L Æ S O M - Hospitalsenheden Vest - Region Midtjylland

UNDERVESTEN no 0309 

LÆS LÆS OM 

Den mest eftertragtede 

mand holder 10 års 

jubilæum 

- Mød manden og massøren i 

Hernings kælder… 

Billeder fra 

100 års fødselsdag 

Hjælp, dronningen kommer! 

Åbent hus i Holstebro 

TEMA: 

For eller imod Facebook 

- skal vi åbne for Facebook igen? 

Læs lederens, medarbejderens 

og ekspertens holdninger 

Vejen Frem til arbejdsglæde 

- de brede smil fylder det hele på 

n3 i Lemvig 

Nyt fra 

personaleforeningerne 

Under vesten nr. 3 2009 

MEDARBEJDERBLAD for Hospitalsenheden vest 

1

2 Under vesten nr. 3 2009 

INFO 

UNDER VESTEN 

REDAKTION: 

kommunikationschef Finn Møller 

fi mll@ringamt.dk 

driftschef 

Jens peter Østergaard 

ajps@ringamt.dk 

kvartermester 

svend erik andersen 

asea@ringamt.dk 

sygeplejerske dorthe Hvisthule 

dohv@ringamt.dk 

sekretær Birgit Brun 

hecbbr@ringamt.dk 

Cheffotograf andreas duedahl 

(billedred.) hecad@ringamt.dk 

kommunikationsmedarbejder 

Merete Friis Jeppesen (red.) 

mefje@ringamt.dk 

Ansvarshavende redaktør: 

Hospitalsdirektør Henning vestergaard 

Kontakt Under Vesten: 

9927 2713 / mefje@ringamt.dk 

FORSIDE: Ledende overlæge 

Carsten Byrjalsen 

Foto: Michael Lange 

OPLAG: 5.500 stk. 

UDGIVELSE: Fire gange årligt. 

næste nummer udkommer december 2009 

GRAFISK PRODUKTION: 

rounborgs Grafi ske Hus 

Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis 

i overensstemmelse med hospitalsledelsens 

eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er 

velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse 

og opfylder de almindelige presseetiske 

og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig 

ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til 

omfang og bladformat beskære artikler og indlæg. 


I januar måned, da vi lagde fra land med første udgaven af dette blad, 

skrev jeg i denne spalte: - her skal vi turde diskutere oplevelser og 

synspunkter, vi kan lære af og blive udfordret på. 

En udmelding jeg selvfølgelig står ved. Også når spaltepladsen i 

denne udgave nr. 3 udstiller uenigheden om en kilden sag som f.eks. 

Facebook. 

En uenighed der stritter i fl ere retninger med delte meninger blandt 

ledere og medarbejdere. Det var tydeligt, da vi tidligere på året drøftede 

holdningen til Facebook i vores HMU. Det er tydeligt, når man 

kigger rundt på vores nabohospitaler og andre store arbejdspladser i 

regionen. Her har man fl ere steder lukket ned for Facebook i arbejdstiden. 

Grundlæggende har vi i hospitalsledelsen tillid til, at ledelse og medarbejdere 

lokalt på afdelinger og afsnit kan håndtere både Facebook 

og andre spørgsmål om arbejdsmiljø og trivsel. Men vi har også lyttet 

os til, at der fra både leder – og medarbejderside efterlyses spilleregler 

for, hvordan vi håndterer brugen af Facebook. 

I hospitalsledelsen har vi den holdning, at vi er tilbageholdende med 

at give Facebook fri. Ikke fordi vi er berøringsangste eller fortsat er 

bekymrede for sikkerheden. Men fordi vi indtil videre ikke er blevet 

overbevist om, at Facebook er et vigtigt redskab at have til rådighed 

for os som medarbejdere i Hospitalsenheden Vest. Men vi tror på 

dialogen. Vi vil lytte til argumenterne, og har vi overset vægtige 

uimodsigelige argumenter, så ser vi på sagen igen. 

For jeg mener, det er essentielt, at vi fastholder dialogen som en 

grundlæggende personalepolitisk værdi her i Vest. En dialog båret 

af ordentlighed – dvs. vi argumenterer og lytter med respekt for den 

anden. 

Derfor er Facebook også et tema for et medarbejderblad, der både er 

dit og mit. 

God læselyst 

Henning Vestergaard 

Ansvarshavende redaktør 

Hospitalsdirektør i Hospitalsenheden Vest

INDHOLD 

den mest eftertragtede mand 

holder 10 års jubilæum 4 

Billeder fra 

100 års fødselsdag 10 

Hjælp, dronningen kommer! 11 

Åbent hus i Holstebro 12 

teMa: For eller imod Facebook 13 

vejen Frem til arbejdsglæde 24 

er du klar til outlook? 30 

Jubilæer og navne 32 

nyt fra personaleforeningerne 37 

Bagsideklummen: vild med Golf 44 


3


Af Merete Friis Jeppesen · foto: Andreas Duedahl 

portræt 

Et års ventetid på gratis massage 

Jeg er en af de heldige, der får en tur på massagebriksen, 

for der er et års ventetid på at komme 

under Leif Hejendorfs kyndige hænder. Normalt 

ville han holde lukket denne onsdag, hvor jeg 

har fået en tid. 

Vi er i kælderen under den gamle buegang 

Den mest 

eftertragtede 

mand 

holder 10-års jubilæum 

Leif Hejendorf er måske den mest eftertragtede person på regions- 

hospitalet Herning. det er i hvert fald, hvad flere afdelinger kalder 

den fysiurgiske massør, som i år kan holde 10-års jubilæum med sin 

klinik ved siden af CH-motions lokaler. 

på Regionshospitalet Herning og sidder i en 

lys og venlig massagepraksis. Der er afslapningsmusik, 

anatomiplakater og hyggelige 

vittighedstegninger på væggene. Midt i rummet 

troner en moderne massagebriks med tæpper og 

håndklæder. Jeg bliver bedt om at sætte mig ned 

og drikke noget vand.

- Det er vigtigt at få fyldt væskedepoterne op, inden 

vi går i gang, fordi massagen sætter gang i kroppens 

udrensning, siger han. Derefter bruger han nogle 

minutter på at tale med mig om, hvad der skal ske. Vi 

har aftalt på forhånd, at han skal massere min ryg, 

skuldre og nakke. En massage tager typisk 45 minutter, 

og man kan vælge enten at få masseret ryggen og 

opefter eller få en lænde- og benmassage. 

” Folk melder sig generelt mere syge med 

f.eks. hovedpine og rygsmerter, når de ikke 

kan få spændingerne ud af systemet. det 

er et faktum, at massage har reddet fl ere 

medarbejdere på hospitalet fra længere tids 

sygemelding. de bliver gladere og friskere, 

og som bonus får afdelingen mindre sygefravær. 

desværre har jeg alt for få timer til 

at efterkomme behovet for massage, og 

resultatet bliver så derefter. 

Hvordan kan det være, du er efterspurgt, når du aldrig har 

annonceret din klinik? 

- Jeg har arbejdet på hospitalet som portør i 27 år og 

allerede for år tilbage, da jeg arbejdede på Gynækologisk 

Obstetrisk afdeling i Herning, vidste kollegerne, 

at de kunne få en massage hos mig, når de trængte 

til det. Da jeg så fi k uddannelse som fysiurgisk massør 

i 1998 og praksis på hospitalet året efter, var det 

slet ikke nødvendigt at gøre reklame. Jeg brugte to 

dage udelukkende på at tage imod tidsbestillinger 

i telefonen, så rygtet gik hurtigt fra mund til mund 

blandt afdelingerne. I løbet af tre dage havde jeg en 

venteliste på et år, og den har holdt sig i alle de ti år, 

jeg har arbejdet som massør. 

Afdelingerne: Mere tid hos Leif, tak! 

Føler du, at du drukner i din egen succes? 

- Både ja og nej. Her trækker Leif Hejendorf på smilebåndet: 

- Jeg føler nogen gange, at jeg må ”snige” mig af sted 

langs væggene på arbejde for at undgå opmærksom- 


hed, for alle afdelinger efterspørger mere tid til massage. 

Alle der har været hos mig én gang, vil gerne 

til igen og hurtigst muligt, så jeg har altid kunder i 

butikken, siger han. 

Leif Hejendorf holder sin venteliste ajour i en lommebog 

og tager folk ind fra toppen af listen. Er der afbud 

eller sygdom, kan man være heldig at rykke frem i 

køen. 

Massagen er gratis for medarbejderne, så hvordan 

fi nansieres din klinik? 

- I dag ser det sådan ud, at Hospitalsenheden Vest 

fi nansierer fi re timers massage om ugen, og personaleforeningen 

betaler to timer om ugen. Hele onsdagen 

er sat af til at massere, og for at nå så mange på ventelisten, 

som muligt springer jeg gerne en pause eller 

to over. 

Hver fjerde onsdag skal Leif Hejendorf passe sit 

normale portørarbejde hele dagen, så der må han 

holde lukket. Det ærgrer ham, for så bliver ventelisten 

kun endnu længere. Om aftenen passer han desuden 

sin private praksis, hvor der også er godt fyldt op i 

kalenderen. 

Massage mindsker sygefravær 

Leif Hejendorfs erfaring er, at medarbejderne får min- 

FAKTA 

Hvad er fysiurgisk massage? 

En fysiurgisk massør er bl.a. uddannet inden 

for anatomi, kroppens opbygning og sygdomslære. 

Fysiurgisk massage løsner bl.a. op for 

spændte muskler, fjerner infi ltrationer og afhjælper 

lidelser som ”musearm”, iskias-smerter 

og spændingshovedpine. Massagen sætter desuden 

gang i blodcirkulation og forbrænding. 

Erfaring viser, at fysiurgisk massage kan 

mindske sygefravær på en arbejdsplads pga. 

øget fysisk og psykisk velvære. 

5·0209 

▲ 

5


▲ 

- Nogen tror, at jo mere ondt det gør, jo bedre massage får du, men det er en skrøne. Det drejer sig udelukkende om at fokusere på de ømme 

punkter med lette, faste tryk. Jeg kan mærke, hvor du er øm, ligesom blinde der læser via blindeskrift, siger Leif Hejendorf. 

dre sygefravær ved at komme til massør, fordi de får 

løsnet op for deres fysiske og psykiske dårligdomme. 

Drømmer om at massere i Vest fuldtid 

Var det ikke nemmere at droppe dit arbejde og bare 

køre din egen praksis fuldtid? 

- Det ville jeg kunne leve af, men jeg elsker mine kolleger 

og mit job som portør, så jeg vil ikke undvære 

min arbejdsplads gennem 27 år. Min drøm ville 

tværtimod være at få en ekstra dag om ugen til akutte 

klienter og drosle ned på min private klinik. Jeg 

kunne godt tænke mig at udvide tilbuddet, sådan at 

også medarbejdere i resten af Hospitalsenheden Vest 

kunne få muligheden for massage. Det er jo bare et 

spørgsmål om at køre hen til klienterne. 

Gang i blodomløb og forbrænding 

På briksen ligger jeg først på maven. Leif Hejendorf 

stryger hen over ryggen gentagne gange med olie for 

at gøre musklerne varme. Efter ca. fem minutter går 

han i gang med at søge efter mine ømme punkter i 

ryggen. Fingerspidserne mærker efter og stopper ved 

venstre skulderblad, hvor han lægger et tryk i fi re 

sekunder. Jeg føler kun et kort stik af smerte, før han 

har fundet ét til punkt og laver samme øvelse. Derefter 

får hele overkroppen samme tur. 

Efter massagen føler jeg mig lidt ør og udmattet, fordi 

kroppen arbejder på højtryk, hvilket er en helt normal 

virkning ved fysiurgisk massage. Leif Hejendorf 

giver mig det råd, at jeg skal drikke en masse vand for 

at få skyllet affaldsstofferne ud af kroppen. Den fulde 

effekt af behandlingen kommer efter halvandet døgn. 

Blodcirkulationen og forbrændingen pisker af sted, 

musklerne føles bløde og afslappede, og mine genstridige 

nakke- og skulderspændinger ser langt om længe 

ud til at have opgivet ævred efter fl ere års kamp. ■ 

FAKTA 

Massageklinikken 

Fysiurgisk massør Leif Hejendorf holder åbent 

hver onsdag i sin klinik på Regionshospitalet 

Herning. Klinikken er lukket hver fjerde onsdag. 

Tidsbestilling fra mandag til fredag på 

tlf. 9927 1997. 

Nye klienter tilbydes tre gange massage i alt.

i 

kort nYt 

Du kender sikkert situationen: En patient med 

en vanskelig diagnose, en sjælden komplikation, 

en usikkerhed i personalegruppen om, hvordan 

man bedst behandler eller plejer i denne eller 

hin situation – kort sagt en faglig problemstilling, 

du ikke lige kender svaret på. Du slår op i 

de gængse håndbøger, I har på afdelingen, men 

får ikke helt præcist svar – eller du er utryg ved, 

om tekstbøgerne er helt opdaterede. 

