Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark, Fagligt ...

*værdier målt fra 1. maj-1.sept. hvor raten alene dækker de 4 måneder.
42
ferskvandssystemet, vandløb, søer og fjorde, er betingelserne for denitrifikation
styret af overordnede forhold som størrelsen af nitratbelastning,
vandets strømning, temperatur samt andre økologiske forhold, fx iltkoncentration
og tilgængeligheden af organisk substrat for bakterierne.
6.4.1 Kvælstoffjernelse og kvælstofretention i vandløb
Landbruget er den væsentligste kilde til kvælstof i vandløb, hvor landbrugsbidraget
udgør omkring 80 % af kvælstoftilførslen til vandløbene. I
landbrugsdominerede oplande udgør den gennemsnitlige afstrømningsvægtede
nitratkoncentration omkring 5,4 mg N/l i 2000, dog med stor
variation imellem oplandene (Bøgestrand et al., 2005). Det opløste nitrat i
vandet er hovedkilde til den nitratfjernelse, der sker ved denitrifikation i
vandløb. I vandløb uden grøde foregår denitrifikationen i eller på vandløbsbunden.
Gennem vinteren er temperaturen for lav til, at der foregår
denitrifikation, mens de maksimale rater findes om foråret, hvor mikroalgerne
på vandløbsbunden giver en vigtig substratkilde for bakterierne.
I vandløb med grøde giver planterne en større overflade, hvor denitrifikationen
kan foregå på mikrobielle belægninger. Aflejring af fint
slam/sediment mellem planterne giver mulighed for organisk omsætning,
der forbruger ilt og derfor giver ophav til de iltfrie forhold, hvor
denitrifikation kan foregå. Når vandløb oprenses fjernes de bakteriebelægninger,
der giver mulighed for denitrifikation, og først når disse er
genskabt, kan der igen fjernes kvælstof fra vandløbet.
Denitrifikation målt i forskellige danske vandløb udgør mellem 5 og 700
kg N/ha vandløbsbund/år, mens gennemsnittet for de 10 målinger er
ca. 225 kg N/ha vandløbsbund/år (tabel 6.1). Det totale bundareal i de
danske vandløb er vurderet til ca. 8.000 ha. De højeste rater måles, hvor
substratet er mudder ,og hvor der er grøde i vandløbet, gennemsnittet
for disse målinger er 350 kg N/ha vandløbsbund/år, men for vandløb
med sand og uden grøde er den gennemsnitlige rate ca. 45 kg N/ha
vandløbsbund/år.
Tabel 6.1 Kvælstoffjernelse i danske vandløb (Efter Christensen et al. 1991 suppleret).
Lokalitet Bundtype Denitrifikation
Kg N ha -1 år -1
Metode Reference
Rabis bæk Sand 100 C2H2-inhib. Christensen og Sørensen (1988)
Rabis bæk Sand m . grøde 250 C2H2-inhib. Christensen og Sørensen (1988)
Rabis bæk Sten 5 C2H2-inhib. Christensen og Sørensen (1988)
Gelbæk Sten 20 C2H2-inhib. Sørensen et al., 1988
Gelbæk Mudder 250 C2H2-inhib. Christensen og Sørensen (1988)
Gelbæk Mudder 700 C2H2-inhib. Christensen et al., (1990)
Gelbæk Sand/mudder 193 Pind et al., (1997)
Dalby bæk Sand 50 C2H2-inhib. Nielsen og Christensen upubl.
Gryde å Sand m. grøde *185 NO3 - optag Jeppesen et al., 1987
Suså Mudder m. grøde *498
NO3 - optag Jeppesen et al., 1987
De danske målinger ligger på samme niveau som 26 målinger i forskellige
vandløb med nogenlunde samme brede fra andre lande, fortrinsvis
USA, Sverige, Norge og et par referencer fra Spanien (Kronvang et al.,
2004). Den gennemsnitlige N-fjernelse for alle målinger inklusiv de dan-