Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på - Cabi

Evaluering af projekt 

Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 

Resultater af Projektcenter Sønderjyllands socialfondsprojekt 

i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 

Peter R. Frederiksen, CABI. November 2010. 

Publikationen ”Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” kan 

downloades på hjemmesiden www.cabiweb.dk/projektcentersønderjylland 

Rapporten er finansieret af Projektcenter Sønderjylland, der er støttet af Den Europæiske 

Socialfond, Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt arbejdsmarkedsudvalgene og 

de Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner. 

Copyright © 2010 CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats 

Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CABI. 

Forsidefoto og layout: CABI 

ISBN: 9788791442391 (elektronisk) 

CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats 

Åboulevarden 70, 3. 

8000 Århus C 

Telefon: 86 12 88 55 

Fax: 86 12 88 66 

E-mail: cabi@cabiweb.dk 

CABI 

CABI er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet. 

Centrets formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked, 

herunder om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomheder- 

nes sociale engagement. CABI retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene 

og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. CABI tilbyder bl.a. erfaringsformidling, 

analyse, evaluering, udvikling, netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksem- 

pelsamlinger, film og fortællinger.

Forord 

Denne rapport er slutevalueringen af Projektcenter Sønderjyllands projekt ”Sygefravær og 

sundhed på arbejdspladsen – et kompetenceudviklingsprojekt”. Projektet er støttet af Den 

Europæiske Socialfond og Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt 

arbejdsmarkedsudvalgene i de deltagende kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa og 

deres Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). 

Rapporten er udarbejdet af CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats. Konsulent Peter 

R. Frederiksen fra CABI har fungeret som ekstern evaluator for projektet og har udarbejdet 

såvel midtvejsrapporten som slutrapporten. Peter er cand.mag. i Kommunikation og HD(A) 

og har evalueret mere end 25 socialfondsprojekter inden for en række temaer, herunder 

sygefraværs- og kompetenceudviklingsprojekter inden for den kommunale sektor. Peter 

har tidligere arbejdet syv år i en privat konsulentvirksomhed med fokus på EU-projekter og 

har siden primo 2009 arbejdet som evalueringsfaglig konsulent hos CABI. Han har i denne 

evaluering samarbejdet med CABI’s temaleder for sygefravær og fastholdelse, konsulent 

Camilla Høholt Smidt. 

Formålet med evalueringen er at opsamle og formidle erfaringer og resultater af projektet, 

at give konkrete anvisninger på implementering af forløbets videre- og nyudviklende aktiviteter 

og at evaluere samarbejdet og processen i projektet. Det primære fokus i denne slutrapport 

er evalueringen af projektets aktiviteter og vurderingen af målindfrielsen i forhold 

til projektbeskrivelsen. 

Evalueringen er baseret på en række kvantitative og kvalitative undersøgelser, som er 

gennemført løbende hen over det sidste halvandet år. Deltagerne har udfyldt et evalueringsskema 

efter hvert arrangement, og der er gennemført en webbaseret spørgeskema- 

undersøgelse med henblik på at undersøge dels indfrielsen af projektets mål og dels kommunernes 

og virksomhedernes holdning til deltagerbetaling på kurserne. Der er endvidere 

afviklet kvalitative gruppeinterview, telefoninterview og personlige interview med et stort 

udsnit af projektets interessenter. Endelig har projektsekretariatet videreformidlet pressemeddelelser, 

artikler, værktøjer, statusrapporter, kursusbeskrivelser og anden relevant 

statistik og information til evaluator. 

En stor tak skal lyde til de personer, der har bidraget til evalueringen. 

CABI, november 2010

Indhold 

1 SAMMENFATNING .......................................................................................................... 1 

1.1 RESUMÉ ..................................................................................................................... 1 

1.2 KONKLUSION ............................................................................................................... 2 

1.3 ANBEFALINGER TIL DE SØNDERJYSKE KOMMUNER .................................................................... 4 

2 EVALUERINGENS METODE OG AKTIVITETER .................................................................. 7 

3 BAGGRUND OG TEMATISK FOKUS FOR PROJEKTET ...................................................... 11 

3.1 SYGEFRAVÆR EN STOR UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSERNE OG SAMFUNDET ............................... 11 

3.2 TIDLIG AKTIV INDSATS MOD SYGEFRAVÆR .......................................................................... 12 

3.3 SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN ............................................................................ 13 

4 PROJEKTETS FORMÅL OG ORGANISERING ................................................................... 15 

4.1 PROJEKTETS FORMÅL OG METODER ................................................................................... 15 

4.2 MÅLGRUPPER OG SAMARBEJDSPARTNERE ............................................................................ 16 

4.3 PROJEKTCENTER SØNDERJYLLAND, STYREGRUPPE OG TEKNIKERGRUPPE ........................................ 17 

4.4 FINANSIERINGEN AF PROJEKTET ....................................................................................... 20 

5 PROJEKTETS AKTIVITETER .......................................................................................... 23 

5.1 NETVÆRKSMØDER ....................................................................................................... 23 

5.2 BESKRIVELSE OG EVALUERING AF PROJEKTETS ARRANGEMENTER ................................................ 25 

5.3 BENCHMARKINGANALYSER ............................................................................................. 43 

5.4 VÆRKTØJER OM SYGEFRAVÆR OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN ............................................... 44 

5.5 FORMIDLING OG OMTALE OM PROJEKTET ............................................................................. 47 

6 PROJEKTETS RESULTATER ........................................................................................... 49 

6.1 PROJEKTETS SAMFUNDS- OG BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE EFFEKTER ............................................. 49 

6.2 STOR TILFREDSHED MED PROJEKTETS ARRANGEMENTER ........................................................... 54 

6.3 MÅLGRUPPERNES UDBYTTE AF PROJEKTET ........................................................................... 55 

6.4 SAMARBEJDET PÅ TVÆRS I PROJEKTET ............................................................................... 60 

6.5 EVALUERING AF PROJEKTCENTER SØNDERJYLLANDS FUNKTION .................................................. 61 

6.6 PROJEKTETS SAMARBEJDE MED GREEN NETWORKS DELPROJEKT ................................................. 62 

6.7 FORANKRINGEN DER UDEBLEV ......................................................................................... 63 

6.8 HVEM SKAL NU BETALE? ................................................................................................ 66 

6.9 INDFRIELSE AF PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLBARE MÅL ............................................................ 68 

7 LITTERATURLISTE ........................................................................................................ 72 

8 BILAG .......................................................................................................................... 74 

8.1 BILAG 1: STATISTIK OM DELTAGERNE I PROJEKTET ................................................................ 74 

8.2 BILAG 2: SPØRGESKEMA TIL VIRKSOMHEDER OG KOMMUNALE AFDELINGER .................................... 78

1 Sammenfatning 

Sammenfatning 

En æra er ved at være forbi. Projektcenter Sønderjylland må dreje nøglen om ved indgangen 

til 2011, hvor det seneste socialfondsprojekt afsluttes. Projektcentret har siden 2004 været 

frontkæmper i indsatsen for at få sygefravær og forebyggelse sat på dagsordenen i kommuner, 

faglige organisationer og virksomheder i Sønderjylland. 

Projektcenter Sønderjyllands historie går tilbage til 1998, hvor det blev etableret og dengang 

fik navnet ”Beskæftigelsespagt Sønderjylland”. Centret hjalp sønderjyske aktører med at 

søge penge hjem fra forskellige EU-fonde og danske fonde og puljer. I alt lykkes det at hjæl- 

pe 21 projekter til at få støtte i perioden fra 1998-2001, og 1750 ledige og 2600 ansatte 

deltog i forløbene. I 2002-2003 medvirkede Projektcenter Sønderjylland i udviklingen af ni 

beskæftigelsesfremmende projekter med i alt ca. 1500 deltagere. 

I 2003 besluttede Projektcenter Sønderjyllands styregruppe at gennemføre en kursændring 

og satse på færre, men større tematiserede projekter, samtidig med at centret skulle tilføres 

en koordinerende og udførende funktion i de igangsatte projekter. Det første større projekt 

handlede om nedbringelse af sygefraværet på de sønderjyske arbejdspladser. Sønderborg, 

Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner deltog som partnere i projektet, der blev udviklet 

og gennemført fra 2004-2007. Det efterfølgende – og sidste projekt i Projektcenter Sønder- 

jyllands regi – nærmer sig sin afslutning. Projektet handler også om sygefravær, men har 

fået tilføjet dimensionen sundhedsfremme på de sønderjyske arbejdspladser. Denne rapport 

er den afsluttende evaluering af Projektcenter Sønderjyllands sidste projekt. 

1.1 Resumé 

Projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen – et kompetenceudviklingsprojekt” er 

gennemført fra 2008-2010. Projektcenter Sønderjylland har arbejdet på at skabe bedre 

rammer for faglig udvikling, øget dialog og samarbejde på tværs af aktørerne i det sønderjyske. 

Målgrupperne er private og offentlige virksomheder, kommuner, læger, a-kasser, faglige 

organisationer og andre arbejdsmarkedsaktører i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner. 

Formålet med projektet er at mindske sygefraværet, øge fastholdelsen af medarbejderne, 

fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet og fremme sunde arbejdspladser. 

Der er et enormt behov for indsatser på området, for 150.000 mennesker melder sig dagligt 

syge fra arbejdspladsen, hvilket alene i løn og udgifter til sygedagpenge koster samfundet 37 

milliarder kroner om året. 

Finansieringen af projektet er kommet fra Den Europæiske Socialfond med 4.801.079 kr., 

Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) med 1.417.999 kr. samt Haderslev, 

Tønder og Aabenraa Kommuners arbejdsmarkedsudvalg med 2.357.405 kr. og kommuner- 

nes Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) med 1.025.718 kr. Den samlede finansiering til projektet 

er på 9.602.200 kr. 

Projektets opstart blev væsentligt forsinket og betegnes af flere interessenter som kaotisk, 

fordi finansieringsgrundlaget ikke var helt afklaret mellem Socialfonden og de medfinansierende 

kommuner. Opstarten blev yderligere besværet af, at Sønderborg Kommune meldte 

fra i sidste øjeblik, så Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner måtte fordele udgifterne 

mellem sig. 

Side 1

Side 2 

Evaluering af Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 

Projektet har været organiseret med et sekretariat med fire ansatte hos Projektcenter Sønderjylland. 

Centret har fået sparring og støtte fra en styregruppe bestående af blandt andet 

repræsentanter for de lokale faglige organisationer og kommunernes arbejdsmarkedsudvalg 

og LBR. Desuden har der har været nedsat en teknikergruppe med udviklingskonsulenter og 

ledere fra sygedagpengeafdelinger i de tre kommuner, som blandt andet har hjulpet med at 

udtænke kursusaktiviteter og værktøjer i projektet. 

Der er i projektperioden afholdt mere end 100 kurser, temamøder og arrangementer i tværkommunale 

og tværfaglige netværk, og Projektcentret har desuden udarbejdet værktøjer og 

guides til de virksomheder og kommuner, som ønsker inspiration til indsatsen. 

1.2 Konklusion 

Evaluator konkluderer, at projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” har været en 

succes. Der er gennemført en lang række værdifulde kompetenceudviklingsaktiviteter for 

aktører i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner, som samlet set har øget fokus på indsatsen 

i forhold til sygefravær og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Samtidig kan det 

konstateres, at Projektcenter Sønderjylland må lukke ved indgangen til 2011, hvor projektet 

afsluttes. Årsagen er primært, at de sønderjyske kommuner ikke har økonomi til at finansiere 

fortsættelsen i den form, som Projektcentret har lagt op til. Modsat har kommunerne heller 

ikke råd til ikke at have en funktion, som blandt andet kan arrangere kompetenceudvik- 

ling og netværksmøder på tværs af kommuner og fagområder. Mere herom i evaluators anbefalinger 

i næste afsnit. 

Med Projektcenter Sønderjyllands lukning mister sønderjyske virksomheder og kommuner et 

godt efteruddannelsestilbud. Tilbagemeldingerne på arrangementerne er, at der har været 

høj kvalitet i kurser og temamøder, gode oplægsholdere, spændende emner, inspirerende 

debatter og generelt fine kursussteder. 

De vigtigste resultater og effekter af projektet er: 

Overordnede resultater af Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 2008-2010 

Andel afdelinger i virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter 

helt sikkert har medvirket til at mindske sygefraværet på arbejdspladsen 

Andel afdelinger i virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter 

helt sikkert har medvirket til at øge fastholdelsen af medarbejderne 

Andel virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter helt 

sikkert har medvirket til at fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet 

Andel deltagere, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med projektets 

arrangementer (mål: 80 %) 

I Projektcenter Sønderjyllands tidligere socialfondsprojekt om sygefravær fra 2005-2007 lå 

denne tilfredshedsprocent på (der har i høj grad været en positiv udvikling): 

Andel 

9,1 % 

12,3 % 

15,5 % 

93,9 % 

84,2 % 

Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med oplægsholderne 94,7 % 

Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med lokaler og forplejning 93,3 %

Overordnede resultater af projektet (fortsat) 

Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet af arrangemen- 

terne i forhold til deres forventninger 

Sammenfatning 

Side 3 

Andel 

87,7 % 

Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med brugbare input 91 % 

Ændring i antal sygedagpengeforløb fra 2007-2010 i Aabenraa Kommune -4,9 % 

Ændring i antal sygedagpengeforløb fra 2007-2010 i Tønder Kommune -1,0 % 

Ændring i antal sygedagpengeforløb fra 2007-2010 i Haderslev Kommune 6,6 % 

Ændring i antal personer på sygedagpenge fra 2007-2010 i Aabenraa Kommune -11,5 % 

Ændring i antal personer på sygedagpenge fra 2007-2010 i Tønder Kommune -14,3 % 

Ændring i antal personer på sygedagpenge fra 2007-2010 i Haderslev Kommune 5,0 % 

Antal 1 

Antal projektdeltagere fra virksomheder, kommuner, læger, a-kasser og faglige org. 1.358 

Antal afdelinger i offentlige og private virksomheder samt kommunale afdelinger med i 

projektet 

288 

Figur 1.1. Overordnede resultater af puljen 

Det er et flot resultat, at 9,1 % af de næsten 300 deltagende afdelinger fra virksomheder og 

kommunale afdelinger mener, at projektet helt sikkert har været med til at mindske sygefra- 

været på arbejdspladsen. Den tårnhøje tilfredshed på 93,9 % er også værd at fremhæve. 

Projektet har klædt medarbejderne i virksomheder, kommuner, a-kasser og faglige organisationer 

bedre på til udfordringerne med sygefravær og sundhedsfremme samt de virksom- 

hedsopgaver, lov om sygedagpenge nu pålægger virksomhederne. Deltagernes viden om 

sygefravær og sundhed er blevet udbygget i takt med, at de har været på kursus, temamøde 

eller deltaget i et netværksarrangement og anvendt de udarbejdede værktøjer. 

Sekretariatet i Projektcenter Sønderjylland har gjort en stor indsats og roses fra alle sider for 

rollen i forbindelse med at planlægge, gennemføre og følge op på arrangementerne. 

Der har desværre været udskiftninger i sekretariatet, hvilket har påvirket kontinuiteten i 

forløbet. Desuden har projektlederen i samarbejde med projektkoordinatorerne ikke formået 

at udtænke en holdbar plan for, hvordan Projektcenter Sønderjylland kunne blive finansieret 

efter projektet. Der er sket beklagelige fodfejl i forbindelse med udarbejdelsen af forskellige 

forankringsplaner, til trods for at både styregruppe og teknikergruppe har været involveret til 

sparring. 

Noget af succesen skyldes formentlig, at det har været gratis at deltage i arrangementerne. 

Det har fået rigtigt mange til at tilmelde sig, og evalueringerne af arrangementerne har sikkert 

også i nogen grad været påvirket af gratiselementet. Det meste af succesen skal dog 

1 Tal for antal deltagere og virksomheder er leveret af Projektcenter Sønderjylland på baggrund af tilmeldingslisterne 

til arrangementerne. I forhold til antal virksomheder, har Projektcentret optalt antal 

afdelinger i virksomheder og ikke antal CVR-numre. I kommunerne er det også antallet af afdelinger, der 

er optalt

Side 4 

Evaluering af Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 

tilskrives de gode arrangementer, som blev gennemført på et vigtigt tidspunkt, nemlig i forbindelse 

med den nye handlingsplan og lovgivning på sygedagpengeområdet, som stiller 

øgede krav til indsatsen hos projektets målgrupper. 

Hvis Projektcenter Sønderjylland skulle have fortsat sit virke med afsæt i EU-midler fra 2011 

og frem, ville det kræve en stor grad af nytænkning. Projektcentret har modtaget EU-støtte 

fra 2005-2010 til to projekter, som har haft store lighedspunkter. I starten var der meget 

udvikling og kun lidt drift. I det sidste halve år af forløbet har der været mere drift og afvikling 

end nyudvikling og innovation, og det støtter Socialfonden – og kommunernes LBR – 

ikke. Modsat åbner der sig nogle muligheder, hvis det er muligt at få finansieret indsatsen 

uden om EU-støtte, da det så blandt andet er tilladt at foretage implementering ude i virksomhederne 

og gennemføre deciderede lovgivningskurser. 

1.3 Anbefalinger til de sønderjyske kommuner 

I lyset af Projektcenter Sønderjyllands lukning har evaluator valgt at formulere et sæt anbefalinger 

til de sønderjyske kommuner, for der er et behov for en fortsat indsats på tværs af 

kommunerne og fagområderne i Sønderjylland. Anbefalingerne er uddybet løbende gennem 

rapporten. 

1. Økonomisk støtte til en uafhængig tværkommunal koordinator 

Evaluator anbefaler, at Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner bliver enige om at ansætte 

en fælles tovholder eller koordinator til at stå for at planlægge arrangementer og skaffe 

kontakter til underviserne. Det kan enten være arbejdsmarkedsudvalgene eller LBR – eller 

begge parter – der finansierer udgifterne til den tværkommunale koordinator. 

Både repræsentanter for kommuner og virksomheder nævner, at det skal være ”nogen udefra”, 

som skal stå for koordineringen af arrangementer på tværs, altså ikke en person, som 

dels har projektet at sidde med og dels har andre arbejdsopgaver i en kommune. Det skal 

ikke være ”venstrehåndsarbejde”, og personen skal virkelig brænde for arbejdet. Det er 

bedst, hvis indsatsen forankres i et uafhængigt center. Det kan få titlen Projektcenter Syd- 

danmark, og flere end de fire sønderjyske kommuner kan inviteres med ind i varmen. 

Det kan koste hver kommune 200.000-250.000 kr. om året, som går til koordinatorens løn 

og udgifter til afholdelse af arrangementer og aflønning af oplægsholdere. For den pris skal 

kommunens ansatte frit kunne deltage i arrangementerne som hidtil, og kommunens virk- 

somheder, læger, a-kasser og faglige organisationer inviteres også med. Hvis flere kommuner 

ønsker at deltage, ændres prisen ikke. Indsatsen bliver blot større. 

På baggrund af undersøgelserne i evalueringen, anbefaler evaluator, at koordinatorens opgaver 

bliver: 

Tilrettelægge arrangementer med eksterne oplægsholdere om relevante emner, især 

jura og lovgivning er relevante emner 

Selv gennemføre arrangementer 

Udarbejde notater om relevante emner til politikere, arbejdsmarkedsudvalg og LBR 

Tovholder for netværkene i kommunerne og fælles netværksmøder (f.eks. 5 timer 

pr. måned pr. kommune) 

Søge relevante fonde og puljer samt småopgaver/projekter i kommunerne

Sammenfatning 

Hvis der ansættes flere en én: Gennemføre projekter i praksis og foretage implementering 

ude i virksomhederne. 

Den kommende tværkommunale koordinator bør besidde evnerne til at tale ind til de politi- 

ske niveauer og få chefernes opmærksomhed. Det kræver en vedholdende person med politisk 

tæft. 

2. Igangsæt indsatsen nu, så værdifuld viden ikke går tabt 

Evaluator anbefaler, at de sønderjyske kommuner hurtigst muligt bliver enige og får etable- 

ret den tværkommunale koordinatorfunktion. Ellers er der risiko for, at de mange kontakter 

til ildsjæle hos virksomheder og læger fra dette projekt tabes. Det gælder om at holde gryden 

i kog. Evaluator anbefaler i den forbindelse de tre medvirkende kommuner at sikre sig 

rettighederne til databasen med kontaktpersoner hos de offentlige og private virksomheder 

samt kommunale afdelinger, som har deltaget i projektet. Det bør undersøges, om det er 

muligt i forhold til persondataloven. Så starter man ikke forfra, når depechen samles op efter 

Projektcenter Sønderjylland. 

3. Bredt tematisk fokus for indsatsen 

Den kommende tværkommunale indsats bør have et udvidet fokus i forhold til Projektcenter 

Sønderjyllands projekt om sygefravær og sundhed. Udover disse to temaer kan kommunerne 

overveje at bede den tværkommunale koordinator fokusere på fleksjob, ledighedsydelse og 

førtidspension. Det kan også overvejes, om fokus kan bredes endnu mere ud, så f.eks. ledelsesemner 

kan komme på dagsordenen, som flere virksomheder udtrykker ønske om. 

4. Tilrettelæggelse af indsatsen for de forskellige målgrupper 

Kurserne for lægerne og nogle virksomheder, a-kasser og faglige organisationer bør placeres 

efter arbejdstid. Kurserne for kommuner, andre virksomheder, a-kasser og faglige organisationer 

bør placeres inden for arbejdstiden. Der bør gennemføres både korte kurser á 2-3 

timer og dagskurser, da emner og målgrupper kræver forløb af forskellig varighed. Endelig 

anbefales det, at kursusstederne fortsat varierer, da det inspirerer. For eksempel kan arrangementerne 

holdes hos virksomhederne eller kommunerne. 

5. Undgå så vidt muligt deltagermedfinansiering 

Hvis det er muligt, bør kommunerne finansiere hele indsatsen og undgå deltagermedfinansiering. 

Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan en abonnementsordning afprøves. Det er ikke 

hensigtsmæssigt at tage betaling pr. arrangement. Så skal det i hvert fald kun være 350 kr. 

for et heldagsarrangement, for det vil 21 % af deltagerne helt sikkert og 53 % måske betale. 

Bliver prisen meget højere end det, vil opbakningen til arrangementet aftage. Det viser evaluators 

undersøgelse med virksomhederne og de kommunale afdelinger fra oktober 2010. 

Side 5

2 Evalueringens metode og aktiviteter 

Evalueringens metode og aktiviteter 

Metoden til denne evaluering er summativ. Det er en resultatmåling, der baseres på et kombineret 

kvantitativt og kvalitativt metodegrundlag. Undersøgelserne i det samlede evalue- 

ringsforløb er baseret på: 

1. Interviewundersøgelser med: 

a. Formænd for LBR Haderslev og LBR Aabenraa, medlemmer af LBR Tønder, 

formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Haderslev Kommune, formand for Ar- 

bejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune (medlemmer af styregruppen) 

b. Jobcenterchefer fra Tønder og Aabenraa Kommuner og (i august 2009) en 

konstitueret jobcenterchef fra Haderslev Kommune 

c. Ledere af sygedagpengeafdelinger i Aabenraa, Haderslev og Tønder 

d. Projektleder og koordinatorer fra Projektcenter Sønderjylland 

e. Tidligere projektledere i Projektcenter Sønderjylland, der nu er afdelingsleder 

i Aabenraa Kommune og afdelingsleder i Arbejdsmarkedsservice i Haderslev 

Kommune samt i øvrigt medlemmer af projektets teknikergruppe 

f. 11 ledere og medarbejdere fra private og offentlige virksomheder 

g. Otte repræsentanter for kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenter 

h. Seks repræsentanter for faglige organisationer og a-kasser 

i. En overlæge fra Odense Universitetshospital, praktiserende læge i Tønder, 

praktiserende læge fra Toftlund samt lægekonsulent i Aabenraa og Tønder 

j. Kontorchefen for Beskæftigelsesregion Syddanmark 

k. Tre undervisere i projektet 

l. Projektlederen og en koordinator for Green Network, som er Projektcenter 

Sønderjyllands søsterprojekt 

m. To eksperter på sygefraværsområdet (en af dem har også undervist) 

2. Spørgeskemaundersøgelser: 

a. Evalueringsskema til deltagerne i alle projektets kursusaktiviteter. Antal re- 

spondenter: 2.270 ud af i alt 2.669. Svarprocent: 85 % 

b. Webbaseret evalueringsskema med 10 spørgsmål til private og offentlige 

virksomheder samt kommunale afdelinger, som har deltaget i projektets kur- 

susaktiviteter (se bilag 2). Antal respondenter (kun ét svar pr. virksomhed/afdeling): 

i. 78 ud af i alt 147 i spørgeskemaet i sep. 2009. Svarprocent: 47 % 

ii. 114 ud af i alt 205 i spørgeskemaet i oktober 2010. Svarprocent: 

55,6 % 

c. Statistik fra deltagerstartskemaer i Socialfondens obligatoriske system 

3. Desk research af modtaget materiale fra projektet: 

a. Fakta og fagbeskrivelser af projektets aktiviteter, herunder mødereferater 

b. Projektets kommunikations- og informationsstrategi 

c. Projektets forankringsnotater 

d. Projektets benchmarkingundersøgelser 

e. Projektbeskrivelse i bevilget socialfondsansøgning 

f. Økonomiske statusrapporter 

g. Artikler og pressemeddelelser om projektet. 

