DSB opgiver stor satsning med Ic4-toget - LiveBook

ENErgI Flyt energiforskningen 

til universiteterne, 

siger privat 

energiforsker. 

SIDE 6 

197 

NYE JOB KARRIERE SIDE 28 

Renovering for to milliarder kroner 

skal udbedre revner i olietank på 

60 meters dybde. SIDE 8 

PrODuktION Store industrivirksomhedersætter 

nu tempo på energi- 

og ressourcebesparelser. 

tEma SIDE 19-23 

Støtteben på Siri Skal 

forebygge olieudSlip 

Grafik: Lasse Gorm Jensen 

DESIgNBESkYttElSE 

En skærm er en 

skærm er en skærm ... 

Eller er det? 

SIDE 12 

Trods løfter om det modsatte 

er det ikke lykkedes for 

DSB at øge antallet af sammenkoblede 

IC4-tog i passagerdrift 

nævneværdigt, viser 

nye driftsdata. Dermed kan 

der gå år, inden passagererne 

får bedre togservice. 

Ic4 

Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk 

DSB er gået i stå i arbejdet med at gøre 

IC4-toget klar som et rigtigt intercitytog, 

der skal erstatte det ældre IC3-tog 

på de passagertunge strækninger 

mellem København og Jylland. 

Dermed må danske togpassagerer 

se i øjnene, at problemerne med overfyldte 

tog og aflyste afgange kommer 

til at fortsætte lang tid endnu. 

Interne driftsdata, som Ingeniøren 

er i besiddelse af, afslører, at DSB 

dagligt kun benytter 4 af selskabets 

33 typegodkendte IC4-togsæt til at 

køre sammenkoblet med passagerer 

– og netop sammenkoblede tog er afgørende 

for, at togene kan sendes 

samlet af sted fra København, men 

senere deles op i mindre togsæt. 

Den yderst begrænsede brug af 

IC4-materiel skal efter planen fortsætte 

frem til årsskiftet. 

DSB’s ledelse lovede ellers i Ingeniøren 

i januar, at antallet af sammenkoblede 

IC4-tog i drift skulle 

øges løbende i løbet af 2011, så de 

gamle IC3-tog kunne flyttes over på 

regionalbanerne. 

Af de nye data fremgår det, at: 

j DSB ved udgangen af juni valgte 

helt at indstille driften med sammenkoblede 

IC4-tog. 

j DSB i løbet af sommeren har opgivet 

en planlagt indsættelse af flere 

sammenkoblede afgange i efteråret. 

j DSB genoptog sammenkoblet drift 

8. august med en plan om en lille forøgelse 

i den daglige sammenkoblede 

drift fra ét planlagt sammenkoblet 

Bosch varmepumper 

– et trygt valg for fremtiden 

www.bosch-climate.dk 

33 

Siden 1892 

19. august 2011 

ing.dk 

DSB opgiver 

stor satsning 

med Ic4-toget 

togløb i foråret til to i efteråret. Driften 

er dog fortsat præget af nedbrud. 

Mange dage har der kun kørt et enkelt 

sammenkoblet togløb. 

Ifølge trafikforsker Per Homann 

Jespersen, RUC, er sammenkobling 

uhyre vigtig, fordi den gør det muligt 

at betjene yderstrækningerne med 

færre togsæt. 

»Hvis alle destinationer i provinsen 

skulle betjenes fra København 

med enkelte togsæt, ville der ikke være 

plads på skinnerne til de mange 

togsæt,« siger han. 

En svensk jernbaneekspert, den 

uafhængige jernbanekonsulent Sven 

Malmberg, fortæller, at de mangeårige 

danske IC4-problemer bliver fulgt 

tæt i udlandet og betragtes som noget 

af en ‘negativ sensation i den internationale 

jernbanebranche’. 

»IC4-skandalen bliver i det internationale 

jernbanemiljø betragtet 

som et skoleeksempel på, hvor galt 

tingene kan gå i en togleverance. Det 

er bekymrende, at der er gået så 

mange år, uden at sammenkoblingsproblemerne 

er blevet løst. Det tyder 

på, at man famler sig frem i blinde,« 

siger Sven Malmberg. 

DSB ønsker ikke at svare på Ingeniørens 

spørgsmål om virksomhedens 

bestræbelser på at få IC4-togenes 

sammenkoblingsmekanisme til 

at fungere tilfredsstillende. I en mail 

skriver DSB, at man siden maj først 

og fremmest har haft fokus på at hæve 

driftsstabiliteten på de IC4-tog, 

som bruges i passagertrafikken. 

Ifølge en anonym kilde tæt på 

DSB’s IC4-program skyldes sammenkoblingsproblemerne 

primært, at 

togenes kørecomputere bliver upålidelige 

ved sammenkobling. 

»Derfor må værkstedet ofte opgive 

at få et sammenkoblet IC4-tog gjort 

klar til planmæssig afgang, fordi 

sammenkoblingen giver tekniske 

problemer. Det er et stort problem, at 

det fortsat kun er specialister, der 

kan koble togsættene sammen.« j 

læS SIDE 4-5 Og lEDEr SIDE 2

2 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 

IC4 er død: Milliardinvestering påkrævet 

Om få uger

PAPDUKKER OG DAMETØJ? 

LAD OS SNAKKE ØKONOMI! 

LIBERAL ALLIANCE 

Vi støtter en borgerlig regering og 

har fokus på fire mærkesager: 

MAKS. 40% SKAT: Lavere 

skat skaber vækst og nye job til 

fordel for alle. Vores plan giver 

210.000 nye job og ca. 45.000 kr. 

mere i hånden til en almindelig 

LO-familie hvert år. Det er sund 

fornuft. 

VÆKST: Giv erhvervslivet bedre 

vilkår. Vækst og nye investeringer 

giver i den sidste ende flere 

penge i statskassen og dermed 

råd til fremtidens velfærd. 

EFFEKTIVITET: En offentlig 

sektor med mindre bureaukrati, 

mere udlicitering og langt bedre 

brug af IT. Mere konkurrence. Og 

mere fokus på at levere service til 

borgerne. Det gør en forskel. 

FRIHED: Den personlige frihed 

skal tilbage i fokus. Staten skal ikke 

fortælle dig, hvordan du skal leve 

dit liv. 

SMS ‘liberal’ til 1414 og støt os 

med 100 kr. (plus normal SMS- 

takst). Eller brug vores bank- 

konto: 9877-3445559059. 

Tak for hjælpen! 

MØD OS PÅ NETTET: 

facebook.com/liberalalliance 

www.2020plan.dk 

www.liberalalliance.dk 

Nu er valgkampen i gang. Det ser ud til at blive en beskidt omgang med forsøg på at 

knække folks personlige troværdighed. Der vil blive peget fingre, og de værste ting 

vil blive antydet til begge sider i salen. Men er det nødvendigt? Er det gavnligt? 

Liberal Alliance ønsker en lødig valgkamp med konkrete og sammenlignelige forslag 

til, hvordan vi løser krisens udfordringer. Så har vælgerne den bedste mulighed for at 

pege på den løsning, de foretrækker. Her er fakta: 

• 500.000 danskere frygter at gå personlig fallit. 

• Hver fjerde butik i Danmark risikerer at gå konkurs. 

• Udenlandske investeringer går i stigende grad uden om Danmark. 

• Ungdomsarbejdsløsheden stiger og stiger. 

• Vi har på få år mistet op mod 200.000 arbejdspladser. 

• Der er stort underskud på de offentlige budgetter. 

• Væksten er styrtdykket –– ingenting er i bedring. 

• Det er vores pligt som politikere at pege på løsninger. 

Her er Liberal Alliances handlingsplan: 

• Maks. 40% skat på arbejde –– styrk det private råderum. 

• Halvering af selskabsskatten –– bedre vilkår for erhvervslivet. 

• 5% færre ansatte i den offentlige sektor (via naturlig afgang). 

• Væk med iværksætterskat, multimedieskat m.m. 

• Væk med efterlønnen, og hæv pensionsalderen til 68 år. 

Vælgerne kan sammenligne S-SF-, VKO- og LA-planerne med DREAM! 

Hvilke resultater vil Liberal Alliances handlingsplan føre til? I stedet for at gætte har 

vi underkastet planen den ultimative test og bedt DREAM (Danmarks bedste regnemaskine, 

som også Vismændene, Finansministeriet, diverse kommissioner m.fl. 

bruger) beregne resultaterne for os. 

DREAM’s beregninger viser, at hvis Danmark gør, som LA anbefaler, så vil det skabe 

210.000 nye job samt massive nye investeringer i Danmark. Det offentlige underskud 

vil blive vendt til overskud allerede i 2014. Men ikke nok med det. Planen lader 

en almindelig LO-familie beholde 45.000 kr. mere om året og en funktionærfamilie 

ca. 75.000 kr. Det skaber m.a.o. råderum og sætter gang i økonomien. 

Her er vores opfordring og udfordring til både S-SF og VKO: Drop mudderkast- 

ningen. Lad i stedet jeres planer gennemgå samme test, som vi har gjort. Så får 

danskerne et reelt grundlag at vælge på. 

Liberal Alliance har modet til at gøre det rigtige for Danmark. Vi håber at kunne 

trække resten af Folketinget i den rigtige retning. 

Giv LA mindst 8 mandater, så genindfører vi fornuften i dansk politik. 

Med venlig hilsen 

Anders Samuelsen


FoKUS IC4-skandalen 

IC4 kan ende 

som 

overflødigt 

regionaltog 

Politikerne vil med begejstring 

skrotte IC4-togene 

som fremtidigt intercitytog, 

hvis den kommende IC4evaluering 

anbefaler det. 

Desværre vil de 83 IC4-togsæt 

ikke reelt kunne afhjælpe 

den desperate materielmangel 

på regionalbanerne. 

tog 


Drop IC4-togene i landsdelstrafikken 

og indsæt dem som enkeltkørende 

togsæt i regionaltrafikken. 

Sådan har det beslutsomme kampråb 

lydt mere og mere højrøstet i 2011 

– blandt andet her i Ingeniøren – efterhånden 

som det er blevet afdækket, 

hvor store og fundamentale 

driftsproblemer, der fortsat plager 

IC4-togene. 

Og at dette scenarie bliver udgangen 

på den mangeårige IC4-skandale 

har aldrig været mere sandsynligt 

end netop nu. Uafhængige jernbaneeksperter 

fra rådgivervirksomheden 

Atkins er i gang med at lægge sidste 

hånd på en af transportministeren 

bestilt evalueringsrapport, der skal 

give et uvildigt og objektivt svar på 

det helt store spørgsmål i IC4-sagaen: 

Bliver det nogensinde muligt at 

køre med fire sammenkoblede IC4togsæt 

i effektiv intercitytrafik mellem 

landsdelene? 

Hvis svaret på dette spørgsmål bliver 

et nej, vil DSB med stor sandsynlighed 

blive efterladt med 83 IC4togsæt, 

som ikke kan køre sammenkoblet, 

men som statsbanerne måske 

nok kan få til at køre driftssikkert 

som enkeltkørende togsæt. 

Sandheden er bare den, at det langt 

fra er nogen lykkelig slutning at sende 

IC4 på pension på regionalbanerne. 

En IC4-degradering vil indebære, 

at store millionbeløb til opgradering 

af stationsinfrastrukturen, så den 

passer til IC4-togene, vil være tabt. 

Samtidig vil IC4 – selv som driftssikkert 

enkeltkørende togsæt – ikke være 

den store hjælp i forhold til at løse 

den skrigende mangel på materiel på 

regionalbanerne. 

Ingeniøren præsenterer her nogle 

af de mange problemer, som vil være 

forbundet med at forsøge at sende 

IC4-togene på førtidspension på 

regio nalbanerne: 

Spildte millioner til 

infrastruktur-opgradering 

Hvis IC4-modellen bliver opgivet 

som IC3-togets afløser i intercitytrafikken, 

vil det betyde, at et trecifret 

millionbeløb til opgradering af den 

fysiske infrastruktur omkring de nye 

tog vil være spildt. 

Tag f.eks. Københavns Hovedbanegård, 

hvor der er blevet investeret store 

summer i at forlænge to fjerntogs-perroner 

til en længde på 347 meter, hvilket 

præcist svarer til længden på fire 

sammenkoblede IC4-togsæt. Lignende 

ombygninger er foretaget på andre 

stationer på fjernbanen for at skabe 

plads til de planlagte lange IC4-tog 

med plads til helt op til 812 siddende 

passagerer. Også på andre områder er 

der investeret store summer i at tilpasse 

perronerne til IC4-toget. På København 

H er fire perroner blevet ombygget 

til en perronhøjde på 55 cm, der 

passer til IC4-togenes indstigningshøjde. 

De perroner, som er højere end 

55 cm er blevet ombygget og har fået 

monteret vinkelbeslag for at sikre, at 

det udskydelige trin på IC4 ikke sætter 

sig fast under perronen. 

IC4 for lille til den sjællandske 

regionaltrafik 

Hvis politikerne beslutter sig for at 

droppe IC4 som erstatning for IC3, 

vil dette naturligvis betyde, at IC3 ikke 

som planlagt vil kunne overføres 

til den sjællandske regionaltrafik. I 

dette tilfælde vil IC3 skulle levetidsforlænges 

og fortsætte som rygraden 

i intercitytrafikken mellem landsdelene. 

Derfor ville det være mest 

naturligt hurtigst muligt at overføre 

IC4-materiellet til den sjællandske 

regionaltrafik, hvor behovet for nyt 

materiel er nærmest desperat – ikke 

mindst i myldretidstrafikken. 

Men med sine 204 siddepladser 

har et IC4-togsæt for få sæder til at 

kunne blive indsat i myldretidstrafikken 

mellem København og de sjællandske 

byer. Det dobbeltdækkermateriel, 

som i øjeblikket er det primære 

i regionaltrafikken på Sjælland og 

Lolland-Falster kører typisk i en konfiguration 

med mere end 400 siddepladser. 

Samtidig er der ikke ledig 

kapacitet i myldretiden på skinnenettet 

omkring København til at indsætte 

IC4-togsættene som et supplement 

til det nuværende dobbeltdækkermateriel 

i den sjællandske regionaltrafik. 

IC4 for stort til mange jyske og 

fynske regionalbaner 

De 83 enkeltkørende IC4-togsæt vil 

være for store til at indsætte som 

regio naltog på mange jyske og fynske 

regionalbaner mellem f.eks. Aarhus 

og Grenå, Svendborg og Fredericia 

eller mellem Fredericia og Padborg. 

Her vil der kun på ganske få afgange 

i myldretiden være behov for IC4-togsættenes 

204 siddepladser. De regionaltog, 

som Arriva benytter til den 

midt- og vestjyske regionaltrafik, har 

f.eks. 121 siddepladser pr. togsæt. 

Trafikeksperter har dog peget på de 

nordjyske regionaltogsstrækninger, 

Frederikshavn- Aalborg- Aarhus, 

som værende velegnede til enkeltkørende 

IC4-togsæt. 

Problemer med perronhøjden 

IC4-togets indstigningshøjde på 55 

centimeter er skræddersyet til den 

mest udbredte perronhøjde på fjernbanen. 

Hvis IC4 bliver forvist til fremtidig 

tjeneste på regionalbanerne, vil 

IC4-materiellet skulle indgå i et jernbanemiljø 

med meget varierende perronhøjder. 

På en lang række regionalstationer 

ligger perron-højden helt nede 

på 26 centimeter, hvilket vil betyde 

tIdSlInJe – IC4’S SAMMenKoblIngSprobleMer 

2007-2008: Fire IC4-togsæt testkøres i 

Danmark. Det står klart for DSB, at togsættene 

ikke kan køre sammenkoblet. 

Maj 2008: DSB konfronterer Ansaldobreda 

med et ultimatum: Bl.a. skal Ansaldobreda 

inden ét år have leveret ét togsæt 

‘godkendt til sammenkoblet drift’. 

Maj 2009: Forlig mellem DSB og Ansaldobreda. 

DSB accepterer, at Ansaldobreda 

ikke kan få sammenkoblingen 

til at virke og indvilger i at modtage 

togsættene, selv om de ikke kan sammenkoble. 

Dermed overtager DSB ansvaret 

for at få software og sammenkobling 

til at fungere. 

April 2010: De første prøvekørsler i 

Danmark med to sammenkoblede togsæt 

uden for IC4-værkstedet i Aarhus 

finder sted mellem Vojens og Tinglev. 

September 2010: IC4 kører for første 

gang som to sammenkoblede togsæt 

med passagerer. I første omgang 

et ugentligt returløb mellem Aarhus og 

Kolding, men endnu ikke i landsdelstrafikken. 

Januar 2011: IC4 kører for første gang 

sammenkoblet med passagerer i landsdelstrafikken, 

men den sammenkoblede 

drift indstilles hurtigt igen på grund 

af dårlig driftsstabilitet. Sammenkoblet 

et gab på knap 30 centimeter, når IC4toget 

holder ved perron. I sig selv forhindrer 

det ikke IC4-toget i at køre på 

disse strækninger, da f.eks. Arrivas 

Lint-tog også kører med væsentligt højere 

indstigningshøjde end 26 cm. Til 

gengæld vil ingen så få glæde af IC4togsættenes 

lavgulvsektion, som jo 

netop skulle sikre, at handicappede og 

gangbesværede kan komme ubesværet 

ind i toget. j 

drift genoptages i det tidlige forår. 

Juni 2011: Driftsdata fra DSB viser, at 

den sammenkoblede drift med IC4-tog 

er særdeles ustabil. På mange dage er 

de sammenkoblede afgange helt aflyst, 

mens man kører tre sammenkoblede 

afgange på de dage, hvor det går bedst. 

Juli 2011: Der kører ingen sammenkoblede 

IC4-tog. 

August 2011: DSB beslutter at aflyse 

et større antal af de planlagte sammenkoblede 

IC4-afgange resten af året. 

Ifølge DSB’s plan skal der resten af året 

køres med to forskellige sammenkoblede 

togsæt i den daglige køreplansdrift.

International jernbaneekspert 

vurderer, at DSB efterhånden 

kun har ét kort tilbage 

at spille i kampen for at 

redde togsættenes evne til 

at sammenkoble: IC4-togets 

oprindelige Ansaldobredakørecomputer 

skal skrottes 

og udskiftes. 

IC4 


Ingen uden for DSB er rigtig klar 

over, hvad der helt konkret bliver ved 

med at forstyrre IC4-togenes evne til 

at køre driftssikkert som sammenkoblet 

togsæt. Det eneste, der står 

klart, er, at sammenkoblingen af to 

IC4-togsæt fortsat giver så mange 

problemer, at kun DSB-værkstedets 

tekniske eksperter kan foretage en 

fra- eller tilkobling. Det står fast, at 

IC4-togenes forskellige kørecomputere 

ved sammenkobling giver udslag 

i så mange fejlmeddelelser, som skal 

nulstilles, at det kun er specialister, 

der kan gøre en sammenkoblet togstamme 

klar til afgang. Derudover 

afslørede det hårde vintervej tidligere 

på året, at IC4’s sammenkoblingsmekanisme 

fungerer dårligt under 

påvirkning af hård frost og sne. DSB 

indstillede fuldstændig driften med 

sammenkoblede IC4-togsæt i en periode 

i vinter. Og DSB har i et skriftligt 

svar til Folketinget erkendt, at der 

er store problemer med den frontlåge, 

der skjuler det enkelte togsæts 

sammenkoblingsmekanisme. Frontlågen 

skal glide op for at sammenkoblingsmekanismen 

kan skydes ud 

fra en gemt position inde i selve togsættets 

snude. Men denne funktion 

fungerer ikke. 

De dybereliggende årsager til problemerne 

i IC4-togenes software- 

struktur har DSB imidlertid aldrig 

ønsket at dele med offentligheden. 

Fra DSB har beskeden altid lydt, at 

problemerne eksisterede, men at 

man havde en klar plan for, hvordan 

de skulle løses. 

Skrot computeren 

Hos det ansete internationale fagtidsskrift 

for jernbaneteknologi, Rail- 

way Technology, har chefredaktør 

Chris Jackson fulgt IC4-programmets 

problemer tæt. 

Han vurderer, at DSB efterhånden 

ikke har så mange kort tilbage at spille 

i forhold til at få løst softwareproblemerne. 

Og det gør han ud fra en 

simpel logik: 

»Hvis DSB – og selskabets rådgivere 

– rent faktisk vidste, hvad der 

skulle gøres rent softwaremæssigt 

for at få sammenkoblingen til at fungere 

effektivt, så havde de nok allerede 

fået det gjort. Der er jo efterhånden 

gået noget tid,« påpeger Chris 

Jackson. 

Han vurderer, at DSB befinder sig i 

en ‘frygtelig situation’ efter at selskabet 

i 2009 indvilgede i at overtage 

IC4-togene med en ikke-fungerende 

software-infrastruktur, som DSB troede, 

de kunne få til at fungere, så togsættene 

kunne sammenkobles. 

I hans øjne er der dog ét kort, som 

DSB endnu ikke har spillet, nemlig 

Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 

den sidste udvej: skrot ansaldobredas IC4-computer 

de færreste kan forestille 

sig, hvor enorm en operation 

det egentlig er at nulstille 

hele togkontrolsystemet. 

Men mere og mere tyder på, 

at det er, hvad der skal til. 

Chris Jackson, chefredaktør, 

Railway Technology 

TO TYPER SAMMENKOBLING 

IC4-togets problemer med sammenkobling handler om software- og computerproblemer 

og er stort set mørklagt for offentligheden. Selve den fysiske 

sammenkobling er dog ikke noget problem – den udgøres nemlig af velafprøvet 

hyldevareteknologi fra tyske Voith; en såkaldt Scharfenberg-kobling, der 

ifølge producenten er solgt i over 300.000 eksemplarer. 

1 

Klar til sammenkobling 

2 

Sammenkoblet 

3 

Frakoblet 


IntervIew 

DanSK energIDIreKtør: 

Forskning og udvikling af 

energiteknologier, som først 

kan betale sig om ti-tyve år, 

skal ikke støttes ude i virksomhederne. 

Det skal tilbage 

på universiteterne, siger direktør 

Thomas Koch, som 

selv har levet godt af det – 

ifølge ham selv – udsigtsløse 

støttesystem i mange år. 

energIteKnologIer 

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk 

Direktør Thomas Koch fra TK Energi 

er manden, som i forrige uge landede 

sit livs licensaftale med energigiganten 

Shell omkring en nøglekomponent 

til fremtidens kul- og biomasseforgasningsværker. 

Men han er også manden, som 

gennem de seneste år er blevet mere 

og mere frustreret over den måde, vi 

støtter udvikling af grønne energiteknologier 

på. Det sker i et system, 

som efter hans vurdering præmierer 

luftige forretningsplaner og store visioner 

frem for teknologier, der er tæt 

på markedet. Og han er kommet til 

den konklusion, at det er på tide med 

en markant kursændring: 

»Hvis Danmark skal udvikle sig og 

vokse, så skal danske virksomheder 

beskæftige sig med teknologier, som 

nogen rent faktisk vil betale penge 

for her og nu. Og vi må se i øjnene, at 

grønne teknologier som bølgekraft, 

bioforgasning, solceller, andengenerations 

bioethanol og brændselsceller 

først bliver konkurrencedygtige 

med andre energiteknologier om 

mange år. Og derfor skal støtten til 

udvikling af disse teknologier ude i 

virksomhederne stoppes.« 

Sagt af en respekteret udvikler inden 

for forgasningsteknologi, som 

glad betegner sig selv som nørd, og 

som de første 20 år af sit arbejdsliv 

har været del af et forgasningsmiljø i 

Danmark, som har fået rigtig mange 

støttekroner. Uden at der rigtig kom 

nogle kommercielle produkter ud 

over kanten. 

»Vi var som teenagere, der gik og 

troede, at bare vi fik udviklet og bygget 

en forgasser, der virkede, så ville 

der straks komme nogen med en pose 

penge og købe en masse forgassere. 

Ordrerne eller de (enorme) tilskud, 

der skulle gøre forgasseren attraktiv 

for nogle kunder, kom dog aldrig. 

I stedet udviklede vi bare videre 

med støtte fra offentlige kasser 

uden reel udsigt til at kunne sælge 

andet end et enkelt anlæg med kraftig 

støtte her og der,« forklarer han. 

Brat opvågnen 

En brat opvågnen takket være et 

kuldsejlet projekt i 2003-2006 satte 

dog gang i overvejelserne om det meningsfulde 

i dette. Samtidig måtte 

Thomas Koch konstatere, at hans bioforgasser 

– selv i en opskaleret version 

– ikke kunne producere strøm 

billigere end 2-3 kroner pr. kWh. Det 

er meget mere end for eksempel et 

gaskraftværk eller et kulkraftværk, 

Tæt på thomas Koch, 

direktør for tK energi 

»Flyt energiforskning til universiteterne« 

Det er på tIDe, at vi foretager en nøgtern økonomisk vurdering af de grønne teknologier, som virksomhederne har arbejdet 

med i mange år. Hvis de er langt fra kommercialisering, skal de ikke have offentlig støtte, mener Thomas Koch fra TK Energi på 

baggrund af egne erfaringer. Foto: Das Büro 

som ifølge Thomas Koch vil producere 

til 1 krone pr. kWh med CSS. 

Men du kan vel ikke komme uden om 

at prissætte miljøfordelene ved de grønne 

teknologier, og så ser regnestykket jo 

noget anderledes ud? 

»Jeg vil påstå, at de fleste af de 

grønne teknologier stadigvæk er alt 

for dyre, selvom vi prissætter miljøgevinsten. 

Der er jo noget, der hedder 

fysiske love, og selvom man måske 

gerne vil, så kan man ikke politisere 

uden om dem. For eksempel 

kræver bølgekraft en form for fundamenter, 

som man kan regne en grov 

pris ud på – og se, at selv med inddragelse 

af læringskurven kan teknologien 

ikke komme under 2-3 kroner 

pr. kWh,« siger han. 

»Selvfølgelig kan man så vælge at 

give store tilskud til strøm fra disse 

teknologier – som med solceller – og 

på den måde holde et marked i gang. 

Men spørgsmålet er, om vi som nation 

har råd til at betale overpris for en 

energi med en miljøfordel, som vi 

kunne få på andre måder.« 

Thomas Koch mener, at vi bør stoppe 

op nu og helt usentimentalt se på, 

hvad de grønne teknologier, vi i dag 

støtter, kan byde på og til hvilken pris 

– selvfølgelig med inddragelse af 

‘carbon footprint’. Og at vi ikke mere 

bør støtte teknologivirksomheder, 

der ikke er noget marked for. 

Men på et tidspunkt er der jo ikke mere 

fossil energi at bruge af, og så bliver 

der efterspørgsel på de grønne energikilder. 

Vil vi så ikke som land være kommet 

håbløst bagefter, hvis vi dropper de 

grønne teknologier? 

»Nej, for vi skal ikke droppe dem. 

Grundlæggende forskning i de grønne 

energiteknologier skal i stedet 

foregå på universiteter og læreanstalter, 

hvor det så at sige skal ligge og 

simre. Og jeg er sikker på, at i det øjeblik, 

efterspørgslen og markedet 

kommer, så vil virksomhederne lynhurtigt 

kunne nyttiggøre forskningen 

til nye produkter,« siger han. 

Han tilføjer, at det dog er en forudsætning, 

at universiteterne orienterer 

sig imod samfundets behov. 

Universiteter deler bedre 

Han mener faktisk, at det ligefrem er 

en fordel at lægge forskningen over 

på universiteterne, som er meget 

bedre til at publicere og dele resultaterne 

af deres forskning med alle, 

mens udviklerne ude på virksomhederne 

kun skriver rapporter af tvang 

og kun er ude på at sløre den gode idé 

eller en spændende nyudvikling for 

konkurrenterne. 

Men den succesfulde vindmølleindustri 

er jo blevet udviklet under den her 

støttemodel, så helt skidt kan det da ikke 

være ? 

»Udviklingen af vindmølleindustrien 

er et resultat af, at Svend 

Auken havde en stor pose penge at 

dele ud af til favorable afregningsordninger 

og dermed skabe en efterspørgsel, 

som gjorde, at ildsjælene og 

deres virksomheder kunne sælge deres 

produkter. Så hvis man vil sætte 

noget i gang, så skal det gøres massivt, 

som det skete her,« siger Thomas 

Koch. 

I øjeblikket støttes dansk energiforskning 

og -udvikling dels via 

forskningsrådssystemet og dels via 

kasser som Højteknologifonden, 

Energinet.dk’s forskningsmidler 

samt den relativt nyoprettede EUDPkasse, 

som støtter demonstration af 

teknologier på vej ud på markedet. I 

2011 er der afsat 1,1 mia. kroner. Heraf 

får EUDP de 400 mio. kroner. 

Energi-industrien og andre organisationer 

har netop argumenteret for, at 

EUDP-puljen skal hjælpe de grønne teknologier 

til at overvinde det såkaldte 

‘dødens gab’ og komme ud på markedet. 

