Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark, Fagligt ...

Figur 5.4 Gennemsnitlig afstrømningsvægtedeNkoncentrationer
til havet for perioden
1985-2004. Tallet for 1985
er et vurderet koncentrationsniveau
af målinger for 1980-1989
ud fra omkring 10 store vandløbsoplande.
Figur 5.5 Sammenligning af
afstrømningsvægtede Nkoncentrationer
for 1. ordens
kystafsnit i mellem to perioder
henholdsvis 1989-1993 og 1993-
1994.
Afsrømningsvægtet total kvælstof
(mg N L-1 )
Total N (mg N l -1 )
8
7
6
5
4
3
2
1
Havbelastning afstrømningsvægtet N-konc. fra diffuse kilder
y = 0,0442x – 82,02
R 2 = 0,0424
y = –0,107x + 218,76
R 2 = 0,4814
0
1980 1985 1990 1995 2000 2005
1985-2004 1985-1993
12
10
8
6
4
2
0
Gennemsnitlig afstrømningsvægtet N-konc. til 1. ordens kystafsnit
1989-1993
1993-1994
Nordsøen
Kattegat
Lillebælt
Øresund Østersøen
Skagerrak Nordlige Bælthav Storebælt Sydlige Bælthav
Generelt er der en god sammenhæng mellem vandafstrømningens størrelse
og den afstrømningsvægtede N-koncentration. Store vandafstrømninger
giver forhøjede kvælstofkoncentrationer i vandløbene, fordi en
større andel af kvælstofoverskuddet på markerne sådanne år når hurtigt
frem til vandløbene. I år med lave vandafstrømninger udgøres en større
andel af vandafstrømningen i vandløbene af ’grundvandsudstrømmende’
vand med lavere kvælstofkoncentrationer, idet en betydelig del af
det udvaskede kvælstof fra rodzonen er omsat i grundvandet, inden det
når frem til vandløbene. Denne sammenhæng mellem vandafstrømning
og kvælstofkoncentration i vandløb er dog ikke entydig hvis Nbelastningen
ændres, fx som følge af en generelt mindre kvælstofudvaskning
fra de dyrkede arealer. Af figuren 5.6 ses, at Nkoncentrationerne
har et niveau-forskel i de sammenlignede perioder,
hvilket skyldes, at N-belastningen fra diffuse kilder (primært landbrugsbidraget)
er mindre for perioden 1999-2004 end for 1985-1993.
Til beregning af N-reduktionskortene er det derfor valgt at anvende målinger
af N-transporter i de målte vandløbsoplande for perioden 1989-
1993.
23