Landmandsportræt: Det skal også være sjovt - Djursland ...

www.landboforening.dk · Nr. 42 · oktober 2009 

• Landmandsportræt: Det skal også være sjovt – side 6 

• Byggeri & Teknik med ændret ejerkreds – side 10 

• Obligatoriske opfølgningskurser til sprøjtecertifikat/sprøjtebevis – side 13 

• Kronvildtet breder sig på Djursland – side 16 

• Aktivitetskalender og vigtige datoer – side 21

Landbocentret Følle 

Føllevej 5, 8410 Rønde 

Tlf.: 8791 2000 - Fax: 8791 2001 

www.landboforening.dk 

djursland@landboforening.dk 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Foreningen: Formandsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 

Dansk Landbrugsformidling A/S: Handel med landbrugsejendomme på Djursland . . . . . . . . . . . . . .5 

Landmandsportræt: Det skal også være sjovt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6 

Foreningen: Byggeri & Teknik med ændret ejerkreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 

Byggeri & Teknik I/S Byggeri & Teknik er klar med et nyt rådgiverteam 

og dermed fremtidens udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11 

Planter & Natur: Stor høst i 2009, men hvad med dækningsbidraget? . . . . . . . . .12 

Opfølgningskurser til sprøjtecertifikat/bevis . . . . . . . . . . . . . . . .13 

Biotopplaner – et nødvendigt onde eller en god idé? . . . . . . . . . .14 

Laurits Hougaard: Kronvildtet breder sig på Djursland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 

Syddjurs Kommune: Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Syddjurs Kommune . . . . . . .18 

Foreningen orienterer: Aktivitetskalender og vigtige datoer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21 

Regnskabsafdelingen: Dansk Landbrugsrådgivning introducerer i efteråret 2009 den nye 

årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 

Juridisk afdeling: Digital tinglysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27 

Medarbejderportræt: Sagsbehandler med mod på mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 

Agro-IT: Landbruget på Facebook? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29 

LandboUngdom, Region Århus: Dansk Landbrugsrådgivning løser nu også Arbejdstilsynets 

rådgivningspåbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 

LandboMidtØst – Kvæg: Indtryk fra fodringsdagen for foderrådgivere . . . . . . . . . . . . . . . .32 

LandboMidtØst – Svin: Spilder du tiden med højtryksrenseren? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 

Vikarservice Østjylland: Store udsving i mandskabsbehov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 

DLBR Forsikringsmægler: Forsikringer kan stavnsbinde! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 

Forbrugerkonsulenten: Fra kvindecafe over kursusvirksomhed til fuldkornskampagner . .35 

Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 

Andre nyttige kontakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 

Udvalgene i Djursland Landboforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41 

Forsidefoto: Kim Ellermann – Et moderne landbrug ved Rimsø 

Redaktionen: Gårdejer Hans Gæmelke – formand 

Chefkonsulent Jørgen Flensborg – (ansvarsh.) 

Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard 

Sekretær Irene Kjær Madsen 

Redaktionen sluttet den 24. september 2009 

Annonceekspedition: Djursland Landboforening 

Føllevej 5, 8410 Rønde – tlf. 8791 2014 

Sekretær Anni Poulsen 

Sort/hvid: - Reproklar materiale 

1/6 side kr. 700 – 1/3 side kr. 1.100,00 – 1/2 side kr. 1.550,00 

– 2/3 side kr. 1.800,00 – 1/1 side kr. 2.400,00. 

Bagsiden: 1/1 side kr. 4.000,00 

4-farve tryk: - Reproklar materiale 

1/6 side kr. 900 – 1/3 side kr. 1.400,00 – 1/2 side kr. 2.000,00 

– 2/3 side kr. 2.300,00 – 1/1 side kr. 3.100,00. 

Bagsiden: 1/1 side kr. 4.800,00. 

Alle priser er ekskl. moms. 

Udkommer medio februar, april, oktober og december. 

Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer 

o.a. Oplag: 1.700 eksemplarer. 

ISSN 1603-2632 

Åbningstid: 

Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 

Fredag kl. 8,00-13,00

Formandsord 

Endnu en høstsæson er overstået, 

og i år har høsten vist rigtig 

gode udbytter for de fleste 

af os. Det er jo dejligt i en god tid, 

som høstperioden jo er, at vi så 

også oplever en rigtig god avl. En 

rigtig god avl har gennem tiden 

trods alt været grundlaget for en 

fornuftig økonomi i landbruget. 

Desværre er prisudviklingen så 

ikke med os, og det gælder på alle 

områder. Ingen afregningspriser er 

gunstige i øjeblikket, og når dette 

så er kombineret med stigende 

omkostninger for landbruget, så 

står vi landmænd med en økonomisk 

yderst farlig cocktail, der i første 

omgang presser os alle hårdt 

på den løbende likviditet. 

Jeg må sige, at de seneste år 

om noget har vist, at den fuldstændige 

liberalisering og globalisering 

af verdensmarkedet 

for råvarer og penge ikke var 

forudsige lig. Vi har set så store 

udsving i priser og muligheder for 

afsætning af vores varer, som 

ingen kunne forestille sig. Jeg 

frygter, at ingen af os landmænd 

har kunnet udnytte markedet, da 

det var gunstigt, og heller ikke 

har vi haft muligheden for at 

kunne konsolidere os til meget 

svage, økonomiske perioder, som 

vi står i lige nu. 

Det, der måske ryster mig mest, 

er, at ingen har kunnet forudse 

disse store udsving og de deraf 

afledede problemer. Jeg har 

desværre ikke forventninger til, 

at landbrugsøkonomien står over 

for en snarlig optur. Et økonomisk 

opsving i landbruget er fuldstændigt 

afhængigt af, at der igen skabes 

sikker vækst i de enkelte, 

nationale økonomier, og dette vil 

formentlig lade vente på sig en 

rum tid endnu. 

Det mest ulykkelige ved den vedtagne 

globalisering og liberalisering 

er, at denne politik gerne 

skulle gavne de fattige lande, så 

disse lande får deres økonomi 

løftet. Jeg tror desværre, disse 

lande kun har opnået en ringere 

økonomisk stilling i dette uforudsigelige 

marked. 

Det er naturligvis et lyspunkt, at 

renten på vores lån i det kom- 

FORMANDSORD 

mende år står til et betydeligt 

fald i forhold til de renter, vi har 

betalt i de sidste par år. Dette vil 

naturligvis afhjælpe rigtig meget, 

men jeg tror, vi er nødsaget til at 

udvise stor forsigtighed med vores 

dispositioner i den kommende 

tid. 

Jeg vil gerne opfordre finansieringskilderne 

til at udvise tålmodighed 

og fleksibilitet. Også denne 

gang overvinder landbruget det 

økonomiske pres, som vi i øjeblikket 

er underlagt. 

