Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark, Fagligt ...

6 N-reduktioner for umålte vandløbsoplande
6.1 Beregning af dybden til redoxgrænse
Hidtidige undersøgelser af kvartære sedimenter i Danmark har vist en
sammenhæng mellem udbredelsen af geokemiske zoner og forekomsten
af nitratholdigt vand (Ernstsen et al., 2001). Således forekommer nitrat
typisk i oxiderede jordlag med gule, gulbrune, brune og gråbrune farver,
mens jordlag med grå brungrå og sorte farver normalt ikke indeholder
nitrat. Overgangen fra de oxiderede jordlag til de reducerede jordlag beskrives
som redoxgrænsen. Reduktionen af nitrat sker primært i zonen
omkring redoxgrænsen, hvor de dominerende reduktionsprocesser vil
være bestemt af sedimenternes indhold og sammensætning (type) af reducerende
forbindelser (Ernstsen et al., 2001).
En gennemgang af Jupiter databasen ved GEUS viste, at der for 11.999
boringer forelå oplysninger om kvartære sedimenter samt disses farver,
som kunne bruges til at kortlægge redoxgrænsen. Redoxgrænsen er beskrevet
for 1x1 km grids (svarende til DK-modellens beregningsceller)
(Ernstsen et al., 2006). Dybden for redoxgrænsen er vist ved en enkelt
værdi i grids, hvor der foreligger oplysninger fra en enkelt boring, eller
vist ved en gennemsnitsværdi, hvor der foreligger oplysninger fra flere
boringer (figur 6.1). I de grids, hvor der ikke foreligger boringsoplysninger,
er redoxfrontens beliggenhed vurderet på baggrund af oplysninger
om områdets geologiske opbygning, landskabstype (morfologi), GEUS
jordartskort, topografiske forhold samt beliggenheden af prækvartæroverfladen.
Den geografiske udbredelse af redoxgrænsen inden for 7
dybdekategorier (0,1-1m, 1-5 m, 5-10 m, 10-15 m, 15-30 m, 30-50 m og 50-
100 m), fremgår af figur 10.1.
I forbindelse med tildelingen af redoxdybder inden for de enkelte oplande
blev der taget hensyn til mindre forekomster af jordarter, som blev
skønnet til at have en redoxgrænse, der afveg fra den der blev bestemt af
den dominerende jordart. Således også for grids langs vandløb eller i
områder med dybe prækvartære eller dybde dale (Ernstsen et al., 2006).
35