Du får nu tilbud om at lære mere om, hvad man 

kan gøre i den slags situationer: Søge viden 

i de faglige databaser. Medline er den store, 

brede database, der dækker alle specialer og lidt 

til. Cinahl er især for sygeplejersker og andre 

”allied health” personer. De to databaser har 

forskellige muligheder og faciliteter. 

På tre timers fyraftensmøde kan du få trænet 

En fl ot og solrig forsommeraften 16. juni deltog 

Børneafdelingens personale med et hold på 22 friske 

kvinder i Kvindeløbet i Ikast. Nogle løb for en god 

tid, andre løb eller gik for en hyggetur, og alle deltog 

for at få en dejlig oplevelse sammen med kollegerne. 

Det hele begyndte med en løs bemærkning, da nogle 

af Børneafdelingens sygeplejersker mødte hinanden 

på Kvindeløbet i 2008. 

Der var repræsentanter både både fra fra C1, C2 og Børneambulatoriet, og en sagde: ”Vi 

kunne da lige så godt stille med et hold fra Børneafdelingen og melde til samlet”. 

Under vesten nr. 3 2009 7 

Lær at søge viden 

redskaber, som sætter dig i stand til selv at 

udnytte disse faciliteter, også næste gang du og 

dine kolleger står og mangler opdateret viden. 

Kan du lidt mere 

selv, men vil gerne 

have hjælp til at 

komme videre, 

tilbyder vi workshops, 

hvor du kan 

komme med dine aktuelle problemstillinger og 

få konkret vejledning. 

På intranettet under Fagpersoner > For ansatte 

> Bibliotek > Kurser, workshop kan du se mere. 

Er du interesseret, så ring eller mail til bibliotekar 

Jane Kjemstrup Andersen på 8927 3461 / 

jane.k.andersen@viborg.rm.dk. ■ 

Kvindeløb i limegrønt 

Ideen blev til virkelighed og der var god tilslutning - især fra C2. Vi fi k bestilt et sæt af Regionens 

nye løbetrøjer, og så var vi klar med et fl ot hold i limegrønt! 

Vi tror også at Røntgenafdelingen, som selv har stillet hold i fl ere år, syntes, at vi var fl otte ... De tog 

i hvert fald billeder af vores trøje. 

Vi fi k en placering blandt de ti største hold. Flere af deltagerne talte allerede om næste år, før aftenen 

var slut, så mon ikke vi stiller hold igen i 2010?! ■


Af oversygeplejerske Thea Sjørslev Madsen 

✍ 

artikeL 

Journalbunker væk på rekordtid 

Børneafdelingen havde et problem: Mere end 700 journaler lå 

uskrevne i sekretariatet, og stakkene hobede sig op i vindueskarme, 

på reoler og hen ad gulvet. sekretærernes arbejdsglæde var for- 

svundet. noget måtte gøres. Læger, sygeplejersker og sekretærer 

smøgede ærmerne op og kom derefter til bunds i papirbunkerne på 

lidt over en måned. Læs mere hvordan. 

Arbejdsglæden begravet i papirbunker 

Man ser det ikke i dag, men i foråret 2009 var 

sekretærernes arbejdsglæde på Børneafdelingen 

efterhånden blevet forvandlet til en by i en fjerntliggende 

provins. 

- Alle sekretærer brugte masser af tid på at lede 

efter journaler til svar på prøver og på at besvare 

forespørgsler fra utilfredse og utrygge forældre og 

kolleger. Samtidig skulle vi ordne henvisninger 

og svarbreve, som havde ligget uskrevne hen 

i månedsvis. Det var skruen uden ende, siger 

lægesekretær Lene Vels Pedersen fra Børneambulatoriet. 

Der måtte handling til. Personalet lagde derfor en 

plan og satte sig et mål: I løbet af fi re til fem uger 

- inden påske - skulle bunkerne være væk. 

Udfordringerne var mange: Lægernes arbejdsplan 

var ikke blevet gjort helt færdig, så arbejdet i 

Børneambulatoriet kunne ikke planlægges frem i 

tiden, bookingsystemet kunne ikke konfi gureres 

mere end få måneder frem. Det betød, at der ikke 

kunne bookes tid til nyhenviste patienter, som 

kunne vente længere end to måneder. 

Antallet af patienter, som skulle ses igen til opfølgende 

besøg i løbet af tre til fi re måneder, hobede 

sig derfor også op, og huskelisterne på sekretærernes 

skriveborde blev længere og længere. 

Fred og ro til at rydde op 

Børneafdelingen holdt en time-out. Afdelingsledelsen 

spurgte den enkelte sekretær, hvordan 

hun syntes, at opgaven skulle gribes an, og 

hvad der skulle til, for at hun kunne gå glad på 

arbejde. 

- Vi efterlyste først og fremmest fred og ro til at få 

ryddet op i prøvesvarene og få skrevet journalerne 

færdige, fortæller lægesekretær Janni Seidelin 

Christensen fra Børneambulatoriet. Det var den 

foretrukne løsning til at få indhentet hængepartierne, 

mente hun og hendes sekretærkolleger. 

Efter mødet med sekretærerne etablerede afdelingen 

to stillepladser, en hjemmearbejdsplads, og 

generelle ændringer i arbejdstilrettelæggelsen for 

at sikre en højere grad af kontinuitet i opgaverne. 

Bl.a. fi k de pressede sekretærer i Børneambulatoriet 

hjælp fra sekretærerne på sengeafsnittene, og 

sekretærernes kursusaktiviteter og møder ud af 

huset blev afl yst i perioden. 

Lægernes arbejdsplan blev gjort færdig, og sekretærerne 

kunne konfi gurere booking for resten af

2009. Alle visiterede henvisninger blev gået igennem 

af læger og sygeplejersker og prioriteret, hvorefter de 

kunne lægges ind i booking sammen med alle opfølgningerne 

fra huskelisterne. Efter adskillige dage var 

samtlige prøvesvar omsider lagt sammen med deres 

respektive journaler. 

Sygeplejerskerne i ambulatoriet påtog sig sekretær- 

funktionen i skranken, hvor de passede telefonen og 

tog imod patienter. 

Læger og sygeplejersker til skriveblokken 

Samtidig blev strømmen af nye diktater ind i sekretariatet 

delvis stoppet, og alle skrivende hænder kom i 

sving. Læger og sygeplejersker håndskrev notater på 

de patienter, der ikke var akutte eller nyhenviste. Journaler 

med håndskrevne notater kunne lægges direkte 

i arkivet, mens sekretærerne skrev de sædvanlige henvisninger, 

samt nye patienters og indlagte patienters 

journaler. 

Læger håndskrev de akutte journaler på børn, der kom 

hjem fra Observationsafsnittet ved at følge en færdig 

disposition. Der blev sendt en kort epikrise, dvs. et 

sammendrag af patientjournalen, til patientens læge. 

Alle registreringer foregik ”efter bogen”. 

Startskuddet til nye arbejdsgange 

Fredagen inden påske var hylderne ryddet og sekretærerne 

nået til bunds i bunkerne.Afdelingsledelsen 

gav Othellolagkage til alle som tak for den store 


fælles indsats. Oprydningen blev startskuddet til, at 

arbejdsgangene og planen for arbejdet for sekretærerne 

i ambulatoriet blev ændret. 

- Hver dag holder vi fælles status for arbejdsmængden 

og ressourcerne både i Børneambulatoriet og på sengeafsnittene. 

Sekretærer fra sengeafsnittene hjælper til 

med at skrive journaler i ambulatoriet efter en fastlagt 

plan, så vi forhåbentlig undgår fremtidige flaskehalse, 

siger Janni Seidelin Christensen. 

Børneafdelingen har som mål at forebygge stress og 

fremme arbejdsglæden. En af handlemulighederne er 

at arbejde med kulturen på arbejdspladsen, en anden er 

at se på arbejdsgangene. 

Foreløbigt har lægesekretærerne i Børneambulatoriet 

haft besøg af en arbejdspsykolog fra Koncern HR to 

gange, og der er udarbejdet et sæt regler for sekretærernes 

interne samarbejde. Det er planen, at der følges op 

over en rum tid. Senere kommer et tilbud om øvelse i 

kommunikation for alle sekretærer i Børneafdelingen 

Der skal i løbet af efteråret ses nærmere på arbejdsgan- 

gene i sekretariatet, fordi Børneafdelingens sekretariat 

har flere opgaver, der skal varetages, end der umiddelbart 

er ressourcer til. 

For at bunkerne ikke igen skal hobe sig op, er der brug 

for, at der bliver arbejdet med at rationalisere arbejdsgangene. 

■ 

9


100 lys i lagkagen er værd at fejre! Og det blev Regionshospitalet Ringkøbing så ad fl ere omgange. 

Lørdag den 15. august holdt det jubilerende hospital åbent hus for alle Ringkøbings borgere, tidligere 

ansatte og andre som havde lyst. Personalet bidrog til festlighederne med en udstilling om hospitalet 

gennem 100 år og viste rundt i huset. 

Fredag den 21. august fortsatte festlighederne med jubilumsreception for indbudte gæster og personalet 

på sygehuset. Her fi k hospitalet en fl ot jubilæumsgave fra regionen. Et maleri af kunstneren Bente 

Merrild med den optimistiske titel: ”Hvor lys er, kommer mere lys”. 

Se Se fl ere fotos fra festlighederne på www.vest.rm.dk ”Ringkøbing” 

100 års 

fødselsdag

Solen smilede om kap med kjoler, jakkesæt og hospitalskitler, da H.M. Dronningen offi cielt åbnede 

Onkologihuset 1. september 2009. 

Alt klappede som det skulle, og måneders forberedelse og forventninger blev til fulde indfriet. 

Køkkenet præparerede egne tapasmenuer i stor stil til 170 gæster. I Onkologihuset 

kologihuset fi k vinduer og trapper fi k en ekstra polish. Dannebrog Dannebrog og rød 

løber blev rullet ud, og personalet troppede forventningfuldt op for at få 

et glimt af H.M. Dronningen. Alt sammen til ære for patienternes nye 

kræfthus i Midt- og Vestjylland. Flot så det ud. 

På www.vest.rm.dk/aktuelt www.vest.rm.dk/aktuelt kan du se fotoalbum fra den store dag. 


Hjælp, 

dronningen kommer! 

11


Traditionen tro blev åbent hus på hospitalet i Holstebro den 5. september noget af et tilløbsstykke med 

tæt på 1000 besøgende. Plus alle dem, som lagde vejen forbi vores ambulance med demonstration af 

livreddende førstehjælp og vores uddannelsesstand på gågaden i Holstebro. Igen i år var det dagen, hvor 

alle kunne få et helbredstjek og prøve at være patient for en stund. 

Fotoalbum fra åbent hus kan ses på www.vest.rm.dk www.vest.rm.dk > ”Holstebro” 

Åbent hus 

i Holstebro

TEMA: FaCeBook 



Facebook har været lukket for alle medarbejdere i Hospitalsenheden Vest siden februar. I første 

omgang af hensyn til hospitalets it-sikkerhed. Siden har HMU drøftet holdninger for og imod brugen 

af Facebook og senest har regionens informationssikkerhedsudvalg netop afgjort, at hensynet 

til patientfølsomme oplysninger ikke er et argument for at lukke dele af nettet ned for regionens 

medarbejdere. 

Under Vestens tema handler denne gang om holdninger for og imod en fortsat lukning af Facebook 

for Hospitalsenheden Vests ca. 4.000 medarbejdere. ■


TEMA: FaCeBook Af freelancejournalist Lotte Winkler · Foto: Kommunikation 

Mangler argumenter 

for at tillade Facebook 

Hospitalsledelsen vil muligvis genoverveje lukningen af Face- 

book, men Hr-chef Lasse p. Hansen savner gode argumenter 

for at ændre beslutningen. 

I slutningen af februar tog hospitalsledelsen en 

hurtig beslutning: Adgangen til det sociale medie, 

Facebook, blev blokeret for hospitalets ca. 4.000 

medarbejdere. Blokeringen skete af hensyn til 

it-sikkerheden. Medierne havde fl ere gange omtalt 

en mulig risiko for, at patientfølsomme oplysninger 

kunne trænge ud til omverden via sprækker 

i Facebook. - Det var en hurtig beslutning, som 

straks blev effektueret, fortæller HR-chef i Regionshospital 

Vest, Lasse P. Hansen. 

Siden har hospitalsledelsen i forsommeren 2009 

rådført sig med HMU og givet sig selv en tænkepause. 

Men nu kan en åben dialog om Facebook 

igen være aktuel, da regionens sikkerhedseksperter 

20. august slog endelig fast, at Facebook og lignende 

sociale netværk ikke udgør en større risiko 

for it-sikkerheden end andre sites på nettet. For 

HR- chef Lasse P. Hansen rokker udmeldingerne 

nu ikke meget ved den kurs, der er afstukket i 

Hospitalsenheden Vest. 

- Ledelsens overvejelser og drøftelserne i HMU 

har drejet sig om, hvad det giver af personalepolitiske 

udfordringer at håndtere brugen af 

Facebook. Og det er der ingen færdig opskrift på, 

pointerer Lasse P. Hansen. 