Er du ude på helt at aflive denne pulje? 

»Hvis der er et reelt marked her og 

nu, konkretiseret ved at virksomheden 

kan få en bank til at medfinansiere 

projektet, så kan de godt få noget 

støtte. Men det er jo ikke tilfældet 

for ret mange af projekterne, så puljen 

kan sagtens halveres, og så kan 

man give resten af pengene i puljen 

til universiteterne,« siger Thomas 

Koch.« 

Han peger på, at man snakker meget 

om ‘pull’- og ‘push’-strategier. 

Men hvis der ikke er noget marked 

eller nogen efterspørgsel efter en given 

teknologi her og nu, så mener 

han heller ikke, at den skal demonstreres 

eller trækkes op af dødens 

gab. Så må den hellere blive dernede, 

indtil efterspørgslen er der, siger 

han. 

Med denne her indstilling til tingene 

risikerer du at lukke en række små, 

grønne virksomheder i Danmark, som 

måske har en fremtid. Er det fair? 

»Jeg synes ikke, at det er fair over 

for hverken samfundet eller virksomhederne, 

at de små virksomheder kører 

videre med grønne teknologier, 

som reelt er så langt fra at kunne sælges 

nogen steder. Virksomheder skal 

arbejde med produkter, som er tæt på 

markedet, og derfor skal alle disse gode 

hjerner i stedet kanaliseres over i 

at arbejde med teknologier, der har et 

marked her og nu,« siger han. j 

Blå Bog: thomaS Koch 

1980: Maskinarbejder 

1982: Maskinmester 

1987: Startede på DTU, hvor han bl.a. 

arbejdede med halmforgasning. 

1990: Søgte patent på en tryksat indføder 

til biomasseforgasning og hoppede 

samtidig fra studiet og startede 

eget firma. Har siden udviklet en forgasser, 

som er solgt til enkeltprojekter i 

Europa og Japan. Har solgt indfødere til 

amerikanske og franske og hollandske 

projekter. Har deltaget i flere EU-projekter 

omkring forgasning af forskellige 

typer biomasse og affald. 

Siden 2007 har virksomheden klaret 

sig uden offentlig finansiering.


7


teknologI 

Caissonen, der omslutter 

borerørene, kan, efter 

understøtningen er 

opført, skæres fri af 

tanknæsen. 

Den temporære løsning, 

en understøtning af tanknæsen 

(seabed support), 

blev installeret i januar 

sidste år og tillod fortsat 

drift af oliefeltet. 

Den midlertidige løsning, ’seabed support’, 

fjernes eventuelt senere. 

Mere end 500 mennesker er 

involveret i at udvikle en 

redningsplan for olieboreplatformen 

Siri. Nu er de 

klar med en renoveringsplan 

til to milliarder kroner. 

olIeproduktIon 

Af Mette Mandrup mem@ing.dk 

Grafik: Lasse Gorm Jensen lgj@ing.dk 

I august 2009 fandt Dong Energy ved 

et rutinetjek revner i næsen på den 

Tanknæsen skal efter 

reparationen kun bære 

sin egenvægt og ikke 

den ca. 900 ton tunge 

caisson. 

tank, som opbevarer processeret olie 

fra olieplatformen Siri og de nærliggende 

satellitfelter. Tanken liger på 

havbunden på 60 meters dybde, og 

Dong Energy har besluttet at investere 

cirka to mia. kr. i at få den repareret. 

I øjeblikket arbejder omkring 500 

mennesker verden over med at få en 

løsning på plads for Siri-platformen. 

»Det er meget komplekst at svare 

på, hvorfor revnerne er kommet. Vi 

er stadig i gang med at fastslå årsagerne, 

men vi ved, at skaderne på 

betonindstøbningen har betydet, at 

cais sonen (et stålrør, der omslutter 

Olietank 

borerørene, red.) har bevæget sig 

mere, hvilket kan have været med til 

at skabe revnerne,« forklarer Morten 

Eskerod, der har titel af Asset 

Facility Manager hos Dong Energy. 

Han har ansvaret for at koordinere 

det tekniske og forretningsmæssige 

projektarbejde. 

Caissonen, der vejer ca. 900 ton, 

sidder fast i tank-næsen og leder olie 

ned i tanken. Først og fremmest har 

det for Dong Energy handlet om at 

stabilisere den. Den permanente løsning, 

som Dong Energy er gået i 

gang med at implementere, består af 

Store beslag, ’clamps’, 

monteres på Siris tre ben. 

Beslagene boltes sammen. 

Tre kryds af kabler (cable 

stays) afstiver benene under 

Siri. Konstruktionsprincippet 

er kendt fra brobygning. 

Tanknæse 

Revnerne er både 

udvendigt og indvendigt 

i tanknæsens 

nederste del. 

De tre skrå ben skal 

bære caissonen og står 

på pæle i havbunden. 

Brøndrør 

SIRI REPARERES FOR 2 MIA. 

Reparationen af Siri, et omfattende 

projekt til ca. 2 mia. kr., skal sikre 

olieplatformens fortsatte drift frem til 

2020. Her er et overblik over forløbet. 

Aug. 2009 

Ved et rutineeftersyn opdages revner 

i ’næsen’ på tanken under Siri. 

Produktionen indstilles. 

Jan. 2010 

En temporær løsning med bl.a. ’seabed 

support’ etableres: En stor donkraft 

understøtter tanknæsen og aflaster 

vægten fra den ovenstående caisson. 

Produktionen genoptages, dog under 

hensyn til den aktuelle vejrsituation. 

Nov. 2009-marts 2011 

30-40 forskellige løsningsforslag til 

en permanent reparation af tanken 

under Siri screenes. 

2011 

Endelig løsning, del 1: ’Cable stays’. 

Siris tre ben afstives med kabler (cable 

stays). 

2012, efterår 

Endelig løsning, del 2: ’Guyed support’. 

Tre ben etableres til at bære caissonen, 

hvorved tankens næse aflastes og kun 

skal bære egenvægten. Produktionen kan 

fortsætte som planlagt frem til 2020. 

Caisson, 90 m 

højt stålrør, der 

omslutter borerørene. 

Beskadiget indstøbning 

OLIE 

HAVVAND 

Havbund 

Årsagen til revnerne undersøges fortsat, men det er 

sandsynligt, at skaderne på betonindstøbningen er 

medvirkende til revnedannelsen i tanknæsen. 

todelt løsning skal sikre Siri-platformen 

to dele. Først og fremmest skal caissonen 

stives af, og det bliver den ved 

hjælp af en metode, der kaldes ‘guyed 

support’. 

»Kort sagt vil vi sætte en holder på 

caissonrøret, som forbindes til en 

jernstang. Den bliver sat fast i en pæl, 

som bliver banket ned i havbunden. 

Det gør vi tre steder, og det kommer 

til at tage al vægten fra caissonrøret, 

så det ikke længere belaster tanknæsen, 

der kun skal holde sin egen 

vægt,« forklarer Morten Eskerod. 

Det er dog nødvendigt også at 

stive resten af platformen af, da der 

ellers vil opstå for stort slid på de nye 

ben, der holder caissonen fast. Hvis 

resten af platformen bølger frem og 

tilbage, kan de skrå ben blive slidt 

ned for hurtigt. Derfor vil Dong 

Energy afstive resten af platformen 

med ‘cable stays’. 

Normalt bruger man dem på broer 

som eksempelvis Øresundsbroen, 

og på Siri-platformen skal der sættes 

skaller på benene, som kan holde 

stålwirer fast. De bliver krydset mellem 

de originale ben på platformen, 

og på den måde bliver hele konstruktionen 

stabiliseret. j

produktprISen 2011 

En nyt dansk byggesystem i 

stål og skumisolering skal gøre 

lavenergihuse lette, slanke 

og billige at opføre. Hemmeligheden 

er en tyk og patenteret 

overfladebehandling. 

produktprIS 

Af Kasper Brøndgaard Andersen 

redaktion@ing.dk 

Et nyt dansk byggesystem vil gøre det 

både hurtigt og nemt at opføre lavenergihuse 

med slanke mure. 

Den danske virksomhed Panelsystemer 

har siden 1970’erne lavet 

blandt andet køle- og frysehuse til 

industrien, men med skærpede krav 

til danske boligers energiforbrug har 

et nyt marked åbnet sig. Det kan ifølge 

udvikleren betyde billige og flotte 

super lavenergiboliger til danskerne. 

Byggesystemet består af stålpaneler 

i en sandwichkonstruktion med 

isolering af PIR-skum (polyisocya nurat). 

Det giver en høj isoleringsevne 

og slanke mure. 

»Vi kan lave et hus, som er superlavenergi, 

med en væg på blot 250 

mm,« siger maskiningeniør Poul 

Erik Omme Simonsen fra Panelsystemer. 

Han er idémanden bag systemet, 

som er nomineret til Ingeniørens 

Produktpris 2011, efter det første 

demonstrationshus er blevet opført 

ved Skjern. 

Poul Erik Omme Simonsen fortæller, 

at væggene har en u-værdi på blot 

0,082. Skulle der opnås samme isoleringsgrad 

med mineraluld, skulle 

der bruges hele 450 mm isolering. 

»Det er en væsentlig forskel. I et 

100 kvadratmeter stort hus giver det 

11 kvadratmeter mere boligareal. Og 

så er vores hus også billigere,« forklarer 

han. 

Tyk maling tillader slanke mure 

Panelsystemet, der har eksisteret i 

mere end 30 år, har ikke tidligere været 

egnet til boliger. Stålfacaderne 

skinner for meget til, at kommuner vil 

godkende dem i boligområder, og derfor 

har det været nødvendigt at udvikle 

en speciel overfladebehandling. 

»Vores normale paneler har en silkemat 

glans, og det er for meget til et 

villakvarter,« siger Poul Erik Omme 

Simonsen. 


Tyk coating hemmeligheden bag slankt lavenergihus 

Gå ikke glip af årets begivenhed! Stockholm 4 – 7 oktober 2011. 

Pladebearbejdningsudstilling 

www.blechnordic.com 

www.tekniskamassan.se 

et ekSempel på byggeri med Panelsystemers nye sandwichkonstruktion. 

I samarbejde med metalgiganten 

ArcelorMittal udviklede Hedenstedvirksomheden 

derfor en tyk coating, 

der er så mat, at det mest af alt ligner 

en pudset væg. Først galvaniseres 

stålpanelerne, og så får de en speciel, 

patenteret polyesterlak. 

»Det minder om sandmaling, som 

står op i spidser. Her gør vi det bare i 

meget mindre målestok,« forklarer 

maskinmesteren. 

Dobbelt så god! 

Det er nu, du skal investere for at øge din konkurrenceevne! Ved 

dette års store begivenhed for fremstillingsindustrien kan du finde 

ud af alt om de seneste nyheder takket være to parallelle 

udstillinger og seminarprogrammer: Scandinavian Technical Fair og 

den nye BLECH Nordic-udstilling. Dette stærke partnerskab er for 

alle, der ønsker at investere i fremtiden. 

• Tekniska Mässan – dækker som sædvanlig hele 

produktionsprocessen, herunder robotteknik/automatisering, 

aggregater, værktøjer og maskinværktøjer, styring, vedligeholdelse, 

produktudvikling og økoeffektivitet. 

• BLECH – der for første gang finder sted i den nordiske region – 

dækker alt inden for pladebearbejdningsteknologi fra plademetal, rør 

og komponenter til bearbejdning af enhver art, herunder svejsning, 

skæring, overfladebehandling og automatisering, til miljøbeskyttelse, 

arbejdssikkerhed og forskning & udvikling. 

Velkommen! 

Samarbejde mellem: 

>> 

tilmeld dit eget produkt senest 

1. september på ing.dk/produktprisen 

Lakeringen giver huset et specielt 

look udvendigt, mens det indvendigt 

ligner en ganske almindelig bolig. 

Her beklædes sandwichkonstruktionen 

nemlig med fibergips. 

Poul Erik Omme Simonsen afviser, 

at sandwichkonstruktionen begrænser 

byggemuligheder: 

»Du kan lave panelerne buede, 

skrå og gøre, hvad pokker du vil,« siger 

han. 

produktprISen 2011 

Modtag en fribillet ved registrering på www.blechnordic.com • www.tekniskamassan.se 

9 

nyhedsmagasinet Ingeniøren uddeler 

i år for 12. gang Danmarks mest prestigefulde 

teknologipris: Ingeniørens Produktpris 

– nu i samarbejde med Dansk 

Design Center. 

der kåres vindere i hver af underkategorierne 

j Elektronik 

j Produktion/maskiner/transport 

j It 

j Sundhed/mediko/fødevarer 

j Bioteknologi 

j Produkter rettet til slutbrugere 

j Energi og miljø 

j Byggeri 

En anden fordel er ifølge idémanden, 

at skumisoleringen ikke tager 

skade af vand. Det betyder, at det under 

opførelsen ikke er nødvendigt at 

dække byggeriet af. 

Det giver en hurtig opførelsestid, 

og i Norge er man allerede i gang 

med at opføre en to-etagers kontorbygning 

på 540 kvadratmeter. Det 

skulle kunne gøres på bare to måneder. 

j


perspektIv 

Med købet af Motorolas mobiltelefondivision 

har Google 

sikret sig tungt skyts i patentkrigen 

mod Microsoft og 

Apple. Men overtagelsen får 

også teknologisk betydning 

for mobiltelefonudviklingen. 

MobIltelefoner 

Af Jens Ramskov ram@ing.dk 

Patenterne er godbidden for 

google i købet af motorola 

eksperter splittede 

om googles planer med 

motorola mobility 

Ugens store nyhed inden for mobilbranchen 

var Googles overtagelse af 

Motorola Mobility for 65 mia. kr. 

Da Motorola tidligere på året valgte 

at udskille sine mobiltelefoner i et separat 

selskab, var det samtidig et signal 

om, at selskabet principielt var til 

salg. 

Alligevel var Googles overtagelse 

af Motorola Mobility ikke en nyhed, 

som nogen af de mange analytikere 

verden over havde forudset. 

»Folk havde dømt Motorola Mobility 

ude,« siger direktør Karsten Vandrup 

fra Lizard Technology. Han har 

et indgående kendskab til udvikling 

og produktion af mobiltelefoner fra 

sine mange år i Nokia. 

Motorolas markedsandel er da også 

rutsjet ned de seneste år – og selskabet 

vurderes kun at have 4 pct. af 

markedet for smartphones. 

Blandt analytikere og branchefolk 

blev overtagelsen først og fremmest 

set som et træk fra Googles side i 

patentkrigen om mobiltelefoner. 

Den er dog også vigtig for Googles 

bestræbelser på at videreudvikle 

Android-operativsystemet og dermed 

de mobiltelefoner, som vil blive 

sendt på markedet de kommende år. 

Både Karsten Vandrup og brancheanalytiker 

John Strand peger således 

på, at Android har haft utrolig stor 

succes – men at succesen har været så 

stor, at den også har givet problemer. 

»Jeg har personligt kendskab 

til, at det kan være et helvede 

at lave software, der skal 

virke på Android-telefoner 

fra forskellige producenter,« 

siger Karsten Vandrup. 

Årsagen er, at de forskellige 

producenter af 

Android-telefoner udvik- 

mler a roperativsystemet t m o b i l i for- t y 

skellige retninger. Der 

mangler en overordnet sty- 

ring og et klart roadmap for, hvordan 

Android skal udvikles. 

»Nu får Google mulighed for at lave 

en referenceplatform,« siger Karsten 

Vandrup. 

Hverken Karsten Vandrup eller 

John Strand mener, at Google ville 

kunne løse disse problemer på egen 

hånd. 

»Google har haft få medarbejdere 

og for begrænset kompetence til at 

kunne sikre en ensartet udvikling af 

Android-styresystemet,« siger John 

Strand. 

De to eksperter er dog afgørende 

uenige på ét punkt. Karsten Vandrup 

mener, det vil være en stor fordel for 

Google også at blive hardwareproducent. 

John Strand er helt uenig. 

»Det vil sende andre Android - 

producenter i armene på Microsoft og 

være en økonomisk katastrofe på lang 

sigt, hvis Google vil producere egne 

smartphones,« siger John Strand. 

I hans optik har Google kun overtaget 

hardware-forretningen, fordi 

den indgik i en samlet pakke. 

»Google lever af reklameindtægter, 

og der er ingen penge at tjene på hardware. 

Derfor vil Google ved første lejlighed, 

der byder sig, sælge mobilproduktionsdelen 

fra igen – sandsynligvis 

til kineserne,« siger John Strand. 

Det synspunkt er Karsten Vandrup 

ikke enig i. Han påpeger, at der kan 

være gode penge at tjene for producenter, 

der forstår at styre logistikkæden 

– og den viden har Google nu 

fået med i handelen. 

Opbakning til begge 

Blandt internationale analytikere kan 

man finde opbakning til begge synspunkter. 

Ben Wood fra CCS Insight siger således 

til Financial Times, at opkøbet 

skal ses som det seneste skift i retning 

af ‘vertikalisering’, hvor en virksomhed 

både kon- 

? 

trollererhardware og software 

– hvilket har været 

Apples opskrift 

i mange år. 

Richard Windsor 

fra Nomura er derimod 

overbevist om, 

at hardwaredelen vil 

blive frasolgt. 

Google har i første 

omgang kun annonceret, 

at man vil beholde 

? 

? 

s m a r t m o b i l i t y 

Motorola Mobility som et separat 

selskab. 

De øvrige producenter af Androidtelefoner 

som Samsung, HTC, LG og 

Sony Ericsson har udsendt korte, næsten 

enslydende erklæringer om, at 

de var tilfredse med, at Google ville 

forsvare Android. 

John Strand tror, at Google for tiden 

forklarer de øvrige Android-producenter, 

at de ikke skal være bange 

for, at Motorola Mobility nu får en 

fortrinsstilling, og at produktionsdelen 

i øvrigt snart bliver frasolgt. 

Karsten Vandrup mener, at Androidproducenter 

blot må tage den nye situation 

til efterretning. 

»Det vil kun være en fordel, at 

Google nu også får hardwaremuskler,« 

siger han. 

Han tror ikke på, at de andre Android-producenter 

som konsekvens 

heraf vil skifte til Windows Mobile 

– som han mener, er et langt dårligere 

operativsystem. 

Kostbar patentkrig 

Er eksperterne uenige om Googles 

intentioner med hardwareforretnin- 

gen, er de til gengæld enige om, at 

Google med opkøbet har haft til hensigt 

at skaffe ammunition til de retslige 

opgør om licensbetalinger. 

Patentkrigen blev senest optrappet, 

da det såkaldte Rockstar-konsortium, 

der bl.a. omfatter Googles 

ærkekonkurrenter Microsoft og 

Apple, for halvanden måned siden 

opkøbte en række patenter, der tilhørte 

den konkursramte canadiske 

virksomhed Nortel. Rockstar betalte 

23 mia. kr. for de 6.000 Nortel- 

patenter. 

Det tog Google meget ilde op. 

»Med patenterne i hånden ville 

konsortiet søge at inddrive 15 dollars 

i licensindtægter fra hver eneste solgt 

Android-telefon,« skrev Googles 

chef jurist David Drummond på den 

officielle Google-blog 3. august. 

Det vil gøre det dyrere for producenter 

af mobiltelefoner at installere 

Android end Windows 7 fra Microsoft, 

som Nokia har valgt at satse på. 

Selvom Google stiller Android 

gratis til rådighed, må eksempelvis 

HTC allerede i dag betale Microsoft 

5 dollars i licens for at installere pro- 

Tag os med på 

råd ved din næste 

systemløsning. 

www.burkert.dk 

Mød os på 

Hal M 

Stand 9466 

? 

Illustration: Lasse G. Jensen 

grammet. Det er samme pris, som 

det vil koste at installere Windows 

Mobile. 

»Patenter var tænkt at skulle fremme 

innovation, på det seneste er de 

brugt som et våben til at standse 

den«, skrev David Drummond. 

Firmaer inden for mobilbranchen 

har længe sagsøgt hinanden på kryds 

og tværs, for som Michael Molano fra 

advokatvirksomheden Mayer Browns 

kontor i Silicon Valley forklarer, så vil 

en direktør, der opdager at hans selskab 

er i knibe eller taber markedsandele, 

ringe til sin advokat og bede 

denne finde ud af, hvilke patenter der 

er overtrådt og bede ham om at starte 

en ’krig’. 

Alle patenter er naturligvis ikke 

lige betydningsfulde og værdifulde, 

og John Strand peger på, at i man 

superliga klassen finder Qualcomm, 

Ericsson og Nokia. 

Google stod meget svagt på patentfronten. 

Med de 17.000 patenter selskabet 

nu har fået med i handelen, 

står Google stærkere, når de store selskaber 

skal udveksle rettigheder med 

hinanden. j

Debat vandmiljøplaner sinkes af uforsonlig debat 

MIlJØ 

Af Preben Boock 

Chefkonsulent, 

foreningen af 

rådgivende ingeniører, 

fri 

Debatten Om De nye vandmiljøplaner 

har været præget af uforsonlighed mellem 

regeringen, landbruget og naturbeskyttelsesorganisationerne. 

Der er tydeligvis 

meget på spil for alle parter. To 

oplagte stridspunkter skiller sig ud: 

Regeringen ønsker at løfte stort set alle 

vandløb i Danmark til god økologisk tilstand, 

mens landbruget alene vil sikre 

moderat økologisk tilstand i afvandingsvandløb. 

Samtidig mener landmændene, 

at vandmiljøplanerne kommer til at 

forringe deres indtjening så meget, 

at det vil skade erhvervet dramatisk. 

Begge stridspunkter overdramatiseres. 

I DanmarK har man typisk 

kategoriseret vandløb ud 

fra deres potentiale til at 

opfylde en god økologisk 

tilstand – uanset om de 

er naturlige eller kunstigt 

anlagt. Det forudsætter 

varierede vandløb 

med et vist fald, at der er 

vand i vandløbet hele eller det 

meste af året, og at der strækningsvist 

er grus og sten på vandløbsbunden. 

De vandløb, der er tørre i lange perioder 

af året, og hvor faldet er begrænset, 

kan typisk kun opfylde moderat økologisk 

tilstand. Det er regeringens ambition, 

at kun ca. 3 pct. af alle vandløb skal 

falde ind under dette lempede krav, og 

at de resterende 97 pct. af de 30.000 km 

vandløb skal opfylde god økologisk tilstand. 

Landbruget på sin side argumenterer 

for, at kun 50 pct. – det vil sige ca. 

15.000 km – bør opfylde denne standard. 

båDe fOrnuft Og

001 

001 

ter 

liis 

warth 

ve 


perspektIv 

ert Kerr 

ri 

n Rohrbach 

dre 

atzger 

orfer 

d heder. 

. Stringer 

ony Whang 

DesIgn 

p Af Michael Reiter redaktion@ing.dk 

alifornia 95014-2084 

NIDOS (DE AMÉRICA) 

-DYKES & LORD LLP 

Central 

PA 

O 

ores de bolsillo 

do ruky (handheld pc) 

ldte computere 

computer 

ti 

νικοί υπολογιστές χειρός 

ld computer 

ts numeriques 

er portatili 

atori 

ai (kompiuteriai) 

mítógép 

er li jista’ jinżamm fl-id 

puters 

ry przenośne 

electrónicas 

čítače 

čunalnik 

tokoneet 

llen dator 

tysk ekspert: 

Kan man besKytte designet af en 

flad sKærm – og bør man Kunne? 

OHIM – OFFICE FOR HARMONIZATION IN THE INTERNAL MARKET 

TRADE MARKS AND DESIGNS 

OHMI – OFFICE DE L’HARMONISATION DANS LE MARCHÉ INTÉRIEUR 

MARQUES, DESSINS ET MODÈLES 

For let at beskytte sit design 

30 US - 17/03/2004 - 29/201,636 

57 

55 

Apple vækker opsigt med et 

fogedforbud mod Samsungs 

Galaxy Tab 10.1, hvis design 

angiveligt er en kopi af æblekoncernens 

iPad 2. Forbuddet 

får patentekspert til at 

kritisere en alt for skødesløs 

tildeling af immaterialrettig- 

Et ramaskrig har rejst sig i teknologibranchen 

efter Apples fogedforbud 

mod Samsungs europæiske lancering 

af tavlecomputeren Galaxy Tab 

10.1. For hvordan kan man beskytte 

designet af en tavlecomputer – et produkt, 

hvis udseende slår selv fladskærms-tv 

i anonymitet og ensartethed? 

Forrest blandt kritikerne står Florian 

Müller, international patentrådgiver 

med speciale i smartphones og 

tavlecomputere. Den tyske fagmand 

skyder med skarpt mod Apple, lovgrundlaget 

og rettens afgørelse. 

»Sammenligner du fladskærms-tv, 

vil du stadig kunne spotte et par markante 

forskelle, f.eks. formater og 

knapper. Men en tavlecomputer er jo 

virkelig kun en flad skærm,« konstaterer 

Florian Müller. 

Manglen på karakteristika gør det 

svært at vurdere, præcis hvornår der 

er tale om en kopi. Florian Müller har 

set de to designs efter i sømmene, og 

for ham står sagen klar: 

»Samsungs design – særligt hvad 

angår Galaxy-serien – kommer 

usædvanligt tæt på Apples og overtræder 

sandsynligvis den ene og anden 

immaterialrettighed,« siger han, 

men tilføjer: 

»På den anden side erhverver Apple 

sig så omfangsrige rettigheder, at de 

basalt set påberåber sig eksklusivret 

til en hel produktkategori.« 

Designs antages ubeset 

Ifølge patenteksperten består problemet 

ved designspørgsmål i, at myndighederne 

i Europa og USA knap 

nok bruger tid på at undersøge designs, 

før de antages. 

»Immaterialrettighederne fordeles 

i pose og sæk med en sådan hastighed, 

at potentielle konkurrenter slet 

ikke kan nå at følge med,« siger Florian 

Müller. 

»Så i stedet for at gøre rettidig indsigelse 

mod Apples anmeldelser, reagerer 

virksomheder som Samsung 

først, når de bliver sagsøgt.« 

Og det blev de altså i sidste uge 

via retten i Düsseldorf – en arena, 

som Apples advokater bevidst havde 

valgt: 

»Hvad angår immaterialret, så hører 

retten i Düsseldorf til de relativt få 

i EU, der kan udstikke retningslinjer 

for hele unionen,« forklarer Florian 

Müller og fortsætter: 

»Og da den i øvrigt er kendt for at 

være yderst imødekommende over 

for de sagsøgende, udspiller godt 

halvdelen af EU’s patentstridighe- 

0001.1 

0001.2 

0001.3 

der sig her. Basalt set behøver du 

kun vifte med noget, der minder om 

et patent – så får du en dom i første 

instans, der rækker til et fogedforbud.« 

Ifølge patentrådgiveren er forbuddet 

en del af et globalt slag, som Apple 

udkæmper med Samsung ved 12 

domstole i 9 lande og på 4 kontinenter. 

Slaget retter sig også mod to andre 

konkurrenter, Motorola og HTC. 

»Apple bruger alt det juridiske 

skyts, de kan komme i nærheden af 

– et helt sammensurium af immaterialrettigheder, 

heriblandt designret, 

hardware- og softwarepatenter. Målet 

er at gøre størst mulig skade på Samsung, 

og det helliger alle midler,« 

vurderer Florian Müller. 

»Det handler selvfølgelig om at påvirke 

konkurrencesituationen.« 

»Ved hjælp af immaterialretten 

kan du skabe et monopol og markedsføre 

dit produkt ud fra et specielt 

design eller tekniske funktioner. Du 

kan få nedlagt forbud mod konkurrenter, 

men du kan også vælge at tolerere 

overtrædelsen af dit monopol 

mod betaling af et licensgebyr. Sammenlignet 

med andre rettigheds- 

tIl venstre de tegninger, der er 

grundlag for Apples registrering i 

EU’s Community Designs Register 

med nummer 0001816070001 

– og som firmaet bruger til at beskytte 

sin iPad 2 (øverst t.h.). 

Det er bl.A. med henvisning til 

denne designbeskyttelse, at Apple 

har rejst sag mod Samsungs 

Galaxy Tab 10.1. (nederst t.h.). 

Men sagen er blot et eksempel 

på, at designbeskyttelse af myndighederne 

tildeles alt for lemfældigt 

og på alt for tyndt grundlag, 

mener patentrådgiveren 

Florian Müller: »Apple påberåber 

sig basalt set eksklusivret 

til en hel produktkatetori,« siger 

han. illustration: apple og 

samsung 

havere i teknologibranchen handler 

Apple ekstremt aggressivt. De bruger 

i høj grad immaterialretten til at ekskludere 

konkurrenter i stedet for at 

gå på 1 / kompromis.« 

2 

Misbrug et problem 

Og det er helt legitimt, mener Müller: 

»Så længe udviklingen af nye innovationer 

ikke blokeres af monopolhavernes 

rettigheder ... Men vi løber ind 

i et kæmpe problem, når store teknologivirksomheder 

bruger immaterialretten 

til at blokere for billigere og 

muligvis bedre alternativer til deres 

produkter.« 

»Ganske vist kan rettigheder og fogedforbud 

ophæves, hvis de er udstedt 

på forkert grundlag. Og det vil 

slet ikke overraske mig, hvis Samsung 

får medhold i senere instanser. 

