Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

07
70
Altså en forøgelse af temperaturen på ca. 1,1 °C i
forhold til før isoleringen.
Varmetabet fra rummet pr. m 2 kan beregnes til:
Q = 7,7 W/m2 K (20 °K - 19,0 °K) = 7,7 W/m 2 .
Varmetabet fra den forbedrede konstruktion er
således faldet fra 15,9 til 7,7 W/m 2 . Altså godt
en halvering af varmetabet omkring spærfoden.
7.1.5 Dampspærrer
Indeluften tilføres vanddamp fra bygningens normale
brug. Eksempelvis tilføres luften ca. 10 liter
vand pr. døgn i en normal bolig med 4 personer.
Den tilførte fugt skal ventileres bort, så rumluften
er tilpas tør og sund.
For en normalt opvarmet bolig anses et luftskifte
på 0,3 - 0,5 gange i timen at være tilstrækkeligt.
Den relative fugtighed er så af størrelsesordenen
30 - 60 % om vinteren. Et typisk tegn på for høj
luftfugtighed er kondensdannelse på indersiden af
termoruder eller forsatsvinduer.
Fugt i konstruktionen
Udover at kondensation af vanddamp fra rumluften
kan ske på indvendige, kølige overflader (fx
kuldebroer), kan kondens også finde sted i selve
konstruktionen. For at undgå kondensation inde i
en varmeisoleret konstruktion er det ofte nødvendigt
at anbringe en lufttæt dampspærrende membran
på den varme side af konstruktionen, altså
inderst. Dampspærrens funktion er at bremse
vanddampvandringer og dermed fjerne kondensfaren
inde i konstruktionen. Det er væsentligt at
dampspærren er tæt. Selv små huller i dampspærren
vil ødelægge dens betydning.
Et synligt eksempel på kondensation i en konstruktion
er dug på yderste rude i vinduer forsynet med
forsatsvinduer med for ringe tætning. Dette undgås
ved at sikre, at den inderste ramme er mere
tæt end den yderste.
Klimaskærm