1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010 - Sankt Mariæ Kirke

More documents

Recommendations

Info

at forgive ham! Men giftbægeret sprang, da han velsignede det. Benedikt kunne for en tid vende tilbage til ensomheden i Subiaco, men snart samlede der sig disciple omkring ham. Til disse grundlagde han fl ere små klostre i omegnen. Siden drog han med mange disciple mod syd og grundlagde det store kloster på Monte Cassino. Det kloster, der kan kaldes benediktinerordenens Moderkloster, eksisterer den dag i dag, men det har været ødelagt fl ere gange – sidst under 2. verdenskrig. Benedikts store betydning ligger i den munkeregel, han skrev til klosteret på Monte Cassino. Der havde været andre regler før hans, og siden skulle der komme mange fl ere. Men hans var noget nær enerådende i Vesteuropa i den tidlige middelalder. Noget der i høj grad blev fremmet af kejser Karl den Store (d.814) og hans søn Ludvig den Fromme (d.840). I nærheden af kejserbyen Achen blev der ligefrem grundlagt et mønsterkloster ledet af rigsabbed. Til dette kloster blev der i 787 hentet en afskrift af det regelmanuskript, der opbevaredes på Monte Cassino, og som blev tilskrevet den hellige Benedikt selv. Afskrifter af denne afskrift spredtes til alle Frankerrigets klostre. Sådan en afskrift kom til Sct.Gallen i Schweiz – og den eksisterer den dag i dag. Som alle skriftlige kilder er Regelen præget af sin tid, som når der forekommer omtale af pryglestraf – men vel og mærke kun, når den, der forser sig, er uforbederlig. Mådehold er nemlig karakteristisk for Regelen. Askesen drives heller ikke ud i det ekstreme: Det understreges f.eks., at hvis varmen er for stærk, eller hvis munkene selv må på høstarbejde, så skal de have mere at spise og drikke end normalt (kap.39 og 40). Det understreges også, at der skal tages hensyn til de syge, de gamle og børnene (kap.36 og 37). Regelens virkningshistorie er lang. Bortset fra Bibelen, så er det meget få skriftlige værker, der stadig bruges, når de er mere end 1000 år gamle. Men Benedikts Regel lever. Den dag i dag læses den dagligt i de benediktinske klostre. Lad mig tage et eksempel: Den 11.marts blev der ved aftensbordet hos os Liobasøstre læst op af kapitel 33, hvis overskrift lyder: ”Om munkene bør have nogen privat ejendom”. Svaret er nej, til gengæld understreges det, at munkene skal have alt, hvad de har brug for af abbeden. Indholdet af dette kapitel er nok ikke så nemt at forstå i vor materialistiske tidsalder. Men det er et tankevækkende kapitel, for er det ikke sådan, at mere vil have mere. Begæret efter materielle goder skaber en ond cirkel; en cirkel der må 6 brydes, hvis denne verdens goder skal fordeles på en retfærdig måde. I det følgende kapitel har vi endnu et eksempel på mådeholdet i Benedikts Regel.. Dér understreges det nemlig, at alle skal have efter behov. Men menneskers behov er netop ikke ens. Den helli- Kalkmaleri af den hl. Lioba i kirken i Schornsheim / Tyskland, hvor Lioba levede sine sidste år og døde der.
ge Benedikts munkeregel, som han beskedent kaldte en lille regel for nybegyndere (kap.73,8), er således både rummelig og fl eksibel. Traditionelt sættes Benedikts dødsår til 547, men ganske sikkert er det ikke. Han oplevede i alt fald ikke, at hans munke blev fordrevet fra Monte Cassino omkring 581. Longobarderne – endnu en af de germanske stammer – var nemlig 568 trængt ned i Italien, hvor de hærgede og plyndrede, og de nåede naturligvis også til Monte Cassino. De fordrevne munke søgte tilfl ugt i Rom, og det skulle få langtrækkende betydning. Dér tog de den romerske liturgiske tradition til sig, og hvor de siden slår sig ned, fører de den med sig. Den første munk på Peters stol er den ovennævnte Pave Gregor den Store. Om ham fortælles det, at synet af angelsaksere på det romerske slavemarked, fi k ham til at sende missionærer til England. Hvordan det nu forholder sig hermed, så sender han i 596 benediktinermunken Augustin (d.ca.605) til England sammen med mange medbrødre. Efter den angelsaksiske indvandring var England blevet splittet op i en række indbyrdes stridende kongedømmer. Som de andre germanske stammer var de hedninge, men kristendommen var dem ikke