ude i danmark - Dansk Folkeparti

NR. 3. JULI 2003. 7. ÅRGANG 

Ny dansk 

frihedskamp: 

Overraskende dom 

fra Højesteret: 

Racistisk at være 

mod indvandring 

Grundlov eller 

EU-Forfatning

leder 

Holocaust er den engelske version 

af et oprindelig græsk ord, som 

betyder brændoffer. 

I dag er Holocaust det brugte udtryk 

for det systematiske mord på 

seks millioner europæiske jøder. Denne 

nærmest uvirkelige forbrydelse, 

hvis opståen fødtes i syge nazistiske 

hjerner. Denne skygge, der med rette 

for altid vil hvile over Tyskland og 

Østrig. For den jødiske nation et ubegribeligt 

traume. En historisk realitet, 

der aldrig må glemmes. 

Det lød derfor rigtigt, da EUs daværende 

statsministre i det tidlige forår 

2000, til møde i Stockholm, blev 

enige om, at der burde oprettes Holocaust-centre 

rundt om i medlemslandene, 

således at fremtidige europæiske 

generationer ikke fik lov at 

glemme historien. 

Jo, det lød rigtigt, og alle Folketingets 

partier bakkede op om oprettelsen 

af Dansk Center for Holocaust, 

som for et års tid siden blev lagt ind 

under Dansk Center for Internationale 

Studier og Menneskerettigheder 

(DCISM). Og alligevel nagede en 

tvivl et eller andet sted. 

Den nagende tvivl havde dels at 

gøre med lødigheden af den personkreds, 

der i Stockholm traf beslutningen 

om Holocaust-centrene, dels havde 

den at gøre med den aktuelle begivenhed, 

der gav anledning til, at sagen 

overhovedet kom på dagsordenen. 

Personerne var en samling socialdemokratiske 

statsministre, herunder 

vor egen Poul Nyrup Rasmussen, og 

begivenheden var det netop da afgjorte 

østrigske valg, som var gået de europæiske 

socialdemokrater imod. 

Meningsmålinger overalt viste den 

samme tendens: I land efter land sagde 

borgerne nej til fortsat at blive 

trådt på af socialdemokratismen - 

ikke mindst i sagen om masseindvandringen. 

I Stockholm blev så denne 

gemene beslutning truffet: Lad os slå 

plat på Holocaust! 

Ja, det vil sige - sådan blev det naturligvis 

ikke formuleret, men dette 

var ideen: At kalde dem, der protesterer 

mod masseindvandringen for 

nazister og at oprette nogle centre, 

som kunne levere »videnskabelig dokumentation« 

herfor. At afskrække 

folkene rundt om fra at stemme på 

modstanderne af masseindvandringen 

ved at kalde dem for det værst 

tænkelige. 

At gøre deres modstand analog 

med Brændofferet. Som det fremgår 

inde i bladet - af artiklen om den nye 

bog, Denmark and the Holocaust er 

dette præcis, hvad det danske center 

endte med: 

Ren og uforfalsket uvidenskabeligt 

plattenslageri. Og værst: Plattenslageri 

mod jødernes tragedie. Platten- 

2 

Foto: Scanpix 

Brændoffer... 

slageri mod den verdenstragedie, 

Holocaust var. En smagløs omgang 

med begreberne. 

Svækker fortællingen 

Husker nogen endnu, hvordan en 

af CDs ledere, Peter Duetoft, opildnet 

af Stockholm-mødet, i sommeren 

2000 sammenlignede Pia Kjærsgaard 

med Adolf Hitler. 

En fredelig, venlig dansk politiker 

sammenlignede Duetoft med den 

største djævel, verden endnu har set. 

Hitler - selve personificeringen af det 

onde, hjernen bag Holocaust. Det 

samme, som seniorforsker Cecilie 

Banke i DCISM nu er i gang med - 

under dække af videnskab. 

Men hvad får DCISM ud af en 

sådan sammenligning? 

Ja, politisk er det et selvmål. Det 

fandt Duetoft og CD ud af ved valget 

i 2001. Folk tager ikke noget sådant 

alvorligt - det svækker kun afsenderen 

af beskyldningerne. 

Værre er det, at selve fortællingen 

om Holocaust bliver svækket - og 

hvordan nu det? 

Jo, unge mennesker af i dag er beklageligvis 

ikke så godt inde i historien. 

Deres kendskab til nazismens 

førerskikkelse er ganske overfladisk. 

Pia Kjærsgaard kender de derimod 

godt. Hende kender de fra bladene, 

hvor de kigger billeder hjemme fra 

hendes hus. Hun er med i talk-shows 

i fjernsynet. Hun ses til fodboldlandskampe 

og til teaterpremierer. De ved 

ganske vist godt fra hjernevasken i 

skolerne, at hende skal man ikke holde 

med. 

Men de kender hende. Og så melder 

spørgsmålet sig: Nåhr, var Adolf 

Hitler ligesom Pia? Jamen, så var 

han da vist ikke så slem endda - vist 

nærmest kun sådan lidt træls.... 

Og det var så præcis det, Cecilie 

Banke, Peter Duetoft og DCISM opnåede. 

Sådan går det, når ordenes 

betydning svækkes. Analogt i øvrigt 

med Højesterets mærkelige dom fra 

forleden, som udvandede begrebet racisme 

til det rene ingenting. 

Nederdrægtigt og politisk missionerende 

har vi altid vidst Dansk 

Center for Internationale Studier og 

Menneskerettigheder var. At centeret 

tilmed arbejder uvidenskabeligt og 

amatøragtigt er der med den nye bog 

nu igen sat en tyk streg under. 

Centeret gør ingen gavn - men volder 

derimod mindet om Holocaust 

ubodelig skade.

Man behøver ikke være særlig 

gammel for at kunne huske en 

tid, hvor danskerne stort set kunne 

færdes frit overalt, og på alle tidspunkter 

af døgnet uden at frygte for 

kriminalitet. Der var engang, da bandekriminaliteten 

og den afstumpede 

vold endnu ikke havde lagt sin klamme 

hånd på de danske gader og stræder. 

Den tid er jeg sikker på, at rigtig 

mange danskere husker - og længes 

tilbage til. Jeg gør i hvert fald. For 

hvad er det for en udvikling, vi er 

vidner til i disse dage? 

Jo, vi oplever i øjeblikket en alvorlig 

og truende optrapning af utryghed, 

vold og terror. Specielt i hovedstaden 

terroriseres byens natteliv af 

voldelige unge andengenerationsindvandrere, 

som truer alle, der vover at 

færdes på gaden efter mørkets frem- 

brud. Vi oplever dagligt, hvordan glade 

unge, der blot ønsker at nyde en 

fredelig bytur, får aftenen spoleret af 

bandernes modbydelige vold. Vi oplever, 

hvordan ejere og ansatte i restauranter 

og på diskoteker skal finde 

sig i indvandrernes feje forulempelser 

og overfald. 

Forleden hørte vi om, hvordan en 

ung mand i Københavns nordvestkvarter 

af en indvandrerbande blev 

overfaldet og stukket flere steder. 

Hans ene øje blev stukket med en 

stegegaffel, og han blev overdænget 

med slag og spark. Vist nok som 

hævn for, at en af de unge voldsmænd 

ikke kunne komme ind på et 

diskotek - hvilket så absolut har 

været en fordel for diskotekets 

gæster, men ikke for den mindreårige 

indvandrer, hvis »ære« åbenbart blev 

så krænket, at det var nødvendigt for 

ham at slå en mand halvt fordærvet. 

Men det er ikke kun i hovedstaden, 

det er galt. Bander og tæskehold huserer 

overalt og sætter med deres 

modbydelige tilstedeværelse en 

skræk i livet på alt og alle. I Esbjerg 

var der for nylig et masseslagsmål i 

bymidten med et halvt hundrede 

voldsmænd. I Århus blev politiets patruljevogne 

angrebet med brosten og 

kasteskyts af 35 indvandrere. Og i 

Aabenraa blev en 24-årig mand hårdt 

såret af knivstik i forbindelse med et 

slagsmål, hvor der blev brugt både 

knive, sværd og forskellige slagvåben. 

De 21 involverede var alle unge mennesker 

»med en anden etnisk herkomst 

end dansk«, som det hedder i 

det officielle, kliniske sprog. 

Om det er i Københavns nordvestkvarter, 

Odenseforstaden Vollsmose, 

Gjellerupparken, eller i Aabenraa, at 

volden viser sit hæslige ansigt, er ét 

fedt. Overskrifterne er de samme, og 

det er også ofrenes lidelser og de afstumpede 

gerningsmænds kyniske 

foragt for deres medmennesker. 

Voldsmændene griner, mens ofrene 

må gemme sig af frygt for at stå frem 

og vidne. 

De sørgelige eksempler på volden 

snubler nærmest over hinanden, og 

det vil være både monotont og trættende 

at remse dem alle op. For 

næsten hver dag er der en ny hårrejsende 

historie om vold og brutalitet. 

Om utryghed og afmagt. Om et samfund 

under nedbrydning. 

Tryghed er afgørende 

For mig er det afgørende, at alle 

danskere kan færdes i tryghed. Derfor 

satte Dansk Folkeparti allerede 

for fire år siden fokus på, at voldsmænd 

skal straffes hårdt og voldsofre 

hjælpes. Vores kampagne "Tryghed 

nu - Volden ud af Danmark" havde en 

gavnlig effekt - ikke kun fordi vi omsider 

begyndte at tale om utrygheden, 

men også fordi kampagnen resulterede 

i lovstramninger. Alt sammen 

udmærket og tiltrængt. 

Desværre tyder meget på, at regeringen 

igen er ved at miste grebet om 

lov og orden. Justitsminister Lene 

Espersen har ikke ligefrem skabt de 

store overskrifter eller domineret TVnyhederne 

med løfter om handling. 

Men så meget desto bedre er det, at 

regeringen under Folketingets afslutningsdebat 

trods alt endte med at 

stemme for et forslag til vedtagelse 

fra Dansk Folkeparti. Et forslag, som 

forhåbentligt kommer til at gøre sommeren 

hed for indvandrerbander og 

rockere. 

nyhedsbrev 

Gaderne tilbage til borgerne 

Foto: Scanpix 

På Dansk Folkepartis opfordring 

har regeringen forpligtet sig til at 

fastholde og videreføre den hårde og 

konsekvente indsats mod vold, 

voldtægt og andre overgreb mod mennesker, 

at forstærke indsatsen mod 

rocker- og narkokriminalitet og at 

føre en kontant og effektiv politik 

overfor indvandrerbandernes terror. 

Dermed har vi taget et første skridt i 

retning af et mere sikkert samfund - 

og jeg kan forsikre om, at Dansk Folkeparti 

vil holde regeringen fast på 

den hårde kurs. 

Men lur mig, om ikke den sædvanlige 

garde af kriminalitetseksperter 

snart kommer rendende med deres 

statistikker - i et forsøg på at bagatellisere 

problemerne og lulle justitsministeren 

i søvn. Men vi er mange, der 

for længst har droppet statistikkerne, 

vi behøver blot at kigge ud af vinduet, 

at færdes på gaden eller læse aviser 

og se TV for at konstatere, at den 

er helt gal. 

Den går bare ikke længere. Vi vil 

simpelthen ikke finde os det mere. 

God sommer. 

3

hetz 

Uffe Ellemanns center ba 

ny tilsværtning af Kjærsg 

" 

Denmark and the Holocaust" hedder 

en ny bog, som indeholder en 

ny tilsværtning af Dansk Folkepartis 

formand, Pia Kjærsgaard. 

Bogen er skrevet på engelsk og beregnet 

for det internationale publikum, 

men betalt af danske skatteborgere 

og udgivet af Dansk Center for 

Internationale Studier og Menneskerettigheder 

- det center, der har Venstres 

tidligere udenrigsminister, Uffe 

Ellemann-Jensen som bestyrelsesformand, 

Morten Kjærum som direktør 

og Jean Monnet-professor Uffe Østergaard 

som daglig leder. 

I bogen drages der sammenligning 

mellem Pia Kjærsgaard og Adolf Hitler. 

Det sker i en artikel, skrevet af 

seniorforsker ved instituttet, ph.d. 

Cecilie Banke, som i sin artikel med 

den delikate titel The Smell of Death 

- A Visit to Auschwitz, behændigt lader 

et barn ved navn Gry udtale: 

»People had complete faith in Hitler. 

He was able to make people hate 

the Jews. That’s why I think Pia 

Kjærsgaard is insane« (Oversat: Folk 

havde total tro på Hitler. Han var i 

stand til at få folk til at hade jøderne. 

Det er derfor, jeg synes Pia Kjærsgaard 

er sindssyg). 

I en note tilføjer den filosofiske 

doktor, Cecilie Banke, som en venlig 

orientering til sit internationale publikum: 

»Pia Kjærsgaard er fører-figuren 

i et dansk højreorienteret nationalistparti« 

Dansk Folkeparti har forgæves 

bedt centeret om at tilbagekalde bogen. 

DFs forskningsordfører, Jesper 

Langballe, forudser i den anledning, 

at Dansk Folkeparti i løbet af sommeren 

og efteråret vil optrappe kampen 

mod Uffe Ellemann-Jensens center, 

idet Jesper Langballe siger: 

- De skal vide, at vi ikke længere 

agter at finde os i mere politisk propaganda 

fra centerets og dets holocaust-afdelings 

side. Instituttet udgiver 

sin virksomhed for at være forskning, 

men vi har set i forbindelse 

med både Cecilie Bankes bog og sidste 

bind af »magtudredningen«, at 

alle normer for videnskabelig redelighed 

- ja, blot for almindelig anstændighed 

- overskrides. 

- Jeg tror, man nu rundt om efterhånden 

fatter, hvorfor vi var så meget 

imod, at Morten Kjærum og Co. 

på denne måde skulle få lov til at 

4 

Foto: Scanpix 

tumle videre for skatteydernes penge. 

Vi vil forlange, at udenrigsministeren 

tager affære og enten nedlægger instituttet 

eller nybemander det. 

- Jeg vil rejse en forespørgselsdebat 

om sagen, som kommer for, når Folketinget 

åbner til oktober, men jeg 

har ikke tænkt mig at vente så længe 

på at få et svar fra udenrigsminister 

Per Stig Møller, som er den øverste 

ansvarlige for instituttet. Nu må vi 

have besked på, hvad han agter at foretage 

sig, siger Jesper Langballe. 

(Læs også lederen side 2). spe 

Foto: Scanpix 

Jean Monnetprofessor 

Uffe 

Østergaard og 

fhv. minister 

Uffe Ellemann-Jensen 

har ansvaret 

for centeret, 

som nu står 

for en ny tilsværtning 

af 

Dansk Folkepartis 

leder

g 

aard 

"Jeg tror ikke, at der er mange - om 

nogen overhovedet - som kunne tænke 

sig at omdanne Danmark til et multietnisk 

samfund. Jeg ønsker det ikke. 

Men ved at oppiske et kunstigt og 

overdrevent skræmmebillede kan man 

medvirke til at oppiske en frygt og 

lukkethed over for andre, som dybest 

set rummer en større trussel mod 

danskheden end påvirkninger udefra." 

