KlasseKvotienter - Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF)
KlasseKvotienter - Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF)
KlasseKvotienter - Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>KlasseKvotienter</strong><br />
rum til alle
<strong>KlasseKvotienter</strong><br />
rum til alle
<strong>KlasseKvotienter</strong><br />
rum til alle<br />
Review udgivet juli 2012 af<br />
<strong>Videnscenter</strong> <strong>om</strong> Fastholdelse <strong>og</strong> Frafald<br />
Frøgård Allé 2<br />
2630 Høje Taastrup<br />
Tlf: +45 3396 4077<br />
E-mail: voff@voff.dk<br />
www.voff.dk<br />
Grafisk produktion af<br />
The Dybdahl Co. www.thedybdahl.c<strong>om</strong>
ind<br />
hold<br />
9 Forord<br />
12 Indledning<br />
BEGREBsAFklARInG<br />
14 klassen s<strong>om</strong> læringsmiljø<br />
15 lærer-elev ratio versus klassekvotient<br />
15 klassekvotienten på grundskoleniveau <strong>og</strong> i ungd<strong>om</strong>suddannelserne<br />
16 klasserumsprocesser<br />
16 Akademiske præstationer<br />
17 Metode<br />
klAssEkvoTIEnT I UsA<br />
- BAGGRUnD FoR CsR sTRATEGIER<br />
19 Projekt sTAR<br />
21 Burke County, north Carolina<br />
21 sAGE Pr<strong>og</strong>ram<br />
22 The Morgan Hart Pr<strong>og</strong>ram, Californien<br />
24 opsummering<br />
klAssEkvoTIEnT I EnGlAnD<br />
- BAGGRUnD FoR CsR sTRATEGIER<br />
26 CsPAR<br />
28 opsummering
klAssEkvoTIEnT I noRDEn<br />
29 Ressourceforbrug- <strong>og</strong> udnyttelse<br />
30 klassekvotient <strong>og</strong> klasseloft i sverige<br />
30 Forskning i langtrækkende konsekvenser af klassekvotientloftet<br />
32 Fleksibelt klasseloft i norge – <strong>og</strong> stigning i klassekvotienten<br />
33 norske <strong>og</strong> danske undersøgelser<br />
34 valgfagsundersøgelse fra Danmark<br />
34 opsummering<br />
klAssEkvoTIEnTDEBATTEn UDE soM HjEMME<br />
38 klassekvotient <strong>og</strong> langtrækkende effekter<br />
40 Undervisningskvalitet <strong>og</strong> klassekvotient<br />
41 lærer-elev-relationen <strong>og</strong> de fysiske rammer<br />
42 Den vigtige relation<br />
ERFARInGER FRA UDlAnDET<br />
45 langvarige effekter af lavere klassekvotienter i grundskolen<br />
46 Effekter i ungd<strong>om</strong>suddannelserne<br />
46 Indeklimaet påvirkes positivt når antallet af elever falder<br />
46 lærer-elev-relationer<br />
47 lavere klassekvotienter giver potentiale for øget læring<br />
vEjEn FREM – BEHovET FoR En DAnsk UnDERsøGElsE<br />
52 Følgeforskning på det danske klasseloft?<br />
53 Undersøgelse af læringspotentialet <strong>og</strong> klassekvotienten<br />
54 opsummering<br />
54 Afrunding<br />
56 Bibli<strong>og</strong>rafi
For<br />
ord<br />
Dette review har temaet læringsrelationer <strong>og</strong> klassekvotient <strong>og</strong> det skal ses s<strong>om</strong><br />
en forundersøgelse af, hvilken viden, der er på <strong>om</strong>rådet i udvalgte lande. Reviewet<br />
gør ikke krav på at være udtømmende eller universelt, men peger på<br />
en lang række eksperimenter, undersøgelser <strong>og</strong> forskningsresultater i lande, vi<br />
normalt sammenligner os med. Det er ønsket hermed at give et mere nuanceret<br />
indblik i diskussionen af lærer-elev-relationer <strong>og</strong> klassekvotienter samt pege på<br />
forhold, s<strong>om</strong> det kunne være interessant at belyse nærmere i en dansk kontekst.<br />
Reviewet er udarbejdet af videnscenter <strong>om</strong> <strong>fastholdelse</strong> <strong>og</strong> <strong>frafald</strong><br />
(voFF) med konsulentbistand fra Maria skovgaard <strong>og</strong> projektet har modtaget<br />
støtte fra Gl <strong>og</strong> lB-fonden.<br />
Målgruppen for dette review er lærere, rektorer, forskere, politikere – kort<br />
sagt alle der arbejder med <strong>og</strong> interesser sig for uddannelse.<br />
voFF har taget initiativ til denne undersøgelse, både fordi temaet er tæt knyttet<br />
til spørgsmålet <strong>om</strong> <strong>fastholdelse</strong> <strong>og</strong> <strong>frafald</strong>, <strong>og</strong> fordi debatten <strong>om</strong> klassestørrelser<br />
gennem mange år har været præget af ”for” eller ”imod” argumenter uden ret<br />
mange håndfaste eksempler på evidens. videnscenteret har selv fulgt debatten<br />
<strong>og</strong> bidraget til den i de år voFF har eksisteret (siden 2008). netop ved at have<br />
fulgt debatten så tæt, har voFF gang på gang konstateret, at det er et særdeles<br />
k<strong>om</strong>pliceret <strong>om</strong>råde at trænge til bunds i. Der findes undersøgelser s<strong>om</strong> peger<br />
på tilsyneladende modsatrettede konklusioner, <strong>og</strong> der lægges op til, at man enten<br />
”tror” på den ene eller den anden udlægning.<br />
På trods, eller måske på grund af, denne k<strong>om</strong>pleksitet, mener voFF,<br />
at <strong>om</strong>rådet fortjener at blive belyst <strong>og</strong> undersøgt nærmere. For målsætningen<br />
<strong>om</strong>, at 95% af en ungd<strong>om</strong>sårgang skal tage en ungd<strong>om</strong>suddannelse, har bl.a.<br />
betydet, at der er blevet arbejdet indgående med en bred vifte af forskellige<br />
indsatser, sås<strong>om</strong> classro<strong>om</strong>-management, elevtrivsel, lektiecaféer, <strong>og</strong> drengepige<br />
spørgsmål. selv<strong>om</strong> disse indsatser <strong>og</strong>så typisk er svære at effektmåle på, er<br />
9
der gennemført følgeforskning på en stor del af dem.(Bl.a. voFFs egne forsøgsprojekter<br />
fra 2008-2009). I Danmark besidder vi derfor en stor viden <strong>om</strong>,<br />
hvad ”ekstraordinære” tiltag <strong>og</strong> udviklingsprojekter betyder for <strong>fastholdelse</strong>, men<br />
når det k<strong>om</strong>mer til spørgsmålet <strong>om</strong> klassekvotientens indflydelse på læring <strong>og</strong><br />
<strong>fastholdelse</strong>, har dette ikke været genstand for ret mange danske forsøgsprojekter.<br />
Dette kan undre i betragtning af, hvor centralt temaet har været placeret<br />
i mediedebatten. voFF ser dette <strong>om</strong>råde s<strong>om</strong> et ”missing link” i Danmarks<br />
bestræbelser for at nå 95% målsætningen. Dette review er et oplæg til, hvad<br />
danske forskningsprojekter kunne indeholde; et emne vi mener, at alle aktører<br />
i uddannelsessektoren har en interesse i at læse <strong>om</strong> <strong>og</strong> diskutere med hinanden<br />
ud fra et nuanceret grundlag.<br />
voFF takker lektor <strong>og</strong> Ph.d. steen Beck fra syddansk Universitet, Ph.d.-stipendiat<br />
susanne Murning fra CEFU. vicedirektør Mette Tram Pedersen fra<br />
EUC-sjælland <strong>og</strong> Uddannelseskonsulent Anette Rachlitz fra Gl for værdifulde<br />
bidrag <strong>og</strong> k<strong>om</strong>mentarer til reviewet, samt Gl <strong>og</strong> lB-fonden for at have<br />
støttet projektet.<br />
10
ind<br />
led<br />
ning<br />
klassestørrelse <strong>og</strong> diskussionen <strong>om</strong> læringsrelationer <strong>og</strong> klassekvotient er ikke<br />
kun et fæn<strong>om</strong>en i Danmark. Diskussionen eksisterer verden rundt, <strong>og</strong> der har<br />
været adskillige projekter samt forskning, s<strong>om</strong> har forsøgt at give entydige svar<br />
på spørgsmålet. Det er ikke n<strong>og</strong>en hemmelighed, at der ikke er enighed <strong>om</strong>,<br />
hvilken betydning klassestørrelse har på elevernes læring. n<strong>og</strong>le forskningsprojekter<br />
viser, at elever fra klasser med lav kvotient ikke opnår forbedret eller ændret<br />
karakterniveau sammenlignet med elever fra klasser med høj kvotient, mens<br />
andre viser det modsatte. visse undersøgelser har fokus på, hvorvidt klasser med<br />
lavt elevtal har betydning for særlige grupper af elevers akademiske præstationer.<br />
F.eks. minoritetselever eller elever fra uddannelsesfremmede hjem, <strong>og</strong> <strong>og</strong>så<br />
i denne type undersøgelser er der en vis grad af uenighed.<br />
I denne undersøgelse har voFF screenet <strong>om</strong>rådet i udvalgte lande: UsA,<br />
England <strong>og</strong> norden for at finde indikatorer på, hvorfor denne type undersøgelser<br />
giver så forskellige resultater. vi har samtidig haft fokus på, <strong>om</strong> der kan<br />
udledes n<strong>og</strong>le gennemgående fællestræk for de undersøgelser, vi har valgt at se<br />
nærmere på, <strong>og</strong> <strong>om</strong> der på den baggrund kan siges n<strong>og</strong>et generelt <strong>om</strong> klassekvotienters<br />
betydning. selv<strong>om</strong> der kun er tale <strong>om</strong> en forundersøgelse mener vi at<br />
have identificeret en række interessante træk, s<strong>om</strong> der kan diskuteres ud fra, <strong>og</strong><br />
s<strong>om</strong> med fordel kan undersøges nærmere i et forskningsprojekt.<br />
Helt overordnet kan vi konstatere, at de forskellige konklusioner s<strong>om</strong> klassekvotientundersøgelser<br />
leder til, primært skyldes, at der er mange kontekstafhængige<br />
forhold, der spiller ind <strong>og</strong> påvirker de enkelte undersøgelser. De har haft<br />
forskellige udformninger, evalueringsmetoder <strong>og</strong> betingelser. konklusionerne er<br />
derved blevet forskellige, <strong>og</strong> dette kan, når man dykker ned i de mange under-<br />
12
søgelser, ikke undre. Det har naturligvis en betydning, <strong>om</strong> de ”små” klasser der<br />
undersøges er på 30 eller 18 elever, <strong>om</strong> tiltaget kobles med efteruddannelse af<br />
lærere, <strong>om</strong> eleverne er 7 år eller 17 osv.<br />
Dette review peger i retning af, at forskningsprojekter med et kvalitativt forskningsdesign<br />
overvejende viser, at klassekvotientsænkninger giver bedre læring<br />
enten i form af højere karakterer eller mindre off-task aktivitet i timerne. Dette<br />
gælder særligt for elever i grundskolen men <strong>og</strong>så på ungd<strong>om</strong>suddannelserne, <strong>og</strong><br />
det gælder særligt for elever med minoritets- eller svag social baggrund. Med<br />
kvalitativt design menes der undersøgelser, s<strong>om</strong> inddrager observationer <strong>og</strong> informanter<br />
i evalueringen, <strong>og</strong> for denne type undersøgelser er der typisk knyttet<br />
mange forskellige effektmål til evalueringen. Disse undersøgelser giver således<br />
et indblik i hele undervisningssituationen, <strong>og</strong> belyser forhold s<strong>om</strong> ikke k<strong>om</strong>mer<br />
frem, hvis man i sin undersøgelse kun forholder sig til enkelte parametre.<br />
vi vil k<strong>om</strong>me med n<strong>og</strong>le bud i perspektiveringen på årsagerne til dette <strong>og</strong><br />
ellers lægge det op til den opmærks<strong>om</strong>me læser selv at danne sig sine hypoteser.<br />
God læselyst<br />
13
Be<br />
greBs<br />
aFKlaring<br />
Inden vi vender blikket mod emnet for dette studie, er det vigtigt at få klarlagt<br />
n<strong>og</strong>le centrale begreber, s<strong>om</strong> vi anvender i reviewet.<br />
Klassen s<strong>om</strong> læringsmiljø<br />
klassebegrebet er i forandring på ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau. Dette skyldes<br />
især, at der er mange forskellige undervisningsformer, s<strong>om</strong> udgør elevernes<br />
dagligdag sås<strong>om</strong>: Differentieret klasseundervisning, årgangsundervisning,<br />
værkstedsundervisning, studievaner/retningsundervisning, innovativ undervisning<br />
<strong>og</strong> lignende. Udviklingen af klassebegrebet er sket i takt med, at undervisningsformen<br />
med den klassiske tavleundervisning har ændret sig. klassen<br />
s<strong>om</strong> operationelt begreb har d<strong>og</strong> i høj grad sin berettigelse, idet eleverne, for at<br />
opnå social trivsel, har et stort behov for at have et solidt tilhørsforhold <strong>og</strong> fast<br />
udgangspunkt for deres læring.<br />
Den sociale trivsel <strong>og</strong> klassen s<strong>om</strong> afsæt for eleverne er særdeles vigtig<br />
set i forhold til fraværs- <strong>og</strong> <strong>frafald</strong>sproblematikker. Uanset <strong>om</strong> det drejer sig <strong>om</strong><br />
elever på en erhvervsskole eller på en gymnasieskole, er klassen s<strong>om</strong> socialt rum<br />
vigtig. Der er forskellige forudsætninger for dette lærings-<strong>og</strong> socialiseringsrum,<br />
i <strong>og</strong> med at undervisningsforløbene er forskellige i deres opbygning <strong>og</strong> varighed,<br />
men dette fjerner ikke elevernes grundlæggende behov for at føle sig set, husket<br />
<strong>og</strong> savnet ved fravær. Følelsen af at høre til er essentiel for elevernes sociale<br />
trivsel <strong>og</strong> ønske <strong>om</strong> at forblive på uddannelsen (Ulriksen, Murning, & Ebbensgaard,<br />
2009; Willumsen, 2009).<br />
14
Lærer-elev ratio versus klassekvotient<br />
når vi taler <strong>om</strong> klassekvotientsloft <strong>og</strong> klasser med lavt elevtal er det vigtigt at<br />
skelne imellem klassekvotient <strong>og</strong> lærer-elev ratio, idet disse to begreber ikke kan<br />
sidestilles. Med klassekvotient menes antallet af elever i en given klasse. Derimod<br />
måles lærer-elev ratioen ud fra, hvor mange elever der er pr. fuldtidsansat<br />
lærer. Ratioen er derfor ikke et udtryk for, hvor mange elever, der konkret er i<br />
en klasse.<br />
Problematikken ved denne forskel er, udover at en lav lærer-elev ratio<br />
ikke er det samme s<strong>om</strong> en lav klassekvotient, at sammenligning kan give misvisende<br />
resultater samt, at der med lærer-elev-ratioen ikke tages hensyn til de<br />
opgaver s<strong>om</strong> fuldtidsansatte lærere udfører ud over klasseundervisning. (Utdanningsforbundet,<br />
2011). Yderligere problematiseres denne måleenhed af, at<br />
det kan være svært at sammenligne på tværs af landegrænser, idet lærer-elev<br />
ratioen opgøres forskelligt fra land til land samt, at det er forskelligt, hvordan<br />
skolegangen <strong>og</strong> skoledagen ser ud i landene, <strong>og</strong> dette får indflydelse på ratioen<br />
(Blatchford, Goldstein, & Mortimore, 1998).<br />
Ifølge oECD er den gennemsnitlige klassekvotient for 15-årige 25 elever<br />
i timerne med det nationale spr<strong>og</strong> (f.eks. dansk i Danmark), men forskellen<br />
mellem de 10 % største klasser <strong>og</strong> de 10 % mindste klasser er på over 10 personer.<br />
Der er således stor forskel på klassestørrelsen oECD-landene imellem,<br />
men ligeledes inden for hvert land er der stor variation. Den gennemsnitlige<br />
klassestørrelse for grundskoleniveauet i oECD-landene er 21,4 elever pr. klasse.<br />
Den gennemsnitlige lærer-elev ratio på grundskoleniveau for oECD-landene<br />
er 16, mens den på ungd<strong>om</strong>sskoleniveau er 14(oECD, 2011).<br />