Omvendt er HR chefen også klar over, at når itsikkerheden 

ikke længere er et problem, så kan 

lukningen af Facebook blive opfattet som en mistillidserklæring 

fra ledelsen. Som om medarbejderne 

ikke selv kan kende forskel på fritid og arbejdstid. 

- Vi er jo en værdibaseret organisation med frihed 

under ansvar, og beslutninger som denne med 

Facebook kan opfattes i modstrid med værdibaseret 

ledelse - men vi står ikke alene. Der er en 

række andre organisationer med værdibaseret 

ledelse, der har truffet samme principielle beslutning, 

fortæller Lasse P. Hansen. 

Lasse P. Hansen er åben over for at genoverveje 

ledelsens beslutning om Facebook. Men han råder 

til besindighed. 

- Indtil nu har jeg ikke set et brugbart argument 

for, hvorfor 4.000 medarbejdere skal kunne gå 

på Facebook i arbejdstiden. Jeg er bekymret for, 

hvordan en åbning af Facebook kan blive fortolket 

af vores omverden. Det kan hurtigt hedde sig, at 

vi alle er på Facebook i arbejdstiden, siger han og 

fortsætter: 

- Vi balancerer på en knivskarp æg mellem hensynet 

til, hvad vi slipper løs i det offentlige rum 

af negativ omtale og medarbejdernes oplevelse af 

tillid fra ledelsen. 

Et godt argument for at fjerne Facebook-blokeringen 

kunne være, at Hospitalsenheden Vest 

kan bruge Facebook konstruktivt til videndeling, 

faglige netværk og f.eks. lægge stillingsopslag ud 

på sitet. Eller måske oprette mødefora i Facebook 

for medarbejdere, der er spredt over fl ere adresser. 

Region Midtjyllands kursus for før-ledere, Apollo,


bruger netop Facebook som platform for kursisternes interne dialog 

og gruppearbejde. 

- Det er meget nyt at bruge sociale medier som it-platform for organisationer, 

men jeg tror, at det er en udvikling, som kommer, og derfor 

skal vi også her til at tage stilling til, om det er noget, som vi også 

skal prøve. Og i så fald hvordan. Så langt er vi bare ikke nået endnu, 

siger Lasse P. Hansen og tilføjer, at før-ledere fra Hospitalsenheden 

Vest indtil videre må møde de andre Apollo-kursister på Facebook i 

fritiden. ■ 

FAKTA 

Hvad er Facebook 


Facebook er et website, som fungerer som socialt netværk, og siden er den mest besøgte af sin 

slags på hele World Wide Web. Siden har mere end 160 mio. medlemmer, og hver dag kommer 

250.000 nye medlemmer til. 

Sociale medier er tjenester, der understøtter at mennesker kan indgå i sociale fællesskaber 

online ved bl.a. at skrive sammen og dele tanker, holdninger, fotos, videoer med hinanden. 

Ordet facebook refererer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder 

af de studerende - det man i Danmark kender som en blå bog. Facebook bliver især benyttet til 

at lægge billeder ud på nettet, hvor man så kan dele dem med sine venner. Der bliver dagligt 

lagt 14 millioner billeder ud på facebook. 

Som andre sociale netværk tilbyder Facebook brugerne mulighed for at oprette en profi l, 

skabe forbindelse til venner og bekendte, udveksle beskeder og søge efter personer osv. Siden 

giver brugerne mulighed for at samle sig i grupper og kommentere andres profi ler ved at efterlade 

noter på deres sider. Siden april 2008 har man desuden kunnet chatte med de venner, der 

er online. 

Ifølge Gemius, der måler den danske netbrug for Foreningen af Danske Interaktive Medier, 

besøgte over 2,25 mio. danskere Facebook i december 2008. 

(kilde: Wikipedia og Den Store Danske – Gyldendals Åbne Encyklopædi)


TEMA: FaCeBook Af freelancejournalist Lotte Winkler 

Blokeret Facebook 

Facebook skal fortsat være lukket. Også selvom sitet 

ikke udgør en risiko for it-sikkerheden. Opstår 

der overskydende tid i løbet af arbejdsdagen, er 

det bedre at dyrke det gode kollegiale fællesskab, 

end at isolere sig foran skærmen og chatte med 

fjerne kolleger eller venner via Facebook. 

Det mener social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant 

Elin Randrup på Regionshospitalet 

Holstebro. 

- Vi taler meget om at skabe et godt arbejdsmiljø, 

og derfor opfatter jeg en fortsat lukning af Facebook 

som et positivt signal fra ledelsen om, at 

vi skal værne om de nære sociale relationer på 

arbejdspladsen – og så selvfølgelig koncentrere sig 

om at arbejde i arbejdstiden, siger Elin Randrup. 

Hun har ikke selv savnet Facebook i arbejdstiden, 

og hun kan ikke se nogen grund til, hvorfor 

blokeringen af sitet skal fjernes. Heller ikke hvis 

Facebook bliver brugt som mødeforum for faglige 

kolleger eller andre. 

- Jeg er med i en faglig gruppe af social- og sundhedsassistenter 

fra intensiv afdelingerne. Vi bruger 

mailboxen til at informere hinanden om nyt 

og holde kontakt. Det fungerer fi nt. Selvfølgelig 

ville vi på Facebook lettere kunne lægge billeder 

og andet ud til gruppen, men så ville der jo også 

er et godt signal 

Lukningen af Facebook er et signal fra ledelsen om, at vi skal 

værne om vores arbejdsmiljø, mener fællestillidsrepræsentant. 

gå tid med det. Det er der ingen grund til, siger 

Elin Randrup. 

Facebook er kun en ud af mange fristelser på nettet, 

som kan forstyrre koncentrationen i arbejdstiden. 

Det er Elin Randrup fuldt ud klar over. 

Alligevel giver det mening for hende, at lukke det 

ene site ned for alle medarbejdere. 

- Ved at holde den lukket viser ledelsen netop, 

at den type tidsfordriv ikke høre hjemme i arbejdstiden. 

De statuerer et eksempel, siger Elin 

Randrup. ■

Af freelancejournalist Lotte Winkler 


Sygeplejerske og tillidsrepræsentant Inger Søndergaard 

har ikke selv en profi l på Facebook og 

bruger det aldrig. Hendes kolleger på henholdsvis 

hospitalerne i Tarm og Ringkøbing har heller 

ikke givet udtryk for, at de har savnet adgang til 

Facebook i arbejdstiden. Alligevel mener Inger 

Søndergaard, at adgangen skal genetableres af 

principielle grunde. 

- Når der nu ikke er nogen risiko for it-sikkerheden 

ved Facebook, så kan jeg ikke se nogen grund 

til at opretholde lukningen. Vi er jo voksne mennesker, 

som går på arbejde for at arbejde, og det 

bør ledelsen have tillid til, siger hun. 

Fortsætter blokeringen af Facebook, bør ledelsen 

klart melde en årsag ud til medarbejderne. Ellers 

mener Inger Søndergaard, at signalet til medarbejderne 

er meget uheldigt. 

- Det vil jo være svært at tolke på andre måder, 

end at ledelsen har mistillid til medarbejdernes 

evne til at skelne fritid fra arbejdstid, siger hun. 

Hun understreger, at hun absolut ikke mener, at 

privat småsnak over Facebook hører hjemme i 

arbejdstiden. Men hun er åben for, at der fi ndes 

nye muligheder på internettet, som måske kan 


Ingen grund til 

fortsat blokering 

Ledelsen må fi nde på et nyt argument, hvis Facebook fortsat skal 

være lukket. ellers lugter det af mistillid til medarbejderne, mener til- 

lidsrepræsentant. 

bruges konstruktivt i kommunikationen mellem 

hospitalets mange medarbejdere. 

- Facebook er kommet for at blive, og vi vil se 

mange andre medier komme til på nettet. Derfor 

synes jeg, at vi skal overveje, hvilke muligheder 

udviklingen giver os. Facebook kan måske være 

anledning til en mere overordnet diskussion om, 

hvordan vi bruger internettet til bl.a. vidensøgning, 

siger Inger Søndergaard. 

Hun studser desuden over, at Region Midtjylland 

bruger Facebook som mødeforum for kursister 

på før-lederkurset, Apollo. Et kursus der også er 

målrettet medarbejdere på Regionshospital Vest. 

- Medarbejdere, der har et arbejdsrelateret behov 

for at komme på Facebook skal selvfølgelig have 

mulighed for det. Også uden at andre kolleger ser 

skævt til dem af den grund. Det er ledelsens pligt 

at melde det klart ud, siger hun. ■


TEMA: FaCeBook Af freelancejournalist Lotte Winkler · Foto: Privateje 

Se mulighederne – ikke truslen 

Facebook, twitter og andre sociale medier er kommet for at blive. 

Brug dem konstruktivt i stedet for at afvise de nye muligheder, mener 

webrådgiver natasha Friis saxberg. 

Ifølge webrådgiver Natasha Friis Saxberg kan en 

organisation hente masser af viden på Facebook - 

både om patienternes syn på hospitalets service og 

om hvilke emner, der optager medarbejderne lige nu. 

Uanset om direktioner og ledere rundt omkring 

kan lide det eller ej, så er Facebook en af de mange 

nye kommunikationskanaler på internettet, som er 

blevet en del af millioner af menneskers hverdag. 

Det faktum kan organisationer lige så godt kan 

vælge at se som en ny mulighed frem for en trussel. 

Det mener Natasha Friis Saxberg, der rådgiver 

organisationer i internetbåren kommunikation. 

- Det er ærgerligt, at mange ledelser ser Facebook 

og andre sociale medier som noget useriøst, der 

kun hører til i medarbejdernes fritid. I stedet 

burde de overveje, hvordan de nye kanaler kan 

understøtte organisationens strategi og herunder 

behov for kommunikation. Både internt, men 

også med kunder eller brugere, siger Natasha Friis 

Saxberg. 

Skaber fællesskab 

Som eksempel på en virksomhed, der har forstået 

at vende it-udviklingen til egen fordel, nævner 

hun den amerikanske virksomhed, Blue Shirt 

Nation. For få år siden oprettede virksomheden et 

lukket forum på et Facebook-lignende medie for 

sine 200.000 medarbejdere, der er fordelt over hele 

USA. Her kunne medarbejderne ”møde” hinanden 

personligt og fagligt og udveksle erfaringer og gode 

råd. Det blev en succes, og effekten var mærkbar. 

- Pludselig kunne medarbejderne dele viden på 

store afstande og hjælpe hinanden med at løse 

problemer eller tackle svære kunder. Resultatet er, 

at medarbejderne i Blue Shirt Nation i dag er bedre 

rustet til at løse deres opgaver end før, og at de 

har en større fællesskabsfølelse i organisationen, 

fortæller Natasha Friis Saxberg. 

Bedre samarbejde 

På samme måde kan Facebook bruges konstruktivt 

af danske organisationer. Især er lukkede fora på 

sitet genialt til arbejdspladser, hvor medarbejderne 

er placeret på fl ere adresser og savner kendskab til 

hinanden. Både fagligt og socialt. 

- Facebook kan erstatte den uformelle snak i en 

kantine. Der, hvor man snakker både fagligt og 

privat og fornemmer det hele menneske bag navneskiltet. 

Det kendskab skaber stærkere sociale

ånd og er utroligt vigtigt for at etablere gode 

samarbejder, siger Natasha Friis Saxberg. 

Lukkede fora kan oprettes i mange forskellige 

medier på nettet. Ikke kun i Facebook. Men 

fordelen ved Facebook er, at mange medarbejdere 

allerede kommer jævnligt ind på sitet. 

Samme trafi k er svær at opnå på et intranet. 

- Intranet er generelt hærget af tunge og 

klodsede systemer, der ikke altid fungerer 

optimalt. De er dyre og komplicerede, og der 

er alt for meget fokus på det tekniske frem for 

indholdet. Facebook er derimod gratis og nemt 

at bruge, siger hun. 

Brug for retningslinier 

I stedet for at afvise de nye medier anbefaler 

hun derfor, at lederne tager en snak med 

medarbejderne om organisationens værdier 

og melder klare retningslinier ud for, hvordan 

man kommunikerer i de nye medier. Uanset 

hvor uformel dialogen kan være på Facebook, 

så er den synlig, og det kræver, at medarbejdere 

overvejer, hvad de skriver. 

Organisationer, der vælger at anerkende de 

nye medier, kan hente mængder af værdifulde 

informationer om, hvad der optager 

medarbejderne, og hvordan kunderne – eller 

patienterne – opfatter servicen. Uvurderlige 

input i arbejdet er med til at skabe en god 

arbejdsplads og få tilfredse patienter. 

- I de nye sociale medier kan alle få en stemme 

og blive hørt. Pludselig er der ikke så langt 

fra bund til top i en organisation. Det giver 

ledelsen helt nye muligheder for at høre, hvad 

patienterne og medarbejderne mener, og hvordan 

de opfatter arbejdspladsen, siger Natascha 

Friis Saxberg og fortsætter: 

- Dialogen kører allerede derude. Lederne skal 

bare afgøre, om de vil ignorere den, lytte til 

den eller deltage, siger hun. ■ 


Red livet! 

