Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

More documents

Recommendations

Info

03 faste bygningsinstallationer (fx elforbrug til cirkulationspumper, ventilatorer eller blæsere i gaskedler). På forsiden af energimærkningen findes selve energimærket. Energimærket viser på en skala fra A til G, hvor stort energiforbrug ejendommen har. A er det bedst opnåelige energimærke, og G er det dårligst opnåelige. Da energimærkningen udarbejdes i forbindelse med salg eller leje af en ejendom og på et tidspunkt, hvor den kommende ejer ikke er kendt, tager energikonsulenten udgangspunkt i et beregnet forbrug på basis af en standardanvendelse af ejendommen. Et beregnet forbrug giver den nye husejer et reelt billede af det typiske energiforbrug for ejendommen. Det bliver herved muligt at bruge mærkningen til at sammenligne energiforbruget i forskellige ejendomme på samme grundlag og lade sammenligningen indgå ved en vurdering af ejendommene. 3.1.3 Forslag til forbedringer Energimærkningen indeholder en detaljeret liste med forslag til forbedringer for henholdsvis varme, vand og el. Det er her, man helt konkret kan se, hvordan der kan spares energi i ejendommen. Mærkningen oplyser, hvor meget det erfaringsmæssigt vil koste at få udført de foreslåede forbedringer, hvor stor en besparelse der kan forventes, og det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. 3.1.4 Statusbeskrivelse af ejendommen Energimærkningen indeholder en beskrivelse af bygningens energimæssige egenskaber, bygningsdel for bygningsdel. I den kan man læse en statusbeskrivelse af ejendommen. Beskrivelsen giver oplysninger om isoleringen på loftet, vinduernes isoleringsevne osv. 20 Energimærkning af bygninger og tekniske eftersyn
Samtidig indeholder den en uddybende beskrivelse af de prissatte besparelsesforslag. 3.2 Energimærkning af sommerhuse 3.2.1 Lovgivning Sommerhuse på 60 m2 og derover skal energimærkes ved salg efter samme regler som enfamiliehuse eller efter en forenklet metode, hvor der ikke foretages beregning af forbruget, og hvor der ikke angives forslag til forbedringer. En energimærkning af et sommerhus er gyldigt i 10 år, hvis huset er under 120 m2 . Er sommerhuset større, er det gyldigt i 5 år. 3.3 Energimærkning af flerfamiliehuse 3.3.1 Lovgivning Ifølge lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, skal der foreligge en gyldig energimærkning, når en ejerlejlighed i en etageboligbebyggelse skal sælges. Et energimærke er gyldigt i 5 år. Ejendomme, der er over 1.000 m 2 , skal energimærkes hvert 5. år, uanset om der finder et salg sted. Der skal endvidere foreligge en gyldig energimærkning ved udlejning af lejligheder og ved salg af andels- og anpartslejligheder, herunder ideelle anparter. Alle nye flerfamiliehuse skal energimærkes, inden de tages i brug. I flerfamiliehuse over 1.000 m 2 har ejeren eller ejerforeningen pligt til at foretage månedlige registreringer af ejendommens fælles forbrug af energi og vand. 3.3.2 Energimærke Energimærkningen er principielt identisk med energimærkningen for enfamiliehuse (se kapitel 3.1.2). Eneste forskel er, at energimærkningen for flerfamiliehuse indeholder oplysninger om ejendommens reelle varmeforbrug og udgifterne hertil. Energimærkning af bygninger og tekniske eftersyn 21 03
Page 1 and 2: Den lille blå om Varme www.dansken
Page 3 and 4: Læs her om Varme
Page 5 and 6: 3.3 Energimærkning af flerfamilieh
Page 7 and 8: 8.4.3 Væske/vand varmepumpe ......
Page 9 and 10: Elforsk har nået meget! Elforsk er
Page 11 and 12: Forord Dansk Energi og energiselska
Page 13 and 14: Den lille blå om Varme Realisering
Page 15 and 16: Kapitel 7-11 beskæftiger sig med f
Page 17 and 18: energirammer anvendes en faktor på
Page 19 and 20: 2.2.1 Varmeisolering af bygningsdel
Page 21 and 22: Hvor: Uw er vinduets mørke U-værd
Page 23 and 24: Nye bygninger Til- og ombygninger B