Til trods for de barske kendsgerninger, 

så må jeg sige, at jeg fuldt 

ud nyder mit erhverv og har på det 

seneste nydt det dejlige efterårsvejr. 

Lad os håbe på, at det trods 

alt er lyset for bedre tider. 

3 

Formand 

Hans Gæmelke 

Efterårspløjning 

ved Rostved 

Foto: Djursland 

Landboforening 

(IKM)

4 

VI GIVER DIG 

KVALITET TIL EN PRIS 

- DER HOLDER 

BETON- MURER- KLOAK- & TØMRERARBEJDE 

DIAMANTBORING & -SKÆRING 

Byggeri med indbygget erfaring 

Du får vores mangeårige erfaring med 

landbrugsbyggeri, når du vælger os. Vore 

erfarne og pålidelige håndværkere løser 

effektivt dit behov, uanset om det 

handler om staldbyggeri, ladebyggeri 

eller opførelse af et nyt stuehus. 

Få et uforpligtende tilbud/overslag. 

Ring og få en nærmere aftale. 

EFTERÅRSTILBUD EFTERÅRST TILBUD FRA D DIN IT-LE IT-LEVERANDØR 

VERAANDØR 

Tilbuddene 

e er gældende g de til d. 

30. 

. oktober okt oktobb 

er 2009, 

, eller eller så så længe længe lager lager ha haves. ha h ves. 

Lenovo 3000 N500 

Pentium Dual Core T2390 1.6 GHz. 

4 GB. RAM 

160 GB. Harddisk 

DVD- og CD-brænder 

15.4 " TFT skærm 

Windows Vista Home Premium 

Integreret kamera 

Ring 

direkte 

til Kristian 

HHolst 

olst 

på tlf. 

70274500 

for 

nær nærmere mere 

information. 

infoormation. 

Billedmateriale er kun vejledende. 

Alle 

ppriser 

riser 

er 

ekskl. 

MMoms, 

oms, 

ssupport 

upport 

oog 

g konsulentydelser. 

kon 

s sulentydelser. 

Optioner: 

Optionerr: 

Sikkerhedspakke 

Norman Security Suite 

Antivirus med licens til brug i 3 år. 

Må installeres på op til 3 Pc’er i samme husstand. 

+ 945,- 

Trådløs mus + 263,- 

Taske til bærbar + 229,- 

3.299,- 

Kontorpakke Microsoft Office 

Office Basic. 

Word, Excel, Outlook. 

+ 1.460,- 

Office Small Business. 

Word, Excel, Outlook, Powerpoint, Publisher 

+ 1.888,- 

Office Home/Student * 

Excel, Powerpoint, Word, OneNote 

+ 885,- 

*Kun til studer studerende eende 

AGRO-IT A G R O - I T A A/S / S - FFøllevej ø l l e v e j 5 5, , 88410 4 1 0 RRønde ø n d e - 

TTlf: l f : 77027 0 2 7 445 

5 000 

0 - 

MMail: a i l : iinfo@agro-it.dk n f o @ a g r o - i t . d k

DANSK LANDBRUGSFORMIDLING 

Handel med landbrugsejendomme 

på Djursland 

Selv i finansielle krisetider omsættes 

der landbrugsejendomme på Djursland. 

Markedet ligger underdrejet, 

men salget er ikke gået i stå. 

Når en landbrugsejendom udbydes til 

salg, er det ikke en ”hyldevare” der 

udbydes, som man blot kan gå hen i 

et hvilket som helst supermarked og 

købe. Alene af den grund vil der altid 

være efterspørgsel efter en sådan 

vare, altså en landbrugsejendom, når 

den udbydes til salg. 

Skiftende konjunkturer kan medføre, 

at udbudet varierer. Lige nu er der ingen 

tvivl om, at vi befinder os midt i en 

markedssituation, hvor såvel sælger 

som køber holder sig tilbage. Sælger 

holder sig tilbage, fordi man venter på 

bedre tider med stigende priser, og 

køber holder sig tilbage, dels fordi det 

i øjeblikket er svært at prisfastsætte 

værdien af en landbrugsejendom, og 

dels er det svært at få finansieret et køb 

af en ejendom, idet banker og andre 

kreditinstitutioner er meget tilbageholdende 

med at låne penge ud. Det er for 

så vidt ikke en ny situation, og det er 

naturligt, at markedet reagerer, når priserne 

bliver for høje. Særlig kraftig er 

reaktionen blevet denne gang, idet det 

høje prisniveau faldt sammen med den 

finansielle krise. 

Men - på trods af tidernes ugunst - 

omsættes der stadig landbrugsejendomme 

på Djursland, ejendomshandler 

som Dansk Landbrugsformidling 

A/S i vid udstrækning er medvirkende 

til. 

Prisniveauet for landbrugsjord er selvfølgelig 

også faldet på Djursland - som 

i det øvrige land. Vores opfattelse er 

dog, at der ikke er tale om voldsomme 

prisfald, snarere tilpasninger i forhold 

til den generelle markedssituation, 

altså tilpasning af prisen på jord 

i forhold til priser på produkter, hjælpestoffer 

og prisen på penge, nemlig 

renten. 

Vi oplever, at køberne er blevet lidt 

mere nuanceret i forbindelse med budgivning. 

Det vil sige, at køberne forholder 

sig lidt mere til kvaliteten af det 

produkt, som man står overfor eventuelt 

at skulle byde på. Med andre 

ord vurderes jordkvalitet, arrondering, 

beliggenhed og eventuelle restriktioner 

på et givet areal højere for øjeblikket, 

end man gjorde tidligere. Udbydes en 

ejendom til salg med et jordtilliggende 

af høj kvalitet og med en god arrondering, 

store regulære og sammenhængende 

arealer, og med en god beliggenhed 

i forhold til potentielle købere, er 

prisfaldet indenfor de sidste par år 

moderat. 

For ukurente jorder med en dårlig arrondering 

og en ikke attraktiv beliggenhed 

er prisen faldet forholdsvis meget. Årsagen 

hertil er selvfølgelig, at man for 

øjeblikket er stærkt fokuseret på, om en 

investering i et givet jordareal kan forrente 

sig. Tidligere var man af den opfattelse, 

at opkøb af jord var en god og sikker 

investering, særlig på lang sigt. Med 

den nuværende finansielle krise er man, 

i nogen grad, tvunget til at forholde sig 

til, om der også vil kunne opnås et positivt 

afkast af en given investering indenfor 

rimelig kort tid. Blandt andet derfor 

oplever vi for nuværende en tilpasning 

af prisniveauet på landbrugsjord. 

Står man overfor at skulle afhænde sit 

landbrug, er det helt afgørende, at 

man får afsøgt hele det potentielle 

købermarked, og at man benytter sig 

af professionel hjælp til gennemførelse 

af handelen. I Dansk Landbrugsformidling 

A/S har vi et stort lokalt kendskab 

og samtidig direkte adgang til 

samtlige rådgivere indenfor alle landbrugets 

faggrene. Dansk Landbrugsformidling 

A/S er derfor garant for, at en 

handel gennemføres på et højt fagligt 

niveau. 