De ovenstående tal understreger netop, at der er stor forskel på klassekvotient<br />
<strong>og</strong> lærer-elev ratio samt at disse tal ikke kan sammenlignes. Yderligere kan<br />
det være problematisk at træffe konklusioner ud fra lærer-elev ratioen, idet den,<br />
s<strong>om</strong> de ovenstående tal viser, er lavere end den reelle klassestørrelse.<br />
Klassekvotienten på grundskoleniveau <strong>og</strong> i ungd<strong>om</strong>suddannelserne<br />
klassekvotientdebatten <strong>og</strong> dertilhørende forskning i klasser med lavt elevtal<br />
versus klasser med højt elevtal har i høj grad koncentreret sig <strong>om</strong> grundskolen<br />
<strong>og</strong> indskolingen, <strong>og</strong> her, har en lav klassekvotient især har vist sig at have indflydelse<br />
på de akademiske præstationer (Blatchford, Russell, & Brown, 2009).<br />
I modsætning til de fleste projekter <strong>om</strong> klassekvotienter introducerede Californien<br />
med The Morgan-Hart Class size Reduction Act i 1989 en reduktion<br />
15
i klassekvotienten i High school i udvalgte fag (Californian Department of<br />
Education, 2007).<br />
I det engelske projekt CsPAR undersøges <strong>og</strong>så den effekt, s<strong>om</strong> klasser<br />
med lavt elevtal har på klasserumsprocessen på secondary level (Blatchford,<br />
Bassett, & Brown, 2008). Det er således ikke et ukendt fæn<strong>om</strong>en at introducere<br />
reduceret klassekvotient i ungd<strong>om</strong>suddannelsen. Effekten af klassekvotientsreduktionerne<br />
synes at være en anelse forskellige, idet udgangspunktet for læring<br />
er et andet, når klassekvotienten sænkes i en grundskoleklasse i modsætning<br />
til på ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau. Dette skyldes især, at der ved en lav klassekvotient<br />
i de første grundskoleklasser er fokus på at opdrage eleverne til en<br />
undervisnings- <strong>og</strong> skolekultur, s<strong>om</strong> de ikke tidligere har været bekendt med.<br />
I modsætning hertil er klassen på ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau i fokus s<strong>om</strong> en<br />
afgørende faktor for elevens sociale <strong>og</strong> faglige trivsel (Blatchford et al., 2009;<br />
Ulriksen et al., 2009).<br />
Klasserumsprocesser<br />
vi bruger i dette review begrebet klasserumsprocesser s<strong>om</strong> en fælles betegnelse<br />
for alle de interaktioner, der er til stede i et klasserum: lærer-elev, elev-elev, undervisningssituationer,<br />
læringsrelationer, faglige <strong>og</strong> sociale interaktioner. ved at<br />
undersøge disse relationer <strong>og</strong> interaktioner i forbindelse med klassekvotienten,<br />
kan man få et indblik i, hvilken betydning klassestørrelse har på alle de processer,<br />
der er til stede i klasserummet. ved at undersøge <strong>og</strong> observere dynamikken i<br />
en klasse, relationerne, positioneringerne <strong>og</strong> interaktionerne i en klasse på baggrund<br />
af klassestørrelse, vil det være muligt at opnå et større indblik i klassestørrelsens<br />
betydning <strong>og</strong> effekten af en reduktion.<br />
Akademiske præstationer<br />
I dette review bruger vi begrebet Akademiske præstationer. Dette dækker karakterer<br />
fra nationale tests, årlige karaktergennemsnit, eksamener <strong>og</strong> andre lignende<br />
prøver, der tester eleverne. I reviewet inddrages resultater fra undersøgelser,<br />
der både bruger akademiske præstationer <strong>og</strong> andre parametre til at vurdere<br />
effekten af lavere klassekvotienter, liges<strong>om</strong> der inddrages resultater fra undersøgelser,<br />
hvor der kun ses på de akademiske resultater.<br />
16
Metode<br />
Efters<strong>om</strong> det ikke har været intentionen at lave en bred <strong>og</strong> systematisk gennemgang<br />
af alle eksisterende undersøgelser på <strong>om</strong>rådet, har vi udvalgt visse undersøgelser<br />
<strong>og</strong> udeladt andre. Udvælgelseskriterierne for hvilke undersøgelser<br />
der er <strong>om</strong>talt, har været en vurdering af deres validitet <strong>og</strong> volumen samt deres<br />
potentiale for at bidrage til den danske debat.<br />
vi har valgt ikke at lave en detaljeret gennemgang af de enkelte undersøgelsers<br />
metodiske svagheder <strong>og</strong> styrker. Dette er af hensyn til reviewets længde<br />
<strong>og</strong> de ressourcer, der er afsat til projektet. I et større forskningsprojekt ville denne<br />
type overvejelser naturligvis have været nødvendige, men s<strong>om</strong> en undersøgelse,<br />
der lægger op til et forskningsprojekt, har vi vurderet, at kortfattede introduktioner<br />
af hver undersøgelse er passende.<br />
17
KlasseKvotient i usa<br />
Baggrund<br />
For<br />
Csr strategier<br />
op igennem 1990’erne steg antallet af stater, der indførte en reduktion i klassekvotienten.<br />
I alt havde 33 stater i UsA indført lovgivning, der har initieret reduktioner<br />
i klassekvotienten. Reduktionerne har især koncentreret sig <strong>om</strong> klassestørrelsen<br />
i grundskolen (Blatchford et al., 2008). Reduktionerne blev igangsat<br />
både i form af projekter <strong>og</strong> s<strong>om</strong> en del af lovgivningen på uddannelses<strong>om</strong>rådet<br />
på statsniveau heriblandt Tennessee’s Project sTAR (student-Teacher Achievement<br />
Ratio) 1985, Burke County, north Carolina 1990, Wisconsin’s sAGE<br />
Pr<strong>og</strong>ram (student Achievement Guarantee in Education) 1996-97 samt Californiens<br />
Morgan-Hart Class size Reduction Act of 1989 <strong>og</strong> CsR (Class size<br />
Reduction) 1996.<br />
valget af de ovenstående projekter begrundes med, at de hver især har<br />
haft en valid evaluering <strong>og</strong> har haft et evalueringsdesign, s<strong>om</strong> har gjort det muligt<br />
at udtrække brugbar viden. ligeledes er projekterne forholdsvis forskellige i<br />
deres udgangspunkt, men på trods af dette kan resultaterne bidrage med vinkler<br />
til den danske debat.<br />
Projekt STAR<br />
Tennessee påbegyndte i 1985 et 4-årigt projekt af børnehave-, første-, anden-<br />
<strong>og</strong> tredjeklasses klasser på 79 skoler: Projekt sTAR. Elever <strong>og</strong> lærere blev udvalgt<br />
tilfældigt til tre typer klasser: små klasser med 13-17 elever, store klasser<br />
med 22-26 elever med hjælpelærerfunktion <strong>og</strong> store klasser med 22-26 elever<br />
uden hjælpelærer. Alle deltagende skoler skulle have minimum en af hver type<br />
19
klasse for at sikre, at resultatet var retvisende for skolen. I fjerde klasse vendte<br />
alle elever tilbage til klasser med almindelig klassekvotient. ( j. D. Finn, Pannozzo,<br />
& Achilles, 2003).<br />
Evalueringen af projektet viste:<br />
• At elever fra klasser med lav kvotient<br />
klarede sig bemærkelsesværdigt bedre<br />
både i standardiserede tests <strong>og</strong> pensumbaserede<br />
tests. Dette gjaldt både<br />
minoritets- <strong>og</strong> majoritetselever samt<br />
elever fra skoledistrikter i indre by, by<strong>om</strong>råder,<br />
forstæderne samt på landet.<br />
• At den positive effekt ved en lav klassekvotient<br />
var dobbelt så stor for minoritetselever.<br />
• At færre elever fra klasser med lavt elevtal måtte gå klassetrinnet <strong>om</strong>, <strong>og</strong><br />
elever med behov for specialundervisning blev opdaget tidligere.<br />
• Der var ingen signifikant forskel på de akademiske præstationer for elever<br />
i klasser med høj kvotient med en hjælpelærerfunktion i forhold til<br />
de klasser uden.<br />
Der blev følgeforsket på projekt sTAR, især med henblik på at identificere de<br />
langtrækkende virkninger. Evaluering i tiden efter projektets afslutning viste:<br />
• At elever fra klasser med lav klassekvotient i fjerde klasse stadig opnåede<br />
langt bedre akademiske resultater end deres kammerater fra klasser<br />
med høj klassekvotient.<br />
• At elever fra klasser med lav kvotient i fjerde klasse havde en bedre<br />
opførsel end deres kammerater fra klasser med højt elevtal, hvad angår<br />
deltagelse i timerne, opmærks<strong>om</strong>hed <strong>og</strong> fravær af uro.<br />
• At elever fra klasser med lav kvotient havde målbare, men d<strong>og</strong> faldende<br />
bedre akademiske resultater end deres kammerater fra klasser med højt<br />
elevtal helt frem til minimum 8.klasse.<br />
• At et større antal elever fra klasser med lav kvotient t<strong>og</strong> sAT <strong>og</strong> ACT<br />
testen i High school, det vil sige, at der skete en stigning i ambitionen<br />
<strong>om</strong> at starte på College, dette var især gældende for minoritets- <strong>og</strong> sorte<br />
elever ( j. Finn, 2002).<br />
20<br />
Lave<br />
kLassekvotienter<br />
giver dobbeLt<br />
så stor<br />
positiv effekt<br />
for minoritetseLever
Efter projektets afslutning fortsatte Tennessee med elementer fra projektet:<br />
Projekt Challenge, idet de indførte en reduktion i klassekvotienten for de 16<br />
fattigste skoledistrikter, s<strong>om</strong> blev udvalgt på baggrund af den gennemsnitlige<br />
laveste indk<strong>om</strong>st pr indbygger samt det højeste antal elever i det subsidierede<br />
skolefrokost pr<strong>og</strong>ram. Projektet blev evalueret ud fra skolens resultat i de statslige<br />
tests før <strong>og</strong> efter projektet. skoler med lav klassekvotient klarede sig markant<br />
bedre <strong>og</strong> fik en bedre placering på listen, liges<strong>om</strong> der var en reducering af elever<br />
fra klasser med lavt elevtal, s<strong>om</strong> måtte gå deres klasse <strong>om</strong> (Us Department of<br />
Education, 1999).<br />
Burke County, North Carolina<br />
Projektet i Burke County bestod i at reducere klassekvotienten til 15 elever i<br />
første-, anden- <strong>og</strong> tredje klasse. Projektet inkluderede <strong>og</strong>så lærerudvikling <strong>og</strong><br />
sparring, hvilket gør det usikkert at konkludere, <strong>om</strong> resultaterne udelukkende<br />
var forårsaget af den lave klassekvotient. liges<strong>om</strong> ved sTAR-projektet vendte<br />
alle elever tilbage til normalstørrelses klasser i fjerde klasse. Projektet blev evalueret<br />
ved spørgeskemaundersøgelser, observationer i klasserummet, interviews<br />
med lærere, administration <strong>og</strong> forældre samt ved årsprøver i 1., 2. <strong>og</strong> 3. klasse( j.<br />
D. Finn et al., 2003).<br />
Evalueringen af projektet viste:<br />
• At elever i klasser med lav kvotient klarede sig målbart bedre end elever<br />
fra klasser med højt elevtal i både matematik- <strong>og</strong> læsetests.<br />
• At undervisningstid, s<strong>om</strong> blev brugt på instruktion, steg fra 80 % til<br />
86 % i klasser med lav kvotient, mens undervisningstiden s<strong>om</strong> blev<br />
brugt på at opretholde disciplin <strong>og</strong> irettesættelser faldt fra 20 % til 14 %.<br />
• Elever fra klasser med lavt elevtal forsatte med at opnå bedre akademiske<br />
præstationer end elever fra klasser med højt elevtal ved prøver i<br />
fjerde <strong>og</strong> syvende klasse ( j. D. Finn et al., 2003).<br />
SAGE Pr<strong>og</strong>ram<br />
I Wisconsin foregik implementering af klassekvotientsreduktion for skoler i<br />
lavindk<strong>om</strong>stdistrikter gradvist, idet de startede med klassekvotientsreduktioner<br />
for skolernes børnehave- <strong>og</strong> 1.klasser, dernæst for 2. klasser <strong>og</strong> til sidst for<br />
3.klasserne. Målet var en klassestørrelse på 15:1, men der var <strong>og</strong>så forsøg med<br />
klasser, hvor der var 30:2 samt forskellige andre typer klassesammensætninger,<br />
s<strong>om</strong> især skyldtes de lokale- <strong>og</strong> personaleudfordringer, s<strong>om</strong> skolerne oplevede på<br />
21
aggrund af reduktionen i klassekvotienten. Derudover blev der taget initiativ til<br />
indførsel af før- <strong>og</strong> efter skole-aktiviteter samt udarbejdet et andet pensum for<br />
at øge det akademiske niveau. lærerne blev rådgivet, gennemgik efteruddannelse<br />
<strong>og</strong> fik sparring. Man evaluerede projektet ved hjælp af interviews, spørgeskemaer<br />
<strong>og</strong> observationer i klasserummet i både projektklasserne <strong>og</strong> i sammenlignelige<br />
klasse uden klassekvotientsreduktion. Evalueringen lagde sig op<br />
af Projekt sTAR, hvor især minoritetselever opnåede særligt gode resultater i<br />
klasser med lavt elevtal ( j. Finn, 2002; j. D. Finn et al., 2003; Us Department<br />
of Education, 1999).<br />
The Morgan Hart Pr<strong>og</strong>ram, Californien<br />
The Morgan-Hart Class size Reduction Act of 1989: Reduktion i klassekvotienten<br />
på High school. I løbet af 1980’erne blev politikere, administratorer, forældre,<br />
undervisere <strong>og</strong> skatteydere i Californien stadig mere opmærks<strong>om</strong>me på<br />
klassekvotientreduktion s<strong>om</strong> et led i forsøget på at hæve de californiske skoleelevers<br />
akademiske præstationer. På daværende tidspunkt var klassekvotienten<br />
på 30:1, hvilket var højere end de stater, s<strong>om</strong> Californien normalt sammenlignede<br />
sig med. Man valgte derfor at indføre en reduktion i klassekvotienten i<br />
udvalgte fag på High school niveau. The Morgan-Hart Class size Reduction<br />
Act skulle give skolerne et økon<strong>om</strong>isk incitament til at reducere klassestørrelsen<br />
til 20:1, idet der blev givet et økon<strong>om</strong>isk tilskud til hver elev. lovens virkning<br />
blev evalueret ved brug af spørgeskemaer i 1997, <strong>og</strong> det blev konkluderet:<br />
• At elevernes præstation steg s<strong>om</strong> følge af klassekvotientens fald, dette<br />
var særlig markant, når elevtallet var meget lavt (10 eller derunder), men<br />
<strong>og</strong>så bemærkelsesværdigt ved 15-20 elever i en klasse.<br />
• At elever med lav socio-økon<strong>om</strong>isk, andetspr<strong>og</strong>s- <strong>og</strong>/eller minoritetsbaggrund<br />
oplevede endnu bedre akademiske præstationer i klasser med<br />
lavt elevtal end andre.<br />
• At læringsstrategier implementeres hurtigere <strong>og</strong> mere succesfuldt i<br />
klasser med lavt elevtal.<br />
• At reduktioner i klassekvotienter havde positiv effekt på lærernes moral/glæde<br />
<strong>og</strong> tilfredsstillelse med jobbet <strong>og</strong> elevernes attitude.<br />
I 2006-2007 evaluerede man igen, <strong>og</strong> udover en gentagelse af observationerne<br />
fra 1996 fandt man <strong>og</strong>så, at forældrenes tilfredshed med skolen var øget. lærerne<br />
oplevede, at eleverne opførte sig bedre i timerne, der var mindre behov for<br />
22
Læreren<br />
bruger mindre tid<br />
på<br />