Men i mellemtiden har markedet og i 

sidste ende konsumenterne lidt skade,« 

siger Florian Müller. 

Ifølge patentrådgiveren er det dog 

ikke primært virksomhederne selv, 

der er skyld i miseren. 

»De aktuelle juridiske misforhold 

skyldes frem for alt politiske beslutninger 

om at gøre livet stadigt lettere 

>> 

Følg Florian Müllers blog om softwarepatenter 

– bl.a. kampen mellem 

Apple og samsung – på ing.dk/k#9ayg 

FlorIAn Müller er international 

patentrådgiver med speciale i smartphones 

og tavlecomputere. Han advarer 

mod en udvikling, hvor store teknologivirksomheder 

bruger immaterialretten 

til at forhindre billigere og muligvis 

bedre alternativer til deres produkter. 

Privatfoto 

for rettighedshavere – også selvom 

deres grundlag for at få monopol 

måtte være nok så tvivlsomt. Man synes 

fejlagtigt at antage, at påberåbte 

rettigheder er en automatisk indikator 

for innovation,« kritiserer Florian 

Müller. 

Ikke desto mindre ser han håb for 

fremtiden: 

»På længere sigt tegner problemet 

til at blive løst, og det skyldes ikke 

mindst de nuværende, heftige stridigheder. 

Googles Android-system 

er bl.a. under et så hårdt juridisk 

pres, at koncernen kæmper for politiske 

indgreb over for karteldannelse,« 

siger han. 

Ifølge patenteksperten er det især 

vigtigt, at en alt for skødesløs tildeling 

af immaterialrettigheder bremses: 

»Ellers vil det have dramatiske konsekvenser, 

ikke mindst for små, men 

talentfulde, ingeniørvirksomheder. 

For i modsætning til Samsung har de 

typisk ikke de nødvendige ressourcer 

til at modstå søgsmål fra store konkurrenter,« 

siger han. 

Tirsdag valgte domstolen i Düsseldorf 

at hæve EU-forbuddet, men det 

er dog stadig gyldigt i Tyskland. j

Opret en kompetenceprofil på det 

nye version2.dk og vind en iPad 2 

Synkroniser din LinkedIn-profil 

med Danmarks bedste it-site 

– og bliv headhuntet til Danmarks bedste it-job 

• Importer din LinkedIn-profil direkte til Version2 – eller opret hurtigt en kompetenceprofil 

• Version2 har kun it-job – ingen irrelevante søgeresultater 

• Smart job-viewing viser dig drømmejobbet, du ikke vidste, du ønskede dig 

Se dine nye muligheder på version2.dk/it-job 

it for professionelle 

Nyheder • Debat • Job


vIden & erkendelse 

sådan kunne det se ud i din forrude, når et system til fodgængerdetektion fra Cristóbal Curio på Max Planck Institute for Biological Cybernetics gør dig opmærksom på fodgængerne på vejen. 

Systemet skal selvfølgelig kun advare mod fodgængere i de røde eller gule firkanter. 

vejen frem mod bilen, der kan køre 

Bilen, der er sin egen chauffør, 

er på vej. Formentlig før 

du aner – og med problemer, 

som du slet ikke havde 

tænkt på. 

robotter 

Af Jan Skøt redaktion@ing.dk 

Først var der hestevognen, så kom bilen 

– og nu er bilens afløser så småt 

på vej. 

Den vil formentlig stadig have fire 

hjul og i hvert fald ligne en bil. Men i 

virkeligheden vil den være en robot. 

Med avancerede sensorer, lynhurtige 

reaktioner, overlegen matematisk 

forståelse af trafikkens fysik og aldrig 

svigtende opmærksomhed vil 

den være dig overlegen som chauffør. 

Den vil forebygge ulykker, transportere 

os mere effektivt og spare på 

energien. 

De fleste af os betragter nok stadig 

den selvkørende bil som science fiction 

i stil med den universelle oversætter, 

overlysrejser, tricorderen og det 

evige liv. Men det er ikke opfattelsen 

på en konference for de mennesker, 

der arbejder med den. Intelligent Vehicles 

Symposium er verdens største 

årlige begivenhed for udviklere af intelligente 

biler. Ingeniørens udsendte 

besøgte konferencen, og her var ingen 

tvivl om, at autonome biler kører 

på vejene inden for en overskuelig 

årrække. 

En troværdig optimisme, når man 

ved, at hovedparten af de præsente 

rede forskningsprojekter er støttet af 

eller lavet i samarbejde med firmaer 

som Daimler, Bosch, BMW, VW eller 

Google. Det er firmaer, som i dag 

lægger meget betydelige beløb i udvikling 

af den teknologi, som din næste 

bil kan komme til at indeholde. 

Fodgængere skal undgås 

Undervejs til den fuldt autonome bil 

er der dog en lang række problemer, 

der skal løses. Et af de svære handler 

om bløde trafikanter. De er sårbare, 

ofte svære at se på vejen, der kan være 

mange på en gang, og de kan skifte 

retning med forbløffende hastighed 

og irrationalitet – faktisk en gyser for 

en computerstyret bil. 

I øjeblikket findes der kun systemer, 

der kan bremse automatisk for 

fodgængere op til omkring 30 km/h. 

Det er ikke helt nok for en autonom 

bil, men Cristóbal Curio fra Max 

Planck Institute for Biological Cybernetics 

i Tübingen arbejder med flere 

projekter, der kan ende med at give 

den autonome bil bedre forståelse af 

bløde trafikanter, end du har. 

I første omgang er det meningen 

at lave et system, som skal gøre dig 

opmærksom på de bløde trafikanter, 

som du sandsynligvis har overset, 

og som måske vil komme ud i bilens 

bane. 

Systemet finder alle bløde trafikanter 

i trafikbilledet. Derefter forsøger 

det at regne ud, hvilke af dem der er 

størst sandsynlighed for, at du har 

overset. Det sker på baggrund af en 

masse visuelle faktorer som placering 

i bybilledet, kontrast og så videre. 

Alt sammen skulle gerne i første 

runde ende med en advarsel – for 

eksempel i form af en firkant rundt 

om trafikanten på det headsup 

display, som vil være integreret i bilens 

vinduer. 

Curio og hans kolleger arbejder også 

med avancerede analyser af gangmønstre 

og placering af lemmer i forhold 

til kropscentrum til at aflæse de 

bløde trafikanters intention. De prøver 

endda at lave analyser af kollektiv 

adfærd for en gruppe af personer, så 

bilen kan aflæse, hvordan en gruppe 

pludselig beslutter sig for at gå ud på 

vejen. 

I anden runde, når systemet har 

været i drift i nogle millioner timer, 

skulle det gerne have givet en suveræn 

mængde data til at lave præcise 

modeller for fodgænger/cyklistgenkendelse 

og til at forudsige deres 

handlinger. Så forstår den autonome 

bil pludselig bløde trafikanter og kan 

både se dem og håndtere dem bedre, 

end du kan. 

Samtale er et problem 

Et af de problemer, der måske er 

længst fra en løsning, er kommunikation 

mellem køretøjerne. Når vi får 

flere autonome biler, skal de tale med 

hinanden for at koordinere kørsel og 

for at håndtere pludseligt opståede 

kritiske situationer. 

Foreløbig mangler der en standard 

for denne samtale – faktisk er 

man ikke engang enig om hvilken 

teknologi der skal bruges. Teknologien 

skal i givet fald kunne håndtere 

meget vanskelige sendeforhold, som 

jernbetonbroer og tunneler, tordenvejr, 

og hvad virkeligheden ellers 

byder på. 

Et særligt problem er antallet af 

samtidige brugere. En analyse viste, 

at der i bytrafik omkring større byer 

let kan forekomme langt over tusind 

biler inden for de fleste radioteknologiers 

rækkevidde. Problemet er 

meget større end at håndtere for eksempel 

tusind mobiltelefoner inden 

for det samme område. Hver bil skal 

nemlig have de rigtige oplysninger 

om de andre biler på det rigtige tidspunkt. 

Der findes i øjeblikket ikke 

teknologi, der kan håndtere denne 

udfordring. 

Endelig må det selvfølgelig ikke 

være muligt at hacke denne kommunikation. 

Ud over muligheden for 

forbrydelser vil det for eksempel være 

uheldigt, hvis det var let at lægge 

koder ind i datastrømmen fra ens bil, 

så den fik alle andre biler på vejen til 

at vige. 

De skal være billigere 

Der er mange flere tekniske problemer, 

der skal løses, men en virkelig 

stopklods for de autonome biler kan 

ende med at være deres pris. I de nuværende 

modeller koster den nødvendige 

teknologi en formue. 

Den Velodyne LIDAR, som mange 

projekter bruger som en central del 

af sansningen af omverdenen, koster 

for eksempel over 400.000 kroner – 

en nyere version beregnet til autonome 

biler kan nu fås til under 200.000 

kroner. Og det betyder, at den samlede 

pris for udstyret er adskillige gan 

ge fremstillingsprisen for en typisk 

bil. 

Med billigere udstyr bliver kvaliteten 

af sensorer og de data, man kan få 

ud af dem, meget ringere. Det var tydeligt 

i flere af konferencens projekter, 

hvor forskerne havde brugt meget 

energi på fejlkorrektion og alligevel 

måtte konstatere, at deres teknologi 

nok først virkede rigtigt med bedre 

sensorer. 

Til gengæld viste Jesse Levinson 

fra Stanford University, hvad der kan 

opnås med udstyr i topklasse. Han er 

med i et samarbejde mellem Stanford, 

VW, Google, Bosch og flere andre 

aktører. 

Han demonstrerede, hvordan deres 

bil kombinerede outputtet fra 

mange forskellige højkvalitetssensorer 

til et meget præcist billede af omverdenen. 

Han sluttede effektfuldt 

af med at vise, hvordan bilen kunne 

drifte baglæns ind på en parkeringsplads, 

hvor måleusikkerheden helt 

klart ikke måtte være over ti centimeter. 

Det er værd at bemærke, at Levinson 

er ret kritisk over for de nuværende 

bilers kunnen i rigtig trafik. Bilerne 

fra den Darpa Urban Challenge, 

som åbnede verdens øjne for autonome 

biler – hvor han selv deltog i et af 

projekterne – afviste han kontant: 

»De vil kunne holde omkring 20 

sekunder i normal trafik,« var hans 

respektløse kommentar. 

Stanford/Google/VWprojektet arbejder 

med den bedste teknologi til 

rådighed. De regner med, at den naturlige 

udvikling i elektronikken lø

Illedet herover viser et projekt, som forsøger at bruge såkaldte punktskyer fra en LIDAR (Light Detection and Ranging) til at kategorisere objekter 

på vejen. Billedet stammer fra forskning på Stanford ved blandt andre Jesse Levinson. 

for dig 

ser prisproblemet i løbet af omkring 

ti år. 

Vejen til fremtiden 

Overgangen fra den nuværende 

gammeldags bil til fremtidens bil er 

kritisk. Vi får ikke med ét slag hele 

bilparken omdannet til autonome biler. 

Der vil være en lang fase, hvor vi 

skal udvikle teknologien, det juridiske 

grundlag og vores tilvænning til 

bilerne. 

Det har Daimler tænkt grundigt 

over og opstillet en firepunkts overgang, 

som en af Daimlers ledende 

forskere, Ralf Herrtwich, fremlagde 

på konferencen. Faserne er ‘Feet off’, 

‘Hands off’, ‘Eyes off’ og ‘Body out’. 

Første trin er Assisted Driving, ‘Feet 

off’. Det vil sige, at man i mange situationer 

kan fjerne fødderne fra pedalerne. 

Det sker ved hjælp af systemer 

som fartpilot, afstandsholder og 

fodgængerdetektor, som automatisk 

bremser, hvis der dukker en fodgænger 

op foran bilen. 

‘Feet off’ er det niveau, vi allerede 

har i de mest avancerede biler. 

Anden fase er Assisted Driving, 

‘Hands off’, hvor systemerne automatisk 

kan følge en vejbane, så du 

kun behøver at have hænderne på 

rattet i mere komplekse trafiksituationer. 

Herrtwich beskriver det som 

en fase i fremtiden, men faktisk offentliggjorde 

VW allerede tre uger efter 

konferencen noget, de kalder TAP, 

Temporary Auto Pilot. 

Med TAP har de kombineret avancerede 

bilers nuværende sensorer og 

er nået frem til et system, som kan sty 

re bilen meget af tiden, hvis chaufføren 

hele tiden er klar til at gribe ind. 

TAP er resultatet af et EUprojekt 

ved navn HaveIT, som blandt andet 

har til formål at teste, hvordan man 

kan fordele ansvaret mellem de to 

chauffører: dig og robotten. 

advarsel og handshake 

Det er et temmelig indviklet problem 

at løse. I anden fase har du stadig 

fuldt ansvar for bilen – du holder uafbrudt 

øje med trafikken og griber 

ind, når det kræves. 

Det kan sammenlignes med fartpiloten: 

Du slipper for en masse kedelige 

bevægelser, men du har stadig 

fuld opmærksomhed på trafikken. 

I tredje fase, som Daimler kalder 

‘Eyes off’, bliver problemet langt større. 

Her har du nemlig i perioder opmærksomheden 

væk fra trafikken. 

Det betyder, at bilen selv skal kunne 

opdage, hvis den er på vej ind i en 

kompliceret situation, som den ikke 

kan håndtere. 

Formentlig kan det gøres ved forholdsvis 

simple kendetegn. Bilen 

overgiver kontrollen, når vejen deler 

sig, når der er trafiksignaler eller relevante 

trafiktavler. Ja, der er teknologi 

på vej, så bilen kan aflæse og forstå 

alle skilte. 

Alligevel er det et kildent problem, 

for bilen kan ikke håndtere komplekse 

situationer, og hvis den har behov 

for hjælp på under et halvt sekund, er 

det helt usandsynligt, at du kan nå at 

gribe ind. 

Måske bliver løsningen et system, 

BMW har opfundet, hvor bilen auto 

når bilen 

skal hente 

dig om morgenen,trykker 

du bare 

på bilknappen 

på din 

telefon, så 

henter bilen 

dig på den 

adresse, som 

telefonen 

sender. 

matisk kan sænke hastigheden og 

køre ind til siden. Det er beregnet til 

ildebefindende hos chaufføren, men 

kan lige så godt bruges i situationer, 

hvor chaufføren ikke overtager, når 

bilen beder om det. 

på egne veje 

Endelig er der sidste fase, fuldt autonom 

kørsel, som Daimler også kalder 

‘Body out’. Ikke fordi de vil have 

folk ud af bilerne og op på cyklerne, 

men for at markere, at disse biler 

kan køre fint uden mennesker om 

bord. 

Til den tid vil ulykker være særdeles 

usandsynlige. Ventetid i trafikken 

vil forsvinde, fordi autonom trafik 

er meget mere effektiv. Turen til 

og fra arbejde kan let kombineres 

med indtagelse af morgenmad og 

avislæsning eller færdiggørelse af 

det sidste arbejde på vejen hjem. 

Når bilen skal hente dig om morgenen, 

trykker du bare på bilknappen 

på din telefon, så henter bilen dig på 

den adresse, som telefonen sender. 

Og når du skal i biografen om aftenen, 

sætter bilen dig af ved indgangen 

og finder derefter selv en parkeringsplads. 

Det er et meget anderledes scenarie 

end det nuværende, men måske 

ligger det ikke så langt ude i fremtiden. 

Daimlers Ralf Herrtwich tror, at 

det kommer snart: 

»Det vil komme først til de bedste 

biler – jeg tror, at det vil tage fire udviklingsgenerationer,« 

er hans vurdering. 

De fire generationer skulle 

svare til omkring 20 år ... j 


meta science 

Af Jens Ramskov 

Journalist på Ingeniøren 

jr@ing.dk 

tidsforvirring 

15 

Skal programmørerne eller astronomerne bestemme, 

hvad klokken er? Det spørgsmål skal alverdens telemyndigheder 

snart afgøre. Det lyder næsten absurd, men sådan 

er virkeligheden indrettet. Spørgsmålet rager tilsyneladende 

det officielle Danmark en høstblomst. IT og 

Telestyrelsen fortalte mig før sommerferien, at de ikke 

umiddelbart har tænkt sig at besvare en henvendelse om 

Danmarks holdning til, om systemet med skudsekunder 

skal bibeholdes eller afskaffes. Vi risikerer, at der næste år 

bliver taget en beslutning om et af livets helt store spørgsmål, 

tidens gang, uden vi har gidet tage et standspunkt. 

SkuDSekunDer er udtænkt, for at tiden både kan være nøjagtig 

og veldefineret samtidig med, at det også om mange 

år stadig vil være lyst i døgnets midterste del og mørkt 

i ydertidspunkterne – i stedet for omvendt. Da jeg første 

gang for flere år siden skrev om skudsekundernes fremtid, 

blev jeg noget overrasket over den ligegyldighed, hvormed 

myndighederne betragter tiden. På den baggrund undrer 

det mig ikke, at vi har sat os på sidelinjen, nu da det trækker 

op til en kampafstemning om tiden på World Radiocommunication 

Conference 2012 (WRC12) til januar. Jeg 

kender faktisk kun én person i Danmark, der for alvor går 

seriøst op i emnet: Det er PoulHenning Kamp, der vil være 

mange bekendt som blogger på ing.dk. 

Som programmør ser PoulHenning Kamp gerne, at det 

sidste skudsekund snart bliver fyret af. I en i øvrigt læseværdig 

artikel i Communications of the ACM (Association 

for Computing Machinery) fra maj redegør han ganske 

udmærket for programmørernes besvær med at holde 

styr på de besværlige ekstra sekunder – og de katastrofale 

konsekvenser det kan få, hvis itsystemerne ikke har styr 

på tiden. Jeg melder mig dog 

gerne i den anden lejr. Det kan 

det kan ikke være 

meningen, at vi 

skal fjerne en historisksammenhæng 

mellem tiden 

og Jordens 

daglige rotation 

pga. uduelige og 

dovne programmører. 

ikke være meningen, at vi skal 

fjerne en historisk sammenhæng 

mellem tiden og Jordens 

daglige rotation pga. uduelige 

og dovne programmører. 

Vi bruger tiDen til at holde 

styr på døgnets begivenheder. 

Engang i tidernes morgen opstod 

ideen om at inddele døgnet 

i 24 timer a 60 minutter, 

som igen er inddelt i 60 sekunder. 

Der er altså 86.400 sekunder 

på et døgn. Det er ikke en 

særlig anvendelig definition i 

en moderne tidsalder – for hvilket døgn, kunne man med 

rette spørge. Jordens rotation er nemlig ikke konstant. Hvis 

der altid skal være 86.400 sekunder i et døgn, vil sekundet 

ikke være en fast størrelse. Siden 1967 har et sekund derfor 

været defineret som 9.192.631.770 svingninger i en bestemt 

form for stråling fra et cæsium133atom. Et astronomisk 

døgn har i dag en varighed af 86.400,001 sekunder. 

Når der gået ca. 1.000 dage, er forskellen mellem atomtiden 

og den astronomiske tid et sekund. Denne problematik 

løser man ved lejlighedsvis at indsætte et skudsekund 

ved udgangen af december, når klokken er 23:59:59, så tiden 

efterfølgende skifter til 23:59:60 – UTCtid.Det sidste 

skudsekund var i 2008. 

metoDen Sikrer, at der aldrig vil være mere et sekunds 

forskel mellem den astronomiske tid og atomtiden. Skudsekunderne 

er fastlagt af Recommendation TF.4606 

’Standardfrequency and timesignal emissions’, der er udstedt 

af FNorganet International Telecommunication Union. 

Der er fremlagt et forslag om, at rekommendationen revideres, 

så skudsekunder afskaffes fra og med udgangen af 

2017. ITU skriver i et brev til de nationale myndigheder, at 

der ikke er opnået konsensus i den arbejdsgruppe, der har 

behandlet forslaget. Jeg synes, det vil være synd, hvis forslaget 

blev vedtaget, selv om det måske vil gøre livet lettere 

for PoulHenning Kamp og andre programmører. j


Kultur 

Grønspættebog om vidensamfundet 

I ny velskrevet bog forklarer 

to danske akademikere uden 

surhed, hvordan du kan navigere 

i den digitale tidsalder 

og transformere al den 

øredøvende information til 

brugbar viden. 

Boganmeldelse 

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk 

Vi er alle sammen blevet utrolig meget 

rigere. Internettet har givet os 

adgang til uendeligheder af information, 

som vi kan bruge, som vi lyster. 

Desværre indeholder dette informationsparadis 

en slange, og det 

er denne slange, bogen ’Oplysningens 

blinde vinkler’ forsøger at advare 

os om. 

Problemet er egentlig ikke nyt. Vi 

har alle hørt om ‘hr. Jørgensen’, der 

pludselig blev stenrig, da han vandt 

millioner i lotto, og som følge deraf 

blev mindre og mindre lykkelig, indtil 

han gik bankerot og begik selvmord. 

Vi er alle i fare for at blive til 

små hr. Jørgensen’er i informationstidsalderen, 

siger forfatterne, fordi 

informationsrigdommen ligesom 

penge formår at blænde for vores 

evne til at tage de rigtige valg for os 

selv og hinanden. 

Men hvad er det så, vores ’nye venner’ 

på informationsmotorvejen typisk 

ønsker at få os til at tro? Ja, ifølge 

Pelle Guldborg Hansen, som er 

postdoc i menneskelig adfærd og 

sociale normer på SDU, og Vincent 

Hendricks, som er professor i logik 

ved KU – og kendt fra Meta Scienceklummen 

i denne avis – er der primært 

fire manipulationsværktøjer, 

som kan få os ned med nakken, hvis 

vi ikke passer på. 

To grupper af tricks 

De fire tricks kan opdeles i to grupper, 

der hhv. har noget med ubevidst 

og bevidst manipulation at gøre. Til 

den første gruppe hører ét: pluralistisk 

ignorance, og to: informationskaskader, 

som begge går ud på, at 

mennesker accepterer en given tilstand 

som legitim og rigtig, så længe 

et flertal synes at gøre det samme (du 

kan forestille dig en gruppe lemminger, 

som alle styrter i en afgrund, blot 

fordi den første gjorde det). Denne 

dynamik kan føre til finansbobler, til 

at kejsere kan gå ud uden tøj på og til 

den såkaldte bystander-effekt, som 

f.eks. opstår, når man observerer en 

trafikulykke uden at hjælpe ofret, 

netop fordi der allerede står så mange 

mennesker (som ikke hjælper). 

Folk har ikke nok information eller 

er usikre på den information, de har, 

og antager derfor, at flertallet må have 

ret. Det kan selvfølgelig udnyttes, og 

det bliver udnyttet i politik såvel som i 

alle andre forbruger- og holdningsspørgsmål. 

Uden et par obsternasige 

afvigere og stædige enspændere ville 

menneskeheden agere som en flok 

trækfugle, der følger hinanden til 

fantasiens fjerneste afkroge uden 

nødvendigvis at have en leder. 

Det tredje og fjerde trick er de såkaldte 

rammeeffekter, på engelsk 

kaldet framing, samt overbevisningspolarisering. 

Rammeeffekter 

går ud på at præsentere information 

på en bestemt måde, så du bliver ledet 

til at mene det, som afsenderen 

ønsker, du skal mene. Vi kender alle 

til fænomenet: På en pakke hakket 

oksekød i supermarkedet står der 

ikke, at den indeholder 20 pct. fedt. 

Nej, der står, at kødet er 80 pct. magert, 

for det øger salget. Overbevisningspolarisering 

ligner rammeeffekterne 

i deres forsøg på bevidst at 

vildlede mennesker, men i stedet for 

at farve præsentationen af data går 

polariseringen ud på bare at selektere 

i informationerne på en sådan 

2011 

PROJEKTVÆRKTØJS DAGEN 

mESSE KoNfERENcE cASE pRÆSENTATioNER 

For tredje år i træk gennemfører vi Projektværktøjsdagen 

17. november 2011 på Radisson Blu Falkoner Frederiksberg 

Projektværktøjsdagen giver en 

enestående mulighed for at komme i 

kontakt med projektledere, -chefer og 

direktører, der er på udkik efter nye 

ledelsesværktøjer til deres projekter. 

Som udstiller får du en stand og du får 

mulighed for at præsentere dine produkter 

gennem kunde cases, matchmaking og 

meget mere i dette unikke koncept. 

Så har du fremtidens ledelses og styringsværktøj, 

så kontakt os og hør nærmere 

om dine muligheder som udstiller og 

indlægs holder på projektværktøjsdagen. 

Kontakt 

Per Bach på 2810 9504 

eller pb@ing.dk 

Arrangører 

samlet set en fin lille grønspættebog om alt, 

hvad der er vigtigt at vide, når man er på 

udflugt i informations- og vidensamfundet. 

måde, at hele befolkningen tænker 

det samme i ét stort ekkokammer. 

Vores egne forsvar 

Bogens forfattere kunne godt have 

brugt lidt mere tid på – sådan helt lavpraktisk 

– at hjælpe læseren med 

simple råd til, hvordan man kan undgå 

at blive fanget i alle disse manipulationer. 

Vi har vel alle udviklet vores 

egne forsvar mod at blive taget ved næsen. 

Mht. lemmingeeffekten er det 

f.eks. en god idé altid at spørge sig selv, 

hvad man ville have gjort, hvis man 

var alene. Hvad angår framing og polarisering, 

bruger jeg personligt reglen 

om triangulering. Dvs. TV Avisen 

er ikke nok. Også Fox News, Democracy 

Now og Al Jazeera tages med på 

råd, når jeg skal danne mig en mening 

om storpolitik, netop fordi de repræsenterer 

stærkt divergerende synspunkter. 

Samme princip gælder for 

videnskabs- og kulturstof: Jo flere perspektiver, 

des rigere bliver udsynet. 

Der er utrolig mange gode og morsomme 

eksempler i bogen, som gør 

læsningen vedkommende og elementært 

oplysende. Hendricks og Guldborg 

Hansens sammenfattende credo 

er, at viden = sand information + proces. 

Informationer i sig selv har meget 

lidt værdi, hvis ikke de kobles til deres 

Udstillerevaluering 2010 

Se hele evalueringen på 

www.ing.dk/Projektleder 

kontekst, deres afsender og bestemmelse. 

Viden er derfor ikke det samme 

som information. Viden er noget, 

man skal forsøge at opnå baseret på 

kendsgerninger og udvikle via læring, 

hvilket ikke altid er lige nemt. Og hvis 

man vil fremme og forfine demokratiet, 

kræver det, at vi udbygger fælles 

procedurer og standarder, dvs. institutioner, 

der støtter op omkring viden. 

Selvom bogen er en form for kulturkritik, 

undgår forfatterne at fremstå 

som sure lektorer, hvilket er en 

befrielse. Deres forkærlighed for logiske 

symboler og formler kan sagtens 

betragtes som aparte former for 

illustrationer, uden pointerne går 

tabt af den grund. Et godt indeks og 

en litteraturliste gør bogen samlet set 

til en fin lille grønspættebog om alt, 

hvad der er vigtigt at vide, når man er 

på udflugt i informations- og vidensamfundet. 

j 

100% syntes at det samlede indtryk 

var meget godt eller godt 

88% syntes at firmaets udbytte 

var meget godt eller godt 

Pelle G. Hansen 

og Vincent F. 

Hendricks: 

‘Oplysningens 

blinde vinkler’. 

238 sider, Samfunds 

litte ra tur, 

2011. ISBN 978 

8759315941.

Chartres’ katedral er gotikkens 

mystiske mesterværk 

Chartres’ gotiske katedral 

er den europæiske gotiks 

højdepunkt – populær krimiforfatter 

har givet nyt liv til 

spekulationer om, hvorvidt 

den egentlig var et hedensk 

tempel dedikeret til det 

antikke Galliens druidekult. 

ByggeKunst 

Af Ryan Smith redaktion@ing.dk 

80 kilometer uden for Paris ligger 

den upåagtede provinsby Chartres. 

I dag ville der næppe være nogen, der 

havde hørt om den, hvis ikke det var 

for dens vartegn, Cathédrale Notre- 

Dame de Chartres. 1 time og 12 minutter 

med tog fra Montparnasse og 

du står ansigt til ansigt med den 

10.875 m 2 store katedral, hvis massive 

gråsorte silhuet, tårne og spir 

kommer til syne for den rejsende, 

længe inden den øvrige by melder sig 

i horisonten. Unesco har på sin Verdensarvsliste 

kaldt katedralen ‘den 

gotiske kunsts højdepunkt’, og Da 

Vinci-forfatteren Dan Brown har vakt 

fornyet interesse ved at påstå, at kirken 

i virkeligheden er et hedensk 

tempel dedikeret til det antikke Galliens 

arkaiske druidekult. 

