strong> som essentielt ligger til grund for <strong>læring</strong>.<br />
Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor den etiske <strong>og</strong> eksistentielle dimension ikke var en del<br />
af Liselottes vejledingsforløb. Jeg har en formodning om, at dette kan skyldes det tidspres<br />
der kommer til udtryk i begrebet: ” korteste <strong>og</strong> hurtigste vej tilbage til arbejdsmarkedet” <strong>og</strong><br />
dette er et emne jeg vil udforske nærmere i mit afgangsprojekt.<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
15
Perspektivering<br />
<strong>Det</strong> <strong>autentiske</strong> <strong>valg</strong> <strong>og</strong> <strong>læring</strong><br />
Skulle jeg vejlede Liselotte, i hendes nuværende situation, ville jeg tage udgangspunkt i de<br />
resultater jeg er kommet frem til i løbet af min undersøgelse. Jeg ville anvende en filosofisk<br />
tilgang <strong>og</strong> udfordre Liselottes klichéer / sandheder – <strong>og</strong> dermed give hende mulighed for at<br />
sprænge sig fri af de begrænsninger sandhederne sætter for hendes handlemuligheder i<br />
uddannelsessituationen.<br />
Litteraturliste<br />
- Arendt, Hannah: Menneskets vilkår, Gyldendal, 2005<br />
- Brinkman, Svend: Identiteten på arbejde, i Eriksen, Cecilie: <strong>Det</strong> meningsfulde arbejdsliv,<br />
Universitetsforlaget, 2009<br />
- Christensen, Gerd: Psykol<strong>og</strong>iens videnskabsteori, Roskilde Universitetsforlag 2011<br />
- Gergen, Kenneth <strong>og</strong> Gergen, Mary: Social konstruktionisme ind i samtalen, Psykol<strong>og</strong>isk<br />
forlag, 2005<br />
- Guldbrandsen, Liv Mette: Opvækst <strong>og</strong> psykisk udvikling, Universitetsforlaget, 2006<br />
- Hansen, Finn Thorbjørn: At stå i det åbne, Hans Reitzels forlag, 2008<br />
- Højdal, Lisbeth <strong>og</strong> Poulsen, Lene: Karriere<strong>valg</strong>, Forlaget Studier <strong>og</strong> Erhverv, 2009<br />
- Højrup, Thomas: <strong>Det</strong> glemte folk, ISBN, 1989<br />
- Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag, 2006<br />
- Illeris, Knud: Voksenuddannelse <strong>og</strong> voksen<strong>læring</strong>, Roskilde universitetsforlag, 2004<br />
- Jensen, Carsten Nejst: Voksnes <strong>læring</strong>srum, Billesøe <strong>og</strong> Baltzer, 2005<br />
- Schilling, Mette: Menneskets psykol<strong>og</strong>i, Munksgaard Danmark, 2004<br />
- Plant, Peter: Vejbred, Århus Universitetsforlag, 2010<br />
Mai Britt Duvald – 135657 – forår 2012<br />
16