irettesætteLser<br />
<strong>og</strong> mere tid på<br />
undervisning når<br />
kLassekvotienten<br />
er Lav<br />
irettesættelser samt at eleverne var bedre forberedte<br />
<strong>og</strong> oftere afleverede hjemmearbejde.<br />
Der var bedre mulighed for at give personlig<br />
feedback. Yderligere oplevede skolerne et fald<br />
i <strong>frafald</strong>sraten, reduceret fravær samt færre tilfælde<br />
med narkotika-/alkoholpåvirkede elever<br />
efter indførelsen af lavere klassekvotient (Californian<br />
Department of Education, 2007).<br />
Efter indførsel af klassekvotientsreduktioner i<br />
High school, besluttede Californien sig for i<br />
1996 ligeledes at gøre n<strong>og</strong>et ved den dårlige<br />
placering i de nationale test, s<strong>om</strong> de californi-<br />
ske grundskoler havde. Dertil k<strong>om</strong> store problemer med overfyldte klasselokaler<br />
s<strong>om</strong> en følge af markant indvandring af familier med børn i skolealderen. Den<br />
gennemsnitlige klassekvotient i Californien var landets højeste på 29 elever. De<br />
mange nye elever krævede mere opmærks<strong>om</strong>hed, idet mange af dem ikke havde<br />
engelsk s<strong>om</strong> modersmål. I tillæg hertil oplevede skolerne, at lærerne var underkvalificerede,<br />
især var det svært at tiltrække dygtige lærere til undervisningen af<br />
elever med engelsk s<strong>om</strong> andetspr<strong>og</strong>.<br />
Efter en meget kort beslutningsproces blev det bestemt at bruge en del<br />
af det statslige overskud på undervisningssektoren. Der blev indført et økon<strong>om</strong>isk<br />
tilskud pr elev i klasser med under 20 elever <strong>og</strong> givet et engangstilskud pr.<br />
nyrenoveret klasselokale. Tilskuddene var uafhængigt af skoledistriktets placering,<br />
elevernes sammensætning eller elevernes socio-økon<strong>om</strong>iske status. Denne<br />
”one-size-fits-all” politik er retrospektivt det modsatte af, hvad der var ønsket,<br />
idet der her ikke blev fokuseret på de skoler, der havde behov for det ekstra tilskud<br />
til at afhjælpe de akademiske udfordringer s<strong>om</strong> ikke-engelsk talende elever,<br />
høj klassekvotient, lav socio-økon<strong>om</strong>isk baggrund samt finansielle udfordringer<br />
udgjorde.<br />
lovens indførelse medførte et akut behov for nye klasselokaler samt en<br />
øget mangel på kvalificerede lærere, dette var især tilfældet i fattige skoledistrikter,<br />
hvilket medførte yderligere kvalitetsforringelser af undervisningen for de<br />
elever, der havde det største behov for reformen. På trods af mange opstartsvanskeligheder<br />
oplevede skolerne en forbedring i elevernes akademiske præstationer<br />
(CsR Research Consortium, 2002).<br />
23
Opsummering<br />
Projekterne s<strong>om</strong> er gennemgået i det foregående<br />
afsnit spænder fra forsøgsprojekter til<br />
statslige undervisningsinitiativer (Californien),<br />
mens andre kun <strong>om</strong>handler enkelte <strong>om</strong>råder<br />
(Burke County) enten udvalgt på baggrund<br />
af socio-økon<strong>om</strong>isk status (Wisconsin)<br />
eller tilfældigt udvalgt (Tennessee). Ud fra<br />
projekternes evalueringer kan vi konkludere:<br />
• At klassekvotientsreduktioner medfører<br />
bedre akademiske præstationer<br />
for elever med minoritets- <strong>og</strong> lav<br />
socio-økon<strong>om</strong>isk baggrund. Det er<br />
især elever på grundskoleniveau, men<br />
<strong>og</strong>så elever på ungd<strong>om</strong>suddannelses-<br />
niveau s<strong>om</strong> opnår bedre akademiske præstationer. Betydningen af<br />
klassekvotientsreduktionen er vedvarende <strong>og</strong>så efter at klassekvotienten<br />
stiger igen.<br />
• At klassekvotientsreduktioner kan forårsage praktiske udfordringer, hvis<br />
de implementeres for hurtigt, eks. i form af personale- <strong>og</strong> lokalemangel.<br />
• At der er uenighed <strong>om</strong>kring, hvor lavt elevtallet skal være for, at en<br />
klasse kan betragtes s<strong>om</strong> havende en lav klassekvotient, men at tallet<br />
ofte er på 15-20 elever.<br />
• At sparring, lærerudvikling <strong>og</strong> rådgivning af lærerne <strong>og</strong> de rette pædag<strong>og</strong>iske<br />
metoder kan være en medvirkende årsag til stigende akademiske<br />
præstationer ved en klassekvotientsreduktion. Det kan være fremhævende<br />
for potentialet ved en reduktion.<br />
• At der er øget mulighed for at opdage elevers behov for speciel undervisning<br />
<strong>og</strong> færre elever, der må gå et klassetrin <strong>om</strong> på grundskoleniveau.<br />
• At der ved klassekvotientsreduktion på secondary level/high schools<br />
opleves: færre tilfælde af <strong>frafald</strong>, faldende fraværsprocenter <strong>og</strong> at tilfælde<br />
med <strong>frafald</strong>struet adfærd mindskes.<br />
I det k<strong>om</strong>mende afsnit vil England <strong>og</strong> projektet CsPAR være i fokus, CsPAR<br />
er et stort forskningsprojekt, hvor elevernes opførsel i klassen, samt de mange<br />
relationer i klasserummet, observeres <strong>og</strong> undersøges. Fokus for projektet er klassekvotientens<br />
betydning for eleverne <strong>og</strong> klasserumsprocesserne.<br />
24<br />
I klasser med<br />
lav kvotIent<br />
forbedrer elever<br />
med lav<br />
socIo økon<strong>om</strong>Isk-<br />
<strong>og</strong><br />
andetspr<strong>og</strong>sbaggrund<br />
deres akademIske<br />
præstatIoner<br />
mere end<br />
andre elever
KlasseKvotient i england<br />
Baggrund<br />
For<br />
Csr strategier<br />
Baggrunden for den engelske debat <strong>om</strong> en reduktion i klassekvotienten udspringer<br />
af den forholdsvis høje gennemsnitlige klassekvotient, s<strong>om</strong> har været til<br />
stede især på de engelske grundskoler, men ligeledes på ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau.<br />
Den gennemsnitlige klassekvotient i grundskolen i England var i 1996 på<br />
27,5. Dette tal var steget siden 1987 fra 25,8 elever pr. klasse. Yderligere var sket<br />
en stigning i antal klasser med mere end 30 elever, idet der i 1987 var 20.6 % af<br />
de engelske klasser der havde 31 elever eller derover, dette tal var i 1996 på 27.1<br />
%. (Blatchford, Goldstein & Mortimore, 1998). Den gennemsnitlige klassekvotient<br />
på secondary level i 1996 var på 21,9, dette var en lille stigning på 0,9 elev<br />
siden 1987. over halvdelen af klasserne havde mellem 21 -30 elever, mens 6.2<br />
% af klasserne havde over 31 elever eller derover (Blatchford et al., 1998).<br />
De høje klassekvotienter for grundskolen var blandt andet fokus for<br />
debatten sammen med de konsekvenser for undervisningskvaliteten, elevernes<br />
akademiske præstation samt læringsmiljøet s<strong>om</strong> de høje klassekvotienter<br />
blev tillagt. Dette resulterede i en undervisningspolitik, hvor man s<strong>om</strong> n<strong>og</strong>et<br />
nyt indførte et klasseloft på grundskoleniveau, s<strong>om</strong> blev sat til 30. samtidig<br />
hermed oprettede man et forskningspr<strong>og</strong>ram: the Class size and Pupil Adult<br />
Ratio (CsPAR), s<strong>om</strong> skulle undersøge klasserumsprocesser <strong>og</strong> klassestørrelser<br />
(Blatchford et al., 2008). Ifølge oECD var klassekvotienten i England i 2009<br />
på grundskoleniveau på 25 elever, mens den gennemsnitlige klassekvotient for<br />
de 15-årige i nationalspr<strong>og</strong>sklasserne ligeledes ver på 25 elever, med et spænd fra<br />
17 elever i de klasser med den laveste kvotient til 30 i de klasser med den højeste<br />
kvotient (oECD, 2011).<br />
25
CSPAR<br />
Fokus for dette forskningspr<strong>og</strong>ram var blandt andet at observere elever <strong>og</strong> læreres<br />
opførsel i klasser med lavt elevtal for at determinere, hvordan klassestørrelse<br />
påvirker social <strong>og</strong> faglig opførsel samt læringsrelationen <strong>og</strong> de akademiske præstationer.<br />
Metoden, der blev brugt til at iagttage elever <strong>og</strong> lærere, bestod i at observatører<br />
brugte 10 sekunders observationsblokke med 20 sekunders intervaller<br />
imellem. observatørerne fulgte udvalgte elever <strong>og</strong> deres handlinger eller mangel<br />
på samme, <strong>og</strong> disse blev kategoriseret ud fra en række handlingsparametre. Man<br />
observerede 4 elever fra hver testklasse, to af disse var elever, s<strong>om</strong> var vurderet<br />
s<strong>om</strong> b<strong>og</strong>ligt svage (med behov for faglig hjælp i varierende grad), <strong>og</strong> de to andre<br />
var almindelige elever. Denne metode gjorde det muligt for forskerne at få et<br />
mere detaljeret billede af elevernes handlingsmønstre.<br />
En af undersøgelsens konklusioner var, at der for ”low attaining” elever på<br />
”secondary level”, skete et fald på 10 procentpoint i deres ”on task” opførsel ved<br />
en fordobling af antallet af elever i en klasse fra 15 til 30 elever. I forbindelse<br />
med ”off task” opførsel steg denne med 40 % for gruppen af ”low attaining”<br />
elever. Denne gruppe elever var således i særlig grad påvirket af klassestørrelsen,<br />
idet deres ”off task” opførsel blev væsentligt lavere i klasser med lav kvotient i<br />
modsætning til klasser med højt elevtal. ligeledes viste observationerne, at den<br />
direkte kontakt <strong>og</strong> interaktion mellem lærer <strong>og</strong> elev skete to til tre gange oftere,<br />
når elevtallet var på 15 i forhold til klasser med 30 elever. Det var uden betydning,<br />
<strong>om</strong> det var på grundskole eller ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau. Dette understøttede<br />
den påstand <strong>og</strong> holdning, s<strong>om</strong> lærere ofte er fortalere for: at der i klasser<br />
med lavt elevtal er mere tid til den enkelte elev <strong>og</strong> bedre mulighed for dial<strong>og</strong>.<br />
I modsætning hertil viste observationerne, at der i klasser med høj kvotient<br />
blev brugt mere tid på klasseundervisning, altså at læreren brugte mere tid<br />
på instruktion, besvarelse af spørgsmål <strong>og</strong> formidling af viden på klasseplan <strong>og</strong><br />
deraf følgende en højere grad af elev-passivitet. Udover den højere grad af ”off<br />
task” opførsel af ”low attaining” elever <strong>og</strong> højere grad af klasseundervisning var<br />
der <strong>og</strong>så en højere grad af indgriben fra lærerens side, hvor denne elevgruppe<br />
blev irettesat af læreren. Uroen, s<strong>om</strong> elevernes ”off taks” opførsel medførte, resulterede<br />
i en højere grad af irettesættelse fra læreren <strong>og</strong>så sammenlignet med<br />
samme type opførsel i mindre klasser (Blatchford, Edmonds, & Martin, 2003).<br />
sammenfaldende med den øgede klasseundervisning <strong>og</strong> faldende dial<strong>og</strong><br />
imellem lærer <strong>og</strong> elev, steg interaktionen eleverne imellem i klasser med høj<br />
kvotient, dette gjaldt både den positive <strong>og</strong> negative form for interaktion (on eller<br />
off task opførsel).<br />
26
”Low attaining”<br />
eLever i<br />
ungd<strong>om</strong>suddanneLserne<br />
deLtager mere<br />
når<br />
kLassekvotienten<br />
sænkes<br />
På trods af tesen <strong>om</strong>, at der er størst<br />
effekt af en lav klassekvotient i grundskolen,<br />
viste observationerne, at dette ikke er tilfældet<br />
for de svageste elever; idet ”low attaining”<br />
elever på ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau havde<br />
væsentlig større muligheder for at deltage <strong>og</strong><br />
få individuel samt dial<strong>og</strong>orienteret undervisning<br />
liges<strong>om</strong> risikoen for at være ”off task”<br />
mindskes markant i klasser med lav kvotient<br />
(Blatchford et al., 2008).<br />
observationerne <strong>og</strong> analysen kunne ikke<br />
give et billede af, <strong>om</strong> klassestør- relse havde en effekt på elevernes akademiske<br />
resultater. Det var ikke muligt ud fra resultaterne at give svar på dette, men derimod<br />
var det muligt at konkludere på, hvordan klassestørrelsen havde indflydelse<br />
på undervisningssituationen. Det konkluderes, at den effekt s<strong>om</strong> klassestørrelsen<br />
havde på elevernes deltagelsesniveau, deres evne til at forblive koncentrerede<br />
<strong>og</strong> ”on task” samt muligheden for dial<strong>og</strong>orienteret undervisning <strong>og</strong> individuel<br />
instruktion var langt højere i klasser med lavt elevtal end i klasser med højt elevtal.<br />
Alle disse forhold er kerne-elementer i elevernes læring.<br />
Undersøgelsen peger på, at vi i alle lande bør overveje, hvilken form for<br />
undervisning, vi ønsker, der skal gives, <strong>og</strong> hvilke k<strong>om</strong>petencer eleven skal have<br />
med sig efter endt skolegang, <strong>og</strong> at dette bør sættes i relation til klassekvotienten.<br />
(Blatchford et al., 2008).<br />
Der har i tidligere projekter været fokus på effekten af en reduktion i klassekvotienten<br />
for grundskoleelever, men konklusionerne fra CsPAR viser, at det <strong>og</strong>så<br />
kan give positive resultater for ungd<strong>om</strong>suddannelseselever. At det især er b<strong>og</strong>ligt<br />
svage elever, der oplever positive forbedringer, får forskerne til at anbefale, at<br />
man især kan fokusere de lave klassekvotienter på svage elever. Disse elever, især,<br />
opnår positive resultater i form af større koncentration <strong>om</strong> de stillede opgaver,<br />
mere opmærks<strong>om</strong>hed <strong>og</strong> mulighed for individuel vejledning, bedre dial<strong>og</strong>isk<br />
undervisning <strong>og</strong> instruktion samt mindre ”off task” opførsel <strong>og</strong> irettesættelser i<br />
forbindelse hermed (Blatchford et al., 2008).<br />
Forskerne fandt i dette studie <strong>og</strong>så ud af, at ikke alle lærere tilrettelagde<br />
deres undervisning godt nok efter, hvad der var den bedste undervisningsform i<br />
forhold til klassens størrelse. Derved udnyttede de ikke, at der i små klasser var<br />
27
større mulighed for individualiseret undervisning i modsætning til klasseundervisning<br />
<strong>og</strong> forelæsningsmetoder. Der kan i den forbindelse argumenteres for, at<br />
lærerne kan have behov for en bedre målretning af undervisning alt efter klassestørrelse,<br />
<strong>og</strong> at der ved brugen af de rette undervisningsmetoder opnås det bedste<br />
resultat ud fra forholdene. På denne måde er det muligt at maksimere elevens<br />
udbytte af undervisningen <strong>og</strong> muligvis aktivere et ubrugt læringspotentiale.<br />
Det er en fordel for elevernes læringspotentiale at undgå alt for lange<br />