Uffe Ellemann-Jensen 

(Venstre), Politiken 1. juli 1994. 

Røde 

indvandrere 

Venstrefløjen scorer stemmer 

blandt fremmede, viser en Catinétmåling. 

86 procent ville sætte 

kryds til venstre for midten ud for enten 

Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten, 

viser målingen, der er 

indsamlet blandt udlændinge med 

stemmeret. 10 procent ville krydse ud 

for midterpartierne, hvor de Radikale 

med 8,3 procent ville score flest, 

mens den samlede borgerlige fløj kun 

ville få 4,2 procent. S bliver med 

knapt 60 procent den store vinder 

blandt fremmede, mens Venstre kun 

ville opnå 2,9 procent. Dansk Folkeparti 

er knapt registrerbar - med 0,8 

procent. spe 

Three Cheers 

for the British 

Ja, man må sige, at John Bull fra 

Birmingham, som med sin rumstérstang 

og sit meget sigende skilt 

her har taget opstilling foran Big Ben 

for at kæmpe for sit elskede Pound 

Sterling, lever fint op til det rygte, 

som briterne har fået gennem historien: 

De pakker ikke tingene ind i diplomatisk 

vat. De siger tingene ligeud 

ad landevejen. Og så er de vist 

også lidt små-skøre... Jamen, er det 

ikke herligt. 

Og: Three Cheers for the British. 

Og Three Cheers for Tony Blair. For 

anden gang inden for nogle måneder 

har han nemlig vist, at han er et 

mandfolk, der tør tale Roma midt 

imod. 

Første gang i det tidlige forår, da 

han viste de fodslæbende tyskere og 

franskmænd, hvordan man afvæbner 

en gal diktator, og anden gang her 

midt i sommervarmen, hvor han igen 

viste Euroen vintervejen. spe 

5

sproget 

Overraskende dom fra Højesteret: 

Racistisk at være 

modstander af 

masseindvandring 

Af Søren Espersen 

Højesteret, landets højeste domstol, 

har med en kendelse af 17. 

juni 2003 fastslået, at det er racistisk 

at være modstander af masseindvandringen 

til Danmark. 

Dommen bygger på udtalelser fra 

Dansk Sprognævn, som fastslår, at 

ordene racistisk og racisme kan benyttes 

i flere forskellige betydninger. 

Højesteret fastslår samtidig, at det er 

i orden at sige, at Dansk Folkepartis 

formand, Pia Kjærsgaard, har racistiske 

synspunkter, når hun agiterer 

mod masseindvandringen til Danmark. 

Tredje gang blev således lykkens 

gang for kommunisten Karen Sunds 

fra Folkebevægelsen mod EU. Såvel i 

byretten som i landsretten var den 

kommunistiske kvinde blevet dømt 

til at betale erstatning til Pia Kjærsgaard 

for at have påstået, at denne 

havde racistiske synspunkter, men 

Højesteret tilsidesatte de to retters 

afgørelse. 

I dommen af 17. juni fastslår Højesteret, 

at Karen Sunds brugte ordet i 

en betydning, som sigter til forskelsbehandling 

og undertrykkelse af eller 

blot afstandtagen fra grupper af mennesker, 

som godt kan være af samme 

race som en selv. Derimod, siger 

Højesteret, har Karen Sunds ikke 

brugt det famøse ord i en af de to ældre 

betydninger, der har at gøre med 

nazismens racelære og dens følger for 

jøderne eller en races overlegenhed 

over andre. 

Pia Kjærsgaard er meget overrasket 

over dommen og siger: 

- Jeg mener ikke, det er en rigtig 

dom, Højesteret er kommet frem til, 

men jeg må selvfølgelig tage dommen 

til efterretning. De synspunkter, jeg 

fremfører har i min begrebsverden intet 

med racisme at gøre; derimod er 

der tale om ganske almindelige dagligdags 

synspunkter, som de fleste 

danskerne giver udtryk for. Jeg fik jo 

medhold i byretten og i landsretten, 

og så har Højesteret altså omstødt 

den. Det er altså angiveligt, fordi 

man har taget en anden vurdering af 

ordene racistisk og racisme. At dette 

nu er sket betragter jeg som en devaluering 

af ordene. De har, takket 

være Højesterets mærkelige kendel- 

6 

se, nu begge mistet deres betydning 

og er blevet ligegyldige. 

Dansk Folkepartis gruppeformand, 

Kristian Thulesen Dahl, er ligeledes 

overrasket dommen: 

- Der er ærgerligt, at racisme efter 

dommen ikke længere har en klar definition, 

men åbenbart skal forstås på 

en anden måde, når den indgår i den 

politiske debat, siger gruppeformanden, 

der så i øvrigt ellers er tilfreds 

med, at selve ytringsfriheden efter 

dommen har fået videre rammer. 

- Når det gælder for Karen Sunds, 

må det jo også gælde for Dansk Folkeparti, 

som hidtil ofte er blevet sagsøgt 

for udtalelser fremsat i den politiske 

debat. Dommen må betyde, at 

vi vil opleve færre anmeldelser og 

sagsanlæg fremover, siger Kristian 

Thulesen Dahl - et synspunkt, der 

deles af professor i strafferet, Vagn 

Greve, som siger: 

- Højesteretsdommen flytter hegnspælene 

for, hvor langt danskerne må 

gå, når der diskuteres politik. Ytringsfriheden, 

når det gælder den politiske 

debat, er blevet større, og beskyttelsen 

af den personlige ære og 

fred er til gengæld blevet mindre. Det 

betyder ikke, at injurier ikke længere 

eksisterer, men at grænsen er flyttet, 

siger han. 

Ifølge Højesterets dom er der nu 

tre defineringer af begrebet racisme: 

1. I en betydning, der relaterer sig 

til nazismens racelære. 2. I en betydning, 

som sigter til en races overlegenhed 

over andre - og 3. I en betydning, 

som sigter til forskelsbehandling 

og undertrykkelse af eller blot 

afstandtagen fra grupper af mennesker, 

som godt kan være af samme 

race som en selv. 

Højesteret bemærker i øvrigt, at 

det må antages, at et modsat resultat 

af dommen ville være i strid med Den 

Europæiske Menneskrettigheds konvention, 

artikel 10 om ytringsfrihed, 

således som denne bestemmelse fortolkes 

af Menneskerettighedsdomstolen. 

Udtrykket »racistiske synspunkter« 

havde således karakter af en 

værdidom (»value judgment«) vedrørende 

Pia Kjærsgaard og Dansk 

Folkepartis holdninger, ligesom anvendelsen 

af udtrykket var sket i en 

politisk debat om vigtige samfundsmæssige 

anliggender. 

Camre skaf 

Camre siger 

farvel til 

general James 

Mulinges 

hustru og to 

døtre, inden 

han sætter sig 

i Landroveren. 

Besøget på 

Kathiani High 

School gav 

Mogens Camre 

et levende 

billede af den 

gode disciplin, 

der hersker 

i klasserne - 

nogle af dem 

med op til 

60 elever.

fer computere til skole i Kenya 

Foto: privatfoto. 

MEP Mogens Camre har netop 

været i Kenya, hvor han ene 

mand har forsynet en hel gymnasieskole 

for piger med computere. Kathiani 

High School, som ligger i Machakos, 

et landdistrikt 100 km fra hovedstaden 

Nairobi, er blevet til på et initiativ 

fra en privat kreds under ledelse 

af Mogens Camres personlige ven, 

general James Mulinge, som er vicestabschef 

i den kenyanske hær. 

Kathiani High School tilbyder det, 

der svarer til en dansk gymnasieuddannelse. 

Lønnen til rektor og lærere 

betales af den kenyanske stat, men 

da pigerne kommer fra et stort område, 

er det en kostskole, og forældrene 

må betale for opholdet. Alle investeringer 

i bygninger og inventar skal 

derfor skaffes udefra. 

General James 

Mulinge og Mogens 

Camre er godt 

tilfredse med den 

måde de danske 

computere er stillet 

op på i det lyse og 

venlige lokale. 

Foto: privatfoto. 

Hovedparten af pengene til skolen 

er det lykkedes at skaffe fra fonde og 

fra private. Og skolen har nu Kenyas 

første EDB-undervisning med brugte 

computere, som Mogens Camre har 

skaffet fra den danske centraladministration. 

Mogens Camre slår fast, at Afrika 

kan blive en blomstrende succes, når 

den vestlige kultur får bedre vilkår 

og området gør op med eksempelvis 

korruption og islamisk fundamentalisme. 

- Det betyder, at vores udviklingsindsats 

især skal koncentrere sig om 

demokratiudvikling og om, hvordan 

vi forbedrer den tilbagestående økonomi. 

Et af midlerne hertil er uddannelse 

- og ikke mindst uddannelse af 

piger, fastslår Mogens Camre. kh 

7

EU-Forfatningen et att 

Af Bo Nørgaard Nielsen 

" 

Konventets formand, Valery Ciscard 

d´Estaing, har desværre 

valgt at blæse på enhver kritik fra 

skeptikerne. Resultatet er en komplet 

uspiselig og udemokratisk forfatning, 

som samtidig krænker den danske 

Grundlov." 

Dansk Folkepartis faste medlem af 

EU-Konventet, Peter Skaarup, betegner 

det endelige udkast til en EU-forfatning, 

der blev færdiggjort fredag i 

Bruxelles, som dybt skuffende og beklager, 

at det oprindelige formål med 

konventets arbejde, at bygge bro mellem 

borgerne i de europæiske lande 

og EU, er blevet undergravet. 

Det slog Peter Skaarup fast på 

Christiansborg-konferencen, Føderation 

eller Selvstændighed, som havde 

samlet 200 tilhørere, og som han ankom 

til direkte fra konventsafslutningen 

i Bruxelles. 

- De små lande er blevet ofret, sagde 

Peter Skaarup. Vi vil ikke længere 

have en permanent kommissær med 

stemmeret, og stemmevægtene i ministerrådet 

er ændret til fordel for de 

store lande, ligesom vi får færre mandater 

i Europaparlamentet. De små 

lande er dermed kørt ud på et sidespor. 

- Men hvordan det vægtes dernede 

er én ting - værre er det, at Danmark, 

såfremt konventsteksten bliver 

lov i landet, ikke længere kan kalde 

sig en suveræn nation. Konsekvensen 

af, at der i forfatningen står, at EU 

respekterer medlemslandenes identitet 

men ikke deres suverænitet, er en 

undergravning. 

Efter konventet bliver det EUs regeringschefer, 

som skal færdigbehandle 

forfatningsudkastet på en 

konference næste år. 

Modstridende synspunkter 

Teksten betyder markante ændringer 

i EU. Udover forholdet mellem 

små og store lande, lægges der op til, 

at de små lande ikke længere skal 

have en kommissær - samtidig med, 

at EU får sin egen præsident, sin 

egen udenrigsminister og får ret til 

at opkræve skatter i landene. 

På Dansk Folkepartis konference 

mente én af talerne, professor dr. jur 

Hjalte Rasmussen ikke, at Forfatningen 

nødvendigvis ville medføre en 

grundlovsændring, idet han ikke 

fandt, at udkastet strider mod 

Grundlovens § 20 stk. 1. 

8 

Stor koncentration på tilhørerpladserne 

- fra venstre professor 

dr. jur. Hjalte Rasmussen, 

fru Lene Camre, MEP Nicole 

Thomas-Mauro og hendes mand, 

overlæge Marc Thomas-Mauro. 

På dette punkt har Hjalte Rasmussen 

mødt modstand blandt andre 

statsretseksperter, der har udtrykt 

det modsatte, ligesom han ej heller 

på Christiansborg-konferencen mødte 

forståelse for sit synspunkt. 

Blandt Hjalte Rasmussens opponenter 

var professor Peter L. Vesterdorf, 

som har peget på en række områder, 

hvor suverænitetsafgivelse af 

den karat, der lægges op til i konventet, 

er i strid med Grundloven, idet 

Peter Vesterdorf nævner forslaget om 

en EU-beskatningsret som et eksempel 

herpå. 

Det drejer sig om Grundlovens § 

43, som lyder: »Ingen skat kan 

pålægges, forandres eller ophæves 

uden ved lov«. Det er derfor tvivlsomt, 

om danske myndigheder kan erstat- 

tes af mellemfolkelige på dette områ- 

de, jf. § 20 stk. 1. Vesterdorf skriver: 

»Der kan imidlertid med god ret hævdes 

at være delte meninger på området, 

hvilket ikke lægger op til at anvende 

§ 20.« 

Dansk Folkepartis formand, Pia 

Kjærsgaard gav udtryk for det grundlovsstridige 

i den nye EU-Forfatning 

og sagde: 

- Ingen har forsvaret den danske 

grundlov som Dansk Folkeparti. Derfor 

kommer det måske som en overraskelse, 

når jeg siger, at skal den nye 

EU-forfatning gælde også for Danmark, 

bliver vi nødt til at ændre 

Grundloven. 

- Undlader vi at ændre Grundloven 

- og nøjes vi bare med en folkeafstemning 

om ja eller nej til EU-forfatningen, 

overtræder vi Grundloven. For 

EU-forfatningen nedlægger Danmark 

som nationalstat, mens Grundloven 

hævder Danmark som nationalstat. 

Trængsel ved buffeten 

i pausen - efter så megen 

tale om EU kan man nok trænge 

til lidt at styrke sig på. 

foto: Birger Storm

entat mod små lande 

foto: Birger Storm 


EU regnskaber - et syndigt rod 

Af Anna Rosbach 

EU-Kommissionens regnskaber 

tåler dårligt dagens lys, og de 

kan slet ikke tåle, at Kommissionens 

egen revision går tæt på dem. 

Chefen for Kommissionens interne 

revision, Jules Muis, retter i en 

intern rapport en sønderlemmende 

kritik - ikke bare af regnskabssystemet, 

men også af den grønne tyske 

kommissær, Michaele Schreyers 

manglende vilje og evne til at 

gennemføre forbedringer. 

Først blev den spansk-danske 

regnskabsdirektør Marta Andreasen 

fyret, fordi hun krævede professionelle 

og ærlige regnskaber. Nu 

viser det sig, at revisionschefen 

fremfører samme kritik. 

I et memo, der meget mod Kommissionens 

vilje er blevet lækket, 

skriver Jules Muis direkte: 

- Kommissionen kunne anses at 

udvise foragt overfor kravet om 

Peter Skaarup ankom direkte fra 

Bruxelles til konferencen på Christiansborg, 

hvor han advarede mod den 

tryning af de små EU-lande, traktaten 

lægger op til. 

passende omhu ved med vilje at 

have fremstillet kvaliteten af regnskaberne 

for 2001 som bedre end 

den er. 

Memoet førte til, at chefen for 

budgetafdelingen, Luis Romero, 

krævede teksten ændret, således at 

de kritiske formuleringer blev fjernet. 

Dette nægtede Jules Muis. 

Han skrev tilbage, at hvis budgetafdelingen 

ikke imødekom kravene 

om sikre regnskaber, ville det stille 

Kommissionen og dens stab i en 

vanskelig position. 

