skolen 1 - Århus Lærerforening - kreds 133

Børn og Unges udviklingsplan:
Udvikling eller
entydig styring?
Møllevangskolens
interaktive gulv
har svedige muligheder
1 2008

Kontor
Grønnegade 80, 2. 8000 Århus C
Telefon: 8613 0388
133@dlf.org
Faxnummer: 8613 0670
Website: www.aalf.dk
Åbningstid:
Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14
Formand
Gordon Ørskov Madsen
Mobiltelefon: 2048 3297
gom@dlf.org
Næstformand
Tine Bendix Holm
Mobiltelefon: 5093 1952
Tine Bendix Holm@dlf.org
Kasserer
Jørn Kokkendorff
Mobiltelefon 2857 0952
joern.kokkendorff@skolekom.dk
Konsulenter
Gregers Borup · gbr@dlf.org
Poul Keller Jensen · pkj@dlf.org
Marie Færk · mf@dlf.org
Kommunikationsmedarbejder
Martin Lauritzen
Mobiltelefon: 4085 0283
mala@dlf.org
Medarbejder SKOLEN
Lotte Svane Strange Petersen
Mobiltelefon: 2488 3972
lotte.svane@skolekom.dk
Næste nummer af SKOLEN:
Nummer: 2 (GF) 2008
Deadline: 14/2
Udkommer: 25/2
Forsiden:
8. B på Møllevangskolen afprøver selvprodicerede
spil på vidensbrønden.
Sekretærer
Sonja Lindsted · sls@dlf.org
Lone Helsvig Mikkelsen · lhm@dlf.org
Tania Madsen · tama@dlf.org
Redaktion
Martin Lauritzen (ansvarshavende)
ÅLF telefon: 8613 0388
Mobiltelefon: 4085 0283
mala@dlf.org
Lotte Svane Strange Petersen
Mobiltelefon: 2488 3972
lotte.svane@skolekom.dk
Illustrationer
Lone Platz
Telefon: 8622 9619
lone_c_platz@dskd.dk
Annonceekspedition
Martin Lauritzen · Tlf.: 8613 0388
Annoncepriser
Se www.aalf.dk
Layout og tryk
Zeuner Grafisk as
Skovdalsvej 22 · 8300 Odder
Telefon: 8746 4010 · www.zeuner.dk
Oplag
4700 stk · ISSN: 0109-94
3. Leder
Lederforeningen
Formand
Jørgen Mandrup Nielsen
Sødalskolen
Telefon: 8625 3666
jpm@aaks.aarhus.dk
Næstformand
Marius Lindersgaard
Risskov Skole
Telefon: 8746 7080
marius.h.lindersgaard@skolekom.dk
Kontaktpersoner
Arbejdsgruppen vedr. pensionister
Kirsten Locht
Telefon: 8625 2232
kirstenlocht@stofanet.dk
Arbejdsløse lærere
Lisilone Pedersen
Telefon: 8693 3573
lisilone@sol.dk
DLF-A
Regionscenter:
Ravnsøvej 6, 8240 Risskov
Telefon: 7010 0018
A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper
Åbningstid:
Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30
Fredag: kl. 10.00-14.30
Jobservice:
Lisbeth Gråbech
Telefon: 7010 0018
Mail: jobservice-aar@dlfa.dk
Åbningstid:
Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30
Onsdag: LUKKET
Fredag: kl. 10.00-14.30
Indhold
5. Jeg håber, at bogen bliver godt slidt
Århus-lærere bag en fagdidaktisk bog til læreruddannelsen i Natur og Teknik
6. Svedig IT med muligheder
Møllevangskolens Vidensbrønd har fået international designpris i ét års fødselsdagsgave
9. Indblik: Børn og Unges udviklingsplan
Barne- og voksenperspektiver danser med hinanden, lyder det fra Børn og Unge. Et
teknokratisk styringsredskab, konstaterer lærer fra Århus Lærerseminarium
14. Skoleeksempler på enighed
Der var ikke megen uenighed, da De Radikales, SF’s og Enhedslistens
uddannelsesordførere diskuterede skolepolitik på ÅLF’s årlige tillidsmandskursus
4. www.aalf.dk
8. Nyt fra Center for Undervisning
16. Århus Lærerforening siden sidst
18. Spørg konsulenterne
20. Opslagstavlen

Leder
Skab plads til
undervisning, der rykker!
Af Tine Bendix Holm og Gordon Ørskov Madsen
Lærermanglen breder sig. I øjeblikket er 2000 lærerstillinger i folkeskolen
besat med personer uden en læreruddannelse*. Denne lærermangel vil blive
3-4-doblet over de kommende 9 år, hvis ikke der sker ændringer.
Lærermangel kender vi endnu kun i et meget lille omfang i Århus, mens
Samsø kender problemstillingen alt for godt.
Vi har de senere år oplevet et konstant fald i antallet af ansøgninger til lærerseminarierne.
Fortsætter den udvikling, kommer vi snart til at mangle uddannede
lærere – også i Århus. Lærermanglen vil bide sig fast med omfattende
konsekvenser for undervisningens kvalitet.
Løsningen er, at gøre lærerarbejdet mere attraktivt.
Vi skal have en ny overenskomst. Den kan ikke løse alt men gøre sit til løsningen.
Vi har brug for en fleksibel arbejdstidsaftale med fokus på god undervisning
og en ordentlig forberedelse, og vi har brug for lønstigninger, der er større end
prisstigningerne.
Det er også vigtigt at fastholde de centrale lønaftaler. Vi har set konsekvenserne
af lokal løn (Ny Løn) på mange offentlige områder – de konsekvenser
er ikke udtryk for attraktive arbejdspladser: Nogle grupper betaler for andres
lønstigninger. Der er besvær med at få lønmidlerne udmøntet. Desuden får
lokal løn følgeskab af et voldsomt bureaukrati.
Hvis vi skal have gjort lærerarbejdet mere attraktivt, bliver Folketinget og kommunerne
også nødt til at rulle hele det centralistiske bureaukrati tilbage, så lærerne
kan bruge kræfterne på undervisningen. Slip eleverne, lærerne og lederne
fri af bureaukratiet, så der bliver mere plads til undervisning, der rykker!
*Fra undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening marts/april 2007 med svar fra 81ud af 98 kommuner
Lærermanglen vil bide sig fast med omfattende
konsekvenser for undervisningens kvalitet