perioder med passiv tilstedeværelse i klassen, imens læreren forelæser, idet der<br />
derved er risiko for, at især ”low attaining” elever distraheres <strong>og</strong> laver ”off task”<br />
aktiviteter. Det anbefales, at der i klasser med både højt <strong>og</strong> lavt elevtal arbejdes<br />
på at bruge mange forskellige undervisningsformer, således at der i de små klasser<br />
ikke kun forek<strong>om</strong>mer individuel vejledning, men <strong>og</strong>så gruppearbejde, forelæsning<br />
<strong>og</strong> formidling osv. (Blatchford et al., 2008).<br />
Opsummering<br />
Høje klassekvotienter i England var årsagen til, at man igangsatte CsPAR<br />
forskningsprojektet, hvor især læringsrelationerne, klasserumsprocesserne samt<br />
relationerne imellem læreren <strong>og</strong> eleven samt elev/elev relationen undersøges i<br />
forhold til klassekvotient. Det fremgår af det ovenstående, at der ved lav klassekvotient<br />
er mulighed for at få socialiseret eleverne i de første grundskoleklasser<br />
ind i en skolekultur, hvorved læring fremadrettet har bedre vilkår.<br />
Yderligere observerede forskerne, at b<strong>og</strong>ligt svage elever havde<br />
sværere ved at bevare koncentrationen i klasser med højt elevtal hvilket medførte<br />
uro. observationerne viste ligeledes, at det er afgørende for udviklingen<br />
af elevernes k<strong>om</strong>petencer, at undervisningen tilpasses klassestørrelsen <strong>og</strong> her<br />
kan varierende klassestørrelser give mulighed for at opøve elevernes k<strong>om</strong>petencer.<br />
Afveksling i undervisningsformen <strong>og</strong> en langt mere målrettet tilpasning af<br />
undervisningsformen til klassestørrelsen <strong>og</strong> ønsket læringsresultat synes her at<br />
være nøgleordene. Det er interessant at notere sig, at efteruddannelse i, hvilke<br />
læringsmetoder <strong>og</strong> typer af undervisningstilrettelæggelse der giver optimal læring<br />
i relation til klassestørrelse, muligvis vil kunne bruges til at højne elevernes<br />
læringsudbytte.<br />
28
Klasse<br />
Kvotient<br />
i<br />
norden<br />
vi vender nu blikket mod de nordiske lande, nærmere bestemt norge <strong>og</strong> sverige.<br />
I det følgende vil debatten i de to lande blive belyst, idet den indeholder en<br />
del af de elementer der <strong>og</strong>så er til stede i Danmark i relation til klassekvotient,<br />
lærerkvalitet, uddannelseskvalitet, læringsrelationer <strong>og</strong> ressourceallokering.<br />
Ressourceforbrug- <strong>og</strong> udnyttelse<br />
Debatten er blevet initieret af de to landes placering i PIsA målingerne, hvor<br />
der i begge lande udtrykkes bekymring for elevernes manglende kundskaber <strong>og</strong><br />
niveau sammenlignet med andre lande. Diskussionen er central i en økon<strong>om</strong>isk<br />
krisetid, idet der er et ønske <strong>om</strong> at få klarhed over, hvor de begrænsede ressourcer<br />
bruges, <strong>og</strong> hvad der skal prioriteres, når ikke alt kan støttes (Gustafsson &<br />
Myrberg, 2002; Utdanningsforbundet, 2011).<br />
I sverige har skolesystemet gennemgået en decentralisering <strong>og</strong> en overgang<br />
fra regelstyring til mål- <strong>og</strong> resultatstyring i løbet af 1990’erne; dette har<br />
medført et stadigt stigende behov for øget viden <strong>om</strong> sammenhængen mellem<br />
ressourceallokering <strong>og</strong> akademiske præstationer. Højere grad af valgfrihed i skolevalg<br />
for eleverne har forårsaget en øget konkurrence på skole<strong>om</strong>rådet <strong>og</strong> skabt<br />
et behov for øget viden <strong>om</strong> effekterne af både ressourcefordeling <strong>og</strong> ressourceudnyttelse<br />
(Gustafsson & Myrberg, 2002). Der ses bl.a. på lærerressourcer i<br />
relation til klassekvotienter, idet lærerlønningerne udgør en høj andel af udgifterne<br />
på uddannelses<strong>om</strong>rådet. Det bliver derved interessant for skolerne at have<br />
maksimalt antal elever pr. lærer for maksimal udnyttelse af lærerressourcerne.<br />
29
Klassekvotient <strong>og</strong> klasseloft i Sverige<br />
klassekvotienten for nationalspr<strong>og</strong>slektionerne for de 15-årige (2009) i norge<br />
<strong>og</strong> sverige er gennemsnitligt på henholdsvis 24 <strong>og</strong> 21 elever, mens forskellen<br />
mellem de 10 % største <strong>og</strong> 10 % mindste klasser er på 15 elever i norge <strong>og</strong> 10<br />
elever i sverige. For Danmarks vedk<strong>om</strong>mende er den gennemsnitlige klassekvotient<br />
20, med et spænd på 9 elever (oECD, 2011).<br />
I sverige har man haft klasseloft på både grundskole- <strong>og</strong> ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau,<br />
loftet har været svingende, men har siden 1962 ligget fast på 25<br />
elever i de yngste klasser i grundskolen <strong>og</strong> 30 i de ældste klasser af grundskolen<br />
<strong>og</strong> på ungd<strong>om</strong>suddannelserne. Reglen betyder, at klassen bliver delt, når der er<br />
henholdsvis 26 eller 31 elever (Fredriksson, ockert, & oosterbeek, 2011).<br />
Forskning i langtrækkende konsekvenser af klassekvotientloftet<br />
klassekvotientsloftet har eksisteret så længe, at man har kunnet forske i de langtrækkende<br />
resultater af forskellen mellem klasser med højt <strong>og</strong> lavt elevtal. Årsagen<br />
hertil er, at man ved at dele klasserne ved nr. 26/31 elev opnår forskellige<br />
størrelser klasser s<strong>om</strong> er skabt på tilfældig baggrund. Frederiksson, ockert &<br />
oosterbeek har undersøgt en lav klassekvotient i 4. -6. klasses indvirkning på<br />
resultaterne ved test af de k<strong>og</strong>nitive evner i 13 års alderen, de nationale test i<br />
svensk, matematik <strong>og</strong> engelsk i 16 års alderen, uddannelsesniveau samt lønindk<strong>om</strong>sten<br />
s<strong>om</strong> 27 til 42-årig. Man har undersøgt følgende årgange: 10 % af årgang<br />
1967, 1972 <strong>og</strong> 1982 samt 5 % af årgang 1977. løn <strong>og</strong> indk<strong>om</strong>stniveau for<br />
eleverne er undersøgt i 2007-09 mens uddannelsesniveauet er blevet undersøgt<br />
i 2009 (Fredriksson, oosterbeek, & Öckert, 2012). Der har tidligere været følgeforsket<br />
på de langtrækkende effekter af klassekvotientsreduktion i forbindelse<br />
med sTAR projektet, men effekterne har ikke kunnet spores så langt frem, idet<br />
sTAR først blev startet i 1985, i modsætning hertil er data fra sverige unikt på<br />
baggrund af deres klasseloft s<strong>om</strong> har eksisteret siden 1962.<br />
klasseloftet fungerer på en sådan måde, at der på en skole med<br />
en 4. klasses årgang med 30 elever kun er behov for en klasse/et spor, så snart<br />
antallet af elever overstiger 30 deles klassen <strong>og</strong> den gennemsnitlige klassekvotient<br />
bliver ved 31 elever på årgangen på 15,5 elev, det samme er gældende, når<br />
elevantallet overstiger 60, da bliver klassekvotientsgennemsnittet ved 61 elever<br />
på årgangen 20,3 fordi der opstår 3 klasser. Reglen <strong>om</strong> klasseloftet betyder,<br />
således at der kan være meget stor forskel på klassekvotienten alt afhængigt<br />
af, hvor mange elever der er på en årgang. (Fredriksson et al., 2012). For at<br />
undgå alt for store forskelle skete der en fordeling af elever på skolerne in-<br />
30
Lavere<br />
kLassekvotienter<br />
giver bedre<br />
muLighed for:<br />
- individueL instruktion<br />
- instruktion af<br />
høj kvaLitet<br />
- innovation<br />
undervisning<br />
- at engagere <strong>og</strong><br />
inddrage eLeverne<br />
i undervisningen<br />
den for hvert skoledistrikt. skoledistrikternes<br />
grænser var faste <strong>og</strong> afmålt på baggrund af<br />
reglen <strong>om</strong> en overk<strong>om</strong>melig afstand til det<br />
enkelte barns skole (Fredriksson et al., 2011).<br />
konklusionerne fra Fredrikson et als<br />
undersøgelse er, at der ved blot en klassekvotientsreduktion<br />
på 5 elever ses en forbedring<br />
på 10 % i resultaterne ved de k<strong>og</strong>nitive test i<br />
13 års alderen <strong>og</strong> en forbedring på 9,9 % ved<br />
de nationale test i 16 års alderen. For lønniveauet<br />
sker der en forbedring på 3,4 %, mens<br />
sandsynligheden for en universitetseksamen<br />
er 2,8 % højere. I modsætning til andre undersøgelser<br />
<strong>og</strong> projekter var effekten særlig<br />
høj for elever med en familiebaggrund med<br />
høj indk<strong>om</strong>st <strong>og</strong> højt uddannelsesniveau.<br />
kun i den k<strong>og</strong>nitive test i 13 års alderen er<br />
der en højere procentvis forbedring for elever<br />
fra en lav socio-økon<strong>om</strong>isk baggrund, men<br />
kun på 0,6 procentpoint (Fredriksson et al.,<br />
2012).<br />
Fleksibelt klasseloft i Norge – <strong>og</strong> stigning i klassekvotienten<br />
I norge har situationen været lidt anderledes, idet man i 2003 gik fra at have et<br />
klassekvotientloft til nu at operere med begrebet ”pedag<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> sikkerhetsmessig<br />
forsvarlig størrelse”, dette giver skolerne større fleksibilitet i organiseringen<br />
af skolerne <strong>og</strong> ressourceforbruget. konsekvensen har d<strong>og</strong> været, at der er sket<br />
en langs<strong>om</strong> stigning i klassestørrelsen, <strong>og</strong> at denne nu er højere end n<strong>og</strong>ensinde.<br />
For skoleåret 2010/2011 gjaldt det, at ca. 25 % af alle grundskoleelever gik i<br />
klasser med mere end 25 elever, i 2000 gjaldt dette kun for 10 % af eleverne.<br />
Fjernelsen af klasseloftet har medført en diskussion af behovet for en grænse<br />
for, hvor høj lærer-elev ratioen må være, hvor højt denne skal sættes samt <strong>om</strong> de<br />
øgede ressourcer til at indføre dette kan bruges på anden vis (Utdanningsforbundet,<br />
2011).<br />
32
Norske <strong>og</strong> danske undersøgelser<br />
Der har særligt været fokus på de første år i grundskolen i de norske undersøgelsers<br />
af små klassers betydning for eleverne i norge Undersøgelserne har været<br />
udført på baggrund af eksisterende forhold <strong>og</strong> tal; der har således ikke været<br />
et eksperimentelt projekt, s<strong>om</strong> i England <strong>og</strong> UsA. Resultaterne af de norske<br />
undersøgelser lægger sig d<strong>og</strong> op af sTAR projektets konklusioner: At det især<br />
er elever med uddannelsesfremmed baggrund, der har det største udbytte af en<br />
lav klassekvotient samt at det især er i de første klasser på grundskoleniveau, at<br />
en lav klassekvotient giver væsentlige resultater (Utdanningsforbundet, 2011).<br />
leuven, oosterbeek & Rønning har ligeledes gennemført en undersøgelse<br />
af klassekvotientens indflydelse på norske elevers akademiske præstationer<br />
i ”lower secondary level”. Undersøgelsen er en statistisk undersøgelse foretaget<br />
på baggrund af administrative databaser <strong>og</strong> udgøres af to årganges resultater i de<br />
nationale test for skoleårene 2001/02 <strong>og</strong> 2002/03.<br />
konklusionen fra deres studie er, at effekten af en reduktion i klassekvotienten<br />
ikke har n<strong>og</strong>en betydning for elevernes akademiske præstationer, uanset<br />
hvilke forbehold, der opstilles: køn, alder <strong>og</strong> baggrund. (leuven & oosterbeek,<br />
2008). En lignende undersøgelse eksisterer med dansk fortegn, idet UnI C i<br />
august 2011 gennemførte en statistisk kørsel over sammenhængen mellem klassekvotient<br />
<strong>og</strong> karakterer samt <strong>frafald</strong>sprocent. I undersøgelsen var der ingen signifikant<br />
sammenhæng mellem en lav kvotient <strong>og</strong> et højere karaktergennemsnit<br />
eller en lav <strong>frafald</strong>sprocent. (Bech, Mette, & Hornbek, 2011)<br />
leuven et al argumenterer for, at årsagen til, at der er uenighed <strong>om</strong>kring betydningen<br />
af klassekvotientsreduktion for eleverne akademiske præstationer<br />
skyldes, at det ikke nødvendigvis er muligt at uddrage universelle standarder <strong>og</strong><br />
sandheder <strong>om</strong> klassekvotientsreduktion. Årsagen hertil er ifølge leuven et al, at<br />
der er mange faktorer, der spiller ind, s<strong>om</strong> kan have en effekt på resultaterne af<br />
en reduktion i klassekvotienten: lærerkvalitet, undervisningskvalitet, tilpassede<br />
undervisningsformer i forhold til klassestørrelse, forældreengagement i deres<br />
børns uddannelse ved store klasser <strong>og</strong> manglende engagement ved små klasser,<br />
forskelle i skolepolitikker, differentierede støtteforanstaltninger til b<strong>og</strong>ligt svage<br />
elever <strong>og</strong> lignende faktorer (leuven & oosterbeek, 2008; Utdanningsforbundet,<br />
2011).<br />
I forlængelse heraf kan der være mange årsager til, at der opstår klasser<br />
med lav kvotient, idet skoler kan vælge at samle b<strong>og</strong>ligt svage elever i en klasse<br />
med en lav kvotient, forældre kan vælge at flytte deres børn på baggrund af<br />
33
dårlig undervisningskvalitet, skolekultur, manglende opbakning til læreren <strong>og</strong><br />
lignende. Det er således ikke muligt ud fra statistiske optegnelser at se, hvordan<br />
klassesammensætningen er, <strong>og</strong> hvad der er årsag til klassens lave eller høje kvotient<br />
(Heinesen, skyt nielsen, & smith, 2010). Derved kan konklusioner fra<br />
den type kørsler kun konkludere ud fra de registrerede tal, der eksisterer uden at<br />
give et indblik i årsagerne bag en lav eller høj klassekvotient. konklusioner fra<br />
denne type undersøgelser, kan derfor overse vigtige forhold <strong>og</strong> pointer, <strong>og</strong> det er<br />
ikke muligt at afvise <strong>om</strong> en lav klassekvotient har effekt udelukkende på dette<br />
grundlag.<br />
Valgfagsundersøgelse fra Danmark<br />
I Danmark har Eskil Heinesen undersøgt klassekvotienten i valgfaget: Fransk<br />
for eleverne i 7. – 9. klasse <strong>og</strong> dets effekt på afgangseksamens karakterer i 9.<br />
klasse. Denne undersøgelse er bemærkelsesværdig, idet det er valgfagsklassen <strong>og</strong><br />
ikke stamklassen, der undersøges. klassekvotienten er herved ikke umiddelbart<br />
et udtryk for kvaliteten af skolens undervisning, akademiske niveau eller fordelingen<br />
af b<strong>og</strong>ligt svage <strong>og</strong> stærke elever, men derimod blot et udtryk for elevens<br />
valg af fransk s<strong>om</strong> andet fremmedspr<strong>og</strong> i modsætning til tysk.<br />
Heinesen argumenterer for, at klassekvotienten i stamklassen påvirkes<br />
af de ovenstående faktorer, <strong>og</strong> at et skoleskift kan blive resultatet, hvis disse<br />
ikke stemmer overens med forældrenes forventninger til deres børns skolegang.<br />