Intet tyder på, at Kommissionen 

retter sig efter kritikken, og det afgørende 

er så, om EU-Parlamentet 

tør tage slagsmålet. Føres sagen 

om Kommissionens manglende vilje 

til at aflægge klare regnskaber 

igennem, burde Kommissionen falde, 

men det tør de EU-begejstrede 

parlamentsmedlemmer næppe 

lægge stemmer til. 

9

Af Kenneth Kristensen 

En række danske velfærdsydelser 

står foran ændringer, såfremt social 

turisme skal forhindres. 

Det er konklusionen fra den tværministerielle 

arbejdsgruppe, som regeringen 

nedsatte for at belyse mulighederne 

for utilsigtet brug af sociale 

ydelser efter EU. Tilpasningerne af 

velfærdsydelserne kan ikke undgå at 

ramme danskere, idet Danmark har 

forpligtet sig til at behandle arbejdstagere 

fra EU-lande på lige fod med 

danskere. 

Ikke alene arbejdstageren, men 

også dennes familiemedlemmer er efter 

gældende regler omfattet af 

velfærdsydelserne. Danmark kan heller 

ikke betinge tildelingen af sociale 

ydelser af, at en EU-borger har opholdt 

sig i Danmark i en vis periode. 

Rapporten fastslår, at mulighederne 

for at imødegå utilsigtet brug er 

relativt begrænsede inden for de gældende 

rammer. Med andre ord skønnes 

der at være behov for gennemgribende 

ændringer af de danske 

velfærdsydelser for at dæmme op for. 

Inden for EU kan arbejdskraften 

bevæge sig frit - og den samme frihed 

får østeuropæiske arbejdere fra og 

med 1. maj 2004 - dog ikke i Tyskland 

og Østrig. Men her i Danmark 

vil man have ret til at søge stillinger, 

at bevæge sig frit rundt i landet på at 

skaffe sig arbejde og til at blive boende 

i Danmark efter endt ansættelse. 

Praksis fra EU-domstolen viser, at 

der er forholdsvis vide rammer for, 

hvad der kan betragtes som arbejde. 

Det kræves for eksempel ikke, at arbejdstageren 

skal kunne ernære sig 

alene ved det arbejde, som vedkommende 

varetager her. Ligeledes vil 

man heller ikke umiddelbart kunne 

udvise en ledig EU-borger. 

I det nuværende EU, hvor alle medlemsstater 

befinder sig på nogenlunde 

samme økonomiske stade, er interessen 

for social turisme begrænset. 

Anderledes vil det sandsynligvis 

blive i et EU, hvor de østeuropæiske 

lande tager del, idet der er et vældigt 

gab mellem velfærden i de nye og de 

gamle EU-lande. 

Specielt på tre områder frygtes social-turismen: 

Kontanthjælp, ydelsen 

ved børnepasningsorlov og dagpengesystemet. 

Men en bred vifte af ydelser 

lige fra begravelseshjælp til støtteordninger 

inden for trafik og kultur 

bliver ligeledes omfattet. 

Adgang til kontanthjælp opnår en 

EU-borger efter samme regler som 

danske statsborgere. Så længe udlændingen 

opholder sig lovligt i Danmark 

har vedkommende ret til kontanthjælp. 

Ydelsen ved børnepasningsorlov er 

10 


Regeringen: social 

turisme truer 

også sårbar. Den kan eksempelvis 

udbetales i forbindelse med en forældres 

pasning af et barn, der end ikke 

befinder sig i landet. Barnet behøver 

heller ikke have dansk CPR-nr. Det 

afgørende er, at barnet skal være født 

efter den 27. marts 2002. Barnet behøver 

ikke at opholde sig i landet for 

at få ydelsen - og det gør forældrene 

heller ikke. 

EU-borgere kan være berettiget til 

dagpenge efter dansk lov på baggrund 

af de forsikrings-, beskæftigelses-, 

og bopælsperioder de har opfyldt 

i deres eget land. 

Bestemmelsen betyder, at en EUborger 

omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, 

kan komme 

til Danmark, få én dags beskæftigelse 

som lønmodtager og dermed være 

berettiget til sygedagpenge i flere år 

eller til barselsdagpenge i 52 uger. 

Modtageren kan flytte til eller tage 

midlertidigt ophold i et andet EUland 

eller dennes oprindelsesland og 

oppebære ydelsen under hele opholdet. 

En person, der er omfattet af den 

danske arbejdsløshedsforsikring vil 

ydermere kunne tage dagpenge med 

til hjemlandet eller et andet EU-land 

i indtil tre måneder. 

Andre ydelser klemmes også. Blot 

ni timers arbejde i én uge og efterføl- 

Bent Bøgsted, 

Dansk Folkepartisarbejdsmarkedsordfører 

vil bruge 

de kommendemåneder 

til at 

lægge pres 

på regeringen. 

Det er 

urimeligt, 

mener han, 

at vi ikke 

som Tyskland 

får en 

syv-årig overgangsordning. 

gende fast bopæl i Danmark på 

mindst et år vil give ret til danske 

pensionsordninger. Ligesom familier 

fra EU-lande har ret til børnefamilieydelse 

fra den dato, hvor familiens 

voksne medlemmer er påbegyndt beskæftigelse 

i Danmark – i øvrigt 

uanset om personen eller børnene opholder 

sig her. Ligeledes fremgår det 

af rapporten, at personer fra de nye 

medlemslande kan tage arbejde her i 

landet for at opnå ret til sygehusbehandling. 

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører 

Bent Bøgsted er bestyrtet 

over undersøgelsens resultat: 

- Arbejdsgruppens blotlægning af 

det danske velfærdssystems sårbarhed 

viser endnu en gang, at der er 

behov for, at Danmark får en syvårig 

overgangsperiode på linje med 

Tyskland og Frankrig. 

- Alternativet er en udhulning af 

det danske velfærdssystem, og det er 

rystende, at regeringen vil tage ansvar 

for noget sådant, siger Bent 

Bøgsted, der oplyser, at han i de kommende 

måneder vil bruge megen 

energi på at lægge det maksimale 

pres på VK-regeringen for at forhindre 

en invasion af østeuropæere på 

det danske arbejdsmarked.

Ikke uden en grundlovsændring 

Af Mogens Camre 

MEP, DF - medlem af UEN 

Danmark skal ikke være danskernes 

land, England skal ikke være 

englændernes land, Frankrig skal 

ikke være franskmændenes land. 

Alle landene skal være alle menneskers 

land, for ved at nedbryde den 

nationale samhørighed kan den korrekte 

elite i Bruxelles komme til at 

herske. 

Regeringen, socialdemokraterne, 

de radikale og også SF forestiller sig, 

at den ny EU-grundlov kan gennemføres 

blot ved en folkeafstemning efter 

Grundlovens § 20. Men en sådan 

fremgangsmåde vil være grundlovsbrud. 

EUs grundlovsforslag strider imod 

den danske grundlov i en sådan grad, 

at det ikke lovligt kan gennemføres 

uden at den danske befolkning ændrer 

vores Grundlov efter reglerne i § 

88. 

I Grundlovens § 20 stk. 1 står der 

»Beføjelser, som efter denne Grundlov 

tilkommer Rigets myndigheder, 

kan ved lov i nærmere bestemt om- 

fang overlades til mellemfolkelige 

myndigheder, der er oprettet ved gensidig 

overenskomst med andre stater 

til fremme af mellemfolkelig retsorden 

og samarbejde« 

Ordene »i nærmere bestemt omfang« 

betyder, at vi kun kan afgive 

suverænitet i et helt præcist defineret 

omfang. EUs nye forfatning indebærer 

suverænitetsafgivelse i et så 

bredt omfang, at al selvstændighed 

er pumpet ud af Danmark. Forfatningen 

har ingen begrænsninger - den er 

en glidebane. Der er ingen præcis angivelse 

af, hvilken kompetence vi beholder, 

og området for EUs indflydelse 

kan løbende udvides. 

Det er klart, at den danske regering 

og det danske folketing, ligesom 

de danske medlemmer af EU-parlamentet 

får en medindflydelse, men 

den er så lille, at den intet betyder i 

forhold til vort grundlovssikrede selvstyre. 

Man kan ikke bare bytte Danmarks 

selvstændighed efter Grundloven 

ud mod én procents medindflydelse 

i EUs organer. Man kan ikke 

bare bytte de skiftende formandskaber 

ud med en europæisk præsident. 

Det forhold, at Danmark kan miste 

muligheden for at have en fast Kommissær 

er også udtryk for en suverænitetsafgivelse 

i strid med Grundloven. 

Vores grundlovs bestemmelser om 

Folketingets eneret til at udskrive 

skatter er tillige til hinder for at ved- 


tage EUs nye forfatning efter reglerne 

i § 20. EU-forfatningen vil nemlig, 

at EU skal finansieres ved »egne indtægter«, 

hvilket betyder, at EU vil 

have egen beskatningsret. Det må vi 

selvfølgelig afvise. 

Demokrati afskaffes 

Endelig er EU-grundloven i strid 

med den danske Grundlovs bestemmelser 

i § 4 om Folkekirken. Vi har i 

Danmark religionsfrihed, men ikke 

religionslighed. EU arbejder for at 

blive et multikulturelt og multireligiøst 

område, hvor muslimerne frit 

kan brede sig, og kræver derfor religionslighed. 

Det må vi aldrig gå med 

til, for det er at åbne en ladeport for 

islamiseringen af Europa. De, som 

ønsker religionslighed, har ikke fattet, 

at religionen er det altafgørende 

grundlag for et lands kultur. Vi vil 

kæmpe for at beholde vores. 

Demokratiet i vores forstand bliver 

afskaffet. Den nye forfatning er nemlig 

ikke blot et gængs forfatningsdokument. 

Den er også et omfattende 

katalog over, hvilken politik, der skal 

føres i EU på alle væsentlige områder. 

Overholdelsen af forfatningen kan 

kun pådømmes af Europadomstolen i 

Luxembourg. Det betyder, at landene 

retsligt forpligtes til at gennemføre 

en bestemt politik. Folkestyret bliver 

forvandlet til et elite- og dommerstyre. 

Tankegangen er helt tydeligt den, 

at almindelige mennesker ikke kan 

overskue nutidens store problemer og 

derfor effektivt skal sættes udenfor 

beslutningsprocessen. Kun eliten 

ved, hvad der er brug for, og den vil 

med den nye forfatning have skaffet 

sig et magtmonopol, som sikrer, at 

borgerne ikke mere kan ændre dens 

projekt. Det er ikke uden grund, at 

Socialdemokraterne og SF er blevet 

så glade for EU. Socialisterne vil jo 

netop gennemtvinge en samfundsorden, 

som flertallet af borgerne ikke 

ønsker. For dem er EU blevet det nye 

værktøj til at gøre sig fri af folkets 

uønskede indflydelse. 

Regeringen og EU-tilhængerne i 

oppositionen gør alt, hvad der er muligt 

for at bortforklare indholdet af 

den nye EU-grundlov. De ønsker alle 

at luske EUs grundlov igennem ved 

en § 20-afstemning, for de ved, at de 

vil tabe en folkeafstemning om en 

grundlovsændring, der giver adgang 

til at vedtage en EU-grundlov, som 

de facto nedlægger Danmark. 

Dansk Folkeparti siger ærligt, 

hvad der er i gang: Uden dansk 

grundlovsændring kan EU-grundloven 

ikke vedtages. Det er nu, vi skal 

kæmpe for at bevare et frit Danmark. 

11

portrættet 

Louise Frevert med sin hustru, 

Susanne, der er overlæge på Rigshospitalet, 

hvor hun beskæftiger 

sig med interventionsradiologi - 

en helt ny metode, som muliggør 

kikkertkirurgi i blodkarrene 

Af Rasmus Thor Hjordt 

Man skulle ikke tro det, hvis man 

ikke lige vidste det. Men den er 

god nok: Dansk Folkepartis kulturog 

uddannelsesordfører, næstformanden 

for Folketingets kulturudvalg, 

Louise Frevert, rundede det halve 

århundrede den 31. maj. 

Men det er halvtreds år, der mere 

ligner et eventyr end et halvt liv: en 

uddannelse som klassisk dansk balletdanser, 

en længere karriere hos 

Shahen i Iran, arbejde som koreograf 

i New York, lanceringen af Danmarks 

første mavedanser-skole og endelig 

mere end 10 år i dansk politik. 

Alligevel er Louise Frevert ikke 

helt tilfreds, når hun lader blikket 

glide ned over sin dåbsattest: 

- Det er selvfølgelig pragtfuldt at 

have den erfaring, der følger med alderen, 

men desværre signalerer fødselsåret 

noget, som jeg slet ikke forbinder 

med mig selv. Jeg føler mig jo 

overhovedet ikke som en halvtredsårig 

- men sådan har de fleste på 

min alder det vel, siger Louise Frevert 

med et smil. 

Siden hun blev medlem af Folketinget 

ved valget i 2001, er det som altid 

gået stærkt for Louise Frevert. Hun 

er nemlig på kort tid blevet én af de 

markante politikere på Christiansborg 

og har bl.a. formået at sætte aftryk 

på vigtige forlig om bl.a. folkeskolen. 

- Ja, folkeskoleforliget er det jeg 

har været mest glad for i min tid i 

Folketinget. Forhandlingerne var 

hårde, men heldigvis endte de jo 

godt, og Dansk Folkeparti fik mærkesager 

igennem overfor regeringen. Vi 

fik frem for alt gjort op med den forfejlede 

1970´er-tankegang i folkeskolen, 

og oven i købet fik jeg min egen 

skolepolitiske mærkesag, idrætten, 

sat på skemaet med en ekstra ugent- 

12 

(foto: Birger Storm) 


Louise Frevert 

- på vej 

mod nye mål 

lig time. 

- I mine 10 år i kommunalpolitik er 

der mange, der har moret sig over 

min store interesse for idræt. Men nu 

er tiderne heldigvis vendt, og folk 

kan se det nødvendige i, at motion 

bliver en del af de unges liv - navnlig 

i dag, hvor fjernsyn og computere holder 

børnene så meget indendøre i deres 

fritid. 

Faktisk er Louise Frevert det eneste 

medlem af Folketingets uddannelsesudvalg, 

der selv har skolesøgende 

børn: 

- Ja, det er jo paradoksalt - jeg har 

jo både Julius på 12, som går i 6. 

klasse, Emily på 18, der går i 2G, og 

Felix på 23, der netop har afsluttet 

HF - og jeg rådfører mig ofte med 

dem om uddannelsespolitiske emner. 

Det tror jeg er en stor fordel, når 

man skal forstå, hvordan skolesystemet 

fungerer i dag. 

Kulturarv skal reddes 

Med de store uddannelsespolitiske 

forlig gennemført, er Louise Frevert 

ved at forberede nye initiativer på 

kulturområdet, som hun også er 

Dansk Folkepartis ordfører for. 

- Vores næste store opgave bliver at 

få stoppet byggeriet af det nye skuespilhus 

i København til 800 millioner 

kroner. Hvorfor i alverden skal skatteyderne 

kaste så mange penge ud i 

et nyt, kæmpemæssigt prestigebyggeri, 

som er helt overflødigt?