Side 7

Side 8 


Der er både anvendt enkeltinterview og fokusgruppeinterview. Interviewmetoden har til formål 

at frembringe konkrete oplevelser og hændelsesforløb fra projektet. Metodisk har der 

været tale om semistrukturerede dybdeinterviews med en på forhånd udarbejdet spørgeguide. 

Hvor enkeltinterview med fordel kan anvendes ved personfølsomme og faktuelt detal- 

jerede emner, er fordelen ved fokusgruppeinterview at styrke det innovative element, når 

flere personer tænker og agerer på samme tid. Dermed kan situationen frembringe erkendelser, 

som måske ikke fremkommer via enkeltinterview. Karakteristisk for fokusgruppein- 

terviewet som dataindsamlingsmetode er, at der er tale om en produktion af viden, der er 

afhængig af selve interaktionen i gruppen, og som derfor er vanskelig at opnå gennem andre 

kvalitative og kvantitative metoder. Desuden er fokusgruppeinterviewet en ressourcebespa- 

rende metode, hvor man hurtigere end i enkeltinterviews kan få flere menneskers holdninger 

og erfaringer indsamlet. 

Et enkelt af gruppeinterviewene i denne evaluering burde have været gennemført som enkeltinterview, 

da det berørte personfølsomme emner. Af ressourcemæssige årsager måtte 

det gennemføres i gruppen. 

Det overordnede formål med de kvantitative undersøgelser i evalueringen har været at få 

deltagernes syn på indfrielsen af projektets målsætninger og en vurdering af, om de vil betale 

for at deltage i kursusarrangementer i fremtiden. Metodisk må et spørgeskema hverken 

være ledende eller ladet med positive eller negative udtryk. Spørgsmålene skal være klart og 

præcist formuleret og tilpasses målgruppens sprogbrug, hvor det er muligt. Se spørgeskemaet 

i bilag 2. 

Evalueringsskemaerne har høj reliabilitet, og svarprocenterne er tilfredsstillende. En mindre 

fejlkilde er, at respondenterne ved, at sekretariatet hos Projektcenter Sønderjylland ser besvarelserne 

på kursusevalueringsskemaerne, inden de sendes til evaluator. Indsamlingen 

burde være foregået anonymt i en kuvert til evaluator. Dette er dog foretaget af praktiske 

årsager, så Projektcentret ikke skulle vente til evalueringsrapporten, før de kunne se forbedringsforslagene 

fra deltagerne. 

Derudover har a-kasserne ikke udfyldt et spørgeskema, da formålet med inddragelse af dem 

ikke har været at sænke sygefraværet i a-kasserne. De er inddraget for bl.a. ”at understøtte 

opkvalificeringen af kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret 

sygedagpengeopfølgning”. De har således ikke været meget i kontakt med virksomheder 

og kommunale afdelinger, som havde til formål at sænke sygefraværet og øge sund- 

heden. A-kasserne er, ligesom de øvrige målgrupper, inddraget i de kvalitative undersøgelser 

samt i kursusevalueringsskemaerne. 

Hvad angår undersøgelsernes validitet, vurderer evaluator, at spørgeskemaet måler det, der 

er hensigten. Spørgsmålene er præcist defineret og giver evaluator mulighed for at evaluere 

resultaterne af aktiviteterne og vurdere indfrielsen af målene med projektet. 

Det er ikke til fulde lykkes at tilrettelægge evalueringen, så det har været muligt at måle, om 

projektets kompetenceudviklingsaktiviteter har mindsket sygefraværet og øget arbejdsfastholdelsen 

hos de virksomheder og kommuner, der har deltaget. Der har ikke været ressour- 

cer til reel effektevaluering, og det kræver desuden både gode argumenter og en del ressourcer 

hos deltagerne, hvis de skulle måle sygefraværsprocenter i deres organisationer for 

projektet, og dette skulle sammenlignes med en kontrolgruppe. Og man vil ikke kunne fast-

Evalueringens metode og aktiviteter 

slå, om en stigning eller et fald i sygefraværsprocenten skyldes deltagelsen i projektet eller 

andre forhold. 

Til gengæld har evalueringen målt deltagernes oplevelse af, om deres virksomhed har øget 

fastholdelsen af de medarbejdere, der har et højt sygefravær. De er blandt andet blevet 

spurgt, om projektet har haft en direkte effekt på sygefraværet i deres virksomheder, og om 

det har inspireret til at iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende processer 

i virksomheden. Det er efter evaluators vurdering den bedste metode til at vurdere effekten i 

dette tilfælde. Hver virksomhed/kommunale afdeling måtte kun afgive én besvarelse i denne 

måling, så det har været muligt at konkludere relativt på besvarelserne. Dog er der en fejl- 

kilde i, at ni virksomheder/afdelinger har modtaget to invitationer til at besvare spørgeskemaet. 

Da undersøgelsen er anonym, kan vi ikke se, om begge repræsentanter for de ni har 

besvaret. Dette er efter evaluators vurdering ikke en stor fejlkilde, da undersøgelsen involverer 

mere end 200 virksomheder/afdelinger. 

Side 9

3 Baggrund og tematisk fokus for projektet 

Baggrund og tematisk fokus for projektet 

Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen er to beslægtede temaer. Sygefraværstemaet 

fokuserer på fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen, og sundhedstemaet handler 

om forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet. 

Danmark har en udfordring med sygefraværet. Det kan betale sig at gøre en indsats for at få 

det nedbragt. Hvis man tilmed sætter ind med sundhedsfremme, kan indsatsen blive forebyggende, 

i stedet for at samfundet først reagerer, når den syge først møder op på kommu- 

nen og beder om sygedagpenge. 

3.1 Sygefravær en stor udfordring for arbejdspladserne og samfundet 

Det koster årligt samfundet 37 milliarder kroner i udgifter til løn og sygedagpenge, når 

150.000 mennesker – svarende til 5 % af arbejdsstyrken – hver dag melder sig syge og 

bliver hjemme fra arbejde. Og hvert år er 180.000 danskere langtidssygemeldt i mere end 

fire uger. 2 Der kan frigives mange ressourcer og spares mange omkostninger, hvis sygefraværet 

kan nedbringes. 

Set over en længere periode er statistikkerne foruroligende. Antallet af danskere, der har 

forladt deres job for at gå på sygedagpenge, er steget med 50 % fra 1997-2006. 3 I perioden 

fra 2005-2007 voksede antallet af sygedagpengemodtagere på landsbasis med knap en sjettedel. 

Den gennemsnitlige længde af et sygedagpengeforløb er vokset fra ni til over ti uger, 

og antallet af personer, der får sygedagpenge i over et år, er vokset med over en tredjedel. 

Kurven med antal sygedagpengeforløb er siden knækket og er faldet fra 93.734 i 2007 til 

88.926 fuldtidspersoner i 2009. Det er stadig markant flere i forhold til 2004, hvor der var 

77.882 fuldtidspersoner i sygedagpengeforløb. 4 

Statistikkerne fortæller os desuden, at næsten hver femte, der har været syg i over et år, 

ender på førtidspension, så det kan betale sig at gøre noget for at forebygge og forsøge at 

fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen i den grad, det er muligt. 5 

Regeringen vil skære op til 20 % af sygefraværet inden 2015, og allerede inden for en kort 

årrække menes regeringens handlingsplan fra 2008 i direkte effekt at reducere sygefraværet 

med ca. 4.500 personer – hvoraf langt de fleste vil være personer på sygedagpenge. 6 Det er 

et ambitiøst mål, når man blandt andet tager i betragtning, at der i de kommende år er store 

årgange, der vil gå på efterløn eller pension. Det vil nemlig formentlig øge presset på arbejdsmarkedet 

og ikke mindst inden for kommunale områder som social- og sundhedsområdet, 

folkeskolen samt dag- og døgninstitutionsområdet. I landets jobcentre er situationen 

også presset, fordi man i øget grad skal arbejde med at få de udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet, 

og samtidig får pålagt flere og flere opgaver fra staten. 

Det kan være medvirkende til, at der inden for den kommunale sektor er et markant større 

sygefravær i forhold til den statslige og private sektor. Fraværet er dog faldet fra 2007 til 

2008 inden for alle sektorer. 

2 

Beskæftigelsesministeriet (2010) 

3 

AKF (2009) 

4 

Morgenavisen Jyllands-Posten (2010) 

5 Beskæftigelsesministeriet (2009) 

6 Regeringen (2008) 

Side 11

Side 12 


Figur 3.1. Gns. sygefravær i sektorer i 2007 og 2008, kilde: DST 2009 

Ansatte i kommuner og regioner havde i 2008 et sygefravær på 12,9 dage i gennemsnit om 

året. Det er markant mere end de statsligt ansatte, som var syge i 7,9 dage, mens privatansatte 

i snit havde 7,6 sygedage i 2008. 

De vigtigste midler mod sygefravær er dels en tidlig aktiv indsats og dels en holdningsæn- 

dring hos de ansatte. Flere steder er der skabt en kultur, der fordrer højt sygefravær i stedet 

for højt nærvær og rummelighed omkring at være arbejdsaktiv på trods af lettere gener. 

Undersøgelser viser, at en fortsat kontakt til arbejdspladsen er med til at sikre, at de sygemeldte 

kommer hurtigt tilbage i job efter en sygemelding. Faktisk er det kun hver tredje, der 

har haft sygedagpenge som hovedindtægt i løbet af et år, som kommer tilbage til normal 

beskæftigelse. Det viser en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, der også afslører, 

at man med bare tre ugers sygefravær har 15 % risiko for ikke at være i beskæftigelse året 

efter. Hvis man har været syg i syv uger, er risikoen for udstødelse 25 %. 7 

3.2 Tidlig aktiv indsats mod sygefravær 

Regeringen lancerede i juni 2008 handlingsplanen ”Sygefravær – en fælles udfordring” med 

30 initiativer mod sygefravær. Handlingsplanen fokuserer på fire områder: 8 

Sygefravær skal forebygges 

Tidlig indsats skal fremmes 

Syge skal være aktive under sygemeldingen 

Der skal arbejdes for, at sundheds- og beskæftigelsesindsatsen spiller bedre sammen 

I efteråret og vinteren 2009-2010 trådte en ny lovgivning i kraft på sygefraværsområdet, der 

stiller krav om en tidligere aktivering af sygemeldte. 9 Et udpluk af den nye lov: 

Arbejdsgiveren skal senest i den fjerde sygeuge afholde sygesamtale med den sygemeldte 

medarbejder. Arbejdsgiveren kan desuden sammen med den sygemeldte 

medarbejder udfylde del 1 af en ”mulighedserklæring” 

Den sygemeldte medarbejders egen læge udfylder del 2 af mulighedserklæringen 

7 EPN (2010b) 

14 

12 

10 

8,6 

8 Regeringen (2008) 

9 Beskæftigelsesministeriet (2009) 

8 

6 

4 

2 

0 

Gennemsnitligt sygefravær for den statslige, kommunale og 

private sektor i 2007 og 2008 (antal dage) 

7,9 

13,3 

12,9 

Den statslige sektor Den kommunale 

sektor 

8,2 

7,6 

Den private sektor 

2007 

2008

Baggrund og tematisk fokus for projektet 

Både virksomheder og læger skal fremover sætte fokus på, hvad medarbejderen kan 

frem for det, vedkommende ikke kan 

A-kasserne skal fremover holde sygesamtaler med de sygemeldte ledige senest i den 

fjerde sygeuge 

Jobcentrenes refusionsmuligheder fokuserer på relevante og arbejdspladsbetinget 

aktive tilbud, der fører den sygemeldte tættere på en genoptagelse af arbejdet 

Regeringens handlingsplan for sygefraværsområdet konstaterer, at syge, der er aktive, lettere 

vender tilbage til arbejdet. Når man kommer delvist tilbage i job eller har kontakt med 

arbejdsgiveren, får man en højere grad af varig fastholdelse på arbejdsmarkedet samt færre 

gentilmeldinger til sygedagpenge. 

Den nye lov om sygefravær deler vandene blandt eksperterne. Læge og afdelingsleder ved 

Statens Serum Institut og forfatter til bogen Respektfuld Ledelse, Heller Bossen Konradsen, 

ser de lovpligtige sygesamtaler senest i fjerde sygeuge som et udtryk for omsorg for den 

sygemeldte kollega. Hun har selv været nede med stress, og for hende er det vigtigt med 

god dialog med chefen. Samme synspunkt har tidligere professor i psykologisk arbejdsmiljø 

ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Tage Søndergård Kristensen, men han 

bifalder ikke regeringens måde at forcere dialogen på. 10 

Loven møder modstand hos danskerne generelt. En undersøgelse foretaget af Epinion for 

Dansk Erhverv i oktober 2010 viser, at hver tredje ikke synes, det er rimeligt, at chefen ringer 

for at høre, hvordan det går. Og næsten to tredjedele mener ikke, det er i orden, at che- 

fen ringer for at diskutere omfordelingen af akutte arbejdsopgaver under sygdom. Under 

halvdelen af danskerne synes endvidere, det er i orden, at chefen ringer for at spørge til, 

hvor længe medarbejderen regner med at være syg og for at drøfte en handlingsplan for 

tilbagevenden til arbejdet – som er et krav med den nye lov. 11 

3.3 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 

Det psykisk betingede sygefravær er steget kraftigt de senere år. I dag skyldes hver fjerde 

sygemelding en psykisk lidelse, hvoraf stress og depression er de langt hyppigste. 12 Årligt 

bliver 30.000 danskere så stressramte, at de må indlægges på hospitalet på grund af det og 

følgesygdommene i kølvandet. 13 

Forskellige sundhedstiltag og trivselsfremme på arbejdspladsen er med til at forebygge både 

det psykisk og fysisk betingede sygefravær, fordi det motiverer medarbejderne til at gøre en 

indsats på arbejdspladsen. Det viser blandt andet en undersøgelse, som er foretaget af PFA 

Pension for Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor mere end 80 % af respondenterne fortæller, 

at trivselsfremmende tilbud forebygger deres sygefravær. 

10 Kristeligt Dagblad (2010a) 

11 Dansk Erhverv (2010) og Erhvervsbladet (2010b) 

12 Erhvervsbladet.dk (2010a) 

13 Information (2010) 

Side 13

Side 14 


Figur 3.2. Jyllands-Posten og PFA Pension, JP 15-04-2010, s. 28-29 

Sund kost på arbejdspladsen, rygestopkurser eller motion og sundhedsaktiviteter betalt af 

arbejdsgiveren er en af måderne at bearbejde sygefraværsprocenten på, da for eksempel 

overvægtige og rygere procentuelt har mere sygefravær end normalvægtige og ikke-rygere. 

Et sundt liv mindsker sygemeldingerne fra arbejdet og øger samtidig den enkeltes velvære. 

Deltidssygemeldinger, mulighedserklæringer, aktivering af fleksjobbere og løntilskud til førtidspensionister, 

sygesamtaler og dagpengerefusionstakster er blot nogle af terminologierne, 

som arbejdsmarkedets aktører skal have ind under huden i disse år. Regeringen ønsker, at 

både kommuner, virksomheder, læger, a-kasser og faglige organisationer skal have mere 

viden om sygefravær og flere værktøjer til forebyggelse heraf. 

Det mål er Projektcenter Sønderjylland med til at indfri med projekt ”Sygefravær og sundhed 

på arbejdspladsen – et kompetenceudviklingsprojekt”, som nu afsluttes med denne evalue- 

ringsrapport.

4 Projektets formål og organisering 

4.1 Projektets formål og metoder 

Projektets formål og organisering 

Projektets formål er at gennemføre kompetenceudvikling og netværksdannelse for projektets 

målgrupper med henblik på at mindske sygefraværet, øge fastholdelsen af medarbejderne, 

fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet og fremme sunde arbejdspladser. 

Metoderne i projektet er for det første at gennemføre en indsats for at synliggøre en række 

metoder og værktøjer til nedbringelse af sygefravær og sundhedsfremme lokalt og regionalt i 

Syddanmark. Offentlige og private virksomheder opkvalificeres og understøttes i implemen- 

teringen af metoder til håndtering af sygefravær og sundhedsfremme. Kommunernes indsats 

for arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet opkvalificeres og udvikles. Det 

samme gør faglige organisationer og a-kassers arbejde med sygemeldte. Sidst men ikke 

mindst, skal projektet opkvalificere og fremme en tværfaglig koordineret indsats på tværs af 

aktørerne. 

Samarbejdet sker på tværs af de tre kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa, og aktørerne 

er også forskellige parter, der sammen skal medvirke til at mobilisere kræfterne på tværs, 

så sygefraværet kan mindskes og sundheden øges. 

Projektet har følgende måltal for hele perioden fra 2008-2010: 

Minimum 250 offentlige og private virksomheder deltager i de igangsatte aktiviteter 

Af de 250 virksomheder er minimum 50 nye virksomheder, dvs. virksomheder der 

ikke tidligere har deltaget i Projektcentrets aktiviteter 

Minimum 750 deltagere fordelt på 500 personer deltager i Projektcentrets virksom- 

hedsrettede aktiviteter, heraf er minimum 300 ledere eller mellemledere 

Minimum 750 deltagere fordelt på 300 personer deltager i Projektcentrets aktiviteter 

for kommuner, faglige organisationer, a-kasser og læger 

Minimum 80 % af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med de tilbud, de har 

deltaget i 

Samarbejdet mellem kommuner og læger opleves af begge parter som forbedret 

som følge af de igangsatte aktiviteter. 

Side 15

4.2 Målgrupper og samarbejdspartnere 

Projektet har en bred primær målgruppe. 

Side 16 


Læger 

Faglige 

organisationer 

Virksomheder 

Projekt 

Sygefravær og 

sundhed på arbejdspladsen 

A-kasser 

Figur 4.1. Projektets målgrupper 

Kommuner 

Andre 

arbejdsmarkedsaktører 

Projektets målgrupper er: 

1. Private og offentlige virksomheder, for eksempel ledere, mellemledere, HR- 

medarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og andre nøglepersoner 

2. Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner (som myndighed), herunder især sagsbehandlere 

og jobkonsulenter 

3. Læger (overlæger, praktiserende læger, lægekonsulenter m.fl.) 

4. A-kasser 

5. Faglige organisationer og andre arbejdsmarkedsaktører. 

Jobcentre, a-kasser og faglige organisationer har deltaget i et netværk i hver af de tre kommuner, 

hvor sygefravær og sundhed har været drøftet på tværs. Enkelte gange har de tre 

netværk været slået sammen til et fælles netværk. De hidtil gennemførte kursusaktiviteter 

har inddraget målgrupperne i dette omfang: 

39% 

18% 

Type kursus 

34% 

Figur 4.2. Fordeling af projektets aktiviteter (n=101). 2008-2010 

6% 

Privat/offentlig Netværk Kommunal Kommunal og 

læge 

4% 

Læge


Projektets sekundære målgrupper omfatter pressen (indirekte, da den er bindeled til andre 

målgrupper), politikere, Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR), de Lokale Beskæftigelsesråd 

(LBR) og erhvervsforeninger. Af dem er det primært politikerne og LBR, der er inddraget i 

projektet som medlemmer af styregruppen. Politikerne fra arbejdsmarkedsudvalgene og LBR 

i de tre kommuner støtter desuden projektet økonomisk. 

Derudover har Projektcenter Sønderjylland samarbejdet med netværksvirksomheden Green 

Network fra Vejle på et overordnet niveau omkring koordinering af indsatsen og sparring om 

foredragsholdere og værktøjer m.v. 

Deltagerne i projektets kursusaktiviteter og arrangementer har primært været bosiddende i 

de tre partnerkommuner. Dog har der også været deltagere fra virksomheder og kommuner 

uden for dette samarbejde. 

4.3 Projektcenter Sønderjylland, styregruppe og teknikergruppe 

4.3.1 Projektsekretariatet fra Projektcenter Sønderjylland 

Projektsekretariatet har varetaget den daglige ledelse og administration af projektet. 

Navn Stilling Arbejdsbeskrivelse 

Karen Bjerregaard 

Pedersen 

Kristina Stuhr 

Jørgensen 

Projektleder 

(1/8-2008 til 

1/8-2010) 

Projektkoordinator 

(1/4-2008 til 

15/1-2010) 

Christian Métais Projektkoordinator 

Nikolaj Stage 

Jensen 

Annie Bente 

Hjorth 

(1/4-2008 til 

1/8-2010) 

Projektleder (1/1- 

2008 til 1/5 2008) 

Administrativ 

medarbejder 

(1/6-2008 til slut) 

Hanne Pedersen Projektansvarlig 

(1/1-2010 til slut) 

Overordnet ansvarlig for projektets ledelse (37 t.). Be- 

slutningstager for projektets økonomi og udvikling. 

Tovholder til det politiske niveau, styregruppen og teknikergruppen. 

Tovholder for netværket i Tønder Kommune. 

(Den overordnede ansvarlige er direktøren for 

Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune) 

Taktisk koordinator og formidler (32 t.). Koordinering af 

projektets deltagere, aktiviteter, værktøjer og administration. 

Har analyseopgaver som benchmarking og 

sender nyhedsbreve ud. Tovholder for netværket i Aabenraa 

Kommune. På barsel fra 15/1-2010-31/12-2010. 

Taktisk koordinator (37 t.). Koordinering af projektets 

deltagere, aktiviteter. Ansvarlig for opdatering af projektets 

hjemmeside cssa.dk. Tovholder for netværket i 

Haderslev Kommune indtil august 2010 

Projektleder i den første tid (37 t.) Ansvarlig for projektets 

opstart. 

Administrativ ressource, der har varetaget håndtering af 

tilmeldinger og registrering af deltagere, økonomi, budget 

og koordinering 

Projektkoordinator fra 1/1-2010 til 1/8 2010. Ansvarlig 

for den daglige ledelse af projektet fra 1/8-2010 til afslutningen 

af forløbet (37 t.). Koordinering, gennemførelse 

af arrangementer, tovholder for netværk, udarbej- 

delse af værktøj, hjemmeside, kvalitetssikring, nyhedsbrev 

etc. 

Figur 4.3. Projektsekretariatet fra Projektcenter Sønderjylland 

Side 17

Side 18 


Der har været flere udskiftninger blandt de ansatte i Projektcenter Sønderjylland i projektpe- 

rioden. Nikolaj Stage Jensen var tilknyttet i starten af 2008, men fik nyt job 1/5 2008. Han 

har sidenhen været tilknyttet projektets teknikergruppe, som er beskrevet nedenfor. Projekt- 

leder Karen Bjerregaard startede i august 2008, og hun fandt nyt job i sommeren 2010. 

Christian Métais og Kristina Stuhr Jørgensen blev ansat 1/4 2008. Christian fandt også nyt 

job medio 2010. Kristina har været på barsel i det meste af 2010. 

Som ny projektansvarlig blev Hanne Pedersen tilknyttet til at få projektet styret i mål og 

afsluttet. Der har det sidste halve år af projektet kun været to ansatte tilknyttet projektet, 

nemlig Hanne Pedersen og administrativ medarbejder Annie Bente Hjorth. Annie har været 

tilknyttet projektet gennem det meste af projektperioden, fra 1/6 2008 til slut, hvilket har 

været vigtigt for sammenhængskraften. 

4.3.2 Styregruppe og teknikergruppe 

Projektets styregruppe har været sammensat af formændene for arbejdsmarkedsudvalgene 

og formænd og medlemmer af de Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev, Tønder og Aabenraa 

Kommuner. 

Navn Organisation 

Jan Toft Jensen 

(formand styregruppen) 

Per Birkelund 

Finn Lykkeskov 

Formand for Aabenraa Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og 

formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa 

Haderslev Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og Det Lokale 

Beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune 

Formand for Haderslev Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og 

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev 

Connie Andersen Det Lokale Beskæftigelsesråd i Tønder Kommune, LO 

Jan Thomsen Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa Kommune, LO 

Line Meldgaard 

Carsten Dinesen Andersen 

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa Kommune, DA. 