5 

Direktør 

Jens P. Jellesen 

Der er så dejligt 

ude på landet 



(CLU)

Det skal også være sjovt 

Af journalist Kim Ellermann 

En topprofessionel indstilling til at 

drive landbrug skal ikke være en 

hindring for at have det sjovt 

undervejs. Det er holdningen på 

den tidligere håndboldspiller Lars 

Jakobsens landbrug ved Rimsø 

på det nordøstlige Djursland. 

Den seneste investering på Lars 

Jakobsens ejendom ved Rimsø er 

den blanke amerikanersilo, som 

dog ikke er amerikansk, men af det 

franske fabrikat Privé. Den buttede 

silo, der snildt sluger 12.000 

tønder korn, gør god gavn efter et 

år med en kæmpe høst. 

”Høsten har været fantastisk. Det 

er gået utrolig godt. Der plejer altid 

at være noget, der bliver noget 

skrammel, men sådan har det ikke 

været i år,” siger den 34-årige 

gårdejer og bevæger sig op ad 

ståltrappen til toppen. Herfra er der 

udsigt over hele bedriften og til 

Rimsø, Veggerslev, Voldby, Karlby 

og skovene ved Gjerrild. 

I alt driver Lars 250 hektar jord 

med korn og raps. 170 hektar ligger 

omkring ejendommen i Rimsø, 

6 

som han overtog i 2004. 70 hektar 

ligger i Brøndstrup og 12 hektar 

ved Gjerrild. 30 hektar af jorden 

omkring gården kan vandes, men 

det har der ikke været behov for i 

år. På den lette sandjord i Brøndstrup 

nåede han at vande i april og 

maj, inden skyerne tog over og 

klarede resten. 

I stalden fra 2005 producerer Lars 

12.000 30-kg-grise baseret på indkøbte 

7-kg-grise. 9000 slagtesvin 

feder han op, heraf de 3000 i en 

ældre stald på ejendommen. 

Resten sælges som 30-kg-grise. 

Foruden grise producerer Lars 

mink på farmen i Glesborg Kær, 

som han har overtaget efter sine 

forældre. 9-10.000 skind bliver 

det til om året. At producere mink 

er benhård forretning uden sikkerhedsnet, 

og det passer den unge 

landmand godt. 

”Det tiltaler mig, at mink er en 

produktion uden tilskud og intervention. 

Det kan være fantastisk 

godt, men det kan til gengæld 

også gå helt galt,” siger han og tilføjer, 

at priserne er hæderlige for 

tiden - trods finanskrisen. 

Lær r oos s 

mer’ økologi økoo 

loo 

gi 

LANDMANDSPORTRÆT 

Marken drives i et maskinfællesskab 

med en kollega i Hemmed. 

De to bedrifter er omtrent lige 

store, og ejerne passer fint sammen 

mentalt, siger Lars. 

”Det afgørende er, at maskinerne 

kører. Om det er her eller der, er 

ikke det vigtigste. Selvfølgelig skal 

man give sig engang imellem. Men 

det vigtigste er, at det er bedre 

end udgangspunktet.” 

Bruger erfaringer fra håndbold 

Siden sin barndom har Lars hjulpet 

til på forældrenes minkfarm, og 

som stor dreng kom han på den 

ejendom i Brøndstrup, som han 

nu har i forpagtning. Men det har 

ikke været landbrug det hele. Den 

store passion var håndbold. Boldeventyret 

begyndte i Nørre Djurs for 

den dengang 10-årige dreng. Siden 

spillede han i Åstrup-Hammelev 

og endte med en professionel karriere 

i Viborg HK og senest i Fredenbeck 

i Tyskland. 

Ud over utallige mål scorede Lars 

også damelandsholdsspilleren 

Karen Brødsgaard, som han var 

kæreste med i syv år. De to ses 

stadig som venner. 

Økologiske Økol 

o ogiske 

llæremestre 

æremestre 

ssøges 

øge 

s ppr. 

r. 

11. 

. jjan. 

an. 

22010 

010 

KKontakt 

onta 

kt oos s på ttel 

el 

99696 

696 

66666 

6 6 66 

Kærlig ærlig 

hils hilsen en 

Eleverne ever 

n ne 

på KKalø 

alø 

8410 10 

Rønde Rø 

n nde 

· TTel 

el 

9696 

66666 

666 

· www.kalo.dk 

www 

w .kalo.dk

Lars bor i et anneks på 40 kvadratmeter. 

Gårdens stuehus er udlejet. 

Foto: Kim Ellermann 

Her ligger Rimsø 

Interessen for landbrug blev ikke 

sat uden for banen trods det hårde 

liv i idrætshallerne. Ved siden af 

træning og kampe arbejdede den 

1,96 meter høje stregspiller med 

praktisk landbrug, og han tog det 

grønne bevis på Asmildkloster 

Landbrugsskole i Viborg. 

Sportsverdenen har kastet masser 

af værdifuld viden af sig, som Lars 

udnytter som driftsleder på gården 

i Rimsø. 

”Mit talent var måske ikke kæmpestort, 

men jeg har altid haft vil- 

jen, og meget af det, jeg har lært 

i håndbold, har jeg brugt i mit liv 

bagefter. At sætte sig nogle mål og 

få dem ført ud i livet,” siger han og 

tilføjer, at det at drive landbrug og 

handle også er et taktisk spil. 

Lars har taget ved lære af mange 

dygtige ledere. Blandt andet af 

Ulrik Wilbek, som efter Lars´ opfattelse 

er genial til at få tingene til 

at gå op i en højere enhed, og 

som ved, hvordan man får folk til 

at yde deres optimale. 


Påskønner sine ansatte 

Når Lars taler om sin bedrift, siger 

han mere ´vi´ end ´jeg´. For han er 

ikke alene om arbejdet, og han 

tager gerne sine ansatte med på 

råd. Og så er det afgørende for 

ham, at det er sjovt for alle at gå 

på arbejde: 

”Vi skal have det sjovt med det, vi 

laver. Det er vigtigt for mig. Hvis de 

ikke synes, det er sjovt, skal de 

holde sig væk.” 

Lars´ hold består af den faste 

medhjælper, Søren, og af fire med- 

Medhjælperen Søren, til venstre, 

og Lars ved Amazone-såmaskinen. 

Maskinerne i maskinfællesskabet 

har 500 hektar at boltre sig på. 


7

arbejdere, som hjælper, når der 

er behov. Bent, som Lars købte 

ejendommen af, er med i marken 

forår og høst og afløser i stalden. 

Henning, ejer af den forpagtede 

jord i Brøndstrup, flytter vandingsmaskinen 

og kører lidt i marken. 

Lars´ far og ukraineren, Boris, strør 

og fodrer mink. 