Label www.aalf.dk
HS valg: Lars Overballe og Miam Bech >>
Nygaard fra styrelsen i ÅLF tæller stemmer
op ved valget til hovedstyrelsen i DLF 4. december
2007. De kunne senere konstatere,
at formand i ÅLF, Gordon Ørskov Madsen
fi k 34.611 stemmer og dermed røg ind på
en 2. plads. I kreds 133 – Århus og Samsø
– deltog 1757 ud af i alt 3149 stemmeberettigede
i valget.
Flere vælger privatskolerne
Privatskoler: Med en vækst på 207 elever
er privatskolerne i Århus vokset for
tredje år i træk på bekostning af folkeskolen.
Det skyldes især åbningen af den nye
Århus Privatskole i Viby, som i dag har
140 elever fordelt mellem 0. og 9. klassetrin.
Andelen af elever på privatskole i
Århus udgør nu 13%.
Sladder stortrives
på arbejdspladserne
Psykisk arbejdsmiljø: 39% af de erhvervsaktive
danskere har inden for de
seneste 12 måneder oplevet at være udsat
for sladder og bagtalelse på deres arbejde.
Det viser en undersøgelse, som Analyse
Danmark har lavet for Ugebrevet A4.
Blandt skolelærerne har 39% indenfor
det sidste år oplevet sladder. Mest sladrende
er Sosu’er, portører og pædagoger
(52%). Mindst sladrende er de akademiske
funktionærer (31%).
Politisk fl ertal for en ny skolestart
Skolestart: 25 af Byrådets 31 medlemmer
bakker op om Børn og Unge-rådmand
Louise Gades (V) forslag om et
pilotprojekt med en rullende skolestart
på to-tre skoler.
Formand for børn og unge-udvalget
Jacob B. Johansen (S) mener dog, at
Byrådet er blevet for sent orienteret om
sagen.
Styrelsen og tillidsrepræsentanterne i Århus
Lærerforening har tidligere kritiseret,
at projektet i hele opstartsfasen ikke har
været politisk behandlet i Byrådet eller
har været drøftet i de relevante samarbejdsudvalg.
Vi frabeder os ensretning
Skolestart: Redaktør, Brian Stræde, Nyhedsavisen,
kalder Århus Lærerforenings
kritik af forsøg med rullende skolestart
i Århus Kommune for ”udviklingsforskrækket.”
Formand for Århus Lærerforening,
Gordon Ørskov Madsen, tager i avisen
til genmæle:
– Projektet bygger på en idé om det
perfekte menneske, som vore børn skal
måles og vejes i forhold til. Ensretning
klæder ikke et demokrati. Vore børn er
mangfoldige. De århusianske skoler er
mangfoldige. Vi frabeder os ensretningen
i Børn og Unges projekt.
Godt gået Gellerup!
Integration: Når Nordgårdskolen fra
næste skoleår nedlægges, har 157 af for-
ældrene og børnene fra Gellerupområdet
valgt fortrinsret til skoler uden for vestbyen.
– Det er efter min og socialdemokraternes
mening en sejr for integrationen
og for dialogen, siger byrådsmedlem
Steen B. Andersen (S)
Det professionelle
råderum tilbage, tak
Professionalitet: Dr. pæd. Mads Hermansen
skriver i bogen Læringsledelse, at
læreren er den helt centrale person, når
det kommer til ”at udvikle sig socialt,
personlighedsmæssigt og ikke mindst
fagligt.”
Søren Aakjær Jordhøj fra styrelsen i
ÅLF mener, at det er vigtigt at holde fast
i denne konstatering.
– Skolen er ikke noget uden den professionelle
lærer, og vi skal have det professionelle
råderum tilbage. De undersøgelser,
som Læringsledelse bygger på, viser
en sammenhæng mellem det sociale, det
personlighedsmæssige og det faglige. Og
ønsker man en øget faglighed, skal de andre
elementer med.
Læs fl ere netnyheder på www.aalf.dk
4 SKOLEN 1 · 2008

Jeg håber,
at bogen bliver godt slidt
Fire århusianske lærere og en naturvejleder mødtes på en nystartet efteruddannelse.
Det møde er der nu kommet en fagdidaktisk bog om natur/teknik ud af
Af Martin Lauritzen
Det daværende Skolevæsen i Århus Kommune
etablerede i 2001 efter- og videreuddannelsen
NATLYS ud fra et ønske
om at styrke børns og unges beskæftigelse
med naturfagene og naturen.
Det ønske delte naturvejleder Bjarne
Golles og lærerne Kamma Rasmussen,
Vibeke Reinhardt, Karl Waack-Möller og
Mads Neergaard Jacobsen. Sidstnævnte
fortæller:
– Vi var på det første hold. Der lå ikke
en studieordning helt klar, så vi skulle
bygge skibet, mens det sejlede. Selvom
det nogle gange var over grænsen til det
frustrerende, så gav det også energi og
fællesskabsfølelse: ”Vi skulle nok selv
fi nde ud af det her!”
At skrive en bog sætter – om ikke andet
– egen faglighed og praksis under lup,
mener Mads Neergaard Jacobsen,
Grønløkkeskolen.
De fem fandt ud af, at de ’rykkede’ på de
samme ting fagligt og kunne se en fi dus i
at have et netværk.
Et skulderklap
Den fælles energi blev ikke kun kanaliseret
over i adskillige kander kaffe, men
også i en plan om at udgive en bog:
– Vi havde alle en klar mening om det,
vi laver til dagligt. Vi var ikke nødvendigvis
enige, så det medførte en masse
dynamiske diskussioner, fortæller Mads
Neergaard Jacobsen.
– På et tidspunkt blev vi enige om at
skrive Fælles Mål for Natur og Teknik
om til børnesprog, så eleverne også kunne
forstå, hvad undervisningen sigtede
mod.
Kamma Rasmussen arrangerede et
møde med forlaget Klim, som sagtens
kunne se en god ide i et undervisningsmateriale
rettet mod
eleverne i folkeskolen. Det lå
imidlertid ikke inden for forlagets
udgivelsesområde. Det
gjor de til gengæld en
helt ny serie, Didaktiske
Bidrag, beregnet
på først og fremmest
læreruddannelsen.
Her manglede der
SKOLEN i Århus
en bog om naturfag, så det lå lige til højrebenet,
at gruppen skulle skrive den.
– Det var et skulderklap, så selvom vi
var i tvivl om, hvorvidt vi var gode nok til
det, sprang vi på.
750 timers arbejde
Herefter startede en hektisk periode.
Først en udvidet disposition til bogen og
så skriveprøver, som forlaget responderede
på. Derefter diskussioner om, hvordan
fem personer skulle skrive i et sprog,
der ikke strittede i hver sin retning.
Et år gik med at skrive bogens mange
kapitler. Undervejs måtte ambitionerne
skrues en anelse ned:
– Vi var alle sammen engagerede ikke
bare med skolearbejde, men også diverse
udviklingsarbejder eller nye jobs. Heldigvis
var vi ikke stressede på samme tid, så
vi har kunnet peake og styrke hinanden
på skift.
Mads Neergaard Jacobsen vil skyde på,
at skriveriet, møder og kritik på hinandens
kapitler sammenlagt har slugt 750
timer for gruppen.
– Vi vidste ikke, at det ville blive så omfattende,
men når man først sidder og skriver
og har noget på hjerte, så vokser arbejdet.
Men det er så også blevet en stor tilfredsstillelse.
Nu står der en bog på hylden, som jeg
har været med til at skabe. Nu håber jeg så,
at bogen også bliver godt slidt.
SKOLEN 1 · 2008 5

SKOLEN i Århus
Af Lotte Svane Strange Petersen
Svedig IT med muligheder
Den prisbelønnede Vidensbrønd på Møllevangskolen har lige haft et års fødselsdag.
Men det er først nu, at skolens lærere og elever rigtig har glæde af det interaktive gulv.
For ting tar’ tid, og der skal tænkes IT på en helt ny måde,
siger en af skolens pædagogiske IT-vejledere
På et lille panel på væggen i trin 2’s store fællesrum på Møllevangskolen
trykker lærer og IT-vejleder Gitte Molbæk hurtigt en
kode ind. Seks mørke gardiner ruller for de skrå tagvinduer, og
fire grå marmorlignende områder i gulvet tændes og forvandles
med et klik til et tolv kvadratmeter stort gangbart felt af en computerskærm.
Grin og samarbejde auf deutsch
Under opstarten vader flere af elverne i 8.b uimponerede hen
over skærmgulvet, mens de engageret drøfter støvlemodeller og
drengenumser.
Vidensbrønden
Vidensbrønden er skabt af forskere på Center for Interaktive
Rum sammen med en række virksomheder og Århus Kommune.
I centret på Katrinebjerg samarbejder forskere fra Arkitektskolen
i Århus og Aarhus Universitet om IT integreret i fysiske
rum, bl.a. skoler, biblioteker, museer og sportshaller.
Pludselig toner elevernes egne spørgsmål om engelske stavemåder
og tyske ordklasser frem på de fire felter.
– How do you spell ”hvilken” in english?
– Welche Wörter gehören zu der Wortfamilie: Essen?
Klassens arbejdsgrupper samler sig interesserede rundt om
skærmen og går under faglig snak, fælles grin og uden læreranvisninger
i gang med at hoppe de rigtige svar frem.
Sved grammatikken på plads
Gitte Molbæk er tysk- og engelsklærer for 8.b, som i de sidste
fem sprogtimer har produceret spørgsmål til Vidensbrønden.
Kilde: Katrinebjerg Nyhedsbrev, Nr. 11, dec. 2007
Designpris til Vidensbrønden
I november 2007 modtog skaberne af Vidensbrønden den internationalt
anerkendte designpris Red Dot Award. Sammen
med 17 andre ud af 884 indsendte bidrag fik Vidensbrønden
udmærkelsen ”Red dot: best of the best for highest design quality”
i kategorien design-koncepter.
6 SKOLEN 1 · 2008