Husk at tilmelde dig et kursus 

i genoplivning hurtigst muligt, 

hvis du ikke allerede har væ- 

ret af sted. 

De basale genoplivningskurser er obligatoriske for 

alle medarbejdere. Herudover er der avancerede 

kurser for klinikere. Begge kurser løber hen over 

efteråret 2009. 

Du kan altid tilmelde dig elektronisk på fællesdrevet: 

F:\Kursus-Genopliv, hvor du også kan se 

datoer og tidspunkter for kurserne. 

Har du spørgsmål til, hvordan du tilmelder dig, 

kan du ringe eller skrive til lønmedarbejder Birgit 

Ebbensgaard i Administrationen på lokalnr. 6057 

/ subek@ringamt.dk ■


Af freelance journalist Lotte Winkler · Foto: Michael Lange 


– skal Facebook fortsat være lukket, 

Thomas Larsen, reservelæge, 

Urinvejskirurgisk afdeling, Holstebro. 

- Jeg har en profi l på Facebook, men bruger den 

sjældent, og jeg har aldrig været på Facebook i 

arbejdstiden. Derfor får ledelsens beslutning ikke 

nogen mærkbar konsekvens for mig. Blokeringen 

af Facebook er helt på sin plads, hvis quizzer, 

konkurrencer og andet man åbner på Facebook på 

nogen måde kan kompromittere sikkerheden på 

hospitalets computere. I øvrigt mener jeg, at Facebook 

hører til i fritiden. 

Charlotte Eberhardt Hermansen, lægesekretær, 

Klinisk Biokemisk Afdeling, Herning. 

- Hvis ledelsen frygter Facebook som en tidsrøver, 

så er der jo så mange andre sites de også bør lukke 

ned. Ja, hele internettet faktisk. Og hvad så med 

private mobiltelefoner? Dem kan der jo også gå en 

del tid med. Hvor stopper det? Jeg har ikke været 

generet af lukningen af Facebook, men jeg synes, at 

det er sørgeligt, hvis det virkelig er nødvendigt at 

gå så vidt. Af principielle grunde mener jeg derfor, 

at Facebook skal åbnes. 

Rikke Viborg, sekretær, Administrationen, 

Holstebro. 

- Det betyder ikke noget for mig. Selvom jeg er på 

Facebook dagligt derhjemme, så har jeg ikke savnet 

adgangen til Facebook her. Om det skal være åbent 

eller lukket, må være ledelsens afgørelse. Hvis 

ledelsen vælger at holde det lukket, så tolker jeg 

det som, at ledelsen har kendskab til problemer 

et sted i organisationen med at håndtere Facebook 

i arbejdstiden, og så er det i orden at holde det 

lukket. ■ 

vox pop 

selvom sitet ikke udgør en risiko for hospitalets it-sikkerhed?

Tekst og foto: Lene Schlosser Lykkegaard · Foto: Private 

✍ 

artikeL 


Kølig nyhed i blodbanken 

Som det eneste sted i Skandinavien er Klinisk Immunologisk 

Afdeling & Blodbank i Hospitalsenheden Vest 

klar til opstart på det ene af to udleveringskøleskabe, 

som er indkøbt til blodbankerne i Herning og Holstebro. 

Formålet med disse køleskabe er at bibeholde den 

høje sikkerhed omkring udleveringen af blod til 

patienter samtidig med, at personalet der skal afhente 

blod, er mere uafhængigt af hjælp fra blodbankspersonalet. 

Hver måned udleverer hver af blodbankerne i 

Herning og Holstebro mellem 400 og 600 portioner 

blod. Udlevering af blod kræver p.t. deltagelse fra 

afdelingerne samt personalet i blodbanken. Med det 

nye udleveringskøleskab bliver det muligt for afdelingerne 

selv at hente en portion blod, og dette hurtigere 

end før. 

Udover at det bliver nemmere for afdelingerne at 

hente blod, så vil udleveringskøleskabet ligeledes 

hjælpe personalet i blodbanken. Personalet vil undgå 

mange afbrydelser i de andre hverdagsopgaver, og det 

- Blodudleveringskøleskab klar til brug i Herning 

vil spare mange opkald til bioanalytikeren i vagtperioden. 

Blodbankspersonalet vil stadig være til stede 

på afdelingen og kan kontaktes ved problemer. 

Det personale der skal afhente blod, skal igennem en 

kort oplæring i blodbanken, hvor de får udleveret en 

personlig stregkode. Stregkode og gyldig transfusionsjournal 

er det eneste, man skal bruge for at kunne 

hente en blodkomponent. 

I slutningen af september starter Blodbanken i 

Herning op med det nye køleskab, som er placeret 

i udleveringsrummet i blodbanken. Onkologisk 

Ambulatorium har indvilliget i at være de første, 

som prøver kræfter med det nye køleskab. Opstart for 

de resterende afdelinger i Herning og Holstebro vil 

foregå løbende derefter. 

Bioanalytiker Lene M. Jespersen i Holstebro og 

bioanalytiker Lene S. Lykkegaard i Herning står for 

introduktion og undervisning. Ved spørgsmål eller 

ønske om yderligere information kan de kontaktes i 

blodbankerne. ■


Af hygiejnesygeplejerskerne Anette Jensen og Ian Peter Gottlieb · Foto: Andreas Duedahl 

✍ 

artikeL 

Til kamp mod 

bakterier og virus 

i uge 38 lancerede rådet for Bedre Hygiejne en national kampagne 

om håndhygiejne. kampagnen havde forskellige fokusområder for 

hver dag i ugen, f.eks. håndhygiejnens betydning for sygefravær, læ- 

ringssituationer m.m. 

Hygiejneugen satte fokus på især håndhygiejne 

og med de udvalgte temaer i løbet af ugen. Formålet 

har naturligvis været at skærpe opmærksomheden 

på håndhygiejnens betydning for 

både patienter og personale, således at vi undgår 

smittespredning i Hospitalsenheden Vest. 

Ugen blev skudt i gang med en konkurrence om 

håndhygiejne. Den heldige vinder sygeplejerske 

Selma Fage, Øjenafdelingen, Regionshospitalet 

Holstebro fi k to teaterbilletter til Herning Kongrescenter 

– vi ønsker endnu engang tillykke, 

og takker for stort engagement og deltagelse i 

konkurrencen. 

Fakta om kampagnen 

Hygiejneorganisationen stod for gennemførelse

i 

kort nYt 

af hygiejnekampagne i Hospitalsenheden Vest i 

samme uge. Fokusområderne var tilrettet hospitalet, 

og hospitalsledelsen stod bag med gaver 

til alle personalemedlemmer i form af håndsprit 


Shop med din bruttoløn 

Du kan nu læse meget mere om muligheden for bruttolønsfi nansierede personalegoder på regionens 

intranet. http://intranet.rm.dk/personale/bruttolønsfi nansierede+personalegoder 

Goderne kan bestilles fra torsdag 1. oktober - fredag 23. oktober 2009. Nogle af goderne kan bestilles på 

blanketter. Bestillingsmulighederne er beskrevet i det katalog, som sendes ud til 

medarbejderne sidst i september. 

Der afholdes informationsmesser i Holstebro og Herning, hvor der er mulighed for at høre om de forskellige 

tilbud/produkter: 

Regionshospitalet Holstebro - 2. oktober 2009 kl. 14-17 i Restoen 

Regionshospitalet Herning - 19. oktober 2009 kl. 14-17 i Restoen ■ 

og badges, og der var ophængt banner ved hovedindgangene. 

Til lejligheden var der lavet to 

logoer, som gik igen i materialet til ugen. ■


Af Merete Friis Jeppesen · Foto: Helle Kristensen 

✍ 

artikeL 

Vejen frem til arbejdsglæde 

teams med et bredt fagligt miks danner grobund for arbejdsglæde, 

innovation og ny viden. det har neurorehabiliteringsafsnit n3 på 

regionshospitalet Lemvig erfaret og forstået at anvende til et unikt 

rutetræningsprogram ”vejen Frem” for apopleksipatienter, der skal 

genoptrænes efter en blodprop. 

N3 er ikke kommet sovende til resultatet: - Vi 

prioriterer kompetenceudvikling som noget af det 

vigtigste, og det har givet os glade medarbejdere, 

siger ledende terapeut Teresa Bjorholm. 

Forandring var ikke en dans på roser 

Der var frustration at spore blandt medarbejderne, 

da man samlede al apopleksibehandling 

i Hospitalsenheden Vest på Regionshospitalet 

Lemvig i 2006. 

Sengepladserne røg op på det fi redobbelte i løbet 

af to år, og der blev ansat mange nye ansigter 

på N3. Afdelingsledelsens vision var at bløde 

faggrænserne op og lade faggrupperne arbejde 

sammen i tværfaglige teams til gavn for patientbehandlingen. 

Det betød, at medarbejdere, som 

havde haft samme kolleger i mange år, fi k vendt 

op og ned på hverdagen. 

Ledende fysioterapeut på N3 Teresa Bjorholm er 

del af afdelingsledelsen og mener, at man kan 

sammenligne det at lave om på arbejdsrelationer 

med en skilsmisse. 

En faglig smeltedigel 

I dag er samarbejde på tværs af faggrupper en 

naturlig del af hverdagen på N3, og AKU-undersøgelsen 

fra 2008 viser, at medarbejderne er glade 

for deres arbejdsplads. Måske fordi gevinsten ved 

tværfagligt samarbejde er slået igennem. 

Portør Henrik Thomsen mener, det er en grund 

til, at han glæder sig til at gå på arbejde hver dag, 

også fordi han får mulighed for at blive klogere. 

- Det er dejligt at bidrage med sin erfaring i 

arbejdsgrupper og være med til at bryde nogle 

gængse opfattelser omkring, hvad man kan, og 

hvad man ikke kan som portør. Jeg arbejder både

- Vi opfordrer medarbejderne til at prioritere 

videreuddannelse. Der sker altid noget nyt på rehabiliteringsområdet, 

og vi skal følge med. Hver 

medarbejder har fået beskrevet sine basiskompetencer 

og ved, at særlige kompetencer herudover 

er et must for at arbejde på N3. Det gør også, at 

faggrænserne godt kan fl yde, så længe man kender 

sin ”kerne”. 

Tværfaglighed i praksis 

På N3 arbejder personalet i dag sammen i fi re 

mini-teams, som hvert især består af en social- og 

sundhedsassistent, en sygeplejerske, en fysioterapeut, 

en ergoterapeut og en læge. Et teammedlem 

udpeges som patientens kontaktperson. 

Alle faggrupper i teamet er omkring patienterne 

hele ugen, aftener og weekender, og hvert teammedlem 

hjælper med sin ekspertise. De fi re 

teams sparrer løbende med en neuropsykolog, 

socialrådgiver og talepædagog. 


tæt sammen med patienterne og fysio- og ergote- En gang om ugen samles teamet for at drøfte 

rapeuterne, og det har givet mig en masse nyttig deres fælles indsats. De ugentlige evalueringer 

viden om brugen af hjælpemidler. Jeg tager også bruges senere på personalemøderne som læringsud 

sammen med terapeuterne for at se på nyt udstyr 

til patienterne, så jeg ved, hvad der rører sig. 

og erfaringseksempler. 

– Vi har brug for forskellige faglige indgangs- 

Videreuddannelse er et must 

vinkler til genoptræning og rehabilitering. Det er 

Teresa Bjorholm mener, at arbejdsglæde og kom- en styrke både for patienterne og for os. Vi bliver 

petenceudvikling går hånd i hånd: 

udfordret og lærer noget nyt. Desuden holder vi 

” der er følelser på spil, når man bryder arbejdsmønstre, som har eksisteret 

i mange år, og som folk er glade for. det skete ikke fra den ene 

dag til den anden, at alle medarbejderne syntes, det var en god idé at 

følge den nye kurs. de skulle have lov at opleve, at der var en gevinst 

ved de nye teams. 

ugentlige ”time-outs” i teamet på 30 minutter, 

hvor vi diskuterer aktuelle problemstillinger, 

siger fysioterapeut Marianne Nygaard. 

Vejen Frem – videndeling bar frugt 

De fl ydende faggrænser bliver også tænkt ind, 

når der dannes arbejdsgrupper. N3 blev spurgt af 

en lokal initiativgruppe i byen, om de ville udarbejde 

gangruter i Lemvig, sådan at både patienter 

og gangbesværede kunne træne udendørs. 

Teresa Bjorholm, Birgitte Langberg Tofte, Marianne 

Nygaard og Henrik Thomsen dannede en 

projektgruppe sammen med portør Jens Christian 

Byskov og Karen Hastrup, som er specialist 

i neurorehabilitering: 

- Vi har naturligvis gangruter inden for på N3, 

men ideen om at udnytte naturen omkring Lemvig 

by til glæde for patienterne og borgere med 

gangbesvær, var oplagt. Så vi udarbejdede seks 

▲


▲ 

Birgitte Langberg Tofte, Teresa Bjorholm, Henrik Thomsen og Marianne Nygaard. 

naturruter. Vi fi k lavet oversigtkort med info om 

ruternes længde og terrænets tilgængelighed, og 

vi fi k en aftale med kommunen om udgivelse af 

et hæfte med naturskønne vandreture i Lemvig 

by. Udgifterne til tryk af rutekort og plakater fi k 

gruppen dækket via sponsorer hos støtteforeninger 

og et grafi sk bureau. 