Fra virksomheden Meldgaard 

Formand for Tønder Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og 

formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Tønder 

Figur 4.4. Styregruppen 

Helle B. Nielsen, A-kasseleder i FOA Sønderjylland, FOA Sønderborg og LO, stoppede som 

formand for styregruppen i sommeren 2010. Der har været afholdt i alt 11 styregruppemø- 

der i løbet af projektet. Det sidste blev gennemført den 18. marts 2010. Det har ikke været 

muligt – og måske heller ikke nødvendigt – for Projektcenter Sønderjylland at samle styre- 

gruppen efter beslutningen om, at centret skulle lukke pr. 1. januar 2011. I stedet har projektet 

i den afsluttende fase orienteret styregruppen i et internt nyhedsbrev.

Projektets teknikergruppe har følgende medlemmer: 

Navn Organisation 

Birgit Juul Sloth Leder af sygedagpengeafdelingen, Jobcenter Haderslev 

Heidi Andersen Teamleder, Sygedagpenge, Tønder Kommune 

Elsebeth H. Troelsgaard 


Udviklingskonsulent, Arbejdsmarkedsservice, Haderslev Kommune 

(tidligere projektleder hos Projektcenter Sønderjylland) 

Jesper Stockmar Arbejdsmarkedskoordinator, Haderslev Kommune 

Bente Ingemansen Konstitueret leder af sygedagpengeafdeling, Haderslev Kommune 

Nikolaj Stage Jensen 

Afdelingsleder for Jobbutik og Virksomhedsservice i Jobcenter Aabenraa 

(tidl. projektleder hos Projektcenter Sønderjylland) 

Figur 4.5. Teknikergruppen 

Teknikergruppen blev etableret i efteråret 2008 og har løbende haft møder frem til sommeren 

2010. Som navnet antyder, er det teknikken, gruppen har beskæftiget sig med, dvs. det 

taktiske arbejde, mens styregruppen varetager de strategiske beslutninger. Den daglige drift 

af styregruppen og teknikergruppen varetages af projektsekretariatet hos Projektcenter Sønderjylland, 

der også deltager i møderne. 

Det fremgår af de gennemførte interview i evalueringen, at teknikergruppen har været et 

godt initiativ, der har leveret brugbare input til Projektcentrets planlægning af arrangemen- 

ter og værktøjer. Det er vigtigt, at fagpersoner fra alle tre kommuner inddrages i planlægningen 

af projektet. 

Side 19

4.4 Finansieringen af projektet 

Side 20 


Projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” er finansieret af Den Europæiske Socialfond, 

Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt arbejdsmarkedsudval- 

gene i de deltagende kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa og deres Lokale Beskæftigelsesråd 

(LBR). 

Finansiering af projektet 

Bevillingsgiver 2008 2009 2010 I alt 

LBR Haderslev 116.246 116.246 116.246 348.738 

LBR Tønder 93.057 93.057 93.057 279.171 

LBR Aabenraa 132.603 132.603 132.603 397.819 

I alt fra de tre 

kommuners LBR 

341.903 341.903 341.903 1.025.718 

AU 14 Haderslev 261.798 282.976 302.068 846.842 

AU Tønder 187.652 202.832 216.519 607.004 

AU Aabenraa 279.332 301.928 322.300 903.560 

I alt fra de tre 

kommuners AU 

Velfærdsministeriet til 

Haderslev 


Tønder 


Aabenraa 

I alt fra Velfærds- 

ministeriet 

Den Europæiske Socialfond 

728.782 787.736 840.887 2.357.405 

146.113 167.268 196.002 509.383 

104.731 119.895 140.491 365.117 

155.899 178.471 209.129 543.499 

406.742 465.634 545.622 1.417.999 

1.477.416 1.595.262 1.728.400 4.801.079 

I alt finansiering 2.954.847 3.190.538 3.456.815 9.602.200 

Figur 4.6. Bevillingsgivere til projektet 

I alt er projektet finansieret af 1.025.718 kr. fra de tre LBR, 2.357.405 kr. fra arbejdsmarkedsudvalgene 

i de tre kommuner, 1.417.999 kr. fra Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. 

Velfærdsministeriet) og 4.801.079 kr. fra Socialfonden. I alt er projektet finansieret med 

9.602.200 kr. over de tre år. 

14 AU = Arbejdsmarkedsudvalget


Finansieringen er fordelt på følgende overordnede budgetposter (de fire største poster): 

Budget for projektet – de største poster 

Jan. 2008- 

feb. 2009 

Mar. 2009- 

feb. 2010 

Mar. 2010- 

Feb. 2011 

Løn 1.325.360 1.646.666 1.748.714 4.720.740 

Løn til administration 379.146 410.643 462.826 1.252.616 

Formidling/markedsføring 100.625 154.369 131.345 386.339 

Konsulentydelser, honorar, 

kørsel 

I alt 

447.803 541.023 452.519 1.441.345 

Forplejning til arrangementer 214.483 268.085 228.340 710.908 

Figur 4.7. De største budgetposter 

Lønbudgettet er ikke kommet fuldt ud i anvendelse, da to af projektets ansatte fik nyt job et 

halvt år før projektafslutningen i forbindelse med den manglende forankring, og projektet 

kom sent i gang ved opstarten. Se den afsluttende statusrapport fra projektet for det præcise 

billede af de faktiske udgifter. 

Udgifterne til løn er medvirkende til, at Projektcentret ikke eksisterer efter 2010. Forankringsplanerne, 

som Projektcentret har udarbejdet, tager udgangspunkt i lignende lønbudgetter, 

og det har kommunerne ikke råd til at finansiere. Læs mere i afsnit 6.7 og 6.8. 

Side 21

5 Projektets aktiviteter 

Projektets aktiviteter 

Dette kapitel beskriver og evaluerer projektets aktiviteter, som i store træk omfatter: 

1. Netværksmøder mellem jobcentermedarbejdere og faglige organisationer 

2. Heldagskurser og halvdags temamøder for alle projektets målgrupper 

3. Benchmarkinganalyser 

4. Værktøjer/pjecer om projektets temaer 

5. Formidling om arrangementerne. 

Projektcenter Sønderjylland har udarbejdet et halvårligt arrangementskatalog, som er sendt 

ud til det store netværk af interessenter blandt private og offentlige virksomheder, kommu- 

ner, læger, a-kasser og faglige organisationer. Kataloget har indeholdt et stort udbud af interessante 

og spændende arrangementer. 

Figur 5.1. Arrangementskatalog efterår 2010 

Generelt har der været stor tilslutning til de gennemførte arrangementer. 

5.1 Netværksmøder 

Projektcenter Sønderjylland har været sekretariat for en netværksgruppe i hver af de tre 

deltagende kommuner og fælles netværksmøder for de tre kommuner. Netværkene består af 

medarbejdere fra kommunen og a-kasser/faglige organisationer, som mødes en eller to gan- 

ge hvert halve år om et fagligt oplæg eller emne, som bliver behandlet og debatteret. Formålet 

med netværkene har været at: 

1. Understøtte erfaringsudvekslingen mellem de deltagende parter 

2. Skabe rum for gensidig opkvalificering mellem de deltagende parter 

3. Udbygge og evt. formalisere samarbejdet mellem de deltagende parter 

4. Udvikle en mere ensartet praksis 

Evaluator vurderer, at dette formål er indfriet med projektet. Det er lykkes at få fokus på 

metoder, der kan nedbringe sygefravær og fremme sundheden på tværs mellem kommuner 

Side 23

Side 24 


og faglige organisationer. Det har været en udfordring for projektet at få læger og enkelte 

faglige organisationer til at deltage i netværksmøderne – især i slutningen af projektet – 

hvilket er en skam, da både de deltagende kommuner og faglige organisationer/a-kasser 

evaluerer møderne som både gode og vigtige. 

Netværksmøderne er gode, fordi man får god dialog på kryds og tværs af organisationerne. 

Vi har haft gode diskussioner. 

Formand for lokal afdeling af fagforening/a-kasse og LBR-medlem. September 2010 

Netværksarrangementerne har for mig været en mulighed for at få et bedre samarbejde 

med de faglige organisationer og sørge for, at mine sagsbehandlere også kender dem. 

Leder af sygedagpengeafdeling. August 2009 

Det er en barriere for projektet, at de faglige organisationer og a-kasserne ikke har været så 

deltagende i de sidste måneder af projektet, som det også fremgår af de efterfølgende eva- 

lueringer af arrangementerne. 

Netværkene har endnu ikke endeligt afgjort deres skæbne efter projektet, men der er en 

risiko for, at ingen af dem fortsætter, når Projektcentret ikke længere er der til at lave dagsordener 

og indkalde til møder. Både Projektcentret og deltagerne i netværkene håber, at 

netværksmøderne kan forankres, men det kræver, at der udnævnes en tovholder til hvert af 

netværkene. 

Evaluator anbefaler, at kommunerne finder 5 timer om måneden, som øremærkes til en 

medarbejder, der brænder for netværkene. Personen kan være samme person som den ko- 

ordinator, kommunerne anbefales at entrere med.

5.2 Beskrivelse og evaluering af projektets arrangementer 


I det følgende beskrives og evalueres de gennemførte aktiviteter i projektets sidste halvdel. 

Aktiviteterne fra april 2008 til august 2009 er beskrevet og evalueret i midtvejsevalueringen, 

som kan hentes på CABIs hjemmeside her: www.cabiweb.dk/projektcentersønderjylland. 

Dato Beskrivelse af aktivitet Evaluering af aktiviteten 

02-09-09 

PCS nr.: 52 

03-09-09 

PCS nr.: 38 

Sundhedsambassadøruddannelse 

- Del 3 

Sted: Vojens Hotel 

Målgruppe: Private/offentlige virks. 

Beskrivelse: Den tredje og sidste 

kursusdag om sundhedsfremme på 

arbejdspladsen. Undervisningen står 

Type2Dialog for. Kursisterne får den 

nyeste viden om, hvordan man 

omsætter den til praksis. Forebyggelse 

og KRAM-faktorer er to af 

emnerne, og deltagerne får redskaber 

og materialer med hjem. 

Varighedsprognoser ved psykiske 

diagnoser 

Sted: Hotel Norden 

Målgruppe: Kommunal 

Beskrivelse: Temamødet giver bud 

på, hvordan man håndterer sager 

med psykiske diagnoser på varighedsprognosen 

i sygedagpengesager, 

så de sygemeldte ikke ender 

med et længere sygefravær end 

nødvendigt. Følgende temaer er i 

fokus: Introduktion til feltet, de 

mest almindelige psykiske lidelser, 

stress og sygdomsrisiko, behandlingsmuligheder 

og forebyggelse, i 

gang igen efter en sygemelding 

samt debat og cases. Oplægsholder 

er Janne Hertz, cand. psych. og 

indehaver af Kognitiv Terapi Center 

i Århus. 

Hvordan er din samlede vurdering af arrangementet? 

50% 50% 

0% 0% 0% 

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds 

(n=20) 

Kommentarer fra deltagerne: 

Tre gode dage. Rigtigt gode input fra øvrige kursister. Emnerne 

blev kun arbejdet med overfladisk 

God veksling mellem oplæg og gruppearbejde, sjove indlæg 

Kunne ønske mere om stress og alkohol 

Mangler at blive klædt på til at tackle stress, alkohol og rygeproblemer 


57% 

36% 

0% 


(n=28) 

Udvalgte kommentarer fra deltagerne: 

Kunne sagtens have brugt en hel dag til emnet. Dygtig, vidende 

og inspirerende underviser 

Knap så relevant: Beskrivelse af de psykiske sygdomme 

Mere om, hvordan vi kan hjælpe borgeren tilbage i job 

7% 

Side 25 

0%

10-09-09 

PCS nr.: 64 

10-09-09 

PCS nr.: 58 

17-09-09 

PCS nr.: 65 

Side 26 

10. Netværksmøde Aabenraa 

Gigtlidelser 

Sted: FOA Rødekro 


Beskrivelse: Temaet er gigtlidelser. 

Overlæge Johnny Raun fra Gigthospitalet 

Gråsten er oplægsholder. 

Han fortæller om, hvilke lidelser 

patienterne kommer med, og hvilke 

behandlingsformer der tilbydes. 

Den gode sygefraværssamtale 

Sted: SI-Centeret 


Beskrivelse: Arrangementet sætter 

fokus på selve samtalesituationen, 

da sygefraværssamtalen kan være 

en af de svære samtaler. Kursets 

formål er at klæde deltagerne på til 

at gennemføre de lovpligtige samtaler. 

Kurset giver deltagerne konkrete 

og anvendelige værktøjer, metoder 

til at strukturere og styre sam- 

talerne, omhandler succeser og 

faldgruber om samtalen, udvikler 

deltagernes evne til at lytte og tale 

og udfordrer deltagerne til at bruge 

samtalen. Oplægsholder er Birgitte 

Jepsen, psykolog, professionel 

coach, forfatter samt direktør i 

firmaet Axept. 

Regeringens handlingsplan i 

praksis 



Beskrivelse: Temamødet omhandler 

regeringens handlingsplan for sygefravær 

”Sygefravær – en fælles 

udfordring”. Mødet tager fat på de 

dele af handlingsplanen, som har 

betydning for ledere og HRansvarlige 

i private og offentlige 

virksomheder, og der fokuseres på 

både den praksis og de lovmæssige 

tiltag, som man skal tage stilling til. 

Oplægsholder er temaleder for 

sygefravær i CABI, Camilla Høholt 

Smith. 


54% 

46% 

0% 0% 0% 


(n=14) 


Godt indlæg. Han var god og kontant, og vi fik værktøjer 

Forstod ikke alle de latinske udtryk – oversættelse tak 

63% 



33% 

(n=30) 


Stor ros til Birgitte Jepsen. Hun forstår virkelig at få budskabet 

ud og få skabt en forståelse. Super godt 

Et af de bedste kurser, I har afholdt (…) Tiden fløj bare af sted 

Flere konkrete eksempler ønskes, mere metodik, flere rollespil 

(n=33) 


Foredragsholder gik direkte til sagen og havde svar på alle 

spørgsmål 

God dialog med hele forsamlingen. Godt at høre andre virksomheders 

erfaring/problematikker 

Virker meget uoverskueligt, også efter kurset 

Mange gode ideer fra andre firmaer 

3% 

0% 0% 


52% 


42% 

3% 3% 


0%

30-09-09 

PCS nr.: 63 

01-10-09 

PCS nr.: 57 

07-10-09 

PCS nr.: 68 

Hvorfor er det så svært at lukke 

en sygedagpengesag? 



Beskrivelse: Temamødet tager fat 

på beskrivelsen af de forskellige 

persontyper og de egenskaber og 

præferencer, der får indflydelse på 

sagsbehandlerens beslutninger, 

reaktioner og adfærd. Oplægsholder 

er Hanne Museth, som har egen 

virksomhed, der tilbyder rådgivning, 

arbejdspladsanalyser, supervision 

og kurser om temaer relateret til 

psykisk arbejdsmiljø. 

Arbejdsmiljøkonference - Hvordan 

skaber man de gode forandringer? 

Sted: FDE Padborg 


Beskrivelse: På konferencen er der 

fokus på, hvordan man kan arbejde 

med forandringer i arbejdsmiljøet. 

Cand. psych. Karina M. Nielsen fra 

Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø indleder med at fortælle 

om forandringer i arbejdsmiljøet, 

og hun suppleres af to virksomheder, 

Danish Crown og Gentofte 

Kommune, der giver praksiseksempler. 

Den svære besked – Samtaler, 

hvor der er noget på spil! 

Sted: Agerskov Kro 


Beskrivelse: Deltagerne trænes i 

kommunikation ved vanskelige 

samtaler, herunder konfliktteori, 

konfliktoptrapning, grundantagelser 

og menneskesyn, principperne i 

samtalen, personlig konfliktstil, 

aktuelle cases, forsvarsmekanismer, 

magtforhold og roller samt cases fra 

deltagernes hverdag. Oplægsholder 

er Lærke Gitz-Johannsen, der har 

en baggrund som skuespiller og er 

uddannet proceskonsulent og 

coach. 

22% 

74% 


Side 27 

(n=23) 


Rigtigt godt at få vendt sin egen personlighed, og hvad rolle 

det spiller i sagsbehandlingen 

Oplægsholder burde kende sygedagpengeloven 


Super lokaler, gode oplægsholdere 

Programmet manglede at blive gennemgået 

Især indlæg fra Gentofte Kommune var spændende 

For mange pauser og dårligt timet program 

4% 

0% 0% 


38% 



48% 

14% 

0% 0% 



38% 38% 

24% 

0% 0% 


(n=29) 

(n=21) 


Inspirerende oplæg – velstruktureret 

Kompetent oplægsholder, der formidler budskabet, så det 

giver anledning til refleksion 

Oplæg til kursus stemmer ikke helt overens med indholdet 

Flere praktiske eksempler fra hverdagen – ikke så meget teori

08-10-09 

PCS nr.: 61 

20-10-09 

PCS nr.: 55 

27-10-09 

PCS nr.: 62 

Side 28 

Mulighedserklæringer 


Målgruppe: Læger og kommunal 

Beskrivelse: Der sættes fokus på 

problematikkerne omkring anvendelsen 

af mulighedserklæringen og 

friattesten. Jurist Anita Klindt fra 

Klindt Consult holder oplæg og 

igangsætter debat. 

Note fra evalueringsskemaerne: 

16 % af deltagerne var mindre 

tilfredse eller utilfredse med oplægsholderen 

og indfrielsen af deres 

forventninger til arrangementet. 

Ny energi, trivsel og arbejds- 

glæde 

Sted: Damende 


Beskrivelse: Kursusdag om trivsel 

og arbejdsglæde set fra forskellige 

vinkler: Det anerkendende arbejdsmiljø, 

positiv psykologi, hvordan 

man kan gøre sin indflydelse 

gældende, hvordan man skaber 

mere arbejdsglæde, livsstil og 

energi samt motivation. Oplægsholder 

er Ann Pia Jakobsen fra Ann Pia 

Coach & Consulting. 

Fra stress til trivsel i den offentlige 

sektor 

Sted: ECCO Center 


Beskrivelse: Temamødet tager 

udgangspunkt i de offentlige institutioner, 

som er foranderlige og ofte 

travle arbejdspladser. Oplægsholder 

Stig Erichsen, konsulent ved rejseholdet 

i Videnscenter for Arbejdsmiljø, 

fortæller om, hvordan man 

kan forstå stress og trivsel, og 

hvordan man kan arbejde med at 

nedbringe stress og skabe trivsel på 

arbejdspladsen. Desuden sættes 

fokus på, hvem der har ansvar for 

forebyggelsesdelen, afhjælpning og 

at sætte processerne i gang og 

følge dem til dørs omkring stres og 

trivsel. 


35% 


46% 

15% 


(n=27) 


God dialog mellem læger og lovgivning. Samme oplæg for 

arbejdsgiverne anbefales 

Meget langt tilløb, til vi kom til det konkrete 


Suverænt ”foredrag” 

God energi! 

Tidsrammen blev rigtigt godt udnyttet 

(n=16) 

(n=56) 


Et rigtigt godt kursus, nye input positivt syn og energi igen 

Fin kombination mellem oplæg og arbejde i grupper 

Der må gerne være flere praktiske oplevelser fra de personer, 

der har haft stress på arbejdspladsen 

Alt gik lidt for hurtigt, kurset kunne sagtens have været 1-2 

timer længere 

4% 


50% 50% 

0% 

0% 0% 0% 


27% 


71% 

2% 0% 0% 

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Mindre tilfreds Utilfreds

28-10-09 

PCS nr.: 72 

04-11-09 

PCS nr.: 74 

16-11-09 

PCS nr.: 75 

Networking for Sundhedsambassadører 



Beskrivelse: Dette arrangement er 

afholdt for de personer, der har 

deltaget i sundhedsambassadøruddannelsens 

del 1-3. Type2dialog har 

fulgt op på, hvad deltagerne har sat 

i gang i deres organisationer og har 

sat fokus på, hvordan processen 

bedst holdes i gang på den lange 

bane. 

10. Netværksmøde Tønder 

Sted: Jobcenter Tønder 


Beskrivelse: Temamødet handler 

om kommunikationsformer, der 

fremmer borgerens afsøgning af 

muligheder frem for at fastholde 

fokus på begrænsninger. Oplægs- 

holderen er konsulent Anette Hansen 

fra CABI, som også kommer ind 

på mulighedserklæringens betydning 

og anvendelse samt samtaleredskaber 

og værktøjer, der kan 

hjælpe til med at afdække mulighederne, 

når borgeren er sygemeldt, 

men ikke uarbejdsdygtig. 

Coachende kommunikation i 

sygefraværssamtaler 



Beskrivelse: Coaching kan anvendes 

til at finde den enkeltes styrker og 

muligheder samt om at motivere 

den enkelte til at tage initiativ og 

finde mod til at træde ind i processer 

på arbejdspladsen efter en 

længere sygeperiode. Coaching i 

sygesamtalen adskiller sig i teknikker 

og modeller fra den almindelige 

samtale ved, at lederen fungerer 

som en slags sparringspartner, hvor 

lederens fornemste opgave er at få 

den sygemeldte til selv at definere 

og formulere muligheder/løsninger, 

alternative udveje og konkrete mål. 

Underviser er Birgitte Jepsen, psykolog 

og professionel coach og 

direktør for Axept. 

60% 

33% 

7% 


0% 0% 


(n=30) 


Inspirerende at høre andres gode oplevelser og spændende at 

være sammen på tværs af faggrupper 

Der bør være et arrangement for sundhedsambassadører hvert 

halve år fra nu. En erfa-gruppe nødvendigt 

Mere tid. Kurset var for kort. Nåede kun at høre hinanden 

11% 



67% 

22% 

0% 0% 


78% 


22% 

0% 0% 0% 


Side 29 

(n=9) 

(n=18) 


Utroligt inspirerende. Der er meget at reflektere over efterfølgende. 

Der skal arbejdes og øves i det. Supergod underviser 

Gerne mere om de enkelte muligheder i coachende tilgange 

Spændende og inspirerende kursus. Lyst til at lære mere 

Rigtigt mange gode eksempler. Fri tid til at træne teorien 

Dårlig belysning og akustik 

Ville gerne have haft mere om stress ifm. sygefraværssamtaler

18-11-09 

PCS nr.: 67 

24-11-09 

PCS nr.: 69 

26-11-09 

PCS nr.: 59 

Side 30 

Misbrug på arbejdspladsen – fra 

rus til misbrug! 

Sted: Fjeldstrup Kro 


Beskrivelse: Temamødet fokuserer 

på den danske alkoholkultur, og op 

hvordan man kan undgå, at forbrug 

bliver til misbrug. Der er konkrete 

cases og råd om, hvordan man kan 

spotte eventuelle misbrugere på 

arbejdspladsen. Oplægsholder er 

Birthe Klünder fra Aabenraa Misbrugscenter, 

som har en psykoterapeutisk 

uddannelse og bl.a. har 

været misbrugsbehandler. 


Sted: Folkehjem, Aabenraa 


Beskrivelse: Arrangementet handler 

om Beskæftigelsesankenævnets 

Praksisundersøgelse 2009 – Fleksjob. 

Fuldmægtig Jette Thinggaard 

og Eva B. Andresen, fra Beskæftigelsesankenævnet 

er oplægsholdere. 

De har begge været med til at 

lave praksisundersøgelsen. På 

mødet gennemgår de betingelserne 

for, at der kan ske visitation til 

fleksjob og nogle af de generelle 

problemstillinger, der er på spil i de 

kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. 

Etniske smerter 

Sted: Aarøsund Badehotel 

Målgruppe: Læger 

Beskrivelse: Oplægsholderen Amneh 

Hawwa, speciallæge i almen 

medicin, gynækologi, sexolog og 

par- og familieterapeut, fortæller 

om indvandrere og flygtninges 

generelt dårlige sundhedstilstand 

end etnisk danskere. Derudover har 

denne gruppe sværere ved at gøre 

sig forståelig over for det danske 

sundhedsvæsen. Hun opstiller en 

række forklaringsmodeller og fortæller 

om behandlingstilgange, 

problemer, graviditet, tabu og 

myter. 


47% 47% 

7% 

0% 0% 


(n=15) 


Foredragsholder var interessant, inspirerende og levende 

Rigtigt vigtigt arrangement. Burde være et krav til alle virk- 

somheder at deltage i sådan et kursus 

Kunne have været mere specifikt omkring arbejdspladsens 

problematikker 

Mere tid nødvendigt, super interessant 

32% 


60% 

8% 

0% 0% 


(n=25) 


Synd, at a-kasserne ikke var til stede 

A-kasserne manglede meget. Deres input er nødvendigt for at 

tale om fremtidigt samarbejde med jobcentrene 

50% 



29% 

14% 


(n=14) 


Livlig, inspirerende fortælling 

Knap så relevant: Patriarkalsk opfattelse 

Jeg vidste nok for meget om det inden. Ikke så meget nyt 

7% 

0%

27-11-09 

PCS nr.: 60 

03-12-09 

PCS nr.: 56 

10-12-09 

PCS nr.: 66 

12. Netværksmøde Haderslev 

Sted: Dansk Metal 


Beskrivelse: Arbejdstilsynet fortæller 

om deres opgaver, hvordan de 

udfører dem og om, hvordan kontakten 

og samarbejdet mellem 

Arbejdstilsynet og virksomhederne 

fungerer. Arbejdstilsynet fortæller 

desuden om deres indsats over for 

sygemeldte. 

