020098 Kvartalsblad nr. 3/2002 - Kofoeds Skole

Kofoeds
Skole
september 2002
3

Klæder skaber folk
Det har i mange år været filosofien
bag Kofoeds Skoles tøjdepot.
Depotets eksistensgrundlag
er de mange tons
genbrugstøj, som private hvert
år forærer til Skolen, men på
det seneste er bunkerne blevet
mindre.
”Konfektion efter mål” står der
på et lille gammelt skilt i Kofoeds
Skoles tøjdepot. Det er en
sandhed med modifikationer,
men sandt er det, at omkring 40
mennesker i vidt forskellig højde
og drøjde hver dag lægger vejen
forbi depotets butik for at hente
gratis tøj og sko.
Denne midsommer-mandag er
en ung kvinde i færd med at
prøve en blåternet sommerkjole
oven på cowboybukserne foran
det store spejl, mens en mand er
gået om bord i stativet med overtøj.
Det er første gang, han er her,
så han får en lille forklaring med
på vejen fra lederen af tøjdepotet:
Du må tage én af hver ting:
jakke, bukser, t-shirt osv. til dig
selv og dine børn – og du må
komme en gang om måneden.
Når du har fundet, hvad du skal
bruge, skriver vi ned på et kort,
hvad du har fået, forklarer hun
manden, som er fra Polen. Bare
en af de 73 nationaliteter i tøjdepotets
store kundekartotek.
For at bruge tøjdepotet skal
man have elevkort til Skolen, og
det er typisk folk på kontanthjælp,
der kommer her. Kunderne
er fra 18 til 85 år, langt de fleste
dog i den yngre ende. I den
sidste tid har der ikke været helt
så meget for dem at vælge imellem
på hylderne, som der plejer
at være. Og det bekymrer tøjdepotets
leder Karin Larsen:
– Vi får ikke så meget tøj ind
for tiden, og det går både ud
over dem, der kommer for at
hente tøj hos os, og over de elever,
der har tøjdepotet som deres
daglige arbejdsplads, siger Karin
2
Leder af Tøjdepotet karin larsen
Larsen, som også har et bud på,
hvorfor de store metalbure i sorteringsrummet
bag butikken
ikke er så fyldte som normalt.
– Mange af dem, som har leveret
tøj til os gennem mange år er
ved at være gamle, og nogle er
døde. Og de har måske ikke
givet traditionen videre til deres
børn, siger hun. - De unge synes
måske, det er nemmere at putte
tøjet i en pose og smide det i en
container til Røde Kors. Det er
selvfølgelig fint, men vi ville
være glade, hvis nogle af dem
også ville tænke på os, når de
rydder op i klædeskabet.
Skolens hjerte
Det er især godt, gedigent og
smart hverdagstøj, Karin Larsen
efterlyser.
– Tøj, som du og jeg selv ville
gå på arbejde i, som hun siger. -
For man må aldrig kunne se på
folk, at ”det har de hentet på
Kofoeds Skole”. Tøjet er vigtigt
for alle mennesker, det er med til
at højne ens selvværd.
– Kofoed kaldte selv tøjdepotet
for skolens hjerte. Hans filosofi
var, at det er vigtigt at bygge folk
op fra bunden: Man skal være
ren, velklædt og mæt, inden man
kan tage imod viden.
Den tanke gælder stadigvæk
her mere end 70 år efter, at tøjdepotet
blev oprettet, og faktisk er
depotet ofte indgangen til Kofoeds
Skole.
– Det er noget af det, der gør
mig glad. Vi oplever tit, at folk,
der kommer i depotet for at hente
tøj, efterhånden også bliver
opmærksom på og begynder at
bruge Skolens andre tilbud om
undervisning og andet. Og det
opmuntrer vi dem selvfølgelig
også til, fortæller Karin Larsen.