Dette er d<strong>og</strong> ikke tilfældet ved valgfagsundervisningen, hvis resten af undervisningen<br />
er tilfredsstillende, idet valgfaget kun udgør en mindre del af skolegangen<br />
(Heinesen, 2010).<br />
konklusionen fra Heinesens undersøgelse lægger sig op af resultaterne<br />
fra sTAR projektet <strong>og</strong> det fremgår, at det især er b<strong>og</strong>ligt svage elever, drenge<br />
eller elever, hvis mor kun har grundskoleuddannelsen s<strong>om</strong> højeste uddannelsesniveau,<br />
der opnår det højeste udbytte af effekten af en lav klassekvotient (Heinesen,<br />
2010; Utdanningsforbundet, 2011).<br />
Opsummering<br />
Debatten i norge <strong>og</strong> sverige <strong>om</strong> klassekvotient, undervisningskvalitet <strong>og</strong> elevernes<br />
akademiske niveau minder på mange <strong>om</strong>råder <strong>om</strong> debatten i Danmark.<br />
liges<strong>om</strong> i Danmark har forskningen i norge <strong>og</strong> sverige koncentreret sig <strong>om</strong><br />
statistisk materiale <strong>og</strong> undersøgelser af konkrete klassekvotienters effekt, i modsætning<br />
til UsA hvor der i løbet af 1980’erne <strong>og</strong> 1990’erne har været adskillige<br />
eksperimentelle projekter <strong>om</strong> klassestørrelse.<br />
34
I sverige har der eksisteret et klasseloft siden 1962 <strong>og</strong> derfor, har det været<br />
muligt at forske i de langtrækkende konsekvenser ved forskellige klassestørrelser.<br />
Frederiksson, ockert & oosterbeek konkluderer, at en lav klassekvotient<br />
har positiv betydning for løn- <strong>og</strong> indk<strong>om</strong>stniveau samt uddannelsesniveau, men<br />
at det især er de b<strong>og</strong>ligt stærke elever, der opnår fordele ved en lav klassekvotient.<br />
Dette er overraskende, idet flere andre projekter har konkluderet, at det især er<br />
b<strong>og</strong>ligt svage elever, der kan drage fordel af en lav klassekvotient.<br />
norge har i modsætning til sverige siden 2003 haft mulighed for fleksible<br />
klassestørrelser, dette har d<strong>og</strong> betydet en stigning i klassestørrelsen. norske<br />
undersøgelser <strong>om</strong> klassestørrelsernes betydning for det akademiske niveau er<br />
liges<strong>om</strong> i andre lande divergerende. særligt leuven, oosterbeek & Rønnings<br />
undersøgelse, s<strong>om</strong> tager udgangspunkt i statistisk materiale fra de nationale test<br />
for to årgange, er interessant. Denne undersøgelses datamateriale <strong>og</strong> konklusioner<br />
er sammenlignelige med den danske UnI C analyse af klassekvotient <strong>og</strong><br />
karaktergennemsnit.<br />
Begge undersøgelser konkluderer, at der ikke er en positiv sammenhæng<br />
mellem en lav klassekvotient <strong>og</strong> forbedrede akademiske præstationer. Ifølge<br />
leuven et al, kan det være svært at udpege universelle målestandarder for lavere<br />
klassekvotienters direkte aflæselige effekt i akademiske præstationer. Der<br />
er mange forhold, der spiller ind på præstationerne <strong>og</strong> man kan med fordel derfor<br />
inddrage langt flere måleparametre. Der er, ifølge forskerne, en tendens til<br />
at undersøgelser, der baserer sig på gennemsnitlige måleparametre <strong>og</strong> statistisk<br />
materiale, ikke fanger k<strong>om</strong>pleksiteten i undervisnings- <strong>og</strong> læringsforhold <strong>og</strong> at<br />
de konkluderer på et forsimplet grundlag.<br />
Heinesens undersøgelse af valgfagsklassekvotienter <strong>og</strong> karakterer i danske<br />
9. klasser er ligeledes en statistisk undersøgelse, men i modsætning til UnI<br />
C <strong>og</strong> leuven et als undersøgelser, er der her tale <strong>om</strong> forskning i valgfagsklasser.<br />
Det er således muligt at undgå de problematikker, s<strong>om</strong> kan opstå ved udelukkende<br />
at bruge statistisk materiale, idet valgfagsklassen, ifølge undersøgelsen,<br />
ikke i samme grad er påvirket af de generelle skole- <strong>og</strong> undervisningsfaktorer<br />
s<strong>om</strong> ellers kan spille ind i de obligatoriske stamklasser. Heinesens undersøgelse<br />
bekræfter de amerikanske projekters konklusioner, idet det observeres, at der er<br />
forbedringer i de akademiske præstationer ved lav klassekvotient, <strong>og</strong> at det især<br />
er drenge, elever med minoritetsbaggrund eller elever s<strong>om</strong> er b<strong>og</strong>ligt svage, s<strong>om</strong><br />
kan drage fordel af en lav klassekvotient.<br />
35
Klasse<br />
Kvotient<br />
deBatten<br />
ude s<strong>om</strong> hjemme<br />
I diskussionen af klassekvotient er det ikke vanskeligt at finde argumenter <strong>og</strong><br />
forskning, der støtter både små <strong>og</strong> store klasser. Adskillige studier viser, at en<br />
lav klassekvotient medfører bedre akademiske præstationer for både svage <strong>og</strong><br />
stærke elever <strong>og</strong> især de yngre elever med lav socio-økon<strong>om</strong>isk eller minoritetsbaggrund<br />
( j. D. Finn et al., 2003; krueger & Whitmore, 2001). ligeledes er der<br />
undersøgelser, der argumenterer for, at det ikke er muligt at sætte lighedstegn<br />
mellem en lav klassekvotient <strong>og</strong> bedre akademiske præstationer (Hanushek,<br />
1999; leuven & oosterbeek, 2008). Det er værd at notere sig, at reviewet her viser<br />
en tendens til, at store forskningsundersøgelser s<strong>om</strong> er mere kvalitativt funderet<br />
peger på en lang række positive konsekvenser af at sænke klassekvotienter.<br />
Den danske debat <strong>om</strong> betydningen af klassekvotienter afviger i alt væsentligt<br />
ikke fra andre landes debat. Det er en debat, s<strong>om</strong> fokuserer på den forskningsmæssige<br />
uenighed på <strong>om</strong>rådet, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> kan synes unuanceret <strong>og</strong> præget af<br />
normative værdier <strong>og</strong> holdninger til undervisningssystemet.<br />
På listen over de positive effekter ved en lav klassekvotient finder vi: Bedre<br />
mulighed for individuel instruktion, instruktion af høj kvalitet, bedre muligheder<br />
for innovativ undervisning <strong>og</strong> elevcentreret undervisning, bedre lærermoral,<br />
færre forstyrrelser, mindre behov for elevirettesættelser <strong>og</strong> disciplinering samt<br />
bedre mulighed for at engagere eleverne i akademiske aktiviteter (Hattie, 2005).<br />
Yderligere argumenteres der for, at klasser med under 20 elever medfører, at<br />
eleverne præsterer bedre akademisk. Resultaterne er især tydelige for elever med<br />
lav socio-økon<strong>om</strong>isk eller minoritetsbaggrund.<br />
36
Resultaterne er vedvarende, hvis klasser med lavt elevtal indføres i indskolingen<br />
<strong>og</strong> starten af grundskolen ( j. Finn, 2002). På ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau<br />
er det ud over de akademiske præstationer <strong>og</strong>så forbedring i elevernes<br />
fraværsprocent, reduceret <strong>frafald</strong>, færre tilfælde med narkotika/alkoholmisbrug<br />
samt øget deltagelse i ACT/sAT tests (adgangstest til amerikanske College)<br />
(Californian Department of Education, 2007; krueger & Whitmore, 2001).<br />
På skeptiker-siden er det særligt argumentet <strong>om</strong>, at der ikke er en tydelig<br />
nok forbindelse mellem små klasser <strong>og</strong> forbedrede akademiske præstationer,<br />
s<strong>om</strong> vejer tungt. Forbedringerne er i bedste fald meget små <strong>og</strong>/eller tæt på ubetydelig.<br />
I flere undersøgelser <strong>om</strong> reduceret klassekvotient har der været tilfælde,<br />
hvor de akademiske præstationer var upåvirkede.<br />
Dette review peger ligeledes på undersøgelser med divergerende konklusioner.<br />
vi har belyst undersøgelser af både kvantitativ <strong>og</strong> kvalitativ karakter <strong>og</strong><br />
har fundet forskellige konklusioner. Den mest afgørende forskel ved konklusionerne,<br />
er, i hvor høj grad der fokuseres på akademiske præstationer s<strong>om</strong> eneste<br />
måleparametre eller <strong>om</strong> der inddrages langt flere forhold <strong>og</strong> parametre. Det vil<br />
afhængigt af undersøgelsernes form <strong>og</strong> tilrettelæggelse være forskelligt, hvad<br />
man opfatter s<strong>om</strong> ”positiv effekt”, men ved udelukkende at fokusere på akademiske<br />
præstationer, er der risiko for, at man simplificerer effekten af en reduceret<br />
klassekvotient <strong>og</strong> overser andre positive resultater. I det engelske CsPAR projekt<br />
kunne man ikke måle en forbedring i de akademiske præstationer, men man<br />
fandt at klasserumsprocesserne var positivt påvirket på en lang række forhold af<br />
reduktionen i klassekvotienten (Blatchford et al., 2008).<br />
I UsA er debatten præget af de positive <strong>og</strong> gode egenskaber ved en lav klassekvotient.<br />
Målet for klassekvotientsreduktioner har ofte været at have klassestørrelser<br />
på 20 elever <strong>og</strong> derunder. I modsætning hertil har debatten i Uk i særlig<br />
grad drejet sig <strong>om</strong> de negative konsekvenser ved høj klassekvotient på over 30<br />
elever. En del af både forskning <strong>og</strong> debat har koncentreret sig <strong>om</strong> elevernes akademiske<br />
præstationer s<strong>om</strong> følge af en reduktion i klassekvotienten. I de senere år<br />
har forskningen vendt blikket mod de klasserumsprocesser s<strong>om</strong> følger en stor-<br />
eller lille klassekvotient <strong>og</strong> s<strong>om</strong> påvirker læringen samt de akademiske præstationer<br />
(Blatchford, Russell, Bassett, Brown, & Martin, 2007). Forskningen i<br />
disse processer vil give et indblik i, hvordan små klasser fungerer, <strong>og</strong> hvordan de<br />
gode elementer kan bevares ( j. Finn, 2002).<br />
I de foregående afsnit med projektbeskrivelser <strong>og</strong> forskning fra UsA,<br />
England <strong>og</strong> norge samt sverige er den akademiske uenighed <strong>om</strong> klassestørrel-<br />
37
sens betydning blevet eksemplificeret, bl.a. ud fra typer af undersøgelser. Denne<br />
uenighed er medvirkende til den ophedede offentlige debat <strong>om</strong> klassestørrelse,<br />
idet der uden enighed er god mulighed for akademisk opbakning til alle dele af<br />
det politiske spektrum <strong>og</strong> deres agenda på uddannelses<strong>om</strong>rådet (Pedder, 2006).<br />
Den offentlige debat <strong>og</strong> forskningsmæssige uenighed vidner <strong>om</strong>, at forskning<br />
i klassestørrelse er et k<strong>om</strong>plekst felt. Pedder argumenterer i sin undersøgelse<br />
for, at der fra alle sider i debatten <strong>og</strong> forskningen mangler forståelse for<br />
klassestørrelsens k<strong>om</strong>pleksitet, <strong>og</strong> at klasserummet ikke bør betragtes s<strong>om</strong> en<br />
”kasse” uden betydning. Derimod argumenterer Pedder for, at politikerne accepterer,<br />
at klassekvotientdiskussionen ikke kan løses med et trylleslag, <strong>og</strong> at der<br />
er behov for fleksible løsninger for at sikre forbedret undervisningskvalitet <strong>og</strong><br />
elevpræstationer.<br />
Forskere i klassestørrelse kan ligeledes anvende et bredt udsnit af kvalitative<br />
observationsmetoder for at kunne repræsentere alle de klasserumsprocesser,<br />
der er til stede i klasser med høj eller lav kvotient både på grundskole <strong>og</strong> ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveau.<br />
Forskning i disse processer kan være medvirkende til<br />
at identificere den rette undervisning alt afhængig af klassestørrelsen, ligeledes<br />
kan det være medvirkende til at identificere den rette klassestørrelse til de k<strong>om</strong>petencer,<br />
der ønskes udviklet i uddannelsessystemet (Blatchford et al., 2008;<br />
Pedder, 2006).<br />
Klassekvotient <strong>og</strong> langtrækkende effekter<br />
når man vil undersøge effekten af klassekvotienter, er det udover den konkrete<br />
effekt i undervisningssammenhæng interessant at se på langtrækkende effekter<br />
af reduktioner i klassekvotienten. kortsigtede <strong>og</strong> langtrækkende effekter giver<br />
på mange måder forskellige rammer for undersøgelsen, idet de kortsigtede undersøgelser<br />
kalder på evt. ændringer her <strong>og</strong> nu, hvor undersøgelser af langtrækkende<br />
konsekvenser løfter diskussionen til et mere overordnet niveau.<br />
Debatten <strong>om</strong> klassestørrelse er under indflydelse af samfundsmæssige forhold,<br />
eksempelvis har mange stater i UsA haft reduktion af klassekvotienten s<strong>om</strong><br />
statslig uddannelsespolitik i økon<strong>om</strong>isk gunstige perioder. I krisetider udfordres<br />
denne mulighed betragteligt.<br />
Whitehurst & Chingo mener, at politikere <strong>og</strong> myndigheder skal spørge<br />
sig selv, <strong>om</strong> en politik er den mest produktive brug af uddannelsesmidlerne <strong>og</strong><br />
ikke <strong>om</strong> en bestemt politik har en bestemt positiv effekt. Dvs. de bevæger sig<br />
over i en prioriteringsdebat, s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så kendes fra andre <strong>om</strong>råder, eks. sundheds<strong>om</strong>rådet.<br />
Det kan være en vigtig pointe at have med, fordi det åbner for endnu<br />
38
et niveau i debatten. Er en lav klassekvotient den mest produktive brug af uddannelsesmidler,<br />
eller kan der skabes samme eller bedre resultater ved en anden<br />
politik? (Whitehurst & Chingos, 2011)<br />
Den danske klassekvotientdebat har i høj grad koncentreret sig <strong>om</strong> det ønskværdige<br />
ved at indføre et fast klasseloft eller <strong>om</strong> den enkelte skole skulle have<br />
muligheden for at lave fleksible klassestørrelser. En bekymring overfor denne<br />
fleksibilitet har været, at der har vist sig en tendens til, at klassekvotienter stiger,<br />
når beslutningen <strong>om</strong> klassestørrelser afgøres decentralt.<br />
Udviklingen i norge, med stigende klassekvotienter de sidste mange år,<br />
understøtter denne tendens. (Utdanningsforbundet, 2011). liges<strong>om</strong> klassekvotienterne<br />
i Danmark <strong>og</strong>så har været støt stigende. Beslutningen <strong>om</strong> at indføre et<br />
klasseloft på 28 elever i Danmark fra skoleåret 2012, vil stoppe denne udvikling,<br />
men modtagelsen af klasseloftet har illustreret, hvor k<strong>om</strong>pleks diskussionen <strong>om</strong><br />
klassekvotienter er.<br />
spørgsmålet <strong>om</strong> klassestørrelsernes effekt på lærer-elev-relationer <strong>og</strong> læringsmuligheder<br />
hænger sammen med de langvarige effekter af uddannelse, idet<br />
flere undersøgelser peger på, at uddannelse betaler sig <strong>og</strong> at borgere, der har<br />