Udviklingstendenser på sygedagpengeområdet 

– en værktøjskasse 

Sted: FDE Padborg 


Beskrivelse: Todelt arrangement. 

Første del er målrettet sygedagpengesagsbehandlere, 

jobkonsulenter 

og sagsbehandlere fra a-kasser og 

faglige organisationer. Fokus er på 

regeringens handlingsplan på sygefraværsområdet. 

Oplægsholder på 

førstedel er Jens Finkelstein, der er 

selvstændig konsulent med speciale 

i beskæftigelsesindsatsen og den 

arbejdsmarkedsrettede sociale 

indsats. Anden del henvender sig til 

jobkonsulenterne i de tre projektkommuner 

og varetages af Projektcenter 

Sønderjylland, der har udarbejdet 

en værktøjskasse til jobkonsulenterne. 

De usynlige sygdomme 

Sted: Bjerremark 


Beskrivelse: Arrangementet omhandler 

håndteringen af borgere 

med psykiske lidelser. Deltagerne 

drøfter centrale spørgsmål om 

forventninger til psykisk syge borgere, 

hvad man risikerer, om der 

findes advarselstegn, hvilke former 

for behandling der virker etc. Oplægsholder 

er Janne Hertz, der er 

arbejds- og klinisk psykolog og 

indehaver af Kognitivt Terapicenter i 

Århus, og Anette Skriver, som er 

klinisk psykolog. 

0% 



67% 

(n=12) 


Ærgerligt, at de faglige organisationer ikke møder 

Skuffende, at der ikke var noget fra de faglige organisationer 

Indholdet var relevant 

25% 


50% 

46% 

0% 


(n=28) 


Formiddagen var en gentagelse fra et tidligere arrangement. 

Eftermiddagen var virkelig god 

Havde ikke forventet en gennemgang af lovgivningen, men 

mere udviklingstendenser samt værktøjskasse med mere 

praksiseksempler 

Overskrift og indhold i programmet passer ikke sammen 

90% 

Side 31 

(n=21) 


Oplæg 2 var meget inspirerende og gav en forståelse i arbejdet 

med vores borgere. Oplæg 1 var relevant, men velkendt 

Mange informative input. Brug for mere tid til dialog 

8% 



10% 

4% 

0% 

0% 

0% 0% 0% 


07-01-10 

PCS nr.: 76 

02-02-10 

PCS nr.: 78 

03-02-10 

PCS nr.: 84 

Side 32 


Sted: Restaurant Franco 

Målgruppe: Netværk 

Beskrivelse: Der stilles store krav 

om effektivitet på alle niveauer i 

både private og offentlige organisationer. 

Såvel ledere som medarbejdere 

oplever et stadigt stigende 

stressniveau. Samtidig ønsker de 

mere trivsel, arbejdsglæde og 

overskud. Workshoppen vil på en 

involverende og underholdende 

måde byde på inspiration og svar på 

nogle af de oftest stillede spørgsmål 

om, hvad stress og trivsel er, hvordan 

dette håndteres og udnyttes, 

hvilke teknikker man kan bruge, og 

hvilke symptomer man skal være 

opmærksom på. Oplægsholderen er 

Birgitte Jepsen, psykolog, professionel 

coach, forfatter, samt direktør i 

Axept. 

Psykiatri for ikke-psykiatere – 

når sagsbehandling af personer 

med psykiske lidelser kan være 

en udfordring 

Sted: Folkehjem 


Beskrivelse: Oplægsholderen Jesper 

Karle, dr.med. og speciallæge i 

psykiatri fra Privatpsykiatrisk Privatklinik, 

giver en introduktion til 

psykiatriske diagnoser, symptomer 

og årsager samt konkrete råd til, 

hvordan forskellige psykiatriske 

symptomer identificeres og tolkes. 

11. Netværksmøde Tønder 

Sted: Jobcenter Tønder 


Beskrivelse: Statsforvaltningen i 

Syddanmark har lavet en praksisundersøgelse 

af fleksjobordningen. 

Eva B. Andresen og Jette Thinggard 

fra Statsforvaltningen har været 

med til at udarbejde undersøgelsen, 

og de orienterer om undersøgelsens 

nye opdagelser, hovedstrømninger 

og konklusioner. Der lægges særlig 

vægt på at informere om betingelserne 

for, at en borger kan visiteres 

til fleksjob. Derudover kommer 

oplægsholderne ind på nogle af de 

generelle problemstillinger, der 

gjorde sig gældende i de kommu- 

ner, der deltog i undersøgelsen. 


86% 

14% 

0% 0% 0% 



Super underviser, som formåede at alle var med og i gang 

Man går hjem med masser af ny energi 

Gerne et lignende arrangement en gang om året 

65% 


35% 

0% 0% 0% 


(n=22) 

(n=20) 


Et meget lærerigt arrangement 

Underviser er meget dygtig og havde en meget positiv og 

forstående måde at bringe sine synspunkter på 

5% 



70% 

25% 

0% 0% 


(n=20) 


Rart med nogle eks. på skrift, som man kan bruge i sit arbejde 

Flere gode historier frem for, hvordan det ikke skal være 

Dårlig lyd

05-02-10 

PCS nr.: 90 

24-02-10 

og 

25-02-10 

PCS nr.: 81 

10-03-10 

PCS nr.: 79 


Sted: 3F Aabenraa 


Beskrivelse: Netværksmødet handler 

om den nye sygedagpengelovgivning, 

og hvordan det gensidige 

samarbejde mellem jobcentre og akasser 

optimeres til gavn for den 

ledige, der nu ud over ledigheden 

også er sygemeldt. Oplægget sæt- 

ter fokus på udfordringer og muligheder 

med den nye lovgivning. 

Oplægsholder er konsulent Camilla 

Høholt Smith fra CABI. 

Vold og truende adfærd, nej tak 

Sted: ECCO Center 


Beskrivelse: Oplægsholder Michael 

Jensen, der er uddannet linjeofficer, 

psykoterapeut og professionel 

coach, giver en definition på, hvad 

vold, truende adfærd og konflikter 

er. Deltagerne får, med udgangspunkt 

i deres dagligdag, mulighed 

for at høre om egen og andres 

oplevelser med vold og truende 

adfærd. Det metodiske værktøj 

”konflikttrappen” anvendes som 

analyseredskab, og deltagerne 

beskæftiger sig med det nonverbale 

og verbale sprog. 

Den nye matchmodel 



Beskrivelse: På kurset tager cand. 

jur. Anita Klindt fra Klindt Consult 

udgangspunkt i fire arbejdsområder, 

der berøres, når den nye 

matchmodel udrulles i praksis: 

• Baggrunden for, formålet med, og 

anvendelsen af de nye matchkategorier. 

Herunder hvem, der er 

omfattet af de forskellige kategorier 

• Gennemgang af gældende regler, 

der er omfattet af matchkategoriseringen 

• Hvilken betydning har matchkate- 

goriseringen i forhold til samarbejdet 

på tværs af jobcentrene 

• Gennemgang af understøttende 

IT-redskaber til brug ved matchkategoriseringen, 

i forhold til hvilke 

redskaber, der bevares, og hvilke 

der udgår. 

91% 

9% 


0% 0% 0% 


62% 



38% 

0% 0% 0% 


Side 33 

(n=11) 

(n=21) 


Jeg har fået mange gode redskaber til konfliktløsning, som jeg 

vil bruge i min hverdag. Både over for klienter og kollegaer 

Alle blev inddraget på en god måde 

Det var godt og spændende. Super med fysisk aktivitet 

Dejlig afveksling mellem teori og det ”praktiske” 


57% 

41% 

3% 

0% 0% 


(n=74) 


Rigtig god og kompetent oplægsholder 

Der var meget om kontanthjælp og for lidt om dagpenge 

Yderst godt og relevant kursus

23-03-10 

PCS nr.: 91 

08-04-10 

PCS nr.: 89 

Side 34 

Stresskursus for ledere i den 

offentlige sektor 

Sted: Bjerremark 


Beskrivelse: Kurset giver offentlige 

ledere en række kommunikationsredskaber, 

som man som leder 

har gavn af i stressindsatsen i 

forhold til formidling, at finde ressourcer 

blandt medarbejderne, at 

konkretisere behovene, sætte dialog 

i gang, få mere viden om stress, 

indsigt i egen stresstilstand, redskaber 

til forebyggelse og håndtering 

af stress etc. Oplægsholder er 

Birgitte Jepsen, psykolog, professionel 


Axept. 

Sundhedsfremme og bundlinje 



Beskrivelse: Arrangement om sundhedsfremme 

på arbejdspladsen – 

om det kan betale sig. Oplægsholder 

cand. oecon ved Syddansk 

Universitet Kjeld Møller Pedersen 

giver en kritisk vurdering af undersøgelser, 

der handler om de økonomiske 

effekter af virksomhedernes 

sundhedsordninger. Efterføl- 

gende fortæller Eva Sole Jepsen fra 

Type2Dialog om, hvordan man 

konkret arbejder med KRAM faktorer 

på arbejdspladsen. 

Note fra evalueringsskemaer: 

14 % er mindre tilfredse eller utilfredse 

med, at de ikke fik opfyldt 

forventningerne til kurset, og det 

ikke gav brugbare input til arbejdet. 


71% 

29% 

0% 0% 0% 


(n=24) 


Meget livlig underviser, kommer med gode eksempler fra 

dagligdagen 

Akustikken i lokalet var ikke god 

Birgitte er inspirerende og har god kontakt med deltagerne 

En bred gruppe af offentlige ledere, der virkelig fik noget ud af 

det 

16% 



55% 

24% 


Vi var rundt om mange ting, fra flere sider 

Gode muligheder for diskussion 

Den første del var lidt tung 

Generelt overfladisk og plancher fra ’92! 

3% 3% 


Type2Dialog skal ikke sælge sundhedsformer i dette forum 

Forventning om ny viden, men intet nyt 

(n=38)

12-04-10 

PCS nr.: 94 

22-04-10 

PCS nr.: 93 

23-04-10 

PCS nr.: 82 

Sundhedscoaching og den motiverende 

samtale 



Beskrivelse: Mødet er et fagligt 

netværksmøde for de 30 uddannede 

sundhedsambassadører. Deltagerne 

får kendskab til en metode, der kan 

anvendes systematisk til at skabe 

forandringsmuligheder hos menne- 

sker, der ønsker en livsstilsforandring. 

Deltagerne arbejder med 

spørgeteknikker og øvelser, så den 

enkelte sundhedsambassadør er i 

stand til at gå hjem og tage de 

første skridt i arbejdet med denne 

samtaleform. Oplægsholder er Eva 

Sole Jepsen, sundhedskonsulent 

ved Type2Dialog. 

Motivation og diskrepans 



Beskrivelse: I mange sager med 

sygemeldte eller ledige borgere, er 

der ikke sammenfald mellem borgerens 

egen opfattelse af evnen til at 

arbejde eller deltage i aktivering og 

den lægelige dokumentation i sagen. 

I mange år har disse 

situationer gået under betegnelsen 

”diskrepanserne”. Kurset beskæftiger 

sig med rammerne og indsatsen 

i disse diskrepanssager. Ud fra 

dette gives en forståelse af begrebet 

motivation. Oplægsholderne er 

Susanne Wiederquist, som er jurist, 

konsulent og underviser, og Birgitte 

Wärn Christiansen, der er uddannet 

cand. mag i dansk og psykologi og 

indehaver af Wärn kompetenceudvikling 

med speciale i kommunikation 

og psykisk arbejdsmiljø. 


Sted: TIB Vojens 


Beskrivelse: Med udgangspunkt i 

praksisundersøgelsen på fleksjobområdet 

vil undersøgelsens konklusioner 

blive præsenteret. Ligeledes 

er der fokus på dokumentationen 

af indsatsen for at afklare arbejds- 

evnen, samt hvordan de lægelige 

oplysninger anvendes. Oplægget er 

afsæt for en generel drøftelse af 

samarbejdet mellem sagsbehandlere 

fra kommunen, a-kasserne, de 

faglige organisationer, jobkonsulenten, 

afprøvningsstedet og borgeren. 

Oplægsholder er Anita Klindt, cand. 

jur. og indehaver at Klindt Consult. 

75% 


For lidt tid til så omfattende et emne 



25% 

Side 35 

(n=12) 

(n=18) 


God veksling mellem oplæg og drøftelser to og to. Birgitte er 

fantastisk god – tydeligt, klart og enkelt oplæg 

Godt og relevant emne. Kanon og farverig fremlæggelse 


Undervisningen ok 

0% 0% 0% 


61% 


39% 

0% 0% 0% 


43% 


57% 

0% 0% 0% 


(n=14)

28-04-10 

PCS nr.: 85 

10-05-10 

PCS nr.: 92 

Side 36 

Ledelse og social kapital 



Beskrivelse: Temamødet handler 

om, hvordan man opbygger social 

kapital i praksis. Oplægsholderne er 

Tage Søndergaard Kristensen, der 

er pensioneret forsker, professor, 

forfatter og foredragsholder samt 

indehaver af Task-Consult, samt 

Frede Karstoft, der er daglig 

leder på Øsby Plejecenter, som 

netop er blevet udnævnt som Region 

Syddanmarks sundeste 

arbejdsplads, idet man her har et 

rekordlavt sygefravær 

på kun 1 % 

Den aktive sygemelding 


Målgruppe: Læge/kommunal 

Beskrivelse: Kurset omfatter tre 

dele, dels en gennemgang af rammerne 

for den aktive sygemelding, 

evidensen for den aktive sygemelding 

samt lægernes rolle i aktivering 

af sygemeldte. Rammerne for 

den aktive sygemelding står selvstændig 

arbejdsmarkedskonsulent 

Jens Finkelstein for. Evidensen for 

den aktive sygemelding bliver 

gennemgået af arbejdsmarkedsforsker 

Thomas Lund fra International 

Research Institute of Stavanger. Til 

sidst vil psykiater Jesper Karle fra 

PPclinic gennemgå lægens rolle i 

den aktive sygemelding med særligt 

fokus på sygemeldte med psykiske 

lidelser. Arrangementet afholdes i 

samarbejde med søsterprojektet 

Green Network. 


53% 

47% 

0% 0% 0% 


(n=30) 


Godt med bredt oplæg + konkret eksempel 

God kombination mellem de to oplægsholdere. Inspirerende 

En del gentagelser – nogle plancher var fra 2005 eller 2006 

45% 



55% 

0% 0% 0% 


(n=11) 


Spændende at høre om forskningens resultater på sygefraværsområdet 

Et meget højt videns- og debatniveau. Godt samarbejde om 

arrangementet med Green Network. Der var desværre kun én 

læge til det arrangement 

Der manglede flere praktiserende læger

17-05-10 

PCS nr.: 83 

20-05-10 

PCS nr.: 77 

Arbejdsmiljø på kontoret – glæd 

dig til endnu en arbejdsdag! 



Beskrivelse: Kurset giver en grundlæggende 

indføring i arbejdsmiljø 

på kontorer, med afsæt i både 

enkeltmandskontorer og større 

kontorlandskaber. Oplægsholderne 

retter optikken mod to fokusområ- 

der, der spiller ind på arbejdsmiljøet 

og gør deltagerne i stand til at 

vurdere deres egen arbejdsplads, 

nemlig inventar samt adfærd og 

egen kropsbevidsthed. Oplægsholderne 

Vibeke Sennels og Nis Kjær 

giver et oplæg om, hvordan støj og 

akustik påvirker medarbejdere, og 

hvilken betydning belysning og 

luftskifte har for det daglige arbejdsliv. 

Derefter tager oplægget 

afsæt i det psykiske arbejdsmiljø og 

den betydning forskellige samar- 

bejdsrelationer og den gensidige 

kommunikation har for et godt 

arbejdsmiljø. Vibeke Sennels er 

ergoterapeut, og Nis Kjær er ingeniør, 

HD(O). Begge er fra Alectia 

A/S. 

Fælles Netværksmøde 

Sted: Folkehjem i Aabenraa 


Beskrivelse: Oplægget fokuserer på, 

hvordan diagnoser og sygdomsidentiteter 

skabes i sociale sammen- 

hænge. Dagen tager udgangspunkt 

i to overordnede temaer: 

• Magtens former. Herunder hvordan 

sygedagpengemodtagere, 

med diffuse lidelser, forstår og 

imødekommes af den lovgivning, 

der ligger til grund for sagsbehandlingen. 

• Magtfulde diagnoser og diffuse 

lidelser. Herunder, med udgangspunkt 

i den nyeste forskning fra 

Arbejdsmarkedsdirektoratet, at 

blive klogere på de nye lidelser, et 

stigende antal borgere periodisk 

døjer med. 

Oplægsholder er Nanna Mik-Meyer, 

der er antropolog og har en ph.d. i 

sociologi, samt er lektor ved Institut 

for Organisation, Copenhagen 

Business School. 

14% 

68% 

11% 


Alt var meget relevant 

For mange plancher, for meget oplæsning 



Det hele var temmelig teoretisk 

For elementært – hellere færre overskrifter og mere dybde 

Mere om psykisk arbejdsmiljø ønskes 

24% 



60% 

4% 


Side 37 

(n=28) 

(n=25) 


Godt, logiske flows i oplægget. Omfattende teorier fremlagt på 

en tilgængelig og forståelig måde 

Spændende undersøgelse 

Oplæg stemte ikke overens med kursusbeskrivelsen 

Alt i alt meget lidt relevant – for meget teori, vi kan læse os til 

Note til evalueringsskema: 

16 % var mindre tilfredse eller utilfredse med oplægsholder 

24 % var mindre tilfredse eller utilfredse med forventninger indfriet 

20 % var mindre tilfredse eller utilfredse med brugbare input 

7% 

8% 

0% 

4%

01-06-10 

PCS nr.: 87 

07-06-10 

PCS nr.: 88 

08-06-10 

PCS nr.: 95 

Side 38 

Mobning på arbejdspladsen 



Beskrivelse: Antropolog og proceskonsulent 

Puk Draiby giver konkret 

viden om, hvad mobning er, og 

hvordan den kan komme til udtryk 

på arbejdspladsen, samt hvilke 

konsekvenser mobning kan få – for 

den enkelte og for arbejdspladsen 

som helhed. Puk Draiby fremlægger 

viden om årsager til mobning, med 

fokus på relevante redskaber til at 

håndtere mobning og sætte et 

forebyggende arbejde i gang – 

herunder udarbejdelse af en politik 

mod mobning. 


Sted: SI Center 








Kurset giver deltagerne konkre- 

te og anvendelige værktøjer, metoder 

til at strukturere og styre samtalerne, 

omhandler succeser og 









Sted: Jobcenter/Kallemosen 


Beskrivelse: Mødet inddrager erfaringer 

fra implementering af loven 

om sygefravær. Leder af sygedag- 

pengeafdelingen i Aabenraa Kommune 

Helle Hockerup fortæller om, 

hvordan kommunen bruger lovgivningen. 

Chefkonsulent Ebbe Sommer 

Hansen fra AK-Samvirke fortæller 

om, hvordan lovgivningen 

bruges af a-kasserne. Oplæggene 

drøftes i dialog mellem deltagerne. 


40% 

60% 


God vekselvirkning mellem oplæg og gruppearbejde 

Flere konkrete eksempler fra virkeligheden 

Alt var relevant og kan anvendes i det daglige arbejde 


Kanon dag, har lært virkeligt meget 

God, frisk underviser 

0% 0% 0% 


45% 


55% 

0% 0% 0% 


100% 



0% 0% 0% 0% 


(n=30) 

(n=22) 

(n=5)

14-06-10 

PCS nr.: 80 

17-06-10 

PCS nr.: 96 

25-08-10 

PCS nr.: 97 

Hvidbog om psykiske lidelser 



Beskrivelse: Beskæftigelsesministeriet 

og Arbejdstilsynet har i samarbejde 

etableret et forskningsprojekt, 

der dokumenterer sammenhængen 

mellem ”Arbejde & Mentalt 

Helbred”. Materialet er samlet i en 

Hvidbog. Psykolog Janne Hertz fra 

Kognitiv Terapi Center i Århus 

præsenterer de væsentligste resultater 

fra Hvidbogen. Der vil være 

særligt fokus på de dele af hvidbogen, 

som har relevans for sagsbehandlere 

og andre professionelle 

inden for sygefraværsområdet. 










Kurset giver deltagerne konkrete 

og anvendelige værktøjer, metoder 










Tankekraft I 

Sted: Damende Haderslev 


Beskrivelse: Kurset Tankekraft er i 

tre dele og indeholder følgende 

elementer: 

• Præsentation af den nyeste viden 

om stress, angst og depression 

• Træning i psykoedukation af den 

enkelte borger 

• Afdækning af motivation og motivationsteknikker 

• Viden om typiske problemstillinger, 

der opstår i samarbejdet med 

denne type borger og træning i at 

håndtere disse 

• Viden fra ”Return-to-work”-studier 

• Kommunikation med borgeren 

Oplægsholder er Janne Hertz, cand. 

psych. og indehaver af Kognitiv 

Terapi Center i Århus. 

32% 



62% 

(n=34) 


Super godt sammensat. Indhold tilpas konkret 

1. del meget teoretisk, ellers bedre krydret med eksempler 

Mange informationer, intenst. Dygtig oplægsholder 


Det var fyldestgørende 

Rigtig fantastisk underviser. Meget aktiv og engageret 

Det var et perfekt arrangement 

6% 

0% 0% 



95% 

5% 

0% 0% 0% 


42% 


50% 

8% 

0% 0% 


Side 39 

(n=19) 

(n=12) 


Overordnet: Fantastisk, brugbart og konkret. 

I annonceringen af forløbet var der fokus på kognitive teknikker, 

men der var reelt mere fokus på depression, angst mv. 

Flere teknikker ønskes. 

Mere dialog – fokus på samtalen med en borger i jobcentret

08-09-10 

PCS nr.: 103 

15-09-10 

PCS nr.: 108 

20-09-10 

PCS nr.: 100 

Side 40 

Afprøvningsmetoder v. Madsen 

og Madsen 



Beskrivelse: Hos Madsen og Madsen 

i Kolding har man i årevis arbejdet 

med at afklare personer med komplekse 

problemstillinger. De to 

oplægsholdere fortæller om afklaringsmetoder 

til at finde frem til den 

enkeltes ressourcer, muligheder og 

barrierer, og hvordan man hjælper 

den enkelte videre. Oplægget er 

suppleret med cases. Oplægsholderne 

er direktør Ruth Madsen og 

souschef Dorte Ravn Lauridsen, 

Madsen og Madsen. 

Tankekraft II 



Beskrivelse: Del 2 af Tankekraftforløbet, 

der er beskrevet ovenfor. 

Mulighedserklæringens limbo- 

land 



Beskrivelse: Der sættes fokus på 

problematikkerne omkring anvendelsen 

af mulighedserklæringen og 

friattesten. Jurist Anita Klindt fra 

Klindt Consult og chefkonsulent 

Berit Toft Fihl, DA, holder oplæg og 

deltager i debatten. 


19% 

65% 

8% 8% 


(n=26) 


Meget spændende. Kanon foredragsholder 

Arrangementet var fint og lærerigt, men ikke særligt brugbart i 

mit daglige arbejde 

Ud fra punkterne fra dagsordenen savner jeg mange ting 

For lang og irrelevant forhistorie (nævnes af mange, red.) 

For meget salgstale, for lidt metode (nævnes af mange, red.) 

53% 


47% 


Lokaler helt i top, maden var fuldstændig suveræn 


Godt arrangement, godt forberedt 

Anita klar og tydelig i oplægget 

Har givet et godt indblik i muligheder og mangler 

Spændende dialog 

0% 

0% 0% 0% 


20% 



70% 

8% 

2% 0% 


(n=19) 

(n=50)

05-10-10 

PCS nr.: 98 

12-10-10 

PCS nr.: 109 

28-10-10 

PCS nr.: 105 

Arbejdspladsen i praksis - virksomhedsbesøg 

for sygedagpengesagsbehandlere 

og praktiserende 

læger 

Sted: Abena Aabenraa 


Beskrivelse: Hvordan er virkeligheden 

for dem, der går på arbejde 

hver dag og har et hårdt fysisk og 

nedslidende arbejde? Det sættes 

der fokus på for sygedagpengesagsbehandlere 

og praktiserende 

læger ved at give et indblik i en 

produktionsvirksomheds dagligdag, 

nemlig Abena Produktion A/S. 