- Det har jeg og mange andre svært 

ved at se, og jeg er desværre sikker 

på, at den slags ekstravagante prestigeprojekter 

er med til at øge befolkningens 

mistillid til politikerne, siger 

Louise Frevert. 

- En anden af mine hjertesager er, 

at vi skal til at passe bedre på vores 

kulturarv - gravhøjene, de arkæologiske 

skatte og så videre. Det kræver 

en omprioritering indenfor området - 

for eksempel burde Den Gamle By i 

Århus have status af nationalt klenodie, 

så staten ville blive forpligtet til 

at vedligeholde den meget bedre end 

i dag. 

- Det ville være en skam, hvis vores 

efterkommere ikke fik muligheden 

for at opleve den, som den ser ud 

nu, siger Louise Frevert med en vis 

ærgrelse i stemmen. Og man er ikke 

i tvivl om, at ærgrelsen er ægtefølt. 

Søndag familiens dag 

Men ligeså ægte, som Louise Freverts 

ærgrelse er over behandlingen 

af den danske kulturarv, lige så ægte 

er den energi, der strømmer ud fra 

hende. Og mange er imponeret over, 

at hun overkommer både Folketing, 

Borgerrepræsentation og familie med 

fire børn - samtidig! 

- Tjah, jeg må indrømme, at jeg 

har opdaget hvor stor arbejdsbyrden 

er for et medlem af Folketinget; man 

er nødt til at sætte sig ind i utrolige 

mængder af stof og min medfødte 

Louise Frevert - netop 

fyldt 50 - man 

kan ikke lige se det, 

hvis man ikke lige 

ved det! 

Med udsigt til nye 

politiske successer - 

fra venstre Emily, 

Susanne, Louise og 

Julius. 


nysgerrighed får det desværre til at 

gribe om sig - jeg kan simpelthen 

ikke lade være med at sætte mig ind 

i alle enkeltheder. Men jeg ville ikke 

undvære arbejdet. 

- Og heldigvis har jeg jo min familie 

- for selvom jeg sidder både i Folketinget 

og i Københavns Borgerrepræsentation, 

er vi jo en ganske almindelig 

familie med børn, der går i 

skole og voksne, der går på arbejde, 

siger Louise Frevert. 

- Men når vi har fri prioriterer vi 

meget at være sammen, eksempelvis 

er søndagen familiens dag, hvor vi altid 

er at finde på et museum om formiddagen 

- og så måske en tur i biografen 

om eftermiddagen. Det er den 

slags, der gør det hele lidt lettere. 

13


grundloven 

Solen skinnede på Grundl 

Af Karsten Holt 

En rigtig 154-års fødselsdagsfest 

for Grundloven. Stedet, Lykkesholm 

Slot på Fyn - perfekt, stemningen 

i top, god musik og underholdning 

- og solen skinnede fra en 

næsten skyfri himmel nedover 350 

fødselsdagsgæster samt to veloplagte 

talere, Pia Kjærsgaard og fhv. MF fra 

Færøerne, lagtingsmand Olí Breckmann. 

Pia Kjærsgaard afviste i sin festtale 

en modernisering af Grundloven: 

- Grundloven skal netop ikke være i 

trit med tiden eller nem at ændre. 

Den skal tværtimod være præcis så 

svær at ændre, at et tilfældigt folketingsflertal 

på en tilfældig dato som 

følge af nogle tilfældige populistiske 

vinde ikke skal kunne ændre den, 

sagde hun, idet hun sendte en klar 

advarsel til statsminister Anders 

Fogh Rasmussen: 

- Tro ikke, at du vil få held til i tusmørket 

at smugle en EU-forfatning 

ind ad bagdøren - og udenom Grundloven, 

sagde Pia Kjærsgaard. Der 

skal ikke længere spilles fandango 

med Grundloven, som det i høj grad 

er sket i de seneste år. Hvis statsministeren 

mener, at det vil være bedst 

for Danmark og det danske folk at 

blive en del af et centralstyret Euro- 

Forsker anklaget for videnskabelig ured 

Udgivelsen af dr.scient Hans Mouritzens 

bog, »Er vi så forbeholdne«, 

har fået folketingsmedlemmerne 

Jesper Langballe og Søren Krarup til 

at fremsende en klage over bogens redaktør 

til Udvalgene Vedrørende Vi- 

14 

Det tidligere 

færøske folketingsmedlem 

Olì 

Breckman fra 

Folkeflokken på 

talerstolen. Med 

Lykkesholm 

Slots gamle 

voldgrav som 

malerisk - 

næsten eventyrlig 

- baggrund. 

Hvem ville ikke 

falde for et så 

bedårende blik? 

pa, så sig det åbent og ærligt og foreslå 

en grundlovsændring. 

Olí Beckmann lykønskede danskerne 

med Grundloven, og gjorde rede 

for situationen på Færøerne, idet han 

advarede mod EU som en trussel 

mod dansk selvstændighed og dansk 

handlekraft. 

- Vil Danmark gå Frankrigs og 

Tysklands vej og blive udhvisket og 

opslugt? Eller vil I stå fast ved det 

danske folks historisk betingede ret 

til at være selvstændig nation i godt 

naboskab og samarbejde med alle, 

der vil? Det burde være op til jer selv. 

- Værn om Grundloven. Den er et af 

jeres stærkeste kort. Jeres - og endnu 

også Færøernes - Grundlov har bestået 

i 154 år. Må Norden forblive 

Danmarks trygge ankerplads og 

Grundloven fortsat være det anker, 

som holder. 

Olí Breckmann takkede for Danmarks 

deltagelse i Den Irakiske Befrielseskrig: 

- Vær stolte over jeres beslutning. I 

var med i krigen på den rette side, og 

jeg er stolt på jeres vegne. Mod det 

frembrusende islam og den aggressive 

europæiske sekulære socialisme 

står kun én stopklods: Nemlig USA 

med dets nuværende regering, som 

bygger på jødisk-kristne værdier, sagde 

Olí Breckmann. 

denskabelig Uredelighed. Hans Mouritzens 

bog er en udgivelse under Folketingets 

magtudredning. 

- Magtudredningen blev besluttet 

for seks år siden, og siden er deres 

publikationer kommet i en lind 


strøm. Hensigten var, at de skulle 

skabe debat, men der har ingen debat 

været, da disse hæfter og bøger har 

været aldeles ligegyldige, siger 

Jesper Langballe, som peger på at 

Hans Mouritzens bog er både propa-

ovens 154 års fødselsdag 

elighed 

gandistisk og politiserende. 

- Tænk, i et ekspertprojekt på 296 

sider, som er bestilt og betalt af Folketinget, 

har et forskerhold »påvist«, 

hvad der er årsag til danskernes 

modvilje mod globalisering og trans- 


nationalisering. Danskernes frygt 

skyldes ifølge forskerne en »protestantisk 

fundamentalisme« og en politisk 

kultur, som er præget af janteloven. 

- Var bogen fremtrådt som en subjektiv 

debatbog, skulle hverken jeg 

eller Søren Krarup have draget Hans 

Mouritzens videnskabelige redelig- 


Ingen 

kunne stå 

for tidligere 

MF 

Olì 

Breckman 

i 

hans 

pragfulde 

færøske 

nationaldragt 

- 

heller 

ikke Pia 

Kjærsgaard! 

DF-Frederiksbergs 

næstformand, 

Karsten Holt (tv), 

DF´s organisatoriske 

næstformand Poul 

Lindholm Nielsen, generalsekretær 

Steen 

Thomsen, og amtsformand 

for DF-Fyn, 

Alex Ahrendtsen i 

færd med at fordele 

Dansk Folkepartis 

politiske fagbrochurer 

Hvem har hørt om generationskløfter? 

På Lykkesholm Slot var 

der fuld gang i den politiske debat 

- på tværs af alle aldersforskelle. 

hed i tvivl. Men under dække af at 

være et stykke objektiv samfundsforskning 

bidrager bogen ikke med 

andet end udokumenterede og banale 

påstande om danskernes modvilje 

overfor det fremmede. Løse påstande, 

som er pakket ind i et videnskabeligt 

sprog og udgivet for danskernes skattekroner, 

siger Jesper Langballe. kh 


15

gæsten 

Der skal kampklare tropper af 

mindst divisionsstørrelse - ca. 

20.000 soldater - som disse på 

patrulje ved KFOR ved Kosovska 

Mitrovica i Serbien - i fremtidens 

danske forsvar, mener generalløjtnant 

Hillingsø, som samtidig 

ønsker såvel Værnepligt som 

Hjemmeværn bevaret. 

Af K.G.H. Hillingsø 

Som alle tidligere krige bliver den 

nys overståede krig i Irak nu analyseret, 

så der kan uddrages erfaringer 

med hensyn til doktrin - metode 

for krigsførelse -, organisation og materiel. 

De officielle rapporter fra USA 

og Storbritannien foreligger endnu 

ikke; men man tager næppe fejl, når 

man spår, at de stort set vil være tilfredse 

med doktrinerne, foreslå et 

par ændringer til styrkernes organisation 

og generelt fremhæve præcisionsvåbnene 

og specielt våbensystemer 

produceret i eget land. I den forbindelse 

vil man nok give et plus til 

den ”nye” overordnede doktrin, der 

dikterer anvendelse af relativt små 

og lette samt professionelle styrker, 

der hurtigt kan transporteres rundt 

til indsættelse i brændpunkter overalt 

i verden. 

De officielle erfaringer vil komme 

på et godt tidspunkt for Danmark, 

der netop er gået i gang med forberedelserne 

til et nyt forsvarsforlig, og 

de skal naturligvis indgå i arbejdet. 

De skal imidlertid tages med et gran 

salt, dels fordi de, som nævnt, til en 

hvis grad vil afspejle nationale interesser, 

dels fordi ikke alle erfaringer 

umiddelbart vil kunne bruges af os. 

Selv om krigen i Irak gik godt, så 

forekommer det vigtigt at slå et par 

ting fast. For det første var det ikke 

en krig mellem jævnbyrdige parter, 

men en krig mellem verdens førende 

militærmagt sekunderet af en veludrustet, 

krigsvant allieret og et udviklingsland, 

der i hovedsagen havde 

brugt sin militære styrke til at holde 

sin egen civilbefolkning i ave og til at 

indtage en international position ved 

at sprede en blanding af frygt og ærefrygt 

omkring sig. For det andet var 

det en krig, der nok blev vundet ved 

luftherredømme og indsættelse af 

avancerede præcisionsvåben, men 

sandelig også ved flittig brug af så 

konventionelle midler som middeltunge 

kampvogne og 155mm selvkørende 

artilleri. Og for det tredje 

var det en krig, hvor man ganske vist 

indsatte ca. 250.000 soldater; men 

16 

foto: Scanpix 

Det fremtidige forsvar 

kræver mindst 

20.000 kampklare soldater 

hvor man sagtens kunne have brugt 

det dobbelte antal eller endnu flere 

for at sikre forsynings- og forbindelseslinjer 

under kampene og omgående 

bringe ro og orden til de erobrede 

områder. 

At afskrække fjenden 

Disse kendsgerninger skal også tages 

i betragtning under diskussionerne 

af, hvordan dansk forsvar skal se 

ud i fremtiden. Forsvaret er et af de 

redskaber, som landet kan bruge til 

at fremme sin udenrigs- og sikker- 

hedspolitik. Hvis Danmark stod overfor 

en stærk militær magt, måtte vi 

som under den kolde krig have et forsvar, 

der sammen med vores allierede 

kunne afskrække fjenden fra at 

angribe, og hvis afskrækkelsen skulle 

svigte, da kunne afvise angrebet. 

Den situation står vi ikke i nu, og 

den vil næppe opstå i den periode, 

det kommende forsvarsforlig vil vare; 

men ingen kan forudsige, hvordan 

verden ser ud om 10 år. Efter den kolde 

krig har Danmark imidlertid haft 

succes med en aktiv udenrigspolitik, 

hvor de militære styrker har bidraget

foto: Scanpix 

til at profilere landet, og den politik 

synes langt hovedparten af befolkningen 

at være tilfreds med. De nærmeste 

år bør vi derfor bruge vores 

forsvar til at profilere landet i det internationale 

miljø, og forsvaret skal 

være indrettet på en måde, der gør 

det muligt i løbet af et par år at omstille 

det til forsvar af Danmark i 

rammen af en alliance med stater, 

der har samme værdigrundlag som 

vi. Såvel profileringen som forsvaret 

af landet stiller en række krav til vores 

styrker. Om de krav, som forsvar 

af landet stiller, skal kun her være 

sagt, at den struktur, forliget bør 

ende med, skal udgøre skelettet for et 

større forsvar. Den skal med andre 

ord ikke indeholde elementer, der 

ikke kan bruges, hvis landet igen bliver 

truet, og den skal heller ikke 

mangle elementer, der vil være brug 

for i en sådan situation. 

Det første krav, der må stilles til 

forsvaret, når det skal bruges til at 

fremme landets interesser i det internationale 

miljø, er, at det har en 

sådan størrelse, at det ikke bliver 

overset. Danmark skal såvel kunne 

deltage i almindelige operationer til 

støtte for freden som i mere krævende 

opgaver, og Den Danske Internationale 

Brigade bør derfor bevares. Det 

er imidlertid ikke tilstrækkeligt, for 

hvis vi skal bevare vores indflydelse i 

NATO og en dag få en tilsvarende 

indflydelse i en militær organisation 

tilknyttet EU, så skal hæren i alt 

mindst udgøre en division på ca. 

20.000, der kan gøres kampklar på 

rimelig tid. 

Vi må ikke tro, at vi vil blive regnet 

for noget militært, hvis vi kun 

kan stille småstyrker, kun kan klare 

mindre specialopgaver eller kun kan 

hjælpe med folk til løsning af huma- 

Gæsten er generalløjtnant K. G. 

H. Hillingsø - faktisk oprindelig i 

Søværnet, idet Hillingsø her aftjente 

sin værnepligt og blev sergent, 

inden hans karriere i Hæren 

påbegyndtes. Kompagnichef ved 

Den Kongelige Livgarde i 1976 - 

og senere bl.a. lærer i krigshistorie 

ved Hærens Officerskole og konsulent 

ved Forsvarsakademiet, inden 

han blev chef for O-staben ved Forsvarskommandoen 

i 1986 og for 

Hærens Operative Kommando i 

1991 og for NATOs Centralregion i 

1993. Generalløjtnant Hillingsø 

har skrevet en række bøger om 

krigshistorie, forsvar og forsvarspolitik. 

Her giver han sit bud på, 

hvad det kommende forsvarsforlig 

skal indeholde. 

nitære opgaver på miljørigtig måde. 

Vores vestlige samarbejdspartnere 

har hidtil ikke villet acceptere at integrere 

mindre end en division i deres 

styrker, hvis opgaven kunne blive 

hård kamp. En sådan division behøver 

ikke nødvendigvis have det aller 

mest moderne materiel, for som 

anført vil der altid være brug for soldater 

til det lidt mindre grove. Den 

skal imidlertid umiddelbart kunne 

indpasses i deres organisation og 

kæmpe sammen med dem, og hvis de 

i fremtiden vil nøjes med at modtage 

en brigade - ca. 5.000 -, skal vi stadig 

kunne dokumentere, at vi har divisionen. 