Ud over at fungere som butik
eller udleveringssted har tøjdepotet
har også en anden vigtig
funktion. Det er nemlig også
arbejdsplads for fem af Skolens
elever, som er i jobtræning. De
grovsorterer de store bunker tøj,
der kommer ind, og sørger for, at
det, der trænger, kommer en tur
omkring Skolens vaskeri. Inden
tøjet ryger videre ud i butikken,
skal det igennem endnu en sorteringsrunde,
hvor medarbejderne
kigger ekstra godt efter, om der
er huller eller pletter eller andet,
de har overset i første ombæring.
Kun helt, rent og tidssvarende tøj
kommer på hylderne. Tøj i den
mere outrerede eller kitschede
afdeling går normalt videre til
Skolens lille butik Kitsch’ n Kiks

TØJ TILOVERS?
Kofoeds Skoles tøjdepot tager med tak imod genbrugstøj.
Man kan selv aflevere tøjet på Skolen:
Nyrnberggade 1 på Amager mellem klokken 8 og 16, fredag dog inden 13.
Uden for åbningstiden kan tøjet afleveres:
i containeren ved Holmbladsgade 122.
Man kan også ringe til Skolens transportafdeling efter klokken 9,
på telefon 3268 0345 og bede om at få tøjet afhentet.
Transportafdelingen kører ud i hele Storkøbenhavn.
i Holmbladsgade. Bortset altså
fra de helt særlige kuriositeter,
der tiltrækker sig opmærksomhed
fra opslagstavlen i butikken.
En blonde-bh med tre skåle og et
fint hæklet betræk til en kagerulle
blandt andet…
Fejlkøb i høj kurs
Der gemmer sig mangt og
meget i de mange sække med tøj,
der hver uge kommer til depotet.
Noget bliver selvsagt sorteret fra
undervejs, men rigtig meget godt
tøj bliver til glæde og gavn for
andre.
– Vi kan mærke, at folk rydder
op i sommerferien eller juleferien,
eller når sæsonen skifter. Så
sorterer de det fra, som de ved,
de ikke vil komme til at gå med i
næste sæson. Det kan vi jo fint
Liv i kludene
bruge, hvis det bare er, fordi det
har en ”forkert” farve, fortæller
Karin Larsen og tilføjer:
– Noget af det, vi er virkelig
glade for, er folks fejlkøb. Det,
der bare hænger hjemme i klædeskabet,
men aldrig har været
brugt. Så er eleverne ellevilde:
Det her er der ingen, der har gået
i før mig!
Også tilbehør som bælter,
tasker og ikke mindst smykker
er i høj kurs. Det bliver som regel
revet væk.
Det meste tøj kommer som
sagt fra private, men også et par
firmaer leverer nyt tøj med mindre
fejl til depotet.
– Vi får damestrik fra Signatur
og arbejdstøj fra Kansas, og det
er bare guld værd, siger Karin
Larsen, som også kan fortælle, at
ungdomsklubberne på Amager
netop har samlet tøj ind til Skolen,
og at spejderne i Klaksvig på
Færøerne mindst et par gange
om året sender en skibscontainer
med tøj til Skolen.
– Det er imponerende, og den
slags initiativer er vi selvfølgelig
også utrolig glade for, slutter
Karin Larsen.
Karen Pedersen, journalist
3

Eksperimenter i
farver
Skovsøer og brølende hjorte er
der ingen af, men til gengæld
kan man blive udsat for Napoleon
til – heftig grøn – hest eller
Per Kirkeby i ny fortolkning,
hvis man kigger inden for hos
Kofoeds Skoles eksperimenterende
malerhold.
– Lige en lille smule lysegul
mere måske? Ebba Langhoff træder
et skridt tilbage og lægger
hovedet lidt på skrå. Tja…
Den lysegule blander sig med
novembergrå og farven af falmet
syren på det store lærred. Ebba
Langhoff er ved at lægge sidste
hånd på et maleri, som er et led i
større projekt om parafraser. Forklaring
som følger: Det hele begyndte
med, at eleverne fra
Kofoeds Skoles hold i eksperimenterende
maleri besøgte Statens
Museum for Kunst. Her
skulle hver elev vælge sig et billede,
som i særlig grad fascinerede
ham eller hende. Tilbage på
Skolen lød opgaven nu at fortolke
billedet og mere præcist finde
frem til, hvilke følelser det bragte
frem – og så sætte det udtryk på
lærred.