Fabrikschef Paul Anker Claussen og 

arbejdsmiljøleder Merethe Schmidt 

Frederichsen fortæller om, hvad de 

gør for at gøre arbejdspladsen 

sikker, fastholder sygemedarbejdere 

og arbejder med bl.a. skånefunktioner 

og fleksjobmuligheder. 

Tankekraft III 



Beskrivelse: Del 2 af Tankekraft- 

forløbet, der er beskrevet ovenfor. 

Depression på arbejdspladsen 

Sted: Folkehjem Aabenraa 


Beskrivelse: Hver femte dansker 

rammes mindst én gang i livet af 

behandlingskrævende psykisk 

sygdom. På kurset lærer deltagerne 

at skelne mellem de mest almindelige 

psykiatriske diagnoser, og 

hvordan de kommer til udtryk. 

Oplægsholde er Jesper Karle, dr. 

med. og speciallæge i psykiatri og 

medejer af PPclinic, der er en psykiatrisk 

specialklinik. 

94% 



6% 

(n=17) 


Veltilrettelagt og med stort engagement 

Imponerende virksomhed, som synes at gøre meget for med- 

arbejdernes ve og vel 

0% 0% 0% 



47% 47% 

(n=19) 


Jeg er rigtig glad for, at jeg fik mulighed for at deltage og 

møde en meget fagligt kompetent og spændende underviser 

Overskrift på kursus er misvisende 


Oplægsholder var utroligt spændende at høre på 

Kort arrangement og særdeles relevant 

Dejligt, at ”publikum” inddrages 

5% 

0% 0% 


65% 


35% 

0% 0% 0% 


Side 41 

(n=51)

29-10-10 

PCS nr.: 101 

01-11-10 

PCS nr.: 99 

15-11-10 

PCS nr.: 104 

Side 42 


Sted: Jobcenter Haderslev 


Beskrivelse: Ledende overlæge ved 

psykiatrien i Haderslev, Leif Olstrup, 

fortæller om voksne med ADHD og 

borderline og besvarer spørgsmål 

omkring psykiatri generelt. Desuden 

hører deltagerne om henvisningssystemet, 

og hvordan psykiatrien er 

opbygget. 


Sted: Stampenborg Aabenraa 








Kurset giver deltagerne konkre- 

te og anvendelige værktøjer, metoder 










Atmosfære på møder 



Beskrivelse: De fleste mødeledere 

kender til, hvordan atmosfæren 

afgør, om mødet bliver godt og med 

tilfredsstillende resultater, eller om 

folk går utilfredse og uafklarede 

derfra. Mødelederen skal have styr 

på mødets indhold, på den røde 

tråd i gruppens drøftelser, på relationerne 

mellem mødedeltagerne, på 

tiden og på resultaterne. På dette 

temamøde får deltagerne praktiske 

råd om samspillet mellem mennesker, 

at bryde vaner og rutiner og 

at kontrollere atmosfæren på et 

møde. Oplægsholderne er Gertrud 

Petersen og Claus Balle, partnere i 

konsulenthuset OPUS A/S. 


83% 

17% 

(n=23) 


God oplægsholder og god formidler. Professionel 

Meget god formidling af svært stof. God til at krydre med 

historier fra det virkelige liv 


Super oplægsholder. Levende, nærværende 

Varieret med teori og øvelser – godt 

Dejlig fri fra PowerPoint 

Gerne flere værktøjer og mere tid 

0% 0% 0% 


73% 


27% 

0% 0% 0% 


35% 



54% 


Konkret og anvendeligt. Meget spændende indlæg 

Jeg kunne godt have brugt en hel dag om dette emne 

Foredraget var på et rimeligt niveau. Meget basisviden 

Knap så meget gruppearbejde 

(n=26) 

(n=46) 

Figur 5.2. Kurser, temamøder og netværksmøder i projektets sidste halvdel 

11% 

0% 0% 



Det er en imponerende række kurser, temamøder og netværksarrangementer, der er af- 

holdt. Det generelle billede af projektet er overordentligt positivt. Kun få deltagere er mindre 

tilfredse eller utilfredse med arrangementerne, der er gennemført i den første halvdel af pro- 

jektet. Arrangementerne kommer hele vejen rundt om Projektcentrets hovedfokus på sygefravær 

og sundhedsfremme. Derudover er der taget fat på temaer og overskrifter, der ikke 

udelukkende er populistiske, men derimod er funderet i en stærk faglig tilgang til initiativer, 

der understøtter parternes forandringsberedskab. 

Det er væsentligt at bemærke, at der hyppigt er deltagerkommentarer omkring manglende 

deltagelse fra praktiserende læger og/eller a-kasser/faglige organisationer. Denne viden bør 

give anledning til fokusering i en kommunal videreførelse af Projektcentrets aktiviteter. 

Tre kurser og to netværksmøder er blevet aflyst på grund af for få tilmeldte i efteråret 2010. 

De aflyste arrangementer er et netværksmøde i Tønder Kommune og et i Aabenraa Kommu- 

ne samt arrangementerne ”Tag ansvaret for din kommunikation”, ”Topledelse og stresshåndtering” 

og ”På safari i sygefraværsjunglen”. Det er en generel holdning, at der skal mere 

nytænkning til, hvis interessen for projektet skal kunne vedholdes. Der har været en del 

gengangere i temaer og oplægsholdere i arrangementerne i den sidste tid. For eksempel har 

arrangementet ”Den gode sygefraværssamtale” været afholdt syv gange i projektforløbet. 

Det er naturligvis sket, fordi der har været stor efterspørgsel på aktiviteten. Men nu må budskabet 

være ude, hvorfor der er behov for nytænkning. 

Generelt har Projektcenter Sønderjylland i høj grad lyttet til deltagernes forslag til andre 

arrangementer. For eksempel har de ønsket kurser om stress, coaching, den svære samtale, 

”usynlige” sygdomme, misbrug. Disse ønsker er blevet efterkommet. Deltagerne har også i 

stort antal efterspurgt rene lovgivningskurser, men det har de ikke fået, da det ikke har været 

tilladt i socialfondsprojektet. 

Evaluator anbefaler, at de sønderjyske kommuner bliver enige om at finansiere fortsættelsen 

af en indsats på tværs af kommunerne. Netværket mellem jobcentre, virksomheder, læger 

og faglige organisationer og planlægningen af kurser og temamøder bør videreføres i en eller 

anden form. 

5.3 Benchmarkinganalyser 

Sideløbende med afholdelsen af kurser, temamøder og netværksarrangementer har sekreta- 

riatet hos Projektcenter Sønderjylland udarbejdet benchmarkinganalyser af de tre partnerkommuner 

Tønder, Haderslev og Aabenraa. Der er i alt udarbejdet tre benchmarkinger i projektet, 

som kan hentes på Projektcentrets hjemmeside www.cssa.dk. 

Benchmarkingerne er udarbejdet med henholdsvis sammenligningskommuner og landsgennemsnit 

med data fra jobindsats.dk på områder som udgifter til sygedagpenge, varighed og 

antallet af delvise syge/raskmeldinger for herigennem at måle effekten af den samlede indsats 

på sygedagpengeområdet over tid. Se også afsnit 6.1.3, hvor evaluator har benchmar- 

ket partnerkommunerne med sammenligningskommuner i forhold til antallet af sygedagpengeforløb 

og personer på sygedagpenge. 

Side 43

Side 44 


5.4 Værktøjer om sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 

Figur 5.3. Forsiderne til de udarbejdede værktøjer


Når projektet afsluttes ved udgangen af 2010, har Projektcenter Sønderjylland udarbejdet 

seks værktøjer, som giver konkrete og handlingsrettede input til indsatsen ude i virksomhederne 

og kommunerne. De fem af dem er færdige nu, og det sidste om mulighedserklærin- 

gen vil være færdigt efter deadline for denne evalueringsrapport. 

”Hvordan laver vi en graviditetspolitik?” er et værktøj, der er skabt som resultat af undersø- 

gelser i 2008, der viste, at mellem 30-50 procent af alle gravide sygemeldes, inden de går 

på barselsorlov. Værktøjet beskriver, hvilke elementer man som arbejdsplads skal være opmærksom 

på for at beskytte den gravide medarbejder, og hvad medarbejderen selv kan 

gøre. Guiden beskriver også, hvordan man kan lave en graviditetspolitik og dermed kan forebygge 

sygefravær. 

Værktøjet ”Hvordan laver vi en stresspolitik?” henvender sig til private og offentlige virksomheder, 

der skal i gang med at lave en stresspolitik, eller som vil revidere deres eksiste- 

rende stresspolitik. Værktøjet består både af faktuelle oplysninger om, hvad stress er og 

gode råd til, hvordan processen med udarbejdelse af en stresspolitik kan foregå. Guiden 

giver også konkrete eksempler på, hvad en stresspolitik kan indeholde. 

Personaleledere i private og offentlige virksomheder har i værktøjet ”Hvordan afholder vi 

sygefraværssamtaler?” et redskab til at forebygge og reducere sygefravær på arbejdspladsen. 

Værktøjet består af to dele. Første del er en guide til at gennemføre sygefraværssamtalen. 

Anden del er et praktisk samtaleskema, lederen kan bruge til at strukturere samtalen. 

Værktøjet ”Den kommunale aktiveringspolitik” er en guide til virksomheder og kommunale 

virksomhedskonsulenter. Den skitserer, hvilke muligheder, borgere har for tilknytning til 

arbejdsmarkedet på de forskellige kommunale ydelser, samt hvordan man kan få hjælp fra 

det offentlige. Desuden er der vedlagt et faktaark, så virksomhederne kan få oplyst, hvor i 

kommunen de kan henvende sig med spørgsmål. Det er primært tænkt som en støtte i forbindelse 

med aktivering af borgere eller egne sygemeldte medarbejdere i virksomheden. Der 

har været stor afsætning af dette værktøj. Blandt andet har Aabenraa Kommune og 3F re- 

kvireret flere foldere. 

”Sygefraværsbarometret” er et benchmarkingsværktøj, som virksomhederne kan anvende til 

at måle, om deres sygefravær er for højt, for lavt eller ”passende”. Værktøjet henvender sig 

primært til virksomhedsledere, ledere med personaleansvar, tillids- og sikkerhedsrepræsen- 

tanter og andre, der har interesse i eller arbejder med sygefravær. Med værktøjet kan virksomheden 

få en pejling af, om det er relevant at gøre en indsats for at nedbringe sygefraværet, 

eller om det allerede ligger så lavt, at man hellere skal fokusere på andre indsatsområ- 

der f.eks. personaleomsætning, fastholdelse, effektivitet eller helt andre udfordringer. 

Jeg fik nogle eksemplarer af en folder om sygefravær. Har givet dem til nogle af de 

ledende medarbejdere. Udmærkede ting, der står i det. 

Overlæge fra Odense Universitetshospital. September 2010 

Formålet med værktøjerne er ifølge socialfondsansøgningen ”at understøtte offentlige og 

private virksomheder, der ønsker at igangsætte en indsats i forhold til reduktion af sygefraværet, 

arbejdsfastholdelse og sundhedsfremme”. 

Side 45

Side 46 


Evaluator kan konkludere, at der er udarbejdet en række flotte og informative værktøjer, 

som er delt ud i det store netværk. Flere af værktøjerne er endda sendt til Ledernes Hoved- 

organisation, der ville formidle dem ud i netværket. Mange har set værktøjerne og roser 

dem, men evalueringens tidligere undersøgelser viser, at det formentlig kun er et fåtal af 

deltagerne, der har anvendt værktøjerne. Det er både medlemmer af styregruppen, medarbejdere 

og ledere fra virksomheder og sagsbehandlere, som giver udtryk for dette. 

Jeg har set værktøjerne. Det er nogen fornuftige pjecer, men hvor mange læser dem? 

Lægekonsulent i Aabenraa og Tønder. August 2009 

Årsagen til den manglende anvendelse kan relatere sig til omfanget af værktøjerne. De er 

meget detaljerede og omfangsrige, hvilket uden implementeringsdelen er svært at arbejde 

med for virksomhederne. I forhold til for eksempel værktøjet om sygefraværssamtalen er der 

en metodisk teoridel, der kan være ”anstrengende” for de virksomheder, der er anvendel- 

sesorienterede, men som ikke kan se sig selv ind i en låst metodisk overbevisning omkring 

samtalen. 

Hvis Projektcenter Sønderjylland ikke lukkede ved udgangen af 2010, ville en oplagt rolle 

være at gå ud i virksomhederne og medvirke til at implementere værktøjerne i praksis. 

Evaluator anbefaler, at en kommende projektkoordinator får som en del af sit repertoire at 

tilbyde implementering af de kurser og værktøjer, som udvikles i det tværkommunale samarbejde. 

Desuden anbefales det, at projektkoordinatoren udvikler implementeringsværktøjer, 

for eksempel om lovstof og ledelse. Værktøjerne bør udarbejdes i light udgaver med korte 

sætninger og punktopstillinger, så de er anvendelsesorienterede for virksomhederne.

5.5 Formidling og omtale om projektet 


Figur 5.4. www.cssa.dk, hjemmeside for Projektcenter Sønderjylland 

Formidlingen om projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” har fundet sted via 

følgende kanaler: 

1. Hjemmesiden cssa.dk. Her findes information om og projektets arrangementer, og 

det er muligt at tilmelde sig arrangementerne og hente de udarbejdede værktøjer. 

Evaluering af hjemmesiden: Projektcenter Sønderjyllands hjemmeside har i det sid- 

ste halve år af projektet gennemgået en forvandling, så den er blevet mere overskuelig 

i forhold til tidligere. Det er muligt at hente værktøjer, kursuskataloger, referater 

fra møder og diverse projektmateriale, og man kan tilmelde sig arrangementerne online, 

hvilket er et stort plus. Flere nævner domænet som svært at huske. 

2. 22 pressemeddelelser er sendt ud (3 i første periode, 7 i anden, 6 i tredje, 3 i 

fjerde og 3 i femte). Emnerne har været projektets arrangementer, værktøjer og 

kursuskataloger. 

Evaluering af pressemeddelelserne: Det er et imponerende arbejde, projektet gør for 

at få pressen til at rette fokus mod forløbet. 

3. Anden strategisk kommunikation 

a. Projektets aktiviteter er profileret i et kursuskatalog, som udarbejdes og ud- 

sendes hvert halve år. Det trykkes i et par tusinde eksemplarer og sendes 

også elektronisk ud til de personer, Projektcentret har i sin database 

Evaluering af kursuskataloget: Kataloget får stor ros hos projektets målgrupper 

og deltagerne i arrangementerne. Det er flot og farvestrålende, og indholdsmæssigt 

er der ifølge virksomhederne og kommunerne mange spæn- 

dende arrangementer, som er velbeskrevet i folderen 

Side 47

Side 48 


b. Værktøjerne om graviditetspolitik, stresspolitik, sygefraværssamtaler, den 

kommunale aktiveringsindsats og sygefraværsbarometret er blevet trykt og 

distribueret ud til projektets netværk i kommuner og private og offentlige 

virksomheder, og Ledernes Hovedorganisation har udtrykt interesse for at 

formidle dem ud i deres netværk. Værktøjerne er evalueret i forrige afsnit. 

4. Øvrige kommunikationsaktiviteter 

a. Elektroniske nyhedsbreve, mails/breve til udvalgte målgrupper 

Evaluering af nyhedsbrevet: Evaluator hører fra projektets målgrupper, at de 

læser nyhedsbrevene 

b. Der har desuden været information om arrangementer og projektet på 

hjemmesider for Tønder Kommunes Erhvervsforening, Erhvervenes Hus i Aa- 

benraa og Udviklingscenter Haderslev 

c. Projektet er også blevet formidlet på konferencer. For eksempel havde en 

tidligere projektleder et indlæg om sygefraværsproblematikken på en konfe- 

rence hos Beskæftigelsesregion Syddanmark den 14. april 2008, og Green 

Network har fortalt om projektet på deres arrangementer. 

Projektets formidling har ført til omtale i især de lokale medier i Sønderjylland – hvilke efter 

evaluators vurdering også er de vigtigste, da det er derigennem små- og mellemstore virk- 

somheder (SMV), kommuner, a-kasser og faglige organisationer orienterer sig. Formidlingen 

har givet omtale i følgende medier (kilde: Projektcenter Sønderjylland og CABIs søgning på 

infomedia): 

 

SBS TV havde et indslag 7. november 2008 om projektets temadag om rummelighed 

i plejesektoren 

Radiointerview i DR P4 den 31. august 2009 om den gode sygefraværssamtale efter 

en udsendt pressemeddelelse samme dag 

DR.dk/syd, 11. marts 2009 

Indslag i tre lokale nyhedsmedier, hvor medarbejdere er blevet interviewet om kursuskataloget 

(30. januar 2009), graviditets- og stressværktøj (9. februar 2009) og 

stressværktøj (19. februar 2009) 

JyskeVestkysten.dk Haderslev, 5. december 2008, 26. juni 2008 

Mojn.dk, 23. april 2008, 26. juni 2008, 19. august 2008, 30. januar 2009 

Ugeavisen Tønder, 23. april 2008, 19. august 2008 

Budstikken Aabenraa, uge 27, 27. august 2008, 8. september 2009 

Licitationen, 14. november 2008 

Haderslev Ugeavis, 14. maj 2008, 15. oktober 2008, 5. maj 2009 

Aabenraa Ugeavis, 2. juli 2008, 27. august 2008 

Nyhedsinformation.dk, 14. november 2008 

Haderslev.dk, 1. december 2008, 31. januar 2009, 30. april 2009, 18. august 2009, 

24. marts 2010 

Aabenraa.dk, 4. marts 2009, 11. marts 2009, 10. august 2009, 31. august 2009 

Toender.dk, 11. marts 2009, 10. august 2009, 31. august 2009, 9. september 2009 

Cabiweb.dk, 8. oktober 2009: Et sønderjysk sygefraværs-projekt at lære af! 

Haderslev Ugeavis, 21. oktober 2009: Fokus på sygefravær 

Arbejdsmiljoviden.dk, 22. december 2009: Spørgeguide til sygefraværssamtalen 

Lokal-Bladet Budstikken, 17. februar 2010: Mål trykket på dit sygefravær 

Der Nordsleswiger, 19. maj 2010: Arbeitsmarkt endet nicht an der Kommunegrenze.

6 Projektets resultater 

Projektets resultater 

Dette kapitel stiller skarpt på projektets resultater og effekter. Blandt andet undersøges forløbets 

samfunds- og beskæftigelsesmæssige effekter, og deltagernes tilfredshed med arran- 

gementerne kortlægges. Desuden undersøges de fem målgruppers udbytte af forløbet og 

samarbejdet på tværs af kommuner og faggrupper. Projektcenter Sønderjyllands funktion 

evalueres, og samarbejdet med søsterprojektet hos Green Network inddrages. Endelig ser 

evaluator på årsagerne til, at projektet og Projektcentret må lukke og ikke bliver forankret, 

og hvem der kan eller bør finansiere en fortsat tværkommunal indsats, hvis det kommer på 

tale. Slutteligt evalueres indfrielsen af projektets formål og målbare mål. 

6.1 Projektets samfunds- og beskæftigelsesmæssige effekter 

Et af kravene til evaluering af projekter, der modtager støtte fra Socialfonden, er ifølge bekendtgørelse 

781 af 28/06/2007, at projektets økonomiske og samfundsmæssige udbytte 

skal vurderes. Bevillingsskrivelsen for projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” 

fra Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) indeholder også et krav om en 

beskrivelse af de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige effekter af projektet. 

6.1.1 Mindsket sygefravær hos 9,1 % af de medvirkende virksomheder/afdelinger 

Evaluator kan ikke statistisk validt dokumentere, om projektet har haft en direkte effekt på 

sygefraværet i de sønderjyske virksomheder og kommunale afdelinger, som har deltaget i 

projektet. Det ville kræve et kontrolleret forsøg, en nulpunktsanalyse eller kontrolgruppemå- 

ling, hvilket der ikke har været midler til i projektet. Hvis sygefraværet er faldet generelt set 

i virksomhederne i de tre kommuner, og antallet af personer på sygedagpenge er faldet, er 

der en vis sandsynlighed for, at det delvist skyldes projektets indsats og aktiviteter. Disse 

konjunkturvariable er i endnu højere grad påvirket af den økonomiske krise, vi har været 

igennem, samt større tiltag fra regeringen, regionen og EU, som har kørt parallelt med Pro- 

jektcenter Sønderjyllands projekt. 

I stedet for det kontrollerede forsøg har evaluator gennemført en tillempet effektmåling hos 

en repræsentant for hver af de private og offentlige virksomheder samt kommunale afdelin- 

ger, som har deltaget i projektet. Målingen er gennemført to gange i forløbet i form af et kort 

elektronisk spørgeskema, der blev indsamlet til midtvejsevalueringen i september 2009 og 

igen til slutevalueringen i oktober 2010. 

Konklusionen på effektmålingen er, at projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” 

efter al sandsynlighed har haft en direkte effekt på sygefraværet i virksomhederne i Haderslev, 

Tønder og Aabenraa Kommuner. Datagrundlaget er som nævnt ikke evidensbaseret, 

men beror på det, virksomhederne selv giver udtryk for i den anonyme undersøgelse. 

Ifølge 9,1 % af de deltagende private og offentlige virksomheder og kommunale afdelinger 

har dette projekt helt sikkert haft en direkte effekt på en mindskelse af sygefraværet. 31 % 

mener, det måske har en effekt, mens 30 % ikke vurderer, at det har haft nogen effekt på 

sygefraværet. 

Side 49

Side 50 

5% 


Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands 

sygefraværs- og sundhedsprojekt medvirket til, at din 

virksomhed har mindsket sygefraværet? 

Figur 6.1. CABI effektmåling (n=72, n=110). Sep. 2009, okt. 2010 

Den lange, vedholdende proces i projektet har haft en virkning på deltagernes kendskab til 

og motivation for at forebygge sygefraværet og fremme af sundheden på arbejdspladserne. 

Der er en signifikant positiv udvikling fra målingen i 2009, hvor 5 % af respondenterne svarede, 

at projektet helt sikkert havde mindsket sygefraværet til 2010, hvor det var 9,1 %. En 

endnu større bedring ses i antallet af respondenter, der har svaret ”nej” i 2009, som er aftaget 

med 14 % i 2010. Et fald i sygefraværet kommer til udtryk direkte på virksomhedernes 

bundlinje. 

Hvis vi kan skære 1 procent i vores sygefravær, øger vi vores bundlinje med 1 million 

kroner. 

Privat virksomhed, der deltager i projektet. August 2009 

6.1.2 Bedre klædt på til indsatsen mod sygefravær og sundhedsfremme 

Projektets aktiviteter har medvirket til at klæde medarbejderne i virksomheder, kommuner, 

a-kasser og faglige organisationer bedre på til udfordringerne med sygefravær og sundheds- 

fremme samt opgaverne i loven om sygedagpenge. Deres viden om sygefravær og sundhed 

er blevet udbygget i takt med, at de har været på kursus, temamøde eller deltaget i et net- 

værksarrangement og set de udarbejdede værktøjer. 

9% 

28% 

Jeg bruger arrangementerne til at få en aktiv viden og blive klædt bedre på til problem- 

stillinger, vi udsættes for. Gennemgående for alle arrangementer, jeg har deltaget i, er, 

at de er godt forberedt, der er en rød tråd, de fysiske rammer er okay. Man informeres 

før, under og efter og kan få tilsendt slides. Det er meget informativt. 

Arbejdsmiljøkonsulent i fagforening. September 2010 

Projektet har også forbedret sygedagpengeafdelingernes kommunikation med virksomheder- 

ne, og jobcentermedarbejdere fra både Tønder og Aabenraa Kommuner siger, at de med 

sikkerhed har fået langt kortere sygeforløb ud af det her projekt. 

Det er naturligt for virksomhederne, at de ringer til os nu, og vi ringer til dem. For eksempel 

ringer en leder på virksomhed og siger, ”der er en medarbejder, der endnu ikke 

er sygemeldt. Kan vi finde ud af noget? Kan du finde en medarbejder, eller kan vi holde 

en rundbordssamtale?” Det giver et kortere sygeforløb. 

44% 

31% 30% 30% 

Leder af sygedagpengeafdeling i Aabenraa Kommune. August 2009 

23% 

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke 

August 2009 Oktober 2010

Projektets inddragelse af lægerne har også en effekt. 


Projektcentret har haft svært ved at komme ud til lægerne, men det er lykkes dem at 

komme i kontakt med dem, og jeg har ikke set noget lignende før. Behovet for kontakt 

er hyppigere nu med delvis raskmelding i loven. I Tønder er vores samarbejde med 

lægerne blevet bedre i perioden, hvor Projektcenter Sønderjylland har fungeret. Det 

tillægger jeg Projektcenter Sønderjylland en del af æren for. 

