Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark, Fagligt ...

Figur 5.11 Forskel i nedbør anvendt
i modelberegningerne af
udvaskningen (1990-2000) og
nedbør fra DMI opgjort ud fra
10x10 km 2 grid for landets kommuner
(kommuner fra før 2007).
32
For større kystafsnit er der gennemsnitlig set ikke så stor forskel i DJF og
DMI nedbøren, hvorved det er nogenlunde rimeligt at anvende den modelberegnede
udvaskning som afstrømningsvægtet koncentration for
disse kystafsnit. For at vise forskellene i N-reduktioner opgjort ud fra belastningen
i kg N/ha og i afstrømningsvægtede koncentrationer er disse
opgjort for 1. ordens kystafsnit i næste afsnit.
5.6.2 N-reduktion for 1. ordens kystafsnit
Forskel mellem DJF’s nedbør
og DMI’s gridnedbør opgjort
for landets kommuner (mm/år)
-300 – -175
-175 – -150
-150 – -125
-125 – -100
-100 – -75
-75 – -50
-50 – -25
-25 – 25
25 – 50
50 – 75
75 – 100
100 – 125
125 – 150
150 – 175
175 – 232
Beregning af perkolation ud af rodzonen
For at kunne afstrømningsvægte udvaskningen er det nødvendigt at
kende perkolationen ud af rodoznen. Perkolation ud af rodzonen defineres
som nedbør minus fordampning. I udvaskningsberegningerne fra
rodzonen blev den aktuelle fordampning fra landbrugsarealerne beregnes
med SKEP-Daisy på kommuneniveau. Perkolationen fra landbrugsarealerne
blev derfor beregnet i SKEP-Daisy beregningerne ud fra kommunenedbøren
distribueret fra 6 nedbørsstationer. For de øvrige arealer
som skov, hede, befæstet, vådområder var der ikke umiddelbart beregninger
af fordampningen. For heder, overdrev og øvrig natur blev det
antaget, at den aktuelle fordampning svarede til den aktuelle fordampning
fra landbrugsområder. For de øvrige områder blev der antaget en
række fordampningsfaktorer i forhold til Makkink fordampningen.
Makkink fordampningen blev beregnet for hver kommune ud fra DMI’s
Makkink beregninger på 20* 20 km 2 grid. For nåleskov blev det antaget,