ubekendt. Den var jo kommet til landet allerede i Romertiden, og den lokale konge, der hvor Augustin slår sig ned i det sydlige England, er gift med en kristen prinsesse fra Frankrig. Kristendommen var altså ikke uryddet som sådan, men for kristningen af angelsakserne var det langt vigtigere, at den var nået til Irland. Den irske kristendom var streng og asketisk, men også udfarende og missionerende – og så spillede klostrene en betydelig rolle i samfundslivet. Via Skotland kom der irske missionærer til Nordengland, og fra syd kom så de romerske Benediktinere. Af det møde opstod en livskraftig kristendom, der forenede den romerske tradition med et dybfølt missionskald. Datidens klostre var kulturbevarende institutioner, det var dér, arven fra antikken levede videre, og de fungerede som skoler, hospitaler og herberger for rejsende. Samtidig udbredte de deres tro med stor iver. Angelsaksiske munke drog i stort tal til det europæiske fastland, hvor de blev støttet af de frankiske konger. De missionerede bla. i Tyskland og Frisland, og med tiden nåede missionen helt til Skandinavien. Ansgar (801-868), Nordens apostel, blev født i Frankrig, men han døde som biskop af Hamborg- Bremen. Også han var Benediktiner, og han tilskri- 7 ves det meget benediktinske motto: ”Munk indadtil, apostel udadtil”. De tidlige Benediktinere rummede således både det kontemplative liv og et apostolisk udadrettet virke. Siden skulle det blive anderledes, og der opstår en skelnen mellem kontemplative ordener og aktive ordener. Med Ansgar er vi tilbage ved udgangspunktet: De danske Liobasøstre. Ikke bare er han Danmarks værnehelgen, han har også en særlig plads i vores liv. Vi har taget hans motto til os, og i vores kirke fi ndes en Ansgarrelikvie. Den relikvie har en ganske særlig historie. Den er nemlig kommet til landet som tak for den hjælp mange Tyskere modtog fra forløberen til Caritas Danmark umiddelbart efter 2.verdenskrig – og hvorfor er den så havnet her? Jo, Caritas grundlægger Knud Ballin (1904-1982) var bror til Liobasøstrenes danske stifterinde Maria Birgitta Ballin (1905-1981). Den hellige Lioba Helligtrekongersaften for 90 år siden sad der en ung kvinde i Helligtrekongerskapellet i Beuron. Den unge kvinde, som hed Maria Benedikta Föhrenbach (1883-1961), gik i klostertanker, ja hun tænkte på at grundlægge et klosterfællesskab. Egentlig var hun konservatorieuddannet, men under 1.verdenskrig arbejdede hun som sygeplejerske, og i 1918 overtog hun ledelsen af et børnehjem i Freiburg. Hun kendte derfor kun alt for godt nøden i mellemkrigstidens Tyskland, og hun ønskede at gøre sit til at afhjælpe den. Dér i Helligtrekongerskapellet fandt hun den benediktinske vej, og den hellige Lioba (ca.700-786) blev fællesskabets store forbillede; et forbillede der forenede det kontemplative med det udadrettede sociale arbejde. Den hellige Lioba er en angelsaksisk helgeninde, men langt mere kendt i Tyskland, hvor hun levede og virkede det meste af sit liv. Kvinder spillede nemlig en væsentlig rolle i missionsarbejdet – og i det hele taget havde kvinder en betydelig position i det angelsaksiske England. Et særkende for klostervæsenet er således forekomsten af dobbeltklostre dvs. klostre, der husede både munke og nonner. Sådan et kloster blev ledet ikke af en abbed, men af en abbedisse, der ofte var af fyrstelig æt. Disse abbedisser var magtfulde kvinder, der sad med til bords, når vigtige beslutninger skulle tages. I 664 blev der afholdt et kirkemøde i Whitby. Forskellige traditioner for, hvordan man beregnede Påsken, havde gjort mødet nødvendigt. Whitby var sådan et dobbeltkloster, og
Page 1 and 2: LUMEN 1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010
Page 3 and 4: Lioba-søstrene fejrer 75 års jubi
Page 5: Benedikt og Lioba Den hellige Bened
Page 9 and 10: Forklarelsen på bjerget Fasten er
Page 11: Firmelsesmesse d. 10. april 2010 Op
Page 18 and 19: Nyvalgt menighedsråd i arbejdstøj
Page 20 and 21: Tro uden at se Anden Påskesøndag
Page 22 and 23: Møde i KÆK den 13. april 2010 Emn
Page 24: Niels Steensens smukke bøn Uden di

1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010 - Sankt Mariæ Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?