Landmandsportræt: Det skal også være sjovt - Djursland ...

Landmandsportræt: Det skal også være sjovt - Djursland ... Landmandsportræt: Det skal også være sjovt - Djursland ...

landboforening.dk
from landboforening.dk More from this publisher
28.07.2013 Views

Kvægrådgiver Niels Toftegaard Indtryk fra fodringsdagen for foderrådgivere Hvert år i begyndelsen af september arrangerer Dansk Kvæg en dag med højaktuelle emner indenfor fodring. Nedenstående er nogle korte udpluk fra årets møde. Opstaldningens betydning for ædeadfærd og foderoptagelse afhængig af gruppestørrelse og gruppeskift: Konklusion: Reaktionerne i de første timer efter gruppeskift tyder klart på, at gruppeskift belaster køerne negativt med ydelsesfald til følge. Fedt til malkekøer Nyligt gennemfør te forsøg med mættet og umættet fedt havde ingen effekt på mælkeproduktionen. Her bør man være opmærksom på, hvilke niveauer foderrationerne har ligget på. Forsøgsrationerne havde et fedtsyreniveau på 55 g pr. kg tørstof. Samme forsøg viser, at der kan forventes en positiv 32 Når man øger belægningen i kostalden, medfører det: • Kortere ædetid • Øget ædehastighed • Negativ påvirkning af foderoptagelse og ydelse • Øget risiko for variation i rationen på grund af køernes sortering • Mere aggression • Køerne står længere og belaster derved klovene ekstra Når køerne skifter gruppe ses følgende reaktioner: • Aggressionen stiger • Køer afsætter oftere gødning • Liggetiden falder effekt på mælkeproduktionen, når niveauet stiger fra 20 til 40 g fedtsyrer pr. kg tørstof, mens effekten herefter bliver mere tvivlsom. I en tid, hvor der er meget debat for og imod mælkefedt, skal man ved fodring med fedttilskud bruge fedtkilder, som har dokumenteret, at de vil være sunde i den humane ernæring. Nyeste forsøg har klart dokumenteret, at det er muligt. Proteinkilder til malkekøer Med den lave mælkepris og mange steder lavt proteinniveau i 1. og 2. slæt græsensilage er der meget fokus på forskellige proteinkilder. Begrebet pris på suppleringsprotein er igen aktuelt. Nedenstående tabel viser med nogenlunde aktuelle priser, prisen på suppleringsprotein i forhold til byg. Tabellen taler sit klare sprog. Det koster mindre end det halve at dække køernes proteinbehov med rapsskrå eller solsikkeskrå i sammenligning med sojaskrå. Når det gælder sojaskrå, har det nok en højere proteinkvalitet med hensyn til aminosyrer, men prisrelationerne opfordrer til afprøvning af grænserne, når der kan spares 1,50 kr. pr. ko pr. dag. KVÆG Stivelse til malkekøer Nyere undersøgelser peger på, at ville det være muligt at sende noget stivelse gennem vommen til tyndtarmen, vil der være en gevinst til malkekøer tidlig i laktationen. Undersøgelsen pegede på sodabehandlet hvede, som en stivelseskilde, der kunne bidrage dertil. Der forskes videre, da det vil være en god gevinst for nedsættelse af mobiliseringen hos højtydende køer. Foderniveau og mælkeprisen Med det dårlige bytteforhold mellem mælk og foder kan en overvejelse om at sænke foderniveauet komme på tale. Det ligger dog i baghovedet, på såvel mælkeproducenter som deres rådgiver, en frygt for et fald i ydelse, som kan være svært at indhente igen, når bytteforholdet bliver bedre. Følgende forhold kan dog være nærliggende at overveje: • Ved meget store mængder godt grovfoder, skal der spares på tilskudsfoderet, så køerne æder maximal mængde af grovfoder • Skal man blande flere blandinger til køer pr. dag, skal man udnytte mulighederne for at afstemme blandingerne efter køernes laktations-stadium Øre/FE Råprot./FE Supp. protein øre/kg Byg 84 100 Sojaskrå, afskallet 208 382 444 Rapskager, danske 126 278 237 Rapsskrå Solsikkeskrå delvis 131 359 182 afskaller 17% 135 400 171 Urea 350 øre/kg 2.915 120 Beskyttet urea 1.600 øre/kg 2.560 625