Tidl. næstformand for styregruppen, Ib Lindegaard. August 2009 

6.1.3 Færre sygedagpengeforløb og personer på sygedagpenge 

I Aabenraa og Tønder Kommuner er der i løbet af projektperioden sket et fald i antallet af 

sygedagpengeforløb samt antallet af personer på sygedagpenge, mens tallene er steget i 

Haderslev Kommune. 

Udvikling i sygefraværsforløb og antal personer fra 2007-2010 

Antal sygedagpengeforløb 

Juni 

2007 

Juni 

2008 

Juni 

2009 

Juni 

2010 

Ændring i 

pct. fra 

2007-2010 

Haderslev Kommune 1.432 1.383 1.525 1.526 6,6 % 

Tønder Kommune 1.114 1.046 1.051 1.103 -1,0 % 

Aabenraa Kommune 1.708 1.692 1.560 1.625 -4,9 % 

I alt 4.254 4.121 4.136 4.254 0,0 % 

Antal personer på sygedagpenge 

Haderslev Kommune 1.359 1.310 1.451 1.422 5,0 % 

Tønder Kommune 1.024 970 976 1.019 -14,3 % 

Aabenraa Kommune 1.617 1.607 1.472 1.529 -11,5 % 

I alt 4.000 3.887 3.899 3.970 -0,8 % 

Figur 6.2. Sygedagpengestatistik 2007-2010. Kilde. Jobindsats.dk 15 

Projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” kan have haft en positiv effekt på udviklingen 

i alle tre kommuner. Det er ikke muligt at fastslå med sikkerhed. Vi kan med sikker- 

hed slå fast, at projektet har haft en positiv påvirkning af en stor del af medarbejderne i de 

tre kommuners sygedagpengeafdelinger og jobcentrene i øvrigt. De er blevet inspireret og 

har fået brugbare værktøjer til indsatsen mod sygefravær. 

Udviklingen i de tre kommuner kan benchmarkes med udviklingen i sammenlignelige kom- 

muner. Projektcenter Sønderjylland har gennem projektperioden udarbejdet tre benchmar- 

15 Anm.: Et forløb tæller med, blot det har været i gang én dag inden for den viste periode. Antal personer viser, hvor 

mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. antal 

forløb beregnes ved at dividere antallet af forløb i perioden med antallet af berørte personer. Pr. 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden 

øget fra 15-21 dage. Dette vil isoleret set medføre færre og kortere sygedagpengeforløb. Pga. efterregistreringer 

vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. 

Side 51

Side 52 


kingrapporter, hvor de tre kommuner er stillet op mod sammenligningskommuner og landsgennemsnit 

i forhold til udgifter til sygedagpenge, varighed og antallet af delvise syge- og 

raskmeldinger. Sammenligningskommunerne er de kommuner, som jobindsats.dk anbefaler. 

Evaluator har analyseret på de nyeste data fra jobindsats.dk. 

8.000 

7.500 

7.000 

6.500 

6.000 

5.500 

5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

11.000 

10.000 

9.000 

8.000 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

6.500 

6.000 

5.500 

5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

Antal sygedagpengeforløb i Haderslev Kommune og 

sammenlignelige kommuner 

Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10 

Antal sygedagpengeforløb i Aabenraa Kommune og 



Antal sygedagpengeforløb i Tønder Kommune og 



Haderslev 

Bornholm 

Frederikshavn 

Guldborgsund 

Kalundborg 

Lolland 

Norddjurs 

Nyborg 

Slagelse 

Vordingborg 

Aabenraa 

Frederiksberg 

Høje-Tåstrup 

Ringsted 

Vejle 

Tønder 

Assens 

Billund 

Brønderslev 

Faaborg-Midtfyn 

Halsnæs 

Jammerbugt 

Kerteminde 

Middelfart 

Morsø 

Figur 6.3. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb og antal personer på sygedagpenge. Kilde. Jobindsats.dk 

Analysen viser, at udviklingen i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuners sygedagpenge- 

forløb og personer på sygedagpenge nogenlunde følger udviklingen i de sammenlignelige 

kommuner. Haderslev Kommune har – med en svag stigning i antal sygedagpengeforløb – 

ikke haft så positiv en udvikling som sammenligningskommunerne, der alle har haft nedgang 

i antallet af forløb. Det ses også, at antallet af personer på sygedagpenge relativt er faldet 

mere i de sammenlignelige kommuner end i Haderslev. Dette kan skyldes, at Haderslev 

Kommune har været gennem en turbulent tid de seneste par år med mange udskiftninger i 

arbejdsmarkedsforvaltningen og store økonomiske udfordringer. 

Antallet af sygedagpengeforløb og antal personer på sygedagpenge i Aabenraa Kommune er 

faldet lidt mere end i dens sammenligningskommuner. Antallet af Tønder Kommunes sager 

og personer er også faldet en smule mere end de kommuner, den sammenlignes med. 

5.500 

5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

4.300 

3.800 

3.300 

2.800 

2.300 

1.800 

1.300 

Antal personer på sygedagpenge i Haderslev Kommune og 



Antal personer på sygedagpenge i Aabenraa Kommune og 



Antal personer på sygedagpenge i Tønder Kommune og 



Haderslev 

Bornholm 

Frederikshavn 

Guldborgsund 

Kalundborg 

Lolland 

Norddjurs 

Nyborg 

Slagelse 

Vordingborg 

Aabenraa 

Frederiksberg 

Høje-Tåstrup 

Ringsted 

Vejle 

Tønder 

Assens 

Billund 

Brønderslev 

Faaborg-Midtfyn 

Halsnæs 

Jammerbugt 

Kerteminde 

Middelfart 

Morsø


Projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” har formentlig en lille effekt på jobcen- 

termedarbejdernes indsats på at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb og antallet af 

personer på sygedagpenge, da projektet har givet dem kompetenceudvikling og værktøjer til 

at håndtere indsatsen samt dyrket muligheden for at få et netværk med virksomheder, læger 

og faglige organisationer. 

6.1.4 En tværgående indsats på rammevilkår, som når ud til mange mennesker 

Mange aktører skal bringes i spil for at få sygefraværet reduceret og fremmet sundheden i 

samfundet. Den sygemeldte bliver centrum for et edderkoppespind, hvor hjørnerne fyldes ud 

af virksomheden, kommunens sygedagpengeafdeling, a-kassen og den faglige organisation 

samt lægen. Dertil kommer den sygemeldtes pårørende som en væsentlig interessent. 

Projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” har arbejdet med at forbedre rammevilkårene 

for indsatsen og har en stor del af de nævnte målgrupper som deltagere i forløbet. 

Der er i projektet arbejdet tværorganisatorisk, tværkommunalt og tværfagligt. Projektcenter 

Sønderjylland har været med til at bringe faggrupperne, organisationerne og kommunerne 

sammen og qua fokuseringen på rammer, frem for de enkelte individer, er projektet et godt 

supplement til kommunerne, der arbejder med individet. 

Projektets markedsføring, erfaringsspredning og formidling er nået ud til mange private og 

offentlige virksomheder samt afdelinger i forskellige kommuner. I alt har 288 afdelinger fra 

virksomheder og kommunale afdelinger direkte taget del i projektets aktiviteter, og det står 

alle andre virksomheder frit for at hente råd og vejledning samt de udarbejdede værktøjer 

om stresspolitik, graviditetspolitik, sygefraværspolitik, den kommunale aktiveringsindsats og 

sygefraværsbarometret samt mulighedserklæringen på projektets hjemmeside. Evaluator 

vurderer på baggrund af tilbagemeldingerne og statistikken, at projektet har haft en effekt 

på beskæftigelsen, da flere sygemeldte er blevet fastholdt i arbejdet. Netop det at øge fast- 

holdelsen kan betyde, at det relative fald i antallet af sygemeldte ikke er større, da fastholdelse 

ofte i det individuelle forløb kan give flere fraværsdage, og at udbyttet ses på længere 

sigt ved en højere grad af stabilitet i arbejdsforholdet. Det sparer virksomhederne for udgif- 

ter til at ansætte en ny medarbejder og lære vedkommende op, hvilket giver et økonomisk 

udbytte for både virksomheden og samfundet, som sparer udgifter til sygedagpenge, hvis 

det lykkes at fastholde medarbejderen. 

Det tværgående samarbejde mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og kom- 

munerne vurderes at have haft en vis effekt på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen, 

da organisationerne har mulighed for at lære af hinanden og forbedre sig i kraft af erfaringsudvekslingen 

og forståelsen af hinandens rammer. Det kommer både arbejdspladser og 

de sygemeldte til gode. 

Side 53

Side 54 


6.2 Stor tilfredshed med projektets arrangementer 

Langt de fleste af projektets arrangementer får flotte vurderinger af deltagerne. Det gælder 

både jobcentrene/kommunerne, de private og offentlige virksomheder, lægerne, a-kasserne 

og de faglige organisationer. En opsummering af alle kursusevalueringsskemaer, der har 

2.270 respondenter, giver følgende overordnede billede af de gennemførte arrangementer i 

projektet: 

48% 46% 

Figur 6.4. Spørgeskema til kursusdeltagere (n=2.248, n=2.248, n=2.250, n=2.248, n=2.192, n=2.248). 2008-2010 

Så stor en andel som 93,9 % af alle deltagerne er samlet set tilfredse eller meget tilfredse 

med projektets arrangementer. Det er imponerende og anerkendelsesværdigt. Projektcenter 

Sønderjylland, underviserne og selvfølgelig deltagerne fortjener stor ros for det resultat. 

Projektet har et mål om, at mere end 80 % af deltagerne skal være tilfredse eller meget 

tilfredse, så det er i meget høj grad indfriet. 

5% 

1% 0% 


44% 


44% 

9% 


53% 

Er dine forventninger blevet opfyldt? 

3% 

Hvordan var lokaler og forplejning? 

40% 

5% 

0% 

2% 0% 


Frem mod midtvejsevalueringen lå denne tilfredshedsprocent på 95,2, og i Projektcenter 

Sønderjyllands tidligere socialfondsprojekt fra 2005-2007 var i alt 84,2 % af deltagerne tilfredse 

eller meget tilfredse med arrangementerne. Evaluator kan således konkludere, at 

58% 

37% 

Hvordan var oplægsholder? 

4% 

1% 0% 


45% 

Har du fået brugbare input i forhold til dit arbejde? 

46% 

7% 

2% 0% 


50% 

Hvordan har du fået information om arrangementet? (flere 

krydser muligt) 

9% 

16% 

8% 

23% 

E-mail Hjemmeside Katalog Infobrev Kollega Andet 

7%


projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” er en stor succes i forhold til tilrettelæggelsen, 

gennemførelsen og opfølgningen på projektets arrangementer. 

Den fine overordnede evaluering af projektet underbygges med, at 94,7 % af deltagerne er 

tilfredse eller meget tilfredse med kursus- og oplægsholderne på arrangementerne, og 93,3 

% er tilfredse eller meget tilfredse med lokaler og forplejning i den forbindelse. Også her skal 

Projektcentret roses for det gode opsøgende og afklarende arbejde for at finde de rigtige 

oplægsholdere og mødefaciliteter. 

87,7 % af deltagerne svarer tilfreds eller meget tilfreds på spørgsmålet, om deres forvent- 

ninger til arrangementerne er blevet opfyldt. 91 % mener desuden, at de har fået brugbare 

input til deres arbejde på arrangementerne. 

Endelig viser opsamlingen på spørgeskemaerne, at 50 % af alle deltagere informeres om 

arrangementerne via e-mail, mens 23 % får det at vide af en kollega. 16 % ser det i de ud- 

sendte kursuskataloger, 8 % i infobrevene, og 9 % finder informationen på projektets 

hjemmeside. 

Vi kommer til at mangle de aktiviteter, Projektcenter Sønderjylland har udbudt. De har 

været rigtigt gode. De har også været rigtigt billige. Det har været meningsfuldt og 

spændende for jobcentret at komme i dialog med folk fra a-kasser og virksomheder om 

konkrete emner. 

Jobcenterchef Henrik Kærgaard, Jobcenter Aabenraa. September 2010 

Evaluator formoder, at tilfredshedsgraderne ville have været mere afdæmpede, hvis det 

havde kostet aktørerne penge at deltage i arrangementerne. Forventningerne til et gratis 

arrangement er ikke lige så høje som til et arrangement, der koster penge – hvilket kan være 

en af årsagerne. Virksomheder og kommunale medarbejdere har desuden i særdeleshed 

værdsat, at det ikke kostede dem noget at komme på kursus, så de ikke skulle gå til deres 

leder og bede om penge. 

Det har generelt ikke været et problem for projektet at få deltagere nok til arrangementerne. 

Der har været stor interesse for de fleste arrangementer. Især dem om sygesamtalen, fordi 

både virksomheder og a-kasser skal holde den som et led i den nye sygedagpengelovgiv- 

ning. Man kan formode, at antallet af deltagere ville være lavere, hvis det kostede penge at 

deltage i arrangementerne. 

6.3 Målgruppernes udbytte af projektet 

6.3.1 Private og offentlige virksomheder 

Projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” retter sig blandt andet mod målgruppen 

af ledere, HR-medarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og andre nøglepersoner i 

private og offentlige virksomheder i de sønderjyske kommuner. 

Formålet med at inddrage private og offentlige virksomheder i projektet er ”at inspirere og 

understøtte virksomheder, der ønsker at igangsætte en indsats i forhold til reduktion af sy- 

gefraværet og arbejdsfastholdelse samt virksomheder, der ønsker at kvalificere deres indsats 

yderligere”. Evaluator har spurgt virksomhederne, om de via projektet er blevet inspireret og 

Side 55

Side 56 


understøttet til dette, og det lader til at være tilfældet for de fleste virksomheder – dog i 

forskellig grad. 

10% 

5: I meget høj 

grad 

På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad, og 1 er slet 

ikke, i hvilken grad har projektet inspireret til og understøttet 

din virksomhed i at igangsætte eller kvalificere en indsats ift. 

reduktion af sygefraværet og øget arbejdsfastholdelse? 

Figur 6.5. Spørgeskema til deltagere (n=98). Oktober 2010 

Det skal fremhæves, at det er lykkes projektet at få rigtigt mange medarbejdere fra små og 

mellemstore virksomheder til at deltage i forløbet. Som det fremgår af bilag 1, kommer over 

en tredjedel af deltagerne fra virksomheder med under 50 ansatte. Desuden ses det i bilag 

1, at mange forskellige brancher har været repræsenteret i projektet. Især har følgende 

brancher været godt repræsenteret: Fødevare-, drikke- og tobaksindustri, jern og metalindustri, 

bygge- og anlægsvirksomhed samt transportvirksomhed. Flest deltagere kommer 

imidlertid fra de offentlige institutioner som offentlig administration, undervisning, sund- 

hedsvæsen, sociale institutioner samt foreninger og kultur. 

24% 

Både de offentlige og private virksomheder har fået noget ud af at være med. 

35% 

Projektet har gjort, at vi er blevet mere opmærksomme på medarbejderne, dvs. hvor 

vigtigt det er at tage de sygesamtaler. Nogle gange har vi fået værktøjer med hjem, 

hvor vi har sagt ”wow, det vil vi lige prøve”. Det har ikke altid været fra den, der holdt 

foredraget, men har også været fra de andre deltagere. Det har vi kunnet bruge. 

Personaleleder, privat virksomhed. September 2010 

Der er brug for det her projekt. Det er godt med billige eller gratis kurser, som man kan 

sende medarbejdere på. Jeg tror desværre ikke, at virksomhederne får mindre sygefra- 

vær, fordi de kommer af sted på et kursus, men det kan sætte gang i nogle ting, der 

kan gøre noget ved det. 

Medejer, privat virksomhed. 2009 

Samspillet og kombinationen af private og offentlige virksomheder har også været et godt 

tiltag. 

Det har været udfordrende for os. Vi offentlige virksomheder har tænkt, ”nej, sådan kan 

man da ikke gøre det”. Og de private har tænkt modsat. Man har mødtes med forskelli- 

ge kulturer og er blevet udfordret, fordi man har tænkt vidt forskelligt om et emne. Det 

har været givende. Det er godt at blive rusket lidt op i sine grundantagelser, om at den 

måde, vi gør det på, er den naturlige måde at gøre det på. Det kommer jeg til at savne. 

Hvis det nu samles på kommunebasis, er det en mindre geografisk enhed. Det ville 

15% 

4 3 2 1: Slet ikke Ved ikke 

være bedre, hvis kommunerne gik sammen om det. 

6% 

Kontorchef, offentlig virksomhed. September 2010 

9%

Projektcenter Sønderjylland roses for at sætte fokus på de rigtige ting. 


Det fokus, Projektcenter Sønderjylland igennem deres aktiviteter, har sat på sygefravær, 

vil uvilkårligt give den enkelte medarbejder/borger en følelse af mere professionalisme 

end pres i sygesamtalerne. (…) Projektcentret har løbende formået at vejlede og 

guide kommuner, faglige organisationer, læger og virksomheder i at blive endnu bedre 

til at håndtere problemstillinger vedrørende sygefravær. 

Fabrikschef, større privat virksomhed. 2009 

Hvis de sønderjyske kommuner bliver enige om at tilknytte en eller to tværkommunale koordinatorer 

til at øge indsatsen mod blandt andet sygefravær og for sundhedsfremme på ar- 

bejdspladsen, bør de få som en del af opgavebeskrivelsen at gå ud til virksomhederne og 

tilbyde dem implementering, dvs. aktivt fokus på indsatsen i den enkelte virksomhed. Det er 

der behov for, som en jobcenterchef er inde på. 

Hvorfor gør vi borgerne raske og sender dem tilbage til arbejdspladsen uden at ændre 

de forhold, de er blevet syge under? Hvis det er arbejdsbetinget. Vi kan ikke gå ud på 

virksomheden og pådutte dem noget, men vi kan snakke med dem. 

6.3.2 Kommuner (som myndighed) 

Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September 2010 

Myndighedsafsnittene i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner er en særskilt målgruppe 

for projektet. Det er især sagsbehandlerne i sygedagpengeafdelingerne, jobkonsulenterne, 

faglige koordinatorer og afdelingsledere, der har deltaget. 

Formålet med inddragelse af kommunerne som myndighed er ”at opkvalificere og understøtte 

kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret sygedagpengeopfølgning, 

bibringe viden samt at fremme en koordineret indsats på tværs af aktørerne”. 

Evaluator kan konkludere, at dette formål er indfriet, men at det kræver en fortsat indsats 

på tværs for at holde gang i hjulene. Der er igangsat en proces, hvor kommunerne opkvalificeres 

og understøttes i deres arbejde med metoder til en forbedret sygedagpengeopfølgning, 

og projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” har i høj grad været med til at bi- 

bringe kommunerne til at fremme en koordineret indsats på tværs af aktører og fag. Både 

cheferne, sagsbehandlerne og jobkonsulenterne har værdsat at deltage i projektet. 

Vi har mange gode erfaringer fra projektet. Vi kan især bruge det tværfaglige med de 

faglige organisationer, lægerne m.v. Det er vigtigt, at vi har kontakten med lægerne og 

de faglige organisationer. Hvis ikke vi har den, sidder vi i hver sin ende og tror noget 

andet om hinanden. 


Projektcenter Sønderjylland har medvirket til fælles forståelse og information omkring 

sygefravær. Ved at deltage i arrangementerne sikrer jeg mig faglig udvikling, og jeg har 

oparbejdet et netværk på tværs af kommuner, a-kasser etc., som er mig en stor støtte i 

mit daglige arbejde med syge borgere. Jeg har fået nogle værktøjer, som gør det lettere 

at være sagsbehandler på sygedagpengeområdet. 

Sygedagpengesagsbehandler, Aabenraa Kommune. 2009 

Side 57

Side 58 


Jeg har deltaget i nogle rigtig gode kurser, der har været med til at skabe en kultur. Og 

netværket er for mig det vigtigste. Det er godt at vide, hvem jeg sidder til bords med, 

når jeg kommer ud på en virksomhed. 

Virksomhedskonsulent. 2009 

Deltagelsen i projektet er vigtig for kommunerne, fordi medarbejderne dels bliver opkvalifi- 

ceret fagligt og får en ny viden om samarbejdspartnerne og dels kommer ud og får nye impulser 

fra kollegaerne i de andre kommuner. Det giver ny energi, når man er tilbage på arbejdspladsen, 

siger flere sygedagpengesagsbehandlere. 

Enkelte deltagere fra kommunerne nævner, at projektet har fokuseret for meget på sygedagpengeindsatsen 

og med fordel kunne komme mere ud til både andre afsnit og forvaltnin- 

ger i kommunerne og fokusere på andre emner. Der er behov for kompetenceudvikling på 

flere områder, hvilket også er en del af evaluators anbefalinger i afsnit 1.3. 

Haderslev Kommune har ikke deltaget med så mange medarbejdere som de andre to kommuner. 

Projektcenter Sønderjylland har forsøgt at øge Haderslevs deltagelse ved at holde 

møder med teamledere, og jobcenterchefen (inkl. den konstituerede) har man også forsøgt 

at få i tale. Det er ikke lykkes at komme ordentligt ind på chefniveauet. Haderslev Kommune 

har desværre været hårdt ramt af sygefravær og ledelsesudskiftninger, kommunesammen- 

lægning, flytning til nyt jobcenter, prikkerunder m.v. 

Evaluator anbefaler, at en kommende koordinator prioriterer at indtænke tid til at tale ind til 

de politiske niveauer og kan få chefernes opmærksomhed. Det kræver en vedholdende per- 

son med politisk tæft. 

6.3.3 Læger 

Projektet har også haft lægerne som målgruppe. Som udgangspunkt har de praktiserende 

læger været i fokus, men lægekonsulenter, overlæger og lægesekretærer har også deltaget. 

Formålet med at inddrage læger i projektet er, ”at fremme samarbejdet og dialogen mellem 

læge, virksomhed og kommune for at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet, at informe- 

re lægerne om mulighederne i arbejdsmarkedslovgivningen, at skabe fokus blandt læger, 

kommuner og virksomheder på ressourcer og delvis rask- og sygemeldinger”. 

Formålet er indfriet i nogen grad. Lægerne er en svær målgruppe at få i tale i et projekt som 

dette. Skal man sammenligne med søsterprojektet hos Green Network, har Projektcenter 

Sønderjylland haft rimelige resultater med at få lægerne til at deltage i arrangementerne. 

LBR Esbjerg har også kontaktet Projektcentret for at høre om, hvordan det er lykkes med så 

god lægetilslutning. Evaluator vurderer, at det er lykkes projektet at fremme samarbejdet og 

dialogen mellem kommunerne og enkelte læger. Der har været få arrangementer for læger 

og virksomheder (et par virksomhedsbesøg for læger). Der har desuden været flere arran- 

gementer for lægerne i starten af projektet i forhold til i slutningen af projektet. 

Der har været forskellige succesrater i de tre kommuner. For eksempel har Tønder Kommune 

været rigtig god til at få lægerne i tale, mens det har været svært i Haderslev Kommune. 

Generelt har der som nævnt været rimelig tilslutning fra lægerne, hvilket er med til at synliggøre 

det beklagelige i, at projektet og Projektcentret må lukke ned.


Projektet har haft en effekt på den gensidige forståelse, f.eks. for lægerne. Vi har fået 

dialog med lægerne på en hel anden måde end tidligere. Den er guld værd for os. Den 

skal vi prøve at se, om vi kan holde varm. Vi skal bibringe lægerne en forståelse for, 

hvorfor vi har brug for de blanketter, vi beder om. Hvad vi forventer, de skriver til os. 

Hvad vi forstår for eksempel under aktivering, som sygemeldte skal. Hvis Peter er syg, 

skal han ikke ud som jord og betonmedarbejder. 


Med den nye lov om sygedagpenge skal lægerne udfylde den anden halvdel af mulighedser- 

klæringen, hvor virksomhederne i samarbejde med den sygemeldte borger skal udfylde den 

første halvdel. Det fordrer samarbejde og erfaringsudveksling mellem virksomheder og læger. 

Hvis kommunerne kan løfte den opgave ved at ansætte en koordinator til indsatsen, vil 

det formentlig spare dem for udgifter til sygedagpenge. Samarbejdet mellem kommuner og 

læger er også vigtigt. For eksempel nævner en sygedagpengesagsbehandler fra en af de 

deltagende kommuner, at de stadig har sager, hvor lægen har fortalt den sygemeldte, at han 

eller hun selvfølgelig skal have et fleksjob. Det er ikke lægens bord, men kommunen der 

beslutter det. Derfor er det vigtigt med kommunikation mellem de to parter. 

Generelt har der været tilfredshed hos de læger og lægekonsulenter, der har deltaget i projektet. 

En lægekonsulent siger: 

Alle møderne og kurserne er utroligt velstrukturerede. Jeg har et godt helhedsindtryk af 

projektet. Projektcentret gør det godt og har styr på det. Det er meget dygtige folk, vi 

får som oplægsholdere. Læger og lægekonsulenter kan vedholde interessen, hvis det er 

gode møder. 