Projektgruppen har desuden videreudviklet konceptet 

til at omfatte de patienter, som modtager 

kognitiv genoptræning pga. en blodprop, som 

f.eks. har ramt indlæring og hukommelse. Der 

består træningen f.eks. i at udforme et rutekort på 

en computer for at træne hukommelsen. 

Kender ikke til rekrutteringsproblemer 

Vejen Frem har givet god omtale. Ældresagen 

har rost N3 for deres initiativ med naturruter for 

gangbesværede, og hæftet ”10 vandrestier i Lemvig 

By” sælges i boghandlen, på turistbureauet og 

på museet. 

- Vi har en god profi l udadtil, og vi har ingen 

problemer med at rekruttere medarbejdere. Det 

er ret få, som fi nder nye græsgange. Vores medarbejdere 

er ildsjæle, og de får muligheden for at 

udvikle sig derhen, de gerne vil sammen med os. 

Det tror jeg, betyder meget for, at vi kan beholde 

medarbejderne, siger Teresa Bjorholm. 

Mere info 

Læs mere om Neurorehabiliteringsafsnit N3 på 

Regionshospitalet Lemvig: 

www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/afdeling/ 

kliniske+afdelinger/neurologisk+afdeling 

Vælg ”Afsnit” og ”N3 Neurohabilitering”. 

For mere information om Vejen Frem, kontakt 

projektgruppen via ledende terapeut Teresa Bjorholm 

på lstb@ringamt.dk.■

Af ledende overlæge Jens Jørgen Jensen · Foto: Rikke Viborg 

✍ 

artikeL 

Urinvejskirurgisk afdeling har fået chokolade 

og et stort klap på skulderen af Nuklearmedicinsk 

afdeling for at sætte et godt eksempel for 

andre afdelinger, når det handler om at sende 

korrekt udfyldte og maskinskrevne henvisningsblanketter. 

- Vi har foretaget to stikprøver af henvisningskvaliteten 

i Hospitalsenheden Vest i 2005 og 

igen i 2009. Her kan vi se, at Urinvejskirurgisk 

afdeling, som i forvejen havde de bedste 

henvisninger, også har været de bedste til at 

forbedre deres henvisninger og udfylde dem 

hensigtsmæssigt siden 2005, siger ledende 

overlæge Jens Jørgen Jensen på Nuklearmedicinsk 

afdeling. 


Bedst til henvisninger i Vest 

Urinvejskirurgisk afdeling henviser bl.a. prostatapatienter til kræftundersøgelse af knogler på Nuklearmedicinsk 

afdeling. På spørgsmålet om, hvorfor afdelingen har talent for at skrive gode henvisninger, 

svarer ledende overlæge Peder Graversen: 

- Det er naturligt for lægerne og sekretærerne at lave maskinskrevne henvisninger, da det er alles ønske, 

at det vi sender ud, er læsbart. Afdelingerne sparer tid og undgår misforståelser, når de slipper for at 

læse håndskrift. Det kommer også patienterne til gode, fordi de oplever færre forsinkelser, som ellers kan 

opstå, når henvisningsblanketterne ikke er skrevet og udfyldt korrekt. 

TOP 3 

afd. med den bedste henvisningkvalitet 

1. Urinvejskirurgisk afdeling 

2. Reumatologisk afdeling 

3. Medicinsk afdeling, 

Regionshospitalet Ringkøbing 

Se hele tjeklisten og læs vejledningerne til 

udfyldelse af henvisningsblanketterne på 

www.nuklearmedicin.dk eller www.vest.rm.dk 

/fagpersoner/afdelinger/nuklearmedicinsk 

+afdeling/henvisningsblanketter 

TJEKLISTE 

for en god lægehenvisning 

• Dato og afsender, dvs. den henvisende 

læges navn, telefonnummer og afdeling 

• Patientdata, inklusiv adresse og telefonnummer 

• Anamnese, tidligere betydende sygdomme, 

tidligere operationer, resultater af andre 

relevante undersøgelser / blodprøver etc.


Af uddannelseskonsulent Erna Leth og afdelingssygeplejerske Hanne Skytte · Foto: Vibeke Pedersen 

✍ 

artikeL 

Social- og sundhedsassistenter 

udfordres

novice, kyndig eller ekspert? 

social- og sundhedsassistenterne 

i Hospitalsenheden vest har fået 

en skarpsleben kompetenceprofi l. 

Profi len beskriver bl.a. assistentens arbejdsopgaver og 

viser kompetencer og erfaring frem. – Det er en stor 

hjælp at have en tydelig profi l med sig i baglommen, fordi 

mange opgaver og arbejdspladser i dag fl ytter mellem 

faggrupper og matrikler, siger uddannelseskonsulent 

Erna Leth. 

Klar gevinst ved ny profi l 

Den nye kompetenceprofi l skulle gerne vise sig at være 

en gevinst både for afdelingerne og social- og sundhedsassistenterne, 

siger uddannelseskonsulent Erna Leth, 

som er en af udviklingspersonerne bag den nye profi l i 

Hospitalsenheden Vest. 

Profi len består af fem kompetenceniveauer - fra nybegynder 

til ekspert - hvor den generelle profi l svarer til 

novicen med sine kompetencer fra grunduddannelsen 

og introduktionsperioden.Når social- og sundhedsassistenten 

går i gang med et systematisk oplæringsprogram, 

bevæger hun sig fra noviceniveauet til avanceret 

begynder, for derefter at stige i erfaring til at være 

kompetent, kyndig og til sidst ekspert. 

Fuld fart på Medicinsk Afdeling 

Medicinsk Afdeling er en af de afdelinger, som er gået i 

gang med det specialerettede kompetencearbejde sammen 

med social- og sundhedsassistenterne. Kompetenceprofi 

len er vigtig, fordi to afsnit med henholdsvis det 

hæmatologiske og kardiologiske speciale er slået sammen. 

Patientgrupperne er forskellige fra hinanden på 

de to afsnit, og det er social- og sundhedsassistenternes 

kompetencer også. Assistenterne skal uddannes til nye 

opgaver, og her er uddannelsesmappen en stor hjælp, 

siger afdelingssygeplejerske Hanne Skytte på M1: 

- Med den nye kompetenceprofi l følger også en uddannelsesguide, 

hvor man selv skal vurdere, hvilket 

kompetenceniveau man ligger på, og hvilken uddan- 


nelse der kræves, for at man kan videreudvikle sine 

personlige og faglige kompetencer og dermed rykke op 

ad erfaringsstigen. 

Selvanalyse er en stor udfordring 

- Den nye profi l betyder, at man skal kigge ind ad og 

spørge sig selv: Hvor er jeg i min udvikling, og hvad er 

mine kompetencer? Det er en stor udfordring at skulle 

vurdere sin egen indsats, siger social- og sundhedsassistent 

Jette Jacobsen på Medicinsk Afdeling M1 i 

Holstebro. Hun tilføjer: 

- På nogle områder kan jeg kalde mig selv ”kyndig” og 

på nogle områder ”ekspert” med 30 års erfaring, men jeg 

skal også uddanne mig i nye opgaver, fordi vi er to store 

specialer, som er blevet slået sammen i maj 2009. Jeg 

føler, jeg har fået et konkret redskab til at sætte ord på 

mine stærke og svage sider, også i forhold til medarbejderudviklingssamtalen 

som jeg skal til senere på året. 

Hanne Skytte forventer ikke, at alle bliver eksperter, 

men hun mener, at videreuddannelse er et must: - De 

nye opgaver forpligter, så får man muligheden for at uddanne 

sig, skal man også gribe den. ■ 

FAKTA 

Fordele ved den nye profi l 

Gevinsten for social- og sundhedsassistenterne 

er, at de nu får en tydelig kompetenceprofi l, de 

kan tage med sig, både ved fl ytning af arbejdsplads 

internt i organisationen og ved opgavefl ytning 

mellem faggrupper. 

Afdelingssygeplejerskerne får overblik over de 

samlede kompetencer, de har blandt assistenterne 

på sit afsnit. Det samme gælder oversygeplejersken, 

som får overblik over hele afdelingen. 

Hospitalsledelsen får et samlet overblik over 

kompetencerne i Hospitalsenheden Vest.


Af kommunikationsmedarbejder Anne Charlotte Abildgaard · Foto: Andreas Duedahl 

✍ 

artikeL 

Er du også klar til Outlook? 

1. december 2009 er den forventede dato, hvor der lukkes op for 

outlook i Hospitalsenheden vest. outlook er region Midtjyllands fæl- 

les post- og kalendersystem, hvori man blandt andet vil kunne fi nde 

oplysninger på alle ca. 30.000 medarbejdere i regionen. Chefkonsulent 

ole teglgaard fra administrationen i vest fortæller her nærmere om 

skiftet fra notes til outlook. 

Sammen med systemadministrator Søren Munch 

Pedersen fra it-afdelingen har Ole Teglgaard 

siden foråret 2009 deltaget aktivt i den regionale 

projektgruppe, der skal implementere Outlook 

i hele regionen. Ole Teglgaard fungerer i denne 

sammenhæng som organisatorisk projektleder 

og formand for den lokale Outlook-gruppe i Vest, 

mens Søren Munch Pedersen er tovholder på den 

tekniske del af projektet. 

Ingen tvivl om gevinsterne 

- Ved indførelsen af Outlook vil vi få mere effektive 

arbejdsgange og dermed spare tid, fordi vi 

lettere kan kommunikere med andre hospitaler 

og samarbejdsparter. Vi vil kunne se adressekartoteket 

med alle regionens ansatte og få adgang 

til kalendere og mødelokaler på tværs 

af regionen. Mange glæder sig også til at slippe 

af med ringamt.dk-mailadressen her næsten 

3 år efter amterne blev nedlagt! Den nye adresse 

vest.rm.dk signalerer blandt andet, at de forskellige 

regionshospitaler i Vest arbejder sammen ud 

fra en enhedsstrategi, forklarer Ole Teglgaard. 

I første omgang gælder skiftet kun for mail- og 

kalenderdelen i Notes. Notes mail og kalender 

bliver således til et arkiv, hvor man stadig kan se 

sine gamle mails og aftaler. Dog er det planen, 

at Vest ligesom resten af regionen også skal have 

installeret Microsoft Offi ce-kontorpakken. 

- Når vi også skifter over til Offi ce-pakken med 

blandt andet Word som tekstbehandlingsprogram, 

så vil vi kunne sende mails med vedhæftede 

dokumenter uden at skulle gemme i pdf- eller 

andre formater, pointerer Ole Teglgaard. 

Offi ce-pakken vil løbende blive udrullet, så 

alle brugere har den inden udgangen af 2010. 

På nuværende tidspunkt har knap halvdelen af 

hospitalets brugere adgang til Microsoft Offi cepakken.

Notes forsvinder ikke 

Lotus Notes er mere end et mail- og kalendersystem. 

Det indeholder en lang række databaser, som er blevet 

fl ittigt anvendt lige siden amtets tid. Databaserne bruges 

blandt andet til dagsordener og referater, kørselsafregning, 

TRIO telefonbog og meget andet. 

For Ole Teglgaard er det vigtigt at understrege, at der 

under ingen omstændigheder bliver ændret på mulighederne 

for at bruge de i dag aktive databaser i Notes, 

før der er fundet fornuftige alternative løsninger: 

- Notes databaserne vil fortsat kunne anvendes. Der 

vil blive igangsat et arbejde med at se på, hvor meget 

database-delen rent faktisk bliver brugt. Mange data er 

gamle data, som ikke længere er aktive, eksempelvis 

helt tilbage fra amtstiden. Når vi har overblik over dette, 

vil det blive vurderet, hvordan Notes fremadrettet 

skal bruges og være tilgængeligt, siger Ole Teglgaard, 

og påpeger samtidig den økonomiske side af sagen: 

- Det koster naturligvis licensmidler at fortsætte med at 

bruge Notes samtidig med, at der investeres i Outlook. 

Hospitalsledelsen i Vest går derfor også aktivt ind i at få 


skabt en sammenhængende strategi for implementering 

og økonomi, da indførelsen af Outlook jo hænger sammen 

med vores brug af Notes, kontorpakker og mobiltelefoner, 

forklarer han. 

Overgangen i praksis for medarbejderne 

Den 1. december vil alle mailbrugere kunne åbne op 

for den nye Outlook-konto, der som udgangspunkt er 

tom. Indtil 8. december vil man kunne sende mails 

fra sin gamle Notes-mail, hvorefter denne bliver til et 

arkiv, der ikke kan sende og modtage, men hvor man 

blot kan gå ind og se sine gamle mails og aftaler. Man 

skal som udgangspunkt også selv sørge for at overføre 

sine kalenderaftaler til sin nye kalender. 