Spilder du tiden med højtryksrenseren? Du spilder tid og kræfter, hvis ikke rengøringen af dine stalde gøres færdig med en effektiv desinfektion og god udtørring, før der sættes grise ind igen. Kun derved opnår du “nystaldseffek - ten” hver gang, når du praktiserer alt ind- alt ud. Vask er ikke nok Når stalden er vasket, så der ikke længere er synligt skidt på nogle overflader, og stalden “ser ren ud” har forsøg vist, at antallet af bakterier på overfladerne som fx. gulvet er lige så højt, som før du begyndte at vaske. I et enkelt tilfælde var antallet højere! Årsagen er, at selv om stalden ser ren ud, ligger der en film på alle overflader, som indeholder store mængder bakterier. Det er disse bakterier, vi prøver at slå ihjel ved hjælp af desinfektionen. Udtørring Udtørring af stalden efter vask tjener flere formål. For det første skal udtørringen sikre, at de nye grise kan indsættes i stier, hvor gulv, vægge og inventar er tørt og varmt, så grisene ikke skal bruge energi på at udtørre og varme gulv og spalter op. En mindst ligeså vigtig egenskab er, at selve udtørringen er en meget effektiv desinfektion kombineret med en efterfølgende tom-periode. Der skal tid til at sikre en ordentlig udtørring. Som tommelfingerregel kan stalden tørres ved hjælp af ventilationsanlægget alene, hvis udetemperaturen er over 20 grader. Er udetemperaturen under 20 grader, skal ventilationen suppleres med varmetilsætning. Der er meget stor forskel på, hvor meget vand forskellige gulvtyper og beton kan binde, og dermed hvor lang tid stalden tager at tørre. En tommelfingerregel er dog, at der skal bruges 0,4 l dieselolie pr. m 2 staldareal, så er der 500 m 2, skal der bruges 200 l olie i varmekanonen, når det er vinter. Når der er store forskelle på tidsforbruget, er det vigtigt at kunne kontrollere, om stalden nu også er tør. Stalden er tør og varm, når betongulv og spalter har samme temperatur som staldrummet. Dette testes ved at sætte sig på betongulvet i 1 min. Er gulvet behagelig varmt, er stalden tør. En anden måde, som måske er lettere at få medhjælperen til, er at lægge et termometer på gulvet/spalterne, og når temperaturen på gulvoverfladen er lig rumtemperaturen, er stalden tør. Desinfektion Desinfektionsmidler er ikke nødvendige, men de sparer tid. En grundig udtørring og efterfølgende tom-periode på 8 dage vil give SVIN samme resultat som ved brug af effektive desinfektionsmidler. Et godt middel til desinfektion af stalde uden dyr har følgende egenskaber: · Det virker hurtigt · Det er effektivt mod bakterier, virus og sporer · Det er ufølsomt overfor organisk forurening · Det ødelægger ikke staldinventaret Disse krav opfylder de oxiderende midler, så dem vil jeg anbefale til desinfektion af tomme stalde. Gruppen af midler med aldehyderne er endnu mere effektiv, uheldigvis er det ikke kun bakterier m.m. som de er livsfarlige for, de er også farlige for mennesker, og skal omgås med forsigtighed. Derfor ovenstående anbefaling. Kalkning med kalkmælk er næsten lige så effektivt som de oxiderende midler, og i forbindelse med salmonella, er kalken det foretrukne middel. En sideeffekt ved kalkningen er en god udtørrende effekt, og en tildækning af små revner og sprækker. Husk i øvrigt at kalken skal være helt tør, inden der sættes grise ind i stierne, ellers kan det give meget voldsomme forbrændinger på grisene. Halvér arbejdsforbruget Med den grundighed som skal til for at få det fulde resultat af anstrengelserne, skal der investeres tid og penge. En måde at halvere indsatsen er ved kun at rengøre mellem hvert andet hold. Det bevirker en øget risiko for at få større problemer i hold to, men er det generelle smittepres i besætningen lavt, kan denne løsning praktiseres. Dette er ikke den optimale løsning, men hvis valget står mellem en dårlig rengøring mellem hvert hold eller en effektiv rengøring mellem hvert andet hold, vil jeg vælge den sidste løsning. 33 Svinekonsulent Ole Lund