Evnen til at udkæmpe en krig i 

mindst divisionsramme er nemlig 

forudsætningen for at kunne løse de 

lettere opgaver, og så kan divisionen 

tjene som indgangsbillet til de indflydelsesrige 

stillinger i internationale 

stabe og ramme for uddannelsen af 

officerer og sergenter. 

Bevar Værnepligten 

For at kunne opstille en hærstyrke 

af divisionsstørelse, må vi bevare 

værnepligten. Det er yderst tvivlsomt, 

om vi kan rekruttere professionelle 

soldater nok, og erfaringerne 

bl.a. fra 1970’erne viser, at vi ikke er 

i stand til at fastholde dem på de 

mere ydmyge poster i hæren. Derimod 

har det vist sig muligt at rekruttere 

et tilstrækkeligt antal folk 

til reserven efter overstået værnepligt, 

og ingen vil gø af, at en dansk 

division har reservister i sig, blot de 

har den nødvendige uddannelse til at 

klare de krigsmæssige opgaver. Det 

betyder, at værnepligtstiden ikke 

kan skæres ned til seks endsige tre 

måneder, og det betyder samtidigt, 

at hæren må fjerne det irritationsmoment, 

som den såkaldte spildtid ud- 

gør. Det gjorde man tidligere ved i de 

store øvelser, der skulle uddanne stabene, 

at indlægge småøvelser, der 

stillede relevante opgaver til de laveste 

led, og det kan man vel gøre igen. 

For søværnets vedkommende er det 

ligeledes nødvendigt, at kunne stille 

med styrker af relevant størrelse til 

deltagelse i internationale opgaver. 

Det kunne man gøre ved, som i Norge, 

at fastsætte, at kystvagt, fiskeriinspektion 

og anden suverænitetshævdelse 

skal udføres af krigsskibe 

af en passende størrelse i stedet for 

at bruge særlige skibe med rudimentær 

bevæbning. De større krigsskibe 

vil kunne vise flaget, hvor det er nødvendigt, 

og indgå i alle multinationale 

sammenhænge. Kampånden og 

den nødvendige evne til at omstille 

forsvaret, hvis en trussel mod landet 

skulle vise sig, kræver ligeledes, at 

u-bådsekspertisen beholdes. Det vil 

være halsløs gerning at skille sig af 

med u-bådene, ikke alene fordi de udgør 

et meget slagkraftigt instrument 

i krig, men også fordi de er et uvurderligt 

instrument til skjult indhentning 

af informationer fra kyststater. 

At flyvevåbnet må bevare kampfly 

er vel indiskutabelt set i lyset af 

1900- og 2000-tallets krige. Til 

gengæld har de stater, som vores allierede 

og vi selv har været i konflikt 

med, ikke brilleret med udfordringer 

til det jordbaserede luftforsvar. Det 

kan derfor diskuteres, hvor megen 

vægt, der i et kommende forsvarsforlig 

skal lægges på luftværnsmissilsystemer; 

men at noget bør bevares for 

at bevare ekspertisen er til gengæld 

nødvendigt. 

Bevar Hjemmeværnet 

Lad mig til slut ride tre kæpheste. 

Den ene er, at det værnsfælles element 

bør forstærkes på det operative 

område. Det forspring Danmark har 

på det felt i fredstidsledelsen bør 

fortsat udbygges til at gælde i krise 

og krig. Værnene skal bevares for at 

bevare den nødvendige specialviden; 

men det må ikke forekomme, at et 

værn øver sig eller indsættes alene. 

Den anden kæphest er, at arbejdstidsreglerne 

bør afskaffes. Det må 

stå enhver klart, at operativ tjeneste 

i forsvaret ikke kan sammenlignes 

med nogen anden form for arbejde, 

og det burde stå lige så klart, at uddannelsen 

heller ikke kan gennemføres 

efter civile normer. Den tredje 

er, at Hjemmeværnet skal bevares. 

Dér findes bl.a. den idealisme, som 

er nødvendig for at opretholde et nationalt 

forsvar, og den kunne jo tænkes 

at smitte lidt af på forsvarets 

kassetænkende personelorganisationer. 

17

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102 

Ebbesen, Carl Christian 33-375172 

Gerstrup, Thomas 38-873072 

Hansen, Chr. H. 33-375105 

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107 

Kristensen, Kenneth 21-930093 

Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134 

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977 

28-923776 

Nødgaard, Poul 33-375110 

Rossen, Dora 75-571411 

Skaarup, Peter, pol. nfmd. 33-375113 

Thomsen, Steen B., gen.sekr. 33-375161 

DF-Amterne 

Bornholm: Katy Rømer 56-972740 

Frederiksberg: Thomas Gerstrup 38-873072 

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083 

Fyn: Alex Ahrendtsen 65-914847 

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230 

København: Bente Pedersen 44-491995 

Nordjylland: A.C. Winther Hansen 98-351603 

Ribe: Ib Puggaard 75-392405 

Ringkjøbing: Flemming Iversen 97-485232 

Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728 

Storstrøm: Steen Pedersen 56-712455 

Sønderjylland: Brian Jensen 40-942199 

Vejle: Dora Rossen 75-571411 

Vestsjælland: Iben Kullberg 57-807885 

Viborg: Morten Christensen 97-536968 

Århus: Inger K. Andersen 86-325068 

DF-Folketingsmedlemmer 

Brix, Colette .33-375101 

Dahl, Kristian Th 33-375102 

Dalgaard, Per 33-375104 

Dencker, Mikkel 33-375106 

Dohrmann, Jørn 33-375109 

Fischer, Poul 3-375111 

Frevert, Louise 33-375114 

Hansen, Chr. H. 33-375105 

Jespersen, Jette 33-375115 

Kjærsgaard, Pia 33-375107 

Knakkergaard, Anita 33-375116 

Krarup, Søren 33-375117 

Kristensen, Pia 33-375118 

Langballe, Jesper 33-375119 

Larsson, Uno 33-375120 

Madsen, Aase D. 33-375108 

Madsen, Freddie H. 33-375121 

Nødgaard, Poul 33-375110 

Skaarup, Birthe 33-375112 

Skaarup, Peter 33-375113 

Sørensen, Karina 33-375122 

Dansk Folkeparti, Christiansborg 33-375199 

1240 København K 33-937019 

Fax: 33-375191 

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, telefon (+32) 22845205 

telefax. (+32) 22849205 

Strasbourg, telefon (+33) 388175205 

telefax (+33) 388179205 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K - tel: 33375171 eller 21930093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

7. årgang, nr. 3 / Juli 2003. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Espersen. 

I redaktionen: Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt, 

Pia Riedel, Michael Rex og Anders Skjødt. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 

København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer 13. september 2003 

Deadline for kalender o.l. er den 29. august 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digitalcenter. 

Forsiden: På Lykkesholm Slot på Fyn fejrede DF 

grundlovens fødselsdag. Forud for eftermiddagens 

program hilste Pia Kjærsgaard på hver af de ca. 

350 fødselsdagsgæster (foto: Birger Storm) 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 

BORNHOLM 

Bornholms Amt. Amtsbest.valg, DF- 

Bornholms Amt: Katy Rømer (fmd), 

Bjarne Korsgård (nfmd), Pia Marker 

Hansen, Jesper Tranberg, Alex 

Jensen, Elo Karlkvist og Poul Thorsen. 

Supp: Niklas Sommer og Peter 

Kromand. 

FREDERIKSBORG 

Farum. Best.valg, DF-Farum: Freddie 

Jacobsen (fmd), Lisbeth Grøning 

(nfmd), Nanna Heimbürger (kass) og 

Steen Bromose (sekr). 

Frederiksværk. Best.valg, DF-Frederiksborg 

Amt: Ejner Rost (fmd), Paula 

Thrane, Jens Thusgaard og Nils W. 

Lassen. Supp: Ole S. Nielsen og Poul 

Albrechtsen. 

Helsingør. Best.valg, DF-Helsingør: 

Tonny Zimmermann (fmd), Henrik 

Christiansen (nfmd), Claus Schnoor 

Hansen og Charlotte Hendrichsen. 

Supp: Susanne Kirkegaard og Villy 

Poulsen. 

FYN 

Fyns Amt. Amtsbest.valg, DF-Fyns 

Amt: Alex Ahrendtsen (fmd), René 

Lundegård (nfmd), Tina Pedersen, 

Jens Christian Jensen, Lilly Stokkebro, 

Søren Bo Jensen og Jens Christian 

Stahl. Supp: N.J. Stage Nielsen og 

Karl F. Krapalis. 

Assens. Best.valg, DF-Assens-Glamsbjerg: 

Peter Gleerup (fmd), Hans Jørgensen 

(nfmd/sekr), Herman Thomsen 

(kass) og Bent Mikkelsen. Supp: 

Jane Gleerup og Maja Thomsen. 

Bogense. Best.valg, DF-Bogense: Michael 

Thrane (fmd), Jette Andersen 

(nfmd). 

Langeskov. Best.valg, DF-Langeskov- 

Ullerslev: Jens-Christian Stahl (fmd), 

Ib Kristensen (nfmd), Lykke Krapalis 

(kass), Arne Jørgensen, Karl F. Krapalis 

og Kirsten Østergaard. Supp: 

Anja Bjerregaard. 

Nyborg. Best.valg, DF- 

Nyborg/Ørbæk: Rita Sørensen (fmd), 

John Larsen (nfmd), H.C. Andersen 

(kass), Karina Sørensen (sekr), Ernst 

Kissow. Supp: Svend-Erling Hansen 

og Birte Kissow. 

Odense. Best.valg, DF-Odense: Vagn 

Erichsen (fmd), Ole A. Monrad Møller 

(nfmd), Lilly Stokkebroe (kass), 

Flemming Esbensen og Signe Hesselund 

Henriksen. Supp: Søren Rosenlyst 

Koch og Niels Erik Søndergård. 

HOVEDSTADEN 

Hovedstaden. Best.valg, DF-Hovedstaden 

(Vestre Storkreds, Søndre 

Storkreds og Østre Storkreds): Arvin 

Storgaard (fmd), Jørn Hindkjær 

(nfmd), Preben Elmenhoff (kass), Jette 

M. Bertelsen, Torben Adelborg- 

Beck, Gunhild Legaard, Louise Frevert. 

Bispebjerg. Best.valg, DF-Vesterbro, 

Nørrebro, Nordvest og Søborg: Norbert 

Falkenstrøm (fmd), Allan Tornøe 

Knudsen (nfmd), Martin Henriksen, 

Harald Hoffmann og Henrik Michelsen. 

Supp: Karin Esbensen og Sonja 

M. Petersen. 

KØBENHAVN 

Gentofte. Best.valg, DF-Gentofte/Hellerup: 

Henrik Thorup (fmd), Annet 

Malmqvist (nfmd) og Charlotte 

Gram. Supp: Allan Stoere og Tove Poulsen. 

København. Amtsbest.valg, DF- 

Københavns Amt: Bente Pedersen, 

Gladsaxe (fmd), Carsten Aagaard, 

Lyngby/Tårbæk (nfmd), Henrik Thorup, 

Gentofte/Hellerup, Ruth Holm, 

Lyngby/Tårbæk og Leif Lise, Ballerup. 

Supp: Henning Kristensen, Glostrup 

og Henrik Kalat Pedersen, 

Rødovre. 

Lyngby. Best.valg, DF-Lyngby: 

Carsten Aagaard (fmd), Ruth Holm 

(nfmd) og Kim Vesselgaard. Supp: 

Birthe Prihm. 

A.C. Winther Hansen - ny amtsformand 

i Nordjylland 

NORDJYLLAND 

Nordjylland. Amtsbest.valg: A. C. 

Winther Hansen (fmd), Grysted, 

Steen Jørgensen (nfmd), Frederikshavn, 

Else Christensen (kass), Skagen, 

Anne Mette Mortensen (sekr), 

Aalborg, Tommy Eggers Hansen, Aalborg, 

Morten Marinus Jørgensen, 

Saltum, og John Bukdahl, Storvorde.

Aars. Best.valg, DF-Aars, Farsø, 

Løgstør, Nørager: Kristian Borg 

(fmd), Ruth Joel Sørensen (nfmd), 

Carsten Olsen, Jan Muhlig, Jens 

Oluf Madsen og Henning Mortensen. 

Brønderslev. Best.valg, DF-Brønderslev: 

Karl Emil Nielsen (fmd), Bjarne 

Nielsen (nfmd), Poul Erik Larsen 

(kass), Jette E. Nielsen (sekr) og 

Bent Nielsen. 

Frederikshavn. Best.valg, DF-Frederikshavn-Læsø: 

Steen Jørgensen 

(fmd), Søren Oddershede (nfmd), 

Gunnar Sørensen (kass) og Johannes 

Madsen. 

Nibe. Best.valg, DF-Nibe: A.C. Winther 

Hansen (fmd) og Lars Christensen. 

Sindal. Best.valg, DF- 

Sindal/Hjørring/Hirtshals: Lind Simonsen 

(fmd), Kjeld Christensen 

(nfmd), Grete Simonsen (kass), Henrik 

Guldsø Nielsen og Jens Bering. 

Supp: Lona Guldsø Nielsen og Morten 

Christensen. 

Thisted. Best.valg, DF-Thisted-Hanstholm-Sydthy: 

Frank Jørgensen 

(fmd), Ib Poulsen (nfmd), Jørgen 

Stegler (kass), Jytte Skjødt, Christian 

Baadsgaard. Supp: Ole Lund 

Sørensen. 

RIBE 

Esbjerg. Best.valg, DF-Esbjerg: Paul 

Monberg (fmd), Ulla Petersen (sekr), 

Ellen Madsen (nfmd), Poul Erik 

Laursen og Paul Glanning (kass). 

RINGKØBING 

Lemvig. Best.valg, DF-Lemvig, Thyborøn 

og Harboøre: Jette Jespersen 

(fmd), Henning Holmgaard (nfmd), 

Karl Balleby Jensen (kass), Jørgen 

Jespersen (sekr) og Edel Hedelund 

Andersen. 

Videbæk. Best.valg, DF- 

Videbæk/Trehøje: John Trankjær 

(fmd), Dennis Flydtkjær (nfmd), Aksel 

Andersen, Viggo Gregersen og 

Mette Nøreng. Supp: Bente K. Holst 

og Kresten Degn. 

ROSKILDE 

Greve. Best.valg, DF-Greve: Bo Johansen 

(fmd), Lene Elberg (nfmd), 

Liselott Hansen, Ina Birch og Tina 

Lange. Supp: Ruth Johansen og Ib 

Knudsen. 

Roskilde. Best.valg, DF-Roskilde 

Amt: Hanne Kellberg (fmd), Køge, 

-fortsættes næste side. 

12/07 09.00 Hovedstaden. Sommertur 

til Nordsjælland. Bus afgår 

fra Chr.borg. Arr.: DF-Hovedstaden. 