Ikke nogen helt nem opgave.
Og der er da også sporadiske
frustrationer i luften denne formiddag
i atelieret på anden sal,
hvor sollyset ellers vælter optimistisk
ind ad vinduerne.
Måske er det også årstiden, der
gør, at Ebba Langhoff har lidt
svært ved at ramme den helt rette
stemning. ”Træ i vinter” hedder
det maleri af Per Kirkeby,
som hun har valgt at arbejde
med og fortolke på sit eget lærred.
– Jeg synes, det er fantastisk, at
et gråt billede kan ha’ så meget
liv i sig. Jeg skal virkelig holde
fast i, at det er vinterstemningen,
jeg vil have frem, ellers kommer
4
der for mange farver på. Jeg kan
godt li’ farver, siger hun med et
stort smil.
Efter 42 travle år på arbejdsmarkedet
nyder Ebba Langhoff
at have tid til at male igen.
– Jeg har lært utrolig meget
ved at gå her. Så jeg har også
meldt mig til næste sæson, for
udlært bliver man jo aldrig, siger
hun.
Tro på dig selv
Stemningen bag staffelierne er
præget af koncentration. Lærer
Lisbeth Krag Olsen går rundt og
giver gode råd og skulderklap til
hver enkelt: Hvis du vil dæmpe
den gule farve, kan du gøre det
ved at blande lidt rød og blå
i…Prøv og se, om du kan holde
fast i det lette…Du skal tro på
dig selv, du har sådan en fin
kraft…
– Som lærer skal jeg være god
til at finde ind til og få det bedste
frem i den enkelte. Eleverne er
på alle niveauer. Mange har
måske ikke tegnet, siden de var
børn, fortæller Lisbeth Krag
Olsen, som selv er uddannet billedhugger
og også altid har tegnet
og malet.
Holdet i eksperimenterende
maleri opstod til dels, fordi nogle
af de elever, der gik på hendes
grundlæggende malerhold på
Skolen, fik behov for nye udfordringer.
Det betyder dog ikke, at
man skal være ekspert for at gå
her. Langtfra.
– Jeg bygger undervisningen
langsomt op, så eleverne lærer at
komme tættere ind til, hvad de
gerne vil illustrere og tættere på
deres egen billedverden, forkla-
– Du skal bare tro på dig selv…Lærer Lisbeth Kragh Olsen (bagerst til venstre) er
klar med et opmuntrende skulderklap og gode råd til hver enkelt.

Napoleon til hest over bjergene – efter fransk original!
Det er især dramatikken i billedet, der fascinerer Arne Pretzmann.
rer Lisbeth Krag Olsen.
Undervisningen, som løber
over en hel dag ad gangen,
begynder som regel med en gennemgang,
hvor alle fortæller,
hvad de arbejder med lige nu.
Her kan man præsentere sine
ideer for de andre og få respons
på det, man er i tvivl om. På den
måde følger eleverne med i hinandens
processer.
Napoleon til hest
– Prøv lige at kigge her alle
sammen. Jeg elsker det…, Lisbeth
Krag Olsens entusiastiske
udbrud får penslerne til at holde
pause for en kort bemærkning. -
Arne vælger præcis det vigtigste,
det mest dramatiske ud, og går
videre med det. Det er lige dér,
det begynder at rykke og bliver
allermest spændende. Jamen det
er da fantastisk, Arne!
Arne Pretzmann tager lærerens
begejstring med ophøjet ro. Han
har valgt at gengive et billede af
Napoleon til hest over bjergene.
Originalen hænger på Versailles
uden for Paris, så forlægget er et
kunstkatalog.
– Det, der fascinerer mig, er
kraften og dramaet i billedet. Det
er det, jeg prøver at lægge ind i
mit maleri, hvor jeg for eksempel
gør hesten grøn i stedet for hvid,
fortæller han og føjer endnu en
klat dramatik til sit store lærred
med en slags spatel, der nærmest
ligner en murerske i miniformat.