Som man nærmer sig Chartres og 

selve katedralen, ser man de imposante 

udvendige stensøjler rejse sig 

fra jorden i et nærmest svævende, 

uvirkeligt mønster, hvor de som et 

spindelvæv eller skelet støtter op om 

den indre konstruktion. Kun når 

man kommer tættere på og ser forbi 

virvaret af engle, fabeldyr, gargoyler 

og djævle, kan man ane bygningens 

egentlige grundplan, og selv her gør 

de mange udvendige kapeller, portaler 

og ambulatorier det svært at gennemskue 

bygningens egentlige 

form. Denne enorme kirke – hvorfor 

blev den bygget? Og af hvem? 

Det glemte korstog 

Som med så mange andre af kristendommens 

hovedsæder er katedralen 

ikke den første helligdom, der har haft 

adresse på denne beliggenhed. Oprindeligt 

lå der en mindre middelalderkirke 

her, men da senantikkens ingeniører 

havde mistet romernes fornemmelse 

for at arbejde i sten, var det 

en kirke, som var opført i træ. I 858 

blev Chartres plyndret af hærgende 

danere, og på vej væk med kirkeguldet 

satte de vilde vikinger ild til kirken og 

brændte den ned til grunden. 

Danerne blev dog kristnet til sidst, 

og ‘det glemte korstog’ kunne begynde. 

I dag vækker ordet ‘korstog’ associationer 

til europæiske riddere, der 

slås for det hellige land i Mellemøsten. 

Men det glemte korstog var 

indadtil: Det glemte korstog var opførelsen 

af en stribe kirker og katedraler 

i Nordvesteuropa; bygningsværker, 

der pressede datidens ingeniørkunst 

til det yderste og som én gang 

for alle skulle vise, at Europas nye 

økonomiske højsæde – grænselandet 

mellem det nuværende Tyskland og 

Frankrig – var i stand til at opføre 

bygningsværker, som langt overgik 

arven fra det nu hedengangne Rom i 

syd, og fra det kristne Byzans i øst. 

Vulgært blær 

Gotik var dermed en byggestil, der tog 

sit naturlige udgangspunkt i arven efter 

romersk ingeniørkunst. Romerne 

havde adopteret det klassiske Grækenlands 

byggestil, men de havde tilføjet 

rundbuen, dvs. den klassiske hvælving. 

Hos romerne er der typisk tale 

om rene linjer og rektangulære 

grundflader, uden diagonaler og eksterne 

støttepiller. Derfor er romersk 

byggeri evindeligt kendetegnet ved 

tykke vægge og små, hengemte vinduer. 

Ser man en søjle i den romerske 

byggestil, er man aldrig i tvivl om, at 

den bærer på en enorm vægt, men 

med gotikken blev arkitekturen for 

første gang fri af tyngdekraftens 

umiddelbare begrænsninger: Ikke 

alene gjorde man væggene uhyre tynde, 

man levnede også plads til de enorme 

glaspartier, der i dag opfattes som 

et af de gotiske kirkers signaturtegn. 

Og så gjorde man kirkerne højere, end 

de nogensinde før havde været. De gotiske 

kirker var datidens skyskrabere. 

Chartres er en af de eneste gotiske 

kirker, der den dag i dag er bevaret i 

autentisk gotisk stil. Selv glasvinduerne 

er bevaret intakte, og de oprindelige 

farver og motiver fra 1200-tallets 

Frankrig funkler endnu i dag, 

som var de overjordiske syner usynligt 

indlejret i kirkens mørke stenvægge. 

Som så mange andre blev 

skulptøren Auguste Rodin betaget af 

glassets effekt på kirkens indre lyssætning, 

idet han sagde: ‘Da jeg trådte 

indenfor, kunne jeg først ikke se 

andet end skumring, tusmørke og en 

svag lilla overalt. Kun gradvist lysnede 

helheden sig for mig, og jeg kunne 

ikke modstå; jeg måtte beundre’. 

Men disse mænd, der udtænkte 

helheder, endog universer, i sten, 

og som pressede middelalderens 

byggetekniske formåen til det yderste 

– hvem var de? 

Fra samtidens kilder ved vi, at de gotiske 

bygmestre måtte stå i lære mange 

år, hvor de huggede sten i stenbruddenes 

mudder, blæst og regn. Først efter 

årtiers tjeneste og forfremmelser 

blev de til sidst skolet i bygmestrenes 

hemmelige profession, geometrien. 

Her lærte de at omdanne ubehandlede 

stenmasser til de luftige guirlander 

og svungne konturer, der i dag udgør 

skelettet i de gotiske konstruktioner. 

En gotisk bygmester måtte således 

være såvel arkitekt og ingeniør som 

kunstner – alt sammen i samme person. 

Gud som arkitekt 

Ud over arkitekturen måtte bygmesteren 

også have blik for færdige 

bygningsdekorationer: Foruden 

de 4.000 m 2 glasmosaik, der er 

indlejret i kirkens vægge, præges 

stenene inde i Chartres også af 

mere end 1.800 individuelle 

stenfigurer. Flertallet af disse 

er placeret under hvælvinger og på 

hengemte alkover højt over, hvad en 

gennemsnitlig middelalderborger nogensinde 

ville få at se. Men når præster 

og adelige var villige til at ofre så 

enorme summer på udsmykninger, 

som ingen kirkegænger ville få at se, 

hang det sammen med et skift i datidens 

teologi: De tidligste kristne havde 

levet i konstant forventning om den 

snarlige dommedag, men i takt med, 

at den yderste dag lod vente på sig, ja i 

tiltagende grad syntes aflyst, opstod 

en ny teologi omkring Guds plan for 

sit kosmos: Ifølge den nye tids teologi 

havde Gud skabt universet efter en bestemt 

og forudsigelig (men dog mystisk) 

orden. Mennesket kunne deltage 

i denne orden ved at afspejle Guds 

kosmologi i den arkitektur, det selv 

opførte, og således er de gotiske katedraler 

præget af orden, symmetri, og 

perfekte geometriske former i en 

hellig forening af kunst og videnskab, 

mystik og matematik. 

Hedensk tempel? 

I de senere år har muligheden 

for, at Chartres skulle 

være opført med et øje for 

det esoteriske været genstand 

for fornyet interesse. 

Diskussionen er 

igen blusset op efter 

at den storsælgende 

krimiforfatter 

Dan Brown har 

givet sin støtte til 

det synspunkt, at 

Chartres i virkeligheden 

skulle 

være en form 

Katedralen 

Notre-Dame 

de Chartres 

for hedensk tempel, forklædt som kristen 

katedral. En påstand, som har fået 

mere end én lægmand til tasterne 

for at bevise, hvordan systematiske 

runelignende indrids i Chartres’ sten 

i virkeligheden er vidnesbyrd om druider, 

tempelriddere og Magdalenekult. 

Etablerede historikere har dog 

ind til videre holdt sig til mere konservative 

forklaringer: De mener, 

at de runelignende 

indrids i stenene blot var 

forskellige håndværkeres 

måde at markere, 

hvem der havde lavet 

hvad på – en slags 

signatur, som blev 

relevant, når der 

skulle udbetales 

løn. 

Debatten 

bølger videre, 

og 

de to lejre 

viser 


>> 

læs om katedralen i Chartres på unescos 

Verdensarvsliste ing.dk/k#9ay8 

17 

ingen tegn på, at 

de er ved at blive 

enige. Så vil man 

have nærmere 

syn for sagn, 

må man selv 

til Chartres. 

j


Debat Spild af tid med enøjet innovation 

INNOVATION 

Af Anders Drejer 

Professor, Inst. for Økonomi og Ledelse, 

Aalborg Universitet 

Christian Horn 

Selvstændig organisationsfilosof 

Selv i diSSe økonomiske krisetider 

er innovation konstant på dagsordenen. 

Måske er det, fordi innovation, 

ud over at være stærkt nødvendigt 

for at overleve i fremtiden, er et begreb, 

som er ganske svært at få til at 

lykkes i praksis? Vi vil i hvert fald vove 

den påstand, at staten spilder penge, 

og organisationer spilder tid på 

det, som vi kalder ‘enøjet innovation’. 

Det vil f.eks. sige, når tid og penge 

bruges på modefænomener som 

brugerdrevet og medarbejderdrevet 

innovation. Ikke fordi brugere og 

medarbejdere ikke er vigtige, når der 

skal arbejdes med innovation (de er 

ofte afgørende!), men fordi et tyde 

ligt og højtråbende valg af en primær 

innova tionskanal ofte får innovationsprocessen 

til at lukke sig om et 

bestemt perspektiv. 

innovation er mere end kreativitet. 

Det er skabelsen af noget nyt, nyttigt 

og nyttiggjort. Fokus kan være på 

alt, der kan have behov for nyskabelse: 

produkter, services, samarbejdsformer, 

processer m.m. Historisk set 

har der været tre overordnede indgange 

til det at skabe innovation: 

ekspertdrevet innovation, brugerdrevet 

innovation og medarbejderdrevet 

innovation. 

KlaSSiSK arbejde med innova tion 

har været ekspertdrevet, hvor udviklingsafdelinger, 

udvalgte teams 

af fagspecialister og ledelsesgrupper 

har set udfordringer eller potentialer, 

tænkt nyt og implementeret. 

Styrkerne ved denne form for innovation 

har været et stærkt fokus på 

dedikerede og kompetente medarbejdere. 

Svaghederne har imidlertid 

været, at innovation traditionelt har 

været isoleret fra markedet og været 

(for) forstyrrende for resten af organisationen 

– med ringe træfsikkerhed 

til følge. 

i Slutningen af 1990’erne begyndte 

mange derfor at arbejde med brugerdrevet 

innovation. Styrkerne ved 

dette arbejde med innovation har været, 

at man fik markedet med i innovationsprocessen, 

og at man så mere 

åbent og levende på innovation som 

en integreret del af det organisatoriske 

liv. Svagheder har imidlertid været 

tendensen til at nedbringe kreativiteten 

med (for) kortsigtede løsninger 

og et stort forbrug af ressourcer. 

de SeneSte ca. fem år har man derfor 

under overskriften ‘medarbejderdrevet 

innovation’ på forskellig 

vis inddraget medarbejdere, der har 

faglig viden, markedsviden, og som 

i den ene eller anden form skal ‘levere 

varen’ (i princippet en syntese 

af eksperter og kunder). Derved kan 

man opnå en endnu tættere integration 

med organisationen og nemmere 

overgang fra idé til praksis – samtidig 

med, at kreativiteten blomstrer. 

Svaghederne har bl.a. været, at ledelsen 

kan blive flaskehals (kan ledelsen 

se mulighederne i det foreslåede, 

og er der mulighed for og vilje til 

at modtage det innovative bidrag – 

og hvis ikke, fører det så til skuffede 

medarbejdere?). Resultatet kan også 

Den sikre ve j til De beDste k anDiDater 

blive innovative løsningsforslag, der 

godt nok er kreative, men også løsrevede 

fra viden om strategier og økonomiske 

og organisatoriske muligheder. 

Endvidere risikerer man (særligt 

i krisetider) defensiv deltagelse fra 

medarbejderne i den innovative proces 

(hvad kan det betyde for mig at få 

en god idé?). 

enøjet innovation kan virke (f.eks. 

brugerdrevet teknologisk innovation 

via lead users), men i de fleste tilfælde 

Her garanterer vi dig 

den bedst egnede kandidat til jobopslaget 

MatchIng købes som tillæg til en 

jobannonce på jobfinder.dk eller 

i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren. 

Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 

3326 5300, hvis du vil vide mere. 

Dine fordele 

Spar tid og ressourcer 

Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat 

Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen 

Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler 

Forbliv anonym 

Staten spilder penge, og organisationer 

spilder tid på det, som 

vi kalder ‘enøjet innovation’. 

fører det ikke til succes. Ofte forudsætter 

succesfuld innovation i stedet, 

at de tre tilgange integreres og balanceret 

tilpasses udfordringer og faser 

i innovationsprocessen. Dette kan 

imidlertid være lettere sagt end gjort, 

for udfordringerne er tit mere grundlæggende 

rodfæstet. 

ofte deSigneS innovationsprocesser, 

så både eksperter, ledere, brugere 

og medarbejdere deltager, men i 

praksis med tydelige slagsider i fokus 

(typisk er én innovationsform altdominerende). 

Mere grundlæggende 

mangler mange virksomheder erfaring 

med at arbejde som ét samlet system. 

Hvem har relevant ekspertise? 

Hvem har viden, ingen andre har? 

Hvem vil blive påvirket? Og derved 

opnås ingen dybdeintegration i processer 

og videnarbejdet. Udviklingsarbejdet 

bliver derfor gnidningsløst, 

men hvad der i stedet er brug for, er 

processer, hvor forskellige videnperspektiver 

trækker i modsatte retninger 

eller støder sammen, så rammer 

sprænges, eller videneksplosioner 

opstår. j 

>> Deltag i debatten på ing.dk/k#97hv


teMA: produktion |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| 

energieffektivisering 

Nu sætter 

industrien 

handling 

bag de 

grønne ord 

Frekvensomformere, nulfejlsproduktion, 

elektriske aktuatorer, 

og standby på anlæg, 

der ikke producerer. Store 

industrivirksomheder sætter 

nu tempo på energi og ressourcebesparelser. 

grøN prODukTION 

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk 

Mange af ideerne har været kendt 

længe, men nu ser det ud til, at industrien 

for alvor er kommet i gang med 

at gennemføre en mere energi og 

ressourceeffektiv produktion. 

»Før var energi og miljø ikke nødvendigvis 

taget med, når kunderne 

bestilte nye anlæg. Men nu er det næsten 

hver gang med i kravene. Virksomhederne 

vil have minimeret deres 

energiforbrug,« siger direktør 

Frank Mikkelsen fra maskinbyggervirksomheden 

Grabow Systems i 

Horsens. 

Grabow bygger maskinanlæg til 

flere store danske virksomheder. Andre 

maskinbyggere oplever tilsvarende 

en stærk fokus på energi og ressourceforbrug. 

Katalysatorvirksomheden Haldor 

Topsøe har gennem de sidste fem år 

reduceret råvare og energiforbrug. 

»Vi sparer råvarer via vores lean 

aktiviteter. Når tingene bliver lavet 

korrekt første gang, så sparer vi både 

råvarer og energi,« fortæller teknisk 

direktør Vegard Hetting fra 

Haldor Topsøes fabrikker i Frederikssund. 

Spildvarme genbruges 

Energibesparelserne er også bragt til 

veje ved at genbruge spildvarme fra 

processen og ved at indsætte motorer 

med frekvensomformere, som drosler 

ned, når der ikke er behov for hele 

motoreffekten. 

»Vi har reduceret energiforbruget 

pr. ton produceret med fem procent 

over de seneste fem år. Nu er vi i gang 

med at sætte et nyt sparemål op,« siger 

Vegard Hetting. 

Virksomheder har også fået fokus 

på at slukke anlæg eller sætte dem i 

sleep mode, når de ikke kører. 

»Der er alt for mange transportbånd, 

som bare kører hele tiden. Vi 

indretter systemerne sådan, at hvis 

der ikke kommer et produkt i et bestemt 

område inden for en bestemt 

periode, så stopper vi båndene,« siger 

Frank Mikkelsen, Grabow. 

En anden af de virksomheder, som 

har sat fokus på sin egen produktionsteknologi, 

er Grundfos. Virksomheden 

har på sine danske fabrikker de 

seneste to år sænket sit energiforbrug 

med ti procent med en uændret produktionsvolumen. 

Det meste af besparelsen er ironisk 

nok opnået ved at bruge de samme 

frekvensomformere til motorer og 

pumper, som Grundfos har markedsført 

ivrigt over for sine kunder i 

mange år. 

»Vi må være ærlige og sige, at vi måske 

ikke har været længst fremme i vores 

egen produktion, men nu tager vi 

vores egen medicin,« siger miljøchef 

Jeppe Drachmann Christensen. 

Der er også sparet meget ved at 

skifte energitunge trykluftaktuatorer 

ud med elektriske servomotorer. 

Derudover har Grundfos hentet en 

stor gevinst ved simpelthen at tætne 

utætheder i trykluftsystemet. 

Forbedringerne har været gode investeringer 

for pumpevirksomheden. 

De fleste vil være tilbagebetalt 

inden for to år i form af lavere energi 

og vandforbrug. 

de store går forrest 

Som så ofte før er det de store virksomheder, 

der går forrest med at skabe 

en mere energi og ressourceeffektiv 

produktion. 

»De små virksomheder er endnu 

ikke kommet med,« siger Poul Laur sen, direktør for maskinbyggervirksomheden 

Eltronic i Hedensted. 

Han peger på, at en del virksomheder 

tænker i retning af at erstatte mil 

Når tingene bliver lavet korrekt 

første gang, sparer vi 

både råvarer og energi. 

Vegard Hetting, 

Haldor Topsøe 

jøbelastende eller energikrævende 

produkter med mere miljørigtige 

produkter. 

»Hvis der for eksempel er tale om 

et materiale, der kræver en kemisk 

overfladebehandling, så skifter man 

materialet ud til et andet materiale, 

som ikke behøver den behandling,« 

siger han. 

Hos maskinvirksomheden Kilde i 

Skive har man også set, hvilken vej 

tingene udvikler sig. 

»Vi er ikke i tvivl om, at fremtiden 

vil byde på øgede krav til lavere energi 

og ressourceforbrug,« siger teknisk 

chef Tage Christiansen. j 

læS SIDE 20-23 

19 

prOjEkTlEDEr Jan B.D. Sørensen, 

Grundfos, glæder sig over, at virksomhedens 

energieffektiviseringsprojekt 

har ført til, at der er kasseret så mange 

gamle, energitunge motorer. I alt har 

Grundfos udskiftet 1.500 pumper og 

motorer på fabrikkerne i Bjerringbro. 

Foto: Eskil Mann Sørensen


TEMA / produktion / EnErgIEffEkTIvIsErIng 

Grundfos 

tager sin egen 

medicin 

Grundfos har i stor stil skiftet 

til frekvensregulerede 

motorer og fundet andre 

energibesparelser i produktionen. 

Det har nedbragt 

CO 2-udslippet med ti pct. 

frEkvEnsoMforMErE 


Et par store trækasser på fabriksgulvet 

fyldt med gamle motorer vidner 

om den massive udskiftning af gamle 

energislugende pumper og motorer, 

som Grundfos over de seneste to 

år har gennemført i produktionshallerne 

i Bjerringbro. 

»Vi har foreløbig udskiftet 1.500 

pumper og motorer ud af i alt 15.000 

installerede pumper og motorer,« 

fortæller Jan B.D. Sørensen, der 

leder pumpeproducentens interne 

energieffektiviseringsprojekter 

‘Pump Audit’ og ‘Motor Audit’. 

På de store produktionslinjer, der 

fremstiller Grundfos’ prisvindende 

Alfa 2-pumpe, ser man den ene nye 

motor efter den anden med det karakteristiske 

blå mærkat ‘Motor 

Audit’. De nye motorer bruger frekvensomformere, 

så de kan drosle 

ned, når der ikke er behov for effekten. 

»Vi har mange gamle båndgear 

med kædetræk, hvor båndet bare står 

og kører derudad til ingen nytte. 

Mange af dem har vi udskiftet med 

nye gear og frekvensregulerede motorer 

og direkte træk. Besparelsen på 

den enkelte motorinstallation kan 

være alt fra 25 til 70 procent,« forklarer 

Jan B.D. Sørensen. 

Resultaterne af udskiftningen er 

iøjnefaldende – også økonomisk set. 

»Investeringen på de første udskiftninger 

af motorer er tilbagebetalt 

på under to år,« fortæller miljøchef 


Andre udskiftninger for eksempel 

af hydraulik til fordel for servoteknik 

har også vist sig at være gode investeringer. 

Grundfos’ ledelse fastlagde i 2009 

et mål om at holde virksomhedens 

udledning af CO 2 nede på niveauet 

fra 2008. 

»Det vil vi holde os under, selv om 

vi regner med en fordoblet produktion 

de kommende år,« siger Jeppe 

Drachmann Christensen. 

Grundfos har i år afsat 11,5 mio. kr. 

til en miljøpulje, der skal fremme 

energi- og vandbesparelser, og sidste 

år blev der anvendt næsten lige så 

meget. 

Ny generation lasersvejsere 

Ingeniørerne og teknikerne har 

fundet en hel række projekter med 

gode resultater, først og fremmest 

motor udskiftningen. Andre iøjnefaldende 

besparelser er opnået ved 

at udskifte lasersvejsere af første 

generation. 

»De første lasersvejsere brugte 90 

kW for at give en effekt omkring 3 

kW. I dag skal vi kun bruge 14 kW for 

at opnå den samme effekt,« siger teknologichef 

Torben Buch Rasmussen. 

Med andre ord en besparelse på 84 

procent. 

»Ja, og så skal man også lægge den 

energi til, som vi tidligere har brugt 

til køling af de gamle lasersvejsere,« 

påpeger Jan B.D. Sørensen. 

Også trykluftsystemet har fået et 

eftersyn for utætheder, og det har givet 

kraftige besparelser i energi og 

penge. 

»Investeringen bliver betalt tilbage 

af besparelser på under et år,« siger 


Energien har haft højeste prioritet, 

men Grundfos er også begyndt at fokusere 

på vandforbruget til blandt 

andet vaskeprocesser. 

»Vi arbejder med at udvikle processer, 

hvor vi bruger miljøvenlige olier, 

hvilket betyder, at produkterne slet 

ikke behøver at gå gennem en vask,« 

siger Torben Buch Rasmussen. 

Tager egen medicin 

Grundfos er berømt for sine energibesparende 

pumper og motorer, og 

den store danske pumpekoncern har 

i årevis talt engageret om, at energibesparelser 

kan betale sig. Men det er 

først fra 2009, virksomheden for alvor 

har rettet øjnene mod sin egen 

produktion. 

»Nu tager vi vores egen medicin,« 

siger Jeppe Drachmann Christensen. 

Grundfos udskifter blandt andet 

en del pumper i produktionen, som 

har været overdimensionerede i forhold 

til behovet, med bl.a. Grundfos’ 

egne energieffektive Alfa 2-pumper. 

»Der bliver tit overdimensioneret, 

for at man er helt sikker på, at tingene 

virker, men det har vi lavet om på 

nu,« siger Jeppe Drachmann Christensen. 

Resultatet har foreløbig været, at 

CO 2-udledningen som resultat af 

energiforbruget på Grundfos’ otte fabrikker 

i Bjerringbro er faldet fra 

61.000 til 55.000 ton, eller med ti procent. 

Tallene er sammenlignelige, 

fordi produktionen nu er på samme 

niveau som i 2008, oplyser Jeppe 

Drachmann Christensen. 

nyE grundfos-MoTorEr med frekvensomformere 

er gennemgående i 

Grundfos’ produktionshaller i Bjerringbro. 

Foto: Eskil Mann Sørensen 

Grundfos har med rækken af 

energi besparende udskiftninger vist, 

at der er meget at komme efter i de eksisterende 

anlæg. Men mulighederne 

for besparelser er endnu større, når 

det handler om kommende anlæg. 

»På de eksisterende produktionslinjer 

har vi plukket de lavthængende 

frugter, men på nye linjer kan vi tænke 

det hele igennem forfra. Ofte er det 

slet ikke dyrere at lave et energirigtigt 

anlæg, bare man tænker det ind fra 

starten. På nye anlæg installerer vi 

blandt andet en ‘hovedafbryder’, som 

kan sætte udstyret i sleep mode, når 

produktionsfolkene går til pause,« 

siger Torben Buch Rasmussen. j

11 gode energiråd til produktionsanlæg 

Ingeniøren har samlet 11 

gode spareråd fra en række 

komponentleverandører, 

maskinbyggere og industrivirksomheder. 

Brug motorer med frekvensomformere, 

der 

drosler effekten ned 

Motorer med frekvensomformere og 

styring kan automatisk drosle effekten 

ned, når der ikke er behov for 

den. Virksomhederne nævner det 

som et af de allermest effektfulde tiltag 

til at spare på energiforbruget. 

Energibesparelsen ligger ifølge 

Grundfos’ erfaringer på mellem 25 

og 70 procent, alt afhængig af motorens 

anvendelse. Hvis der kun sjældent 

er brug for motorens fulde effekt, 

kan der være en stor besparelse. 

Brug permanent magnetmotorer, 

hvor det er 

fornuftigt 

Permanent magnetmotorer bruger 

lidt mindre energi end almindelige 

asynkrone motorer. Men den helt 

store besparelse ligger i, at når man 

bruger en PM-motor kan man ofte 

helt undvære et gear med det energitab, 

som finder sted dér. 

»Man kan undgå transmissionsleddet, 

altså gearkassen, og koble sin 

motor direkte på anlægget,« siger 

Knud Frederiksen, der arbejder med 

energioptimering i ABB. 

Desuden har PM-motorerne betydeligt 

højere virkningsgrad end asynkronmotorerne 

ved lav last og ved 

lave omdrejninger. 

Sæt anlægget på sleepmode, 

når der er pause 

Det er et gennemgående råd 

fra maskinbyggerne og energibevidste 

virksomheder. Det er en helt gratis 

besparelse at slukke anlægget eller 

sætte det på sleep mode, når personalet 

går til frokostpause, eller anlægget 

står stille af andre grunde. 

På nogle eksisterende anlæg vil man 

kunne programmere PLC’erne til at 

stoppe transportbånd og andet, når 

der ikke er produktion. På andre anlæg 

vil det ikke kunne lade sig gøre, 

fordi anlægget ikke er designet til at 

gå i sleep mode. 

Kør anlægget for fuld kraft 

– eller stop det 

Hvis man kører med produktionsanlægget 

for halv kraft, 

bruger man let samme mængde 

energi, som hvis det kørte for fuld 

kraft. »Vi kører enten 100 procent 

Totalleverandør - Kvalitet og kompetance 

Permanent magnet motor 

Reducerede driftsomkostninger 

IE3/IE4 Effektivitetsklasse 

Mindre pladskrav og vægt 

Fod og flangemodeller iht. IEC-norm 

ELMOTORER 

FREKVENS- 

OMFORMERE 

PLANETGEAR 

SNEKKEGEAR 

KILEREMME 

Products | Solutions | Services 

ECO iPM 

Mød os på Lönne Drive Technology Stand M9656 

Yaskawa DK - Lönne Corner D3216 

TANDREMME 

KÆDER 

KOBLINGER 

Keeps your machinery running! 

Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • info.denmark@lonne.com • www.lonne.com 

eller slet ikke,« siger Haldor Topsøes 

tekniske direktør Vegard Hetting. 

»Vi tager hellere 14 dages nedlukning 

af anlægget i stedet for at geare 

ned. Det giver bedst energiudnyttelse 

og produktionsøkonomi.« 

Erstat pneumatiske aktuatorer 

med elektriske 

Pneumatiske aktuatorer bruger 

som hovedregel mere energi end 

aktuatorer baseret på elektriske 

servo motorer. Derfor kan der være 

en god energibesparelse i at skifte 

ud. Hvis der er utætheder i trykluftsystemet, 

hvilket ofte er tilfældet, 

kan besparelsen blive endnu større. 

Erstat injektorer med vakuumpumper 

eller blæsere 

Der bliver brugt mange injektorer 

i industrien, men det er en 

dyr måde at lave vakuum på. Kompressoren 

kører hele tiden på fuld 

kraft, siger Frank Mikkelsen, Grabow 

Systems: »Man kan slippe meget 

billigere energimæssigt ved at 

installere en vakuumpumpe eller 

en blæser.« 

Produktion uden fejl giver 

mindre forbrug 

To procent fejlproduktion giver 

to procent ekstra unødig energi- 

forbrug og to procent unødig maskintid. 

»Det er dobbelt spild, når 

der er fejl i produktionen,« siger 

produktchef Torben Stig Andersen 

fra automationsleverandøren Beijer 

Electronics. 

der er stor økonomisk 

udbytte af at sørge for 

at holde trykluftsystemerne 

tætte. 

Frank Mikkelsen, direktør i 

maskinbyggervirksomheden 

Grabow Systems A/S. 

Skab overblik over, hvor 

der er tab og spild, og ret 

det 

Find ud af, om der er maskiner, der 

står stille i længere tid, og hvorfor. 

Analyser derefter, hvordan man kan 

tune anlægget, så maskinerne bliver 

bedre udnyttet. Det giver mindre 

energispild. 