Kilde: Center for Interactive Spaces & Karsten Bro, Arkitema.
Det er rigtig sjovt. Jeg har lært mange nye
ord i dag, som jeg ikke vidste, hvad betød.
Det er sjovere end på papir, og vi får hele
kroppen med. Når vi får flere spil til at fungere,
kan det kun blive endnu sjovere ...
Det er første gang, at elever selv laver spil
til brønden, og hele klassen er tydeligvis
meget optaget af realiseringen af anstrengelserne.
Gitte Molbæk fortæller, at det for
hende som sproglærer er mest oplagt at
bruge Vidensbrønden til på en aktiv og
skæg måde at træne konkrete færdigheder
som eksempelvis grammatik. De to
såkaldte applikationer, som indtil videre
fungerer på brønden, bruges primært til
øvelser med korrekte – og forkerte – svarmuligheder.
Til forskellige læringsstile
Gitte Molbæk er dog slet ikke i tvivl om,
at dette kun er en spæd begyndelse for
brøndens anvendelsesmuligheder.
– Jeg tror, vi om to år griner, når vi ser
tilbage på, hvad vi laver i dag. Vi skal jo
til at lære at tænke IT på en hel ny måde,
siger den pædagogiske IT-vejleder, som
Lise, 8.b, Møllevangskolen
ser Vidensbrøndens store styrke i koblingen
af IT-læring med fysisk bevægelse,
men også i muligheden for samarbejde
omkring både udvikling af spil og deltagelse
i dem.
– Vi er først lige begyndt, men der er
masser af muligheder i Vidensbrønden.
De elever, der lærer bedst ved at gøre noget
aktivt, får rigtig meget ud af den, og
de bogligt dygtige bliver udfordret ved
for eksempel at udvikle nye spil, siger
>>
Vidensbrønden er en 12 kvadratmeter stor
glasflade i gulvet. Under glasfladen er
et tre meter dybt hul, hvor fire kraftige
projektorer laver en sammenhængende
projektion op på glaspladen nedefra.
Sammen med projektorerne er der anbragt
fire webkameraer, der kan spore bevægelser
på pladen.
Jeg synes, det er en rigtig god opfindelse.
Det er sjovere på gulvet – og så bruger man
kroppen. Man lærer noget andet og på en
anden måde. Man får mere lyst til at lære
>>
Anne Sophie, 8.b, Møllevangskolen
Det er ikke lærernes tanker, men elevernes
ideer, der fremmer den gode IT-udvikling,
mener pædagogisk IT-vejleder på
Møllevangskolen, Gitte Molbæk.
Gitte Molbæk begejstret og fremhæver
mulighederne for at tilgodese elevernes
forskellige læringsstile.
– Men drivkraften ligger ikke i lærernes
ideer. Udviklingsmulighederne er der,
hvor eleverne siger: ”Jamen, ku’ man ikke
...?” Det er der, vi skal tage fat. Sammen
med eleverne, siger Gitte Molbæk.
Læs mere om Vidensbrønden på:
www.moellevang-skole.dk
SKOLEN i Århus
SKOLEN 1 · 2008 7

CFU
Faglig sparring, der kan gøre en forskel
Konsulenterne på CFU tilbyder ikke alene råd
og vejledning omkring læremidler, men også
faglige besøg, rejseholdsopgaver,
hjælp til årsplanen og meget andet
Af Lotte Svane Strange Petersen
Bliv opdateret med de nyeste prøveregler. Få faglig sparring sammen med
dit fagteam. Eller sæt gang i et udviklingsområde på din skole med et
besøg af et pædagogisk rejsehold. De faglige konsulenter på Center for
Undervisningsmidler (CFU) kan bruges til meget andet end opdateret
viden om læremidler.
Også proces- og udviklingskonsulenter
De fl este konsulenter på CFU sidder med konkrete fag som arbejdsområde,
men fl ere ere af centrets 14 14 konsulenter arbejder med forskellige
udviklingsprocesser og dimensioner i i undervisningen inden for områder
som dansk dansk som andetsprog, andetsprog, medier, IT, IT, skolebyggeri, evaluering og og elevplaner.
Tidligere var konsulentydelserne primært knyttet til samlingerne, men
inden for de sidste år er der lavet en del nye, opsøgende tiltag ude på
skolerne.
Det fortæller kursusadministrator og tillidsmand Carsten E. Jensen,
der blandt andet peger på, at CFU har sammensat fem såkaldte rejsehold
inden for læsning, mål & evaluering, elevplaner, matematik og naturfag.
Inden for disse områder kan skolerne rekvirere et gratis besøg med en eller
fl ere konsulenter, som i fællesskab med skolen kan tilrettelægge et konkret
udviklingsforløb.
Praksisnært og målrettet brugeren
En netop afsluttet brugerundersøgelse af CFU’s ydelser viser, at blandt de,
der benytter CFU’s konsulenttjeneste, er tilfredsheden stor. Det skyldes
ifølge Carsten E. Jensen, at konsulenterne sætter sig grundigt ind i de
enkelte problemstillinger, hvad enten det er en individuel henvendelse
pr. mail, et møde med en faggruppe eller en længere arbejdsproces på en
skole.
– Vi er gode til at diagnosticere faglige problemstillinger og til at være
tæt på praksis. Både når vi vejleder her på centret, men også når vi tager
ud på skoler og designer forløb, der matcher den konkrete skole fra ledelse
til medarbejder, refl ekterer Carsten E. Jensen.
VIA Center for Undervisningsmidler, Skanderborg
Vesterskovvej 4 · 8660 Skanderborg
www.cfu-aarhus.dk
Tlf.: 8793 3933 · man-tors: 9-15 · fre: 9-14
e-mail: cfu-aarhus@viauc.dk
Konsulenternes bedste tip
www.sproget.dk
Hjemmeside med ordbøger, opslagsværker,
sprogquizzer, lege, ordmuseum
og alskens andet sprogligt
guf.
V/ Dansk Sprognævn og Det Danske
Sprog- og Litteraturselskab
Konference: Interkulturel undervisning
– med fokus på sprog, kultur og samfundsforhold.
Helnan Marselis Hotel den 26. marts 2008.
Download folder på www.cfu-aarhus.dk
Indskolingen
– En vifte af muligheder
Nye ideer, initiativer og de bedste
læringsmiljøer for tidens børn.
Konference den 23. og 24. april
2008.
Download folder på
www.cfu-aarhus.dk
Du kan bruge CFU’s konsulentteam til:
• Faglig og pædagogisk rådgivning
og vejledning
• Rådgivning omkring læremidler
• Inspiration til din undervisning
• Planlægning af kurser
• Inspirationseftermiddage om bl.a. årsplaner
• Rekvirerede skoleudviklingsopgaver
– herunder rejseholdsopgaver
• Fagteammøder i Informativ afdeling
• Information om prøver og regler
• ... at navigere i kaos
Find mailadresser og telefonnumre
på konsulenterne på www.cfu-aarhus.dk
Her kan du også søge og bestille
undervisningsmaterialer online.
8 SKOLEN 1 · 2008