Arne Pretzmann er den eneste
mand på malerholdet, men det
generer ham ikke. Tværtimod
fremhæver han det sociale samvær
som en af de gode ting ved
holdet.
– Men det bedste er nok, at vi
har tid. På aftenskole kommer
man, får en kop kaffe og går
hjem igen. Her har vi en hel dag.
Det gør, at man virkelig kan nå
noget, siger han.
Skovsøer forbudt
Som regel er der da også god
plads til både input fra læreren
og egne udfoldelser i løbet af en
undervisningsdag. Teorien kan
for eksempel være farvelære
eller teknikker til, hvordan man
får forskellige stemninger frem i
den samme opsætning. Og så arbejder
eleverne meget med musik.
– Det gør, at man bliver nødt til
at lade tankerne flyve og lade det
intellektuelle ligge, forklarer Lisbeth
Krag Olsen. – Musikken slår
nogle temaer an, den kan være
dramatisk, glad eller tungsindig.
De følelser skal eleverne så
omsætte til maleri. Det må ikke
forestille noget, ikke ligne et træ
eller minde om en skovsø. Det er
svært, men jeg synes, de er blevet
afsindig gode til det.
Også udflugter til forskellige
kunstmuseer indgår i undervisningen.
– Desværre må vi ikke tage
uden for Københavns Kommune.
Det er jeg meget ked af, for
det ville ellers være et stort plus
for undervisningen, hvis vi kunne
besøge Louisiana eller Arken.
Der er så meget relevant, jeg har
lyst til at vise eleverne, siger Lisbeth
Krag Olsen.
Men glæden ved maleriet kan
ingen tage fra lærer eller elever,
som ser frem til at slutte projektet
med parafraser af i eftermiddag.
Ebba Langhoff vakler stadig
lidt foran staffeliet.
– Det er svært at kigge på det
og se, hvor det fører hen. Men
jeg tror jeg stopper nu. Ellers har
jeg tendens til at blive ved med
at putte lidt mere på her og
der…
Karen Pedersen, journalist
5

Velkommen til
Kofoeds Skole…
Receptionen – og de to medarbejdere
bag skranken – er det
første indtryk, man får af Kofoeds
Skole. Som receptionist er
det ”pinedød bare om at have
en god dag”, for både elever og
gæster skal føle sig velkomne
fra det øjeblik, de træder ind ad
hoveddøren.
Hver dag kommer der mellem
500 og 650 elever igennem Kofoeds
Skoles store receptionsområde.
– Vi er er på fornavn med mange
af dem og får ofte en lille
sludder, fortæller Vita Hansen,
som er i jobtræning i receptionen.
– Hvor klæbehjerne er en
fordel, tilføjer hun med et smil.
Vita ekspederer telefonsamtaler
Receptionen er det første indtryk,
man får af Kofoeds Skole,
og derfor er det så vigtigt, at elever
og gæster føler sig velkomne.
Rent fysisk er det Scherfigs store
junglemalerier, en mindre
skov af store grønne planter og
et mægtigt fuglebur med levende
piphanser, der danner ramme
om receptionen og skaber en rar
stemning af oase. En stemning,
der ganske vist står lidt i kon-
6
trast til det mylder, der også tit
er.
– Vi gør meget ud af, at her er
pænt, rent og rart i hele receptionens
område. Det er et helt
bevidst signal, fortæller Skolens
faste receptionist Brian Hansen,
som også er meget opmærksom
på de signaler, han selv sender.
– Når jeg kommer om morgenen,
beslutter jeg, at det pinedød
er om at have en god dag... Jeg er
meget bevidst om min personlige
fremtræden. Jeg er en rolig
person, som sjældent hidser mig
op. Jeg kigger folk i øjnene, og
hvis nogen er for berusede, fanger
jeg dem som regel ved døren.