”Jeg går meget op i at få tingene 

gjort til tiden. Det er selvfølgelig 

også nemmere, når man har så 

mange, der gerne vil hjælpe. Det 

er et privilegium, man skal huske 

at sætte pris på. Jeg synes faktisk, 

jeg er rigtig heldig med dem, jeg 

har til at hjælpe mig,” siger Lars. 

8 

Til de administrative opgaver bruger 

Lars Djursland Landboforening. 

Rådgivning i planteavl tager Lene 

Lundgaard sig af, mens Jette Jensen 

klarer regnskabet. 

”Jeg har det godt med Lene Lundgaard 

og Jette Jensen. Vi taler det 

samme sprog,” siger Lars, som 

også har brugt Dansk Landbrugsformidling 

A/S til at lave en forpagtningskontrakt. 

”Så længe jeg føler, jeg får en 

ordentlig rådgivning i Djursland 

Landboforening, så bruger jeg 

dem. Men jeg har også måttet 

bruge andre ind imellem,” siger 

han. 

Den fleksible kvalitetshal 

med professionel rådgivning 

Rønde Tømmerhandel 

Åkjærsvej 4 · 8410 Rønde · Telefon 86 37 13 44 · Fax 86 37 20 92 · www.stark.dk/roende 


Den nye stålsilo rummer 12.000 

tønder korn. Hele kornavlen bruges 

til foder for svinebesætningen. 


Aktiv i Djurs Bioenergi 

I 1994 fik Lars kendskab til biogasanlægget 

i Thorsø ved Silkeborg og 

fandt ideen interessant. Derfor 

takkede han også ja til at være 

med i bestyrelsen for Djurs Bioenergi 

amba, og i dag sidder han 

som formand. 

”Det er rigtig spændende. Nu skal 

vi først have biogasanlægget i Andi 

op at stå, og så det i Grenaa. Det 

arbejder vi seriøst med, og det 

skal nok lykkes,” siger Lars. 

Meget af jorden på det nordøstlige 

Djursland ligger i vandindvindingsområde. 

Det er Lars og 

mange af hans kolleger berørte 

Djurslands-hallen, som ridehal eller til 

landbrug og industri, bygger på solide, 

gennemarbejdede detailløsninger. Hallen 

er udviklet i et færdigt byggesystem 

med alle tegninger, klar til myndighedsgodkendelse. 

Vælg f.eks. en basishal med træåse og 

eternittag fra med 15 års 

garanti eller en ren stålhal med stålåse 

og stålpladetag fra 

med 30 års garanti. 

Få et uforpligtende tilbud 

af Christian le Dous 

eller Jens Ambrosius 

på tlf. 86 37 13 44 

e-mail cd.roende@stark.dk

af. Hvis vi skal kunne udvikle vore 

bedrifter, er det nødvendigt at få 

omfordelt nogle næringsstoffer og 

måske dyrke nogle energiafgrøder, 

understreger Lars. 

Han mener, at opbakningen blandt 

landmændene er ok, men den 

kunne godt være endnu bedre. 

”Landmænd vil gerne se tiden an, 

men denne lad os nu lige se-holdning 

kan vi ikke bruge til noget. Vi 

landmænd skal selv stå frem og 

trække i trådene,” siger formanden 

for Djurs Bioenergi. 

Tid til andet end landbrug 

Håndbold er et afsluttet kapitel 

for Lars. Kroppen er slidt efter 

årene i den hårde sport. 

Og når han ikke kan være med på 

højt plan, kan det være lige meget. 

”Jeg kan ikke gøre noget halvt. 

Det er bare den måde, jeg er skruet 

sammen på,” siger han. 

Men Lars er ikke typen, der flader 

ud foran fjernsynet. Når arbejdsdagen 

er slut, er det af med arbejdstøjet 

og på med træningsdragt og 

løbesko og ud i den natur, som 

området er så rig på. 

”På en løbetur ser man det hele 

lidt på afstand, og der er nogle 

Lars med en hvid mink. Farven kaldes 

pearl inden for minkverdenen. 

På farmen er der også brune og 

sorte mink. For tiden er prisen 

højest på de brune. 


ting, der falder på plads, ” fortæller 

han. 

At landbrug påvirker lokalområdet, 

er Lars klar over. Derfor lægger 

han også vægt på at have et godt 

forhold til beboerne i Rimsø. Han 

er medlem af forsamlingshuset, 

og hvert år arrangerer han Sankt 

Hans-aften ude på gården. 

”Jeg ville være træt af den dag, 

hvor jeg ikke kunne køre gennem 

Rimsø og hilse på alle. Vi bruger 

naturen herude. En gang imellem 

lugter det af gris. Og i høst kører 

vi med kornvogne gennem byen 

om natten. Men vi prøver at gøre 

det så nænsomt som muligt. Jeg 

har også bedt folk fortælle mig, 

hvis der er noget, de synes, vi gør 

forkert,” siger Lars. 

Lars håber på mere tid til ferie. 

Han vil gerne til Grønland og USA. 

Men en ting ligger fast - den årlige 

jagttur til Polen med sjakket. 

Den travle landmand er glad for tilværelsen 

og har det sjovt med 

det, han laver. Det er også helt 

afgørende. 

”Den dag, jeg ikke synes, det er 

sjovt længere, så holder jeg,” 

understreger han. 


Fakta 

• Lars Vestergaard Jakobsen 

• Rødeled Vej 23, Rimsø 

• 34 år 

• single 

• grønt bevis fra Asmildkloster 

Landbrugsskole 

• tidligere professionel 

håndboldspiller 

• driver 250 ha jord, heraf 125 

ha ejet: 

• 170 hektar JB 2-4 ved 

Rimsø, 30 hektar kan vandes 

• 70 hektar JB 1-3 ved Brøndstrup, 

alt kan vandes 

• 12 hektar JB 4-6 ved Gjerrild 

• producerer 

12.000 30-kg-grise 

• 9.000 slagtesvin 

• 9-10.000 minkskind 

• indgår i maskinfællesskab 

• 1 fast medhjælper og flere 

løst ansatte 

9

Mogens Høeg 

Hørning 

Bestyrelsesmedlem 

i Byggeri & Teknik 

I/S 

Byggeri & Teknik I/S 

med ændret ejerkreds 

Byggeri & Teknik I/S ændrede 

ejerkreds efter en række forhandlinger 

i løbet af sommeren. Disse forhand - 

linger mundede ud i, at ejerforeningerne 

bag LandboMidtØst 

trådte ud af Byggeri & Teknik I/S 

med virkning fra 1. september 2009 

for dermed at udbyde egen rådgivning 

inden for området. 

Den tidligere bestyrelse i Byggeri & 

Teknik I/S arbejdede i foråret 2009 

med at reorganisere Byggeri & Teknik 

I/S, således denne virksomhed blev 

mere strømlinet i forhold til den centerstruktur, 

der tegner sig i de kommende 

år. Baggrunden var primært den, at 

Byggeri & Teknik I/S i de sidste par år 

har udvist negative regnskabsresultater. 

