Relationel praksis - MacMann Berg

for en værdifuld sparring (helt på linje med effekten
af stærke kontrakter i coaching – se fx Stelter
2002). Vi oplever ofte, at fokuspersonen får kontakt
til sine kompetencer og virkningsfulde handlestrategier,
når vanskelige situationer sættes i
forbindelse med lignende situationer, der er lykkedes
for fokuspersonen. Denne kobling hjælpes
på vej af ressource- og sammenhængsspørgsmålene.
Sparringens løsningsfokus understøttes
af fremtids- og handlingsspørgsmålene, og endelig
sikres en god afslutning med det afsluttende
spørgsmål: Hvad tager du med dig i dag. Dette
markerer ligeledes afslutningen på sparringen.
Denne afsluttende del er et stort kulturelt skifte,
når man bevæger sig fra snak til sparring. Det er
fortsat en udfordring for flere at skulle holde sine
gode råd, geniale ideer og undrende kommentarer
tilbage, når sparringen er afsluttet. En udfordring,
der skrumper med øvelse.
SPARRINgSAgENTEROVERALTI
ORgANISATIONEN
Netop øvelse – øvelse – øvelse er blevet vores
mantra, og da udviklingsprocesser har en større
succesrate, når de understøttes og ledes af agenter
– repræsentanter for alle ’stemmer’ i organisationen
(Whitney & Trosten-Bloom 2003),
er der udpeget 82 sparringsagenter – heraf 24
ledere og 58 medarbejdere. Sparringsagenterne
står i spidsen for, at der øves og dermed sparres
i hverdagen. Deres opgaver er bl.a. at give inspiration,
motivation og vejledning af kolleger, så de
som en naturlig del af dagligdagen har en anerkendende
tilgang til arbejdet, samt at give hjælp
til forandring og forankring af den anerkendende
kollegiale faglige sparring. Sparringsagenterne
trænes særskilt og udstyres således med særlige
kompetencer, som gør dem i stand til at løfte
denne vigtige opgave. Sparringsagenterne er
udvalgte nøglepersoner og ledere. De er at finde
i alle hjem me plejegrupper. Sparringsagenterne
fungerer som tovholdere i hjemmeplejegrupperne,
er hjælpetrænere på seminarerne og sørger for at
holde fast i de rammer, gruppen har lagt for den
kollegiale sparring. Sparringsagenterne er således
hoveddrivkraften for, at anerkendende kollegial
faglig sparring bliver en almindelig daglig rutine i
hjemmeplejegrupperne.
På sparringsagenttræningen arbejdes desuden
med fidusudveksling på tværs af hele kommunen.
Det oplever vi giver en stor synergieffekt – i og
med at samtlige hjemmeplejegrupper i kommunen
udvikler strukturer og redskaber til kollegial
sparring parallelt. På den måde kvalificeres indsatsen,
og der udvikles og afprøves helt enkelte
og brugbare strukturer og rutiner i mangfoldige
sammenhænge.
VEjETILKOLLEgIALSPARRINg
Vi kan ikke fremhæve en enkeltstående begivenhed,
et enkelt redskab eller indsats, der har skabt
bevægelse. Vi oplever, at det har været en stor
kompleksitet af udviklingstiltag, der for alvor skaber
bevægelse. Vi ser effekt af tiltag på såvel det
individuelle niveau, på gruppeniveau, på ledelsesniveau
og på organisatorisk niveau. De hovedveje,
vi ser, kan kort sammenfattes til:
1. Sikr koordineret allestedsnærværende ledelse
2. Skab tryghed i alle grupper
3. Træn alle grupper praksisnært
4. Gør enkle sparringsredskaber lettilgængelige
5. Arbejd med det, der virker
6. Spar i hverdagen
7. Lad sparringsagenter motivere
KOLLEgIALSPARRINgINYESAMMENHæNgE 13
Sparringsagenterforberedersig