Design nye anlæg med øje 

for energi- og ressourceforbrug 

Det bedste tidspunkt at tage energi- 

Joined up 

thinking 


21 

og ressourcehensyn er, når der skal 

designes nye anlæg. Så kan man designe 

frit. På det tidspunkt kan man 

for eksempel designe et stopsystem, 

så hele anlægget kan gå på standby 

eller i sleep mode, og sådan at anlægget 

hurtigt kan sættes i gang 

igen. Det er også et godt tidspunkt 

at stille spørgsmål ved, om der kan 

bruges andre råvarer eller andre processer, 

som kan minimere energi- 

og ressourceforbrug. 

Overvej at bruge magnetbaner 

i stedet for traditionelle 

transportbånd 

Magnetbaner bruger kun omkring 

en tiendedel så meget energi som 

traditionelle transportbånd. Det er 

Grundfos’ erfaring. Virksomheden 

bruger magnetbaner til at transportere 

små paletter rundt på bånd. Paletterne 

bliver holdt en anelse over 

båndet af et magnetfelt. Derfor skal 

der kun bruges meget lidt energi til 

at flytte dem. 

Erstat hydrauliske presser 

med excentriske presser 

Der er stort tab ved at have 

en hydraulikmotor til at køre konstant. 

En excentrisk presse bruger 

langt mindre energi. Det er erfaringen 

hos Grundfos. j ems 

A plant is made up of a million decisions, big and small. It’s a complex flow of people, 

resources, designs and schedules. Success requires collaboration, and a complete 

understanding of strategic activities and events. 

With AVEVA information integrity, all project data can be exploited and shared at every stage of the 

asset’s life, joining up the details to show the big picture. The result is accurate and efficient project 

performance and asset operations that are always under control, reducing risk, time and cost. 

With a global sales and service network in more than 40 countries, AVEVA is a leader in engineering 

design and information management solutions for the process and power plant industries. 

Choosing AVEVA will be one of the 

best decisions you ever make. 

www.aveva.com/joinedupthinking

Y 

Y 


TEMA / produktion / EnErgIEffEkTIvIsErIng 

Færre trin i processen sparer energi hos 

Ved at indføre tidlige kvalitetsmålinger 

og omlægge 

processer har ingeniørerne 

hos Haldor Topsøe succes 

med at gøre produktionen af 

katalysatorer mere økonomisk 

og energirigtig. 

grøn produkTIon 


En målrettet indsats over de seneste 

fem år har sparet Haldor Topsøes 

fabrikker i Frederikssund for 

fem procent af energiforbruget pr. 

produceret ton. 

Besparelsen er gennemført ved at 

følge en række af de gængse råd for 

at spare energi, for eksempel har 

fabrikkerne installeret frekvensomformere. 

»Vi har 670 frekvensomformere på 

motorer, og jeg vil tro, at vi inden for 

totre år når op på 900. Det er det antal, 

der vil være fornuft i,« siger ingeniør 

og energichef Jan Ove Jensen, 

Haldor Topsøe A/S. 

Virksomheden har også gennemført 

flere varmegenvindingsprojekter, 

blandt andet på sit deNOxanlæg. 

Processer optimeres 

Ud over at optimere energiforbruget 

forsøger Haldor Topsøe at ændre 

processerne, så energibehovet bliver 

reduceret eller helt elimineret. 

Virksomhedens produktion af katalysatorer 

foregår i komplicerede hovedsagelig 

vandige processer med 

mange procestrin. 

»Vores udviklingsafdeling i Lyngby 

udvikler hele tiden på vores processer, 

så vi bygger ofte anlæg om. I den 

sammenhæng tager vi altid energi 

I Medicotransformere I 

Tel.: +45 LP-117 43 28 Danish.ai 00 11 1 I 2/27/2009 Fax: +45 7:28:31 43 28 AM00 

12 I www.noratel.com 

optimering med i samme arbejdsgang,« 

siger Jan Ove Jensen. 

»Vi arbejder nu sammen med 

råvarel everandører for at få råvarer 

optimeret til vores processer og dermed 

reducere antallet af trin i processen. 

En anden mulighed er at ændre 

den kemiske proces for at spare nogle 

procestrin og dermed energi. Hvis vi 

kan få et gennembrud med de tanker, 

vil investeringen hurtigt være betalt 

hjem,« forklarer han. 

Stopper anlæg 14 dage 

Ved hjælp af leanprojekter forsøger 

virksomheden samtidig at minimere 

spild. Det sker bl.a. ved at kontrollere 

kvaliteten af mellemprodukterne. 

»Tidligere udførte vi kvalitetsmålinger 

af det færdige produkt. 

Det betød, at vi først for sent fik at 

vide, hvis der var gået noget galt. Nu 

er der etableret kvalitetsmålinger på 

mellemprodukter i processen. På 

den måde kan vi løbende tilpasse 

proces parametre og sikre kvaliteten 

af det færdige produkt,« forklarer 

Jan Ove Jensen. 

Et andet udslag af energitænkningen 

er, at fabrikkerne i Frederikssund 

aldrig drosler produktionen 

ned. Så lukker man hellere produktionen 

i en periode. 

»Enten kører vi 100 procent, eller 

også kører vi ikke, og så stopper vi 

gerne 14 dage. Vi bruger næsten lige 

så meget energi, når vi kun kører på 

halv produktion. Når vi lukker en 

produktion, så flytter vores medar 

ZF lancerer verdens første 

gearkasse med ni trin. Den 

skulle angiveligt spare op 

mod 16 pct. brændstof sammenlignet 

med en tilsvarende 

seks-trins. 

En brændstofbesparelse på op til 16 

procent lover den tyske gearproducent 

ZF Friedrichshafen AG med sin 

nyeste nitrins automatgearkasse, 

hvis man sammenligner 

med selskabets tilsvarendesekstrins 

gearkasse. 

Sammenholdt 

med ZF’s ottetrins 

gearkasse 

skærer den nye nitrins 

fem procent af 

forbruget. 

Det drejer sig om 

en nitrins automatgearkasse 

til forhjulstrukne biler 

med et moment mellem 280 og 

480 Nm. Gearkassen sænker forbruget 

ved, at motoren kan holdes 

bejdere gerne rundt til andre fabrikker. 

De har vist stor omstillingsparathed,« 

siger Jan Ove Jensen. 

Haldor Topsøefabrikkerne har også 

planer om at se nærmere på permanent 

magnetmotorer, som i mange 

tilfælde kan bruges direkte, så 

man kan undvære et gear. Dermed 

ny ni-trins gearkasse er 

superøkonomisk 

længere tid ad gangen i sit optimale 

arbejdsområde, og det er selvfølgelig 

endnu nemmere, når der er ni gear at 

vælge mellem. 

ZF skriver selv, at gearet har en ekstrem 

stor spredning på 9,84, men fordi 

der er så mange gear, kan der samtidig 

være meget kort mellem hvert 

gear. I en sammenligning kører en 

testbil ved 120 km/h kun med 1.900 

omdrejninger i minuttet sammenlignet 

med 2.600 omdrejninger i minuttet 

med en sekstrins gearkasse. 

ZF har forsøgt at tænke fremsynet 

ved at gøre den nye gearkasse fleksibel, 

så man f.eks. kan bruge gearkassen 

i forbindelse med en parallel 

hybrid. Det kræver blot, at momentomformeren 

udskiftes med en elmotor. 

Samtidig har ZF designet et 

kit, så en trækaksel til baghjulene 

hurtigt kan tilsluttes, og dermed 

kan gearkassen også bruges til 

SUV’er med firehjulstræk. 

ZF oplyser ikke, hvor meget den 

nye gearkasse vejer, men lillebroren 

med otte trin, som kan håndtere betydeligt 

mere moment, vejer i omegnen 

af 90 kg. j alh

Haldor topsøe 

sparer fabrikkerne på det samlede 

energi forbrug. 

»Vi har set, at man nu kan få permanent 

magnetmotorer i samme 

størrelse som tilsvarende asynkronmotorer. 

Det vil sige, at vi kan skifte 

dem ud dér, hvor de sidder,« siger 

Jan Ove Jensen. 

www.servotech.dk 

Danmarks største udvalg i elektriske 

aktuatorer fra 1 kg til 100 tons belastning 

Membranpumper/kompressorer 

til gas og væsker! 

www.knf.se 

‘rIgTIgT 1. gAng’ er mottoet for den 

tidlige kvalitetskontrol af mellemprodukterne 

hos Haldor Topsøes katalysatorfabrik 

i Frederikssund, der 

sparer arbejde og energi ved at opdage 

fejl i produkterne, inden de er nået hele 

vejen gennem processen. Her udtager 

holdassistent Metin Ince en prøve 

fra roter ovnen. T.h: Jan Ove Jensen. 

Foto: Haldor topsøe 

Næste Topsøeprojekt kan blive levering 

af fjernvarme til Frederikssund, 

for fabrikkerne har meget overskudsvarme. 

tjener sig hjem på fire år 

I kraft af sit høje energiforbrug er Haldor 

Topsøe en såkaldt aftalevirksomhed 

hos Energistyrelsen. Det betyder, 

at virksomheden får nedslag på sine 

energiafgifter mod til gengæld konstant 

at gennemføre energibesparelser. 

Som aftalevirksomhed forpligter 

Topsøe sig til at gennemføre potentielle 

energiprojekter, hvis de har en 

tilbagebetalingstid på under fire år. 

Og det har energiforbedringerne 

hos Haldor Topsøe, hvor investeringerne 

tjener sig hjem på alt mellem 

et og fire år. 

»De nemme projekter er at udskifte 

ældre teknik, for eksempel motorer, 

med nyere teknik. Andre forholdsvis 

lette projekter er at sætte en 

mere optimal styring på anlæg. Vi 

sætter ikke projekter i gang med mere 

end fire års tilbagebetalingstid. 

Men der er også mange projekter, der 

har en tilbagebetalingstid på under 

fire år,« siger Jan Ove Jensen j 

Servosystemer 

Stepsystemer 

PLC HMI IPC 

Frekvensomformer 

Linear aktuatorer 

Planetgear 

Encoder 

Robot tilbehør 

Rådgivning/Kursus 

Software/Service 

Parker EME & Neugart 

Tlf. 79 42 80 80 

KNF Neuberger AB • Tel +46 8 744 51 13 

produkTnyT 

EmiSSionSanalySator til 

forbrændingSanlæg 

Buhl & Bønsøe lancerer en ny bærbar 

emissionsanalysator, Testo 350. Den 

har farvedisplay og skulle med fordel 

kunne anvendes til idriftsætning, vedligeholdelse 

og optimering af forbrænding 

i industribrændere, 

motorer, 

kedelanlæg, 

gasturbiner 

eller til måling 

af gasatmosfæren 

i smelte- og 

tørreovne. 

Testo 350 

består af en kontrolenhed, en analyseboks 

og en røggasprobe. Analyseboksen 

kan betjenes via den bærbare 

kontrolenhed eller via pc-tilslutning 

(Bluetooth eller USB). 

Tlf. 45 95 04 10 

www.buhl-bonsoe.dk 

EnErgibESParEndE kølEautomatik 

Danfoss har udviklet en ny generation 

af deres støjsvage Plug & Play-kondenseringsaggregat 

Optyma Plus New 

Generation, som blandt andet integrerer 

køleløsninger inden for lavtemperatur 

(LBP)- og mellemtemperatur 

(MBP)-applikationer. Et nyt, kompakt 

design skulle gøre det nemmere at 

Ing_DK_3406131_EMO Hannover 2011 28.06.11 13:12 Seite 1 

manøvrere, når montering foregår 

under trange pladsforhold, og de nye 

dobbeltdøre skulle også give hurtigere 

adgang til alle komponenter under 

servicering, vedligeholdelse og reparation. 

En optimeret Microchannelkondensator 

skulle bidrage til betydelige 

energibesparelser og gøre Optyma 

Plus New Generation op til 20 procent 

mere økonomisk end tilsvarende 

produkter. 

Tlf. 89 48 91 11 

www.danfoss.dk 

labElPrintEr til kEmiSk miljømærkning 

Norris Print-Tech lancerer i disse måneder 

CAB XC labelprinteren, der er 

specielt udviklet til printning af tofarvet 

kemisk faremærkning i overensstemmelse 

med det nye CLP regulativ 

(klassificering, mærkning og emballering 

af kemikalier). Det unikke ved 

printeren er muligheden for at printe 

både den sorte tekst og den røde 

ramme på en utrykt label i én arbejdsgang. 

Det kan lade sig gøre, fordi 

printeren har to printstationer med 

hver sin farve. Hver enkelt printet label 

kan således være unik og den tofarvede 

faremærkningsgrafik kan 

være forskelligt placeret på labelen 

fra print til print. Fordelene ved denne 

nye tofarve-printer skulle være en 

reduceret lagerbinding i labels, da 

man nu kun behøver at have blanke/ 

utrykte labels klar til printeren. Brugerne 

skal derfor ikke holde styr på, 

hvilken fortryktlabelvariant, 

der nu ligger 

klar i 

printeren 

til den aktuelleprintopgave. 

Tlf. 98 18 17 77 

www.npt.dk 


Redigeret af Anders Hovgaard Pedersen. 

Send pressemeddelelser til pinfo@ing.dk, 

hvis du ønsker nye produkter omtalt 

23 

nyt miljøvEnligt rEngøringS- 

og vEdligEholdElSESProdukt 

Firmaet Sauberhose præsenterer en 

ny gulvolie fra den tyske virksomhed 

Kiehl. Gulvolien er et nyt miljøvenligt 

rengørings- og vedligeholdelsesprodukt 

til træ- og parketgulve. Gulvolien 

danner en slidstærk film, er vandbaseret 

og uden indhold af opløsningsmidler. 

Den er mærket med EUblomst 

som bevis på dens miljøvenlige 

egenskaber. 

Tlf. 97 25 29 39 

www.sauberhouse.dk 

automatiSErEt PulvErSvEjSEr 

til vEdligEhold af vindmøllEr 

Force Technology har udviklet en ny 

metode til pulversvejseprocessen af 

vindmølletårne. Udformning og tilpasning 

af svejsefugen måles af sensorer, 

og processen tilpasses automatisk undervejs. 

Systemet består af to dele: 

Laserbaserede optiske sensorer, der 

sikrer en ensartet svejsning og en 

korrekt placering af svejsetråden i 

fugen samt automatisk beregning af 

svejseparametrene ved hjælp af neurale 

netværk. Sensorerne ser udformningen 

af svejsefugen, der er foran 

svejsetråden. Dermed kan apparatet 

beregne, hvor og hvordan der skal 

svejses i fugen, når tråden når dertil. 

Systemet sikrer en mere ensartet 

svejsekvalitet med færre reparationer 

og heraf øget effektivitet. 

Tlf. 43 26 70 00 

www.force.dk 

Metalbearbejdningens verden 

The world of metalworking 

Lufthansa special – 

fly to EMO Hannover 

Exclusively for EMO visitors from outside of Germany, 

Lufthansa is offering a discount on many routes. 

Further information is available at: 

www.emo-hannover.de/lufthansaspecial_e 

INFO: 

VDW – Generalkommissariat EMO Hannover 2011 

Verein Deutscher Werkzeugmaschinenfabriken e.V. 

Corneliusstrasse 4, 60325 Frankfurt am Main, GERMANY 

Tel. +49 69 756081-0, Fax +49 69 756081-74 

emo@vdw.de · www.emo-hannover.de

24 


KARRIERE 

Vi begår fejl i 

den allerbedste 

mening 

Forskere gør op med fejlbegrebet. 

Situationen og omstændighederne 

fører til fejl 

på trods af professionalisme 

og god vilje – som når taget 

uventet braser sammen på 

en skøjtehal. Den slags fejl 

er umulige for lederne at 

planlægge sig ud af. 

FEjlFIndIng 

Af Lene Wessel lw@ing.dk 

Det er en helt almindelig dag på byggepladsen. 

En blokvogn fra betonvarefabrikken 

ankommer med byggeelementerne, 

og den erfarne anhugger, 

som dirigerer kranføreren på jorden, 

sætter straks arbejdet i gang. 

Ét efter ét bliver elementerne hejst 

på plads og monteret uden problemer, 

men da det sidste element skal 

på plads, er det pludselig nemt at se, 

at noget er galt. Elementet passer 

simpelthen ikke. Anhuggeren har lavet 

en fejl. Det kan enhver idiot se. Tåbeligt? 

Tja … 

Anhuggeren har nemlig gjort fuldstændig, 

som han plejer. Med sin 

mangeårige erfaring ved han, at 

beton elementerne altid er placeret i 

den rigtige rækkefølge på blokvognen. 

Problemet er bare, at blokvognen 

denne gang er pakket i en anden 

rækkefølge. 

Så jo. Anhuggeren begik en fejl, 

som kommer til at koste både tid og 

penge, men det var ikke en fejl, der 

opstod, fordi han var dårlig til sit arbejde, 

manglede erfaring eller handlede 

uprofessionelt. Fejlen opstod 

tværtimod, fordi han var erfaren og 

professionel, understreger lic.techn. 

Kristian Kreiner, professor på Institut 

for Organisation, CBS: 

»Selv om han gjorde præcis, som 

han plejer, blev effekten katastrofal, 

fordi situationen var anderledes. Så 

en lille ændring førte til en stor fejl,« 

siger han. 

Men burde der så ikke være en procedure 

for, at anhuggeren lige tjekker, 

at elementerne står i den rigtige 

rækkefølge, inden monteringsarbejdet 

går i gang. Nej, mener Kristian 

Kreiner: 

»Effektivitet og produktivitet bygger 

på, at man kan tage flere og flere 

ting for givet. Hvis vi hele tiden skal 

kontrollere andres arbejde, så mister 

vi kostbar tid. Her var en anhugger, 

der var vant til, at han kunne koncentrere 

sig om sit arbejde – og det var 

gået godt alle andre gange,« siger Kristian 

Kreiner. 

I stedet for at kontrollere andres 

arbejde kunne en løsning være, at 

anhuggeren en gang imellem ringe 

de til elementfabrikken og mindede 

dem om, at de læsser elementerne 

på blokvognen i den aftalte rækkefølge. 

Mindre planlægning 

Eksemplet med anhuggeren er hentet 

ud af virkeligheden og det illustrerer, 

at fejl ofte opstår, når arbejdet bliver 

udført fuldstændig, som det plejer. 

»Vi laver ikke fejl. Vi tager fejl, fordi 

vi tolker en situation forkert – men i 

den bedste mening,« siger Kristian 

Kreiner. 

Han peger på, at der er blevet brugt 

rigtig mange ressourcer på at reducere 

antallet af fejl i byggeriet uden det 

store held, og at det derfor er på tide at 

gøre noget andet: 

»Det bliver sagt, at fejl koster 

12 milliarder kroner om året. 

Præcist hvor det tal 

kommer fra, ved jeg 

ikke, men vi ved, 

at fejl koster folk 

tid, virksomhederne 

penge, og at de 

sætter folks helbred 

på spil. På trods af 

mange gode incitamenter 

og gode viljer, 

så bliver fejlene 

ved med at opstå. Så 

måske skyldes fejlene, 

at vi ikke helt forstår 

problemet på 

den rette måde,« siger 

Kristian Kreiner. 

Lige før sommerferien 

udkom hans og 

civilingeniør Lise Damkjærs 

bog ‘Fejl i byggeriet? 

Når erfaringer fører os på 

vildspor’, hvor de gennem en række 

studier ude på byggepladser kaster 

nyt lys over byggeprocesser og fejl. 

De argumenterer for, at hvis byggebranchen 

skal sine mange fejl til livs, 

så bliver den nødt til at indse, at byggeprocesser 

er uklare og ustrukturerede. 

Så frem for at bruge en masse 

kræfter på at planlægge mere og mere 

for at undgå fejl, må byggefirmaerne 

erkende, at det meste byggeri er så 

komplekst, at det er umuligt at centralisere 

planlægningen: 

»Selv det mest industrialiserede 

byggeri er mindre velstruktureret, 

end vi normalt antager, så hvis vi skal 

byggeriets mange skandaler og dårlige 

renommé til livs, må vi holde op 

med at tale, som om de mange uklare 

opgaver i byggeriet var velstrukturerede,« 

siger de to forfattere. 

Når det forkerte ser rigtigt ud 

De færreste laver fejl, fordi de ikke 

tænker sig om. Tværtimod opstår fejl 

nærmest med fuldt overlæg, fordi 

folk gør det, de gør, i den bedste me 

ning – som i eksemplet med anhuggeren. 

»Folk opfører sig som regel rationelt 

og fornuftigt i byggeriet, så pointen 

er at vende fokus fra, at folk gør 

noget forkert, til at de misforstår opgaven 

og omstændighederne,« siger 

Kristian Kreiner. 

Han peger på, at det er rationelt at 

stole på sine sanser. Hvis noget ser 

rigtigt ud, så er det nok rigtigt. Hvis 

noget har fungeret tidligere, vil det 

sandsynligvis også gøre det i fremtiden. 

Men den strategi er ikke nok i sig 

selv. Ifølge Kristian Kreiner er det 

nødvendigt at supplere med ‘lidt irrationalitet’, 

for fejl opstår ofte, når 

Vi laver ikke fejl. Vi tager fejl, fordi vi tolker en 

situation forkert – men i den bedste mening. 

Kristian Kreiner 

tingene ser rigtige ud, men ikke er 

det. 

Når for eksempel betonelementerne 

tilsyneladende står rigtigt på blokvognen, 

og arbejdet med dem skrider 

planmæssigt frem, lige indtil det ikke 

længere ser rigtigt ud, og fejlen 

bliver opdaget. I tilfældet med beton 

elementerne tids nok til at rette fejlen 

– i andre tilfælde først, når taget kollapser, 

og det, der så rigtigt ud, viste 

sig at være en fejl. 

Kristian Kreiner nævner som eksempel 

Rødovre Skøjtehal, hvis tag 

brasede sammen, dagen efter at en 

hel flok ingeniører havde været på be

197 nye 

job 

søg. Ingen af dem havde anet uråd, 

for alt så rigtigt ud. Alligevel gik det 

galt. Så regnede ingeniørerne konstruktionen 

igennem, og indså, at taget 

ikke kunne holde. 

»I kampen mod fejl i byggeriet skal 

vi lægge mindre vægt på det, man 

ser, og mere vægt på det, man indser, 

for vores erfaring kan lede os på afveje,« 

siger Kristian Kreiner. 

Mere handlerum på byggepladsen 

Han erkender, at det er et voldsomt 

dilemma at skulle se kritisk på sine 

egne erfaringer, men det er nødvendigt, 

fordi folk med en vis erfaring 

nemt forledes til at tro, at de ved, hvor 

problemerne er og henviser til et projekt, 

hvor alle var enige om kun at give 

information om noget, der var 

usædvanligt. 

Det betød, at elementfabrikken ikke 

orienterede entreprenøren om, at 

elementerne skulle hænges op i øjer, 

for det var ‘helt normalt’ for fabrikken. 

Sagen var bare den, at for entreprenørsjakket 

var det ‘helt normalt’ 

at stille elementerne oven på hinanden. 

De nåede derfor op til tredje sal, 

før de opdagede miseren. 

»Så den gode vilje til kun at kommunikere 

om det unormale, viste sig 

ikke at fungere, for sjakket tænkte: 

‘Når vi intet hører, så er det jo i orden’. 

Og så lærte de en falsk lektie og begik 

en fejl,« siger Kristian Kreiner. 

De mange observationer af, hvad 

der rent faktisk foregår på en byggeplads, 

får Lise Damkjær og Kristian 

Kreiner til at konkludere, at der ikke 

er brug for mere planlægning og ledelse 

af byggeriet, men i stedet større 

handlerum for dem, der arbejder ude 

på byggepladserne: 

»Hvis virksomhederne vælger at 

løse problemerne med fejl i byggeriet 

gennem endnu kraftigere centraliseret 

planlægning og ledelse, så fører 

det til flere fejl. Det vil nemlig betyde, 

at der bliver mindre plads til, at folkene 

på byggepladserne kan improvisere 

løsninger, når der opstår situationer, 

som udvikler sig til fejl, hvis der 

ikke blive grebet ind her og nu.« j 

DTU Senior Researcher 

GEUS GIS-udvikler 

Aalborg Universitet Institutleder 

BASF Kemiingeniør 

Fredericia Kommune Teknisk direktør 

Statens Byggeforskningsinstitut byggeforsker 

Fire årsager 

til fejl i byggeriet 

Et vandrør, der blot er nogle få centimeter 

for kort, eller en sending beton, 

der ikke kan komme ind på byggepladsen, 

fordi det er blevet leveret 

på en alt for stor sættevogn. Mere 

end det skal der ikke til, før tidsplanen 

i store byggeprojekter begynder 

at skride, og en hel kæde af håndværkere 

må indstille sig på besværligt 

ekstraarbejde – og i slipstrømmen 

følger en række tænkelige og utænkelige 

hændelser, der resulterer i store, 

kostbare løsninger for at undgå 

fejl, som så dukker op senere alligevel. 

Ifølge Kristian Kreiner, professor 

på Institut for Organisation, CBS, og 

Lise Damkjær, civilingeniør og indehaver 

af firmaet Learning4Life, som 

har foretaget en række studier på 

danske byggepladser, er der fire forklaringer, 

som fører til fejl på en byggeplads: 

Den løse kobling mellem handling 

og efterfølgende situation 

De færreste fejl opstår på grund af 

sjusk eller faglig uformåenhed. Den 

samme handling kan gentages med 

succes gang på gang, men resulterer 

alligevel ind imellem i en fejl, fordi 

omstændighederne ændrer sig, for 

eksempel når anhuggeren i artiklen 

her på siden forventer, at betonelementer 

står i den aftale rækkefølge, 

og de så pludselig ikke gør det. Dermed 

bliver det meget svært at lære af 

sine erfaringer. 

Fejl er sideeffekter ved arbejdet 

Arbejdsopgaven er det væsentlige 

– ikke fejlen. Derfor skal fokus være 

på arbejdet, som har et stort element 

af ‘trial and error’ (forsøg og fejl). 

Man prøver sig frem for at få den rigtige 

hældning på kloakrøret, justerer 

lidt, opdager, at tilslutningen sidder 

et andet sted end vist på arbejdstegningen 

og justerer så lidt igen. I 

den forstand går en stor del af arbejdet 

faktisk ud på at undgå fejl ved at 

justere på tingene, til de ser rigtige 

ud. Så når der opstår fejl, er det ikke 

fordi, folk ikke gider gøre arbejdet 

færdigt, men fordi de tror, det er færdigt. 

Fejl er undtagelser fra reglen 

De fleste ting, som ser rigtige ud, er 

det også. Hvis vaterpasset viser, at 

kloakkens hældning er rigtig, så er det 

som regel også rigtigt. Hvis man synes, 

tingene ser rigtige ud, så er de det 

som regel også. Men en sjælden gang 

imellem er tingene anderledes, end de 

syner eller plejer at være. Selv om alt er 

gjort som sædvanlig og ser rigtigt ud. 

Fejl er usandsynlige og almindelige 

Byggeriet er karakteriseret af ekstremt 

mange beslutninger hele tiden. De fleste, 

der bliver truffet, er rigtige, men 

netop fordi der hele tiden skal træffes 

et væld af beslutninger, er fejl på én 

gang hyppige og usandsynlige. j lw 

Kilde: Kristian Kreiner & Lise Damkjær: ‘Fejl i byggeriet? 

Når erfaringer fører os på vildspor’. Nyt Teknisk 

Forlag, 144 sider, 279 kroner. 

dEFInItIOnEn PÅ FEjl 

Fejl er en situation, som kræver, at man laver noget 

om. 

For at kalde noget en fejl, forudsætter det derfor: 

j at nogen har lavet noget. 

j at nogen har konstateret noget, som burde laves 

om. 

j at nogen rent faktisk kræver, at det bliver lavet om. 

Hvis der for eksempel er en dør mellem stue og soveværelse 

på arkitektens tegning, men døren ikke findes 

i det færdige byggeri, så bliver det med andre 

ord først defineret som en fejl, når og hvis bygherren 

kræver, at det bliver rettet. 

Årsagen til, at en ’fejl-situation’ opstår, er ikke en 

del af definitionen, fordi: 

j der kan være uklarhed og/eller uenighed om årsagerne. 

j årsagen er først interessant, når situationen er opstået, 

fordi samme handle mønster kun i enkelte tilfælde 

fører til fejl. 

Kilde: Kristian Kreiner & Lise Damkjær: ‘Fejl i byggeriet? Når erfaringer 

fører os på vildspor’. Nyt Teknisk Forlag, 144 sider, 279 kroner. 

Vejdirektoratet Kundekonsulent 

Lodam Electronics Hardwareudvikler 

Beredskabsstyrelsen Kemiker 


Sådan 

holder du kontakt til 

tidligere ansatte 

FlERE jOB PÅ SIdE 28, 

PÅ jOBFIndER.dK 

Og PÅ VERSIOn2.dK 

Kommunikationsrådgiver Abelone Glahn giver her 

sine bedste råd til, hvordan du organiserer tidligere 

medarbejdere i netværk, der kan mindske 

virksomhedens udgifter til rekruttering. 