I alle afdelinger vil der blive udpeget mellem en og fem 

’Outlook-ambassadører’ afhængigt af afdelingens størrelse 

og geografi ske spredning. Ambassadørerne bliver 

uddannet helt særskilt i Outlook, inden der åbnes op, og 

de vil være behjælpelige i deres respektive afdelinger: 

- Outlook-ambassadørerne bliver nogle meget centrale 

personer i overgangen til Outlook. Ambassadørerne 

skal hjælpe kollegerne under implementeringen og 

samle op på de spørgsmål, som kræver it-mæssig 

support. Desuden vil ambassadørerne blive bindeled 

mellem vores lokale Outlook-gruppe og den lokale 

ledelse. Der vil blive lagt en liste over ambassadører på 

intranettet sammen med anden relevant information 

om Outlook-projektet, fortæller Ole Teglgaard. 

Alle brugere vil få mulighed for at få en introduktion 

til Outlook, alt efter den enkeltes behov. Mange kender 

allerede Outlook fra tidligere arbejdspladser eller hjemmefra, 

så derfor bliver det et tilbud - ikke et krav. 

Nye mobiltelefoner 

På linje med de øvrige hospitaler og regionshuse i 

Region Midtjylland vil Hospitalsenheden Vest i løbet 

af efteråret 2009 overgå til at købe HTC-telefoner i 

stedet for de nuværende Nokia-telefoner. De nuværende 

Nokia-telefoner og også PDA’er/Ipaqs vil som udgangspunkt 

fortsat kunne anvendes, men nyanskaffelser vil 

blive HTC. 

▲


▲ 

Nyttigt link 

På regionens intranet fi ndes forskellige vejledninger til 

Outlook, blandt andet magasinet Bliv en haj til Outlook 

med farverige vejledninger, gode tips og inspiration til 

Outlook – http://intranet.rm.dk/it/it-vejledninger/outlook 

Om projekt Fælles post- og kalendersystem 

i Region Midt 

Projektleder for det samlede projekt Fælles post- og 

kalendersystem i RM er Jakob Bækgaard Riis fra 

projektkontoret i regionens fælles it-afdeling (It). Projektet 

gik i gang i foråret 2008, og de første hospitaler 

i Øst, der tidligere anvendte mailsystemet GroupWise, 

kom på Outlook i efteråret 2008. Første hospital var 

Regionshospitalet Randers, hvorefter Silkeborg, Århus, 

Skejby og Risskov fulgte efter. I år er det Regionshospitalet 

Horsens, der starter 15. september, efterfulgt af 

Regionshospitalet Viborg 27. oktober og endelig Vest 1. 

december. Du kan læse projektbeskrivelsen med mere 

på projektets infoside, som fi ndes under http://intranet. 

rm.dk/it/projekter. ■ 

25 

år 

25 års jubilæum 

afdelingssygeplejerske sonja Hougaard, Børneafdelingen 

i Hospitalsenheden vest , har haft 25 års jubilæum 

1. oktober 2009. 

FAKTA 

den lokale outlook-gruppe i vest 

I foråret 2009 blev der nedsat en lokal Outlookgruppe 

i Vest. Gruppen består af: 

• Chefkonsulent Ole Teglgaard, Administrationen, 

Hospitalsenheden Vest 

• It-brugerkonsulent Jacob Høyer, It-afdelingen 

• EPJ-Koordinator Jan Rosenbjerg, 

Regionspsykiatrien Herning og Holstebro 

• It-koordinator Rene Tindbæk Lunderskov, 

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Risskov 

• Systemadministrator Søren Munch, It-afd. 

• Ledende lægesekretær Bente Fruergaard, 

Klinisk Biokemisk afdeling 

• Kvalitetskonsulent Henriette Fyhn, 

Kvalitet og Udvikling, Hospitalsenheden Vest 

• Kommunikationsmedarbejder 

Merete Friis Jeppesen, Kommunikation, 

Hospitalsenheden Vest 

• Sekretær Susanne Hjannung, 

Sekretariatet, Hospitalsenheden Vest 

Jubilæer i vest 

25 

år 


Ledende overlæge ole aagaard, klinisk Biokemisk 

afdeling i Hospitalsenheden vest, har haft 25 års jubilæum 

1. oktober 2009. Jubilæet blev markeret 5. oktober 

i foredragssal 1 i Holstebro.

annonCe 

40 

år 


sygeplejerske elly Farevang opstrup, Medicinsk afdeling 

i Holstebro, har haft 40 års jubilæum 1. september 2009. 

dagen blev markeret 2. september 2009. 

25 

år 


sygeplejerske Marianne Jensen, B5 i Herning, har haft 

25 års jubilæum 1. oktober 2009. Jubilæet blev markeret 

i restoen i Herning. 

40 

år 



Et dejligt pusterum til patienterne 

er man indlagt og ligger og venter på behandling eller på at komme sig, 

kan tiden være lang, men der er der råd for nu! 

Anitta H. Thomsen, kosmetolog og lægeeksamineret 

fodplejer, tager ud til patienterne og 

behandler dem i deres seng, 

Der kan bestilles tid til alt fra skønne fodbehandlinger, 

til luksus ansigtsbehandling med massage, 

samt hårfjerning m.m. Se mere på www. 

klinikvelvaere.dk 

Patienterne eller personalet skal blot ringe og 

booke en tid - så kommer Anitta og giver vedkommende 

et tiltrængt frikvarter. 

Tilbuddet er mod egenbetaling. Dankort eller 

kontanter modtages. 

Anitta H. Thomsen kan kontaktes på tlf. 2743 

5476 eller mail: anitta@klinikvelvaere.dk 

sygeplejerske else Marie andersen, intensiv afdeling i Holstebro, 

har haft 40 års jubilæum 1. september 2009. dagen 

blev markeret 1. september i i foredragssal 1 1 i Holstebro. 

Holstebro. 

40 

år 


sygeplejerske karin agnete ravn, dialysen i Holstebro, 

har haft 40 års jubilæum 1. september 2009. dagen blev 

markeret 1. september i foredragssal 1 i Holstebro. 

33


Af kommunikationsmedarbejder Anne Charlotte Abildgaard 

✍ 

artikeL 

eAPV i gang i Vest 

trods forsinkelse 

I sidste udgave af Under Vesten kunne man læse 

om, at Hospitalsenheden Vest skal i gang med at 

anvende Region Midts nye fælles system til APV, 

eAPV. Inden sommerferien var alle sikkerhedsgrupper 

i Vest nemlig igennem det forberedende 

uddannelsesforløb til eAPV. Her kan du læse en 

opfølgende artikel på implementeringen af eAPV. 

I april og maj blev sikkerhedsgrupperne i Vest 

uddannet i brug af eAPV. Det var regionens 

it-afdeling og HR-afdeling, der sammen stod for 

undervisningen. 2009 er året hvor Vest igen skal 

udarbejdes en lovpligtig arbejdspladsvurdering. 

Derfor vil de fl este sikkerhedsgrupper i resten af 

2009 sætte fokus på kortlægningen af arbejdsmiljøet 

på de enkelte afsnit, og her i gennem gøre 

brug af eAPV. Nogle afdelinger har dog allerede 

udarbejdet APV for 2009. 

Arbejdsmiljøkonsulent Maj-Britt Stobberup, der 

har sin faste plads på Regionshospitalet Holstebro, 

var en af de 150 kursister, der deltog i undervisningen. 

Hun er også superbruger på eAPV i 

Vest. Ifølge hende er der en række fordele ved det 

nye, regionale APV-system: 

- At eAPV giver værktøjer til alle faser i APVarbejdet, 

synes jeg rigtig godt om. I særdeleshed 

er det en fordel, at det også giver mulighed for 

statistikmateriale, så man f.eks. fra år til år kan 

følge med i udviklingen af det lokale arbejdsmiljø. 

En anden rigtig god funktionalitet i systemet er, 

at der kan foretages en risikovurdering af sagerne, 

hvilket kan hjælpe sikkerhedsgruppen i prioriteringsarbejdet. 

Derudover kan det også hjælpe 

LMU og HMU med at prioritere APV-problematikkerne”, 

fortæller Maj-Britt Stobberup. 

Maj-Britt Stobberup peger dog også på, at et nyt 

system ofte vil give lidt ekstra arbejde for sik- 

kerhedsgruppen. Hun har nogle gode råd til, hvad 

man bør være opmærksom på, når man som sikkerhedsgruppe 

går i gang med at kortlægge: 

- Først og fremmest medfører et nyt system selvfølgelig 

en vis tilvænning, og dermed er der nogle 

ting, der kan tage ekstra tid”, siger hun. 

Maj-Britt Stobberup pointerer vigtigheden i, at 

den enkelte afdeling planlægger konkret hvilken 

metode, der skal gøres brug af til kortlægningen. 

Det er vigtigt at der vælges den metode, som 

giver størst mening i hver afdeling. Alle sikkerhedsgrupper 

har modtaget forslag til metoder af 

Maj-Britt. 

- I forhold til vores gamle APV-database i Vest, er 

noget af det nye ved eAPV, at den enkelte medarbejder 

kan udfylde et kortlægningsskema elektronisk 

direkte i eAPV-systemet. Denne mulighed 

har medført et stort arbejde med at registrere alle 

medarbejdere under den rigtige sikkerhedsgruppe 

i systemet. I Vest lægger vi dog stor vægt på 

metodefrihed, men vælger man denne metode, 

er det nødvendigt at sikkerhedsgruppen første 

gang verifi cerer denne liste for at sikre, at alle 

medarbejdere er registeret. Fremover forventer 

man, at opdateringer kan foregå 

automatisk opdatering gennem 

systemet, pointerer arbejdsmiljøkonsulent 

Maj-Britt Stobberup. 

Frustrerende forsinkelse 

skyldes ’børnesygdomme’ 

Processen med at få implementeret 

eAPV i Vest blev udsat ca. 

to måneder, for at alle ønsker om 

tilretninger i systemet kunne blive 

indarbejdet og fungere ordentligt.

Som med alle andre nye it-systemer, der sættes i drift, 

er der i starten megen uforudsigelig fi npudsning og 

justering af systemets funktionaliteter. I it-afdelingen 

siger man også, at it-systemet har ’børnesygdomme’. 

Når først alle lokationer er ’på systemet’ og det er i fuld 

anvendelse over hele regionen, vil børnesygdommene 

være et overstået kapitel. 

Forsinkelsen gav nogle frustrationer, som Maj-Britt 

Stobberup oplevede: 

- Det, at systemet ikke kunne frigives til brug før sidst 

i juni, gav nogle frustrationer blandt enkelte sikkerhedsgrupper. 

De kunne jo ikke gå i gang eller øve sig 

lige efter undervisningen, hvor lærdommen om det 

nye system var i frisk hukommelse. Der var også fl ere 

sikkerhedsgrupper, der tidligere på året var klar til at 

bruge systemet i deres APV-proces. Ydermere har sommerferieperioden 

gjort, at nogle har måttet udskyde 

APV-processen , hvilket kan give travlhed i dette sidste 

halvår, hvis vi skal følge med APV-Budgethjulet, forklarer 

Maj-Britt Stobberup. 

Hun understreger dog samtidig, at Koncern HR i regionen 

har stået klar med support, hvis der har været brug 

for det i forbindelse med forsinkelsen. 

På trods af forsinkelsen og børnesygdommene, er Maj- 

Britt Stobberup alligevel overbevist om, at systemet på 

sigt er en gevinst for alle. 

- Jeg synes, det er et godt system, som 

kan kvalifi cere APV-arbejdet 

uanset hvilken kortlægningsmetode, 

der vælges. Det er 

min overbevisning, at når 

sikkerhedsgrupperne er 

blevet dus med systemet, 

så vil størstedelen opleve 

systemet som en hjælp. 

Samtidig er jeg meget 

spændt på det videre 

forløb med at udbygge det 

arbejdsmiljøsystem, som 

eAPV er en del af. ■ 

FAKTA 

om apv 


APV står for ArbejdsPladsVurdering og er 

vurdering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. 

Arbejdsmiljø omhandler alle de faktorer, som 

påvirker medarbejderne, mens de er på arbejde. 

Det kan være fysiske, ergonomiske, kemiske, 

biologiske og psykiske forhold. APV er et godt 

redskab til at få overblik over problemerne, samt 

få et mere synligt arbejdsmiljøarbejde med konsekvens 

i opgaveløsningen. 

Region Midtjylland har besluttet at der hvert 2. år 

skal udarbejdes ny APV – det vil sige, at der hver 

andet år skal laves en ny kortlægning, hvor de 

fysiske, ergonomiske, kemiske, biologiske og psykiske 

forhold gennemgås. Udarbejdelse af APV 

er et krav, som fremgår direkte af arbejdsmiljøloven, 

hvor der også er krav om medarbejderinddragelse. 

For Hospitalsenheden Vest betyder det, 

at der udarbejdes en ny APV i ulige år. 

