Brintteknologier - strategi for forskning, udvikling og demonstration i ...

landinger (op til 10 - 15% brint), indtil et eventuelt brintnetværk er etableret.
Her er det af stor betydning, at det volumenmæssige energiindhold for brint -
ved samme tryk - er mindre end 1/3 af naturgassens energiindhold. Det betyder,
at den energimæssige transportkapacitet reduceres. Det eksisterende naturgasnet
kan ikke uden videre benyttes til transport af ren brint, og der skal selv
ved få % brintiblanding foretages sikkerhedsmæssige justeringer af flere typer
af de traditionelle gasforbrugende udstyr.
Distribution i tanke er i dag en særdeles
anvendt teknologi. Inden for transportområdet
skal der lagres ved et tryk på 700 -
800 bar for at opnå tilstrækkelig
energitæthed.
Gennem de senere år har der været udført et
betydeligt forsknings- og udviklingsarbejde
med henblik på lagring af brint i forbindelse
med faste stoffer, f.eks. metalhydrider. På
grund af det lave lagringstryk anses denne
form for brintlagring som meget sikker. I
hovedsagen har der her været arbejdet med
to typer af brintlagring: Enten i form af
metalhydrider, hvor brint bindes i en kemisk
forbindelse, eller hvor brinten er bundet til
overfladen af faste stoffer som f.eks. grafit
eller andre kulstofstrukturer.
Hos DTU, Teknologisk Institut,
Forskningscenter Risø m.fl. findes
der kompetencer inden for lette, styrkebærende
kompositmaterialer
(vindmøllevinger, konstruktionsdele),
som udgør et godt afsæt til udvikling
og produktion af lette trykbeholdere
til brint.
Forskningscenter Risø, DTU og
Aarhus Universitet har i en længere
periode deltaget i udviklingen
af teknologier til lagring af
brint i metalhydrider. Suppleret
med det høje danske videnniveau
inden for nanoteknologier er der
basis for yderligere dansk udvikling
på området.
Brint kan også distribueres og lagres i flydende form. Lagringen sker ved atmosfæretryk
og en temperatur på –253 o C. Det er allerede en industrielt udviklet
teknologi, der anvendes til kommerciel distribution af brint i store mængder.
Ved denne form for lagring bør iagttages et relativt hurtigt forbrug, da den lave
temperatur giver et løbende tab ved afgasning, med deraf følgende energitab.
Gældende omkostninger ved lagring af brint
Energi- plus kapitalomkostninger ved lagring af brint i trykflasker er minimum 3
kr./kg brint, mens de tilsvarende omkostninger ved lagring i flydende form er 7-35
kr./kg brint afhængig af containerstørrelse 7 . Lagring i metal (eller andre) hydrider
er med dagens teknologi betydeligt dyrere end andre lagringsteknologier og endnu
langt fra en kommerciel anvendelse.
Anvendelse af brint
Brint er en brændbar gas ligesom naturgas og kan anvendes på samme måde,
f.eks. ved almindelig forbrænding i en kedel eller til kraft/varme produktion i
motorer og turbiner og til fremdrift af køretøjer i en almindelig gnisttændingsmotor.
7 Rapport fra arbejdsgruppe 6 omkring ”Økonomi og perspektiver”, december 2004.
13