Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

More documents

Recommendations

Info

10 148 Brugsvandssystemer Eksempel 15 – fortsat fire gange større end forudsat ved beregningen af ventilen. Ved et differenstryk over ventilen på 6 mVs vil der strømme det dobbelte af den beregnede maksimale vandmængde igennem ventilen. Varmtvandsbeholderne vil derfor i enhver driftssituation gennemstrømmes af en større mængde fjernvarmevand end forudsat ved dimensioneringen. Konsekvensen vil være, at returtemperaturen bliver højere. Der er flere løsningsmuligheder: • En trykdifferensregulator monteret over ventilen. Denne løsning vil man vælge ved en gennemstrømningsvandvarmer, og løsningen anvendes også ved beholdere. Det er imidlertid svært at forudsige, hvorledes ventilens proportionalbånd påvirker varmtvandsydelsen og reguleringsnøjagtigheden. Det hænger sammen med, at reguleringens føler i beholderen køles meget mere end svarende til ventilens proportionalbånd, når der tappes fra beholderen. • En kobling, hvor ventilen gøres rigeligt stor, altså med et lille proportionalbånd, men hvor der til gengæld monteres en mængdebegrænser i returledningen, som vist på figur 10.6. En mængdebegrænser er en trykdifferensregulator, der måler differenstrykket over en fast modstand. Denne ventil står derfor fuldt åben, når temperaturventilen er lukket. Når beholderen kalder på varme, indstiller mængdebegrænseren sig til det ønskede flow. Generelt er regulering af beholdertemperaturen temmelig ukritisk, idet der er et gunstigt forhold mellem beholderens reaktionstid og reguleringens reaktionstid. Simple reguleringssystemer kan give god varmtvandskapacitet og nøjagtige temperaturer. Problemet med beholdere (inklusiv cirkulationsledning) er fjernvarmens krav til stor afkøling. Det krav kan også findes ved installationer med kondenserende kedler.
10.4 Regulering af anlæg til varmt brugsvand med veksler Varmevekslere uden forråd anvendes i betydelig udstrækning i enfamiliehuse og lejlighedsvis i etageboliger. Fordelene burde være størst i etageboliger pga. samtidigheden. Fordele ved vekslerløsningen: • Meget kompakte anlæg. • Vekslerne løber aldrig tør. • Mindre risiko for legionella. • Der kan principielt opnås en bedre afkøling ved vekslerløsningen. Ulemper ved vekslerløsningen: • Der skal påregnes vedligeholdelse på grund af tilstening. Dette afhænger af forsyningstemperaturen. • Reguleringen er mere kritisk. Der kan ved anvendelse af de såkaldte fembenede vekslere opnås en gunstig selvregulerende virkning. • Der skal i reglen bruges et højere forsyningstryk. Generelt kan man sige at vekslerløsninger egner sig i fjernvarmenet med lav temperatur, og hvor nettet er hydraulisk kraftig, dvs. giver et stabilt differenstryk. Beholdere egner sig til hydraulisk svage net med højere fremløbstemperatur. Brugsvandssystemer 149 10
Page 1 and 2:
Den lille blå om Varme www.dansken
Page 3 and 4:
Læs her om Varme
Page 5 and 6:
3.3 Energimærkning af flerfamilieh
Page 7 and 8:
8.4.3 Væske/vand varmepumpe ......
Page 9 and 10:
Elforsk har nået meget! Elforsk er
Page 11 and 12:
Forord Dansk Energi og energiselska
Page 13 and 14:
Den lille blå om Varme Realisering
Page 15 and 16:
Kapitel 7-11 beskæftiger sig med f
Page 17 and 18:
energirammer anvendes en faktor på
Page 19 and 20:
2.2.1 Varmeisolering af bygningsdel
Page 21 and 22:
Hvor: Uw er vinduets mørke U-værd
Page 23 and 24:
Nye bygninger Til- og ombygninger B
Page 25 and 26:
Lufthastigheder i opholdszonen bør
Page 27 and 28:
Energimærkning af bygninger og tek
Page 29 and 30:
Samtidig indeholder den en uddybend
Page 31 and 32:
Energimærkning SIDE 1 AF 18 Energi