26/07 09.00 Hovedstaden. Sommertur 

til Nordsjælland. Bus afgår 

fra Chr.borg. Arr.: DF-Hovedstaden. 

08-10/8 København. Ullerup Kræmmermarked. 

Arr.: DF-Hovedstaden/Frederiksberg. 

16-17/8 Fyn. Såderup Marked. DF- 

Langeskov-Ullerslev. 

16/08 Viborg. Bustur til Sønderjylland. 

Arr.: DF-Viborg Amt. 

16/08 Storstrøm. Sommerfest hos Ib 

Jørgensen, Guldborgvej 17, 

Sakskøbing. 

16/08 11.30 København. Gladsaxe 

Rådhusplads. Gladsaxedagen. 

Arr: DF-Gladsaxe. 

23/08 10.00 Landsorg. Medlemskursus. 

Hotel Regina, Fonnesbechsgade 

20, Herning. (tilm. 

sekr.). 

24/08 11.30 København. Sommerudflugt 

m/bådfarten. Arr.: DF- 

Gladsaxe. 

50 år 

Søren Espersen fylder 50 

år søndag den 20. juli 

2003. Søren Espersen, som 

var DFer fra stiftelsesdatoen, 

er uddannet journalist 

fra Danmarks Journalisthøjskole 

i 1980, ansat på 

Dagbladet i Ringsted samme 

år, B.T. i København 

fra 1980-1982, redaktør for 

B.T. i Nordjylland fra 

1982-1988, freelancejournalist 

i London fra 1988 til 

1992, Billed-Bladet fra 

1993, og fra årsskiftet 

96/97 Dansk Folkepartis 

pressechef. Han er redaktør 

af Dansk Folkeblad og 

formand for DFs Kampagneudvalg. 

Fra december 

2001 har Søren Espersen 

været medlem af Danmarks 

Radios Bestyrelse. 

Han er redaktør og medforfatter 

til bogen »Danmarks 

Fremtid - dit land, 

dit valg (2001) og medforfatter 

til bogen »Exit Nyrup« 

(2002). Søren Espersen 

er bosiddende i landsbyen 

Køng ved Vordingborg, 

er gift med marketingchef 

ved Det Ny Teater og 

Alliancescenerne Yvette 

Espersen, og har fem børn 

- Ditte, Anders, Robin, 

Susie, Peter - samt et barnebarn, 

Daniel. ras 

kalenderen 

28/08 København. Medlemsmøde, 

DF-Gladsaxe. 

30/08 13.00 Fyn. Langeskov, Odensevej 

44. Sommerfest for Kertemindekredsen. 

Arr.: DF-Langeskov-Ullerslev. 

04/09 Viborg. Hotel Vildsund 

Strand. Møde om dyrevelfærd 

m/ Chr. H. Hansen. 

19-21/9 Fyn. Langeskov Marked. 

DF-Langeskov-Ullerslev. 

20-21/9: Landsorganisationen. 

DFs 8. årsmøde, Vejle-Centeret. 

10/10 18.00 Christiansborg. Kulturnatten. 

18/10 10.00 Landsorg. Medlemskursus. 

Trinity, Gl. Færgevej 

30, Snoghøj, Fredericia (tilm. 

sekr.). 

26/11 18.00 Fyn. Odense Centralbibliotek, 

Banegårdscentret. Pol. 

debatmøde m/ Peter Skaarup 

(DF) og Henrik Dam Kristensen 

(S). 

29/11 10.00 Christiansborg. Dyrevelfærdskonference. 

19 

foto: Birger Storm

ude i danmark 

-fortsat fra forrige side. 

Pernille Bjerg Hansen (nfmd), Greve, 

Christen Bøgh Kristensen, Solrød, 

Søren Brask, Køge, Richard Bentzen, 

Bramsnæs og Per Christiansen, 

Køge. 

Roskilde. Best.valg, DF-Roskilde: 

Finn O. Larsen (fmd), Tage Nielsen 

(nfmd), Lillian Jensen, Tim Hansen 

og Sv. Aage Kreinfeld. Supp: Poul 

Vangslev og Claudia Holm. 

Solrød. Best.valg, DF-Solrød: Chr. B. 

Kristensen (fmd) og Ellen Thomsen. 

Supp: Dan Erland-Carlsen og Jimmi 

Forsberg. 

STORSTRØM 

Nykøbing F. Best.valg, DF-Falster: 

Thomas Christensen (fmd), Carl Andersen, 

Ib Jørgensen, Lis Magnussen, 

René Christensen, Martin Nielsen og 

Ronnie Poulsen. Supp: Birgit Holse 

og Knud Bormann Kristensen. 

Storstrøms Amt. Amtsbest.valg, DF- 

Storstrøms Amt: Steen Pedersen 

(fmd), Ib Jørgensen (nfmd), Brian Nielsen 

(kass), John Jensen, Lis 

Magnusson, Susanne Thomsen og 

Carl Skæg Andersen. 

Steen Pedersen - ny amtsformand 

i Storstrøms Amt. 

Vordingborg. Best.valg, DF-Vordingborg/Langebæk: 

Henrik Laursen 

(fmd), Torben Michaelsen (kass) og 

Per Sørensen. 

Østlolland. Best.valg, DF-Østlolland: 

Erik Kjelgaard (fmd), Brian Nielsen 

(nfmd), Ann-Lis Frank (kass). Supp: 

Benny Worsøe. 

SØNDERJYLLAND 

Gram. Best.valg, DF-Gram/Rødding: 

Kent v. Arenstorff (fmd), Per Hauritz 

(nfmd), Theis Mathiasen (kass/sekr). 

Haderslev. Best.valg, DF-Haderslev/Christiansfeld: 

Holger Lauritzen 

(fmd), Vagn Christensen (nfmd/kass), 

Johannes Løhnddorf, Preben Lauritzen 

og Bent Horshauge. Supp: Berthold 

Nielsen og C. Leerskov. 

20 

Nordborg. Best.valg, DF-Nordborg: 

Dennis Vestergaard (fmd), Anni Werge 

(nfmd), Sonja Hamer Christensen 

(sekr), Nicolaj Hess (kass) og Holger 

Callesen. Supp: Kirsten Jensen og 

Peter Mortensen. 

Skærbæk. Best.valg, DF- 

Skærbæk/Nr. Rangstrup: Bent Paulsen 

(fmd), Peter Ulstrup (nfmd), Allan 

Paulsen (kass), Bent Knudsen 

(sekr), Kenny Skødt, Frank Iversen 

og Annelise Ulstrup. 

Sønderborg. Best.valg, DF-Sønderborg-Sundeved-Augustenborg-Sydals: 

Anita Kjøng-Rasmussen (fmd), Lars 

Dyhr Hansen (nfmd), Dorthe Gulløve, 

Kurt Skjødt Jørgensen, Henny 

Ø. Mikkelsen, Bent Kobberø og Helge 

Hansen. Supp: Anders Hansen og 

Karl Svane. 

Tinglev. Best.valg, DF-Sønderjyllands 

Amt: Brian Jensen (fmd). 

Aabenraa. Best.valg, DF- 

Aabenraa/Lundtoft: Christian Lauridsen 

(fmd) og Jens C.Nissen. 

VEJLE 

Vejle Amt. Amtsbest.valg, DF-Vejle 

Amt: Dora Rossen, Sdr. Stenderup 

(fmd), Hans Kristian Skibby, Tørring 

(nfmd), Arne Pedersen, Åes (kass), 

Ebba Olesen, Vejle, Grethe Laursen, 

Børkop, Kaare Grand Graversen, Nr. 

Snede, Ulrich Normann, Horsens, 

John Piilgaard, Løsning og Peter 

Krogsten, Kolding. 

Hedensted. Best.valg, DF-Hedensted: 

Knud Madsen (fmd), Thomas Stein 

Laursen (nfmd), Bo Dahl Andersen 

(kass), John Piilgaard (sekr), Poul 

Bargmann, Rigmor Sommer og 

Hardy Andersen. Supp: Kristian Skibby 

og Frede Jacobsen. 

Kolding. Best.valg, DF-Kolding: Bjarne 

Juel Møller (fmd), Peter Krogsten, 

Ove Fuglsang-Schmidt, Jack Gregersen 

og Leif Wittorff. Supp: Sven Erik 

Priebe. 

VESTSJÆLLAND 

Holbæk. Best.valg, DF-Holbæk: Pia 

Byrdal (fmd), Jan Byrdal (nfmd), 

Rita Akselbo, Arne Kampmann og 

Heidi Jensen. Supp: Henning Pedersen. 

Ringsted. Best.valg, DF-Ringsted: 

Karin Nødgaard (fmd), Ib Krog Hansen 

(nfmd), Hans Olsen, Carsten Petersen 

og Sanne Raun. Supp: Bo 

Jensen og Karl Erik Pedersen. 

VIBORG 

Højslev. Best.valg, DF-Viborg Amt: 

Morten Christensen, Højslev (fmd), 

Inge Nielsen, Hobro (nfmd), Bjarne 

Iversen, Viborg, Gunhild Jacobsen, 

Rødding, Vita Jensen, Sillerslev, Jørgen 

Stegler, Vestervig og Bent Balle, 

Frederiks. Supp: Ove Kent Jørgensen, 

Steen Knudsen, Tommy 

Jensen, Frank Jørgensen og Ole 

Østerballe. 

Skive. Best.valg, DF-Skive: Erik 

Bech Hansen (fmd), Preben Andersen 

(nfmd), Erling Grønbæk (kass), John 

Thingholm (sekr), Peter Mousten 

Vestergård, Jørgen D. Jacobsen og 

Gunhill Jacobsen. 

ÅRHUS 

Langå. Best.valg, DF-Langå: Jens 

Hvid (fmd), Torben Nielsen 

(nfmd/kass), Carin M. Carlsson 

(sekr), Niels J. Bjerre og Svend Å. 

Rasmussen. 

Århus. Best.valg, DF-Århus Amt: Inger 

K. Andersen (fmd), Torben 

Østrup (nfmd), Bent Larsen, Niels 

Chr. Braad, Vibeke Hansen, Rita 

Kjær, Niels Kallehave, Børge Olsen, 

Carsten Mejlgård, Ernst Skødt Hansen 

og Niels Holde Dujadin. Supp: 

Jesper Braad og Sv. Åge Christensen 

Langå. 

Gang i budgetlægningen 

Den kommunale og amtskommunale 

budgetlægning står for døren. MFerne 

Poul Nødgaard og Christian H. 

Hansen, der samtidig er medlem af 

henholdsvis Ringsted og Karup byråd, 

har sammen med DF-journalist 

Michael Rex afholdt møder i Viborg, 

Fredericia og på Christiansborg, hvor 

mere end 100 by- og amtsrådsmedlemmer 

deltog. Formålet har været at 

partiets kommunale repræsentanter 

bliver godt rustet til efterårets budgetmøder 

i kommuner og amter. 

foto: Poul Nødgaard

Tag med til Frankrig 

LANDSORGANISATIONEN 

Medlemmer af Dansk Folkeparti indbydes 

til en studietur med bus til 

Strasbourg, Frankrig. Turen foregår 

fra søndag den 31. august til torsdag 

den 4. september 2003. 

Programmet for besøget indbefatter 

blandt andet besøg i EU-parlamentet, 

besøg i Den Europæiske Centralbank 

i Frankfurt, udflugt i Alsace 

inkl. vinsmagning og tre-retters middag, 

samt tid til sightseeing på egen 

Taske til 

DF-sangbøger 

DF-Sangbogen er gået som varmt 

brød, og 2. oplag er nu udkommet. 

Mange lokalforeninger og amtsorganisationer 

har anskaffet sig sangbøgerne 

og har glæde af dem til alle 

lokale arrangementer. Som nyhed 

præsenteres nu en specialsyet taske, 

der passer til 40 DF-Sangbøger. Tasken 

holder bøgerne pæne, og man 

ved, hvor man har dem. Lokal- og 

amtsforeninger, der har købt sangbøger, 

kan få udleveret en gratis taske 

i DF boden på årsmødet i Vejle 

den 20.-21. september 2003. Efter 

årsmødet kan taskerne rekvireres på 

sekretariatet på telefon 33 37 51 99. 

En flot specialsyet taske incl. 40 DFsangbøger 

kan købes for kun 400,- kr. 

hånd. Under besøget i Parlamentet 

vil der være foredrag ved Dansk Folkepartis 

medlem af EU-parlamentet, 

Mogens Camre. 

Guide på DF-turen er Thomas Gerstrup, 

som er medlem af Dansk Folkepartis 

hovedbestyrelse og amtsformand 

på Frederiksberg. 

Pris kun 1.495 kroner, tillæg for 

enkeltværelse 1.000 kroner og afbestillingsforsikring 

kr. 100. Begrænset 

deltagerantal. Tilmelding på E-mail: 

DFs sekretariat tilbyder 

en række DF-artikler, 

lige fra en smart 

paraply til en lun vinterjakke 

- alt med DFlogo. 

Polo T-shirt, kr. 75,- 

Rygsæk, kr. 75,- 

Kasketter, kr. 25,- 

T-shirt, kr. 50,- 

Vest, kr. 150,- 

Vinterjakke, kr. 400,- 

Dokumenttaske, kr. 75,- 

Mulepose: kr. 20,- 

Lille rygtaske: kr. 50,- 

DF-taske, stor: kr. 150,- 

Lighter: kr. 5,- 

Pia-lakridser: kr. 5,- 

Pen: kr. 5,- 

DF-habitnål: kr. 10,- 

Musemåtte: kr. 20,- 

3 DF-julemærke-ark 

-2000, 2001, 2002: kr. 20,- 

DF-Sangbogen: kr. 20,- 

Bogen »Danmarks 

fremtid«: kr. 50,- 

Alle artikler kan købes 

ved henvendelse til 

DF´s sekretariat. 

Adressen er: Dansk Folkeparti, 

Christiansborg, 

1240 København K, tlf. 

33 37 51 99 eller email: 

df@ft.dk 

df@ft.dk eller tlf.: 33 37 51 99 med 

oplysning om navn, adresse, tlf., mobil, 

fødselsdato, opsamlingssted samt 

pasnummer. 

DF-bussen samler op den 31. august 

kl. 07.00 Høje Taastrup St. Udgang 

Vest. P-plads ved Banestrøget, 

kl. 07.50 Trafikcenter Sjælland – 

stop 39 (ved afkørsel 39 syd for Slagelse), 

kl. 09.00 Scandic Hotel Odense, 

kl. 10.00 Kolding rutebilstation 

(bus terminal) for enden af perron 1, 

kl. 11.00 Padborg Grænse. Sidste 

frist for tilmelding er tirsdag den 15. 

juli 2003. 

Dansk Folkeparti har en fast og klar 

holdning på alle politiske områder. 

Det kan du læse mere om i vores 16 

fagpolitiske brochurer, der hver for sig 

giver et godt overblik over vores holdninger 

på det pågældende område. 

Alle brochurer kan rekvireres ved 

henvendelse til sekretariatet: tlf. 33 

37 51 99, email df@ft.dk eller pr. post: 

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 

1240 København K. 

Artikler fra DF-butikken 

Til den danske sommer - en smart DF-paraply! 

