1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010 - Sankt Mariæ Kirke

More documents

Recommendations

Info

Tro uden at se Anden Påskesøndag 2010 ”Tro uden at se.” Den der tror uden at se, han er salig. Jeg har nu altid mere set det som en udfordring end som noget saligt. Og så som et vilkår, som det ikke stod til mig at ændre… Da jeg selv kom til tro som et lille barn, var det fordi jeg ledte efter meningen bag ved tingene, bag ved materien. Hvorfor er der noget, og ikke snarere ingenting? – Ja, sådan formulerede jeg det naturligvis ikke, men jeg var drevet af en længsel efter at fi nde kernen, hvis der var en. Meningen bag ved alting, meningen ved alting. Jeg fandt den, eller rettere den fandt mig, Gud fandt mig, i form af den fred, som Jesus taler om i evangeliet. Freden kom til mig. Den fred, som rigtignok, som Jesus siger, ikke er som den, verden giver, og som indfi nder sig hos dem, der forstår, at materien ikke er grænsen. Underligt nok får selv de skabte ting større værdi ved den manøvre, men det er en anden snak… ”Men tro uden at se!” I øjeblikket udfordres vi som kirke og som katolikker i en grad som jeg aldrig havde troet, jeg ville komme til at opleve. Jeg har prøvet at fi nde paralleller, og det eneste jeg kan forestille mig nogenlunde er sammenligneligt, er reformationstiden, hvor nogle – ikke alle – men dog nogen af egne kirkens folk også svigtede helt fatalt. Svigt som betød at kirken tabte mange mennesker, og kristenheden fi k et skel, som den stadig lider under følgerne af. Nogen distancerede sig dengang fra kirken, nogen med det anerkendelsesværdige ønske om at søge en større ægthed uden kirke. Andre valgte at blive i kirken, for at være med til fornyelsen indefra. På dem opfyldte sig i hvert fald ordet om at de er salige, som tror, også selvom de ikke ser, for det tog urimelig længe for kirken at ændre kursen. De har ikke haft det let. Ville de vinde, eller var de til grin på den tabte kirkes parti? Men hvad vi tydeligt kan se nu, så var det dem, der virkede for kirkens integritet, og det var også dem, som selv fremstod som skikkelser med høj menneskelig og åndelig integritet. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg ved allehelgenslitaniet påskenat har indledt med at sige, at helgenerne skal tjene os som forbilleder, som opmuntring 20 og inspiration til den enkeltes egen vej i tro gennem livet. Lige nu har vi brug for sådanne skikkelser, at de dog må række os en fast og hjælpende hånd og invitere os til at stå i den kæde, som de selv var en del af, og som de ikke ville bryde. Dengang som nu dukkede der også mange hadefulde op, som bekrigede kirken så godt, de havde lært. Kirken lever åbenbart på det vilkår, som verdens fjende – lige siden begyndelsen. Sådan begynder Åbenbaringsbogen: ”Jeg Johannes, jeres bror, fælles med jer om trængslen og riget og udholdenheden i Jesus…” Og vi forstår: også dengang gik det hedt til. Vi kender til sammenstød med den sekulære dagsorden, med dem, der hellere end gerne så kirkerne tømt. Men i øjeblikket er slaglinien langt mere mudret end vi er vant til, og det gør kampen svær. Jeg forventer ikke, at enhver katolik skal kunne forsvare, hvad der ikke kan og skal forsvares, men jeg håber sandelig meget og be’r for, at I hver og én tør sige: men jeg er altså stadig katolik, for jeg kender også kirken for alt det, som indtil i dag har bevirket, at jeg vil være i den. På reformationstiden var det sikkert svært for den enkelte at skelne, hvad der var op eller ned, især fordi det hele bliver mindre ligetil, når det er kirkens egne folk, der kompromitterer troværdigheden. Men viljen til at se klart i prøvelsernes tid og opmuntre hinanden til at gennemleve trængslen sammen og være fælles om riget og udholdenheden… Derfra strømmer velsignelse, og hvor