Page 25 and 26: Lufthastigheder i opholdszonen bør
Page 27: Energimærkning af bygninger og tek
Page 31 and 32: Energimærkning SIDE 1 AF 18 Energi
Page 33 and 34: 3.4.4 Statusbeskrivelse af ejendomm
Page 35 and 36: klimaanlæg gælder, at et anlæg e
Page 37 and 38: I tabel 4.2 ses nøgletal for elfor
Page 39 and 40: Nøgletallet for ventilationsanlæg
Page 41 and 42: Belysningsanlæg skal udføres sål
Page 43 and 44: Eksempel 2 - fortsat Som det ses, m
Page 45 and 46: Energibehovsfordeling i bygninger I
Page 47 and 48: Det svarer til en besparelse på 9.
Page 49 and 50: Varmebesparelsen ved ovenstående t
Page 51 and 52: Solvarme og solceller Parcelhuset v
Page 53 and 54: Varmeforbrugsfordeling [kWh/m 2] 10
Page 55 and 56: Elforbrugsfordeling [kWh/m 2] 35 30
Page 57 and 58: med nybygning i Bygningsreglementet
Page 59 and 60: Varmeforbrugsfordeling [kWh/m 2] El
Page 61 and 62: aktivitetsniveauet, hvor varmt tøj
Page 63 and 64: I figur 6.1 ses optimale operative
Page 65 and 66: Energiforbrug til opvarmning af 1 l
Page 67 and 68: Klimaskærm Det er meget vigtigt, a
Page 69 and 70: 7.1.2 Efterisolering af ydervægsko
Page 71 and 72: 7.1.3 Efterisolering af etageadskil
Page 73 and 74: Termografering er måling af temper
Page 75 and 76: Finite element beregning Moderne re
Page 77 and 78: Den simple beregning af kuldebroen
Page 79 and 80:
Dampspærrer mod tagrum set nede fr
Page 81 and 82:
Nye lavenergivinduer i etageboligbe
Page 83 and 84:
Rudetype g-værdi 1 lag glas 0,85 1
Page 85 and 86:
Energitilskud, E Det årlige energi
Page 87 and 88:
Varmeproducerende enheder 8.1 Fjern
Page 89 and 90:
Fjernvarmeinstallation til enfamili
Page 91 and 92:
For både direkte og indirekte fjer
Page 93 and 94:
Gennemtrækstab (fortsat) Gennemtr
Page 95 and 96:
Forudsætninger: • Alle beregning
Page 97 and 98:
Såfremt det fysisk ikke er muligt
Page 99 and 100:
Regnearket kan downloades på FEM
Page 101 and 102:
Figur 8.3. Luft/vand varmepumpe. 8.
Page 103 and 104:
Nuværende oliekedel Renoveret stø
Page 105 and 106:
8.4.5 Varmepumper til større bygni
Page 107 and 108:
I tabel 8.13 ses beregninger af var
Page 109 and 110:
Eksempel 8 I Danmark bruger en pers
Page 111 and 112:
8.5.3 Biomassekedler I henhold til
Page 113 and 114:
Brændsel Vandindhold [% ] Vægt [k
Page 115 and 116:
• Den altid varme cirkulationskre
Page 117 and 118:
• Pumpetrykket er således min. 2
Page 119 and 120:
• Den nødvendige kv-værdi fastl
Page 121 and 122:
9.4.4 Forindstilling af termostatve
Page 123 and 124:
Eksempel 10 - fortsat Da anlægget
Page 125 and 126:
90 °C 32 °C 248 l/h 31 1/h 100 %
Page 127 and 128:
der er angivet i varmeståbien. Ved
Page 129 and 130:
Returtemperatur °C Fremløbstemper
Page 131 and 132:
Der skelnes mellem barfodsområder
Page 133 and 134:
skal man undgå tunge anlæg, der s
Page 135 and 136:
Eksempel 12 I forskningsprojektet
Page 137 and 138:
Eksempel 12 - fortsat Det sikre er
Page 139 and 140:
mellem fremløbstemperatur og udete
Page 141 and 142:
Eksempel 13 - fortsat Hvis gaskedel
Page 143 and 144:
Genopvarmningstider Besparelse over
Page 145 and 146:
Når det eksisterende forbrug kende
Page 147 and 148:
Den nødvendige effekt i time 8 og
Page 149 and 150:
Eksempel 14 - fortsat Effekten P bl
Page 151 and 152:
Koldt vand Varmtvandsbeholder Varmt
Page 153 and 154:
• Hvis sommerforbruget betragtes
Page 155 and 156:
i beholderen. Derved er hele spiral
Page 157 and 158:
10.4 Regulering af anlæg til varmt
Page 159 and 160:
Anlægstype Isoleres ikke Klasse 1
Page 161 and 162:
11.1.2 Varmetab fra rør Rørtyper
Page 163 and 164:
11.2 Varmetab fra varmtvandsbeholde
Page 165 and 166:
Varmemåling og -afregning I 1998 b
Page 167 and 168:
forbruget og udetemperaturen. Deter
Page 169 and 170:
Andre kilder Andre hjælpeværktøj
Page 171 and 172:
Hjemmesider Dansk Energi www.danske
show all

Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?