21 

foto: Birger Storm

oganmeldelse 

Af Karsten Holt 

At de danske myndigheder og den 

danske regering gik langt for at 

imødekomme de tyske krav under Besættelsen 

1940-1945 er en velkendt 

sag. Historikere er i dag stort set enige 

om, at enhver anden kurs ville 

have bragt Danmark og den danske 

befolkning på kollisionskurs med tyskerne. 

Mindre velkendt er det, at den danske 

regering og dens embedsmænd i 

hemmelighed var fuldt beskæftiget 

med at forberede Danmarks rolle i en 

ny økonomisk ordning af Europa i 

kølvandet på de tyske sejre. Embedsmændene 

opererede med tanken om, 

at den tyske planøkonomi og forestillingen 

om et storrum ville blive fremtidens 

økonomiske system i Hitlers 

Europa uden grænser. 

Ifølge historikeren Steen Andersen 

valgte danske politikere - og især embedsmænd, 

som nærmest handlede 

på egen hånd - at udvise stor samarbejdsvilje 

overfor tyskerne for at undgå 

store politiske indrømmelser til 

Tyskland. Hvis Tyskland havde vundet 

krigen, kunne de danske planer, 

som tilpassede den danske økonomi 

til Det nye Europa, let være blevet til 

virkelighed, men planerne blev droppet, 

da tyskernes krigslykke kort tid 

efter vendte. 

Selv om Steen Andersen undskylder 

politikernes og embedsmændenes 

planer med, at de havde til formål at 

begrænse nazismens indflydelse og 

bevare den danske suverænitet, og 

selv om planerne ifølge forfatteren 

udelukkende gik på det rent økono- 

22 

foto: Scanpix Danmark 

Danmark i det 

stortyske rum 

miske og ikke det politiske, kan man 

ikke undgå at sidde med en grim 

smag i munden over den danske embedsmandsstand 

og den defaitiske 

danske samarbejdspolitik. 

For det første havde der været muligheder 

for at bekæmpe den tyske 

besættelsesmagt i det skjulte. Hvad 

blev der for eksempel af den passive 

modstand i den danske administration? 

Man kunne uden problemer have 

arbejdet trægt, syltet sagerne og ladet 

glemsomheden råde. Men i stedet 

valgte de danske embedsmænd og politikere 

at samarbejde aktivt - måske 

fordi jobbet eller taburetten ellers 

havde været i fare. 

For det andet er det umuligt at adskille 

økonomi fra politik. Det er ofte 

forsøgt gjort. Eksempelvis i forbindelse 

med introduktionen af den fælles 

europæiske mønt, euroen, som er et 

skoleeksempel på, hvordan politik 

Historien om en succes 

Magt og indflydelse har altid 

fascineret os. Vi vil vide, 

hvilke personer, der gemmer 

sig bag facaderne i TV. Vi vil vide, 

hvad der driver dem frem. Pia Kjærsgaard 

er ingen undtagelse. Hun er 

ikke til at komme udenom. Heller 

ikke på bogmarkedet, hvor hele to 

bøger forsøger at komme bagom én af 

den nyere danmarkshistories mest 

markante politikere, Nikolaj Sommers 

og Sune Aagaards »Succes - historien 

om Pia Kjærsgaard« og Anne 

Sofie Kraghs »Magten og Æren«. 

Aagaard og Sommer leverer et 

overbevisende og fair portræt af Pia 

Kjærsgaard, over hvis vugge det ikke 

stod skrevet, at hun ville ende som 

en af Danmarks mest magtfulde politikere. 

Barndommen og forældrenes 

skilsmisse rulles op og beskrives som 

en af nøglerne til forståelsen af Pia 

Kjærsgaards behov for tryghed og 

stabilitet. 

Og skønt det måske lidt ondskabsfuldt 

kan siges, at bogen kun er en 

opdatering af Pia Kjærsgaards egne 

erindringer i »Men udsigten er god« 

fra 1998, har de to forfattere interviewet 

en lang række personer med 

førstehåndskendskab til hovedpersonen 

- og til deres ros skal det siges, 

at de er tro mod deres kilder, som 

hverken bliver overfortolket eller manipuleret. 

Foruden barndommen og ungdommen 

gennemgås de begivenhedsrige 

år i Fremskridtspartiet og stiftelsen 

af Dansk Folkeparti helt frem til tiden 

efter folketingsvalget i 2001, 

hvor Dansk Folkeparti fik nøglen til 

regeringsmagten. 

I bogen lægges vægt på, at Pia 

Kjærsgaard gennem årene har betalt 

en høj pris. Hun har mere end nogen 

anden været udsat for både psykiske 

og fysiske belastninger. Ikke alene 

har hun været offer for overfald og 

vold, men også en hetz og mistænkeliggørelse, 

som er uden sidestykke. 

Begivenheder, som forståeligt nok

smugles ind ad bagvejen - camoufleret 

som økonomi. 

Men den unge historikergenerations 

opfattelse af den aktive samarbejdspolitik 

som en nødvendighed for 

rigets overlevelse falder fint i tråd 

med den nuværende debat om globaliseringens 

udfordringer, hvor EU af 

tilhængerne anses for at være en redningsplanke 

for Danmarks overlevelse 

som nation. Den er samtidig et eksempel 

på, hvordan opfattelsen af hi- 

har medført, at Pia Kjærsgaard er reserveret 

overfor folk indtil hun lærer 

dem nærmere at kende. 

Men Pia Kjærsgaard beskrives 

også som en person, der har indset, 

at viljen til kompromis og samarbejde 

er den eneste mulighed for indflydelse 

i dansk politik. Og ikke mindst 

som et menneske, der i modsætning 

til mange elitære karrierepolitikere, 

aldrig har glemt at lytte til befolkningens 

bekymringer, men som tværtimod 

deler danskernes ønske om at 

bevare og værne om Danmark og 

danskheden. 

Mens »Succes« i store træk - og på 

trods af enkelte faktuelle småfejl - 

kommer fint rundt om privatpersonen 

og politikeren, Pia Kjærsgaard, 

mangler der substans og nærhed i 

Anne Sofie Kraghs »Magten og 

storien ændrer sig i takt med, at tiderne 

skifter og værdierne ændres. 

Væk er således al skam over, at 

Danmark ikke i højere grad evnede 

at forsvare sig mod besættelsesmagten. 

Væk er skammen over de politikere, 

som hverken før eller under besættelsen 

havde vilje til at bekæmpe 

de totalitære nazistiske rædsler og 

imødegå truslen mod Danmark. 

Men Steen Andersen skal have 

tak, fordi han har givet os et vigtigt 

Æren«. Forfatteren skøjter overfladisk 

hen over stoffet, hvilket dels 

skyldes, at hun har valgt at beskæftige 

sig med hele syv personligheder, 

dels at »viljen til magt« er blevet gjort 

til hovedtemaet. Anne Sofie Kragh 

spørger, »hvordan den målbevidste 

mod toppen former et liv«, men begår 

den fejl, at hun presser hele syv personer 

ned i en skabelon, der bærer 

umiskendeligt præg af moderne managementfilosofi. 

Hun overser, at det ofte er tilfældigheder, 

der afgør, hvorvidt et menneske 

opnår magt og ignorerer, at magten 

ofte ikke er et mål i sig selv, men derimod 

et middel til at ændre samfundet 

og omgivelserne - i hvert fald for politikeres 

vedkommende. Derfor er det 

uheldigt at blande erhvervsfolk og politikere 

sammen i én pærevælling, 

Europas statsledere hos Hitler 

- fra venstre Ungarns ministerpræsident 

von Bardossy, 

Slovakiets ministerpræsident 

Tuka, Danmarks udenrigsminister 

Erik Scavenius, Rumæniensviceministerpræsident 

Antceuscu samt den tyske 

general Jodl. 

indblik i de danske politiske overvejelser 

i Besættelsens første år. Hans 

bog er et vigtigt bidrag til forståelsen 

af, hvorfor en socialdemokratisk 

Thorvald Stauning og radikal P. Munch 

handlede, som de gjorde. 

Steen Andersen 

»Danmark i det tyske storrum« 

Lindhardt og Ringhof, 

316 sider. 

349 kr. 

som det sker i »Magten og Æren«. 

Med andre ord: Ønsker man at 

danne sig et indtryk af Pia Kjærsgaard, 

kan man nøjes med Sune Aagaards 

og Nikolaj Sommers portræt i 

»Succes – Historien om Pia Kjærsgaard«. 

Her får man også mest for 

pengene. kh 

Nikolaj Sommer 

og Sune Aagaard 

»Succes – Historien om 

Pia Kjærsgaard« 

Lindhardt og Ringhof, Ill. 

340 sider 

299 kr. 

Anne Sofie Kragh 

»Magten og Æren« 

Aschehoug, 199 sider 

199 kr. 

23

hæder 

Torsten Dinesen Skjerne, generalsekretær i Natursundhedsrådet (tv) 

Birthe Skaarup og Dr. Jørgen Juhldal, formand for komiteen. 

International pris til Birthe Skaarup 

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, DFs Birthe Skaarup har fået 

en international pris dels for sin indsats for at etablere Videns-og Forskningscentret 

for Alternativ behandling som en selvstændig enhed i forbindelse 

med Sundhedsministeriet, dels for at Dansk Folkeparti i Folketinget fik vedtaget 

et forslag om en registreringsordning for alternative behandlere. Prisen 

blev overrakt af Landsorganisationen Natursundhedsrådet, som er en paraplyorganisation 

inden for det alternative behandlingsområde. 

24 

Foghs hemmelige plan: 

fejer grundloven ind 

under gulvtæppet 


Den 5. juni blev Danmarks Riges 

Grundlov fejret. 

Men i de kommende måneder vil 

den blive fejet - længere og længere 

ind under gulvtæppet. Slut med enhver 

tanke om Grundlovsrevision. 

Slut med debat om Grundloven. EU- 

Forfatningen skal køres igennem på 

trods af Grundloven - og som om 

Grundloven ikke eksisterede. 

Det er, erfarer Dansk Folkeblad fra 

centralt placerede regeringskilder, essensen 

af statsminister Anders Fogh 

Rasmussens hemmeligt stemplede 

plan, som han i fortrolighed har fået 

regeringspartneren, De Konservatives, 

begejstrede tilslutning til. 

Baggrunden for planen er, at Anders 

Fogh Rasmussen under ingen 

omstændigheder vil acceptere, at 

Grundloven kommer til at lægge hindringer 

i vejen for EU-Forfatningen. 

For nogle måneder siden, da de 

første EU-konventstekster begyndte 

at cirkulere, meldte frygten sig hos 

statsministeren, at en grundlovsændring 

kunne blive nødvendig, såfremt 

EU-Forfatningen skulle blive dansk 

lov. 

Samtidig erkendte han, at det - 

som følge af Grundlovens konstruktion 

- simpelthen ikke ville kunne lade 

sig gøre at få den ændret. 

Statsministeren besluttede derfor, 

at EU-Forfatningen skulle køres igennem, 

som om Grundloven ikke eksisterede. 

Det var derfor afgørende vigtigt for 

ham, at diskussionen om en grundlovsrevision 

og en grundlovskommission 

standsedes. I den forbindelse 

kom det ikke statsministeren på 

tværs, at Folketingets nye formand, 

Christian Mejdahl, ikke havde samme 

personlige engagement i en 

grundlovsændring som forgængeren, 

Ivar Hansen. 

Først gik Christian Mejdahl på banen. 

På sin egen snusfornuftige facon 

påpegede han, at der i hans øjne ikke 

var »noget folkeligt krav« om en 

grundlovsændring. Derefter var det 

De Konservatives Pia Christmas-Møller, 

som erklærede sig enig med 

Mejdahl. 

Til sidst kom så statsminister Anders 

Fogh Rasmussen og udstedte en 

såkaldt grundlovsgaranti. Det er ikke 

nødvendigt at lave grundlovsændring, 

for EU-Konventsteksten strider ikke 

mod Grundloven, sagde han, og kom -

desuagtet statsministeren ikke har 

juridisk embedseksamen - Justitsministeriets 

jurister og andre eksperter 

i forkøbet. 

Det er statsministerens plan, at 

han i forbindelse med Forfatnings- 

Topmødet vil gøre klart, at han har 

fået sine EU-kollegers tilslutning til, 

Danmarks Riges Grundlov ikke anfægtes 

som den lov, der har forrang i 

Danmark - og samtidig triumferende 

kunne fortælle de danske borgere, at 

han nu har sikret sig, at Grundloven 

fortsat kan gælde i Danmark, og at 

der derfor ikke er grund til at ændre 

den. 

Herefter vil statsministeren udskrive 

folkeafstemning om Forfatningstilslutningen 

alene. 

De fire forbehold vil ikke komme 

med i denne afstemning, idet man i 

regeringen har den opfattelse, at de 

med Forfatningstilslutningen allerede 

er udvandet. Forbeholdene ordner 

man derfor senere. 

Køreplanen er klar 

Dansk Folkepartis formand, Pia 

Kjærsgaard siger: 

- Det eneste, statsministeren ikke 

har brug for lige nu er, at EU-Forfatningens 

indførelse i Danmark kommer 

til at stå og falde med Grundloven, 

og han vil for alt i verden undgå, 

at de to ting debatteres samtidig og 

blandes sammen. 

- Hans køreplan er at få EU-Forfatningen 

vedtaget. Derefter at få Danmarks 

fire forbehold fjernet På det 

tidspunkt kan han jo så nemlig henvise 

til, at nu har vi jo sagt ja til det 

hele. Nu har vi jo sagt ja til en total 

indlemmelse i unionen. Der er ingen 

vej tilbage. 

- Det er dog meget betænkeligt, siger 

Pia Kjærsgaard, at statsministeren 

allerede nu så skråsikkert har givet 

sin grundlovsgaranti, for derved 

lægger han jo helt urimeligt pres på 

Justitsministeriets folk. Jeg vil ikke 

mistænkeliggøre embedsmændene, 

kun sige, at jeg ikke misunder dem 

den opgave det er eventuelt at skulle 

desavouere statsministeren - deres 

egen arbejdsgiver! 

- Jeg har bemærket, at der i Folketinget 

nu kun er Dansk Folkeparti tilbage, 

der står urokkeligt fast som 

Grundlovens forsvarer. Vel at mærke 

forstået på den måde, at Grundloven 

for os også skal holdes til punkt og 

prikke, og ikke bøjes og trampes på, 

siger Pia Kjærsgaard. 

- Netop fordi vi forsvarer den, siger 

vi klart og tydeligt: Skal EU-Forfatningen 

gælde som lov i Danmark, kan 

det ikke ske før Grundloven er ændret. 

Alt andet ville være urimeligt og 

urigtigt. 

I familiens skød 

Af en ny bog om Pia Kjærsgaard fremgår det, at stabilitet, tryghed og 

et godt familieliv er afgørende værdier for hende. 