Idéen med reorganiseringen var den, 

at Byggeri & Teknik I/S blev koblet 

tættere på de nuværende og kommende 

centre for landbrugsrådgivning, 

herunder også den ledelsesmæssige 

indflydelse på Byggeri & Teknik I/S 

fra de enkelte centre. Dette skulle 

løses ved at omdøbe det nuværende 

interessentskab til et aktieselskab. 

Under arbejdet med denne reorganisering 

meddelte ejerforeningerne bag 

10 

LandboMidtØst, lidt uventet, at disse 

ejerforeninger ønskede at udtræde af 

Byggeri & Teknik I/S for at etablere 

egen bygge- og teknikrådgivning. 

Efter en række forhandlinger over sommeren 

er der opnået enighed om, 

under hvilke betingelser ejerforeningerne 

bag LandboMidtØst kunne trække 

sig ud, der derfor kunne frigøres af Byggeri 

& Teknik I/S med virkning fra 1. 

september 2009. 

Djursland Landboforening har en forholdsmæssig 

stor ejerandel af Byggeri 

& Teknik I/S målt pr. medlem, og 

derfor var en aktuel økonomisk risiko 

ved at tvangsopløse Byggeri & Teknik 

I/S for stor. Djursland Landboforening 

valgte derfor fortsat at bakke fuldt ud 

op omkring en fortsat drift af Byggeri 

& Teknik I/S, og dette vil sige, at der 

fra denne østlige region findes ud over 

Djursland Landboforening også Samsø 

Landboforening i samarbejde med 

FORENINGEN ORIENTERER 

vestjyderne som de resterende ejerforeninger 

bag Byggeri & Teknik I/S. 

Byggeri & Teknik I/S var placeret i 

henholdsvis Randers, Viborg og Herning, 

og fra 1. september udgår rådgivningen 

fra kontoret i Herning. 

Djursland Landboforening har i den 

nye bestyrelse af Byggeri & Teknik I/S 

én repræsentant, hvilken plads er tildelt 

undertegnede. Jeg er klar over, at 

Byggeri & Teknik I/S står med en 

række udfordringer fremover - ikke 

mindst set i lyset af landbrugets generelle, 

svage vilkår. 

Det resterende Byggeri & Teknik I/S 

har valgt allerede fra 1. september 

2009 en alvorlig reduktion af personalet, 

således at der i den kommende tid 

vil være gode muligheder for at kunne 

opnå en rentabel drift på dette rådgivningsområde. 

Ejerkredsen bag Byggeri & Teknik I/S pr. 1. september 2009 

• Djursland Landboforening, Samsø Landboforening, Lemvig Landboforening, 

Vestjysk Landboforening, Holstebro/Struer Landboforening, 

Hedens Landboforening, Ikast/Brande Landboforening, 

Ringkøbing Amts Familielandbrug. 

ØSTJYSK JULETRÆSSERVICE 

• Køb og salg af juletræer 

• Salg af paller og net 

• Sprøjtning 

• Gødskning 

• Stabklipning 

• Fældning 

• Netning 

• Palletering 

• Læsning 

• Knusning 

• Rodfræsning 

• Nyplantning 

Mads Jürgensen 

Skovmindevej 25, ØA · 8963 Auning · Telefon 8796 5000 · Mobil 4093 8818

Byggeri & Teknik I/S er klar 

med nyt rådgiverteam og dermed 

fremtidens udfordringer 

Efter foreningerne bag LMØ besluttede 

at træde ud af ejerkredsen 

bag Byggeri & Teknik I/S, er vi nu 

klar med det nye rådgivningsteam. 

Teamet skal og vil hjælpe jer, 

de danske landmænd, gennem de 

kommende års investeringer i 

driftsbygninger, indengårdsteknik 

og maskiner! 

Vores rådgivning er blevet samlet 

i Herning 

Byggeri & Teknik I/S har sammensat 

et af landets mest erfarne rådgivningsteam 

inden for bygge- og 

teknikrådgivning i landbruget. Den 

største forskel fra tidligere er, at vi 

fremover vil være samlet på én fælles 

adresse, nemlig på Landbrugscentret 

i Herning. Alle rådgiverne 

er kendte ansigter, og vi vil selvfølgelig 

servicere alle de nuværende 

og nye kunder, som måtte ønske 

det, uanset geografi. 

Vi står fra 1. september med ét 

samlet og slagkraftigt rådgivningsteam 

med mange forskellige kompetencer, 

som kan udfordre jer på 

alle vore kerneområder. 

Vi har et stærkt fundament. 

Omstruktureringerne i ejerkredsen 

har også betydet, at Byggeri & Teknik 

I/S får et stærkere fundament, 

som sikrer rådgivningen i fremtiden. 

Den tættere binding til de lokale 

rådgivningscentres ansatte i 

Følle, Lemvig, Ringkøbing, Herning, 

Holstebro og på Samsø, betyder 

større mulighed for at lave en koordineret 

tværfaglig rådgivning, som 

skaber merværdi for den enkelte 

landmand, altså DIG. 

Mød rådgiverne lokalt 

Det nye rådgiverteam fra Byggeri 

& Teknik I/S har en målsætning 

om at være meget synlige på samtlige 

ejerkredsens landbrugscentre, 

altså ude i jeres lokalområder. Vi er 

i gang med flere tiltag, som skal 

Efterår 2009 

Snitning af majs 

BYGGERI & TEKNIK I/S 

styrke samarbejdet mellem vore 

rådgivere og de ansatte på centrene, 

til gavn for Jer. 

Et konkret tiltag er, at flere af rådgiverne 

fremover vil være til stede 

på de enkelte landbrugscentre med 

passende interval. Der forventer vi 

så at få endnu bedre mulighed for 

at snakke byggeri og teknik med 

jer lokale landmænd, der går i investerings- 

eller byggetanker. 

Vi hjælper Jer i fremtiden 

Byggeri & Teknik I/S, har holdet til at 

servicere jer i fremtiden, og vi vil 

anstrenge os meget for at gøre os fortjent 

til jeres anbefalinger hos kollegaerne. 

Vi tror og håber på, at vores rådgivning 

kan vokse sig endnu stærkere, 

og hjælpe Jer ind i fremtiden. 