SE NETVærKET SoM EN iNVESTEriNG 

Ved at tænke tidligere medarbejdere strategisk ind i forretningen 

kan du drage flere fordele: Tidligere ansatte kan fungere som ambassadører 

for virksomheden i forbindelse med rekruttering af både 

nye medarbejdere og kunder. Desuden er tidligere ansatte lette 

at ansætte igen, hvis behovet opstår, da de kender virksomhedens 

interne rutiner. Mange danske virksomheder sætter tid og penge af 

til arrangementer for pensionerede medarbejdere, men ellers er 

tidligere medarbejdere ikke en gruppe, der investeres i. Det er en 

skam, for alumninetværk har for eksempel i mange amerikanske 

virksomheder vist sig at have stor værdi. 

SKAB ET oNLiNE-NETVærK 

Beslut dig for, hvilken elektronisk platform du vil benytte til netværket. 

Vælger du en internetbaseret platform som GoogleGroups 

eller LinkedIn skal du være opmærksom på, at sikkerheden kan 

være mindre, end hvis du opretter netværket på virksomhedens 

intranet. Her kan du oprette netværket, således at deltagerne kun 

får adgang til dele af intranettet og derved undgå, at forretningshemmeligheder 

pludselig spredes blandt de tidligere ansatte. Af 

tidsmæssige hensyn bør deltagerne selv melde sig til netværket og 

stå for at løbende opdateringer i form af CV og lign. 

Gør NETVærKET ‘LEVENDE’ 

Et netværk fungerer kun, hvis der er aktivitet mellem deltagerne. 

De sociale relationer er selve smørelsen i netværket. Du kan styrke 

aktiviteten, hvis du er åben for, at deltagerne sætter deres eget 

præg på netværket. Det kunne blandt andet være, at de ønsker andre 

typer af undergrupper, end du havde tænkt. Måske sidder der 

en gruppe af tidligere ansatte fra forskellige afdelinger, der har 

været på kursus sammen, og som ønsker at komme i kontakt. 

Selvinitierede undergrupper kan måske rumme faglige diskussioner, 

der kunne være af interesse for virksomhedens fremtidige 

produktudvikling. 

TiLByD EN BrED ViFTE AF NETVærKSForDELE 

Der bør afsættes medarbejdertimer til at vedligeholde netværket, 

ellers kan det dø ud. Deltagerne kan f.eks. modtage nyhedsbreve 

om udviklingen i virksomheden og branchen, jobopslag, personalia, 

omstruktureringer og lignende. Mange synes, det er interessant at 

følge deres tidligere kollegers færden og bruger også alumninetværket 

til at brande sig selv. Desuden kan virksomheden tilbyde 

overskydende pladser på faglige kurser eller events til tidligere 

medarbejdere – naturligvis udelukkende, hvis det er forsvarligt ud 

fra et konkurrencehensyn. En gang om året kan holdes et arrangement, 

hvor tidligere medarbejdere mødes fysisk. Hvis du synes, det 

lyder som en tidsrøver at skulle holde gang i netværket, bør du 

sammenligne det med de store beløb, det koster at rekruttere. j sro 

Foto: Ingrid Riis 

25 

ABELoNE GLAhN 

Kommunikationsrådgiver i kommunikationsbureauet 

First Link Kommunikation. Forfatter 

til bl.a. bogen ‘Dit virtuelle håndtryk’. 

afholder 1-dags kursus i 

OML-Multi 

onsdag den 21. september 2011 i Roskilde 

OML-modellen er et program 

til beregning af spredning af luftforurening 

og bruges bl.a. i forbindelse med 

miljøgodkendelse af husdyrbrug og 

Miljøstyrelsens Luftvejledning. 

Program og tilmelding på 

www.oml.dmu.dk

26 Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 · Annonce 

KOLOFON: 

IDAvisen er 

medlemsinformation 

fra Ingeniørforeningen, 

IDA, 

og siderne redige 

res af IDAs kommunikationsafdeling. 

Holdninger og 

synspunkter tegner 

foreningens 

politik og har 

ingen sammenhæng 

med bladet 

Ingeniøren i øvrigt. 

Ingeniøren er 

meningsmæssigt 

uafhængigt af IDA. 

Redaktør: 

Johs Krarup 

jkr@ida.dk 

Kalvebod 

Brygge 3133, 

1780 Kbh. V 

Ideer og udvikling 

skal fremme vækst 

Innovationshøjskolen skal gøre studerende og virksomheder bedre til at udvikle ideer i fællesskab 

Af Karsten Christensen 

Vi skal leve af det, vi er bedre til end 

andre, nemlig at få de gode ideer og 

udvikle dem, så de kan bidrage til at 

øge væksten i virksomhederne og 

konkurrencekraften i samfundet. 

Det er meningen med Innovationshøjskolen, 

som Rune Gregers Meyer 

står bag, og som har opbakning fra 

bl.a. Ingeniørforeningen. 

Ingeniørforeningens formand, Frida 

Frost, begrunder opbakningen 

med, at Ingeniørforeningen er den 

akademikergruppe, som har forholdsmæssigt 

flest medlemmer, der 

er ansat i den private sektor. 

”Den internationale konkurrence 

medfører, at vi i Danmark bliver 

tvunget til at blive endnu bedre til at 

udvikle vore ideer i fællesskab,” siger 

Frida Frost. 

Rune Gregers Meyer kalder innovation 

et diffust begreb. Men han 

fastholder, at innovation i langt højere 

grad skal være en del af dagligdagen 

i de mindre og mellemstore virksomheder, 

fordi vi på flere områder 

er under pres. 

”Der kommer kun 4 på arbejdsmarkedet, 

for hver 5, der forlader 

det. Samtidig er uddannelserne og 

levealderen så lang, at folk kun bidrager 

i omkring en tredjedel af deres 

levetid,” siger Rune Gregers Meyer. 

Dertil kommer, at de danske lønninger 

er under pres af niveauet i de 

lande, vi konkurrerer med. 

”Udenlandske ingeniører kan udføre 

de samme regnestykker som danske 

ingeniører, men til en lavere løn. 

Spørgsmålet er, hvordan danske ingeniører 

kan skabe mere vækst end 

ingeniørerne i andre lande,” siger 

Rune Gregers Meyer. 

Samtidig er ingeniører i mange andre 

lande drevet af en helt anden 

motivation end deres danske kollegaer. 

”De konkurrerende ingeniører i fx 

BRIKlandene skal præstere for at 

SYNSPUNKT 

Af Ivan Lilleng, 

formand for 

Erhvervsudvalget 

“Success is going from failure to failure 

without losing enthusiasm,” sagde Winston 

Churchill. I det lys skal vi glæde os 

over de danske innovationsmiljøers resultater. 

Vi har danske innovationsmiljøer, der 

får offentlige midler til at udvælge og 

støtte nye virksomheder med særlige udviklingspotentialer, 

så de små virksomheder 

kan få gode betingelser for vækst og 

udvikling gennem kapital, rådgivning og 

domicil. Og når en virksomhed i en årrække 

har nydt godt af innovationsmiljøernes 

trygge rammer, så sælger innovationsmiljøet 

sin andel i virksomheden. 

Sidste år var det kun 3 ud af de 15 virksomheder, 

hvor innovationsmiljøet kunne 

sælge sin andel uden tab. Umiddelbart en 

fiasko af format. Nej! For det er vigtigt at 

Rune Gregers Meyer er cand. polit. og har været i et kort uddannelsesforløb hos Kaospiloterne. ”Som 

cand. polit. Har jeg lært, at bryde et hvilket som helst argument i atomer. Men hos Kaospiloterne lærte 

jeg at samle atomerne sammen på en ny måde. Jeg lærte at se mulighederne,” siger han. (Foto: 

Charlotte Appelgren) 

Skab frihed til at 

fejle og få successer 

glæde sig over, at der fortsat skabes nye 

virksomheder i Danmark! Især med et erhvervsliv, 

der er blevet globalt. 

Hvis ikke ideerne realiseres her til 

lands, så står andre lande klar til at satse 

på dem. Husk på, at der går mange fiaskoer 

på to successer som Lego eller Novo 

Nordisk. Og der er hårdt brug for nye 

danske successer! 

I 2010 var 310 virksomheder tilknyttet 

et af de danske innovationsmiljøer, der 

samme år hjalp 69 nye virksomheder i 

gang. Desuden blev de 200 mio. kr., som 

innovationsmiljøerne investerede, suppleret 

af 467 mio. kr. i kapital fra andre kilder. 

Det skal ses i lyset af, at det efter finanskrisen 

har været svært at starte nye 

virksomheder i Danmark. Et bevis på, at 

der er behov for innovationsmiljøerne. 

Derfor er det oplagt, at innovationsmiljøerne 

flytter fokus til også at omfatte 

spin-outs fra eksisterende virksomheder, 

når konjunkturerne bliver bedre. Spinout 

er en virksomhed, der opstår som udløber 

af en idé, der er skabt i en eksisterende 

virksomhed. Ideen er ikke kerneforretning 

og kan overdrages til ide-magerne. 

Den slags virksomheder opstår kun, 

hvis medarbejdernes ideer kommer frem i 

lyset. Det gavner innovationen i virksomhederne 

og kan være kimen til spin-out 

virksomheder, netop derfor bør arbejdsgiverne 

formulere en klar politik for spinout. 

Det giver tryghed til at være iderig og 

gavner de ansattes entusiasme, at de får 

lov at realisere nye ideer. 

kunne skabe et eksistensgrundlag, og 

derfor er de motiveret til at knokle 

langt hårdere end deres danske kollegaer,” 

mener Rune Gregers Meyer. 

Derfor er det afgørende, at de danske 

ingeniører tænker anderledes og 

udnytter, at de har en helt anden 

forståelse af værdikæden, end man 

finder blandt deres udenlandske kolleger. 

Ingeniører er problemknusere 

Ingeniørforeningens formand, Frida 

Frost, ser Innovationshøjskolen som 

en helt naturlig forlængelse af Ingeniørforeningens 

indsats på områderne 

uddannelse og erhverv. 

”Ingeniører er problemknusere. Lysten 

til at skabe og forbedre ligger 

dybt i enhver ingeniør. 

Trods det kan ingeniører lære at 

blive endnu bedre til innovation – og 

mere vidende om optimale rammer 

for innovation og kreativitet,” siger 

Frida Frost. 

Det snart tidligere Esbjerg Højskole 

danner de fysiske rammer, og netop 

højskolen som institution er ifølge 

Rune Gregers Meyer vigtig, når innovation 

skal gøres til en del af vores 

dannelsesideal. 

”Oprindeligt lærte bønderne på 

højskolerne at læse og herigennem 

udvide deres horisont. Og det er stadig 

hensigten, at højskolerne skal 

sætte alle i stand til at løfte blikket 

og i samarbejde med hinanden og 

de virksomheder, der vil være med, 

udtænke nye ideer,” siger Rune Gregers 

Meyer. 

Tre søjler 

Han tilføjer, at Innovationshøjskolen 

hviler på tre søjler: Høj faglighed, 

praktisk forståelse ogvidensdeling. 

”Innovationsforståelsen skal ind 

under huden og det sker ved at gøre 

innovation praktisk orienteret – derfor 

skal virksomhederne være med i 

processen. Desuden skal alle aktører 

være klar til at dele viden – ikke om, 

hvordan de fremstiller dette eller 

hint produkt, men om hvordan de 

arbejder med at gøre innovation til 

en del af virksomhedskulturen,” siger 

Rune Gregers Meyer. 

Frida Frost ser det også som en 

væsentlig opgave for Innovationshøjskolen 

at skabe gode rammer for og 

samarbejde mellem især små og 

mellemstore virksomheder på den 

ene side og uddannelsesinstitutionerne, 

de studerende og nyuddannede 

på den anden side. 

”Større udnyttelse af den samlede 

viden giver ny vækst og er dermed et 

uundværligt bidrag til fremtidens 

velfærd i Danmark. Det har tidligere 

vist sig, at når en virksomhed ansætter 

den første ingeniør eller anden 

akademiker, kommer der så meget 

gang i virksomheden, at den får brug 

for flere medarbejdere i andre faggrupper,” 

siger Ingeniørforeningens 

formand. 

j Innovationshøjskolen starter i løbet af efteråret. 

Innovationshøjskolen kan rumme 230 

elever. 

j Målet de næste 3 år er at nå op på 100 årselever, 

som skal gennemgå et modulært kursusforløb, 

hvor de i samarbejde med interesserede 

virksomheder skal opbygge og udvikle nye 

ideer til vækst i virksomhederne. 

j Læs mere på www.innovationshojskolen.com

SERIE 

Afsted for at hjælpe 

Organisationen Ingeniører 

Uden Grænser (IUG) sender ingeniører 

og andet teknisk personale 

til udlandet for at hjæl- 

pe efter naturkatastrofer og krige 

- eller hvis en fattig landsby 

ikke selv kan lægge fx vand og 

el ind i en nye skole. Arbejdet 

er frivilligt og ulønnet. IDAvisen 

m Bissan Zamzam gavner ikke mindst børnene ved at skaffe el. 

præsenterer en serie portrætter 

med de, der har været af 

sted og de, der er ude 

El til Palæstina 

Solceller og vindmøller skaffer el til landsbyer og en skole på Vestbredden. 

Ingeniørstuderende Bissan Zamzam sikrer kommunikationen med de lokale - og 

drømmer om at organisere flygtningelejre 

Af Karen Witt Olsen 

Bissan Zamzam rejste afsted 

på sin første tur til 

Palæstina samme måned, 

hun blev medlem af Ingeniører 

Uden Grænser 

(IUG). I 2010 så den bygningsingeniørstuderende 

fra Esberjg et projekt på 

IUG’s hjemmeside med at 

skaffe fattige landsbyer 

på Vestbredden el via 

vedvarende energikilder. 

Og nu skulle det være. 

”Siden jeg begyndte at 

læse i 2008, havde jeg 

villet noget frivilligt, hvor 

man hjalp andre. Godt 

nok vidste jeg ikke meget 

om el, men jeg vidste noget 

om projektstyring og 

kommunikation. Desuden 

er min far palæstinenser - 

mit modersmål er arabisk, 

og jeg forstår den lokale 

kultur, relegion og 

traditioner i Palæstina. 

Jeg skulle bare med, om 

jeg så selv skulle betale,” 

fortæller Bissan Zamzam. 

Afsted kom hun i 

august 2010, for egen 

regning, i selskab med en 

projektleder og en ph.d.studerende 

fra Aalborg 

Universitet. Resultatet 

blev strøm til landsbyer i 

Hebrondistriktet på Vestbredden. 

Lys, pumpe og kærne 

”Landsbyerne lå ude i ørkenen. 

De bestod ofte af 

telte eller tæpper direkte 

på sandet. Toilettet var et 

hul i jorden, og den fælles 

ovn en lerkrukke nedgravet 

i aske i en hytte udenfor 

byen. Området er 

barskt, og israelerne 

modsætter sig, at der fx 

bliver trukket kabler til 

strøm. Planen var derfor 

at gøre landsbyerne selvforsynende 

via vedvarende 

energi,” fortæller Bissan 

Zamzam. 

Og som sagt så gjort. 

Den ingeniørstuderendes 

kollega tog sig af det tekniske 

med at opstille solpaneler, 

vindmøller, konvertere 

og batterier i samarbejde 

med Engineers 

Without Boarders (EWB)- 

Palæstina og og den lokale 

ngo COMET-ME - mens 

Bissan Zamzam koncentrerede 

sig om kommunikationen 

med landsbyernes 

kvinder. 

”Mændene syntes måske, 

at det ville være dejligt 

med el til et fjernsyn 

eller en dvd-afspiller, 

mens kvinderne ville have 

lys til børnenes lektielæsning 

om aftenen, en pumpe 

til den 100 meter 

dybe brønd eller til en 

smørkærne, så de havde 

noget at sælge,” fortæller 

hun. 

At have en plan 

Projektet i Hebron var vellykket, 

og i april år lykkedes 

det Bissan Zamzam 

at komme afsted til Palæstina 

igen. Denne gang 

med et projekt med at 

skaffe el til en skole på 

Vestbredden. 

”Skolens dieselgenerator 

var brudt sammen, og 

skolelederen havde i 

mange måneder måttet 

kopiere elevernes materiale 

hjemmefra og bruge 

j Bissan Zamzam 

j 26 år 

j Civilingeniør-studerende på AAU 

siden 2008 

j Bor i Aalborg 

j Single 

j Medlem af IUG siden 2010 

j Udsendt til Palæstina 2010 og 

2011 

j Skoleprojekt i 2011 finansieret 

af Fonden af 24. september 

samt Roskilde Fonden 

sin egen pc i undervisningen. 

Med de nye solpaneler 

på taget kunne skolen 

nu tilslutte kopimaskinen, 

fjernsynet og dvd-afspilleren 

– og dermed 

forhåbentlig gøre det lettere 

for børnene at lære 

noget,” siger Bissan Zamzam. 

Med sig hjem fra de to 

ture for IUG har hun fået 

en klar fornemmelse af, 

hvad hun vil med sin uddannelse 

og fremtid. 

”Jeg ved nu, at min uddannelse 

som bygningsingeniør 

med speciale i 

byplanlægning skal bruges 

i den tredje verden. 

Jeg er selv født i en flygtningelejr 

i Beirut, der i 

dag er blevet en permanent 

’by’ i totalt kaos. 

Man kan aldrig vide, hvor 

længe en krig varer, men 

måske kan man fra starten 

planlægge flygtningelejre, 

så de kan tåle at blive 

permanente. Det vil 

jeg arbejde med i fremtiden,” 

siger Bissan Zamzam. 

NOTER 

Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 · Annonce 

Privat-pilot og 

grænsesøgende kunstner 

En rejse på 5.700 km i et 

Bedstemor-And-fly lavet 

af metalrør og malet stof 

på grund af en avisartikel. 

Det gennemførte privatpiloten 

og kunstneren Simone 

Aaberg Kærn. 

I avisartiklen optræder 

16-årige Fairal, der bor i 

Kabul i Afghanistan. Hendes 

drøm er at flyve. Og 

den drøm ville Simone 

Aaberg Kærn opfylde. 

Ikke mindst fordi hun så 

kunne give stafetten vide- 

SeniorGruppen i IDA Østjylland 

havde fra 2. til 12. 

juni arrangeret en tur til 

Rusland med meget stor 

tilslutning, 58 deltagere. 

Vi lagde ud i Moskva, 

med sightseeing de 2 første 

dage, bl.a. Kreml og 

den Røde Plads. Herefter 

stævnede vi ud på vores 

re, fordi hun selv i sin tid 

fik sine vinger af en bande 

80-årige damer, som 

fløj krigsfly under 2. Verdenskrig. 

Simone Aaberg Kærn 

præsenterer sin humoristiske 

fortælling om kvindeligt 

heltemod, søsterskab 

og storpolitik. Det vitaliserende 

foredrag er altid 

efterfulgt af en heftig 

spørgerunde og debat. 

Flyveteknisk Selskab byder 

velkommen tirsdag 

Future Climate fortsætter 

Kampen for klimaet stopper 

ikke fordi IDAs Klimaår 

er stoppet. En gruppe 

af IDAs fagtekniske 

parlamentarikere arbejder 

ufortrødent med at 

opdatere og udvide IDAs 

klimaplan 2050 med fokus 

på energibesparelser 

i industrien. 

Blandt netværkene, der 

fortsætter klimaarbejdet 

er Selskabet for Grøn 

Teknolog, IDA Energi og 

Yngre Fagligt Forum 

(YFF). Dertil kommer også 

Mors-Thy-afdelingen. Netværkene 

bidrager alle til, 

at IDAs klimaarbejde kan 

fortsætte og præsenteres 

Elite-smiley IDAbryggen 

Ingeniørforeningens Mødecenter 

glæder sig over, 

at Café IDAbryggen netop 

også har modtaget en elite-smiley. 

I forvejen har 

Mødecenterets Restaurant 

fået sin elite-smiley. 

Efter at have fået 4 

stor-smilende smileys i 

træk belønnes Cafe IDAbryggen 

nu med sin elitesmiley. 

Det er et klart signal 

om, at cafeen lever 

100 pct. op til fødevaresikkerheden 

og ikke har 

haft nogen anmærkninger 

på kontrolrapporten 

de seneste 12 måneder. 

NYT FRA IDA ØST-VESTJYLLAND 

SeniorGruppen i Rusland 

cruise til Skt. Petersborg 

ad Moskvakanalen til Volga, 

som vi sejlede opad til 

Onegasøen. Undervejs var 

vi inde flere interessante 

steder. Vi sluttede turen i 

Skt. Petersborg, hvor vi 

bl.a. så Peter-Poul fæstningen/katedralen 

hvor 

den danske prinsesse 

30. august kl. 19.30 i Ingeniørhuset 

på Kalvebod 

Brygge i København. 

Og ja, det er Simone 

Aaberg Kærn, der lavede 

det officielle statsministerportræt 

af Anders 

Fogh Rasmussen. Det 

hænger nu på Christiansborg. 

Tilmelding og flere oplysninger 

på ida.dk > Arrangementer 

> Arr. nr. 

123929 

Dagmar er blevet begravet. 

Vi besøgte også Vinterpaladset/Eremitagen. 

I 

alt 12 dage med oplevelser 

og afslapning. 

Fotoet viser deltagerne, 

da der blev holdt redningsøvelse 

på skibet. 

Freddie Klindrup 

IDA Øst-VestjyllAnD Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding 

Spørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, bbp@ida.dk 

27 

på Future Climate konferencen 

22.-23. september 

i London, hvor IDAs søsterorganisation 

Imech-E 

holder ”Future Climate 2 

The Challenge Continues”. 

Her deltager 12 andreingeniørorganisationer.

28 Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 

LEDIGE STILLINGER 

Indleveringsfrist for annoncemateriale 

i udgivelsesugen: 

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. 

Projektleder til anlægsområdet 

- der kan få 2 + 2 til at gi’ 5 

Kontakt: 

Thomas E. Hansen 3326 5358 

Stefan Djokic 3326 5391 

Gyrithe Hasbak 3326 5383 

Silkeborg Spildevand A/S søger en samarbejdsorienteret projektleder til 

kloakerings- og anlægsområdet. 

Kan det overhovedet lade sig gøre at få 2 + 2 til at gi’ 5? 

Måske kun i overført betydning, men det handler om i vores virksomhed at gøre sig 

umage og ikke nøjes. Vi er ambitiøse på holdets vegne, og bliver motiveret af at skabe 

resultater sammen. Det handler om at udnytte egne, interne og eksterne samarbejdspartneres 

potentiale bedst muligt – at skabe synergi. Vi skal indimellem turde udfordre 

måden hvorpå vi når i mål. Vi skal huske at lytte – også til alt det der ikke bliver sagt. 

En vigtig forudsætning for at du kan opleve faglig og personlig succes og 

arbejdsglæde er dog, at rammerne er på plads. At virksomheden og stillingen 

matcher dine ønsker og behov for videre udvikling. 

Hos Silkeborg Spildevand er banen kridtet klart op, og vores aktiviteter tager udgangspunkt 

i holdbare og visionære strategier. Vi er med til at sætte dagsordenen for fremtidens 

byudvikling med brug af bæredygtige og integrerede afløbsløsninger. Vi er langt 

med separering af fælleskloaksystemer og rensning af regnvand. Vi benytter de nyeste 

teknologier, og vores mål understøttes af en høj faglig profil blandt medarbejderne. 

Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag, hvor du selvstændigt og som del af et 

team gør en synlig forskel i relation til fremtidens afløbssystemer: 

• Du får ansvar for projektering og udførelse af kloakfornyelsesarbejder, 

afskærende transportsystemer med pumpestationer, bassinanlæg m.m. 

• Du får i rollen som projektleder ansvar og be føjelser til at gennemføre 

komplicerede og udfordrende anlægsarbejder, herunder i partneringsamarbejde 

med entreprenør og rådgiver. 

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som enten anlægs- eller miljøingeniør 

– gerne med erfaring fra entrepre-nør- eller rådgiverbranchen. Du er stærk i projektlederrollen, 

og vant til at kommunikere og samarbejde med myndigheder og andre 

aktører. Du har gode IT kundskaber og erfaring med GIS og hydraulisk modellering. Du 

har skarpe analytiske evner og kommunikerer sikkert i skrift og tale. 

• Du arbejder struktureret, er god til at prioritere dine opgaver, og 

bevarer et godt overblik uden at miste fokus på væsentlige detaljer. 

• Du er lyttende, og har samtidig en konstruktiv gennemslagskraft, der 

skaber en naturlig respekt hos kolleger og samarbejdspartnere. 

• Du har god humor – det er selvfølgelig et must! 

Kan du se mulighederne? 

Silkeborg Spildevand A/S er ét ud af fem datterselskaber i Silkeborg Forsyning 

koncernen. Vi er i dag 34 medarbejdere, men forventer vækst i takt med 

vores ambitioner om i højere grad selv at projektere og udføre hovedparten 

af vores investeringsbudget. Vores økonomiske fundament er solidt, og vi 

honorerer talentfulde medarbejdere med attraktive løn- og pensionsforhold. 

Vi vægter gode sociale relationer, og ser gerne udfordringer frem for forhindringer. 

Vores motto er ”vi gør hinanden gode!”. 

Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte 

spildevandschef Jan Pedersen på tlf. 8920 6471. 

www.silkeborgforsyning.dk 

Rekrutteringsprocessen gennemføres i samarbejde med Midtjysk Rekruttering – med fokus på at finde det 

helt rigtige match. Send hurtigst muligt ansøgning og udførligt cv som word/pdf mrk. Projektleder Silkeborg 

Forsyning til gw@midtjyskrekruttering.dk. Du giver med din henvendelse samtidig Midtjysk Rekruttering 

tilladelse til at videresende din ansøgning og cv til Silkeborg Forsyning. 

Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. processen/samtaler rettes venligst til rekrutteringskonsulent 

Gustav Wenneberg på tlf. 2764 2727. 

Annoncecentret: 

Karin Pagh 3326 5387 

Janne Lærkedahl 3326 5319 

Vi sørger for hjemkaldelse af 

materi aler, ombrydning, ordre- 

bekræftelser, fakturering o.m.a. 

Fax: 3326 5303 

E-mail: stillinger@ing.dk 

Internet: www.ing.dk/annoncer 

Ønsker du at være medspiller i 

vores kompetente teams? 

Vi søger netop nu: 

- 2 Hardwareudviklere 

- 1 Salgsingeniør 

- 1 PC-softwareudvikler 

- 2 Applikations softwareudviklere 

Har du kvalifikationer inden for et af disse områder, og 

søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til 

loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til 

individualisme og et minimum af bureaukrati? 

Læs om mulighederne på job.lodam.com 

scan stregkoden og se, hvordan 

det er at arbejde sammen med os! 

hVORFOR GØRE DET SVÆRERE END DET ER? 

Lad dig overraske. 

Climate Control 

Innovative and energy saving solutions 

Besat 

Besat

success loves personality 

Udforsk de forskellige karrieremuligheder hos verdens førende kemivirksomhed www.basf.dk 

BASF A/S Production Site Ballerup, har gennem årene ved konstant innovation udviklet en proces, som er helt unik. Vi er specialiseret 

i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, flerumættede fedtsyrer, aroma- og farve-stoffer. Vore produkter anvendes 

hovedsagelig til fødevare-, drikkevare- og medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere i Ballerup. 

Kemiingeniør til Udviklingsafdelingen 

Jobbet 

Med reference til lederen af vores udviklingsafdeling 

vil dine primære ansvarsområder være: 

• Ansvarlig for procesdelen i 

tværorganisatoriske projekter 

• Planlægning og gennemførelse af forsøg i 

laboratorie- og pilotskala 

• Deltagelse i indkøring og validering af nye 

produkter i produktionsskala 

• Troubleshooting af processer og produkter 

• Bidrage til fornyelse og vedligeholdelse af 

vores viden inden for mikroindkapsling 

• Afrapportering og dokumentation 

Udviklingsingeniør til banebrydende 

miljøteknologiske systemer 

BLUNOX SCR Systemer – Røggas rensning for et rent miljø 

DANSK TEKNOLOGI og 

BLUNOX SCR Systemer 

DANSK TEKNOLOGI er en ledende 

produktudviklingspartner for mange af 

verdens førende virksomheder. Mere 

end 850 projekter er gennemført med 

stor succes siden start i 1982. 

Ud af dette udviklingsmiljø er vokset 

vores eget produkt, de patenterede 

BLUNOX SCR systemer. Baseret på 

innovativ doserings- og katalysatorteknologi 

renser BLUNOX SCR motorers 

udstødning for giftige NOx gasser. 

Vores nuværende markedsfokus er 

på store motorer til skibe og stationære 

kraftværker. Vi har allerede en anseelig 

installeret base og forudser stor efterspørgsel 

i takt med øget lovgivning for 

NOx emissioner. 