uddannet sig typisk tjener mere, betaler mere i skat, gør mindre brug af offentlige<br />
ydelser, er mindre syge etc. Det er derfor vigtigt, for samfundet at kunne<br />
investere i de forhold, der fremmer gennemførelse af ungd<strong>om</strong>suddannelse (socialforskningsinstituttet,<br />
2003).<br />
krueger argumenterer netop for, at en cost-benefit analyse af effekten<br />
af klassekvotient reduktion bør inddrage den livslange betydning. Analysen af<br />
blandt andet de langtrækkende konsekvenser for eleverne i sTAR projektet viste,<br />
at elever fra klasser med lav kvotient oftere gennemførte en videregående<br />
uddannelse. Der kunne i undersøgelsen ikke konkluderes på effekten af klassekvotientsreduktionen<br />
på elevernes livslange indtjening grundet elevernes alder<br />
<strong>og</strong> årstallet for projektets start (eleverne var ca. 25 år, da krueger foret<strong>og</strong> sin<br />
undersøgelse). Det er d<strong>og</strong> muligt at foretage en generel konklusion på baggrund<br />
af fokusgruppens større tendens til at gennemføre en videregående uddannelse,<br />
idet det samfundsøkon<strong>om</strong>isk betyder højere skattebetaling, bedre livsvilkår <strong>og</strong><br />
deraf mindre sygd<strong>om</strong>, mindre kriminalitet <strong>og</strong> bedre jobs (krueger, 2000; krueger<br />
& Whitmore, 2001). I Fredriksson, oosterbeek & Öckerts undersøgelse af<br />
de langtrækkende effekter af svenske klassestørrelser fremk<strong>om</strong>mer det, at en lav<br />
klassestørrelse har betydning for elevernes fremtidige uddannelsesniveau samt<br />
løn- <strong>og</strong> indk<strong>om</strong>stniveau. I deres undersøgelse fremk<strong>om</strong>mer det, at udgifterne til<br />
39
en reduktion i klassestørrelsen for de 10-13 årige overstiges af indtægterne fra<br />
indk<strong>om</strong>stskatter, når eleverne er voksne (Fredriksson et al., 2011). I den svenske<br />
undersøgelse er det derfor muligt at pege på langtrækkende positive effekter af<br />
de lavere klassekvotienter, liges<strong>om</strong> undersøgelsen peger på at investeringerne i<br />
uddannelse kan betale sig samfundsøkon<strong>om</strong>isk på længere sigt.<br />
Undervisningskvalitet <strong>og</strong> klassekvotient<br />
vi vil for et øjeblik vende ryggen til de mere håndfaste krav <strong>om</strong> akademiske<br />
præstationer <strong>og</strong> i stedet se på undervisningssituationen samt muligheden for at<br />
skabe en positiv læringsrelation imellem lærere <strong>og</strong> elever i en klasse med et højt<br />
elevtal. Det er muligt at danne et andet perspektiv på tingene, hvis vi i stedet<br />
spørger, hvad det betyder for eleven, læreren, læringsrelationen samt undervisningen<br />
<strong>og</strong> de fysiske forhold herfor, når der er en høj klassekvotient.<br />
læsningen af den eksisterende internationale forskning på <strong>om</strong>rådet indikerer,<br />
at det er værd <strong>og</strong>så at prioritere andre knap så målbare resultater ved at<br />
begrænse klassekvotienten. klassekvotienten er især determinerende for, hvilke<br />
typer af undervisning, der kan udføres samt niveauet for interaktion mellem<br />
elev <strong>og</strong> lærer samt eleverne imellem. Den har dermed betydning for lærer-elevrelationen.<br />
når politikere <strong>og</strong> myndigheder diskuterer klassestørrelsen, samt hvor<br />
stor eller lille effekt denne har på eleverne, bør de ikke kun vurdere, <strong>om</strong> klassestørrelsen<br />
har positiv eller negativ betydning for de akademiske resultater, men<br />
derimod hvilken undervisning <strong>og</strong> deraf hvilke k<strong>om</strong>petencer der videregives til<br />
eleverne (Blatchford et al., 2008). Blatchford et als observationer i forbindelse<br />
med the Class size and Pupil Adult Ratio (CsPAR) i England viste, at der ved<br />
en høj klassekvotient var en tendens til, at undervisningen oftere bestod af lange<br />
perioder med envejs formidling fra lærerens side uden involvering <strong>og</strong> aktivering<br />
af eleverne, således at disse hurtigere <strong>og</strong> oftere henfaldt til ikke-undervisningsrelevante<br />
aktiviteter enten individuelt eller i fællesskab med de andre elever.<br />
Den forelæsende <strong>og</strong> instruerende undervisning gav ikke plads til individuel<br />
vejledning <strong>og</strong> instruktion, liges<strong>om</strong> det heller ikke var muligt for den enkelte<br />
elev at blive hjulpet af læreren. Derimod var der en tendens til en større brug af<br />
elev til elev interaktion, i form af gruppearbejde <strong>og</strong> elev/elev hjælp. Disse observationer<br />
er væsentlige at bemærke, idet undervisningsformen er afgørende for<br />
de k<strong>om</strong>petencer, s<strong>om</strong> eleverne tager med sig (Blatchford et al., 2008). liges<strong>om</strong><br />
undervisningsformen er vigtig for at skabe de k<strong>om</strong>petencer, vi s<strong>om</strong> samfund<br />
ønsker at videregive vores børn <strong>og</strong> unge, er det <strong>og</strong>så vigtigt, at undervisnings-<br />
40
formen passer til klassestørrelsen. Blatchford et al’s observationer konkluderer,<br />
at lærere i klasser med lav kvotient ikke altid får udnyttet det potentiale, s<strong>om</strong> en<br />
lav klassekvotient byder på i form af individualiseret undervisning <strong>og</strong> personlig<br />
instruktion.<br />
Den dokumenterede høje klassekvotients indflydelse på elevernes opførsel<br />
synes at være kodeordet for disse konklusioner. ligeledes brugte læreren i<br />
klasser med højt elevtal langt mere tid på irettesættelser end i klasser med lavt<br />
elevtal (Blatchford et al., 2008). Dette har betydning for elevernes akademiske<br />
præstationer, idet der ses en forbindelse mellem opdragelsen til at sidde stille,<br />
modtage, forstå <strong>og</strong> udføre lærerens instruktion <strong>og</strong> elevernes akademiske performance.<br />
Dette kan være en af de altafgørende årsager til, at lave klassekvotienter<br />
i indskolingen har langtrækkende indflydelse på elevernes akademiske præstationer.<br />
Derved præsenterer lave klassekvotienter en afgørende mulighed for undervisere<br />
til at gøre instruktionen mere effektiv, give eleverne bedre studievaner<br />
samt gøre dem læringsparate ( j. Finn, 2002; j. D. Finn et al., 2003).<br />
Lærer-elev-relationen <strong>og</strong> de fysiske rammer<br />
klassekvotient <strong>og</strong> diskussionen heraf er således ikke kun en diskussion <strong>om</strong> akademiske<br />
resultater, men <strong>og</strong>så et spørgsmål <strong>om</strong> undervisningsform, lærer-elevrelation<br />
samt fysiske rammer: Hvordan påvirkes indeklimaet i en klasse, når der<br />
sidder flere elever, end der er plads til?<br />
De fysiske rammer på de danske gymnasiale uddannelser bliver adresseret<br />
i Elevtrivselsundersøgelse 2010, <strong>og</strong> her bør svarene angående skolernes fysiske<br />
miljø føre til selvransagelse, idet der her gives en kritik af forholdene, s<strong>om</strong> eleverne<br />
færdes under. Andelen af elever der har svaret ”I orden” til spørgsmålet<br />
<strong>om</strong> ”indeklima generelt” er 33.1 %, mens ”pladsforhold” opnår godkendelse fra<br />
46 % af besvarelserne, det samme gælder for ”støj” <strong>og</strong> ”stole/borde”, s<strong>om</strong> opnår<br />
43.3 %. Der er således plads til forbedring, <strong>og</strong> vurderingen af de fysiske forhold<br />
giver netop et bud på, hvor der kan sættes ind, idet deres besvarelse angående<br />
faglokaler (laboratorier), bibliotek, lysforholdene <strong>og</strong> rengøring bliver betragtet<br />
s<strong>om</strong> overvejende ”i orden” med henholdsvis 71.5 %, 69.2 %, 67.1 % <strong>og</strong> 63.5 %<br />
(Aspekt R&D A/s, 2010).<br />
På baggrund af elevtrivselsundersøgelsen har laurits Rasmussen <strong>og</strong> Tue<br />
Freltoft på vegne af Gl uddraget fire råd fra eleverne, s<strong>om</strong> vil kunne påvirke<br />
karaktererne positivt. De fysiske forhold er ikke en af de vigtigste faktorer for<br />
karakterpåvirkningen, idet det kun kan forklare 4 % af forskellen i karaktererne.<br />
D<strong>og</strong> tages der her forbehold for, at dette kan ændre sig, hvis rammerne skifter i<br />
væsentlig grad (Rasmussen & Freltoft, 2010).<br />
41
Den vigtige relation<br />
I lars Ulriksen et al’s studie af gymnasiefremmede<br />
elever bliver vigtigheden af en relation<br />
mellem elev <strong>og</strong> lærer tydelig, idet eleverne<br />
både de gymnasiefremmede <strong>og</strong> de –kendte<br />
positionerer sig <strong>og</strong> forholder sig til relationen<br />
til læreren. Det er vigtigt for eleverne, at<br />
de fremstår s<strong>om</strong> en person <strong>og</strong> ikke kun s<strong>om</strong><br />
et objekt for undervisning. Ulriksen et al berører<br />
ikke klassestørrelse s<strong>om</strong> emne, men<br />
i deres studie af klasserummet s<strong>om</strong> arena<br />
for elevernes positionering spiller undervisning,<br />
lærerens rolle samt klassen s<strong>om</strong> socialt<br />
<strong>og</strong> fagligt miljø en vigtig rolle.<br />
I fokusgruppeinterview fremgår det<br />
tydeligt, at lærerens interesse <strong>og</strong> blik for eleverne<br />
er vigtig for elevernes selvopfattelse samt<br />
deres vurdering af behovet for at forberede sig.<br />
Det fremk<strong>om</strong>mer, at eleverne har nemt ved at<br />
blive distraheret af c<strong>om</strong>puter, internet samt<br />
snak (både faglig <strong>og</strong> social) med sidekammeraten,<br />
hvis de ikke har forberedt sig <strong>og</strong>/eller<br />
ikke forstår undervisningens indhold (Ulrik-<br />
sen et al., 2009). Blatchford et al’s observationer i forbindelse med CsPAR viser,<br />
at netop denne ikke-undervisningsrelaterede adfærd optræder langt oftere i<br />
store klasser, <strong>og</strong> at undervisningstiden i høj grad begrænses af irettesættelser af<br />
denne opførsel (Blatchford et al., 2008).<br />
En del af forklaringen på dette er selvfølgelig, at med færre elever i en<br />
klasse, er der færre til at lave forstyrrelser, <strong>og</strong> læreren har større muligheder for at<br />
disciplinere. Ud over denne l<strong>og</strong>iske forklaring, så kan de små klassers få elevirettesættelser<br />
<strong>og</strong>så forstås med afsæt i elevernes øgede muligheder for at opnå kontakt<br />
med læreren <strong>og</strong> deraf adgang til hjælp <strong>og</strong> vejledning. når eleverne inddrages<br />
i undervisningen, har en god læringsrelation til underviseren <strong>og</strong> forståelse af<br />
undervisningen, formindskes elevernes behov for ikke-undervisningsrelaterede<br />
aktiviteter (Blatchford et al., 2008; Ulriksen et al., 2009). Relationen til læreren<br />
er vigtig <strong>og</strong> bruges af eleverne s<strong>om</strong> et pejlemærke for, hvor vigtig forberedelse til<br />
den enkelte time er ud fra en opfattelse af, at der ikke er grund til at forberede<br />
42<br />
Det kan betale sig<br />
at<br />
investere<br />
i ungD<strong>om</strong>suDDannelse.<br />
borgere meD<br />
ungD<strong>om</strong>suDDannelse:<br />
- tjener højere løn<br />
- betaler mere i skat<br />
- gør minDre brug af<br />
offentlige yDelser<br />
- er minDre syge
sig, hvis der ingen mulighed er for at deltage aktivt i undervisningen i dial<strong>og</strong><br />
med læreren <strong>og</strong> de andre elever (voFF, 2011).<br />
lærer-elev relationen har vi her berørt fra elevens side, men i debatten<br />
<strong>om</strong> klassekvotientens betydning for læringsrelationen er lærerens synspunkts af<br />
lige så høj betydning, idet klassens størrelse i høj grad har indvirkning på lærernes<br />
arbejdsvilkår. Flere klassekvotientprojekter konkluderer, at lærertilfredsheden<br />
stiger s<strong>om</strong> følge af en faldende klassekvotient (Californian Department of<br />
Education, 2007; j. Finn, 2002; Hattie, 2005). En del af underviserens arbejde<br />
ændres ikke med klassens størrelse: en tekst/information kan formidles til 10,<br />
20 eller 30 elever uden de store forskelle, såfremt eleverne sidder stille <strong>og</strong> lytter,<br />
men der er unægtelig mere arbejde forbundet med at gennemlæse <strong>og</strong> give<br />
respons på 30 i modsætning til 20 engelske stile/fysikrapporter/danske stile. Behovet<br />
for en ordentlig respons på hjemmearbejdet er en del af elevens pr<strong>og</strong>ression<br />
<strong>og</strong> er afgørende for elevernes lyst <strong>og</strong> evne til at forberede sig. Der opstår et<br />
krydspres af modsatrettede interesser, når en stigende klassekvotient ikke følges<br />
af stigende forberedelsestid <strong>og</strong> lignende tiltag s<strong>om</strong> kan afhjælpe forhindringerne<br />
for læringsrelationen <strong>og</strong> understøtte lærer-elev relationen.<br />
Elevernes behov for en personlig relation til <strong>og</strong> muligheden for kontakt<br />
med læreren belyses ligeledes i Elevtrivselsundersøgelsen. I elevernes vurdering<br />
af lærerne, er det bemærkelsesværdigt, at næsten alle elever er ”helt eller delvist<br />
enige” i udsagnene <strong>om</strong>, at lærerne er godt forberedte, bruger ny viden, overholder<br />
aftaler, k<strong>om</strong>mer til tiden samt underviser med humor (85-95 %). Udsagnene,<br />
der dækker den personlige relation mellem lærer <strong>og</strong> elev, er der knap<br />
så stor opbakning til; 72.5 % tilslutter sig udsagnet ”læreren motiverer mig” <strong>og</strong><br />
69.9 % tilslutter sig udsagnet ”læreren giver ofte tilbagemeldinger på mine præstationer<br />
<strong>og</strong> min arbejdsindsats”.(Aspekt R&D A/s, 2010). Disse to forhold er<br />
oftest dem, s<strong>om</strong> bliver påvirket af en høj klassekvotient, idet der er mindre tid til<br />
den enkelte elev samt at læreren får sværere ved at skabe <strong>og</strong> bevare en personlig<br />
relation til eleven.<br />
I Rasmussen/Freltofts undersøgelse fremgår det, at den faglige trivsel er<br />
særdeles vigtig for eleverne akademiske præstationer <strong>og</strong> udgør 23.3 % af forskellen<br />
i karaktererne. Faglig trivsel <strong>og</strong> undervisningskvalitet udgør samlet set 40 %<br />
af forskellen i karaktererne, dette bør tages s<strong>om</strong> et alvorligt tegn fra elevernes<br />
side <strong>om</strong>, at kontakten med læreren samt undervisningen bør prioriteres højt<br />
(Rasmussen & Freltoft, 2010).<br />
43
erFaringer<br />
Fra<br />
udlandet<br />
ved gennemgangen <strong>og</strong> læsningen af en lang række større forskningsrapporter,<br />
projektevalueringer <strong>og</strong> sektorforskningsresultater, tegner der sig n<strong>og</strong>le hovedpointer<br />
indenfor forskningen i klassekvotienter <strong>og</strong> dets betydning for lærerelev-relationer<br />