Se mere på www.byggeri-teknik.dk 

eller ring 9713 1211 

Plukkebord til majs monteret på snitter eller mejetærsker 

Flytning af gylle med lastbil 

Alt forefaldende entreprenør- og maskinstationsarbejde udføres 

Rensning af: 

• Drænrør 

• Septictanke 

• Kloakker 

• Spul af gyllekanaler 

MIDTDJURS 

v/ Susanne og Peter Ejlersen 

Elholtvej 15 · 8581 Nimtofte 

Tlf. 86 39 42 79 · Fax 86 39 42 74 

www.midtdjurskloakservice.dk 

Kloak 

SERVICE 

11 

Chefrådgiver Flemming 

Hedegaard

chefkonsulent 

Jørgen Flensborg 

Høsten på 

Djursland har 

været rekordstor 

i år 



(CLU) 

Set fra afgrødernes side, må sommeren 

2009 betegnes som rigtig 

god. Solen har skinnet mere på 

Djursland end normalt, og det har 

været varmere. Samtidig har det 

også regnet væsentligt mere i de tre 

sommermåneder, end det plejer at 

gøre. 

De gunstige vejrforhold har været 

medvirkende til en rekordstor planteavl. 

Vore markforsøg viser faktisk 

i størrelsesordenen 20 procent højere 

udbytter i ”de tre store” kornafgrøder, 

nemlig vinterhvede, vårbyg 

og vinterbyg, når der sammenlignes 

med de foregående fem år. Det 

er vores indtryk, at mange planteavlere 

har fået udnyttet de gode 

vækstforhold, - vi hører om flotte 

udbytter fra praksis. 

Desværre er kornpriserne her i høst 

rekordlave, nemlig i størrelsesordenen 

30 procent under gennemsnittet 

af de foregående fem års 

kapiteltakst, - samtidig med at dyrkningsomkostningerne 

har været 

ekstraordinært høje. Hvis du ønsker 

assistance til beregning af årets 

dækningsbidrag fra netop dine marker, 

står vi gerne til rådighed. Der er 

nemlig grund til at overveje situatio- 

12 

nen, bl.a. om der er marker, det 

for tiden ikke kan betale sig at 

dyrke. 

Mobilkonsulenter 

Alle konsulenter i Planter & Natur er 

forsynet med en mobiltelefon, og 

som medlem og kunde er du velkommen 

til at ringe, - når som helst. 

Hvis den pågældende konsulent er 

optaget eller holder fri, vil du høre 

en telefonsvarer, eller at telefonen 

bare ikke bliver taget, og så er du 

velkommen til at prøve en af de 

andre konsulenter. Mobilnumre, 

såvel som fastnetnumre, kan ses 

bagerst i bladet eller på vores hjemmeside, 

- og for plantekonsulenternes 

vedkommende nu også på den 

markbog, du får udleveret i forbindelse 

med mark- og gødningsplanlægningen. 

Et gårdråd kan være nyttigt for 

bedriftens udvikling 

Et gårdråd kan være med til at bringe 

ny viden og energi ind i din 

bedrift. Har du allerede et gårdråd 

eller gårdbestyrelse, står vi gerne til 

rådighed ved mødedeltagelse, når 

temaet er planteavl, hvad enten 

det er tale om produktion af grovfo- 

PLANTER & NATUR 

Stor høst i 2009, men hvad 

med dækningsbidraget? 

der eller salgsafgrøder. Når overvejelser 

om ændring i husdyrholdet 

er på dagsordenen, kan det 

være relevant at invitere en af vore 

miljøkonsulenter med. 

Har du ikke et gårdråd i forvejen, er 

det en mulighed at kontakte plantefaglig 

leder Carsten Kløcher eller 

mig for en gratis og uforpligtende 

samtale om muligheder, sammensætning, 

møder og tidsforbrug. 

Bemandingen på husdyrgodkendelser 

er tilpasset finanskrisen 

I gennem de seneste fem år har 

vores arbejde med miljøgodkendelser 

af husdyrbrug været konstant 

stigende, og vi har i den 

forbindelse gradvist udvidet vores 

bemanding på området. Nu har 

finans- og økonomikrisen imidlertid 

medført, at der er sket en 

særdeles hård opbremsning i 

antallet af projekter. Derfor har vi 

benyttet os af en mulighed for at 

udlåne Lene Højlund til Landscentret, 

hvor hun frem til august 

2010 er barselsvikar i afdelingen 

Plan & Miljø. På Landscentret 

skal Lene Højlund arbejde med 

husdyrgodkendelser og et projekt 

vedrørende staldsystemer, så vi 

betragter også Lenes periode på 

Landscentret som en praktik / 

efteruddannelsesperiode. Vi tror 

alt i alt på, at der kan blive tale 

om en win win situation. 

I Lenes orlovsperiode har vi stadig 

en rigtig god bemanding på 

området, nemlig natur- og miljøkonsulenterne 

Erik Bruun og Rikke 

Skyum, foruden planteavlskonsulent 

Lene Lundgaard. Så har du 

plan om, - trods krisen, at ændre 

eller udvide dit husdyrhold, er du 

fortsat meget velkommen til at 

kontakte os.

PLANTER OG NATUR 

Obligatoriske opfølgningskurser 

til sprøjtecertifikat 

og sprøjtebevis 

Ny bekendtgørelse stiller krav 

om, at alle der udfører sprøjtearbejde 

skal have et opfølgningskursus 

hvert fjerde år. Det er i 

den forbindelse besluttet, at alle 

som har erhvervet sprøjtecertifikat 

før juli 1995 skal have et 

sådant opfølgningskursus inden 

juli 2010. Afdelingen for Planter 

& Natur er derfor i gang med kursusplanlægning, 

hvoraf de første 

gennemføres i november måned. 

I juni måned blev der vedtaget en 

ny bekendtgørelse om opfølgningskurser 

til sprøjtecertifikat og sprøjtebevis. 

Alle som udfører sprøjtearbejde 

skal således på opfølgningskursus 

minimum hvert fjerde 

år. De første som erhvervede 

sprøjtecertifikat – dvs. før 30. juni 

1995, skal således have et opfølgningskursus 

inden juli 2010. De 

som fik certifikat efter juni 1995 

har et år mere at løbe på. Kurset 

er af en dags varighed (syv undervisningstimer) 

og indeholder overordnet 

fire emner: 

• Sprøjteteknik. 

Herunder om valg af dyser og 

sprøjtetyper 

• Bekæmpelsesmidler. 

Herunder virkemåde og risiko 

for resistens. 

• Behandlingsstrategier. 

Herunder betydende skadegørere, 

integreret plantebeskyttelse 

og beslutningsstøtte. 

• Lovgivning. 

Herunder om godkendelse, håndtering 

og punktkilder samt om 

værnemidler og arbejdsmiljø. 

Vi arbejder på at gøre det til en 

spændende kursusdag med vekslende 

indlægsholdere. Der er 

ingen krav om afsluttende prøve, 

så man behøver ikke at frygte en 

eksamenssituation. Efter endt kursus 

uddeles kursusbeviser, som 

kan forevises på forlangende, ved 

kontrolbesøg fra f.eks. Plantedirektoratet. 

