Brintteknologier - strategi for forskning, udvikling og demonstration i ...

4. Internationalt perspektiv
Udvikling af nye brint- og brændselscelleteknologier er ressourcekrævende og
foregår på et globalt marked præget af stor konkurrence. For danske forsknings-
og udviklingsinstitutioner og virksomheder bliver det stadig vigtigere at indgå i
netværk med førende offentlige og private videnmiljøer i udlandet.
I en international sammenhæng bør der især samarbejdes inden for områder, hvor
Danmark har særlige kompetencer. Samtidig må der satses på at hjemtage og udvikle
relevant viden, som kun vanskeligt kan etableres af danske aktører alene.
Det vil samlet set være til fordel for dansk erhvervsliv og beskæftigelse.
Internationale hovedaktører
Især USA, Japan og Canada har igennem de sidste år investeret mange midler i
FoU inden for brint og brændselscelle teknologier.
I 2003 lancerede USA's regering det såkaldte FreedomCar initiativ for at finde en
brintteknologisk løsning på forsyningssikkerheden og nedbringelse af drivhusgasser.
Den føderale regering vil investere 7 milliarder kr. over en 5-årig periode i
forskning, udvikling og demonstration af brint. Størstedelen af midlerne vil blive
brugt til forskning og udvikling og ca. 13% til demonstrationer 10 . Internationalt
har USA i 2003 taget initiativ til dannelsen af Carbon Sequestration Leadership
Forum (CSLF) og kort herefter til International Partnership for Hydrogen Economy
(IPHE).
De offentlige årlige investeringer i Japan er på ca. 1,6 milliarder kr. i FoU i
brændselsceller og brint. I 2003 udgjorde demonstration 23% af de offentlige midler.
FoU inden for brændselsceller blev indledt i starten af 1980erne og er siden
blevet suppleret med det såkaldte WENET program (International Clean Energy
Network Using Hydrogen Conversion) og demonstrationer inden for brintbiler,
tankstationer og stationære brændselsceller.
Canada har igennem mange år investeret i udvikling af især brændselscelle teknologier.
Indtil for nylig var indsatsen primært fokuseret på FoU, men senest er der
lavet et nationalt program, der foruden FoU også omfatter udvikling af en brint
infrastruktur og markedsintroduktion af brændselscelle- og brintteknologier. I
2003 blev Canada’s Hydrogen and Fuel Cell Committee oprettet. Det er et partnerskab
mellem offentlige institutioner, industri og forskningsinstitutioner og har
til opgave at facilitere og koordinere indsatsen. De samlede offentlige midler er
ca. 330 millioner kr. årligt.
Siden 1995 har Tyskland primært fokuseret på FoU inden for brændselsceller til
stationær brug og transport. Flere delstater, bl.a. Bayern og Nordrhein Westphalen,
har oprettet egne FoU programmer for brint og brændselsceller. Clean Energy
Partnership er et partnerskab mellem de større bilfabrikanter og offentlige institu-
10 Robert F. Service. Toward a Hydrogen Economy. I Science Vol. 305 13 August 2004.
17