Men det er nu sjældent, der er
problemer, siger Brian Hansen,
som tidligere har arbejdet i modtagelsen
på et socialkontor og
derfra kender til rollen som ”bølgebryder”.
– Her kan man snarere sige, at
jeg har en slags socialpædagogisk
funktion indimellem. Det
gælder om at skabe et rum af tillid;
det er ikke bare sådan at
komme og lægge sin livshistorie
i receptionen, som nogen næsten
gør. Når folk kommer her første
gang, ved de ikke altid, hvor de
skal gøre af sig selv. Vi møder
alle mulige slags mennesker.
Kofoeds Skole goddag…
Det gælder også i telefonen,
der uafladeligt melder sig med
sin diskrete brummetone. ”Kofoeds
Skole, goddag…”. Vita og
Brian jonglerer hjemmevant
rundt i den omfattende telefonliste
og stiller hurtigt og effektivt
videre til rette vedkommende.
De ved, hvilke lærere der har
undervisning hvor og hvornår,
hvornår socialrådgivere og studievejledere
har kontortid, og
hvem der er syge i dag. Indimellem
tager de også imod tidsbestillinger
til skolens psykolog og
advokat, som kommer en gang
om ugen.
Som Brian siger: - Receptionen
er indgangsvinklen til meget,
folk ringer eller kommer for at få
et kursuskatalog, tale med en
socialrådgiver eller måske for at
få hjælp til at finde en bolig. Det
er vigtigt, at vi sender dem det
rigtige sted hen med det samme.
Det er dog ikke altid, at det
lykkes i første forsøg, for der
kommer også henvendelser i
den mere kuriøse afdeling. Som
for eksempel fra den norske
kvinde, Brian Hansen fik i røret
for en tid siden.
– Hun begyndte at fortælle om,
at hun havde ånder derhjemme.
Jeg kunne ikke finde ud af, hvad
hun ville, og stillede op til sekretariatet,
som endte med at sende
telefonen videre til Serviceprojektet,
hvor lederen er norsk. Det
viste sig, at kvinden ville i kontakt
med Steen Kofoed, som er
kendt fra tv-programmet
”Åndernes Magt” – og derfor
ringede til Kofoeds Skole! Hun
skulle bruge en clairvoyant, der
kunne hjælpe med at drive

Banegårdsstemning
ånderne ud af huset.
Lige det kunne receptionisterne
ikke hjælpe med, men ellers
tager de hånd om lidt af hvert i
løbet af dagen. Receptionen er
nemlig lidt af en slags alt-muligcentral.
Den fungerer for eksempel
også som garderobe, hvor
eleverne kan opmagasinere deres
overtøj og tasker – i ”bytte” for et
lille nummer af messing. Lige nu
er der kun få sommerjakker og
en enkelt bristefærdig plasticpose
fra Prima på knagerne, men
om vinteren hænger overfrakkerne
i kø på både herre- og damesiden.
– For sådan 22 ”sure” jakker i
et varmt datalokale er ikke lige
sagen, som Brian siger.
Det er også i receptionen, eleverne
kan veksle de Kofoeddollar,
de tjener ved at arbejde på
Produktionsværkstedet, til spisebilletter.
Og det er her, man
smutter forbi, hvis man lige skal
låne en blyant, mangler et telefonnummer
eller er løbet tør for
smøger. Vita får langet adskillige
pakker Rød og Grøn Look ud
gennem salgslugen her til formiddag
– mens hun laver kaffe
med den anden hånd. ”Lige et
øjeblik Joe, den er altså ikke helt
færdig…”
En kop kaffe koster 2 kroner,
og så kan man slå sig ned ved et
af de små borde i receptionsområdet.
Revolution om mandagen
Ikke to dage er ens i receptionen,
men alligevel er der en slags
rytme i ugen.
– Om mandagen mærker vi for
eksempel helt tydeligt, at folk
har brugt weekenden til at rydde
op. Så ringer de til Transportafdelingen
og beder om at få hentet
tøj eller møbler (til Skolens
tøj- og møbeldepot red.), hvis
moren for eksempel er flyttet på
plejehjem, eller de selv har været
ude at købe ny sofa, siger Brian
Hansen.