FAKTA 

apv 

- Den 23. juni 2009 gav Maj-Britt Stobberup endelig 

besked til sikkerhedsgrupperne i Vest om, 

at de kunne gå i gang med at benytte systemet til 

deres APV 2009. 

- På regionens intranet fi ndes en infoside om 

eAPV. Her fi ndes små fi lm med visuel og forklarende 

vejledning til eAPV. Se http://intranet. 

rm.dk/personale/eapv. 

- Alle medarbejdere kan logge ind i eAPV – ikke 

kun sikkerhedsgrupper. Sikkerhedsgrupperne 

har blot en udvidet adgang til systemet, hvor de 

kan udarbejde handlingsplaner og meget mere. 

Øvrige medarbejdere har adgang til egne sager 

og kortlægningssvar med mere.


Journalbøffer 

Hun besværer sig over, at egen 

læge blot har slået det hen, når 

hun har spurgt, om hans hoved 

ikke var for stort. 

Time Out 

Patienten er en herlig 

gammel gut, fi n i tricot og 

uden suffl ørkasse i 

vesten. 

Det viser sig, der også har 

været et alkoholproblem. 

Faderen var slamsuger. 

I det område, 

hvor patienten bor, 

er der ingen jævnald- 

rende legekammerater 

(præsten er fl yttet). 

Anfaldet svandt efter 

stesolid-behandling 

af tilkaldt læge. 

Vinder af Kryds og 

Tværs-konkurrencen 

Redaktionen har trukket lod blandt de indsendte svar, og 

vinderen blev: 

Sygeplejerske Britta Clausager Jørgensen på A2 i Herning 

Tillykke med sejren og de to fl asker rødvin.

Af Dorthe Hvisthule, Personaleforeningen i Herning · Foto: Dorthe Hvisthule 

Undervejs holdt vi en pause og indtog kaffe og 

rundstykker. Stemningen var god, og snakken 

gik fl ittigt. Efter pausen fortsatte vi øst på. 

Kl. 12:30 

holdt vi på Rådhuspladsen - det første stoppested, 

hvor fl ere valgte at stå af for at nyde stemningen i 

de københavnske gader nogle timer. Derefter fortsatte 

bussen til Dyrehavsbakken i Klampenborg, 

hvor resten af gruppen nød eftermiddagen. 

Kl. 18:00 

var alle samlet igen for at få årets største grin i 

Cirkusrevyen, og det blev sandelig indfriet! Der 

var bl.a. parodier på den afgåede og nuværende 

statsminister. Sidst, men ikke mindst, var der 

også en parodi på den afgåede kvindelige politichef 

med vores populære skuespiller Ulf Pilga- 

Under Under vesten vesten nr. nr. 3 3 2009 

2009 37 

Alle tiders tur til Cirkusrevyen 

Lørdag den 13. juni havde personaleforeningen i Herning en fantastisk 

tur til københavn. kl. 08:00 holdt to busser klar på regionshospitalets 

parkeringsplads ved n2. der indtog 100 personer de to busser, og af 

sted det gik til københavn. det gode vejr havde vi bestilt i forvejen - 18 

grader og ingen vind. 

ard. Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan 

han kunne gøre det uden selv at grine. 

Kl. 20:30 

gik turen hjemad til det jyske igen. Der var ro 

i bussen. Alle var trætte efter dagens mange 

indtryk. 

Kl. 00:30 

var vi tilbage ved Hospitalsenheden Vest i Herning, 

og vore veje skiltes atter. 

Alt i alt en rigtig god tur, som sagtens kan gentages. 

Hilsen Dorthe Hvisthule. 

Formand for personaleforeningen i Herning.


Medlemstilbud 

Firma aftale 

Herning Auto Textyl: Neksøvej 6 i Herning giver 10 % rabat på undervognsbehandling af din bil, dog kun ved direkte 

henvendelse. Vis kort. 

Henning Jørgensen Cykler: Tjelevej 48 i Tjørring giver 10 % rabat på alt i butikken, undtaget tilbudsvarer. Vis kort. 

Shell: Vi har lavet en aftale med Shell angående benzinkort. Rabatterne vil være: Benzin 

21 øre pr. l. Diesel 70 øre pr. l. Vask 20 % Fyringsolie 200 kr. pr. 1000 l. For 

at få et Shell kort skal man udfylde skemaet fra Shell. Man kan kun få rabatten 

så længe, man er ansat på Regionshospitalet Herning. Rabatten gælder kun alle 

Shell-stationer i Danmark, men kortet kan bruges over hele Europa. Pengene vil 

blive trukket over ens lønkonto. Det vil være en stor hjælp for foreningen, hvis 

man melder tilbage til os, hvis man ændrer adresse, afdeling, tjenestenr. eller 

navn. Skemaet kan fås ved henvendelse til Receptionen, hvis man ønsker en 

regning, kan dette aftales med Vivi Styr Rokkjær. (Vivi Styr Rokkjær står for 

alt kontakt og spørgsmål vedr. Shell, fi ndes under ”Styr” i mail kontakter). 

TopDanmark: Få op til 18 % i rabat på dine forsikringer i TopDanmark og endnu bedre 

rabatter som medlem af personaleforeningen, selvom du i forvejen er forsikret 

der. Læs mere og bestil på www.topdanmark.dk/herningsygehus eller kontakt 

kundeservice på 70 13 7-9-13 alle hverdage mellem kl. 8 og 18 - husk at oplyse 

om at du er medlem af personaleforeningen på Herning sygehus. 

Garant: Industrivej Syd 1, Herning giver 10 % rabat på alle varer i butikken undtaget specielle udsalgsvarer. Vis kort. 

KUMO Møbler A/S: Gartnerivej 46 - 50 i Holstebro - tlf. 96 11 11 11. KUMO Møbler giver 10 - 20 % rabat på skiltepriser, undtagen på udsalgsvarer. 

Vis kort. 

Butik Sanne: HerningCentret giver 10 % på alle varer - undtaget nedsatte varer. Vis kort. 

Paw Sko: Bredgade 11, Herning og Herning Centret giver 10 % rabat på alle varer, undtaget tilbudsvarer. Vis kort. 

Flügger: Sakskøbingvej 1A i Herning giver 15 % rabat på alle varer, undtaget tilbudsvarer. Vis kort. 

Hjulcentret: Silkeborgvej 42 og Lillelundvej 34 - rabat på dæk, udstyr, og tilknyttet service, se rabatten på opslag om personaleaftale 

med Hjulcentret. Ved henvendelse informér om medlemskab af 

personaleforeningen. Ved betaling - vis kort. 

Beck & Jørgensen: Orebygårdvej 8, Tjørring - maling, redskaber og mere, når man skal male til engrospris + moms.Vis kort. 

Prisliste kan lånes i Receptionen. 

Malericentralen: Snejbjerg Hovedgade 28, Snejbjerg giver 10 % rabat på alle ikke nedsatte varer. Vis kort. 

Herning Svømmehal: Personaleforeningen har indkøbt billetter til Herning Svømmehal. Billet til 

SVØM eller MOTION eller SOL, for voksne 16 kr. pr. billet. Billet til SVØM- 

NING /SAUNA for børn. 10 kr. pr billet. Kan købes i Receptionen 

Galleri Bonne: Silkeborgvej 6C, Herning. Giver 10 % rabat på alle varer, også udsalgsvarer. Vis kort. 

Falck Redningskorps: Personaleforeningen har indgået en samarbejdsaftale. Aftale med Falck 

indebærer, at du som medlem kan få en række fordele og rabatter på dit abonnement. 

Tegningsskema hentes i Receptionen. Se også http://www.falck.dk 

Sunds Farvehandel: Nørrevang 4, Sunds giver 20 % rabat på alle varer, dog ikke nedsatte varer. Vis kort. 

Kronborg Flise og Pejsecenter ApS: Orebygårdvej 22, Herning giver 10 % rabat på fl iser og pejse, dog ikke nedsatte varer. Vis kort 

Center for Velvære: Risbjergvej 35, 7330 Brande giver 10 % rabat på MBT sko eller sandaler (Masai Barefoot Technology). Åben 

tirsdag og torsdag fra 18 - 20, samt første lørdag og søndag i måneden fra kl. 10 - 

13. Vis kort. 

Vinspecialisten: HerningCentret, giver 10 % rabat på ikke nedsatte vine. Vis kort. 

Herning Plæneklipper service: Fyrrevej 14 Herning, giver 10 % rabat, på ikke nedsatte varer. Vis kort. 

bloom. k: Blomsterdekoratør Karen Lauridsen Fonnesbechsgade 16, Herning. Giver 10 % rabat ved køb af varer, gælder ikke tilbudsvarer. Vis kort. 

Herning 

Forever Living Products: Forhandler af Aloe Vera Anita Døfl er, giver medlemmer af personaleforeningen mulighed for at opnå en bonus i form 

af et gratis produkt.Se produkter og priser på www.aloeveraforalle.dk, og bestil 

på tlf. 9711 8276 eller mobil 2331 1182 alle hverdage efter kl. 16, eller på mail 

ak@aloeveraforalle.dk. 

Claire: Torvet 1A, Herning 2-3 gange årlig indkøbsaften, hvor der gives rabatter til medlemmer af personaleforeningen. 

Midtjysk Fodboldgolf: Munklindevej 39 · 7441 Bording 30 % rabat på alle faciliteter på Midtjydsk Fodboldgolf, dvs..70 kr. for alle faciliteter 

pr. dag. Børn under 16 år: 35 kr. Medlemmerne må invitere venner og 

familie med til samme pris. På kuverten med betaling skrives medlemsnr. 

Danetech: Kæret 25, 7400 Herning, www.kajaksalg.dk giver ved fremvisning af kort 10 % på kajakker og udstyr hertil, dog ikke på 

nedsatte varer. 

Dubuy. dk: www.dubuy.dk Er en internet butik med fokus på brugskunst, interiør, tekstiler og livsstilsprodukter. 

Ved at taste rabatkoden: 0209hos på vej gennem kassen gives der 

automatisk 10 % rabat. Rabatten gælder ikke på auktionsvarer eller i forvejen 

nedsatevarer. 

Change: i Herning centeret Meld dig ind i Club Change og opnå 10 % på alle varer der ikke er nedsatte 

varer. Der gives 50 % på alle bh’er der købes i 2009. Du skal tilmelde dig inde i 

Change i Herning centeret.

Herning 

PERSONALEFORENINGENS 

seniorafdeling regionshospitalet Herning 

Har du besluttet at gå på efterløn eller pension, så 

meld dig ind i Seniorafdelingen. Her kan du bevare 

en vis tilknytning til din gamle arbejdsplads og til 

gamle kolleger, ligesom du har mulighed for fortsat 

at deltage i personaleforeningens arrangementer 

samt benytte dig af indkøbsafdelingens rabattilbud. 

Kontingentet er 180 kr. årligt. 

Program for 2009 er: 

29. september: Thora Hedager fortæller om det nye 

Onkologihus og vi får en rundvisning. 

27. oktober: Specialeansvarlig overlæge Troels 

Niemann fortæller om den akutte 

hjertepatient og hvordan den nye 

afdeling fungerer. 

24. november: Demenskoordinator Lena Baungaard 

fortæller om demens, primært 

med focus på Chorea Huntington. 

8. december: Julemøde med julefrokost, snaps, 

julesang, julehygge og pakkespil. 

Husk at medbringe en gave til ca. 

20 kr. Bindende tilmelding senest 

1. december. 


Seniorafdelingen har i øjeblikket 115 medlemmer. 

Vi holder møde i Restoen den sidste tirsdag i måneden 

kl. 14.30 – 16.00, dog undtaget maj, juni, juli 

og august. Decembermødet er den anden tirsdag i 

måneden. Til møderne serveres kaffe/the med boller, 

ost og pålæg til en pris á 30 kr. 

Aktivitetsudvalget består af: 

Formand: Henning Pedersen · tlf. 97221784 

Kasserer: Lykke Refshammer · tlf.27122553 

Bodil Lund · tlf. 97267322 

Ellinor Bach Jørgensen 

tlf. 97129008 

Jenny Riis · tlf. 97124496 

Vel mødt. Vi glæder os til at se dig. 

PERSONALEFORENINGEN 

Program for 2009 er: 

1. oktober kl 18:30: Generalforsamling i personaleforeningen 

på Søgården i 

Sunds 

8. oktober kl. 19:30: Team teatret: ”Koldere end her” 

8. november: Tur til Skive travbane kl. 