Fireogtyve A4 sider, som de færreste (endnu) har læst, selvom den fremtidige konsekvens
for lærere, pædagoger og ikke mindst århusianske forældre og børn
er til at få øje på. SKOLEN kigger nærmere på Børn og Unges udviklingsplan
Af Martin Lauritzen
En masterplan for århusianske
børn og unge
Byrådet i Århus vedtog i 2006 at samle undervisning, børnepasning
og fritidsaktiviteter i en stor magistrat, Børn og Unge. Bag
beslutningen lå blandt andet et politisk ønske om at tilgodese
en helhedstænkning i forhold til børn og unge.
Helhed og den røde tråd er derfor vigtige ord i den udviklingsplan,
som skal bidrage til, at magistrats-sammenlægningen
bliver en succes, og at koordineringen af det tværfaglige arbejde
i organisationen lykkes.
En god by for alle
Udviklingsplanen spiller sammen med Århus Kommunes visioner
(En god by for alle og En by i bevægelse). Børn og Unges
bidrag er at ”medvirke til, at byens børn og unge – både mens
de er børn og unge, og når de bliver voksne – aktivt vil medvirke
til at gøre Århus til en god by for alle og en by i bevægelse. ”
Børn og Unges underliggende visioner er at udvikle:
• glade, sunde børn og unge med selvværd,
• personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som
har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens
udfordringer,
• børn og unge, der oplever medborgerskab – og bruger det.
Alle har et ansvar
Udviklingsplanen understreger, at det er forældrene, der har ansvaret
for deres børn og unge, men alle de professionelle medarbejdere
omkring børnene og deres familier er ”med til at gøre
en forskel.”
– Alle har et ansvar for læring og udvikling inden for de faglige,
personlige, sociale og kulturelle kompetencer, hedder det
i planen, som fremhæver, at alle medarbejdere skal have
et højt ambitionsniveau på alle børns vegne, og børn
Indblik: Udviklingsplan for Børn og Label Unge
skal behandles forskelligt for at give dem lige muligheder. Der
skal samtidig stilles krav til forældre om at tage ansvar for deres
børns udvikling.
Ni strategier
For at gennemføre visioner og mål opstiller udviklingsplanen ni
strategier med hver sin egen konkrete arbejdsplan:
1. Læring og udvikling
2. Trivsel og sundhed
3. Rummelighed
4. Forældresamarbejde og –samspil
5. Ledelse
6. Personale
7. Organisering
8. Drift
9. Kommunikation
I eksempelvis strategien om læring og udvikling forventes det,
at medarbejderne på tværs af Børn og Unge udvikler en fælles
forståelse af begrebet læring.
– Denne fælles forståelse af læring indebærer, at der i indsatsen
for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på
faglig, personlig, social og kulturel dannelse – det vil sige på det
hele menneske, lyder det i beskrivelsen af strategien.
Her understreges det samtidig, at alle har en fælles forståelse
af, hvilke sproglige kompetencer et barn skal have på forskellige
udviklings- og alderstrin.
Derfor er der opstillet en række læringsmål og indikatorer for
børn på 9-14 måneder, det 3-årige og det 6-årige barn. (se side
10) De afprøves netop nu i en række dagtilbud. Herefter skal
der udarbejdes lignende for skoleområdet.
SKOLEN 1 · 2008 9

Label Indblik: Udviklingsplan for Børn og Unge
Status for Brian, Ahmed og Silke
En væsentlig konsekvens af udviklingsplanen er, at lærere, pædagoger
og forældre fremover skal gennemføre såkaldte status- og udviklingssamtaler
om alle børn og unge fra 0-18 år
Af Martin Lauritzen
Forældre i Århus Kommune skal som minimum deltage i seks
samtaler fra barnet starter i et dagtilbud, til det fylder 18 år. Formålet
er at sikre en systematisk opfølgning omkring alle børn og
unges trivsel, læring og udvikling.
Temaer
Ved status- og udviklingssamtalerne danner medarbejderens
vurdering af barnet grundlag for samtalen med forældrene. Vurderingen
tager afsæt i 6 temaer:
1. Den alsidige personlige udvikling.
2. De sociale kompetencer.
3. De sproglige kompetencer.
4. De kropslige og bevægelsesmæssige kompetencer.
5. Natur og naturfænomener.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier.
Læringsmål og indikatorer
For de seks temaer er der på nuværende tidspunkt udarbejdet
Pædagogiske læringsmål
Sproglig udvikling
et fælles grundlag for samtalerne om børn i 0-6 års alderen. Det
består af en række læ ringsmål og indikatorer.
Bag målene ligger en læringsforståelse, som blandt andet bygger
på at børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer og
har forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære på.
Det forudsættes som pædagogiske princip, at medarbejderne
altid møder barnet anerkendende og med
”et fokus på barnets styrker,
dets potentialer og nærmeste
udviklingszo ne.”
Mål og indikatorer er ifølge
Børn og Unge udviklet i samarbejde
med fagfolk og skulle
danne et anerkendt grundlag
for vurderingen af børn og
unge.
Indikatorer
Barnet har indfriet målet, når han/hun:
1. Barnet har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd. • gengiver en fortælling eller en hændelse,
• anvender overbegreber som f.eks. møbler, frugt og mennesker,
• anvender forholdsord rigtigt.
2. Barnet forstår og bruger sproget situationsuafhængigt. • kan svare relevant på hvordan, hvorfor, hvem og hvad spørgsmål,
• kan samtale om noget som er sket, og det som skal ske,
• sætter ord på indtryk, forestillinger og fantasier.
3. Barnet behersker normerne for adækvat kommunikation. • forstår de sproglige spilleregler; hvordan man bliver en del af en samtale,
• kan aflæse mimik og kropssprog
• sætter ord på følelser, behov, tanker og ideer,
• anvender sproget til problem- og konfliktløsninger,
• viser interesse og begyndende kompetence i forhold til IT og anden
teknologisk kommunikation.
4. Barnet viser interesse for og eksperimenterer med skriftspro get. • legeskriver og legelæser,
• kender forskel på tal og bogstaver,
• lytter til og deltager i dialog om historier.
• læser ordbilleder, eget navn og navne på nære personer samt logoer skriver
småord, eget navn og ord for nogen eller noget, det er opta get af.
5. Barnet er sprogligt opmærksomt. • finder på rim og remser,
• leger, pjatter og eksperimenterer med sproget,
• kan høre den første lyd i talte ord,
• skelner mellem dansk og andet sprog.
Der er opstillet i alt 22 læringsmål og 84 indikatorer for børn i 6 års – alderen. Herover mål og indikatorer for børns sproglige udvikling
i tiden omkring skolestart.
10 SKOLEN 1 · 2008