Spilder du tiden med<br />

højtryksrenseren?<br />

Du spilder tid og kræfter, hvis<br />

ikke rengøringen af dine stalde<br />

gøres færdig med en effektiv desinfektion<br />

og god udtørring, før<br />

der sættes grise ind igen. Kun<br />

derved opnår du “nystaldseffek -<br />

ten” hver gang, når du praktiserer<br />

alt ind- alt ud.<br />

Vask er ikke nok<br />

Når stalden er vasket, så der ikke<br />

længere er synligt skidt på nogle<br />

overflader, og stalden “ser ren<br />

ud” har forsøg vist, at antallet af<br />

bakterier på overfladerne som fx.<br />

gulvet er lige så højt, som før du<br />

begyndte at vaske. I et enkelt tilfælde<br />

var antallet højere! Årsagen<br />

er, at selv om stalden ser<br />

ren ud, ligger der en film på alle<br />

overflader, som indeholder store<br />

mængder bakterier. <strong>Det</strong> er disse<br />

bakterier, vi prøver at slå ihjel ved<br />

hjælp af desinfektionen.<br />

Udtørring<br />

Udtørring af stalden efter vask<br />

tjener flere formål. For det første<br />

<strong>skal</strong> udtørringen sikre, at de nye<br />

grise kan indsættes i stier, hvor<br />

gulv, vægge og inventar er tørt<br />

og varmt, så grisene ikke <strong>skal</strong><br />

bruge energi på at udtørre og<br />

varme gulv og spalter op. En<br />

mindst ligeså vigtig egenskab er,<br />

at selve udtørringen er en meget<br />

effektiv desinfektion kombineret<br />

med en efterfølgende tom-periode.<br />

Der <strong>skal</strong> tid til at sikre en ordentlig<br />

udtørring. Som tommelfingerregel<br />

kan stalden tørres ved hjælp<br />

af ventilationsanlægget alene,<br />

hvis udetemperaturen er over 20<br />

grader. Er udetemperaturen under<br />

20 grader, <strong>skal</strong> ventilationen suppleres<br />

med varmetilsætning. Der<br />

er meget stor forskel på, hvor<br />

meget vand forskellige gulvtyper<br />

og beton kan binde, og dermed<br />

hvor lang tid stalden tager at tørre.<br />

En tommelfingerregel er dog, at<br />

der <strong>skal</strong> bruges 0,4 l dieselolie pr.<br />

m 2 staldareal, så er der 500 m 2,<br />

<strong>skal</strong> der bruges 200 l olie i varmekanonen,<br />

når det er vinter.<br />

Når der er store forskelle på tidsforbruget,<br />

er det vigtigt at kunne<br />

kontrollere, om stalden nu <strong>også</strong> er<br />

tør. Stalden er tør og varm, når<br />

betongulv og spalter har samme<br />

temperatur som staldrummet.<br />

<strong>Det</strong>te testes ved at sætte sig på<br />

betongulvet i 1 min. Er gulvet<br />

behagelig varmt, er stalden tør.<br />

En anden måde, som måske er<br />

lettere at få medhjælperen til, er<br />

at lægge et termometer på gulvet/spalterne,<br />

og når temperaturen<br />

på gulvoverfladen er lig rumtemperaturen,<br />

er stalden tør.<br />

Desinfektion<br />

Desinfektionsmidler er ikke nødvendige,<br />

men de sparer tid. En<br />

grundig udtørring og efterfølgende<br />

tom-periode på 8 dage vil give<br />

SVIN<br />

samme resultat som ved brug af<br />

effektive desinfektionsmidler.<br />

Et godt middel til desinfektion af<br />

stalde uden dyr har følgende egenskaber:<br />

· <strong>Det</strong> virker hurtigt<br />

· <strong>Det</strong> er effektivt mod bakterier,<br />

virus og sporer<br />

· <strong>Det</strong> er ufølsomt overfor organisk<br />

forurening<br />

· <strong>Det</strong> ødelægger ikke staldinventaret<br />

Disse krav opfylder de oxiderende<br />

midler, så dem vil jeg anbefale til<br />

desinfektion af tomme stalde.<br />

Gruppen af midler med aldehyderne<br />

er endnu mere effektiv,<br />

uheldigvis er det ikke kun bakterier<br />

m.m. som de er livsfarlige for,<br />

de er <strong>også</strong> farlige for mennesker,<br />

og <strong>skal</strong> omgås med forsigtighed.<br />

Derfor ovenstående anbefaling.<br />

Kalkning med kalkmælk er<br />

næsten lige så effektivt som de<br />

oxiderende midler, og i forbindelse<br />

med salmonella, er kalken det<br />

foretrukne middel. En sideeffekt<br />

ved kalkningen er en god udtørrende<br />

effekt, og en tildækning af<br />

små revner og sprækker. Husk i<br />

øvrigt at kalken <strong>skal</strong> <strong>være</strong> helt<br />

tør, inden der sættes grise ind i<br />

stierne, ellers kan det give meget<br />

voldsomme forbrændinger på grisene.<br />

Halvér arbejdsforbruget<br />

Med den grundighed som <strong>skal</strong> til for at få det fulde resultat af anstrengelserne, <strong>skal</strong> der investeres tid<br />

og penge. En måde at halvere indsatsen er ved kun at rengøre mellem hvert andet hold. <strong>Det</strong> bevirker en<br />

øget risiko for at få større problemer i hold to, men er det generelle smittepres i besætningen lavt, kan<br />

denne løsning praktiseres. <strong>Det</strong>te er ikke den optimale løsning, men hvis valget står mellem en dårlig rengøring<br />

mellem hvert hold eller en effektiv rengøring mellem hvert andet hold, vil jeg vælge den sidste løsning.<br />

33<br />

Svinekonsulent<br />

Ole Lund

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!