Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

Varmemåling og -afregning
I 1998 blev det påbudt (Bekendtgørelse nr. 891
af oktober 1996) at måle el og varme individuelt.
For varme anvendes varmeenergimålere og/eller
varmefordelingsmålere.
For fælles varmeforsyning er det boligejeren, der
er varmeleverandøren, og som fordeler udgifterne
efter reglerne i dels ovennævnte bekendtgørelse
dels efter lejeloven.
Følgende træk af disse regler kan fremhæves:
• Man kan slippe for måling, hvis udgifterne hertil
er for høje i forhold til besparelsen.
• Der skal korrigeres for udsat beliggenhed. Korrektionen
kan foretages i både den variable
del (målerforbrug/tællinger) og i den faste del
(typisk en m 2 afhængig afgift).
• Mindst 40 % af den forbrugsafhængige del af
den samlede varmeregning skal afregnes over
målerne i de enkelte lejemål.
• De enkelte lejemål kan klage til beboerklagenævnet.
• Der kan klages til sikkerhedsstyrelsen, hvis der
konstateres måletekniske problemer.
Det er vigtigt at vide, at varmeforbruget varierer
meget i lejlighedsbebyggelser. Typisk er der lejligheder,
der ingen varme bruger, og der er lejligheder,
der bruger 3 - 4 gange så meget varme som
gennemsnittet. Dette gælder også i ejendomme,
hvor de individuelle lejemål er forsynet med varmeenergimålere.
En af årsagerne til dette er, at
der sker en vis udveksling af varme lejligheder
imellem. Hertil kan komme, at varmefordelingsmålere
har systembetingede fejl, som både kan
forstærke og mindske den store forskel i forbrug.
Varmefordelingsmålere skal dimensioneres og
skaleres korrekt.
Videre gælder, at varmeregnskabets fordelingsnøgler
kan vælges, så der også her kan ske en
udjævning af varmeregningerne. Der er flere muligheder
for at forbedre et varmeregnskab, så antallet
af klager formindskes.
Varmemåling og -afregning
157
12