En praktiserende læge supplerer: 

Lægekonsulent, Aabenraa og Tønder. August 2009 

Jeg har lært noget nyt, og det har været gode aktiviteter med en gruppe mennesker, 

jeg normalt ikke snakker med. Det har været givende at få deres syn på sagsgangene. 

Jeg har lært, jeg skal udtrykke mig selv tydeligere, for de har ikke nemt ved at forstå 

mit sprog. De er ikke udlært i latin. Det skal være på dansk. Jeg har fået en bedre forståelse 

for, at det er svært at få en førtidspension igennem. Det er en god ting ved 

dette projekt. Jeg ringer måske til kommunen lidt mere end før. Jeg kender nogen af 

ansigterne inde ved kommunen. Det er godt ved projektet. 

Praktiserende læge, Tønder. August 2009 

Citatet fra denne praktiserende læge minder om, at det kan betale sig at fortsætte indsatsen 

over for lægerne, og at bestræbelserne har en effekt. 

Hvis en tværkommunal koordinator fortsætter indsatsen med at arrangere kompetenceudvikling 

til de sønderjyske kommuner, bør indsatsen over for lægerne fortsat gennemføres i 

det regi. Især i forbindelse med fælles arrangementer på tværs af kommunerne giver det 

værdi at inddrage lægerne. 

Side 59

6.3.4 A-kasser og faglige organisationer 

Side 60 


Formålet med at inddrage a-kasserne og de faglige organisationer er ”at understøtte opkvalificeringen 

af kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret 

sygedagpengeopfølgning, bibringe viden samt at fremme en koordineret indsats på tværs af 

aktørerne”. 

A-kasserne og de faglige organisationer har især deltaget i netværksmøderne med kommunerne. 

Før stod parterne på hver sin side i sygeopfølgningen. Nu er der på begge sider en 

holdning om, at de er bragt tættere sammen, og kommunikationen er øget. Det har givet 

parterne indsigt i begge siders handlingsmønstre og årsager til disse, hvilket har givet stor 

værdi for deltagerne. 

Projektcenter Sønderjylland har samlet meget godt op på nogle af de bløde og uhåndterbare 

emner, som andre ikke rører ved. F.eks. arrangementerne for læger, faglige 

organisationer og sagsbehandlere i det offentlige. Man sidder i hver sin lejr og gør det, 

man plejer at gøre. Vi har fået sat fokus på at bringe parter sammen om det samme. Vi 

får øje på, at når sagsbehandlerne gør det sådan og sådan, er det ikke for at genere os. 

Vi snakker sammen og finder ud af det. 

Medarbejder hos faglig organisation. Oktober 2010 

Vores tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne er blevet bedre til at snakke med kolle- 

gaer om problemer i forbindelse med sygefravær (…) Projektcenter Sønderjyllands 

medvirken som tovholder og igangsætter er garantien for, at budskabet bliver bragt ud 

til organisationer, institutioner og arbejdspladser, og at der hele tiden bliver fulgt op på 

emnet. 

En medarbejder i en anden a-kasse siger: 

A-kasseleder, faglig organisation. August 2009 

Projektet gør en god forskel for dem, der er involveret i det. Det skaber en bedre for- 

ståelse for aktørerne på området. 

Medarbejder i a-kasse. August 2009 

Det sidste halve år af projektperioden faldt deltagelsen fra a-kasserne i projektet. Især i 

Tønder Kommune. Det skyldes måske den stigende ledighed, der har øget arbejdspresset på 

a-kasserne. Det har især været svært at få HK og Metal til at deltage i projektets arrangementer, 

men også andre glimrer ved deres fravær. Det er en barriere for den fortsatte forankring 

af Projektcenter Sønderjyllands netværksaktiviteter for kommunerne og de faglige 

organisationer. 

6.4 Samarbejdet på tværs i projektet 

Samarbejdet på tværs af private og offentlige virksomheder, kommuner, læger, a-kasser og 

faglige organisationer er et af de væsentligste elementer af dette projekt. Når Projektcenter 

Sønderjylland ikke længere er der til at varetage tovholderrollen, vil samarbejdet ikke eksistere 

på samme niveau som i projektet. Det lovpligtige samarbejde vil naturligvis fortsætte, 

men der er risiko for, at de faglige erfa-grupper og netværksmøder indstilles. Projektcentret 

har haft den fordel, at det var en uvildig part.


Jeg er nervøs for de redskaber og det netværk, der er udviklet – hvad der sker med 

det. Det går jeg også og frygter, om man nu kan få videreført. Det er mest sagsbe- 

handlere i både fagforening, a-kasse, jobcentre og virksomheder. De er kommet tæt på 

hinanden og har fået netværk. Alle ved, hvor hvem sidder. Vi skal undersøge, om vi kan 

finde ud af noget på tværs af de fire sønderjyske kommuner. 

Formand for arbejdsmarkedsudvalget og LBR i Aabenraa, Jan Toft Jensen. Sep. 2010 

- Når vi sidder med sygedagpengesagsbehandlere fra Tønder eller Haderslev, giver det 

os meget. Hvad gør de i sagerne for at holde dem lukkede? Det har vi brug for at høre 

om. 

- Den viden- og erfaringsudveksling med andre kommuner er så vigtig 

- Tiden er ikke til at mødes ud over de faste aktiviteter. Det er nemmere, hvis nogen 

har ordnet tid og sted, så man bare hver tredje måned skal komme og sætte sig. 

- Der kommer et bedre samarbejde hele vejen rundt mellem læger, a-kasser, virksomheder. 

Og udbuddet af kurser er mere varieret og noget andet end dem, man skal ud 

og betale for, det er altid lovbaseret. 

- Medarbejderne ser det som et personalegode. Her kan de selv handle. 

- Det er godt at komme ud og få fyldt på. Du giver og giver og giver til daglig. Her kan 

du få fyldt på. 

Udvalgte citater fra ledere og medarbejdere i sygedagpengeafdelinger. September 2009 

Der har været en god organisering i projektet med en styregruppe, en teknikergruppe og et 

sekretariat hos Projektcenter Sønderjylland. Ansvaret for de forskellige opgaver har imidler- 

tid ikke været klart defineret og aftalt mellem parterne. Flere styregruppemedlemmer fortæller, 

at de blev involveret i for mange uvedkommende beslutninger, som teknikergruppen 

eller sekretariatet sagtens kunne have håndteret selv. 

6.5 Evaluering af Projektcenter Sønderjyllands funktion 

Projektcenter Sønderjylland har desværre ikke bestået opgaven med at forankre projektet og 

centret. På det kritiske tidspunkt i starten af 2010 manglede Projektcentret de rigtige kom- 

petencer, nytænkningen og lydhørheden over for styregruppen, teknikergruppen og de potentielle 

bevillingsgivere. 

Der er imidlertid stor tilfredshed og ros hele vejen rundt med Projektcentrets funktion i forhold 

til projektaktiviteterne. Både hos jobcenterchefer, sagsbehandlere, jobkonsulenter, faglige 

organisationer, a-kasser, læger samt offentlige og private virksomheder. Projektcenter 

Sønderjylland roses for at planlægge, gennemføre og følge op på en lang række gode arrangementer. 

De projektansatte har været servicemindede og reageret lynhurtigt på mails og 

kontakter, de har været veloplagte og positive til arrangementerne, og de har efterkommet 

de fleste deltageres ønsker til kommende arrangementer. 

De har været gode til at informere og afholde møderne, lede møderne og sende reminder 

og information ud til os. 

Lægekonsulent. September 2010 

Informationen har været god, kursusstederne i orden, god forplejning, godt set up og 

foredragsholderne var godt forberedte. 

Virksomhedskonsulent fra Haderslev Kommune. Oktober 2010 

Side 61

Side 62 


Projektcentret har gjort et godt forarbejde og briefet af med oplægsholderne i forhold til 

indhold og målgruppe. De har været for lidt selvstændige og iderige i forhold til en 

videreudvikling af projektet. 

Medlem af teknikergruppen, udviklingskonsulent, Haderslev Kommune. Okt. 2010 

De er velorganiserede, professionelle, søde og rare, med til at skabe en god stemning. 

De virker som et godt team, meget forskellige, men det gør dem stærke sammen. 

Udvalgte citater fra sygedagpengesagsbehandlere. August 2009 

Enkelte a-kasser får ikke information om sygesamtaler fra deres hovedforbund, og det 

haster jo efterhånden, så vi måtte iværksætte noget lokalt. Det gjorde Projektcenter 

Sønderjylland. Kommer man med noget, bliver det sat i værk. De tre tænker kreativt, 

når de er sammen, og de gør det rigtigt godt. Christian og Kristina havde en hård opstart. 

De bankede et kursuskatalog op i løbet af ingen tid. Flot. 

Tidl. formand for styregruppen, Helle B. Nielsen. August 2009 

Styregruppen har spillet en vigtig rolle i starten af projektet i forbindelse med udtænkningen 

og igangsætningen af projektet. Teknikergruppen har spillet en vigtig rolle som sparringspartner 

for projektet. 

Det sidste halve år af projektets levetid bærer præg af kendsgerningen om, at Projektcenter 

Sønderjylland må lukke ved udgangen af 2010. Projektlederen og en af koordinatorerne 

fandt nyt job i sommeren 2010, og den nye projektansvarlige valgte ikke at få erstatninger 

ind for dem. Primo september 2010 meldte Projektcentret ud til netværkene og på hjemme- 

siden, at centret personalemæssigt kører på halv kraft. Det sidste kursuskatalog var udviklet, 

og der manglede på det tidspunkt kun at blive udarbejdet et værktøj og gennemført de 

sidste arrangementer. Projektcentret havde på dette tidspunkt opgivet at blive forankret i 

dets nuværende form. Afviklingen af kurserne i det sidste halve år er imidlertid blevet gennemført 

med vanlig professionalisme og engagement hos projektansvarlig Hanne Pedersen 

og administrativ medarbejder Annie Bente Hjorth. 

6.6 Projektets samarbejde med Green Networks delprojekt 

Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen skal ifølge socialfondsansøgningen samarbejde 

med netværket Green Network på udvalgte områder. Formålet med samarbejdet er: 

1. Fælles udvikling, planlægning og koordinering 

2. Udvikling af fælles værktøjer til håndtering af sygefravær og sundhedsfremme 

3. Fælles planlægning og gennemførelse af aktiviteter. 

Formålet med fælles koordinering er delvist indfriet. Der har været afholdt enkelte fælles 

koordineringsmøder mellem projektlederne fra Projektcenter Sønderjylland og Green Network 

og et gruppemøde med medarbejderne i de to delprojekter. Derudover har der – især i 

det sidste halve år – været koordinering over telefon og mail. 

Formålet om at udvikle fælles værktøjer er ikke indfriet. Der har været fælles drøftelse af 

emner til værktøjer, men arbejdet med at udarbejde værktøjer er foregået separat i de to 

delprojekter.


Der har været fælles planlægning af enkelte arrangementer, blandt andet trivselskonferencen 

i december 2008, som Green Network måtte afholde, da Erhvervs- og Byggestyrelsen 

satte spørgsmålstegn ved statsstøttereglerne i forhold til Projektcenter Sønderjyllands involvering 

i det. Dette formål er indfriet i nogen grad. 

Erfaringsudvekslingen og den fælles udvikling mellem Projektcenter Sønderjylland og Green 

Network har efter evaluators vurdering ikke fungeret optimalt i dette projekt. Det kommer 

sig måske af den kaotiske opstart på forløbet, hvor de to tidligere projektledere søgte nye 

udfordringer – og det er dem, der har aftalt partnerskab med Green Network. I den sidste 

fase af projektet er samarbejdet imidlertid blevet bedre end i den første. 

Endelig har Socialfondens regler og Erhvervs- og Byggestyrelsens håndtering af dem for- 

mentlig også spillet ind på samarbejdet. 

6.7 Forankringen der udeblev 

Projektcenter Sønderjylland har gjort et forrygende og formidabelt arbejde med at arrangere 

kurser, netværksmøder og temadage for de mange deltagere, og der er udarbejdet en række 

gode værktøjer til forebyggelse af sygefravær. Projektcentret har også lagt mange kræfter i 

arbejdet med forskellige forankringsnotater, som skulle åbne døre hos de sønderjyske kommuners 

arbejdsmarkedsudvalg og LBR for fortsat finansiering fra januar 2011, hvor støtten 

fra Socialfonden og Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) stopper. 

Socialfonden har siden 2004 ydet økonomisk støtte til Projektcenter Sønderjylland til to projekter, 

der er næsten ens i opbygning og indhold. I det sidste projekt er sygefraværstemaet 

blevet suppleret med sundhedstemaet, og der er kommet nye og interessante oplægsholdere 

og værktøjer til samt nye deltagere. I den sidste del af projektet har det imidlertid været så 

som så med de helt nye tiltag, og der hersker en holdning hos blandt andre de kommunale 

chefer og LBR om, at der var behov for øget nytænkning, hvis de skulle finansiere Projekt- 

centret efter 2010. Behovet for at videreføre de vigtige netværks- og kompetenceudviklingsaktiviteter 

er i høj grad stadig til stede. 

Der er stadig behov for at lave noget på tværs af de fire jobcentre (Tønder, Haderslev, 

Aabenraa og Sønderborg, red.). En enhed på en eller to medarbejdere kan stå for det. 

Vi lagde op til over for Projektcentret, at de skulle beskrive den paraply med de fire 

jobcentre, som stadig kan udbyde noget til virksomheder, a-kasser, faglige organisationer 

og læger. Men området behøver ikke kun være sygedagpenge. Vi er udfordret på 

mange andre områder såsom fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension osv. Det kunne 

være en paraply over LBR’erne. Vi havde ønsket et mere konkret udspil. Udspillet var 

ikke godt nok. 

Jobcenterchef Henrik Kærgaard, Jobcenter Aabenraa. September 2010 

Indsatsen for at få forankret projektet og Projektcenter Sønderjylland er desværre slået fejl. 

Projektcentret har blandt andet udtænkt og formuleret forretningsmodellen for et ”Service- 

center Sønderjylland”, der skulle fokusere på nogenlunde de samme emner som Projektcenter 

Sønderjylland, men hvor arbejdsområderne skulle udvides en smule. 

Side 63

Kvalitetssikring 

Side 64 

Virksomhedsservice 


Arbejdsmiljøindsatser 

inden for sundhed og 

trivsel 

Kompetenceudvikling 

Vision 

”Ved fælles tværkommunal 

indsats, at imødekomme 

udfordringerne på det 

sønderjyske arbejdsmarked.” 

Figur 6.6. Paraply med fokusområder for ”Servicecenter Sønderjylland”. Kilde: Forankringsnotat 2010 

Stort set alle repræsentanter for de tre kommuners arbejdsmarkedsudvalg og LBR fortæller, 

at projektlederen hos Projektcentret ikke lyttede til deres behov i forhold til den fortsatte 

indsats. Da Projektcentret skulle ”sælge” de endelige versioner af forankringsplanerne på et 

møde med netop formændene for arbejdsmarkedsudvalgene og LBR i april 2010, var både 

argumenterne og fremlæggelsen ikke overbevisende og god nok til, at de kunne støtte ideen. 

De endelige forankringsplaner havde været forbi flere fra projektets styregruppe og tekni- 

kergruppe inden de vigtige afsluttende møder, men hverken formanden for eller flere medlemmer 

af styregruppen samt teknikergruppen følte, at projektlederen lyttede til deres tilbagemelding 

og bemærkninger til notaterne og præsentationen. Projektkoordinatorerne råbte 

heller ikke vagt i gevær og gjorde ifølge flere styregruppemedlemmer ikke meget væsen af 

sig i forhold til at få udtænkt de forankringsplaner, som kommunerne kunne støtte op om. 

Det var især forslaget til opgaver for Projektcentret samt det økonomiske omfang, som de 

tre kommuner opponerede mod. Der var efter deres vurdering ikke megen nytænkning i de 

kommende opgaver for centret. Og selve budgetforslaget, som Projektcentret havde udarbejdet, 

var skudt over målet i forhold til det niveau, som de økonomisk betrængte kommuner 

kunne forestille sig. Der er enighed om, at Projektcentret, i stedet for at arbejde på at 

sikre løn til tre AC’ere, skulle have taget udgangspunkt i kalkulationer på, hvad det ville koste 

at gennemføre de aktiviteter, som kommunerne havde behov for. 

Vi diskuterede det meget inden mødet i april. De fire sønderjyske LBR kunne koordineres 

i fællesskab ét sted fra. Det var et skidt udgangspunkt at skrive i forankringsnotatet, 

at vi skal være tre eller fire ansatte, og det vil koste den enkelte kommune så me- 

get. I stedet lad os starte med at få én person og starte fra bunden. I Aabenraa kan vi 

tænke os at have en, der uafhængigt fremlægger ting som f.eks., hvad de gør i Tønder 

og Haderslev i forhold til ungeindsatsen. Selv Sønderborg kunne se sig selv i, at Projektcentret 

kunne være med til det i en opstartsfase. Men det, vi fik forelagt, var det 

modsatte. Den store forkromede plan. Så skulle vi skære fra senere. Det ville vi ikke. 

Formand for arbejdsmarkedsudvalget og LBR i Aabenraa, Jan Toft Jensen. Sep. 2010 

Informationsvirksomhed 

Sygefravær 

Tværgående service 

Servicering af netværk


Der er sket beklagelige fodfejl i processen, og det er en stor barriere for Projektcenter Søn- 

derjyllands eksistens, at kommunikationen mellem dem og de politiske aktører har slået fejl. 

Noget af forklaringen kan også ligge hos de seks besluttende myndigheder, dvs. arbejdsmar- 

kedsudvalgene og LBR i de tre kommuner, som ikke har kunnet blive enige om, hvilken vej 

de ønskede for Projektcenter Sønderjylland. 

Der var lagt op til, at vi fik en fælles tovholder, som skulle gå ud og skaffe kontakterne 

til underviserne, og som skulle bruge en del af sin tid på at søge fonde, men det har vi 

ikke kunnet dokumentere godt nok i forhold til det politiske niveau. (…) Jeg har på fornemmelsen, 

at projektet er blevet ført i graven, og jeg får svært ved at hente det op 

igen. 


Nytænkningen og Projektcenter Sønderjyllands nye rolle kunne blandt andet have bestået i, 

at centrets ansatte med den opbyggede viden gennem de sidste tre år selv kunne gennemfø- 

re arrangementer, så udgifterne til eksterne oplægsholdere kunne spares. Desuden lå der 

store muligheder i at udvide det tematiske fokus for Projektcentret, så man ud over sygefravær 

og sundhed også kunne fokusere på eksempelvis fleksjob, førtidspension, ledighedsydel- 

se og ledelsesudvikling. Ydermere er det med socialfondsstøttens ophør blevet tilladt at foretage 

såkaldt implementering ude i virksomhederne, dvs. tilbyde dem målrettede forløb og 

sparring eksempelvis med det formål at sænke sygefraværet eller øge sundhedstiltagene. 

Endelig er det ikke lykkes at opstille en cost-benefit analyse for, hvad kommunerne kan få ud 

af at støtte Projektcentret. Det er heller ikke en nem opgave for et projekt som dette. 

Projektcenter Sønderjylland har arbejdet med flere af disse tiltag i forankringsplanerne, men 

argumenterne blev aldrig stærke nok over for de potentielle bevillingsgivere. Projektcentret 

var relativt langt med at udtænke flere projekter, som man ønskede at søge støtte til fra LBR 

og diverse fonde, blandt andet et KRAMS-projekt om sundhedsfremme på arbejdspladsen og 

et projekt om lean i sygefraværsforløb. Ansøgningerne er desværre aldrig blevet ført ud i 

livet. 

Styregruppen, teknikergruppen og deltagerne i projektet udtrykker stor beklagelse over, at 

projektet og Projektcenter Sønderjylland må lukke. Der er enighed hos alle om, at der fortsat 

er behov for en koordinerende indsats på tværs af de sønderjyske kommuner. Lukningen af 

Projektcentret vil medføre en mindre grad af opkvalificering og kompetenceudvikling hos 

deltagerne, fordi det har været gratis at deltage i arrangementerne. 

Projektet har været en god og billig måde at komme på kursus på. Der har været mange 

gode tilbud, og det kostede ikke penge. Fremover bliver det sværere at ajourføre ens 

viden og holde sig opdateret. Vi skal søge kursusmidler hos vores afdelingsleder. Der er 

afsat et bestemt beløb pr. medarbejder. Det er skidt, for vores kompetencer bliver 

dårligere. 

Sagsbehandler i Aabenraa Kommune. Oktober 2010 

Projektcenter Sønderjylland kan også have skabt et behov for kompetenceudvikling, som 

ikke er der. Nogle af de gennemførte arrangementer har måske ikke handlet om nødvendig 

viden. Man kan sige, at nogle af arrangementerne er mere nice to know end need to know. 

Langt størstedelen af arrangementerne har givet deltagerne inspiration til at udvikle og foku- 

sere på indsatsen for et lavere sygefravær og sundhedsfremme. Det hersker der ikke tvivl 

Side 65

Side 66 


om. Men kompetenceudviklingsindsatsen vil efter 2010 kunne gennemføres for færre ressourcer, 

end tilfældet har været de seneste år. 

6.8 Hvem skal nu betale? 

Kommunerne, de faglige organisationer og virksomhederne er selv ansvarlige for at holde 

medarbejderne opkvalificeret i forhold til lovgivningen. Hvis man for eksempel skal have en 

opdatering på lovstof, er det alt andet lige billigere at gå sammen med andre om at betale 

en jurist. 

Både hos arbejdsmarkedsudvalg, LBR og de deltagende virksomheder og afdelinger er der en 

positiv indstilling til, at der også efter 2010 bør være en koordinerende funktion, som afvikler 

arrangementer for virksomheder, a-kasser, faglige organisationer, læger og jobcentre i de 

fire sønderjyske kommuner. Uenigheden har hidtil gået på, hvem der skal betale for gildet. 

Når det lukker, går vi glip af tværfagligheden, ikke kun mellem kommuner, men også til 

de faglige organisationer, læger osv. Det bliver svært for mig at løfte det i Tønder alene, 

så jeg snakker med de andre jobcenterchefer, om vi kan lave noget sammen (…) 

Ideen i det her projekt skulle nødig dø. Jeg tror, vi er enige om, at det er rigtigt godt. 


Jobcentercheferne og cheferne for arbejdsmarkedsudvalgene har snakket om, at finansierin- 

gen af den fortsatte indsats kan ligge hos dem, men ingen tør rigtig byde ind med noget i 

forhold til økonomi. Lige nu kigger de forskellige jobcentre i forskellige retninger og undersø- 

ger mulighederne. Der er den mulighed, at de tre nuværende kommuner fortsætter samarbejdet 

og måske inviterer Sønderborg Kommune med igen. Men Tønder Kommune snakker 

også med Varde, Esbjerg, Ribe og Vejen, mens Aabenraa overvejer, om Kolding Kommune 

kan være en mulighed. Fælles for dem alle er, at de gerne vil samarbejde med andre kommuner 

om indsatsen. 

Der kan opstilles forskellige finansieringsscenarier. Scenarie 1 er, at kommunernes LBR betaler 

lønnen til en eller to koordinatorer, arrangementer, netværksaktiviteter og implemente- 

ring. 

Hvis vi laver et tværgående samarbejde, kan vi løfte udgifterne til en koordinator for 

LBR-midler. Det skal være en, der kommer udefra og er hyret ind i projektet. For eksempel 

kan der fokuseres mere på de unge og sygeproblematikken, som vi i LBR er 

blevet pålagt. 

Formand for 3F Vojens og LBR-medlem, Keld Petersen. September 2010 

Scenarie 2 går ud på, at kommunernes arbejdsmarkedsudvalg medfinansierer dele af indsat- 

sen, så der også kan være ressourcer til at lave ansøgninger til fonde og puljer. Scenarie 3 

inkluderer betaling fra LBR og evt. arbejdsmarkedsudvalgene, men hvor deltagerne finansie- 

rer hele eller dele af arrangementerne. Evaluator har gennemført en spørgeskemaundersøgelse 

med deltagerne for at fastslå, om de vil være interesserede i at betale for at deltage i 

arrangementerne. 21 % vil helt sikkert betale 350 kr. pr. kursusdag. 3 % vil helt sikkert 

betale 900 kr. pr. kursusdag, mens ingen helt sikkert vil betale 1.450 kr. pr. kursusdag.


Figur 6.7. Spørgeskema til virksomheder/kommunale afdelinger (n=98). Oktober 2010 

Scenarie 4 er, at hver kommune betaler en andel af en intern medarbejders tid, og at indsatsen 

så gennemføres i kommunerne hver for sig. 