– Udviklingsplanen påstår at lægge op til debat, men den giver selv svarene på forhånd.
Og svarene er entydige, mener lærer i de pædagogiske fag på Århus Lærerseminarium,
Steen Simonsen
Et teknokratisk styringsredskab
Af Martin Lauritzen
–Ved en hurtig gennemlæsning ligner det et oplæg til dialog
om, hvordan vi gør det bedste for børn og unge i Århus Kommune.
Men når du nærlæser udviklingsplanen, viser den sig som
et forsøg på at skabe et styringsredskab, som reducerer menneskeligt
samvær til noget, der kan styres af teknokrater.
Sådan lyder dommen over udviklingsplanen fra Steen Simonsen,
som uddyber:
– Udviklingsplanen indeholder en masse positive ord og visioner
om sunde børn, trivsel, at børn lærer noget og forstår de
sammenhænge, de indgår i. Men der lægges ikke op til en saglig
og demokratisk debat. Der bliver fremlagt en række forståelser
i entydige sammenhænge, som faktisk ikke fi ndes. De påståede
sammenhænge kommer derfor til at give et fejlagtigt grundlag
for en styringsplan, og de gode og fornuftige ting bliver til et
totalitært forsøg på at styre det enkelte menneske.
Der fi ndes ikke én fælles læringsforståelse
Et af de områder, som Steen Simonsen især kritiserer, fi nder
man inden for beskrivelsen af de såkaldte statussamtaler mellem
>>
Indblik: Udviklingsplan for Børn og Label Unge
Udviklingsplanen er ikke noget specielt
for Århus Kommune. Det er en worldwide tendens,
at det offentlige går ind og vil bestemme alt
ud fra økonomiske nytte-betragtninger
– man skal kunne måle og vurdere effekten.
forældre og pædagoger eller lærere. Samtalerne skal fi nde sted
på baggrund af nogle allerede opstillede læringsmål inden for 9
forskellige temaer. Et af disse er Læring og udvikling. Her hedder
det, at ”vi vil udvikle og implementere en fælles læringsforståelse
som en forpligtende ramme for alle medarbejdere i arbejde
med børnene og de unge”.
Det er helt fatalt, mener Steen Simonsen.
– Den læringsforståelse fi ndes ikke. Der fi ndes en mangfoldighed
af forståelser. Man kan søge efter et fælles grundlag for
større indsigt i læringsforståelser. Det kan aldrig ende i en proces
og da slet ikke – som i udviklingsplanen – opbygges på bag-
grund af en ønsket effekt. Hvordan vil man i øvrigt kontrollere
den fælles læringsforståelse?
Modstridende ønsker
Steen Simonsen er enig i en række betragtninger over menneskelige
eksistensvilkår, som udviklingsplanen lægger for dagen.
– Det er fornuftigt med en sammenhængende indsats på
tværs af faggrupperne. Der er god mening i, at pædagoger og
lærere mødes og diskuterer, hvordan børns læring og dannelse
støttes bedst muligt. Men der f.eks. en direkte modstrid mellem,
at man fremhæver, at børn lærer på alle tidspunkter – altså
at læring er ustyrlig – og så senere påstår, at læring og udvikling
forudsætter måling og vurdering af indsatsen.
Udviklingsplanens mange modsætninger vil for alvor vise sig,
når de skal gennemføres i praksis, vurderer Steen Simonsen:
– De kommer til at ride lærere og pædagoger som en mare.
De får på puklen over alt det, som ikke kan lade sig gøre.
Steen Simonsen: Det er at gøre vold mod den menneskelige
udvikling at forsøge at indpasse den i entydige sammenhænge.
Den menneskelige udvikling lader sig ikke styre.
SKOLEN 1 · 2008 11

Label Indblik: Udviklingsplan for Børn og Unge
Barne- og voksenperspektiver
danser med hinanden
Inger Thyrre Sørensen, Pædagogisk chef i Videncenter for pædagogisk udvikling,
har været en central skikkelse i udarbejdelse af udviklingsplanen.
SKOLEN bad hende svare på 4 hurtige spørgsmål
Af Martin Lauritzen
Hvad anser du for en central vision med udviklingsplanen?
– Helhed og sammenhæng i et 0-18 års perspektiv ikke alene
strukturelt, men også indholdsmæssigt. Ser man f.eks. på det
fælles indsatsområde sprog og læsning, så er der for første gang
ved at blive skabt en fælles tilgang til dette område
for alle medarbejdere. Der skal være sammenhæng
i indsatser, så vuggestuepædagogen ved, at
hendes indsats i forhold det 2,5 år gamle barns
sprogforståelse er afgørende for barnets mulighed
for senere at få en ungdomsuddannelse. Det
tydeliggør betydningen af den pædagogiske indsats
og stiller arbejdet på hele 0-18 års området i
et nyt og klarere lys.
Hvordan ser en århusianer født i dag ud om
18 år, hvis udviklingsplanen kommer til at
fungere optimalt?
– Det er en ung, der har udnyttet og fået betingelser
til at udvikle sine potentialer – personligt,
fagligt, socialt og kulturelt. Hun er i stand til at
indgå i mangfoldige fællesskaber som både den,
der tager ledelse, og den, der giver følgeskab.
Hun vil have en realistisk og god selvværdsfølelse
og kunne reflektere over egen rolle og status.
Hendes følelser og intellekt går hånd i hånd – og
sidst men ikke mindst kan hun finde en plads
i den mangfoldighed af muligheder, der er for
samfundsmæssig deltagelse og uddannelse.
På hvilke områder kommer lærerne især til at mærke udviklingsplanen?
– Der arbejdes i diverse udviklingsgrupper med et koncept for
status- udviklingssamtaler som skal afløse skole/hjem samtaler
i 3., 6. og 8. klasse. Disse vil bygge på elevplanerne, men suppleres
således at samtalen drejer sig om ”det hele barn”.
Det nye bliver således, at der udover de faglige mål også bliver
Inger Thyrre Sørensen:
Udviklingsplanen tager
afstand fra en instrumentel
tilgang til læring og en
misforstået
selvforvaltningspædagogik.
fokus på læringsmål og indikatorer for de personlige, sociale og
kulturelle kompetencer – set i et bredere perspektiv i forhold til
kammerater og aktiviteter i fritiden.
Lærerne vil mærke ændringer såvel via skolens lokale udviklingsplan
som med hele dannelsen af Børn og
Unge. Den fælles retning indebærer, at faggrupperne
blander sig i hinandens metodevalg,
at alle udvikler et fokus på at komplementere
hinanden med det mål at optimere børn og
unges trivsel og læring.
ÅLF kritiserer blandt andet udviklingsplanen
for at basere sig på et ensrettet menneskesyn.
Hvad siger du til kritikken?
– For os er det ikke et ensrettet menneskesyn
at sætte barnet i centrum og sikre, at der arbejdes
med afsæt i hele barnets udvikling, at
alle har høje ambitioner på alle børn og unges
vegne, at der skal sikres deltagelsesbaner for alle
i praksisfællesskaber, og at børnene mødes med
udgangspunkt i deres forskellige læringsstile.
Menneskesynet i udviklingsplanen bygger
på, at børn og unge er aktører i deres egen læring
og dermed er de meddefinerende i forhold
til egne læringsmål.
Der er tale om et stærkt barne- og ungeperspektiv,
som er knyttet til et veldefineret voksenperspektiv.
Det vil sige, at de voksne står ved, at de har intentioner
og mål på barnets vegne. Ved et af vores møder udtrykte
en leder det således: ”Barne- og voksenperspektiver danser med
hinanden”. Det giver i stor grad mulighed for mangfoldighed i
undervisning og øvrig pædagogisk praksis.
Læs hele udviklingsplanen, mål og indikatorer, kritikken mm.
på www.aalf.dk (Mit job >> Pædagogik >> Børn og Unges udviklingsplan)
12 SKOLEN 1 · 2008