<strong>og</strong> læringsmuligheder. Disse hovedpointer opsummeres i dette<br />
afsnit. Rapportens sidste afsnit ”vejen frem” peger på, hvad vi kan lære af de<br />
erfaringer andre har gjort sig <strong>og</strong> hvad vi kan arbejde videre med i Danmark.<br />
Erfaringerne fra udlandet inddeler sig i to hovedpointer:<br />
Den første hovedpointe peger på, at lavere klassekvotienter har en positiv<br />
effekt på en lang række <strong>om</strong>råder: Lavere klassekvotienter påvirker elevernes<br />
adfærd i relation til undervisningen, læring <strong>og</strong> læringspotentiale. Desuden<br />
påvirkes mulighederne for at etablere lærer-elev-relationen positivt, liges<strong>om</strong><br />
der ses langvarige effekter af lavere klassekvotienter både i grundskolen<br />
<strong>og</strong> på ungd<strong>om</strong>suddannelserne.<br />
Langvarige effekter af lavere klassekvotienter i grundskolen<br />
når lave klassekvotienter indføres i indskolingen <strong>og</strong> der arbejdes med skolesocialisering,<br />
altså en egentlig indføring i, hvordan man går i skole <strong>og</strong>, hvad deltagelse<br />
er, så giver det langvarige effekter i forhold til bedre akademiske præstationer,<br />
skolemoral 1 <strong>og</strong> det endelige uddannelsesniveau. Flere, der har været<br />
i denne type forløb, tager en ungd<strong>om</strong>suddannelse <strong>og</strong> videregående uddannelse<br />
end dem der gik i ordinære klasser. Man kan derved højne det generelle ud-<br />
1 Begrebet skolemoral hentyder opsamlende til elevernes deltagelse i alle<br />
skoleaktiviteter <strong>og</strong> fremmøde.<br />
45
dannelsesniveau i samfundet ved at arbejde med lavere kvotienter <strong>og</strong> uddannelsessocialisering<br />
i på de lavere klassetrin.<br />
Undersøgelser af hvad, det har af betydning for det enkelte individ, peger<br />
på, at de netop typisk opnår højere uddannelsesniveau. Det har en generel<br />
indflydelse på deres lønindk<strong>om</strong>st senere i livet <strong>og</strong> dermed på borgernes skattebetaling<br />
tilbage til samfundet. Derved præsenterer arbejdet med lavere klassekvotienter<br />
sig s<strong>om</strong> god samfundsøkon<strong>om</strong>i.<br />
Effekter i ungd<strong>om</strong>suddannelserne<br />
når der arbejdes med lavere klassekvotienter i udskolingsårene <strong>og</strong> på ungd<strong>om</strong>suddannelserne<br />
ses en række forskelligartede effekter: Undersøgelser peger<br />
på, at når der er færre elever i klassen, falder elevernes off-task adfærd, dvs. at<br />
de i højere grad ophører med at foretage sig ting, der ikke er relevante for undervisningen<br />
<strong>og</strong> begynder at deltage i de aktiviteter, der er relevante for undervisningen<br />
<strong>og</strong> klasserumsprocesserne. niveauet af irettesættelser falder markant<br />
<strong>og</strong> niveauet for instruktion stiger tilsvarende.<br />
Amerikanske evalueringer af store statslige pr<strong>og</strong>rammer med sænkelser<br />
af klassekvotienterne understøtter, at der er god effekt af lavere klassekvotienter<br />
<strong>og</strong>så for ungd<strong>om</strong>suddannelsesniveauet. Alle elever får en øget effekt af det<br />
lavere antal medstuderende, <strong>og</strong> især elever med anden etnisk baggrund, flerspr<strong>og</strong>lig<br />
baggrund <strong>og</strong> udsatte elever opnår bedre akademiske resultater, bedre<br />
trivsel, bedre vilkår for lærer-elev-relationen, bedre opførsel <strong>og</strong> forbedret undervisningsparathed.<br />
Desuden peges der på, at <strong>frafald</strong> <strong>og</strong> fraværsrater påvirkes<br />
positivt af arbejdet med lavere klassekvotienter.<br />
Indeklimaet påvirkes positivt når antallet af elever falder<br />
Andre typer af undersøgelser peger på at høje klassekvotienter har en effekt<br />
på indeklimaet <strong>og</strong> de arbejdsforhold, der gives både lærere <strong>og</strong> elever. Der er de<br />
helt fysiske pladsforhold, der presses af, at klasserum er bygget til færre individer<br />
end det antal, der i praksis bruger dem. I forlængelse heraf påvirkes støjniveauet<br />
i negativ retning <strong>og</strong> luft <strong>og</strong> indeklima generelt bliver ligeledes påvirket i<br />
negativ retning.<br />
Lærer-elev-relationen<br />
ved at arbejde med lavere klassekvotienter påvirkes muligheden for at etablere<br />
lærer-elev-relationen positivt. lærer-elev-relationen er ifølge flere undersø-<br />
46
ElEvErnE<br />
forbErEdEr sig<br />
i højErE grad<br />
til timErnE,<br />
når dEr Er En<br />
god<br />
lærEr-ElEv-rElation<br />
gelser et pejlemærke for eleverne i forhold<br />
til hvordan de vurderer deres skolegang <strong>og</strong><br />
behovet for deltagelse. Det ses at eks. forberedelsesniveauet<br />
stiger proportionalt med den<br />
værdi eleverne tillægger lærer-elev-relationen.<br />
Desuden giver et lavere elev-antal <strong>og</strong>så på lærersiden<br />
bedre muligheder for at understøtte<br />
elevernes proces. Der er bedre mulighed for<br />
læreren for at give den personlige feedback<br />
<strong>og</strong> for at kunne engagere sig mere i eleverne.<br />
læreren har langt bedre mulighed for at opdage<br />
elevernes forskellige måder at lære <strong>og</strong><br />
arbejde på, se elevernes styrker <strong>og</strong> svagheder<br />
<strong>og</strong> dermed er en god lærer-elev-relation en grundlæggende forudsætning for at<br />
kunne differentiere undervisningen.<br />
Lavere klassekvotienter giver potentiale for øget læring<br />
Det er en hovedpointe, at lavere klassekvotienter har en effekt på læringsmuligheder.<br />
sænkning af klassekvotienten rummer et potentiale for bedre læring, men<br />
det skal udnyttes i undervisningstilrettelæggelsen. Det er vigtigt, at undervisningsformen<br />
tilpasses klassestørrelsen. <strong>og</strong> at der arbejdes i forhold til, hvordan<br />
klassekvotienter, læringsaktiviteter <strong>og</strong> fag spiller sammen.<br />
Undervisningen k<strong>om</strong>mer i højere grad i fokus <strong>og</strong> der åbnes op for at kunne<br />
bruge klassekvotienten s<strong>om</strong> et redskab i selve undervisningstilrettelæggelsen.<br />
Tanken <strong>om</strong>, at n<strong>og</strong>et fagligt stof (eks. dial<strong>og</strong>iske undervisningsformer) formidles<br />
bedst til hold med lav klassekvotient, <strong>og</strong> at andet stof (Eks. faktuelt<br />
stof, årstal, formler etc.) formidles fint til større hold, giver rum til at arbejde<br />
målrettet med forholdet mellem læringsaktiviteter, det faglige stof <strong>og</strong> holdstørrelse.<br />
D.v.s. at klassekvotienten i sig selv indeholder potentialer, med den ”rette”<br />
formidlingsform <strong>og</strong> det ”rette” stof. Mange lærere kan ved efteruddannelse <strong>og</strong><br />
k<strong>om</strong>petenceudvikling lære meget mere <strong>om</strong> de optimale læringsformer i relation<br />
til klassekvotienten. Man kan, ved at sætte øget fokus på dette, i højere<br />
grad høste det lærings-potentiale, der ligger i at arbejde med lavere klassekvotienter<br />
s<strong>om</strong> en del af undervisningens tilrettelæggelse.<br />
47
AmerikAnske<br />
undersøgelser<br />
viser At lAvere<br />
klAssekvotienter<br />
giver:<br />
- Bedre trivsel<br />
- Bedre<br />
lærer-elev-relAtion<br />
- Bedre undervisningspArAthed<br />
- mindre frAfAld<br />
- mindre frAvær<br />
Den anden hovedpointe er, at undersøgelser,<br />
der udelukkende ser på den direkte sammenhæng<br />
mellem klassekvotienter <strong>og</strong> akademiske<br />
præstationer ofte overser andre positive<br />
effekter ved klassekvotientsreduktion.<br />
Det er i arbejdet med nærværende review<br />
blevet belyst, at klassekvotientens størrelse<br />
<strong>og</strong> effekt er et k<strong>om</strong>plekst <strong>om</strong>råde, hvor der<br />
fremk<strong>om</strong>mer forskelligartede konklusioner på<br />
baggrund af forskellige typer af undersøgelser.<br />
klassekvotienten er ikke i sig selv et<br />
neutralt måleparameter. Det er vigtigt at tage<br />
højde for hvorfor en given klasse har en lav<br />
klassekvotient, <strong>og</strong> ikke se bort fra de forhold,<br />
der spiller ind på klassekvotientens størrelse <strong>og</strong><br />
læringens øvrige præmisser. Der er blandt de<br />
belyste undersøgelser eksempler på at en lav<br />
klassekvotient ikke har en effekt på elevernes<br />
akademiske præstationer. I de statistiske undersøgelser,<br />
hvor den akademiske præstation<br />
er det eneste måleparameter kan en lav klassekvotient<br />
virke s<strong>om</strong> en uddannelsespolitik,<br />
der ikke kan betale sig. Det er d<strong>og</strong> her vigtigt at holde sig for øje, at selv<strong>om</strong><br />
den akademiske præstation ikke umiddelbart er påvirket positivt af en lav klassekvotient,<br />
så kan der være, andre positive effekter, s<strong>om</strong> ikke er blevet belyst.<br />
Hertil kan det nævnes, at det ved store nationale statistiske kørsler kan være<br />
problematisk at sammenligne tal på tværs af by, k<strong>om</strong>mune <strong>og</strong> landegrænser idet,<br />
der kan være mange sociale, faglige <strong>og</strong> økon<strong>om</strong>iske årsager til klassekvotienten<br />
<strong>og</strong> karaktergennemsnittet for den enkelte skole.<br />
En lang række af de undersøgelser, der påviser gode effekter af at arbejde<br />
med lavere klassekvotienter er tilrettelagt s<strong>om</strong> mere kvalitative <strong>og</strong> eksperimentelle<br />
forskningsundersøgelser, eller er undersøgelser foretaget på baggrund<br />
af større statslige pr<strong>og</strong>rammer med sænkninger af klassekvotienter. Der er en<br />
bredere vifte af succeskriterier <strong>og</strong>, man ser dermed ”effekt” s<strong>om</strong> mere end ”de<br />
akademiske præstationer”. Meget tyder på, at man får mere nuancerede svar, når<br />
48
man tilrettelægger undersøgelserne ud fra kvalitative metoder <strong>og</strong> undersøger<br />
flere faktorer.<br />
Mange af de forskere, der står bag dette reviews undersøgelser peger på, at man<br />
vil få mere nuancerede svar, der i højere grad fanger k<strong>om</strong>pleksiteten i uddannelsessystemet<br />
ved at undersøge effekterne af lavere klassekvotienter ud fra de klasserumsprocesser,<br />
der er i spil, samt et øget fokus på andre forhold s<strong>om</strong>: trivsel,<br />
lærer-elev-relation, elevernes opførsel <strong>og</strong> undervisningsparathed<br />
49
vejen<br />
Frem<br />
– Behovet For en<br />
dansK undersøgelse<br />
På baggrund af overstående sammenskrivning af hovederfaringerne fra de<br />
udenlandske undersøgelser, er der forskellige typer af viden, vi kan tage med<br />
os, <strong>og</strong> erfaringerne åbner for forskellige spørgsmål, det ville være spændende at<br />
forholde sig til i Danmark.<br />
Hvis vi lige runder de forskellige forskningsresultater <strong>og</strong> debatten en sidste<br />
gang, er det man først <strong>og</strong> fremmest skal holde sig for øje, at der er væsentlig<br />
forskel på hvordan virkninger <strong>og</strong> effekter af klassekvotienter viser sig, afhængigt<br />
af undersøgelsernes type. Det, at der er tale <strong>om</strong> forskelligartede undersøgelsestyper<br />
har ikke tidligere været fremme i den offentlige debat. Det, der derfor står<br />
tilbage i den debat, der jævnligt forek<strong>om</strong>mer i de danske medier <strong>om</strong> klassekvotienter,<br />
er uenighed <strong>om</strong> effekten, opstillet s<strong>om</strong> to modpoler. når denne uenighed<br />
bliver stillet skarpt op over for hinanden, s<strong>om</strong> <strong>om</strong> de er udtryk forskellige svar på<br />
samme spørgsmål, giver det en mudret debat, s<strong>om</strong> primært er båret af normative<br />
værdier <strong>og</strong> overbevisninger. vi skal være bevidste <strong>om</strong>, at disse undersøgelser er<br />
lavet på forskellig vis <strong>og</strong> spørger <strong>om</strong> forskelligartede typer af spørgsmål.<br />
Debatten er ofte en stærkt polariseret, <strong>og</strong> det vil være værdifuldt at nuancere den.<br />
Dette review peger på undersøgelser, der kan understøtte den side man ”måtte<br />
være tilhænger af ”. Men ser man på metoderne bag disse poler, kan man forstå,<br />
hvorfor de besvarer spørgsmålene s<strong>om</strong> de gør. Enkle undersøgelser producerer<br />
enkle svar, men undervisningssituationen <strong>og</strong> læringsmekanismer er k<strong>om</strong>plice-<br />
51
ede, det er derfor vigtigt, at et undersøgelsesdesign<br />
er lagt til rette, så det kan <strong>om</strong>fatte flere<br />
forhold end bare et eller ganske få.<br />
I forhold til at se akademiske præstationer<br />
s<strong>om</strong> et afgørende parameter for effekt,<br />
er det afgørende hvordan disse præstationer<br />
opnås, <strong>og</strong> hvad der kan gøres for at optimere<br />
dem, således at form <strong>og</strong> indhold af undervisningen<br />
er i centrum.<br />
Andre vigtige pointer dette review peger på er,<br />
at det har været problematisk at indføre onesize-fits-all<br />
pr<strong>og</strong>rammer i hele stater i UsA.<br />
Det har givet en enorm mangel på kvalificeret<br />
lærerkraft <strong>og</strong> desuden på undervisningsegnede<br />
faciliteter. Det er vigtigt, at man, i sin iver for<br />
at gøre n<strong>og</strong>et godt, ikke tyer til hurtige beslutninger s<strong>om</strong> i sidste ende kan vise<br />
sig at skabe en lang række problemer <strong>og</strong> måske k<strong>om</strong>mer til at underminere investeringen.<br />
Undersøgelserne, der påviser effekt af lavere klassekvotienter, viser overvejende,<br />
at den gruppe elever der har mest gavn af lavere klassekvotienter, især er elever<br />
med uddannelsesfremmed baggrund <strong>og</strong> minoritetsbaggrunde.<br />
Med det in mente er det interessant i en dansk sammenhæng at overveje, hvordan<br />
man kan bruge denne viden konstruktivt, så man sætter ind der, hvor der<br />
er størst behov <strong>og</strong> effekt både for det enkelte individ, men <strong>og</strong>så for den danske<br />
95% målsætning, idet det <strong>og</strong>så er her man vil kunne hjælpe flest elever, der er<br />
<strong>frafald</strong>struede til at gennemføre ungd<strong>om</strong>suddannelse.<br />
Følgeforskning på det danske klasseloft?<br />
Med disse overvejelser i baghovedet vil det være interessant at tilknytte følgeforskning<br />
til det klasseloft, der træder i kraft i Danmark i 2012. Hvorledes påvirker<br />
klasseloftet på gennemsnitligt 28 elever en lang række forskellige faktorer<br />
sås<strong>om</strong>: lærer-elev relationer, elevtrivsel, <strong>frafald</strong>, m.m.<br />
Følgeforskning er ikke det samme s<strong>om</strong> evaluering <strong>og</strong> har den fordel, at den<br />
