Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

More documents

Recommendations

Info

08 Flerfamiliehuse samt erhvervs og offentligt byggeri I tabel 8.8 ses beregninger af besparelser ved udskiftning af ældre oliekedler til kondenserende oliekedel. Til beregningerne er anvendt Energistyrelsens regneark ”Beregn store oliekedler”. Nuværende varmeproducerende enhed 90 Varmeproducerende enheder Ny varmeproducerende enhed Besparelse [kWh] Kedeleffekt (afgivet kW efter mærkeplade): 300 kW – Opvarmet areal: 5.800 m 2 Anlæg ældre end 15 år - dårligt Anlæg ældre end 15 år - middel Anlæg ældre end 15 år - godt Kondenserende oliekedel – type super Kondenserende oliekedel – type super Kondenserende oliekedel – type super 111.320 91.350 75.550 Kedeleffekt (afgivet kW efter mærkeplade): 800 kW – Opvarmet areal: 18.600 m 2 Anlæg ældre end 15 år - dårligt Anlæg ældre end 15 år - middel Anlæg ældre end 15 år - godt Kondenserende oliekedel – type super Kondenserende oliekedel – type super Kondenserende oliekedel – type super 261.520 217.700 184.770 Kedeleffekt (afgivet kW efter mærkeplade): 2.000 kW – Opvarmet areal: 38.220 m 2 Anlæg ældre end 15 år - dårligt Anlæg ældre end 15 år - middel Anlæg ældre end 15 år - godt Kondenserende oliekedel – type super Kondenserende oliekedel – type super Kondenserende oliekedel – type super Tabel 8.8. Udskiftning af ældre oliekedler til kondenserende kedler. 594.110 500.600 434.120
Regnearket kan downloades på FEMsekretariatets hjemmeside (www.femsek.dk). Forudsætninger: • Røggastemperaturen er 200 °C ved stor flamme og 180 °C ved lille flamme. • Den indfyrede effekt ved stor flamme er sat til 1,1 gange mærkeeffekten. • Den indfyrede effekt ved lille flamme er sat til 2/3 af den indfyrede effekt ved stor flamme. • Flerfamiliehuse. 8.3 Elvarme Elvarme er pga. de høje afgifter på elektricitet den dyreste form for opvarmning. Derfor er det væsentligt at styre varmeforbruget efter behov. Det kan også være værd at overveje at skifte til anden opvarmning, fx en varmepumpe. Rumtemperatur efter behov I opholdsrum, køkken og badeværelse anbefales 20 °C. Hold gerne lavere temperatur i andre rum. Elvarmen bør slukkes helt i rum, der ikke anvendes, med mindre det er nødvendigt at frostsikre. De fleste termostater på radiatorerne er forsynet med en gradskala, men som regel svarer den ikke til rumtemperaturen. Indstilling skal ske ved at måle rumtemperaturen med særskilt termometer. Nat- og dagsænkning Temperaturen bør sænkes 5 - 6 °C om natten – og i dagtimerne, hvis der ikke er nogen hjemme. Hvis der ikke er natsænkningsautomatik på radiatorerne, bør det installeres, fx et kontaktur og en centralt placeret termostat. Zoneregulering Med zoneregulering kan varmen i forskellige rum styres efter et bestemt mønster fx varme i køkken morgen og aften og lavere temperatur resten af dagen. Alt efter hvordan rummene benyttes, kan effektiv zoneregulering medføre en stor elbesparelse. Varmeproducerende enheder 91 08
Page 1 and 2:
Den lille blå om Varme www.dansken
Page 3 and 4:
Læs her om Varme
Page 5 and 6:
3.3 Energimærkning af flerfamilieh
Page 7 and 8:
8.4.3 Væske/vand varmepumpe ......
Page 9 and 10:
Elforsk har nået meget! Elforsk er
Page 11 and 12:
Forord Dansk Energi og energiselska
Page 13 and 14:
Den lille blå om Varme Realisering
Page 15 and 16:
Kapitel 7-11 beskæftiger sig med f
Page 17 and 18:
energirammer anvendes en faktor på
Page 19 and 20:
2.2.1 Varmeisolering af bygningsdel
Page 21 and 22:
Hvor: Uw er vinduets mørke U-værd
Page 23 and 24:
Nye bygninger Til- og ombygninger B
Page 25 and 26:
Lufthastigheder i opholdszonen bør
Page 27 and 28:
Energimærkning af bygninger og tek
Page 29 and 30:
Samtidig indeholder den en uddybend