Don Ø som undervisningsminister
– så vinder vi Pisa!
Don Ø ved, at rammerne skal være i orden, før en maksimal præstation kan opnås.
Han er derfor oplagt som Bertel Haarders efterfølger.
Af Kåre Sørensen, Beder Skole og medlem af styrelsen i Århus Lærerforening
Hele 56 lande kæmper om at blive Pisamestre.
Ved de seneste mesterskaber opnåede
Danmark faktisk fi ne placeringer, i
forhold til de træningsvilkår eleverne har,
og mit bud er, at Don Ø vil kunne føre
os helt til tops.
De 4500 elever, der udtages til ”testlandsholdet”,
har ikke optimale træningsbetingelser,
og her vil Don Ø selvfølgelig
sætte ind med det samme. Han
ved, at man kun kan præstere, som man
har øvet og, at man derfor må øve, som
man vil præstere. Don Ø er klar over, at
han selv må gøre sit, før ”spillerne kan
præstere på banen”. Alt omkring ”elever/
SKOLEN 1 · 2008
spillere og lærere/ledere” skal være i top,
før man kan drømme om, eller forlange,
præstationer i verdensklasse og Pisa-pokal
til Danmark.
Med Don Ø som undervisningsminister
får lærerne og børnehaveklasselederne
en ”landstræner”, der selv tør tage ansvaret
for den præstation, der udføres. Don
Ø vil have øje for, at der må trænes i den
kampform, som mesterskaberne afvikles
i og, at spillerne/eleverne derfor nødvendigvis
må have en del kamplignende træningstests
op til mesterskaberne.
Don Ø vil vide, at når der er behov for
fl ere/bedre træningsfaciliteter/materialer/
Hvis det står til Kåre Sørensen,
Beder Skole, bliver det ikke længere
Bertel Haarder, der slapper af på
gelænderet i Undervisningsministeriet.
Skolepolitik i ÅLF
redskaber, f.eks. IT-rygsække, så køber vi
dem. Når der er behov for mere tid at
træne i, så køber vi mulighed for det. Er
der behov for fl ere assisterende trænere/
lærere/børnehaveklasseledere, og skal de
være bedre uddannede, så investerer vi
også i det.
Don Ø vil fokusere på, at han, som
moderne leder, må have tillid til, og være
i ægte dialog med, trænere/lærere/børnehaveklasseledere
og spillere/elever. Kun
derved kan han konstant have fod på,
hvor, og med hvad, han kan gøre sin positive
indfl ydelse gældende omkring præstationerne
på kamppladsen/i skolerne.
Don Ø vil oplyse om, at Danmark er
oppe mod nationer, hvis hold ikke nødvendigvis
følger de samme kriterier når
landsholdet/testpersonerne udtages til
Pisa, og Don Ø vil medtænke, at nogle
lande har ”hjemmebanefordel” vedrørende
en del af de emner, der testes i.
Ovenstående er blot et forsøg på at
sammenligne med den massive investering,
der danner baggrunden for de fl otte
internationale fodboldresultater, som
FCK m.fl . har præsteret i et, for dem,
usædvanligt hårdt game.
Heroverfor står den danske regerings
erklærede mål om, at den danske folkeskole
skal være verdens bedste – uden at
ville investere dét, der reelt skal til, for at
nå målet.
Konklusionen på ovenstående kan derfor
kun være, at Don Ø må blive næste
undervisningsminister.
At en folkeskole i verdensklasse så er
meget mere end blot at toppe Pisa! Tjah
– mon ikke også Don Ø ved det?
13

Skolepolitik i ÅLF
Venstres skole- og uddannelsesordfører var inviteret. De konservatives og Socialdemokratiets
ligeså. Og også Dansk Folkepartis. Men bemærkelsesværdigt nok repræsenterede de
tre fremmødte Christiansborgpolitikere på Århus Lærerforenings årlige tillidsmandskursus
kun partier, som ikke har indflydelse på skolepolitikken i dagens Danmark
Skoleeksempler på enighed
I 2020 tænker de nyuddannede
lærere ikke længere på, hvordan
de hurtigst muligt kan komme
ud af skolen igen, men på, hvor
fedt det er, at de skal være i
lærerfaget i mindst 40 år mere ...
Uddannelsesordfører for SF
Pernille Vigsø Bakke
om SF’s visioner for Folkeskolen 2020
Af Lotte Svane Strange Petersen
I et stort kursuslokale på konferencecentret
Skarrildhus er 105 århusianske
tillidsrepræsentanter og- suppleanter
bænket på syv lige rækker. Foran dem
sidder Marianne Jelved fra Det Radikale
Venstre, Pernille Vigsø Bakke fra Socialistisk
Folkeparti og den nyvalgte Johanne
Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, som
alle har taget turen til Århus Lærerforenings
årlige tillidsmandskursus på den
midtjyske kursusejendom. Formålet er
Vi skal have et opgør med
testhelvedet. Med at der sidder
nogen på Christiansborg
og bestemmer, lige præcis,
hvad der skal testes i rundt
omkring i klasselokalerne.
Uddannelsesordfører for Enhedslisten
Johanne Schmidt-Nielsen
en fælles skoledebat med udgangspunkt i
visionerne for folkeskolen år 2020.
Enige og bekymrede
En egentlig ophedet diskussion bliver det
imidlertid aldrig til. Dertil er de tre politikere
alt for samstemmende om langt
de fleste af dagsordenens skolerelevante
emner.
Trætheden over PISA og et misforstået
rummelighedsbegreb er de tre politikere
Det rager mig en høstblomst om min dreng på 10 år kan læse
lige så godt som en 10-årig i Portugal. Det, der interesserer
mig, er, om han stadig har lyst til at lære, når han er 18, om
han er en engageret samfundsborger, når han er 40,
og om han kan se tilbage på et godt liv, når han er 80.
Far til en dreng i folkeskolen om PISA-sammenligningerne
Uanset Bertel Haarder, nationale
test og elevplaner, skal I insistere
på, at det er jer, der har
ansvaret for undervisningen.
Uddannelsesordfører for Radikale Venstre
Marianne Jelved
ikke spor uenige om. Og heller ikke aversionen
mod nationale test, elevplaner,
kontrol, centralisering, bureaukratisering
og manglen på tillid kan skabe verbal
splid.
I det hele taget afspejler både de indledende
partipolitiske oplæg og den efterfølgende
debat en forventelig fælles,
men dyb frustration over regeringen og
samfundsudviklingen i almindelighed og
over skolens situation i særdeleshed ...
14 SKOLEN 1 · 2008

–Jeg synes ikke, en kommune kan være
bekendt at have en skole, der er så nedslidt
som Nordgårdsskolen. De omgivelser
er ikke befordrende for undervisning!
Marianne Jelved lod ved tillidsmandsdebatten
på Skarrildhus ingen tvivl om
sin holdning i sagen om den omstridte
lukning af skolen i Gellerup.
– Jeg har én gang besøgt Nordgårdsskolen,
fortalte den radikale uddannel-
Mange videnskabsfolk har været fremme
i forbindelse med de nyeste PISA-resultater
og gøre opmærksom på, at PISAresultater
ikke kan bruges til ret meget.
Det pegede Pernille Vigsø Bakke ved TRdebatten
på og sagde:
– Der er mange kloge videnskabsfolk,
der op til, at de nye PISA-resultater skulle
komme, har været ude og sige, at man
kan læse PISA som Fanden læser biblen.
Og at man kan bruge PISA som det, det
er, nemlig en måling på nogle ganske,
SKOLEN 1 · 2008
Jelved: God gerning
at lukke Nordgårdsskolen
sesordfører med et langt blik på de århusianske
tillidsrepræsentanter.
– Og jeg vil sige: Det er en god gerning
at lukke den!
Lav nye skoledistrikter
Men en lukning bør ifølge Marianne Jelved
følges op af ændrede skoledistrikter
som en mulig vej væk fra ghettoskolerne.
– Man burde give kommunerne fem
”PISA kan læses,
som Fanden læser biblen”
ganske få parametre, som endda er behæftet
med stor usikkerhed.
Ligegyldig sammenligning
SF-ordførerens egen holdning til de sammenlignende
PISA-undersøgelser blev
slået fast gennem en anekdote fra et arrangement,
hun for nylig havde været til.
Diskussionen havde handlet om PISA og
test, og Pernille Vigsø Bakke fortalte, at
en far havde sagt:
– Det rager mig en høstblomst om
Skolepolitik i ÅLF
år til at ændre skoledistrikterne for at få
nogle distrikter med blandede socioøkonomiske
grupper. Og så levere anlægskronerne,
hvis det betyder, at nye skoler
skal bygges og gamle skoler skal bruges til
noget andet, sagde den tidligere skolelærer
og påpegede:
– For det er trods alt noget, vi ved, der
virker kvalitativt på indlæringen.
min dreng på 10 år kan læse lige så godt
som en 10-årig i Portugal. Det, der interesserer
mig, er, om han stadig har lyst
til at lære, når han er 18, om han er en
engageret samfundsborger, når han er 40,
og om han kan se tilbage på et godt liv,
når han er 80.
– Og det synes jeg, var supergodt sagt,
afrundede uddannelsesordføreren fra SF.
15

