Den lille blå om varme PDF 8291 kb - Dansk Energi

skal man undgå tunge anlæg, der samtidig har
en stor varmemodstand mellem det cirkulerende
vand og gulvoverfladen. Eksempelvis at man har
et tungt og varmt betondæk liggende under et
trægulv med dårlig varmekontakt til betonen.
Hvis gulvvarmeanlægget ikke er i stand til at opvarme
rummet med en overfladetemperatur på
26 - 29 °C for opholdsrum, må der (af hensyn
til føddernes komfort) suppleres med en radiator.
Gulvet reguleres (eller bare indreguleres) til
en passende overfladetemperatur, og radiatoren
klarer resten med sin termostat. Ved sådanne
kombinationer er det i visse tilfælde nødvendigt
at montere separate pumpe- og blandekredse til
gulvvarmeanlægget. Det skal bemærkes, at det i
moderne huse med lille varmebehov normalt ikke
er nødvendigt at supplere med radiatorer.
9.7 Kaloriferer
Kaloriferer findes som direkte opvarmningsform,
men installeres til rumopvarmning som en indirekte
opvarmningsform, idet varmen fra røggasserne
i en varmeveksler overføres til rumluften.
Røggasserne er ved indirekte opvarmning ikke i
kontakt med opstillingsrummet.
Kaloriferer kan ligeledes drives af et varmtvandssystem.
I det tilfælde fungerer kaloriferen som en
radiator med tvungen konvektion uden frisklufttilførsel.
Princippet er det samme som for den gasfyrede
kalorifere.
Gasfyrede kaloriferer findes i et produktsortiment,
der spænder fra ydelser på ca. 12 kW op til ca.
580 kW. Nyttevirkningen af gasfyrede kaloriferer
med ydelser i området ca. 20 - 90 kW oplyses
i informationsmateriale og brochurer til typisk at
være ca. 90 %.
Kaloriferer anvendes fx til opvarmning og ventilation
af industrihaller, fabriks- og montagehaller,
salgslokaler, sportshaller og væksthuse. Anvendelse
af kaloriferer sker således i bygninger, hvor
det ikke er muligt at benytte traditionelle centralvarmeanlæg,
fx på grund af lokalernes indretning
Varmesystemer
125
09