(tegning: Anne-Marie Steen Petersen) 

DFs initiativer 

Dansk Folkepartis folketingsgruppe 

har i folketingssamlingen 

2002-2003, der startede i oktober 

2002, fremsat nedenstående forslag. 

Hertil kommer en lang række forslag, 

som DF er medforslagsstiller på. Er 

der forslag, som du er særligt interesseret 

i, kan du enten udskrive forslaget 

fra Dansk Folkepartis eller Folketingets 

hjemmeside, eller rekvirere ét 

eksemplar af nedenstående forslag 

ved henvendelse til sekretariatet. Angiv 

venligst nummeret på forslaget. 

L 94. Forslag til lov om forbud mod 

omskæring af kvinder. L 215. Forslag 

til lov om ændring af lov om kommunale 

valg. (Ophævelse af stemmeret 

for andre end danske og nordiske 

statsborgere samt statsborgere i Den 

Europæiske Union). B 5. Forslag til 

folketingsbeslutning om midlertidigt 

stop for amtskommunernes nedlæggelse 

af sygehuse. B 47. Forslag 

til folketingsbeslutning om en registreringsordning 

for alternative behandlere. 

B 54. Forslag til folketingsbeslutning 

om forbud mod import og 

handel med skind, pelse og produkter 

fremstillet af kæledyr.B 56. Forslag 

til folketingsbeslutning om overgangsordning 

for Danmark ved EU’s 

udvidelse mod øst. B 77. Forslag til 

folketingsbeslutning om »kørekort« til 

fødevareforretninger. B 87. Forslag til 

folketingsbeslutning om Folketingets 

adgang til indsigt i visse dokumenter 

af hensyn til retssikkerheden. B 134. 

Forslag til folketingsbeslutning om at 

indføre et statsligt tilsyn med undervisningen 

i de frie grundskoler. B 

138. Forslag til folketingsbeslutning 

om velfærd for katte og forberedelse 

af lovgivning om katte. B 142. Forslag 

til folketingsbeslutning om indførelse 

af en smiley-ordning på danske 

sygehuse. F 1. Forespørgsel til 

statsministeren om undersøgelser af 

indre danske konflikter under den 

kolde krig. F 27. Forespørgsel til justitsministeren 

om dyretransporter.F 

32. Forespørgsel til udenrigsministeren 

om Taiwan. F 33. Forespørgsel til 

statsministeren om Barsebäck. F 63. 

Forespørgsel til socialministeren og 

indenrigs- og sundhedsministeren om 

demente. as 

25

fortællinger af landets historie (V) 

De danske 

jøders redning 


På en bakke midt i Israels hovedstad, 

Jerusalem, står en træ-fiskerbåd 

fra Gilleleje. Midt i Danmarks 

hovedstad, København, står til 

gengæld en tons-tung sten fra Negevørkenen. 

De to - netop på de steder - usædvanlige 

genstande hænger sammen. I 

begge tilfælde er der udtryk for Israels 

tak til Danmark for den bemærkelsesværdige 

redning af de danske 

jøder. 

En unik begivenhed i det jødiske 

folks historie, og en af de i særklasse 

stolteste begivenheder i Danmarkshistorien. 

Fiskerbåden har en af hæderspladserne 

i Yad Vashem, mindecenteret 

for Holocaust i Jerusalem, mens Negev-stenen 

er at finde på Israels 

Plads - grønttorvet ved Nørreport 

Station i det indre København. 

Det er på det seneste blevet 

mondænt blandt halvstuderede 

pædagoger at nedgøre og mindske 

den indsats, hæderlige og modige 

danskere, jøder såvel som kristne, 

udrettede i de dramatiske måneder i 

efteråret 1943. Dette skal ikke stå uimodsagt. 

Viljen til at stå op imod tyskerne 

var til stede, og det samme 

var modet. 

Og når tavlen gøres op, står i 

øvrigt det faktum tilbage, at 90 procent 

af de knapt 7.000 danske jøder 

blev reddet i sikkerhed. Knapt 500 

blev taget og sendt til koncentrationslejren 

Theresienstadt, hvor 59 omkom 

- de fleste som følge af sygdom. 

Resten vendte hjem til Danmark efter 

Befrielsen. Det samme gjorde naturligvis 

de flere tusinde, der havde 

været flygtninge i Sverige. 

Kun godt en halv procent af de 

danske jøder blev således nazisternes 

ofre. Og dette kan alene tilskrives 

den heltemodige indsats, der blev 

ydet. Danmarks hæderfulde navn i 

udlandet kan i høj grad tilskrives de 

danske jøders redning i oktober 1943. 

Oktober-razziaen 

Beretningen herom tager sin begyndelse 

nogle måneder tidligere, 

26 

Foto: Scanpix 

På Israels Plads i København står 

stenen fra Negev - en gave til danskerne 

fra det israelske folk som 

tak for den hjælp, jøderne fik i de 

dramatiske oktober-dage 1943. En 

indsats, der også påskønnes og 

berømmes på Yad Vashem i Jerusalem. 

nemlig den 29. august 1943. En mærkedag 

af de største under tyskernes 

besættelse af Danmark - en glædens 

dag. Fra denne dato var det nemlig 

definitivt slut med det forræderiske 

samarbejde, som politikerne på Christiansborg 

igennem tre år havde haft 

med fjenden. Politikerne blev sendt 

hjem, mens embedsmændene blev beordret 

til at blive. Den reelle enehersker 

var fra denne dato Det Tyske Riges 

befuldmægtigede, dr. Werner 

Best. 

I modsætning til de fleste andre af 

de tysk-besatte lande, havde de danske 

jøder kunnet fortsætte deres daglige 

liv. Som en konsekvens af bruddet 

på samarbejdspolitikken var dette 

slut, og i et telegram til Berlin fra 

Werner Best den 8. september 1943 

foreslog denne, at de danske jøder 

skulle indfanges og deporteres. 

Razziaen blev planlagt til fredag den 

1. oktober. Hvordan nyheden slap ud, 

således at jøderne blev advaret om, 

hvad der ventede dem, er der forskellige 

forklaringer på. Men ud slap advarslen 

ad snørklede kanaler - og det 

er sandsynligt, at lækken har været 

blandt tyske officerer. 

Rosh Hashana er hebraisk og betyder 

årets begyndelse. I 1943 begyndte 

det jødiske nytår onsdag den 29. 

september. Dagen forinden havde daværende 

overrabbiner, Marcus Melchior, 

fået besøg i sit hjem af fhv. minister 

Alsing Andersens sekretær, 

som kunne fortælle, at tilfangetagelsen 

af jøderne var bestemt til natten 

mellem fredag den 1. oktober og lørdag 

den 2. oktober. Den samme besked 

havde formanden for Mosaisk 

Troessamfund, C.B. Henriques fået 

under en samtale med den senere 

statsminister, Hans Hedtoft. 

På landet 

Som følge af Rosh Hashana var 

mange til morgengudstjenesten i Synagogen 

- og under gudstjenesten lod 

overrabbineren beskeden gå videre, 

idet han rådede til, at enhver traf 

sine forberedelser og søgte dækning 

hos venner og bekendte. Helst skulle 

de forlade København og søge på landet, 

hvor der var mulighed herfor. 

I de efterfølgende uger blev den gigantiske 

hjælpeaktion sat i værk. 

Man må forstå, at det ikke er nogen 

ligetil opgave for knapt 7.000 mænd, 

kvinder og børn på nogle få uger at 

skulle skjule sig, tage på landet, organisere 

transport og ikke mindst 

fartøjer, der ville kunne sejle over 

Sundet. Og vel at mærke alt sammen 

uden at besættelsesmagten fik nys 

herom. Redningsaktionen blev spontan, 

lynhurtig og på mange måder 

opfindsom. 

Hver enkelt dansk-jødisk familie 

har sin egen historie at fortælle om 

flugten i 1943. Og mange af historierne 

er skrevet. Flere af dem senere of- 

800 · 850 · 900 · 950 · 1000 · 1050 · 1100 · 1150 · 1200 · 1250 · 1300 · 1350 · 1400 

Foto: Scanpix

Stort set alt, der kunne 

bevæge sig over vand 

blev anvendt i jødernes 

masseflugt over Øresund 

til friheden i Sverige. 

Specielt de danske fiskere 

ved de sjællandske og 

falsterske kyster indlagde 

sig umistelig hæder i 

Danmarkshistorien for 

deres heroiske indsats. 

Foto: Scanpix Foto: Scanpix 

fentliggjort, så kilderne er mange og 

mangeartede - og tilsammen giver de 

et overordnet billede af, hvad der forgik. 

Fredag den 1. oktober beordredes 

Rigstelefonen afbrudt. Tyskerne ville 

ikke, at telefonerne skulle tages i anvendelse 

til at advare om indfangningen 

af jøderne, og i fire timer fra ved 

21-tiden var der telefontavshed. 

Hvad tyskerne ikke kunne vide var, 

at på dette tidspunkt var de fleste 

fugle allerede fløjet. Dem, Gestapo 

typisk fik fat på, var ældre, som ikke 

havde kunnet varskoes, beboere på 

alderdomshjem - og andre jøder, som 

kun havde lidt kontakt med det øvrige 

jødiske samfund. 

95 procent af de indfangede denne 

nat var enten under 20 år eller over 

60 år. Så Hitlers anslag mod de danske 

jøder blev til en krig mod pensionister 

og børn. En del blev samlet i 

Synagogen og næste morgen ført til 

skibene for afsejling til Tyskland. 

Tragedien ramte i alt 472 jøder. 

Rundt omkring i hundredevis af 

hjem - på gårde, husmandssteder, 

præstegårde, huse og udhuse, sommerhuse, 

på sygehuse, på klinikker 

og på hoteller på Sjælland og Lolland-Falster 

befandt nu den danskjødiske 

befolkning sig, mens Gestapo 

og deres danske håndlangere rasende 

på må og få fór omkring for at opspore 

dem, inden flygtningene kunne 

komme videre. Tyske flådefartøjer 

patruljerede op langs kysten og hele 

den tyske armé i landet blev sat i 

alarmberedskab. 

Farlige overfarter 

I de nærmest følgende dage kom 

tusinder af jøder over Sundet. De vigtigste 

udgangshavne var Vedbæk, 

Humlebæk, Espergærde, Hornbæk 

og Gilleleje, men snart blev også havnene 

på Sydøstsjælland taget i brug - 

fra Køge og fra Stevns og fra Falster. 

Jubel ombord på Færgen Malmø 

blandt hjemvendende danske jøder. 

Få øjeblikke efter kunne disse 

efter halvandet år i udlændighed 

atter sætte foden på Danmarks 

jord, hvor de blev modtaget med 

åbne arme. 

Overalt trådte ikke-jødiske hjælpere 

til og arrangerede de farlige overfarter. 

Fra privat side - først og fremmest 

fra Kongen - blev betydelige midler 

overført til Lægeforeningen, som var 

blandt de legale organisationer, der 

betalte for de mindre-bemidlede, der 

ikke selv kunne betale for sejladsen. 

Fiskerne præsterede et beundringsværdigt 

arbejde. At de tog sig betaling 

for turen - som de tidligere 

nævnte mondæne pædagoger nu også 

jamrer over - er aldeles rimeligt: Risikoen 

var enorm. Blev de taget, ventede 

der lange fængselsstraffe - eller 

det, der var værre. 

Det pres, såvel flygtningene som 

deres hjælpere var udsat for, var kolossalt. 

Ofte måtte sejladser udsættes 

eller aflyses i sidste øjeblik, og 

nogle stod til søs i spinkle robåde - 

uden kendskab til navigering. Ofte 

blev familier i tumulten skilt ad - og i 

mange tilfælde måtte småbørn have 

sovemedicin eller beroligende indsprøjtninger 

for at man kunne være 

sikker på stilhed i specielt nervepirrende 

situationer. Der skete mange 

uheld, ja ligefrem tragedier. Enkelte 

drevedes til selvmord, hjælpere blev 

skudt ned. Stikkere var over alt på 

færde. Men stort set lykkedes det at 

bringe de forfulgte til Sverige og dermed 

til friheden. 

Da flugten over Øresund havde 

stået på en måneds tid befandt sig 

mere end 8.000 danske flygtninge i 

Sverige. En del var rejst over legalt 

oftest ikke-jødiske ægtefæller. I maj 

1945 vendte alle i god behold hjem til 

Danmark igen. 

Oktober 1943 fik alvorlige konsekvenser 

for tyskerne i Danmark. Det 

allerede opsamlede had til nazisterne 

fik ny næring, og bidrog til yderligere 

at samle folket til modstand, og mange, 

der ellers ikke tidligere havde 

været med i den aktive frihedskamp, 

meldte sig nu under fanerne - direkte 

afledt af jødernes redning. 

1450 · 1500 · 1550 · 1600 · 1650 · 1700 · 1750 · 1800 · 1850 · 1900 · 1950 · 2000 

27 

1943

foto: Mogens Anthonsen 

Bøgsted gift 

En dejlig, omend lidt regnfuld majlørdag 

sagde MF Bent Bøgsted glad 

ja til sin udkårne, Hanne Miller. Det 

blev et flot og hyggeligt eftermiddags 

bryllup i den gamle middelalderkirke, 

Skæve Kirke ikke så langt fra 

Sæby, mens bryllupsfesten fandt sted 

på Dybvad Kro, hvor mange DFere - 

såvel lokale som landspolitikere - 

havde lejlighed til at feste med parret. 

Pia på glas 

Der indkaldes hermed til Dansk Folkepartis 8. årsmøde, lørdag-søndag 

den 20.-21. september 2003 i Idrættens Hus i 

Vejle. Er man allerede valgt som delegeret via anmodningsblanketterne 

fra amtsgeneralforsamlingerne, skal man ikke 

foretage sig yderligere. Alle DF-medlemmer kan som gæster, 

dog uden stemme- og taleret, overvære årsmødet. Ønsker 

man at tilmelde sig som gæst, skal man tilmelde sig på 

blanketten (blanketten må gerne fotokopieres, såfremt man 

ikke ønsker at klippe i bladet). Årsmødegebyret er 100,- kr. 

Festmiddagen lørdag aften koster 125,- kr., og søndagens frokost 

koster 25,- kr. Årsmødedeltagerne - delegerede samt 

gæster - vil senere modtage girokort samt en hotelbestillingsliste. 

Tilmeldingsfrist for gæster: 15. august 2003. Der 

vil ikke være adgang til årsmødet for ikke-tilmeldte. Kuponen 

sendes til: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 

København K. 

En dag fik indehaveren af Skandinavisk Glas på Ny Østergade i København, 

Ole Anker, en god idé. Én af hans glaskunstnere havde fremstillet en serie 

elegante, højstilkede champagneglas med et anderledes motiv - nemlig et ansigt, 

der kunne minde om Pia Kjærsgaard, som glad tog imod tilbuddet om et 

eksemplar. Serien er nu udsolgt! 

Dansk Folkepartis 8. årsmøde den 20. - 21. september 2003. 

GÆSTETILMELDING: 

Navn:................................................................................ 

Adresse:........................................................................... 

Postnr./by......................................................................... 

Underskrift: 

————————————————————————— 

foto: Birger Storm

ude i danmark - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?