kan opfange effekter <strong>og</strong> tendenser, der er mindre håndgribelige end eksempelvis<br />
52<br />
Der er<br />
behov for<br />
forskning<br />
<strong>og</strong><br />
metoDeuDvikling<br />
i samspillet<br />
mellem<br />
klassekvotienter,<br />
læringsaktiviteter<br />
<strong>og</strong> fag
akademiske resultater. De akademiske resultater kan udledes gennem statistiske<br />
kørsler, men bør næppe være det eneste parameter, der inddrages. På baggrund<br />
af dette review vil det være oplagt at inddrage et bredere spektrum af effekter,<br />
der er værd at undersøge. Det didaktiske perspektiv bør <strong>og</strong>så tages med. Hvordan<br />
udnytter skolerne/lærerne muligheden for at arbejde med klassekvotienter<br />
s<strong>om</strong> et strategisk læringsredskab? Det er vigtigt, at man søger at få bredden med<br />
i en evt. følgeforskning.<br />
Undersøgelse af læringspotentialet <strong>og</strong> klassekvotienten<br />
Reviewet peger på, at samspillet mellem en lavere klassekvotient, det faglige<br />
indhold <strong>og</strong> undervisningsformen kan udnyttes fleksibelt. Hvis lærerne underviser<br />
på samme måde uanset hvilket stof, der skal indlæres <strong>og</strong> uanset hvilken<br />
holdstørrelse, der er, vil et loft på 28 elever næppe have n<strong>og</strong>en indvirkning. Men<br />
det vil være et spændende skridt fremad, hvis man fremadrettet arbejder med<br />
metodeudvikling <strong>og</strong> forskning i, hvordan klassekvotienter, læringsaktiviteter <strong>og</strong><br />
fag spiller sammen.<br />
Det åbner for, at man i visse undervisningsmæssige sammenhænge kan<br />
arbejde med større holdstørrelser til n<strong>og</strong>le læringsaktiviteter <strong>og</strong> mindre til andre.<br />
Det kan bidrage til en højere grad af undervisningsdifferentiering, <strong>og</strong> det vil<br />
desuden være et <strong>om</strong>råde, hvor der vil blive brug for efteruddannelse af lærere.<br />
Hvis forskellige ændrede undervisnings- <strong>og</strong> feedback former kan løfte<br />
eleverne, er det vigtigt at undersøge hvilke undervisningsformer <strong>og</strong> hvilket stof,<br />
der spiller optimalt sammen, samt hvordan det spiller sammen med høje/lave<br />
klassekvotienter.<br />
I de undersøgelser, der har været inddraget i dette review har små klasser s<strong>om</strong><br />
regel været 15-20 elever, n<strong>og</strong>le gange mindre. Der er altså på trods af det danske<br />
loft på klassekvotienten et langt hop ned til de eksperimentelle størrelser andre<br />
har arbejdet med. I en dansk undersøgelse kunne det være spændende at afprøve<br />
adskillige modeller for klassestørrelse samt teste forskellige former for undervisning<br />
<strong>og</strong> indhold s<strong>om</strong> er afstemt formen.<br />
I forlængelse af disse ting er en undersøgelse af lærer-elev-relationen, elevernes<br />
positioneringer i små versus store klasser <strong>og</strong> læringsmiljøet centralt <strong>og</strong><br />
kan bidrage til at give svar på, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen,<br />
således, at der opnås mest mulig læring samt stor faglig <strong>og</strong> social trivsel.<br />
53
Opsummering<br />
Dette review har set på mange undersøgelser af klassekvotientens <strong>og</strong> lærer-elevrelationens<br />
betydning for læringsmuligheder i ungd<strong>om</strong>suddannelserne. Der er<br />
peget på en lang række effekter i relation til klassekvotienter <strong>og</strong> lærer-elev-relationen.<br />
Det er vigtigt at understrege, at undersøgelserne i reviewet primært<br />
er foretaget i UsA, England <strong>og</strong> de nordiske lande <strong>og</strong> at konklusionerne er en<br />
sammenskrivning af rapporternes konklusioner. når dette er vigtigt, er det fordi,<br />
at det netop er på baggrund af andre landes erfaringer, at vi i Danmark kan få<br />
indsigt i de mange problemstillinger <strong>og</strong> tanker, der er forbundet med forskningsprojekter<br />
af denne karakter. Det er <strong>og</strong>så herigennem, at vi i Danmark kan<br />
få inspiration til, hvordan vi selv kan udvikle vores uddannelsessystem til gavn<br />
for eleverne, lærerne <strong>og</strong> samfundet.<br />
På baggrund af konklusionerne i reviewet peges her på n<strong>og</strong>le overordnede <strong>om</strong>råder,<br />
det vil være værdifuldt at belyse <strong>og</strong> forske grundigere i, i en dansk kontekst:<br />
Det ene hoved<strong>om</strong>råde <strong>om</strong>handler det danske klasseloft. Det vil være spændende<br />
at belyse, hvordan det danske klasseloft påvirker en lang række faktorer i ungd<strong>om</strong>suddannelsessammenhæng.<br />
Det vil være vigtigt at søge en god bredde i<br />
de sammenhænge der søges belyst, så man ikke fokuserer ensidigt på enkelte<br />
effektmål.<br />
Det andet hoved<strong>om</strong>råde <strong>om</strong>handler klassekvotienten s<strong>om</strong> strategisk redskab.<br />
Det vil være spændende at etablere afprøvninger af effekten af en lang række<br />
forskelligartede klassekvotienter- <strong>og</strong> strukturer i relation til læringsaktiviteter <strong>og</strong><br />
læringens indhold. ved at sætte eks. didaktik <strong>og</strong> tilrettelæggelse af undervisning<br />
i direkte forbindelse med klassekvotientbegrebet, peger reviewet på en mere<br />
strategisk måde at bruge klassekvotientbegrebet på. Det vil være interessant at<br />
forske i, hvordan denne brug påvirker læringsmulighederne i ungd<strong>om</strong>suddannelserne.<br />
Afrunding<br />
Et af målene med reviewet var at bidrage til nuanceringen af den måde den<br />
danske mediedebat vedr. klassekvotienter udspiller sig. Reviewet har givet et nuanceret<br />
indblik i en lang række af de forhold, der er vigtige, når man diskuterer<br />
klassekvotienter, <strong>og</strong> når man skal beslutte strukturer for det danske uddannelsessystem<br />
i et fremadrettet perspektiv. voFF er, liges<strong>om</strong> alle andre der arbejder<br />
54
med uddannelsesforhold, interesseret i, at uddannelsessystemet kan understøtte<br />
<strong>og</strong> hjælpe flest muligt til at gennemføre en ungd<strong>om</strong>suddannelse. Med dette bidrag<br />
håber voFF at diskussionerne <strong>om</strong>kring klassekvotienter bliver mere indholdsorienterede<br />
<strong>og</strong> mere nuancerede, så de k<strong>om</strong>mer til at bestå af mere en ”for<br />
<strong>og</strong> imod argumenter”. Det vil give plads til at diskutere ”hvordan <strong>og</strong> hvorfor” <strong>og</strong><br />
dermed være med til at kvalificere beslutningsprocesserne.<br />
Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at de <strong>om</strong>råder for fremadrettet arbejde,<br />
der er peget på her i reviewet, er <strong>om</strong>råder s<strong>om</strong> har en bred en berøringsflade<br />
med en lang række af de temaer, der spiller ind på <strong>fastholdelse</strong>sarbejde i<br />
ungd<strong>om</strong>suddannelserne, <strong>og</strong> s<strong>om</strong> <strong>og</strong>så i høj grad berører indretningen <strong>og</strong> struktureringen<br />
af undervisning <strong>og</strong> læringsmæssige aspekter. Det vil derfor være oplagt,<br />
at der er flere mulige former for afprøvningsprojekter, der kan følge i kølvandet<br />
på dette review, end det har været muligt at skitsere her. voFF opfordrer læsere<br />
af reviewet til at bruge reviewet s<strong>om</strong> inspiration <strong>og</strong> refleksion <strong>og</strong> tilrettelægge<br />
de udviklings- <strong>og</strong> afprøvningsprojekter, der giver god mening i egen kontekst.<br />
voFF glæder sig til at arbejde videre med de tanker, der er rejst i reviewet <strong>og</strong> ser<br />
frem til en debat, der i langt højere grad afspejler en nuanceret tilgang til klassekvotienter<br />
<strong>og</strong> læringsmuligheder.<br />
55
BiB<br />
lio<br />
graFi<br />
Aspekt R&D A/s. (2010). Benchmarking- rapport Elevtrivselsundersøgelse 2010<br />
Gymnasiale uddannelser.<br />
Bech, A. H., Mette, A., & Hornbek, B. (2011). klassekvotienter i de gymnasiale uddannelser,<br />
(august 2011), 1-13. Retrieved fr<strong>om</strong> http://www.uvm.dk/service/<br />
statistik/statistik-<strong>om</strong>-gymnasiale-uddannelser/~/media/UvM/Filer/stat/Gym/<br />
PDF11/110809_klassekvotienter_notat.ashx<br />
Blatchford, P., Bassett, P., & Brown, P. (2008). Do low attaining and younger students<br />
benefit most fr<strong>om</strong> small classes? Results fr<strong>om</strong> a systematic observation study<br />
of class size effects on pupil classro<strong>om</strong> engagement and teacher pupil interaction.<br />
Class size effects: new insights into classro<strong>om</strong>, school and policy processes<br />
(pp. 1-29). new York. Retrieved fr<strong>om</strong> http://hstrial-lhaimson.h<strong>om</strong>estead.c<strong>om</strong>/<br />
Blatchford_2008.pdf<br />
Blatchford, P., Edmonds, s., & Martin, C. (2003). Class size, pupil attentiveness and<br />
peer relations. The British journal of educational psychol<strong>og</strong>y, 73(Pt 1), 15-36.<br />
doi:10.1348/000709903762869897<br />
Blatchford, P., Goldstein, H., & Mortimore, P. (1998). Research on class size effects:<br />
a critique of methods and a way forward. International journal of Educational<br />
Research, 29, 691–710. PERGAMon PREss. Retrieved fr<strong>om</strong> http://www.<br />
bristol.ac.uk/cmm/team/hg/full-publications/1998/research-on-class-size-acritique.pdf<br />
Blatchford, P., Russell, A., Bassett, P., Brown, P., & Martin, C. (2007). The effect of<br />
class size on the teaching of pupils aged 7 – 11 years.school Effectiveness and<br />
school Improvement, 18(2), 147-172. doi:10.1080/09243450601058675<br />
56
Blatchford, P., Russell, A., & Brown, P. (2009). Teaching in large and small Classes.<br />
International Handbook of Research in Teachers and Teaching, 779-790.<br />
CsR Research Consortium. (2002). What we have learned about class size reduction<br />
in California. Flora. Retrieved fr<strong>om</strong> http://scholar.go<strong>og</strong>le.c<strong>om</strong>/scholar?hl=en&b<br />
tnG=search&q=intitle:What+We+Have+learned+About+Class+size+Reductio<br />
n+in+California#0<br />
Californian Department of Education. (2007). Class size Reduction in California<br />
High schools: An Analysis of survey Results for the 2006-07 Morgan-Hart<br />
Pr<strong>og</strong>ram (pp. 1-34). sacramento.<br />
Finn, j. (2002). small classes in American schools: Research, practice, and politics.<br />
MIDWEsTERn EDUCATIonAl REsEARCHER. Retrieved fr<strong>om</strong> http://<br />
www.classsizematters.org/wp-content/uploads/2011/04/finn_2002.pdf<br />
Finn, j. D., Pannozzo, G. M., & Achilles, C. M. (2003). The “Why’s” of Class size:<br />
student Behavior in small Classes. Review of Educational Research, 73(3), 321-<br />
368. Retrieved fr<strong>om</strong> http://www.jstor.org/stable/3516038<br />
Fredriksson, P., ockert, B., & oosterbeek, H. (2011). long-term effects of class<br />
size. Bonn. Retrieved fr<strong>om</strong> http://papers.ssrn.c<strong>om</strong>/sol3/papers.cfm?abstract_<br />
id=1906182<br />
Fredriksson, P., oosterbeek, H., & Öckert, B. (2012). långsiktiga effekter av mindre<br />
klasser. ifau.se. Retrieved fr<strong>om</strong> http://www.ifau.se/Upload/pdf/se/2012/r-12-05langsiktiga-effekter-av-mindre-klasser.pdf<br />
Gustafsson, j.-E., & Myrberg, E. (2002). Ekon<strong>om</strong>iska resursers betydelse för pedag<strong>og</strong>iska<br />
resultat. stockholm.<br />
Hanushek, E. A. (1999). s<strong>om</strong>e Findings fr<strong>om</strong> an Independent Investigation of the<br />
Tennessee sTAR Experiment and fr<strong>om</strong> other Investigationsof Class size Effects.<br />
Educational Evaluation and Policy Analysis, 21(2), 143-163.<br />
Hattie, j. (2005). The Paradox of reducing class size and improving learning outc<strong>om</strong>es.<br />
International journal of Educational Research, 43, 387-425.<br />
Heinesen, E. (2010). Estimating Class-size Effects using within-school variation in<br />
subject-specific Classes. The Econ<strong>om</strong>ic journal2, 120, 737-760.<br />
Heinesen, E., skyt nielsen, H., & smith, n. (2010). større klasser giver ringere kundskaber.<br />
Politiken. Retrieved january 12, 2012, fr<strong>om</strong> http://politiken.dk/debat/<br />
57
analyse/ECE1053475/stoerre-klasser-giver-ringere-kundskaber/<br />
krueger, A. B. (2000). Econ<strong>om</strong>ic considerations and class size.<br />
krueger, A. B., & Whitmore, D. M. (2001). The Effects of Attending a small Class in<br />
the Early Grades on College-test taking and Middle school Test Results: Evidence<br />
fr<strong>om</strong> Project sTAR. The Econ<strong>om</strong>ic journal, 111, 1-28.<br />
leuven, E., & oosterbeek, H. (2008). Quasi‐experimental Estimates of the Effect of<br />
Class size on Achievement in norway*. scandinavian journal of. Retrieved fr<strong>om</strong><br />
http://onlinelibrary.wiley.c<strong>om</strong>/doi/10.1111/j.1467-9442.2008.00556.x/full<br />
oECD. (2011). Education at a Glance 2011 oECD Indicators. Education (p. 497).<br />
Retrieved fr<strong>om</strong> http://www.oecd.org/dataoecd/61/2/48631582.pdf<br />
Pedder, D. (2006). Are small classes better? Understanding relationships between class<br />
size, classro<strong>om</strong> processes and pupils’ learning. oxford Review of Education,<br />
32(2), 213-234. doi:10.1080/03054980600645396<br />
Rasmussen, l., & Freltoft, T. (2010). Elevernes fire råd: sådan bliver gymnasiet bedre<br />
(p. 4).<br />
Us Department of Education. (1999). Reducing Class size, What Do We know?<br />
Archived Information. Retrieved fr<strong>om</strong> http://www.ed.gov/pubs/ReducingClass/<br />
Class_size.html<br />
Ulriksen, l., Murning, s., & Ebbensgaard, A. B. (2009). når gymnasiet er en fremmed<br />
verden Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte (1st ed., p. 234). Frederiksberg:<br />
samfundslitteratur.<br />
Utdanningsforbundet. (2011). klassestørrelse <strong>og</strong> læringsutbytte – hva viser forskningen?<br />
voFF. (2011). Bilag 1til ansøgning: Baselinestudy <strong>om</strong> lærer-elev-relationer i ungd<strong>om</strong>suddannelserne.<br />
Høje Taastrup.<br />
Whitehurst, G. j. R., & Chingos, M. M. (2011). Class size: What Research says and<br />
What it Means for state Policy (pp. 1-14). Wasington D.C. Retrieved fr<strong>om</strong><br />
http://www.brookings.edu/papers/2011/0511_class_size_whitehurst_chingos.<br />
aspx<br />
Willumsen, k. (2009). Undervisningsmiljøet på erhvervsuddannelserne 2009 - Evaluering<br />
af initiativet “Bedre skolemiljø” <strong>og</strong> af undervisningsmiljøvurderinger.<br />
Randers.<br />
58
<strong>KlasseKvotienter</strong><br />
rum til alle