Kursusdatoer og –tidspunkter 

fremgår af aktivitetskalenderen 

på midtersiderne i dette 

blad. Vi er i gang med at undersøge 

for tilskudsmuligheder hvilket 

betyder, at vi i skrivende stund 

ikke kender kursusprisen. Da det 

er rigtig mange landmænd, som 

skal på kursus inden juli 2010, 

gentages kurset i løbet af juni 

måned. 

13 

planteavlskonsulent 

Annette V. 

Vestergaard 

Ny bekendtgørelse 

om obligatoriske 

opfølgningskurser 

til sprøjtecertifikat 

og sprøjtebevis 

Foto: Djursland Landboforening 

(CLU)

Forstkandidat 

Rikke Skyum 

Natur og vildtplejekonsulent 

Lars Skou 

Gleerup 

Biotopplaner – et nødvendigt 

onde eller en god idé? 

Fra 2010 skal alle, der vil udsætte 

mere end 1 fasan eller agerhøne 

pr. ha og mere end 100 fugle i 

alt, have lavet en biotopplan for 

ejendommen. Biotopplanen skal 

forbedre vildtets levevilkår. Biotopplanejendommen 

skal score 

100 point for at få ret til udsætning 

af 7 fugle pr. ha. Vildtplejetiltagene 

sker på brak (udyrket) og/eller 

de øvrige marker. 

Baggrunden 

Efter en aftale mellem jordbrugserhvervet, 

jægerne og de øvrige 

grønne organisationer i Vildtforvaltningsrådet 

i 2006, det såkaldte 

Lounkjær forlig, blev der vedtaget 

følgende omkring udsætning af fugle 

til jagtformål: Der må udsættes 1 

fasan eller agerhøne pr. hektar, dog 

altid 100 fugle pr. ejendom. Udarbejdes 

der en biotopplan for ejendommen, 

kan der udsættes op til 7 

fugle pr. hektar. Biotopplaner skal 

sikre forbedringer af vildtets levesteder 

(biotoper). Biotopplanen tager 

udgangspunkt i den daværende 

brakforpligtelse på 8 % af landbrugsarealet. 

Biotopplanen skal 

være anmeldt og gennemført 1. 

april 2010, hvis man skal udsætte 

op til de 7 fugle i 2010. 

Lang ventetid 

Efter vedtagelsen af kravet om biotopplaner, 

er der gået lang tid, før 

vejledning m.v. endelig er på plads. 

Ved udarbejdelse af en biotopplan 

må der udsættes op til 7 fugle pr. 

ha. 

Foto: Danmarks Jægerforbund 

14 

Det viste sig, som så ofte før, at 

være vanskeligt at omsætte et 

meget politisk forlig til konkrete 

krav og regler. I mellemtiden forsvandt 

EU's brakkrav, ligesom 

mange tekniske detaljer har givet 

store problemer for forståelsen. Nu 

nærmer tiden for indførsel af biotopplankravet 

sig imidlertid alvorligt. 

Det er derfor nødvendigt at komme 

i gang, hvis man næste år vil udsætte 

mere end 1 fugl pr. ha eller over 

100 fugle pr. ejendom under 100 

ha. Der er dog nogle undtagelser. 

Skov- og naturejendomme uden 

landbrugsarealer må udsætte 7 

fugle pr. ha uden biotopplan. 

En skov- og naturejendom med max. 

22 ha landbrugsareal må udsætte 

7 fugle pr. ha skov/natur og 1 fugl 

pr. ha landbrugsareal. Ved beregning 

af biotopplanejendommens 

samlede areal, indgår alle sammenhængende 

arealer, bortset fra søer 

over 1 ha. Ejer man således flere 

adskilte ejendomme, skal der udarbejdes 

plan for hver ejendom. Hvis 

man altså ønsker at udsætte over 

1 fugl pr. ha på begge (alle) ejendomme. 

Hvad er en biotopplan? 

Biotopplanerne skal sikre en bæredygtig 

udsætning af vildt og samtidig 

medvirke til en forvaltning af 

biotoperne i det åbne land, der tilgodeser 

naturindholdet bredt set. 

Biotopplanen består af et kort over 

ejendommens samlede arealer og 

en beskrivelse af brak og udyrkede 

arealer, vildtagre og remiser m.v. Et 

pointsystem tildeler forskellige vildtplejetiltag 

et givet antal point. I alt 

skal ejendommen opnå 100 point, 

for at biotopplanen kan godkendes. 

De biotopforbedrende tiltag skal 

være iværksat inden udsætning af 

fuglene. Det kan være svært at nå 

at gennemføre alle tiltag inden 

udsætningen næste år. Men kravene 

er opfyldt, når arealerne er udtaget 

af driften med henblik på etablering 

af de biotopforbedrende tiltag. 

Ud over udarbejdelse og implementering 

af en biotopplan skal den 

ansvarlige for udsætningen af fugle 

have en formel uddannelse. 

Der er to typer af tiltag. Primære 

og Alternative. De primære tiltag 

handler om at sprede og pleje brak-

ken/udyrket areal til fordel for vildtet. 

De alternative tiltag sker på 

den øvrige dyrkningsflade. De 100 

point kan opnås ved den ene eller 

anden type eller i kombination. 

Plejetiltagene kan f.eks. være følgende: 

• Placering og udformning af 

brak/udyrket areal 

• Omlægning/isåning eller slåning 

af brak/udyrket 

• Etablering af barjords- eller vildtstriber 

Mols Maskinstation 

MASKINSTATIONSARBEJDE 

ENTREPRENØRARBEJDE 

VOGNMANDSKØRSEL 

Brdr. Thorsen I/S 

Nordkystvejen 12, Allingåbro Svenstrupvej 8, Nimtofte 

Tlf. 86 48 18 00 Tlf. 86 39 86 00 

www.brdr-thorsen.dk 

• Etablering af insektvolde, græsbræmmer 

og sprøjtefrie randzoner 

• Pleje og beskyttelse af hegn og 

remiser 

• Etablering af levende hegn, remiser, 

søer, vådområder og skov 

Hvordan kommer du i gang? 

Kontakt Rikke Skyum eller Lars 

Skou Gleerup, hvis du ønsker at 

bevare eller få muligheden for at 

udsætte op til 7 fasaner eller agerhøns 

på ejendommen. I fællesskab 

kan vi lave en plan, der gavner vild- 

- Entreprenør 

- Maskinstation 

- Spec. opgaver 

NATUR OG MILJØ 

tet og harmonerer med din ejendoms 

drift. Djursland Landboforening 

er derforuden medudbyder 

af et udsætningskursus, som er 

obligatorisk for de, der har ansvaret 

for større udsætninger af fasaner og 

agerhøns til jagt. 