Århus Lærerforening
De sværeste og mest spændende
forhandlinger nogen sinde
Af Flemming Pedersen, Kragelundskolen, og medlem af styrelsen i ÅLF
Styrelsen: Overenskomstforhandlingerne
står for døren. Forhandlingerne går
her i begyndelsen af det nye år ind i den
afgørende fase. Derfor har OK 08 været
et af punkterne på de seneste styrelsesmøder.
DLF´s hovedkrav er mere i løn og en
ny arbejdstidsaftale. For at vi kan opnå
et godt resultat, er det afgørende, at hele
foreningen står sammen om de krav, vi
har lagt frem. På lærerværelserne og i faglig
klub, blandt TR og styrelse, skal de
temaer diskuteres, der kommer frem i
løbet af forhandlingerne.
Styrelsens OK arbejdsgruppe
består af:
Tove Borch (OK ansvarlig)
Søren Jordhøj Aakjær
Jens Holm Møller
Traditionen tro bliver netop disse OKforhandlinger
dømt som de sværeste og
mest spændende nogen sinde. Det er givet
vis også rigtigt denne gang. Den offentlige
sektor har nogle store udfordringer, som et
godt OK-resultat kan være med til at løse.
I folkeskolen skal vi have sikret den
kvalifi cerede arbejdskraft og styrket fagligheden.
Et OK-resultat med højere
løn og en ny arbejdstidsaftale vil være et
skridt på vejen. Folkeskolen skal være en
attraktiv arbejdsplads, som både kan tiltrække
nye og fastholde nuværende medarbejdere.
Jeg tror på, at vi i DLF har den styrke,
der skal til for at opnå et godt resultat. I
styrelsen har vi udpeget en OK-ansvarlig
og en OK-arbejdsgruppe, som skal være
tovholdere for de aktiviteter, der bliver
sat i søen i løbet af foråret.
DLF har indkaldt alle TR til regionale
møder. I Århus var mødet den 17.
januar. Møderne vil være grundlaget for
det videre arbejde i foreningen og ude på
skolerne.
Jeg vil opfordre alle til at tage del i diskussionen,
og tage stilling, til de forslag,
der kommer. Vi skal have et OK-resultat,
der gør vores hverdag bedre.
Du kan følge med i overenskomstforhandlingerne
via link på vores hjemmeside
www.aalf.dk. Her kan du også
tilmelde dig nyheder på SMS eller mail,
når der er nyt om forhandlingerne.
Julefrokost med gymnastikdamen Berta
Af Viggo Østergaard, Fraktion 4’s arbejdsgruppe
Fraktion 4: Pensionister og efterlønnere
i ÅLF holdt i december 2007 sin traditionelle
julefrokost med deltagelse af knap
60 gæster.
– Menuen med fi sk, and m. rodfrugter
og ost var en vældig populær menu
endnu engang.
Efter et par julesange læste Sven Locht
en julehistorie af Stephen Leacock: Hoodoo
McFiggens jul. En fortælling med
bid og humor.
Da vi havde fået kaffe, fi k vi besøg af
gymnastikdamen Berta, som både fi k os
fysisk op af stolene til gymnastiske bevægelser
og belærte os om, hvordan vi
skulle spise sundt! Hun sang og spillede,
Flemming Pedersen
så det var en fornøjelse. Et trylleri med et
”ulækkert” lommetørklæde og en levende
rotte, der fra en gryde med ild i, pludselig
kravlede op på damens arm. Øvelser
på en enhjulet cykel kunne få folk til at
grine, cykle på den kunne hun også.
Vi fi k et godt grin til at tage fat på julemåneden.
Tak til May-Britt Drews.
På www.aalf.dk (>> Særligt for pensionister)
kan du læse mere om Fraktion 4
– blandet andet, at der virkelig var noget
at grine af, da sognepræst Anders Bonde
var gæst ved Fraktion 4’s arrangement i
november 2007.
16 SKOLEN 1 · 2008

Overskud
til mere?
Vil du:
• Bringe din viden og din
erfaring i spil?
• Støtte et menneske i at
gennemføre en vigtig
uddannelse?
• Gøre et stykke frivilligt
arbejde?
• Indgå i netværk med andre
mentorer?
Vil du være mentor?
… eller vide mere?
… så kontakt
Århus Social- og
Sundhedsskole på
tlf. 8741 2626
En mentor er en person, der har lyst og
overskud til at gøre en ulønnet frivillig
indsats for et andet menneske. Som
mentor støtter du en elev på Århus
Social- og Sundhedsskole til at
gennemføre sin uddannelse.
Alle med lyst og interesse kan være som
mentor for en elev på Århus Social- og
Sundhedsskole.
Olof Palmes Allé 35
8200 Århus N
Tlf: 8741 2626
www.sosuaarhus.dk
sosu@adm.sosuaarhus.dk
>>
2. oktober 2007: Lærer og TR på Frydenlundskolen,
Torry Andersen, var den
heldige vinder af første præmien i ÅLF’s
lotteri d. 2. oktober i Grønnegade forud
for velfærdsdemonstra tionen. Præmien
var en lagkage:
– Kagen blev spist på vores Faglig Klubmøde
tirsdag d. 4. december. Indholdet
på mødet var om vores skolelukning og
deraf er teksten på lagkagen ”farvelfærd”,
oplyser Torry Andersen.
Flemming Brock, Hasle Skole, vandt
tredjepræmien – en ’fl ottenheimerdag’
med familien hos pølsevogn på Rådhuspladsen
formedelst 150 kr.
– På kanten af det nye år indløste jeg
den og fi k en forsmag på fremtiden, når
jeg som ”93’er” bliver pensionist og skal
invitere min familie ud at spise. Vi siger
tak for hotdoggen. Hvis vi skulle have
haft drikkevarer til, måtte vi have taget
hul på tillægspensionen, fortæller Flemming
Brock.
LIC Hovedside Forside NetShop | Login | Bliv NetShop Bruger | Din Profil | Handelsbetingelser & Hjælp | Tilbud
Varekategorier
Isenkram
El-apparater
Bolig & Lamper
Radio, TV & Data
Personlig Pleje
Have, Sport &
Fritid
Tøj & Tasker
Børnenes Verden
Vin & Tilbehør
Gaveideer
Galleri AALF: Fra 1. februar udstiller
Helle Mølgaard sine kvinde- og fugleinspirerede
malerier i ÅLF’s lokaler i
Grønnegade 80. Billedkunsten har været
et gennemgående tema både i og sideløbende
med Helle Mølgaards 10-årige
lærerliv på Elsted Skole, hvorfra hun p.t.
har orlov for at kunne hellige sig maleriet
helt.
D. 15. og 16. marts er der åbne døre i
hendes værksted Jordbrovej 16, kld. (v/
Stjernepladsen), Århus N. Se mere på
www.hellemoelgaard.dk
>>
Køb alle dine favoritter på LIC NetShop
Nu kan du i ro og mag sidde og handle alle dine favoritter
hjemmefra. LIC Netshop er åben 24 timer i døgnet
- så du kan handle lige når det passer dig. Kun 29,- kr i
forsendelsesgebyr - uanset størrelse og mængde.
Ingen brug af kreditkort - du betaler blot via din månedlige
LIC-regning.Nemt og overskueligt!
Gå ind på www.LIC.dk og klik på ”Netshop”!
Århus Lærerforening
SKOLEN 1 · 2008 17
>>

