1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010 - Sankt Mariæ Kirke

More documents

Recommendations

Info

spebolig på Bjerregaards Sidevej 1, og i 1942 til klosteret på Jagtvejen. I 1954 bliver søstrene endnu engang fl yttet, denne gang til Hoffmanns Minde på Valby Langgade 117. Fra 1961 -1969 var der et lille fællesskab i Nuntiaturet/Vedbæk, der tog sig af husholdningen for Ærkebiskop B. Heim. I 1963 fl yttede vi ind i vort nybyggede kloster på Jens Jessensvej 7, hvor vi har vort hjem. Mange ting kunne hér fortælles om vort klosters historie og virke op gennem årene. Men vi har valgt at fortælle vor historie ved at udgive et jubilæumsskrift på dagen. Her kan man læse meget mere om vores ”bedrifter” gennem de sidste 75 år. Jubilæet bliver fejret søndag den 6. juni med Festmesse og derefter hyggeligt samvær i haven bag klosteret. Vore medsøstre fra både Tyskland, Indien og Østrig kommer og er med til at fejre dagen. Dagen slutter kl.17.00 med sunget vesper. Benediktinerinderne af den hellige Lioba 4 Sr. Maria Birgitta og Johannes Jørgensen ved sr. Maria Birgittas evige løfter 1942 Bagerst fra venstre: Sr. Rut Maria, M. Benedikte, sr. Hildegard, Louise, sr. Mikaela. Midten fra venstre: Sr. Laurentia, sr. Marianne, sr. Liza, sr. Katerina, sr. Agnes, sr. Paula. Siddende: Sr. Anne-Marie. (foto: Anders Kaare Frederiksen)
Benedikt og Lioba Den hellige Benedikt Den 21-3-2009 afl agde undertegnede de evige løfter som Liobasøster. Den dato var ikke et tilfældigt valg. Den dag fejrer hele den benediktinske verden nemlig deres grundlægger den hellige Benedikt af Nursia (ca.480-ca.547); og vi Liobasøstre er en ung gren på den gamle, men livskraftige benediktinske stamme. Men hvem var han så den hellige Benedikt? Det vil jeg fortælle lidt om i det følgende. For mere 1500 år siden blev der født en lille dreng i Nursia i Norditalien. Ingen kunne vide det, men han skulle blive klostervæsenets fader i Vesteuropa. Dengang så verden meget anderledes ud end nu; Nordeuropa lå uden for den civiliserede verden og Romerriget, der havde kontrolleret hele Middelhavsområdet, var under pres fra invaderende germanske stammer: Østgoter var trængt ned i Italien, Vestgoter i Spanien, Vandaler i Nordafrika, Frankere i Frankrig og Angelsaksere i England. Kun i øst holdt Romerriget stand. Med Konstantinopel, det nuværende Istanbul, som hovedstad overlevede det Østromerske rige helt frem til 1453, men da var det blot en skygge af sig selv. Benedikts bedsteforældre har kunnet fortælle, hvordan selveste Rom blev erobret og plyndret af Vestgoter i 410, og hans forældre har kunnet fortælle, hvordan den sidste Vestromerske kejser (Romulus Augustulus) var blevet afsat af en germansk general. Det var i 476. Men livet er nok fortsat sin vante gang i den stille provinsby. Som det var skik i bedrestillede kredse blev Benedikt i alt fald sendt til Rom for at studere. Han mødte en by i forfald. Dybt troende som han var, vendte han hurtigt storbyen med dens fristelser ryggen. En tid levede han i en mindre by sammen med ligesindede, men snart tog han det radikale skridt at blive eneboer. Munke, nonner og eneboere af begge køn var ikke noget ukendt i datidens Italien. Det asketiske ideal var kommet dertil fra den østlige del af Romerriget, hvor man kunne fi nde forskellige former for asketer. Nogen boede ude i ørkenerne som den hellige Antonius (ca.251-356), andre som Simon Stylites (ca.390-459) bosatte sig på toppen af en søjle. Fælles for dem var, at de tiltrak troende fra nær og fjern; søgende mennesker der søgte råd og vejledning. Også de første klostre var opstået i det østlige Mid- 5 Den hellige Benedikt af Nursia delhavsområde. Det første kendte kloster var blevet grundlagt i Ægypten i 322 dvs. mere end 150 år før Benedikts fødsel, og få år efter at Kristendommen var blevet anerkendt som en tilladt religion i Romerriget. Det var jo sådan, at Kristendommen i de første århundreder efter Kristi fødsel var en forbudt religion. Det betød, at der når som helst kunne udbryde forfølgelser enten lokalt, eller i hele Romerriget. I oldkirken var matyriet derfor det ideal, som mange drømte om at efterleve, men nu blev det asketens ensomme kamp – menneskelivet er jo ikke uden fristelser, heller ikke for en asket. For den tids mennesker var forsagelsen af djævelen og alle hans gerninger noget, man tog dybt alvorligt. Heller ikke Benedikt kunne forblive ubemærket i sin hule i Subiaco. Nogle eremitmunke fra et nærliggende kloster valgte ham til deres abbed, men det blev ikke nogen succes. Den unge abbed stillede nemlig alt for strenge krav til deres livsførelse. Skal man tro pave Gregor den Store (590-604), der skrev udførligt om Benedikts liv og virke, så endte det med, at de forsøgte
Page 1 and 2: LUMEN 1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010
Page 3: Lioba-søstrene fejrer 75 års jubi
Page 7 and 8: ge Benedikts munkeregel, som han be
Page 9 and 10: Forklarelsen på bjerget Fasten er
Page 11: Firmelsesmesse d. 10. april 2010 Op
Page 18 and 19: Nyvalgt menighedsråd i arbejdstøj
Page 20 and 21: Tro uden at se Anden Påskesøndag
Page 22 and 23: Møde i KÆK den 13. april 2010 Emn
Page 24: Niels Steensens smukke bøn Uden di

1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010 - Sankt Mariæ Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?