Evaluator anbefaler, at Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner bliver enige om at ansætte 

en fælles tovholder eller koordinator til at stå for at planlægge arrangementer og skaffe 

kontakter til underviserne, og som også kan bruge noget af sin tid på at søge fonde og puljer 

samt projekter hos LBR og kommunerne. Hver kommune bevilger 200.000-250.000 kr. om 

året, som går til koordinatorens løn og udgifter til afholdelse af arrangementer og aflønning 

af oplægsholdere. For den pris skal kommunens ansatte frit kunne deltage i arrangementer- 

ne. Hvis flere kommuner ønsker at deltage, koster det stadig 200-250.000 pr. kommune. 

Indsatsen bliver større, jo flere kommuner der er med, og jo mere ekstern støtte, der kan 

søges hjem. 

Så er det bare at blive enige og komme i gang, inden den opnåede viden og de mange kontakter 

til virksomheder og læger fra dette projekt tabes. Evaluator anbefaler i den forbindelse 

de tre medvirkende kommuner at sikre sig rettighederne til databasen med kontaktperso- 

ner hos de offentlige og private virksomheder samt kommunale afdelinger, som har deltaget 

i projektet. 

21% 

53% 

Hvis kommunerne fra 2011 vil betale delvist for 

undervisningen på kurser og temamøder, vil din virksomhed 

så betale den resterende kursusafgift samt forplejningen (ca. 

900 kr. pr. kursusdag og 350 kr. pr. temamøde)? 

3% 

44% 

Hvis kommunerne fra 2011 vil betale for undervisningen på 

kurser og temamøder, vil din virksomhed så betale for 

forplejningen (ca. 350 kr. pr. kursusdag og 150 kr. pr. 

temamøde)? 

7% 

18% 

Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke/har ikke 

beslutningskompetence 

til dette 

26% 

28% 



til dette 

Hvis kommunerne fra 2011 ikke vil betale for undervisningen 

på kurser og temamøder, vil din virksomhed så betale hele 

kursusafgiften samt forplejningen (ca. 1.450 kr. pr. kursusdag 

og 550 kr. pr. temamøde)? 

0% 

26% 

45% 

Side 67 

30% 



til dette

Side 68 


6.9 Indfrielse af projektets formål og målbare mål 

Evaluator vurderer i dette afsnit indfrielsen af projektets mål og målbare mål, som Projektcenter 

Sønderjylland har opstillet i socialfondsansøgningen. 

6.9.1 Formål med projektet 

Evaluator har delt de overordnede formål for projektet op i tre dele. 

Formålet med projektet er: 

1. Via kompetenceudvikling af og netværksdannelse blandt aktørerne at: 

a. Mindske sygefraværet 

b. Øge fastholdelse af medarbejdere 

c. Fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet 

d. Fremme sunde arbejdspladser 

Socialfondsansøgningen 

Som nævnt i afsnit 6.1 er det svært at påvise en direkte effekt af projektet på sygefraværet, 

arbejdsfastholdelsen, tilbagevenden til arbejdsmarkedet og sundhedsfremme på arbejdspladserne. 

Evaluator har spurgt aktørerne, og de vurderer, at projektets aktiviteter i nogen 

grad har haft en effekt på sygefravær og sundhed. Jo mere viden, man får om sygefravær og 

sundhed, jo bedre bliver man til at fastholde medarbejderne. 



virksomhed har mindsket sygefraværet? 

9% 

31% 30% 30% 




virksomhed har fremmet sygemeldtes tilbagevenden til 

arbejdsmarkedet? 

16% 

47% 

18% 

19% 




virksomhed har øget fastholdelsen af medarbejdere? 

Figur 6.8. Spørgeskema til virksomheder/kommunale afdelinger (n=110, n=106, n=103, n=100). Oktober 2010 

Ifølge 9,1 % af virksomhederne og de kommunale afdelinger er det helt sikkert, at sygefraværet 

er mindsket takket være dette projekt. 12 % af virksomhederne mener helt sikkert, at 

fastholdelsen af medarbejderne er øget, mens 16 % siger, at projektet helt sikkert har 

12% 

37% 

26% 

25% 


13% 

5: I meget høj 

grad 

På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad og 1 er slet 

ikke, i hvilken grad har Projektcenter Sønderjyllands projekt 

inspireret til at iværksætte sundhedsfremmende og 

sygdomsforebyggende processer i virksomheden? 

27% 

31% 

15% 

4 3 2 1: Slet ikke Ved ikke 

6% 

8%


fremmet sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og ligeledes siger 13 %, at projektet 

helt sikkert har inspireret til at iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggen- 

de processer i virksomheden. 

Evaluator konkluderer, at projekt ”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen” har gjort en 

stor indsats for at inspirere til, at sygefraværet mindskes, og sundheden fremmes. Der har 

været kompetenceudvikling og netværksdannelse på de mere end 100 arrangementer, som 

er gennemført. 

Et andet overordnet formål med projektet lyder: 

2. Projektet skal ikke arbejde med den enkelte aktør eller sygemeldte, men derimod 

mobilisere kræfterne på tværs af sektorer og faggrupper med henblik på 

at få disse parter til at spille bedre sammen, herunder: 

a. At fremme netværkssamarbejde mellem relevante aktører med henblik 

på at øge kvaliteten af indsatsen omkring håndtering af sygefravær 

og fremme sunde arbejdspladser 

b. At samordne og koordinere indsatsen på dette område for at skabe en 

sammenhængende koordineret påvirkning af alle aktørerne i store dele 

af regionen og dermed opnå positive synergieffekter 


Evaluator konstaterer, at dette formål er indfriet. Kræfterne mobiliseres på tværs i net- 

værkssamarbejder og koordinering, og det er lykkes projektet at få dem til at spille endnu 

bedre sammen. Udfordringen står nu i at få den koordinerende indsats til at fortsætte efter 

projektet. 

Projektcentret har desuden aflastet ledelserne i jobcentrene, der ikke har skullet informere 

de mange virksomheder, som har deltaget i projektet. Så projektet har sparet jobcentrene 

for tid og ressourcer, hvilket blandt andre jobcenterchef Henrik Kærgaard fra Jobcenter Aabenraa 

bekræfter. 

Det tredje overordnede formål med projektet er: 

3. Bidrage til en udvidelse af arbejdsstyrken ved at ”udnytte” det arbejdskraftpotentiale, 

der er i at nedbringe sygefraværet. 


Evaluator vurderer, at projektet ikke har haft nævneværdig effekt på dette formål. Mange 

sønderjyske virksomheder har afskediget folk i løbet af den økonomiske krise. Projektet har 

kun meget lille potentiel afledt effekt på udviklingen i de makroøkonomiske tal for beskæftigelse 

og ledighed. I de tre involverede kommuner kan man imidlertid forestille sig, at situationen 

ville se værre ud, hvis ikke projektet havde eksisteret. Desuden siger 9,1 % af virk- 

somhederne som nævnt ovenfor, at sygefraværet er mindsket. 

Side 69

6.9.2 Målbare mål for projektet 

Side 70 


Projektsekretariatet har brugt projektets målbare mål som rettesnor for arbejdet i gruppen. 

Det har været et godt redskab til at styre processen. De faktuelle mål, som er gældende for 

hele projektperioden fra 2008-2010, er: 16 

A. Minimum 250 offentlige og private virksomheder deltager i de igangsatte aktiviteter. 

Målopfyldelse: 288 virksomheder har deltaget (opfyldelsesprocent 115,2 %). 

B. Af de 250 virksomheder er minimum 50 nye virksomheder, der ikke tidligere har deltaget 

i Projektcenter Sønderjyllands aktiviteter. 

Målopfyldelse: 236 virksomheder er nye i projektet (472 %). Målet om 50 nye virksomheder 

ud af i alt 250 har efter evaluators vurdering været sat alt for lavt. Men 

det er flot, at 236 af 288 afdelinger i virksomheder ifølge Projektcenter Sønderjyllands 

oplysninger ikke tidligere har været med. 

C. 1.550 deltagelser i alt, fordelt på 800 personer. 

Målopfyldelse: 2.669 deltagelser totalt (177,9 %). Sammenlagt har der været 1.186 

personer (148 %). 

D. Minimum 750 deltagelser totalt set, fordelt på 500 personer, deltager i Projekt- 

centrets virksomhedsrettede aktiviteter, heraf er minimum 300 ledere eller mellemledere. 

Målopfyldelse: 1.357 deltagelser totalt (180,9 %), fordelt på 847 personer (188,2 

%). Ifølge data fra Socialfondens startskemaer beskæftiger 434 personer sig med ledelse 

i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor (144,7 %). Dette tal 

dækker dog ikke kun virksomhedsrettede aktiviteter, men alle projektaktiviteter. 

E. Minimum 750 deltagelser fordelt på 300 personer deltager i Projektcentrets aktivite- 

ter for kommuner, faglige organisationer, a-kasser og læger. 

Målopfyldelse: 1.312 deltagelser i aktiviteter for kommuner, faglige organisationer, 

a-kasser og læger (174,9 %), fordelt på 511 personer (113,6 %). 

F. Minimum 80 % af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med de tilbud, de har 

deltaget i. 

Målopfyldelse: 93,9 % af deltagerne er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med 

det eller de arrangementer, de har været med i. Det er en meget flot succesrate. 

G. Der foretages årligt en benchmarking af de tre sønderjyske kommuner med hhv. 

sammenligningskommuner og landsgennemsnit (jf. Jobindsats.dk) på flere områder 

Målopfyldelse: Dette mål er indfriet. Benchmarkingerne kan hentes på projektets 

hjemmeside. 

H. Samarbejdet mellem kommuner og læger opleves af begge parter som forbedret 

som følge af de igangsatte aktiviteter. 

Målopfyldelse: Der er ikke udarbejdet en specifik kvantitativ måling af dette mål, 

men kvalitativt siger både læger og kommuner, som evaluator har interviewet, at 

16 Evaluator bemærker, at data til målopfyldelsen er leveret af Projektcenter Sønderjylland på baggrund 

af tilmeldingslisterne til arrangementerne. I forhold til antal virksomheder, har Projektcentret optalt 

antal afdelinger i virksomheder og ikke antal CVR-numre. I kommunerne er det også antallet af afdelinger, 

der er optalt


samarbejdet er forbedret i nogen grad. Det er sket med arrangementer som ”Spis 

med din læge” og netværksaktiviteterne. Udfordringen har været den velkendte 

med, at lægerne ikke har tid til at deltage og ikke prioriterer det. 

I. Netværkssamarbejdet blandt aktører på sygefraværsområdet skal fremmes 

Målopfyldelse: Dette projekt har i høj grad været med til at fremme netværkssamarbejdet 

blandt aktørerne på sygefraværsområdet i Haderslev, Tønder og Aabenraa 

Kommuner – og på tværs af kommunerne. Udfordringen består nu i at holde parter- 

ne til ilden, så netværket kan fortsætte efter lukningen af Projektcenter Sønderjylland 

J. Projektet vil samordne og koordinere indsatsen på dette område i otte kommuner i 

regionen. 

Målopfyldelse: Dette mål er opstillet i den oprindelige ansøgning, hvor Sønderborg 

Kommune også var en af partnerkommunerne, og projektet var ment som et tæt 

samarbejde med Green Networks delprojekt i fire yderligere kommuner. Det er endt 

med, at Projektcenter Sønderjyllands projekt ”kun” når ud til tre kommuner i det 

sønderjyske område. 

Side 71

7 Litteraturliste 

Side 72 


AKF, Jens Clausen: Arbejdsmarkedets udkant – bevægelser ind og ud af det ordinære arbejdsmarked. 

Working paper. August 2009. Link: 

www.akf.dk/udgivelser/2009/pdf/arbejdsmarkedets_udkant.pdf (besøgt 25-09-2009) 

Beskæftigelsesministeriet: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en 

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i 

Danmark, 12. juni 2009. Link: 

www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/20081/lovforslag/l165/index.htm (besøgt 20-09- 

2009) 

Beskæftigelsesministeriet: 180.000 danskere er hvert år langtidssygemeldt. Pressemeddelelse 

25. oktober 2010. Link: 

bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2010/10/180000%20danskere%20er%20h 

vert%20aar%20langtidssygemeldt.aspx 

DA, fraværsstatistik 2008, herunder sygefraværsstatistik for 2007-2008. 24-09-2009. Link: 

www.da.dk/SuperShowDoc.asp?pid=20090923161110MAJ&mprid=11203006 (besøgt 24-09- 

2009) 

Danmarks Statistik, beskæftigelsesfrekvens 2008-2009. Link: statistikbanken.dk/BESK11 

Danmark Statistik: Færre sygedage. 9. december 2009. Link: www.dst.dk/nytudg/12826 

(besøgt 04-11-2010) 

Danmarks Statistik, udviklingen i antal personer med dagpenge i forbindelse med sygdom 

over 21 dage, 2. april 2009. Link: www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2009/NR155_1.pdf (besøgt 

21-09-2009) 

Danmarks Statistik, udviklingen i antal arbejdsløse. 2009. Link: statistikbanken.dk/AKU1 

Dansk Erhverv: ”Man taler da ikke med chefen, når man er syg”. 03-11-2010. Link: 

www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/arbejdsopgaver-under-sygdom-chef-telefon.aspx (besøgt 

04-11-2010) 

Danske Regioner: Ny lov om sygefravær, 12. juni 2009. Link: 

www.regioner.dk/PolitikOgHoldninger/Regionerne%20som%20arbejdsgiver/Indsats%20mod 

%20sygefrav-ae-r/Nyheder/Juni%2009/Ny%20lov%20om%20sygefrav-ae-r.aspx (besøgt 

20-09-2009) 

EPN (a): Kun hver tredje sygemeldte er syg. 13-08-2010. Link: 

http://epn.dk/samfund/article2149616.ece (besøgt 04-11-2010) 

EPN (b): Sygdom koster jobbet. 05-10-2010. Link: 

http://epn.dk/samfund/arbmarked/article1118937.ece (besøgt 04-11-2010) 

Erhvervsbladet.dk (a): Hver fjerde sygemelding skyldes en psykisk lidelse. 22. september 

2010. Link: www.erhvervsbladet.dk/ledelse/hver-fjerde-sygemelding-skyldes-en-psykisk- 

lidelse (besøgt 04-11-2010)

Litteraturliste 

Erhvervsbladet.dk (b): Syge ansatte giver bossen den kolde skulder. 4. november 2010. 

Link: www.erhvervsbladet.dk/ledelse/syge-ansatte-giver-bossen-den-kolde-skulder (besøgt 

04-11-2010) 

Information: Det videnskabelige fix mod stress. 11. september 2010. Link: 

www.information.dk/244342 (besøgt 04-11-2010) 

Kristeligt Dagblad (a): Ny lov om sygefravær deler vandene. 7. januar 2010. Link: 

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/351808:Danmark--Ny-lov-om-sygefravaer-deler-vandene 

(besøgt 04-11-2010) 

Kristeligt Dagblad (b): Virksomheder kan have gavn af pjæk. 8. januar 2010. Link: 

www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/352004:Danmark--Virksomheder-kan-have-gavn-af-pjaek 

(besøgt 04-11-2010) 

Morgenavisen Jyllands-Posten: Syge danskere skal gå mere på arbejde. 15. marts 2010, s. 6 

Morgenavisen Jyllands-Posten: Trivselsproblemer koster milliarder. 15. april 2010, s. 28-29 

Projektcenter Sønderjylland: Hjemmeside. Link: www.cssa.dk 

Projektcenter Sønderjylland: Centrets historie. Link: 

www.pcs.socialfonden.net/default.asp?id=110 (besøgt 15-11-2010) 

Regeringens handlingsplan: Sygefravær – en fælles udfordring. Juni 2008. Link: 

www.bm.dk/graphics/dokumenter/presse%20og%20nyheder/pressemeddelelser/2008/sygef 

ravaer/sygefravaer_web.pdf (besøgt 20-09-2009) 

Socialfondens bekendtgørelse 781 af 28/06/2007, om krav til evaluering. Link: 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27632 (besøgt 23-09-2009) 

Side 73

8 Bilag 

Side 74 


8.1 Bilag 1: Statistik om deltagerne i projektet 

Fra deltagerstartskemaerne fra Socialfonden er der følgende statistik om deltagerne i projekt 

”Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen”. Statistikken er ikke den endelige, da projektet 

ikke er afsluttet ved deadline for denne rapport. 

Projektcenter Sønderjylland har cirka 650 afdelinger i private og offentlige virksomheder 

samt kommunale afdelinger i sin database. Omkring 288 af dem har indtil videre taget del i 

projektet, og mange har sendt mere end én medarbejder eller leder af sted til de mere end 

100 kurser, temamøder og netværksmøder. Fra projektets opstart i starten af 2008 til medio 

november 2010 har der ifølge Socialfondens registrering af deltagerstartskemaer været 

1.179 deltagere i projektets arrangementer. Ikke alle har udfyldt startskema. Projektcenter 

Sønderjylland har registreret 1.186 personer. 

Deltagerregistrering Mand Kvinde I alt 

Antal deltagere registreret 326 853 1.179 

Figur 8.1. Deltagere i projektet. Kilde: EBST, Socialfonden 15-11-2010 

Deltagerne har vidt forskellige uddannelsesniveauer og baggrunde. Flest har dog enten en 

erhvervsuddannelse/kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående ud- 

dannelse som højeste afsluttede uddannelse. 

Deltagernes højeste afsluttede uddannelse Mand Kvinde I alt 

Grundskole 16 29 45 

Gymnasial uddannelse (student, almen HF, HTX, HHX) 17 55 72 

Erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse 

(EUD, HG, SOSU m.fl., håndværksmæssig uddan- 

nelse, handel og kontor) 

Mellemlang videregående uddannelse (uddannelser 

som kræver studentereksamen for optag) 

Lang videregående uddannelse (kandidatuddannelse 

fra universitet eller højere læreanstalt) 

115 272 387 

114 413 527 

59 80 139 

Uden afsluttet uddannelse 5 4 9 

I alt 326 853 

Figur 8.2. Deltagere i projektet. Kilde: EBST, Socialfonden 15-11-2010

Side 75 

Bilag 

På samme vis har deltagerne meget blandede jobfunktioner i de – meget forskellige typer – 

organisationer, de er tilknyttet, hvilket må afspejle projektets generelle formål om at nå ud 

til mange forskellige målgrupper. 

Deltagernes jobfunktion ved forløbets start Mand Kvinde I alt 

Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 179 255 434 

Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige 

sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, er- 

hvervsskoler og folkeskoler 

Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved 

handel og administration; undervisnings- omsorgs og assistentarbejde 

i sundhedssektoren samt assistentarbejde ved 

politi- og toldarbejde 

Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks og salgsarbejde; 

omsorgs- og plejearbejde i den private sektor 

57 142 199 

24 143 167 

18 200 218 

Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 1 0 1 

Håndværkspræget arbejde 5 4 9 

Proces og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde 

5 4 9 

Andet arbejde 15 48 63 

Spørgsmål ikke besvaret 16 37 53 

I alt 320 833 

Figur. Deltagere i projektet. Kilde: EBST, Socialfonden 15-11-2010

Side 76 


De deltagende arbejdspladsers størrelse målt på antal ansatte er også meget blandet. 

Antal ansatte i deltagerens virksomhed/institution/organisation I alt I procent 

Under 10 ansatte 108 9,4 

10-49 ansatte 310 26,9 

50-99 ansatte 213 18,5 

100-199 ansatte 118 10,2 

200-249 ansatte 27 2,3 

Mere end 250 ansatte 328 28,4 

Spørgsmålet er IKKE besvaret 49 4,2 

Total 1153 100 % 


Deltagerne kommer fra følgende brancher. 

Type virksomhed/institution/organisation, deltageren arbejder i I alt I procent 

Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 2 0,3 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 22 3,2 

Tekstil- beklædning og læderindustri 7 1,0 

Træ-, papir- og grafisk industri 10 1,4 

Kemisk industri og plastindustrien 1 0,1 

Sten-, ler- og glasindustri 1 0,1 

Jern- og metalindustri 28 4,1 

Møbelindustri 1 0,1 

Elektronikindustri 5 0,7 

Anden industri/fremstilling 13 1,9 

Energi og vandforsyning 1 0,1 

Bygge- og anlægsvirksomhed 19 2,7 

Autohandel, service og tankstationer 0 0 

Engrohandel (undt. biler) 14 2,0 

Detailhandel og reparationsvirksomhed (undt. biler) 4 0,6 

Hoteller og restauranter 2 0,3 

Transportvirksomhed 26 3,8 

Post og tele 0 0 

Finansiering og forsikring, pengeinstitut 5 0,7 

Udlejning og ejendomsformidling 0 0 

Forretningsservice 2 0,3 

Offentlig administration 228 33,0 

Undervisning 60 8,7 

Sundhedsvæsen 95 13,7 

Sociale institutioner 67 9,7 

Foreninger, kultur 51 7,4 

Spørgsmålet er IKKE besvaret 27 3,9 

Total 691 100 % 

Side 77 

Bilag 


Side 78 


8.2 Bilag 2: Spørgeskema til virksomheder og kommunale afdelinger 

Spørgsmål om Projektcenter Sønderjyllands sygefraværs- og sundhedsprojekt 

Introduktion i mail: 

Projektcenter Sønderjylland gennemfører i perioden 2008-2010 projekt Sygefravær og sundhed 

på arbejdspladsen. Din virksomhed har deltaget i et eller flere kurser, temamøder eller 

netværksmøder. CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, udfører en uvildig slutevaluering 

af projektet, og i den forbindelse håber vi, at du vil bruge 2-5 minutter på at besvare 

disse 10 spørgsmål. 

Undersøgelsen er anonym. Og vi skal kun bruge ét udfyldt skema fra hver organisation, der 

har deltaget. 

Med venlig hilsen 

Projektcenter Sønderjylland og CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats 

Spørgsmål 1: 

Angiv din organisationstype: 

Svarmuligheder: 

1) Privat virksomhed 

2) Offentlig virksomhed (ikke kommune) 

3) Kommune 

4) Andet 


Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands sygefraværs- og 

sundhedsprojekt medvirket til, at din virksomhed har mindsket sygefraværet? 


1) Ja, helt sikkert 

2) Ja, måske 

3) Nej 

4) Ved ikke 



sundhedsprojekt medvirket til, at din virksomhed har øget fastholdelsen af medarbejdere? 



2) Ja, måske 

3) Nej 

4) Ved ikke 



sundhedsprojekt medvirket til, at din virksomhed har fremmet sygemeldtes tilbagevenden 

til arbejdsmarkedet? 


1) Ja, helt sikkert

2) Ja, måske 

3) Nej 

4) Ved ikke 

Side 79 

Bilag 


På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad, og 1 er slet ikke, i hvilken grad 

har Projektcenter Sønderjyllands projekt inspireret til at iværksætte sundheds- 

fremmende og sygdomsforebyggende processer i virksomheden? 


1) 5. I meget høj grad 

2) 4. 

3) 3. 

4) 2. 

5) 1. Slet ikke 

6) Ved ikke 


På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad, og 1 er slet ikke, i hvilken grad 

har Projektcenter Sønderjyllands projekt inspireret til og understøttet din virksomhed 

i at igangsætte eller kvalificere en indsats i forhold til reduktion af sygefravæ- 

ret og øget arbejdsfastholdelse? 


1) 5. I meget høj grad 

2) 4. 

3) 3. 

4) 2. 

5) 1. Slet ikke 

6) Ved ikke 


Det har hidtil været gratis at deltage i Projektcenter Sønderjyllands kurser og akti- 

viteter. Fra 2011 lukker Projektcentret. 

Hvis kommunerne fra 2011 vil betale for undervisningen på kurser og temamøder, 

vil din virksomhed så betale for forplejningen (ca. 350 kr. pr. kursusdag og 150 kr. 

pr. temamøde)? (svar efter bedste evne/viden) 



2) Ja, måske 

3) Nej 

4) Ved ikke/har ikke beslutningskompetence til dette 


Hvis kommunerne fra 2011 vil betale delvist for undervisningen på kurser og temamøder, 

vil din virksomhed så betale den resterende kursusafgift samt forplej- 

ningen (ca. 900 kr. pr. kursusdag og 350 kr. pr. temamøde)? (svar efter bedste 

evne/viden) 



2) Ja, måske 

3) Nej


Side 80 



Hvis kommunerne fra 2011 ikke vil betale for undervisningen på kurser og tema- 

møder, vil din virksomhed så betale hele kursusafgiften samt forplejningen (ca. 

1.450 kr. pr. kursusdag og 550 kr. pr. temamøde)? (svar efter bedste evne/viden) 



2) Ja, måske 

3) Nej 



Har du forbedringsforslag eller andre kommentarer til projektet? 

Svarmulighed: Frit felt 

Tak for din deltagelse. 

Med venlig hilsen 

Peter Frederiksen, CABI

Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på - Cabi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?