11:00-18:00 

i Herning 

25. november: Julemarked 

4. december: Julefrokost Teaterkælderen 

12. december: Julehygge i skoven med gløgg 

og æbleskiver, samt afhentning 

af juletræer


Medlemstilbud 

Firma aftale 

Q8 

att. Chr. Pilgaard · Herningvej 75 · 7500 Holstebro 

Holstebro PAVA Center 

Joachim Wellersvej 20 · 7500 Holstebro 

Tlf. 97 42 75 80 

Sonofon 

Gartnerivej 42 · 7500 Holstebro · Tlf. 72 12 49 50 

Sapa A/S 

Lavhedevej 54 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 43 00 

Kitchn Holstebro 

Gartnerivej 2 · 7500 Holstebro · Tlf. 9740 5453 

Email: holstebro@kitchn.dk · www.kitchn.dk 

Agerfeld Gl. Skole 

v/ Birthe Thorup · Toftvej 15 · Agerfeld 

7500 Holstebro • Tlf. 97 43 88 50 eller 28 74 00 91 

Holstebro Badeland 

Jeppe Schous Gade 14 · 7500 Holstebro 

Netto dæk 

Fabriksvej 36 · 7600 Struer · Tlf. 97 44 37 39 eller 

direkte 218 00 238 · www.nettodaek.dk 

Struer Undervognscenter 

Fabriksvej 11 · 7600 Struer · Tlf. 97 85 05 05 

www.tektrol.dk 

Plus offi ce 

Lægårdvej 91 · 7500 Holstebro 

Bjarne‘s frø og planter 

Bjarne Højlund · Nørlundvej 52 · 7500 Holstebro 

Tlf. 21 49 99 13 · www.barney.dk 

Autocentret A/S - Biludlejning 

Dækcenter · Trailercenter 

Fabersvej 110 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 13 43 

www.autocentret-as.dk 

Falck 

att. Diana Sørensen · Frøjkvej 2 · 7500 Holstebro 

Tlf. Johan 27 36 03 88 

Stark 

Hjermvej 1 · 7500 Holstebro · Tlf. 96 10 88 00 

www.stark.dk/holstebro 

Holstebro - PEHOC 

Rabat på brændstof over hele landet samt 50 % rabat på vask i 

Holstebro og Herning. Trækkes via lønnen. Fyringsolie med rabat 

ved henvendelse til Ian Gottlieb. Rabat på benzin og diesel bliver 

afregnet på samme måde. Dvs. hvis der er priskrig på stationen, 

vil købet blive afregnet enten til vejledende udsalgspris minus den 

aftalte rabat eller til den lokale pumpepris - afhængig af, hvilken af 

de to priser der er mest fordelagtig for kunden. 

15 % rabat på undervognsbehandling plus miljøafgift og moms. 

Oplys om medlemskab ved bestilling. 

Rabat på mobil og tilbehør. Kan KUN oprettes hos Sonofon Erhverv, 

Gartnerivej, Holstebro. 

SONOFONs nye ordning giver dig mulighed for at købe ny telefon 

til kampagnepris hvert halve år uden at oprette nyt nummer. Der 

er samtidig mulighed for fri sms og andre spændende tillæg til 

jeres nye abonnenter. Vedr. fremvisning af personalekort gives der 

følgende rabatter - ved køb af ny telefon og tilbehør - og navigation 

til bilen: Mobiltelefon: 5 % - Tilbehør: 10 % - Hardware: 10 % 

Ved ekstra ordinære tilbud/Kampagner bortfalder rabatter. 

Rabat på kontorartikler og møbler. Vis Pehoc-kort. 

15 % rabat på køkken, bad, garderobe og hvidevarer. 

Kan dog ikke kombineres med øvrige kampagner og tilbud. 

Der ydes 10 % på køb af tøj. 

Rabataftale ved besøg i svømmehallen. 10 og 20 turs kort købes i 

omstillingen. Pris: 240 kr./ 400 kr. Gælder tre år. Rabat på Badeland, 

voksne 47 kr., børn 33 kr. 

Ring og få en fordelagtig pris på tlf. 2180 0238 

10 % rabat på undervognsbehandling. 

10 % rabat på alt undtagen tilbudsvarer og IT produkter. 

Vis PEHOC kort ved kassen. 

Pehoc medlemmer får 10 % rabat ved køb af frø og planter. 

Varerne bestilles på www.barney.dk. Under betaling indtastes 

koden ”PEHOC2008” og rabatten fratrækkes automatisk. 

7 % på dagspris. Vis Pehoc-kort. 

15 % rabat på minimum et hovedprodukt 

(bilabonnement eller strakskørsel). 

10 % rabat på alle varer (tilbudsvarer undtaget og køb under kr. 

280,00 inkl.. moms pr. debitering, udløser ikke rabat) 

Kontoaftale med rentefri kredit, løbende måned + 15 dage. 

Mulighed for kontant betaling over kontoaftalen. Mulighed for gratis 

levering ved køb over kr. 2.500,00 inkl.. moms. Specielle tilbud i 

løbet af året. Mulighed for tilmelding til ByggePartner.

Topdanmark 

att. Jørgen Nielsen · Enghaven 1 · 7500 Holstebro · Tlf. 70 13 79 13 

HG Data og elektronik 

Brombærbakken 12 · 7600 Struer · Tlf. 97 85 22 75 

www.hgdata.dk 

KUMO møbler 

Gartnerivej 46-50 · 7500 Holstebro • Tlf. 96 11 11 11 

www.kumo.dk 

Gunnars glas 

Bülowsvej 12 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 41 05 85 

Skala Farvehandel 

Lavhedevej 26 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 02 50 

Morten Gardiner 

Nordvang 11 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 24 44 

Mobil nr. 22 36 08 19 

Nørreport Estate Wine 

& Beer Paradise 

Nørregade 54 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 40 54 54 

www.estatewine.dk 

Scala Biografen 

Ved Hallen 15 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 60 60 

www.scala-holstebro.dk 

Art of Hair 

Østergade 10 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 06 10 

www.artofhair-holstebro.dk 

Flex Fitness 

Gl. Struervej 7 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 41 27 22 

www.fl ex-holstebro.dk 

Sportmaster 

Nørregade 20 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 40 64 88 

www.sportsmaster.dk 

Team Evers 

Snerlevej 70 · 7500 Holstebro · Tlf. 29 91 95 59 / 25 34 76 16 

www.team-evers.dk 

”Krop & Coach” 

v/Ellen Kastberg Hinrichsen · Nygade 1, 1.sal · 7500 Holstebro 

tlf. 41 10 94 16 · ellen.kastberghinrichsen@gmail.com 

www.kropogcoach.dk 

Thomsen Treatment 

Niels Ebbesensvej 8 · 7500 Holstebro · Tlf. 2135 9495 

www.thomsentreatment.dk 

Gardineksperten Botex 

Nørregade 3 · 7500 Holstebro ·Tlf. 97 42 54 55 


18 % rabat og ekstra fordele. Jo højere tilslutningsprocent, jo højere 

Pehoc-rabat. Ring til assurandør Jens Jørgen Nielsen. 

Spørg om pris og opgiv derefter Pehoc-medlemskab, så du opnår en 

fordelagtig pris. 

DanBO 10 - 20 % rabat på ikke nedsatte varer. Vis dit Pehoc-kort. 

15 % rabat på indramning. 

10 % rabat. Vis dit medlemskort. Malerarbejde - spørg om Pehocpris 

i forretningen. 

15% på solafskærmning og gardiner. 

Der ydes 10 % rabat på køb hos Nørreport Estate Wine & Beer Paradise. 

Kig ind til Nørreport Estate Wine ~ for all occasions. Beer 

Paradise - Byens største udvalg i øl. 200 forskellige øl i Gågadens 

hyggeligste kælder. 

Firmakupon à 65 kr. købes i omstillingen. Ved telefonbestilling oplyses, 

at det drejer sig om fi rmakupon. Film med forhøjet billetpris 

tillægges gebyr. 

10 % på frisørbehandling og tøj. 

Ca. 20 % på alle medlemskaber. 

Læs mere på deres hjemmeside. 

Alle Pehoc medlemmer kan få 10 % rabat på ikke nedsatte varer 

hos Sportmaster, Holstebro mod fremvisning af PEHOC kort. 

Samarbejdende forhandlere af Forever Living Products. 10 % rabat 

til Pehoc medlemmer på hudpleje-, skønheds- og helseprodukter. 

Et åndehul · Et rum til stille bevægelse, afspænding, mindfullness, 

ro og eftertanke – hjælper dig til at stresse af og forebygge stress · Et 

sted at hente energi og redskaber til at fokusere, fi nde ro, nærvær 

og overblik i hverdagen. Pris: 225 kr. pr. gang. 

Medlemmer af PEHOC 10 % rabat. 

20 % på ansigtsbehandlingerne ”Den lille luksus” samt ”Den komplette 

luksus”. 10 % på AINHOA hudplejeprodukter og make-up. 

Fremvisning af PEHOC kort nødvendig. 

15 % på solafskærmning og gardiner. 

10 % på alle varer i butikken. 

peHoC-kalenderen 2009 

Her er de planlagte aktiviteter for PEHOC i 2009: 

7. november vestjysk halvmaraton 

28. november Hent dit juletræ 

Læs mere om personaleforeningen i Holstebro på www.pehoc.dk 

6. december Børnejuletræ 

11. december Julefrokost 

41


CH-motion har startet løbetræning 

op for begyndere 

Projektet startede tirsdag d. 25. august, og til første omgang træning mødte der ca. 25 kommende løbere op. 

Programmet betyder, at vi startede med at gå og løbe på skift i meget korte intervaller. Alle gennemførte de første 3 

km. i meget fi n stil – og humøret var højt ved den efterfølgende snak i motionslokalerne. Og allerede den første gang 

blev der truffet nye løbeaftaler. 

Som ny får man udleveret programmet og skal som minimum af sted en gang selv, inden vi mødes næste gang - enten 

sammen med en anden fra holdet, sin mand, kone, kæreste, hund eller… 

Herefter skal mødes vi hver tirsdag klokken 16.00 – ved indgang N1 – og der er plads til fl ere – så alle er velkomne. 

Der er kun et krav, at man skal være medlem af CH-motion – eller være parat til at melde sig ind. De koster 85 kr. om 

måneden – men så kan man også bruge alle faciliteterne i centeret. 

Første store mål er at kunne løbe et 5 km. løb. 

14. november (evt. sammen med et hold fra Holstebro?) vil vi arrangere et løb for at prøve de nye færdigheder af. 

Er man interesseret, kan man møde op til træning – eller henvende sig til Inge Merstrand i Røntgenafdelingen. 

Selv med bind for øjnene blev der arbejdet godt 

sammen.

Ringkøbing 

PERSONALEFORENINGEN 

VELKOMMEN i Personaleforeningen i Ringkøbing! 

Bestyrelsen består af 

Formand Marie Hvistendahl Doyle 

Kasserer Carsten Meller 

Sekretær Irene Lemqvist 

Conny Søgaard 

Susanne Flensborg 

Arrangementer 2009 

24. september 2009 Biograftur: ”Pigen, der legede med ild” i Ringkøbing Bio 

21. september 2009 Foredrag om tsunami ved anæstesisygeplejerske Martin Finseth 

og jordemoder Sanne Sand 

4. december 2009 Julefrokost på Hotel Ringkøbing 

12. december 2009 Juledrømmen 

i ringkøbing 

Under vesten nr. 3 2009 43


BAGSIDEKLUMME 

En fl ok forventningsfulde golfspillere mødte søndag 

den 13.september kl. 9.30 op i Golfclub Storådalen. Folk 

mødte frem fra Holstebro og Herning – beklageligvis 

manglede vi deltagere fra ”de 3 små sygehuse”. Da 

tilmeldingen fra de ansatte ikke var helt så stor som forventet, 

havde vi åbnet op for tilmelding af ægtefæller. 

Det var det mest fantastiske golfvejr, solen skinnede fra 

en skyfri himmel – dog var det noget blæsende! 

Efter ”en spand” øvebolde og velkomst gik spillerne på 

banen til de huller, hvor de skulle spille ud fra - rækkerne 

var inddelt, efter forhåndsopgivet golfhandicap 

(HCP). HCP-fordelingen var spredt, fra 10, 2 – 48. Det 

var positivt, da intentionen med matchen netop var at få 

golfspillere på alle niveauer til at deltage. 

En af banens kendetegn var vand på 15 ud af de 18 huller 

– det betød, for nogen, at der forsvandt en del bolde. 

For andre var det ”roughen”/”semiroughen”, der voldte 

problemer. Som trøst kunne vi konstatere, at der også 

var andre, der havde problemer i det høje græs, for - 

mens man ledte efter egen bold, blev der ofte fundet andre 

bolde. Så nederlag kunne hurtigt vendes til succes! 

vild med golf 

Af Bente Fjordside, Svend Erik Andersen og Birgitte Nielsen · Foto: Svend Erik Andersen 

Kl. ca. 15.00 begyndte de første spillere at komme til 

klubhuset, hvor de kunne sidde på terrassen i korte ærmer 

og nyde solen. Kl. 16.00 var der buffet – og efter den 

værste sult var stillet, var der præmieoverrækkelse. 

Vindere i de 4 rækker: 

Herre A: Niels Erik Espersen 

B: Jens Henrik Baltsersen 

Dame A: Inge Christensen 

B: Tina Grace Herluf 

Der var indsamlet mange og gode sponsorater, – så der 

var både præmier til ”nærmest fl ag” og ”til trøstepræmier. 

Alt i alt en glimrende dag, som vi håber, kan blive en 

fast tradition for golfspillere i Vest – så derfor blev vi tre 

arrangører genvalgt til næste år.

L Æ S O M - Hospitalsenheden Vest - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?