Også på anden vis mærker
medarbejderne i receptionen, når
det offentlige Danmark har haft
På vej til en ny god dag
lukket i to dage.
– Efter weekenden er der mange,
der har brug for at snakke.
Samlivet er måske gået i stykker,
weekenden har været præget af
kaos eller ensomhed. Og så er
der dem, der mandag morgen
tænker, at nu skal de lave revolution
i deres liv, begynde at gå til
fransk og motion og…, fortæller
Brian Hansen.
Tidligere var han alene på
skansen, men det er en stor fordel
at være to – både til det praktiske,
og når der skal snakkes.
– Især indvandrerne bruger os
forskelligt. Mændene henvender
sig ofte til Brian og kvinderne til
mig, fortæller Vita Hansen.
Som på Hovedbanen
På samme måde som ugen har
sin rytme er der også en vis rytme
dagen igennem.
Skolens hoveddør åbner klokken
7.30, så elever og lærere kan
være klar til undervisning og
arbejde på værkstederne klokken
8, hvor også omstillingsbordet
lukker op. Når morgen-rykindet
er ovre er der forholdvist fredeligt,
til Produktionsværkstedet
holder pause, og de første undervisningshold
stopper sidst på
formiddagen.
– Så kommer eleverne og skal
have vekslet Kofoeddollar, hente
jakker osv. Mellem 11 og 13 er
det næsten som at arbejde på
Hovedbanegården. Klokken halv
to er her ”dødt” igen – så plejer
chefen at komme forbi og spørge,
om vi laver noget, griner Brian.
Arbejdsdagen slutter klokken
16, hvor han lukker omstillingsbordet
ned.
– Når vi når hen på eftermiddagen,
kan man godt mærke, at
man er ved at være fyldt op af at
snakke med folk og tale i telefon.
Det værste, jeg ved, er, hvis telefonen
ringer, lige når jeg er kommet
hjem. Så skal det nærmest
være liv og død, før jeg gider
tager den.
Karen Pedersen, journalist
7

Postbesørget blad. 0900 KHC.
Kulturdag på Kofoeds Skole
20. juni 2002
8
Forsidebillede: Opsøgende medarbejder
i hjemløsearbejdet,
Kim Clemen, på jobbet
KOFOEDS SKOLE
Den selvejende institution Kofoeds Skole,
der arbejder på et kristent og folkeligt
grundlag, yder hjælp til selv-hjælp til mennesker
i sociale vanskeligheder.
Formand for Skolens
repræsentantskab:
Fhv. finans- og socialminister
Palle Simonsen
Formand for Skolens bestyrelse:
Fhv. socialminister Aase Olesen
Forstander:
Pastor, dr.phil. Jens Aage Bjørkøe
Redaktion:
Henrik Juhl (ansvar)
Claus Clausen
Karen Pedersen
Marianne Bjørkøe
Foto: Falk Bærentzen
Sats og tryk:
Kofoeds Skoles Trykkeri
e-mail: trykkeriet@kofoedsskole.dk
ADRESSER:
Kofoeds Skole
Nyrnberggade 1
2300 København S
www.kofoedsskole.dk
Telefon: 32 68 02 00
Telefax: 32 95 62 17
Postgiro: 9 11 88 45
Kofoeds Skole Aalborg
Østre Allé 91
9000 Aalborg
Telefon: 98 12 36 31
Holger Nielsens Ungdomsbolig
Peder Lykkesvej 45
2300 København S
Telefon: 32 58 09 35
Louisestiftelsen
Feldskovvej 30
Frederiksberg
4180 Sorø
Telefon: 57 83 12 99
Haugegård
Sandbjergvej 23
2970 Hørsholm
Telefon: 45 66 12 52
Bladet er trykt i 19.500 eksemplarer
til Kofoeds Skoles støttekreds.
Eftertryk er tilladt med
kildeangivelse.
ISSN 0900-4270