skal vi ellers gå hen? Så er der kun ét alternativ, at være fredløs, fordi der kun er det, vi ser, den materie, som aldrig svarer på menneskets menneskelige spørgsmål om hvorfor og hvortil. Freden, den fi ndes kun, hvor Kristus er midte. I den lille discipelskare… Fred være med jer… Forbillede og opmuntring, det er helgenernes opgave – at binde et bånd fra det himmelske til det jordiske. I dag er den helgen ikke mindst apostlen Thomas. Også han fandt freden, fordi han i stedet for afstand, søgte nærhed, til de andre disciple, til kirken, til den opstandne. Glædelig Påske! Jesper Fich
Møde i KÆK den 9. marts, 2010 Emne: Fra klaverbænk til prædikestol Ved mødet i KÆK tirsdag den 9. marts var vi 27 deltagere – et fl ot fremmøde! – som blev særdeles godt underholdt af fhv. sognepræst Eva Meile. Emnet for foredraget ”Fra klaverbænk til prædikestol” var især hendes barndoms- og ungdomserindringer fra Slagelse i 1940 ´erne og -50´erne. Dem har hun, også ved foredragsvirksomhed, fastholdt i den charmerende erindringsbog ” O Slagelse”, som undertegnede hermed gerne vil anbefale til fornøjelig læsning om en svunden tid i den sjællandske provinsby, dengang provins virkelig var provins. Hvorfor, spurgte Eva Meile, stod hun nu og fortalte om sig selv og sit liv, hvad kunne det interessere andre? Jo, sagde hun, alle mennesker – med understregning af alle – har en livshistorie, som er spændende at Navnenyt Dåb 210210 Isabella Claude Ibrahim Begravelse 040310 Mario Cristiano Optagelse 310310 Signe Camilla Vesti Løvland Nielsen 030410 Vibeke Blohm 030410 Rasmus Riis-Pedersen 030410 Nina Eri Henriksen Firmelse 030410 Sandra McNeary 1. kommunionsbørnene 5. april Clara Assing Clara Gauguin Emilie Bøge Gaja Imperatore Helene Skotte Nielsen Markus Bao Quan Ngo Mia Gringer Natasha Ibrahim Sarah Sejr Aagaard Selina Øsby Sophia Ravn Victor Pisinger 21 høre om. Vi fulgte i foredraget en person med stærke musikalske interesser og talent – hun kom i løbet af musikstudierne i solistklassen som pianist -, snusede undervejs til andre humanistiske fag på universitetet, for som 40-årig at bryde ud fra sit virke ved konservatoriet. Hun læste derefter – efter en længere pause – teologi ved Kbh.´s universitet. Et i enhver henseende pragtfuld fag, syntes hun. Det førte hende ikke blot som præst i folkekirken til prædikestolen i St. Andreas kirke, og senere Lutherkirken, men også til aktiv deltagelse i salmebogskommissionen, der som bekendt stod bag gennemførelsen af folkekirkens nuværende salmebog. De personlige kriser, skuffelser og glæder, som følges ad igennem et livsforløb, fi k vi også et indsyn i. Firmanderne 10. april Sebastian Abbondio Annabell Arguimbau Amalia Boberg Atusa Maria Jafari Marcus Chow Clara Filippa Ditlevsen (Carl) Christoffer Dahlerup Cecilie Fjeldberg Marcus Stephan Paul Günther Patricia Irmelin Helga Günther Lea Mathilde Hatting Kristian Jakubowska Havn Anna Sophie Lebech Kjær Rebecca Violet Laursen Maria van de Louw Amerigo Lusso Nathasia Mudunkotowa Semek Nielsen Jakob Pedersen Agnes Cecile Porsgaard Johanne Eliana Porsgaard Astrid Franklin Recinella Lukas Samuelsen Martin Andreas Stigborg Gustav Emil Voss Sundby Oscar Lucas Voss Sundby Daniel Hartvig Tolderlund Jessica Warcelman HKT
Page 1 and 2: LUMEN 1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010
Page 3 and 4: Lioba-søstrene fejrer 75 års jubi
Page 5 and 6: Benedikt og Lioba Den hellige Bened
Page 7 and 8: ge Benedikts munkeregel, som han be
Page 9 and 10: Forklarelsen på bjerget Fasten er
Page 11: Firmelsesmesse d. 10. april 2010 Op
Page 18 and 19: Nyvalgt menighedsråd i arbejdstøj
Page 22 and 23: Møde i KÆK den 13. april 2010 Emn
Page 24: Niels Steensens smukke bøn Uden di

1 LUMEN nr. 72 | Maj 2010 - Sankt Mariæ Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?