Page 31 and 32:
Energimærkning SIDE 1 AF 18 Energi
Page 33 and 34:
3.4.4 Statusbeskrivelse af ejendomm
Page 35 and 36:
klimaanlæg gælder, at et anlæg e
Page 37 and 38:
I tabel 4.2 ses nøgletal for elfor
Page 39 and 40:
Nøgletallet for ventilationsanlæg
Page 41 and 42:
Belysningsanlæg skal udføres sål
Page 43 and 44:
Eksempel 2 - fortsat Som det ses, m
Page 45 and 46:
Energibehovsfordeling i bygninger I
Page 47 and 48: Det svarer til en besparelse på 9.
Page 49 and 50: Varmebesparelsen ved ovenstående t
Page 51 and 52: Solvarme og solceller Parcelhuset v
Page 53 and 54: Varmeforbrugsfordeling [kWh/m 2] 10
Page 55 and 56: Elforbrugsfordeling [kWh/m 2] 35 30
Page 57 and 58: med nybygning i Bygningsreglementet
Page 59 and 60: Varmeforbrugsfordeling [kWh/m 2] El
Page 61 and 62: aktivitetsniveauet, hvor varmt tøj
Page 63 and 64: I figur 6.1 ses optimale operative
Page 65 and 66: Energiforbrug til opvarmning af 1 l
Page 67 and 68: Klimaskærm Det er meget vigtigt, a
Page 69 and 70: 7.1.2 Efterisolering af ydervægsko
Page 71 and 72: 7.1.3 Efterisolering af etageadskil
Page 73 and 74: Termografering er måling af temper
Page 75 and 76: Finite element beregning Moderne re
Page 77 and 78: Den simple beregning af kuldebroen
Page 79 and 80: Dampspærrer mod tagrum set nede fr
Page 81 and 82: Nye lavenergivinduer i etageboligbe
Page 83 and 84: Rudetype g-værdi 1 lag glas 0,85 1
Page 85 and 86: Energitilskud, E Det årlige energi
Page 87 and 88: Varmeproducerende enheder 8.1 Fjern
Page 89 and 90: Fjernvarmeinstallation til enfamili
Page 91 and 92: For både direkte og indirekte fjer
Page 93 and 94: Gennemtrækstab (fortsat) Gennemtr
Page 95 and 96: Forudsætninger: • Alle beregning
Page 97: Såfremt det fysisk ikke er muligt
Page 101 and 102: Figur 8.3. Luft/vand varmepumpe. 8.
Page 103 and 104: Nuværende oliekedel Renoveret stø
Page 105 and 106: 8.4.5 Varmepumper til større bygni
Page 107 and 108: I tabel 8.13 ses beregninger af var
Page 109 and 110: Eksempel 8 I Danmark bruger en pers
Page 111 and 112: 8.5.3 Biomassekedler I henhold til
Page 113 and 114: Brændsel Vandindhold [% ] Vægt [k
Page 115 and 116: • Den altid varme cirkulationskre
Page 117 and 118: • Pumpetrykket er således min. 2
Page 119 and 120: • Den nødvendige kv-værdi fastl
Page 121 and 122: 9.4.4 Forindstilling af termostatve
Page 123 and 124: Eksempel 10 - fortsat Da anlægget
Page 125 and 126: 90 °C 32 °C 248 l/h 31 1/h 100 %
Page 127 and 128: der er angivet i varmeståbien. Ved
Page 129 and 130: Returtemperatur °C Fremløbstemper
Page 131 and 132: Der skelnes mellem barfodsområder
Page 133 and 134: skal man undgå tunge anlæg, der s
Page 135 and 136: Eksempel 12 I forskningsprojektet
Page 137 and 138: Eksempel 12 - fortsat Det sikre er
Page 139 and 140: mellem fremløbstemperatur og udete
Page 141 and 142: Eksempel 13 - fortsat Hvis gaskedel
Page 143 and 144: Genopvarmningstider Besparelse over
Page 145 and 146: Når det eksisterende forbrug kende
Page 147 and 148: Den nødvendige effekt i time 8 og
Page 149 and 150:
Eksempel 14 - fortsat Effekten P bl
Page 151 and 152:
Koldt vand Varmtvandsbeholder Varmt
Page 153 and 154:
• Hvis sommerforbruget betragtes
Page 155 and 156:
i beholderen. Derved er hele spiral
Page 157 and 158:
10.4 Regulering af anlæg til varmt
Page 159 and 160:
Anlægstype Isoleres ikke Klasse 1
Page 161 and 162:
11.1.2 Varmetab fra rør Rørtyper
Page 163 and 164:
11.2 Varmetab fra varmtvandsbeholde
Page 165 and 166:
Varmemåling og -afregning I 1998 b
Page 167 and 168:
forbruget og udetemperaturen. Deter
Page 169 and 170:
Andre kilder Andre hjælpeværktøj
Page 171 and 172:
Hjemmesider Dansk Energi www.danske
show all

Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?