Spørg konsulenterne
Gregers Marie Færk Poul Keller
Borup Jensen
– En kollega er blevet truet af en elev i
7. klasse. Han kaldte hende en fucking
luder, slog ud efter hende med sin mobiltelefon,
mens han råbte: ”Jeg ringer
sgu efter mine venner! Jeg ved hvor I bor!
Det bliver værst for jer!”
Ordene lød i telefonen. Det var en sikkerhedsrepræsentant
(SR), der ringede til
Århus Lærerforening. Hun fortsatte:
– Jeg kom tilfældigvis forbi, da hun
grædende var på vej ned på kontoret –
så jeg har lige siddet og snakket lidt med
hende sammen med lederen.
– Hun sidder stadig på kontoret og
sunder sig lidt. Hvordan er det lige, vi
gør? Vi har ikke været ude for det før.
Mit svar lød:
– I sådan en situation er det vigtigste lige
nu:
• at I få talt med hende – og får lyttet til
hendes oplevelse.
• at I signalerer, at I tager situationen alvorligt
og forstår den krise, hun er i,
og, at hun ikke skal bekymre sig om
klassen og eleven; den er der andre, der
tager sig af.
• at I forklarer, at hun nu skal kære sig
om sig selv – at det er jeres vurdering,
at hun i så voldsom en situation skal
have professionel hjælp – og at lederen
derfor sikrer henvisning til krisepsykolog.
• at hun derfor må forvente at blive ringet
op af en psykolog inden for det
kommende døgn – forventeligt allerede
i dag.
• at anbefale hende at søge læge – og I
bør orientere hende om, at ”der er noget
papirarbejde”, der skal klares, men
at det sørger I for i første omgang.
Fucking luder
– Du bør informere hende om, at du
orienterer ÅLF om hændelsen, at du går
ud fra, at hun ikke har noget imod det,
og at hun skal forvente at få et brev fra
foreningen.
Sørg for at få afklaret, om hun er klar
til at tage hjem alene, om der er nogen
hjemme, eller om der er nogen hun gerne
vil tale med forinden – eller vil bede jer
om at orientere.
Det er også vigtigt, at I sammen får
vurderet, om der skal foretages politianmeldelse
i sagen.
GBR
• Århus Kommune har besluttet en nul-tolerancepolitik over for overgreb mod
ansatte.
• Alle overgreb (vold og trusler samt nedværdigende behandling) af ansatte skal
registreres centralt af skolelederen.
• Alle overgreb skal anmeldes som arbejdsskade (ulykke) af skolelederen.
• Overgreb mod ansatte bør anmeldes til politi.
• Som udgangspunkt er det skadeslidte, der anmelder et overgreb. Østjyllands Politi
accepterer, at en leder anmelder på vegne af ansatte lærere og pædagoger (af
hensyn til dilemmaet i relationen lærer – elev – forældre). Skadeslidte kontaktes
efterfølende af politiet for afklaring.
• Når ÅLF bliver bekendt med et overgreb, sender foreningen et brev til pågældende
med henblik på eventuel kontakt og hjælp.
• DLF rådgiver i arbejdsskadesager.
• ÅLF anbefaler, at skolen har klare retningslinjer for, hvad der skal ske i forbindelse
med overgreb.
18 SKOLEN 1 · 2008

TILBUD
499,-
Helly Hansen
Kiel herrejakke
Farve: sort. Str. M-XXL
ta’ 3 STK
50,-
Frigodan
Dybfrost grønsagsblandinger
Tilbudene gælder d. 1 - 16.
februar, dog kun så længe
lager haves.
Der tages forbehold for udsolgte
produkter, pris-, billed- og trykfejl,samt
pris- og afgiftsændringer.
TILBUD
999,-
Miele Støvsuger S381
1800W sugeeffekt, Super Air
Clean filter.
TILBUD
599,-
Helly Hansen
Sunflake Hellytech
Dameskijakke
Farve som vist. Str. S-L
Lærernes Indkøbscentral
TILBUD
6 for
240,-
FRIT VALG
ta’ 10 STK
100,-
Nikoline Appelsin
Nikoline Appelsin Light
Faxe Kondi
Venus Lauree Côtes du
Rhone Villages 2004
Eminent og værdig
repræsentant fra Sydrhône.
Serveres ved 16-18˚C.
150 cl (excl. pant)
LIC Århus:
Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.30-18.00 Fredag: 9.30-19.00 Lørdag: 9.00-14.00
1. søndag i måneden 10.00-16.00
TILBUD
6499,-
Pepsi
Pepsi Max
Faxe Kondi Light
Delsey Trolly serie
i sort og rød
50 cm
Tilbud 299,-
(vejl.pris 599,-
/normal medl.pris 449,-)
65 cm
Tilbud 349,-
(vejl.pris 699,-
/normal medl.pris 529,-)
72 cm
Tilbud 399,-
(vejl.pris 799,-
/normal medl.pris 599,-)
Royal Øl 33 cl
Pilsner Classic 33cl
Red 33cl
Brown ale 33 cl
(excl. pant)
Zepto Znote 6025WD
1,6 GHz Intel® Core2
DUO T2330 533MHZ
1MB. 2048MB (1x2048).
DDR2 667/PC5300
SODIMM 120GB 5400rpm
SATA Harddisk
Zepto Zpro trådløst netværk
(ABGN) 300Mbit
Microsoft® Windows® Vista
Home Premium 32bit DK
+ Office Prøveudgave
SAMSUNG DVD-RW DL
Dansk tastatur layout
15,4” WSXGA 1280x800.
6 Cell batteri
TILBUD
FRA
299,-
ta’ 24 STK
59 95

B
Politik, valg, buffet og bal
Århus Lærerforening har i år valgt at
genindføre medlemsfesten i forlængelse
af generalfor samlingen, som i år foregår
på TRAIN.
Ballet åbnes med en lækker buffet og
klokken cirka 22.00 spiller bandet ”Hitmaskinen”
op til dans.
Nærmere information på plakat og
skrivelse, som er sendt ud til skolerne eller
på www.aalf.dk
Tilmelding til spisning: sker via tillidsrepræsentanten.
NB! Pensionister og efterlønnere kan tilmelde
sig ved at ringe til Århus Lærerforening
på telefon 86 13 03 88.
Prisen for en spisebillet er kr. 100.
Sidste frist for tilmelding er onsdag
den 20. februar til Århus Lærerforening,
Grønnegade 80, 2., 8000 Århus C.
INDKALDELSE TIL
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
I ÅRHUS LÆRERFORENING, DLF – KREDS 133
Generalforsamlingen afholdes
fredag den 7. marts 2008 · kl. 16.00-ca. kl. 20.00
på TRAIN · Toldbodgade 6 · 8000 Århus C.
FORELØBIG DAGSORDEN (iflg. vedtægternes § 9):
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Fastsættelse af formandens, næstformandens og kassererens honorarer.
6. Budget og fastsættelse af kontingent.
7. Valg jf. vedtægternes § 12.
8. Valg jf. vedtægternes § 13.
9. Eventuelt.
Endelig dagsorden udsendes til skolerne senest 8 dage før afholdelse af generalforsamlingen.
Der skal vælges revisor samt revisorsuppleant.
Eventuelle forslag til dagsordenens pkt. 4 skal være formanden i hænde
senest fredag den 22. februar 2008 kl. 10.00.
På styrelsens vegne
Gordon Ørskov Madsen
Medlemmer, der ønsker at stille op til
valg til styrelse, formand eller næstformand,
kan få et valgoplæg optaget
i SKOLENs GF udgave. Deadline er
11. februar og oplæg må max fylde
200 ord. Send til 133@dlf.org
Deadline for resolutionsforslag,
ved tagelser, fokus-/indsatsområde(r)
og eventuelle vedtægtsændringer,
som ønskes optaget i SKOLEN, er
11. februar. Send til 133@dlf.org