Din profil 

Du er uddannet kemiingeniør eller tilsvarende, 

og har en god teknisk forståelse. 

Du har erfaring fra et lignende job og kendskab 

til emul-gerings-, spray-, tørre- og pulver-fremstillingsprocesser. 

Kendskab til GMP vil være en fordel. 

Du er god til engelsk, da jobbet indeholder 

nogen kontakt til udlandet. 

Vores dagligdag er præget af et åbent og 

uformelt arbejdsmiljø, hvor arbejdsopgaverne 

gennemføres i mindre teams med en høj grad 

af uddelegering. 

Ansøgning 

Send din ansøgning med baggrund og kvalifikationer senest den 19. september 2011 til HR-Denmark@basf.com 

eller søg online via vores hjemmeside www.basf.dk 

Dine primære opgaver 

• Udvikling af vores BLUNOX produktportefølje og dets relaterede systemer. 

• Etablere produktionsgrundlag i forbindelse med afvikling af løbende projekter. 

• Sparringspartner for dine service- og installationskolleger - sikre optimal drift. 

Dine kvalifikationer og personlige egenskaber 

• Du er uddannet maskiningeniør og har gerne 3-10 års erfaring. 

• Du har erfaring og kompetence indenfor konstruktion af industriprodukter 

gerne med anvendelse af Pro/Engineer. 

• Du har udpræget flair for teknik, er praktisk anlagt og har teorien i orden. Du 

arbejder systematisk og veksler mellem sund fornuft og avancerede metoder. 

Det fascinerer dig at finde enkle løsninger på komplicerede problemer. 

DANSK TEKNOLOGI kan tilbyde dig 

Enestående muligheder for arbejdsglæde og personlig udvikling gennem spændende 

videreudvikling af vores SCR systemer, gennem teamwork med yderst kompetente 

kolleger og gennem samspil med spændende kunder og leverandører. Du tilbydes 

en attraktiv løn, en velfungerende arbejdsplads, et dynamisk samarbejdsklima i en 

virksomhed i vækst og naturskønne omgivelser. 

Mener du, at vi passer sammen, og har du lyst til at tage udfordringen op, vil vi 

gerne høre fra dig. Send din ansøgning til DANSK TEKNOLOGI via email eller post. 

Vi tilbyder 

En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk 

miljø med gode karriere- og udviklingsmuligheder 

i en global koncern. 

Endvidere tilbyder vi en arbejdsplads med engagerede 

kolleger, gode arbejdsvilkår, pensionsordning, 

sundhedsforsikring, massageordning og 

meget mere. 

Vi ligger lige ved S-togsstationen Malmparken og 

tæt på motorvej. 

Adresse: Malmparken 5, Ballerup 

Start: Snarest mulig 

Kontrakt type: Fuld tid, fast stilling 

Om BASF 

BASF er verdens førende kemiske virksomhed: The Chemical Company. Vores portefølje spænder fra kemikalier, plast, performance-produkter 

og landbrugsprodukter til olie og gas. Som en pålidelig partner skaber BASF kemi til at hjælpe vore kunder i stort set alle brancher til at være 

mere vellykket. Med højværdiprodukter og intelligente løsninger, spiller BASF en vigtig rolle i at finde svar på globale udfordringer såsom klimabeskyttelse, 

energieffektivitet, ernæring og mobilitet. BASF koncernen havde en omsætning på mere end € 63 milliarder i 2010 og havde 

cirka 109.000 medarbejdere ved udgangen af året. Yderligere information om BASF kan findes på internettet på www.basf.com 

DANSK TEKNOLOGI Østre Teglværksvej 24 3450 Allerød +45 4813 5000 dt@dansk-teknologi.dk www.dansk-teknologi.dk

Kemiker 

Laboratorium for Kemisk Beredskab 

Du vil indgå i det kemiske ekspertberedskab, som 

analyserer ukendte, kemiske stoffer i forskellige matrixer 

samt rådgiver og assisterer andre myndigheder på 

skadesteder og gerningssteder ved hændelser med 

kemiske stoffer. Stillingen er nyoprettet. 

Interesseret? 

Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef 

Anette Espersen på tlf. 45 90 68 51 eller souschef 

Ulla Klixbüll på tlf. 45 90 68 52. 

Læs hele stillingsopslaget under Job & karriere -> 

Ledige stillinger på www.brs.dk 

Ansøgningsfrist: 2. september 2011, kl. 12.00. 

Beredskabsstyrelsen 

Datavej 16 

3460 Birkerød 

Want to see 

results? 

SENIOR RESEARCHER 

Space Radiation Physics 

DTU Space. The Measurement and Instrumentation 

Systems group at DTU Space invites applications for a 

Senior Researcher position within the eld of ionizing 

radiation and its interaction with matter, space 

environment, electronics and sensors, radiometry and 

testing. Additionally, the research eld covers radiation 

e ects testing, parts physical characterization, and 

hardness assurance of electronic systems in the natural 

space environment. 

Application deadline: 1 September 2011 

SENIOR RESEARCHER 

Bioinformatics & Computational Biology 

DTU Systems Biology. A position is available in Dr 

Rune Linding’s Cellular Signal Integration Group (C-SIG, 

www.lindinglab.org) at CBS. The goal of the job is to 

advance research into biological systems in order to 

develop new understanding and therapies of complex 

human diseases like cancer. The work will involve 

bioinformatics, computational, statistical and machine 

learning-based analyses, software engineering, 

development and maintenance of the scienti c 

algorithms and applications developed within the lab. 

Application deadline: 12 September 2011 

The Technical University of Denmark 

(DTU) is a modern, specialized technical 

university with considerable international 

in uence and a high international standard. 

DTU develops and creates value using 

the natural sciences and technical sciences 

to bene t society. Our 7,000 students are 

educating themselves for the future, and 

DTU’s 5,000 employees focus intensely 

on education, research, public-sector consultancy 

and innovation, which contribute 

to enhancing the economy and improving 

social welfare. DTU places high 

demands on and provides unique opportunities 

for all University employees. We 

strive for academic excellence, collegial 

respect and freedom tempered by responsibility. 

Further details: dtu.dk/career 

Tlf: 45 90 60 00 

E-mail: brs@brs.dk 

www.brs.dk 


Ingeniør 

Esbjerg Forsyning søger en ingeniør til Vandteknik snarest muligt, der har uddannelse eller 

erfaring inden for forsyningsteknik, projektering og tilsyn, vandbehandling, projektstyring, 

vandkvalitet – drikkevandssikkerhed, energioptimering, udbud og kontrakter, GIS og hydrauliske 

ledningsnet modeller. Opgaverne i Vandteknik bliver i relation til både små og store vandforsyningsprojekter 

samt den daglige drift, og kan variere meget. 

Vi tilbyder et selvstændigt og interessant job, hvor du får rig mulighed for at præge din hverdag 

og virksomheden. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hydrogeolog Peter Madsen 

eller Vandforsyningschef Eric Lauridsen på telefon 76 14 24 14. 

Læs hele stillingsopslaget på 

www.esbjergforsyning.dk, www.jobfinder.dk, eller på www. ofir.dk 

Ansøgningsfristen er den 31. august 2011. 

Samtaler forventes afholdt i uge 37 og ansættelse senest pr. 1. november 2011. 

Send eller mail din ansøgning til: 

post@esbjergforsyning.dk 

Esbjerg Forsyning 

Ravnevej 10 

6705 Esbjerg Ø 

Teknisk direktør til Fredericia Kommune 

Sådan præsenterer Fredericia sig 

selv, når historien skal fortælles. 

Og man kan ikke være teknisk 

direktør i Fredericia, hvis man 

ikke har lyst til at læse op på en 

fascinerende udviklingshistorie. 

Fra fæstning og fristad over 

avlsbruger- og industriby til et 

moderne vækstcenter i centrum 

af Danmark. 

Markante politiske visioner er 

fulgt op med en banebrydende 

”En anderledes by” 

www www.lundgaard-konsulenterne 

.lundgaard-konsulenterne 

.lundgaard-konsulenterne.d .d .dk 

modernisering af Fredericias 

rammevilkår for borgere og virksomheder. 

Omdannelsen af 

Kemiragrunden til FredericiaC 

og det parallelle bymidteprojekt 

fl ytter i den grad kommunal 

standard for forandringsprocesser. 

Med ”Fredericia 

Former Fremtiden” har direktionen 

sat banebrydende radikal 

innovation på dagsordenen. 

Derfor er Fredericia blevet 

frikommune. 

Job- og personprofi len kan hentes hos www.lundgaard-konsulenterne.dk 

Kontaktpersonerne er direktør Lars Lundgaard, tlf. 4021 7037 og kommunaldirektør 

Søren Adsersen, tlf. 2521 5658. Stillingen besættes på 

åremål (5 år) og lønnen udgør ca. 1,1 mio. kr. årligt incl. åremålstillæg, 

men excl. pensionsbidrag på 18,2%. 

Ansøgning sendes til post@lundgaard-konsulenterne.dk så den er 

modtaget senest den 9. september 2011 kl. 9.00.

stillinger 

VARMEPLAN AARHUS 

Forretningsorienteret 

AFdelingscheF 

ledelse – innoVAtion – KUnder 

Varmeplan Aarhus er en del af AffaldVarme Aarhus - en takstfinansieret 

forvaltning i Aarhus Kommune. Varmeplan Aarhus 

køber 3 mia. kWh varme fra forskellige produktionsanlæg og 

sælger varmen til 12 varmeværker i Aarhus regionen. Årlig omsætning 

er 1,1 mia. kr. Investeringsbudget de kommende år er 

1,5 mia. kr. 54 engagerede medarbejdere. 

Er du motiveret for dette både spændende og udfordrende job, 

kan du læse mere på www.affaldvarme.dk/job 

Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. september 2011 kl. 9.00. 

Byggeforskere 

til Hørsholm 

Statens Byggeforskningsinstitut i Hørsholm søger forskere 

inden for byggeri og sundhed: 

– Konstruktion og sikkerhed 

– Bygningsfysik 

– Bygningsakustik 

– Indeklima og luftkvalitet 

AffALdVARME.dK/job 

Du har formentlig en uddannelse som bygningsingeniør og 

en ph.d.-grad eller andre kvalifi kationer på tilsvarende niveau 

inden for et eller fl ere af de nævnte forskningsområder. 

Stillingerne indebærer betydelige muligheder for at påvirke 

forholdene i byggesektoren, bl.a. gennem forskningsbaseret 

rådgivning af myndighederne, formidling samt erhvervssamarbejder 

om innovation. Der vil endvidere være mulighed for 

at undervise på universitetsniveau, bl.a. ved vejledning af 

ph.d.-studerende, forelæsninger mm. 

Læs mere om stillingerne på sbi.dk/job. Du er også velkommen 

til at kontakte forskningschef Niels-Jørgen Aagaard for 

yderligere oplysninger (nja@sbi.dk eller telefon 9940 2385). 

Vi skal modtage din ansøgning senest 29. august 2011 

gennem ansøgningsformularen på stillinger.aau.dk. 

Byggesagsbehandler 

med ansvar for BBR 

til Byggeafdelingen 

Jobindhold 

• Du får hovedansvaret for BBR og 

bliver den drivende kraft i at få 

løftet vores BBR datakvalitet. 

• Du skal ajourføre og vedligeholde 

BBR sammen med en kollega i 

tæt samarbejde med byggesagsbehandlerteamet. 

• Du skal lave byggesagsbehandling. 

• Du skal betjene borgere/ansøgere 

og samarbejde med kommunens 

borgerservice og GIS-afdeling. 

Ansøgningsfrist: 

11. september 2011. 

Du kan læse mere om stillingen på: 

www.frederikssund.dk 

Mød dine kunder på ing.dk 

143.000 brugere 

Få dit budskab ud til en købestærk målgruppe, hvor hver fjerde 

har indkøbs indflydelse på arbejdet. 

Ring på 3326 5300 og book en målrettet kampagne på ing.dk. 

Kilde: 

FDIM månedstal, maj 2011 og Pop-up analyse af brugerne 

Ansøgning 

sendes til 

byggeri@ 

frederikssund.dk 

www.frederikssund.dk 

Lars Schiøtt Sørensen 

Seniorforsker, civ.ing., ph.d. 

Speciale: Brandsikkerhed i bygninger. 

Ansat hos SBi fra 2011. Sideløbende 

tilknyttet Danish Fire Laboratories. 

Tidligere ansat hos Det Norske Veritas, 

Danmarks Tekniske Universitet, Birk & Boe 

A/S, Frandsen og Søndergaard A/S samt 

Studstrup og Østgaard K/S. 

www.fredensborg.dk 

GIS-udvikler 

Viden vi lever af ... 

Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 

Skarp ingeniør eller 

maskinmester 

til Kommunale ejendomme 

Har du evnerne til at optimere de tekniske installationer i 

kommunens ejendomme, hører vi gerne fra dig. 

Der er tale om komplekse opgaver, som kræver fagligt og 

teknisk overblik, kreativitet samt gode samarbejdsevner. Du 

vil indgå i et team af teknikere, hvor optimering og moderniseringer 

skal sikre målet om bedst muligt indeklima med 

minimalt energiforbrug. 

Vi har brug for at du kan se mulighederne frem for begrænsningerne. 

Du får rige muligheder for at omsætte idéer til 

handlinger, se resultaterne og følge projekter helt i mål fra 

skitseidé til tilfredse brugere. Din hverdag bliver meget 

varieret med stor frihed til at løse opgaverne. 

Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 2 år med ansættelse 

hurtigst muligt. 

Vil du Vide meRe? Så kontakt endelig ejendomschef 

Anette Arendt Barnkob på telefon 72 56 59 30 eller teamleder 

Reza Rad på telefon 72 56 59 36. 

anSØGninGSFRiSt Vi glæder os til at modtage din 

ansøgning snarest muligt – dog senest 7. september 2011, 

kl. 12.00. 

læS det Fulde StillinGSopSlaG på kommunens 

hjemmeside www.fredensborg.dk 

Bo og arbejd i smukke omgivelser og vær med til at gøre hverdagen bedre for 

kommunens borgere. 

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 

(GEUS) er en international, uafhængig forskningsinstitution under 

Klima- og Energiministeriet og en del af Geocenter Danmark. 

GEUS forsker og rådgiver offentlige myndigheder og private inden 

for natur, miljø, energi og råstoffer. GEUS er ansvarlig for den 

videnskabelige udforskning af geologien i Danmark og Grønland 

med sokkelområder. GEUS kortlægger, overvåger og indsamler 

data, formidler om geologiske forhold og er nationalt geologiske 

datacenter. 

GIS-udvikler 

GEUS har en central placering som nationalt center for geologiske 

data. Vi skal sørge for, at data om den danske og grønlandske 

undergrund lagres sikkert og stilles til rådighed for myndigheder, 

undervisningsinstitutioner, virksomheder og borgere. Derudover har 

vi en stor vifte af andre spændende projekter, der i højere og højere 

grad involverer GIS. Vi søger derfor en dygtig medarbejder, der kan 

styrke vores GIS-team og som har lyst til at arbejde med GIS i et 

spændende geofagligt miljø. 

Kvalifikationer 

Din uddannelsesmæssige baggrund er f.eks. geolog, geograf, 

ingeniør eller lignende med erfaring inden for arbejde med GIS. 

Du må gerne have erfaring med ArcGIS og kendskab til kort-layout 

og kartografi. Programmeringserfaring (gerne java) samt erfaring 

med Web-GIS formidling vil være en fordel. Gode samarbejdsevner 

er en forudsætning. 

Du kommer til at indgå i GIS-gruppens mangeartede projekter og 

vil komme til at beskæftige dig med alt fra produktion og systematisering 

af GIS-data, optimering af procesgange, udarbejdelse af kort 

samt digital formidling, bl.a. via web. 

Læs mere på GEUS hjemmeside www.geus.dk under job ved GEUS. 

G E U S 

31


VEJFAGLIG 

VELFUNDERET 

KUNDEKONSULENT 

>>> til Vejdirektoratet i Fløng 

Vejdirektoratet søger en serviceminded og ansvarsbevidst 

kundekonsulent til kundepleje og rådgivning 

af de danske kommuner, samt udførelse af tekniske 

udviklings- og rådgivningsopgaver for hele den 

danske vejsektor. 

Læs mere på www.vejdirektoratet.dk. 

Ansøgningsfrist 25. august 2011. 

Vejdirektoratet.dk - Dit nye job 

245 ingeniør- og maskinmesterjob Stilling Virksomhed Kviknr. 

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 

Stilling Virksomhed Kviknr. 

Software Product Owner FOSS 329438942 

EL-ingeniør Ai-gruppen as 329431610 

Kort- og landmålingstekniker Asiaq 329439684 

Auditor/fødevarecertificering Bureau Veritas Certification 329431240 

Product Sales manager Burmeister & Wain Energy A/S 329439235 

Cost Estimator Burmeister & Wain Energy A/S 329439315 

QA kemiker Chr. Hansen A/S 329438949 

Purchasing Improvm. Expert Danfoss A/S 329439695 

Performance Managem.Driver Danfoss A/S 329439739 

Studentermedhjælper DI 329439741 

Project Manager DONG Energy 329439581 

Offshore Installation Manager DONG Energy 329439613 

Offshore Logistics Manager DONG Energy 329439618 

Studentermedhjælper DONG Energy 329439738 

Studentermedhjælpere DONG Energy 329439744 

Økonom eller ingeniør DONG Energy 329439745 

Ingeniør DONG Energy 329431034 

Civilingeniører EKJ Rådg. Ingeniører 329439662 

Ingeniør Esbjerg Forsyning 329439694 

Field Application Engineer Future Electronics A/S 329431227 

Nyuddannet kemiingeniør Grontmij A/S 329439374 

Medarbejdere til miljøopgaver Grontmij A/S 329439380 

Product Configuration Eng. Grundfos A/S 329430988 

Student Job Haldor Topsøe 329439661 

Kvalitetsingeniør Hansen Toft A/S 329439723 

Svejseingeniør J. Langkjær Stålbyg A/S 329439656 

Project Manager 

– for Drying Plants 

GEA Niro is seeking a new project manager for our 

group handling small scale plants. The group, which 

is part of Chemical Division, undertakes sale and 

order execution of spray drying plants for a wide 

range of customers both within the chemical and 

food industries to which pilot plants and smaller production 

units are delivered. 

www.niro.com 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329440264 

Institutleder 

til Institut for Matematiske Fag 

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved 

Aalborg Universitet (AAU) søger til Institut for 

Matematiske Fag en visionær leder, der har lyst 

til at indgå i ledelsesarbejdet på et moderne og 

udviklingsorienteret universitet. 

Læs det fulde stillingsopslag og søg stillingen 

via følgende link: 

https://stillinger.aau.dk/show.php?list=1968 

Stillingsnummer: 166628 

Ansøgningsfrist: 19. september 2011 

Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning 

til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, 

teknisk-, natur- og sundhedsvidenskab. 

Afdelingsleder Kolding Kommune 329431238 

Electrical Surveyor Lloyds Register EMEA, Denmark 329431300 

IT Student Assistant Maersk Tankers 329439716 

Afdelingsleder MAN Diesel & Turbo 329439075 

FPGA designer MAN Diesel & Turbo 329439401 

Procesledelse Ministeriet f. Videnskab Tekn.og Udv. 329439349 

Studentermedhjælpere Netcompany A/S 329439693 

VB/SQL kyndig stud.medhjælp NNIT A/S 329439714 

Part time student Nordea 329439692 

Patent Agent Novozymes A/S 329439307 

Konstruktionsingeniører Orbicon 329439312 

Sales Engineer Oreco A/S 329439403 

Process Engineer Oreco A/S 329439419 

Project Engineers PEC (Denmark) A/S 329439324 

Projektledere Per Aarsleff A/S 329439545 

Ingeniører/skibshydrodynamik Propulsion Dynamics 329438971 

Studentermedhjælper Schneider Electric A/S 329439719 

Praktisk medhjælp/HI 11 Schneider Electric A/S 329439726 

Projektleder til udelysteam SEAS NVE 329439215 

Byggeforskere Statens Byggeforskningsinstitut 329439113 

Studentermedhjælpere Statens Serum Institut 329439724 

Ekspert/udvikl. af robottekn. Teknologisk Institut 329439722 

Strategic Buyer Thrane & Thrane A/S 329439423 

Logistik Analytiker Thrane & Thrane A/S 329439429 

Teknisk Projektleder Tivoli 329439292 

Vedligeholdelseskoordinator Tivoli 329439295 

Produktionschef TV2 Danmark A/S 329439070 

Kvalitetsingeniør Unomedical A/S 329431130 

Kvalitetsingeniør Unomedical A/S 329431133 

Trafiksikkerhedsmedarbejder. Vejdirektoratet 329439226 

Quality Control Senior Engin. Vestas Technology R&D 329439353 

Erfaren stærkstrømsingeniør wÅF - Hansen & Henneberg 329439220 

Projektingeniør Aalborg Engineering A/S 329431564 

Kortlæg Grønland med Asiaq 

– fra Grønlands hovedstad, Nuuk 

Fagligt 

Vi tilbyder dig job i en moderne, projektorienteret virksomhed. 

Du skal producere digitale kort til vores kunder og Grønlands 

NunaGIS portal. Du vil også deltage i opmåling af grønlandske 

byer og bygder samt i tværgående projekter. For den rette 

ansøger kan ansvaret for en topografisk nykortlægning af store 

dele af Grønland blive aktuelt. 

www.asiaq.gl 


Ingeniør til Park & Vej 

– i Billund Kommune 

Billund Kommune søger en frisk og engageret 

ingeniør, der har lyst til at gøre en forskel i en 

kommune, der har store visioner for fremtiden 

og som forventer, at der kommer til at ske meget 

de kommende år indenfor vej og trafikområdet. 

www.billund.dk 


Ekspert 

– i udvikling af avancerede industrielle robotteknologier 

og løsninger 

Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut 

er godt på vej til at blive det førende europæiske 

center for robotteknologisk innovation. Vi har i 

Odense brug for dig, der er specialiseret i og med 

unikke evner til at udvikle avancerede industrielle 

robotløsninger inden for blandt andet produktion, 

sygehuse, logistik og byggeri. 

www.teknologisk.dk 


Sanaartornermi ingeniøremik/ 

konstruktørimik 

Maniitsumi pissarsiorpoq 

www.qeqqata.gl/atorfiit-imi atorfik pillugu 

annertunerumik paasisaqarit. 

Qeqqata Kommunia søger 

Bygningsingeniør/konstruktør 

til Maniitsoq 

Læs mere om stillingen på www.qeqqata.gl/jobs 

Qeqqata Kommunia 

Qeqqata Kommunia 


Erfaren kalkulationsmedarbejder 

Arkil A/S – Anlæg søger en selvstændig kalkulationsmedarbejder 

til Sjælland. 

Du får det overordnede ansvar for udarbejdelse af 

afdelingens tilbud, prækvalifikationer og tilbudsdokumenter. 

Stillingen giver mulighed 

for stor indflydelse på 

eget job og afdelingens 

udvikling. 

www.arkil.dk 

www.jobfinder.dk Kviknr. 329439886

KOmmENDE ARRANgEmENTER · FRA 9. SEpTEmBER 2011 

SJÆLLAND Arr. nr. 

09.09 Amerikansk vinmiddag – Rest. Saison 123115 

12.09 Fremtidens tendenser inden for medicoteknologi 123605 

12.09 Besøg NKT Flexibles 123630 

14.09 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123869 

15.09 • Teaterforestillingen "Stuepigerne" 123782 

15.09 Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde 123416 

16.09 Status for Femern Bælt tunnelen og jernbaneforbindelsen 123511 

16.09 IDA til Årsfest 123894 

17.09 Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 123409 

18.09 • Den historiske have på Løvenborg Gods 123739 

21.09 Roskilde Domkirke 123820 

21.09 Pure H2O 124009 

21.09 Mental produktivitet 123293 

22.09 Mangelgennemgang og aflevering, bygge- og anlægsproj. 123522 

22.09 For meget af det gode 123777 

24.09 Gokart i Holbæk 123802 

25.09 Sejltur til Flakfortet – efterår 2011 123637 

28.09 Pro-tect Bowling Safety kit 123997 

29.09 Rundvisning på Pometet 123878 

01.10 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup! 123412 

KØBENHAVN Arr. nr. 

11.09 Prøv en rigtig el-bil 123912 

11.09 Prøv en rigtig el-bil 123914 

12.09 Bæredygtige forsyningskæder 123718 

12.09 Fra skibsophugning til genbrug 123827 

12.09 Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 123589 

12.09 Mad og musik med Tom McEwan 123326 

13.09 Leverandørstyring som disciplin? 121832 

13.09 Estimering af projekter 123129 

13.09 • Din stemme er dit værktøj 123609 

14.09 Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge 123327 

14.09 Indlejrede systemer 123706 

14.09 Præsentationsteknik med Power og Pointe 123553 

14.09 Flow – engagement og det gode livs psykologi 123596 

15.09 Besøg og frokost i Naverhulen 123329 

15.09 Mellem lean og ledelse – København 123096 

15.09 Salgsingeniør – er det noget for mig? 123648 

15.09 "Det Perfekte Minut" 123966 

16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330 

16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner 122882 

19.09 BAT-arbejdet under det nye IE-direktiv 123921 

19.09 Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? 120351 

19.09 Kreativ tænkning og idéudvikling 123484 

19.09 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 123497 

19.09 Grundlæggende Management – Virtuel Classroom 123840 

19.09 Ansættelsesforholdet fra start til slut – hvad siger juraen? 123973 

20.09 Professionel projektledelse 1 110011 

20.09 Dansk lægemiddelindustri – opstart og udvikling 123255 

20.09 LEAN 1 123708 

20.09 IDA EVENT: NLP (Neuro Linguistic Programming) 123936 

21.09 • Effektiv brug af funktioner og makroer i Excel 123588 

21.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514 

21.09 Gør tiderne bedre 123087 

21.09 Middag i Den amerikanske Ambassade 123331 

22.09 Regnskab og bogføring for selvstændige 124005 

22.09 Samarbejde og leverandørstyring i større projekter 123710 

22.09 Når ledelse er kommunikation 123214 

22.09 Øl, vin og jazzmusik! 123937 

23.09 Metabolism and Cancer 123431 

26.09 Bliv kompetent projektleder 123364 

26.09 Brugerinddragelse v. design og optimering af produktion 123824 

26.09 Effektivitet 123852 

• Betyder at arrangementet er overtegnet. 

Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk 

KØBENHAVN/FORTSAT Arr. nr. 

26.09 Test, type og talent 123487 

27.09 Equation-Based Modeling with COMSOL 123836 

27.09 Hvordan anvendes IT og modellering ifm. jernbanedriften? 123711 

27.09 Mediation = 1 konflikt – 2 vindere 123617 

27.09 Introduktion til Microsoft Project 2010 123657 

27.09 Grundlæggende projektstyring 123548 

28.09 IT Arkitektur under forandring 123716 

28.09 IDA DTU: LaTeX – for begyndere 123940 

29.09 LeanDagen 2011 123847 

29.09 Brede Værk – Rundvisning og frokost 123332 

29.09 Christian VII’s Palæ eller Moltkes Palæ 123333 

29.09 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin 123334 


29.09 • Hurtig og effektiv læsning 123619 

29.09 Nyt lys over Universets mørke side 123651 

29.09 Poker Aften 123975 

29.09 Fedtskat – hvilke udfordringer giver det? 123743 

30.09 IDA EVENT: iPod Battle 123939 


03.10 Forhandlingsteknik – Situationsbestemt forhandlingsteknik 123615 

04.10 Introduktion til Microsoft Project Server 2010 123656 

04.10 Mental produktivitet 123291 

05.10 Enterprice Architecture 123721 

05.10 Flow – Engagementet og det gode livs psykologi 123543 

05.10 Pak dine talegaver ud! 123610 

05.10 Poker i Lån & Spar bank 123866 

NORDSJÆLLAND Arr. nr. 

09.09 Gillelejerevyen – for fulde sardiner 123570 

10.09 • Rundvisning på Assistens Kirkegård m/kaffe/kage 123669 

17.09 • Natur – Historie – Kultur (exploration) 123321 

18.09 Havfruemorderens datter 123751 

22.09 Networking – en professionel disciplin 123616 

25.09 • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne 123105 

26.09 • Besøg på Nordisk Film i Valby 123667 

28.09 Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli 123304 

30.09 Efterårskoncert med lille MUKO 123707 

01.10 Fisketur efter sild og torsk 123515 

03.10 Nyd arbejdsdagen 123638 

04.10 Sig hvad du mener – også nej! (Niveau 2) 123640 

04.10 "Stuepigerne" – Teater og drink 123705 

05.10 NetWeaving – får det bedste frem i dig 123641 

ØSTJYLLAND Arr. nr. 