Page 33 and 34:
3.4.4 Statusbeskrivelse af ejendomm
Page 35 and 36:
klimaanlæg gælder, at et anlæg e
Page 37 and 38:
I tabel 4.2 ses nøgletal for elfor
Page 39 and 40:
Nøgletallet for ventilationsanlæg
Page 41 and 42:
Belysningsanlæg skal udføres sål
Page 43 and 44:
Eksempel 2 - fortsat Som det ses, m
Page 45 and 46:
Energibehovsfordeling i bygninger I
Page 47 and 48:
Det svarer til en besparelse på 9.
Page 49 and 50:
Varmebesparelsen ved ovenstående t
Page 51 and 52:
Solvarme og solceller Parcelhuset v
Page 53 and 54:
Varmeforbrugsfordeling [kWh/m 2] 10
Page 55 and 56:
Elforbrugsfordeling [kWh/m 2] 35 30
Page 57 and 58:
med nybygning i Bygningsreglementet
Page 59 and 60:
Varmeforbrugsfordeling [kWh/m 2] El
Page 61 and 62:
aktivitetsniveauet, hvor varmt tøj
Page 63 and 64:
I figur 6.1 ses optimale operative
Page 65 and 66:
Energiforbrug til opvarmning af 1 l
Page 67 and 68:
Klimaskærm Det er meget vigtigt, a
Page 69 and 70:
7.1.2 Efterisolering af ydervægsko
Page 71 and 72:
7.1.3 Efterisolering af etageadskil
Page 73 and 74:
Termografering er måling af temper
Page 75 and 76:
Finite element beregning Moderne re
Page 77 and 78:
Den simple beregning af kuldebroen
Page 79 and 80:
Dampspærrer mod tagrum set nede fr
Page 81 and 82:
Nye lavenergivinduer i etageboligbe
Page 83 and 84:
Rudetype g-værdi 1 lag glas 0,85 1
Page 85 and 86:
Energitilskud, E Det årlige energi
Page 87 and 88:
Varmeproducerende enheder 8.1 Fjern
Page 89 and 90:
Fjernvarmeinstallation til enfamili
Page 91 and 92:
For både direkte og indirekte fjer
Page 93 and 94:
Gennemtrækstab (fortsat) Gennemtr
Page 95 and 96:
Forudsætninger: • Alle beregning
Page 97 and 98:
Såfremt det fysisk ikke er muligt
Page 99 and 100:
Regnearket kan downloades på FEM
Page 101 and 102:
Figur 8.3. Luft/vand varmepumpe. 8.
Page 103 and 104:
Nuværende oliekedel Renoveret stø
Page 105 and 106: 8.4.5 Varmepumper til større bygni
Page 107 and 108: I tabel 8.13 ses beregninger af var
Page 109 and 110: Eksempel 8 I Danmark bruger en pers
Page 111 and 112: 8.5.3 Biomassekedler I henhold til
Page 113 and 114: Brændsel Vandindhold [% ] Vægt [k
Page 115 and 116: • Den altid varme cirkulationskre
Page 117 and 118: • Pumpetrykket er således min. 2
Page 119 and 120: • Den nødvendige kv-værdi fastl
Page 121 and 122: 9.4.4 Forindstilling af termostatve
Page 123 and 124: Eksempel 10 - fortsat Da anlægget
Page 125 and 126: 90 °C 32 °C 248 l/h 31 1/h 100 %
Page 127 and 128: der er angivet i varmeståbien. Ved
Page 129 and 130: Returtemperatur °C Fremløbstemper
Page 131 and 132: Der skelnes mellem barfodsområder
Page 133 and 134: skal man undgå tunge anlæg, der s
Page 135 and 136: Eksempel 12 I forskningsprojektet
Page 137 and 138: Eksempel 12 - fortsat Det sikre er
Page 139 and 140: mellem fremløbstemperatur og udete
Page 141 and 142: Eksempel 13 - fortsat Hvis gaskedel
Page 143 and 144: Genopvarmningstider Besparelse over
Page 145 and 146: Når det eksisterende forbrug kende
Page 147 and 148: Den nødvendige effekt i time 8 og
Page 149 and 150: Eksempel 14 - fortsat Effekten P bl
Page 151 and 152: Koldt vand Varmtvandsbeholder Varmt
Page 153 and 154: • Hvis sommerforbruget betragtes
Page 155: i beholderen. Derved er hele spiral
Page 159 and 160: Anlægstype Isoleres ikke Klasse 1
Page 161 and 162: 11.1.2 Varmetab fra rør Rørtyper
Page 163 and 164: 11.2 Varmetab fra varmtvandsbeholde
Page 165 and 166: Varmemåling og -afregning I 1998 b
Page 167 and 168: forbruget og udetemperaturen. Deter
Page 169 and 170: Andre kilder Andre hjælpeværktøj
Page 171 and 172: Hjemmesider Dansk Energi www.danske
show all

Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?