12.09 Det konstruktive møde 123480 

12.09 Netværksteknik og Performance 123631 

13.09 Etablering af ny natur i byen og i det åbne land 122911 


14.09 LEAN – Ledelse af projekter 1 123658 

15.09 • Omvisning på AROS Aarhus Kunstmuseum 123719 

15.09 Velsmagens navn 123639 

20.09 Intro til forhandling 123465 

22.09 Frevensomformere, EMC korrekt installation 123818 

22.09 Mellem lean og ledelse 123098 

22.09 Præsentationsteknik med Power og Pointe 123556 

24.09 Leg med smag i Karolines Køkken 123821 

26.09 Salgsingeniør – er det noget for mig? 123650 

27.09 Fabriksbesøg på Nordisk Wavin 123932 


05.10 Science for the environment – Environment for society 122828 

05.10 LEAN – Ledelse af projekter 2 123661 

VESTJYLLAND Arr. nr. 

09.09 Grill og vandski ved Sunds sø 123401 

10.09 Se og prøv Danmarks første rigtige brintbiler – Tucson IX35l 123689 

15.09 Bøf & Bio 123671 

19.09 Teater "Mogens & Mahmoud" 123765 

22.09 Selvtillid /Selvværd 123272 

24.09 Lerdueskydning 123691 

27.09 Sundhedsteknologiske eksport- og erhvervsmuligheder 123778 

27.09 Fotografering 123693 

30.09 Stand-up på heart 123694 

04.10 Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører 123790 

05.10 Marmor Beton – Lahema Marmorkunst og Betonvarer 123278 

NORDJYLLAND Arr. nr. 

17.09 Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub 123449 

20.09 Mellem lean og ledelse 123099 

20.09 • Luk munden og let røven! 123404 

20.09 Stuepigerne – Teater 123763 

21.09 Kommunikation mennesker imellem 123580 

21.09 Mr. Memory kommer til byen 123529 

24.09 Små historier – familieforestilling på Nordkraft 123678 

24.09 • Ørkenens Sønner 122133 

27.09 Test, Type & Talent 123575 

29.09 • Glatførekursus 123690 

03.10 James Blunt 123726 

04.10 Det konstruktive møde 123481 

04.10 Mindfulness – Ro, fokus og nærvær 123756 

05.10 For meget af det gode – workshop om stress & trivsel 123754 

05.10 Winemakers dinner på Scheelsminde 123674 

FYN Arr. nr. 


13.09 Besøg Danpilot i Svendborg 124008 

14.09 • Hurtig og effektiv læsning 123758 

16.09 Stand up på TEK! 123909 

19.09 Besøg hos Fiberline Composites A/S 123660 

22.09 • Dansk Betondag 2011 123392 

22.09 Hvad er en fodlænke? 121684 

22.09 Forhandlingsteknik 123234 

28.09 Teaterforestillingen "Hjemløs!" 123806 

01.10 Mindmapping – Noter bliver aldrig nemmere! 123907 

03.10 Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061 

04.10 Trivsel i travlhed 123672 

SYDJYLLAND Arr. nr. 

13.09 Intro til forhandling 123466 

15.09 Gokart Le Mans 123977 

17.09 BlastOff 123883 

20.09 Sundhedscamp: Fremtidens plejesektor 123798 

24.09 Sensommerfest i Sønderborg 2011 122612 

28.09 • Hjuldamper safari på Kielerkanalen 123813 

28.09 GO KARTS 123887 

28.09 Projektstyring med Microsoft Project Professional 2010 123503 

29.09 LED lys – Fremtidens lyskilde 123881 

30.09 Tur til Berlin med IDA Bygningsteknisk, Sydjysk Region 123700 

01.10 Danfoss Universe 123979 

04.10 Markarbejdet 123561 

05.10 Multi-component Injection Moulding technology 123729 

05.10 Trivsel i travlhed 123508 

05.10 Brug tankens kraft – Gør dit liv lettere og lykkeligere 123996 

05.10 IDA’S GOT TASTE – BEER 123885

øStjylland 

FornyelSe aF SporSkiFter på Fredericia 

banegård 

Der bliver lejlighed til at se resultatet af et af Banedanmarks 

fornyelsesprojekter, hvor der er udskiftet adskillige 

sporskifter som er forbindelsesled til sporene 1 til 10 fra 

indkørsel fra København og Kolding. Fuld togdrift på stationen 

har medvirket til mange udfordringer omfattende 

godkendelse, udbud til entreprenørens planlægning. Fornyelsesopgaven 

bliver præsenteret af bygherren Banedanmark, 

bygherrerådgiver Rambøll og sporentreprenøren. 

Deltagelse er gratis. 

n Arr.nr.: 123771 

n 6. september kl. 17 - 19 

Fredericia Banegård, Jernbanegade 2B, Fredericia 

n Tilmelding på ida.dk senest 28. august 

n Selskabet for Jernbanetransport 

etablering aF ny natur i byen og i det 

åbne land 

Betalingsarrangement. 

Se program på ida.dk. 

n Arr.nr.: 122911 


Århus Rådhus, Rådhuspladsen 2, Århus C 

n Tilmelding på ida.dk senest 9. september 

n IDAmiljø 

leg med Smag i karolineS køkken 

I Karolines Køkken skal vi lave mad og bruge vores sanser 

i forbindelse med madlavning. Vi kommer til at lege 

med smagen af maden og snakke om hvordan valget af 

råvarer påvirker slutresultatet. 

Der vil undervejs være mulighed for en rundvisning i det 

nye hovedkvarter, hvor Arla Foods flyttede ind i april – 

juni 2010. 

Hvert medlem kan medbringe ét barn. Barnet skal være 

fyldt 12 år. 


n Arr.nr.: 123821 


Arla Foods AmbA, Sønderhøj 14, Viby J 


n Levnedsmiddelselskabet 

Fyn 

tag med til grønland, tibet, kina mm. 

Læs mere på ida.dk. 

Deltagelse gratis. 

n Arr.nr.: 121680 


Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C 


n IDA Fyn - Seniorudvalget 

Styrk dit netværk 

nordeuropaS længSte drejebro 

- over odenSe kanal 

Odense Kommune er i disse år ved at bygge den længe 

ønskede bro over Odense Kanal. Der er tale om en drejebro 

i stål bestående af 2 brofag på hver næsten 100 m. 

Desuden bygges der en engbro over en del af Bispeengen 

og yderligere i alt 3,5 km ny vej. 

Kom og hør om det spændende projekt: Hvilke spændende 

udfordringer der har været til dato, og hvordan de 

er løst! 

Der er for første gang i Danmark anvendt Geoceller i 

forbindelse med en dæmning på blød bund, ligesom der 

etableres over 5 km paddehegn for at beskytte truede padder. 

Oplægsholder er projektleder Stig Haumann Langsager, 

Odense Kommune. 

Gratis deltagelse. 

n Arr.nr.: 123696 

n 29. august kl. 17 - 20 

Fællesdomicilet, Englandsgade 25, Odense C 


n Bygningsteknisk Gruppe, Fyns Region 

Sjælland 

intro til medtecH 

I samarbejde med DTU inviterer IDA Region Sjælland til 

gå-hjem-møde på DTU. 

Har din virksomhed aktiviteter eller interesse inden for 

Medtech? Så har du en unik mulighed for at møde forskere 

og høre om spændende projekter og teknologi. 

Få svar på spørgsmål som fx: 

• Kan materialer opnå andre eller nye egenskaber hvis 

man plasmabehandler det? 

• Hvilke muligheder giver fremtidens kompositmaterialer? 

• Kan lys give mulighed for diagnosticering og behandling 

af sygdomme? 

Forskere og Ph.d’ere fra DTU giver deltagerne et indblik i 

de forskellige teknologier, aktuelle udfordringer, mulige 

fremtidige udviklingsveje og spirende nye projekter. 

Afslutningsvis byder vi på en let anretning hvor der er lejlighed 

til at stille spørgsmål og skabe nye relationer både 

til forskerne og til de øvrige deltagere. 

Program: 

17.00 Velkomst og generel introduktion til Medtech på 

DTU 

17.15 Plasmabehandling af overflader 

17.30 UV-sterilisering af katetre 

17.45 LED og Diodelasers 

18.00 Fiberkompositmaterialer 

18.15 Aktiviteter i stråleforskningsafdelingen 

18.30 Medici-innovation, et klyngeinitiativ med henblik 

på at skabe samarbejde på kryds af problem- teknologi-industri 

18.45 ”Markedsplads” med fremvisning af teknologier, 

projekter mv. 

20.00 Tak for i aften. 

(Der tages forbehold for ændringer i programmet) 

Pris: 50 kr. 

n Arr.nr.: 123605 


DTU, Risø Campus, Frederiksborgvej 399, 

Auditorie bygningen, Roskilde 


n IDA Sjælland 

nordSjælland 

teater – det Si’r Sig Selv 

Spisning med teater. Pris: 230/330 kr. ekskl. drikkevarer. 

Se mere på ida.dk. 

n Arr.nr.: 123930 

n 20. oktober kl. 17.30 - 22 

Madam Sprunck, Bramstræde 5, Helsingør 


n Øresund Afdeling 

FiSketur eFter torSk og Sild med Skjold 

Fra vedbæk Havn 

Fine præmier. Husk fisketegn. 

Pris: Medlem 250 kr. Gæst 250 kr. 

n Arr.nr.: 123523 

n 23. oktober kl. 7- 12 

”Skjold”, Nordre Mole, Vedbæk Havn 

n Tilmelding på ida.dk senest 19. oktober 

n Øresund Afdeling 

købenHavn 

Sygelig SundHed - Hvornår bliver 

SundHed Sygelig? 

De senere år er der kommet mere og mere fokus på 

sundhed. Begreber som mættet fedt, raffineret sukker, 

kostfibre og kvalitetsproteiner er ikke længere ualmindelige 

begreber - blandt en voksende gruppe danskere er 

sundhed blevet den nye religion. Flere læger og ernæringseksperter 

advarer nu mod en overdreven og sygelig 

fokusering på sundhed blandt danskerne. Men er det 

overhovedet et problem? Og hvornår kammer det over i 

jagten på den sunde krop? LEVS sætter fokus på sundhed 

og hvornår denne fokus ikke længere er sund. 


n Arr.nr.: 123737 

n 30. august kl. 19 - 21.30 

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 

København V 



Foredrag aF Simone aaberg kærn 

Simone Aaberg Kærn er privat-pilot og en grænsesøgende 

kunstner som har en personlig strategi i en verden 

i krig. 

Startskuddet til den 5.700 km lange rejse i et bedstemorand-fly 

lavet af metalrør og malet stof... er en morgenavis! 

En stemningsrapport af Carsten Jensen fra det amerikansk 

kontrollerede Kabul i Afghanistan. I artiklen 

optræder den 16-årige Farial. Hendes drøm er at flyve. 

Simone falder pladask for historien. Simone drikker kaffen 

op og køber straks et fly, fast besluttet på at flyve ned 

til pigen i Kabul (Filmen ”Smiling in a Warzone”). 

Oplev en forrygende og humoristisk fortælling om kvindeligt 

heltemod, søsterskab og storpolitik. 

Deltagelse er gratis for IDA-medlemmer. 150 kr. for eksterne. 

n Arr.nr.: 123929 

n 30. august kl. 19.30 - 22 


København V 


n Flyveteknisk Selskab FLY

københavn/fortSat 

robotteknologi i fødevareinduStrien 

Skal robotteknologi og automation være med til at bevare 

danske produktionsarbejdspladser i Danmark? Hvordan 

står det egentlig til med robotteknologi og automation i 

fødevareindustrien? 

Kom og få et indblik i anvendelsen af robotter i den danske 

fødevareindustri, eksempler på de udfordringer, der 

opstår ved implementering af robotteknologi og automatisering 

i fødevare produktion, samt inspiration til fremtidens 

muligheder. Se mere om programmet på ida.dk. 


n Arr.nr.: 122020 



København V 



”det Perfekte minut” 

TV 3 starter optagelserne til det nye underholdningsprogram 

”Det Perfekte Minut” med Robert Hansen som 

vært. 

KulturForum har sikret sig et antal publikums billetter 

til optagelserne den 6. september og den 15. september. 

Den 6. september starter vi med frokost og den 15. september 

slutter vi med middag. Begge dage på restaurant 

Lynetten, Refshalevej 200. 

Prisen for denne fornøjelige og spændende oplevelse inkl. 

frokost/middag med et glas øl/vin er for IDA-medlemmer 

og 1 ledsager 139 kr. pr. person. 

KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. 

Læs mere under mødetilmelding. 

n Arr.nr.: 123965, 123966 

n Tirsdag 6. september kl. 11.30 - ca. 16 (123965) 

Torsdag 15. september kl. 17.15 . ca.22 (123966) 

Restaurant Lynetten, Refshalevej 200 (123965) 

SET UP STUDIERNE, Refshalevej 183 (123966) 

n Bindende tilmelding på ida.dk 

senest 2. september (123965), 

senest 12. september (123966) 

n KulturForum 

bæredygtige forSyningSkæder 

Bæredygtighed er mantraet for dette årtusinde, og indsatsområderne 

er mange. Et af de områder virksomheder 

kan arbejde med er ”Closed Loop Supply Chains”(CLSC), 

dvs. forsyningskæder, hvor produktet ”recirkulerer”, og 

producenterne tager hånd om produktet efter endt liv hos 

forbrugeren. 

På seminaret vil professor Dan Guide sætte fokus på, 

hvordan en virksomhed kommer i gang med at lukke 

materialecyklussen, samt hvilke gevinster der kan forventes. 

Derudover præsenterer en række virksomheder 

deres læringer fra arbejdet med CLSC samt de konkrete 

udfordringer, de står overfor. 


n Arr.nr.: 123718 

n 12. september kl. 11.30 - 15.30 


København V 

n Tilmelding på ida.dk 

senest 9. september 

n IDA Produktion & Logistik 

biomaSSe i danSk energiforSyning 

Biomasse kommer til at spille en central rolle i bestræbelserne 

på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler, 

men biomasse-ressourcen er begrænset, og vi kan 

derfor ikke regne med at kunne bruge ubegrænsede 

mængder. Det giver udfordringer både i forhold til arealanvendelsen 

i Danmark – hvordan skal vi prioritere mellem 

fødevareproduktion og produktion af bioenergi? – og 

i forhold til at udnytte den begrænsede ressource bedst 

muligt. 

På mødet vil vi belyse både de planlægningsmæssige 

aspekter omkring hvor meget biomasse, der er til rådighed, 

og hvor den skal bruges, samt gennemgå de tekniske 

udfordringer og muligheder med hensyn til anvendelsen 

af biomasse til el, varme og produktion af transportbrændsler. 

Se fuldt program på ida.dk. 


n Arr.nr.: 123845 



København V 


n IDA-Energi 

bat-arbejdet under det nye ie-direktiv 


Se program på ida.dk. 

n Arr.nr.: 123921 



København V 


n IDAmiljø 

iSkerneboringer. klimahiStorie og 

klima i fremtiden 

Dybe iskerne boringer i Indlandsisen i Grønland har i de 

sidste 20 år været en danskledet disciplin. Iskernboret er 

udviklet i København og det er blevet kopieret til flere 

Antarktiske boringer. 

Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet vil i 

foredraget præsentere klimahistorien og især de aspekter 

af klimahistorien som iskernerne er med til at afdække. 

Resultaterne er af afgørende betydning for den aktuelle 

klimadiskussion, idet man kun fra iskernerne kan se 

naturen i kortene og aflæse hvordan samspillet mellem 

klimaet og drivhusgasserne er foregået i fortiden. Disse 

undersøgelser forbedrer vore bud på hvor klimaet er på 

vej hen i en fremtid med mere drivhusgas i atmosfæren. 

Til sidst vil der være en beskrivelse af hvorledes man rent 

teknisk løser opgaven med at producere en 3 km lang 

iscylinder på 10 cm i diameter i noget af verdens mest 

utilgængelige miljø. 

Pris for deltagelse 75 kr. 

n Arr.nr.: 123514 

n 21. september kl. 16.30 - 19 


København V 


n Maskinteknisk Gruppe København 

ida.dk 

herkuleS 

Glæd dig til et festfyrværkeri af en familiemusical, hvor 

90 af landets største unge talenter med smittende energi 

og livsglæde giver både børn og voksne en uforglemmelig 

oplevelse med masser af humor og spænding, imponerende 

dansescener og iørefaldende sange. 

Prisen for disse festlige oplevelser for IDA-medlemmer og 

3 ledsagere 265 kr. pr. deltager inkl. entre til Tivoli. 

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. 

Læs mere under mødetilmelding. 

n Arr.nr.: 123967, 123968, 123969 

n Fredag 14. oktober kl. 19 - ca. 21 (123967) 

Lørdag 15. oktober kl. 15 - ca. 17 (123968) 

Torsdag 20. oktober kl. 15 - ca. 17 (123969) 

Glassalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, Postboks 233, 

København V 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 9. september 

n KulturForum 

SjællandS Symfonikoncert i 

konServatorietS koncertSal 

KulturForum kan tilbyde billetter til to koncerter i oktober. 

Fredag den 7. oktober: 

Sjællands symphoniorkester dirigeret af Christian Mandeal 

spiller: 

Vaugham Williams: Tallis fantasia. 

Leonard Bernstein: Serenade med violinisten Simone 

Lamsma som solist. 

Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, Patetique. 

Serenade er et af Bernsteins mest elegante og lyriske 

værker. Tjajkovskij’s Symfoni nr. 6, Patetique er hans 

sidste og stærkt følelsesladede symfoni. Vi kan se frem til 

en smuk og dramatisk aften med Christian Mandeal på 

dirigentpodiet. 

Torsdag den 13.oktober: 

Sjællands symphoniorkester dirigeret af Michael Francis 

spiller den sprøde wienerklassik: 

Haydn: Symfoni nr. 88. 

Beethoven: Klaverkoncert nr. 1 med Marianne Shirinyan 

som solist. 

Schubert: Symfoni nr. 9. 

Inden koncerten spiser vi en hurtig middag kl. 17.15 

på Restaurant Radio (tidl. Ristaurante La Sosta), Julius 

Thomsens Gade 12. Vi får forret og hovedret samt et par 

glas vin til. 

Der er en introduktion til aftenens program i koncertsalen 

kl. 18.30 for dem, som er interesserede og koncerten 

starter kl. 19.30. 

Prisen for hver af disse koncertaftener inkl. middag er for 

IDA-medlemmer og 1 ledsager 625 kr. pr deltager. 

n Arr.nr.: 123458, 123459 

n Fredag 7. oktober kl. 17.15 - ca. 22.00 (123458) 

Torsdag 13. oktober kl. 17.15 - ca. 22.00 (123459) 

Restaurant Radio, Julius Thomsens Gade 12, 

Frederiksberg C 

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 30. september 

n KulturForum 

Styrk dit netværk 

klik ind På: 

ida.dk/netvaerk

LYNCH 

IngenIørens bagsIde 

postboks 373, 1503 kbh. v. 

lynch@ing.dk 

davinci.dk - 7650 2850 

BRUG FOR ET 

FUNDAMENT? 

- Så kontakt Uretek. 

Skruede stålpæle 

- Enkel 

- Hurtig 

- Vibrationsfri 

33 

Ingeniøren 

19. august 2011 

ing.dk 

Sprogrøgterne kom på overarbejde i weekenden 

Ugens brevstorm 

I mangel af redaktionelle trykfejl 

undlod jeg omhyggeligt at 

påtale endnu en fejl på det ene 

af skiltene ved Skovbrynets 

station fra sidste uge. Det gik 

naturligvis ikke upåtalt hen, 

men forårsagede faktisk en 

mindre brevstorm fra venlige 

og sarkastiske læsere. Jeg nødsages 

derfor til at plukke i denne 

overvældende tekstmængde 

(og har i øvrigt rettet de 

værste stavefejl ;-)). 

Her er nogle af udsagnene: 

Leif Heinzl :”… ‘Beboerer’ er 

vist ikke dansk retskrivningsstandard, 

men snarere dialektisk 

lydskrift. Mon det er en 

undervisnings- eller en statsminister, 

der har læst korrektur?” 

Jes Bo Kristensen: ”… Jeg skal 

hermed beklage, at jeg nu også 

melder mig under fanerne 

som fejlsøger på andres bekostning, 

men håber dog, at I 

fortsætter jeres vedholdende 

kamp mod fejlagtigt sprog 

samt øvrige sager, som er af allerstørste 

betydning for samfundet!” 

Henrik Brandbye: ”… det sidste 

‘r’ burde ikke være der. Meeen 

det vidste I vel allerede og valgte 

med vilje måske at skåne 

Skovbrynets skiltemager for 

overvældende skam? 

John Reinhardt Larsen: ”…En 

FINd to FejL – og ikke kun en 

enkelt om en vis dyreklinke ... 

rigtig klassisk fejl, som måske 

endda kalder på en Lynchkampagne 

med fokus på ordenes 

endelser. Det er efterhånden 

ikke sjældent, at der er et 

‘r’ for meget – eller et ‘r’ for lidt 

en enden af ordene, både i de 

officielle medier, på internettet 

og endda på skiltet ved 

Skovbrynet Station … Næh, ingen 

skal postulere, at det er 

nemt med endelserne – og slet 

ikke på ord, der ender på ‘re’.” 

Sandra Britz, Åbyhøj: ”Måske 

mister jeg mit danske statsborgerskab, 

hvis jeg tager fejl, 

men I har ikke kommenteret 

på bogstaveringen ‘beboerer’? 

;) … Ængstelige hilsener …” 

Henning Larsen: ”… Har indsenderen 

– og bagsideredaktøren 

– overset, at der er endnu 

en stavefejl på skiltet? Eller er 

den ikke omtalt for at afprøve 

bagsidelæsernes stavefærdigheder?” 

Kim S. Andreasen: ”… og ordet 

‘istedet’ tror jeg ikke findes på 

dette SkILt bør skrives helt 

om, mener vor læser ... 

dansk. Og så plejer man at 

starte med stort begyndelsesbogstav 

efter punktum. Enten 

er man pedantisk ingeniør eller 

osse er man ikke, men hvis 

man vil være det. bør man vel 

gå hele vejen! Så kan man altid 

fornøje sig med at feje glasskårene 

op, når man selv bliver 

fanget i en svipser.” 

– – – 

Tak for kommentarerne – også 

for alle dem, jeg ikke fik plads 

til. 

Et brev fra vor læser i Snekkersten 

fortjener en mere fyldig 

gengivelse, synes jeg: 

Kære Lynch! 

... Til undskyldning taler dog, 

at det kan forekomme urimeligt, 

at ikke alle navneord på 

dansk ender på ‘r’ i flertal. Således 

er store sprog som engelsk, 

fransk og spansk meget 

lettere, idet (næsten) alle 

navneord her ender på ‘s’ i 

flertal. 

Den ultimative kartoffelbørste 

Ugens opfindelse 

Vor læser i Tappernøje har udtænkt en praktisk 

løsning på et praktisk problem: 

Hvem har ikke prøvet at knokle i timevis 

med at børste eller skrabe små aspargeskartofler? 

Men hvorfor pokker er der ingen, 

der har opfundet en maskine, som 

kan lette arbejdet? 

De mekaniske kartoffelskrællere, der 

allerede findes, river simpelthen for meget 

af det gode kød. Hvorfor skal en halvgammel 

elektrotekniker opfinde det, som 

procesfolk med erfaring udi enhedsoperationer 

burde have udviklet til småfolk 

for mange år siden? 

Toiletbørsten og en batteriboremaskine 

er simpelthen svaret. Skaftet afpasses i 

længden, men er desværre ovalt, og du 

må file lidt, så det bliver rundt. Hvis der 

anes lidt fnuller på fotoet, er det altså kartoffelskræller. 

Denne børste er lidt hård 

og kan lave lidt ridser, men er o.k., når 

skrællen bliver lidt tyk. Biltema har en 

blødere børste med rundt skaft, men den 

kræver en 13 mm patron. 

Det er vigtigt, at kartoflerne har lidt jord 

med. Det virker som slibemiddel, og samtidig 

skal vandmængden i spanden afpasses, 

så noflerne kun lige er dækket. Men 

nu til noget mere betydeligt: Det er vitalt, 

at spanden hælder 18 grader i forhold til 

vandret, og at børsten oscillerer i bunden, 

hvor der er mest vand. Og der skal være 

maks. omdrejninger. 

Hokus pokus – kartoflerne er klar til 

kogning i løbet af nogle få minutter! 

Mvh. 

Søren H. Hansen 

– – – 

Tak for tippet! Min svigermor brugte 

ganske vist i sin tid en almindelig gulvskrubbe 

i en lodretstående spand til samme 

formål. Men din metode med 18-gra- 

Videnskab er organiseret fornuft, hvor mangen en 

smuk teori blev dræbt af grimme kendsgerninger. 

thomas huxley 

Skovbrynet Station er lukket 

mandag 28. juni – søndag 8. august 

på grund af broarbejde. 

I stedet kan benyttes Telebus 

telefon 2468 0343 til Bagsværd Station 

Vejdirektoratet og DSB S-tog 

Nå, men nu jeg er i gang, 

skal det andet skilt da også ha 

et par borgerlige ord med på 

vejen, for hvad er det dog for 

en rodebutik på ikke mindre 

end 10 linjer, man har fået klasket 

sammen? 

For det første: De lukker vel 

ikke stationen ”på grund af” 

vores sikkerhed, men vel snarere 

af hensyn til denne. 

For det andet: Når nu de har 

så mange budskaber til den 

undrende skiltelæser, så ku de 

dog i det mindste ha sparet os 

for de to linjer med høflighedsfloskler 

... 

For det tredje: Det hedder ”i 

stedet” og ikke som anført på 

skiltet: ”istedet”. 

Endelig: Kritik bør jo også 

være konstruktiv, så hermed 

forslag til, hvad de ku ha skrevet 

i stedet (se boksen øverst på 

siden, red.). 

Læg mærke til, at jeg foran 

datoerne har udskiftet det 

fuldstændigt overflødige og 

intetsigende ”den” med ugedagenes 

navne. Fordi disse giver 

datoerne identitet. Arbejdet 

starter på en mandag og slutter 

på en søndag – hermed 

ders hældning er jo mere ingeniørteknisk 

(omend ikke helt så CO 2-besparende ...). 

Din opfindelse er ikke indsendt som 

kandidat til ‘Ingeniørens Produktpris 

2011’, men det kan nås endnu (tidsfristen 

er den 1. september – se mere her: ing.dk/ 

artikel/120279). 

Men måske kan vi i stedet indstifte 

‘Bagsidens Produktpris 2011’? 

Så har andre af jer begået tilsvarende 

nyttige opfindelser, der kan lette tilværelsen 

rundt omkring i små og store ingeniørhjem 

eller ditto værksteder, hører jeg 

gerne fra jer herom. j Lynch 

Vi er på stand M9640 og K8236 

BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk 

ADVOKATBISTAND 

Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret 

Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer 

Søg uvildig, personlig rådgivning inden 

underskrift på købsaftalen 

Advokat Lone Refshammer (H) 

Rømersgade 9, Postboks 1179, København K 

Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk 

Med ScrewFast 

Skruepæle funderer 

vi master, skorstene, 

spunsvægge, skilte 

Tlf.: 70 20 33 01 

info@uretek.dk og meget andet. 

www.uretek.dk 

www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse 

Udstilling i Herning i uge 36... 

Så er det igen ved at være tid at åbne dørene til 

Skandinaviens største og førende Industrimesse. 

Igen i år vil vi være at finde på vores 30 m 2 store 

stand, hvor vi vil præsentere de sidste nye produkter 

fra bl.a. IEI. Kom forbi en af dagene og få en introduktion i alle 

de nye spændende produkter. Fortæl os om dine projekter, vi 

hjælper med at løse dem. Teknisk bistand er vores speciale... 

Læs mere på dette direkte link... 

www.thiim.com/iei/hi-11 

Transformervej 31 

2730 Herlev 

Tlf. 4485 8000 

... og Så eNkeLt 

kan det samme 

budskab med fordel 

formuleres, 

men forstår de det 

hos VD og DSB ...? 

præciseres hvilke uger, det 

drejer sig om. 

Læg også mærke til, at jeg 

har skrevet Telebussens telefonnummer 

som to gange fire 

cifre, fordi det er nemmere at 

læse (og dermed huske) end fire 

gange to cifre. 

Venlig hilsen 

Kai Thaarslund 

Trafik- og byplanlægger 

– – – 

Tak for det konstruktive forslag. 

Hvis jeg vidste, hvem der 

har ansvaret for skilteteksterne 

hos Vejdirektoratet og DSB, ville 

jeg fluks sende din mail videre 

til dem. Men mon ikke en behjertet 

bagsidelæser de to steder 

vil sørge herfor? j Lynch 

Stand 

L-9000 

IEI 

Distributør

DSB opgiver stor satsning med Ic4-toget - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?