Læs nærmere på 


Havvej 30 · Vrinners · DK 8420 Knebel · Mobil 40 10 54 48 

Salg af halm - hø og wraphø/lucerne 

www.molsmaskinstation.dk 

15

Laurits Hougaard, 

bestyrelsesmedlem 

i Djursland Landboforening 

og landbrugets 

repræsentant i 

hjortevildtgruppen 

Djursland 

Kronvildtet breder sig på 

Djursland 

Kronvildtet er i stærk fremgang 

på Djursland. Det sker først og 

fremmest ved, at der bliver flere 

og flere dyr i kerneområderne, 

som strækker sig fra Skaføgård 

i syd til Emmedsbo i nord. Et 

område på ca. 30.000 ha, heraf 

ca. 11.000 ha landbrugsjord. Herudover 

er der ved at blive etableret 

en bestand andre steder på 

Djursland, bl.a. ved Tirstrup, Katholm, 

Hyllested Bjerge og som 

noget nyt i Stenalt Skovene ved 

Ørsted. 

Den 15. april 2009 blev der foretaget 

en tælling af dyrene. Den 

viste en bestand på 1.200 dyr, 

men konklusionen blandt de 10 

tællere var, at der mindst er 2.000 

dyr på Djursland, hvilket er 

væsentlig mere, end man hidtil 

officielt har regnet med.Mange 

anser dette som en succeshistorie. 

Men blandt de landmænd, 

som skal leve af at drive landbrug, 

kan denne begejstring ligge 

på et meget lille sted, fordi de 

markskader, der bliver anrettet, 

stiger i takt med antallet af dyr. 

Der hvor rudlerne er vokset til 

16 

flere hundrede dyr, bliver skaderne 

meget omfattende, men også 

ved rudler på 20 – 30 dyr er skaderne 

mærkbare. 

Det ligger i ”Den regionale hjortevildtgruppe’s” 

kommissorium fra 

2001, at bestanden skal udbredes 

til nye egnede områder. Det 

står også i kommissoriet, at det 

Tre områder, hvor der skal sættes ind 

er vigtigt, at bestandens størrelse 

og udbredelse afpasses således, 

at det bliver muligt at forhindre, at 

krondyr for volder uacceptable 

markskader. 

Tålegrænsen for hvad der er 

acceptabelt, må efter min mening 

være, når man ikke længere har 

et frit afgrødevalg. Denne grænse 

I kerneområderne er der tre punkter, hvor man kan sætte ind for 

at kunne leve med dyrene. 

1.Større afskydning. Tilvæksten skal stoppes. 

2.Fodermarker. Et dyr æder 600 – 800 f.e. pr. år. En god og veletableret 

fodermark producerer ca 3000 f.e. pr. år. Det vil sige 

ca 4 dyr pr. ha eller 500 ha på Djursland. Mange af dem kunne 

med fordel etableres i skovene. Resten på strategisk rigtige 

steder. 

3.Afværgning af afgrøder med forskellige midler.

er for længst overskredet på en 

meget stor del af de ovenfor 

nævnte 11.000 ha landbrugsjord. 

Afskydningen skal forøges 

Den samlede afskydning er for 

2008 opgjort til ca. 450 dyr. Med 

en bestand på 2.000 dyr, heraf 

noget over halvdelen hinder, må 

man antage, at afskydningen som 

minimum skal øges med 50 procent 

i kerneområderne, hvis tilvæksten 

skal standses. Men det 

skal vel at mærke være hinder 

og kalve, der skal nedlægges. 

Først hvis det sker, vil Hjortevildtgruppen 

leve op til sit kommissorium, 

fordi større afskydning i kerneområderne 

også vil give uro og 

dermed en spredning. 

Som jagtudlejer kan man også til 

sine jægere stille krav om, at der 

f.eks. skal nedlægges tre hinder 

for hver hjort. Det vil ud over at 

dæmpe tilvæksten give en bedre 

kønsfordeling. 

Dannelse af laug 

Spredning betyder selvfølgelig, at 

endnu flere landmænd vil få 

”glæde” af dyrenes færden. Derfor 

er det vigtigt, at landmændene 

i de nye områder deltager og 

engagerer sig i dannelsen af de 

laug, der er på vej for dermed at 

få indflydelse på den politik, der 

skal føres. 

Hvis ikke det hjælper 

Hvis ikke det lykkes jægerne at få 

skudt det antal dyr, der svarer til 

tilvæksten i indeværende sæson, 

og det viser sig, at fodermarker og 

afværgning ikke er tilstrækkelig, 

må man, som landmand, ty til sin 

ret til at søge tilladelse til afskydning 

af kalve om sommeren og 

hinder om vinteren udenfor normal 

skydetid. 

Politikken fra ”Skov og Naturstyrelsen” 

er nu den, at tilladelse 

skal gives, hvis der vel at mærke 

er grund til det. Henvendelse 

angående dette skal ske til Fussingø 

Statsskovdistrikt, Vasevej 

7, 8920 Randers NV, tlf. 8645 

4500. 

Jeg mener ikke, man skal holde 

sig tilbage fra at søge, selvom 

det ” i visse kredse”, ikke er særlig 

populært. En ændring af reglerne, 

således at alle lokalt, i februar 

får lov at skyde hinder og kalve 

vil klart være at foretrække, men 

som det ser ud lige nu, kan reglerne 

først ændres med virkning 

fra 2013, hvilket er meget utilfredsstillende. 

Jeg vil dog fortsat arbejde for, at 


der sker noget i den retning, fordi 

det tilsyneladende er noget, som 

bedre kan accepteres af jægere 

og naturfolk. Et er dog sikkert. 

Landbruget er nødt til at bruge 

de midler, der er til rådighed. 

Når det drejer sig om fodermarker 

og aflastningsarealer, har Djursland 

Landboforening, med Chr. 

Thomsen som tovholder og leder, 

et projekt kørende omkring Fuglsø 

Mose. Foreløbigt udgør dette 

areal ca. 80 ha, hvilket er meget 

flot og tilfredsstillende. Der bliver 

her opsamlet megen viden, 

ikke alene omkring udlæg af fodermarker, 

men også med hensyn 

til afværgning. 

Med hensyn til rådgivning omkring 

etablering af disse afgrøder, samt 

EU-regler m.v. står Djursland Landboforening 

naturligvis klar. 

17 

I denne rudel 

er der ca. 

137 krondyr 

Foto: 

Søren Hansen

Syddjurs Kommune 

Skov- og landskabsingeniør 

Ole Brøndum 

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo 

Indsatsplanen for bekæmpelse af 

kæmpe-bjørneklo gælder fra 1. 

januar 2010 og omfatter alle arealer 

i kommunen og forpligter både 

offentlige og private grundejere til 

at bekæmpe planten på dens voksesteder. 

Hvorfor bekæmpe kæmpe-bjørneklo? 

Bjørneklo er uønsket, fordi den med 

sine store skyggende blade fortrænger 

de naturligt forekommende 

græsser og urter. Dermed forsvinder 

levestederne for mange insekter 

og andre dyr, og langs vandløb 

øges risikoen for jorderosion. 

Hvis vi ikke får plantens spredning 

under kontrol, vil mange af vores 

naturområder miste værdi, og de 

som bor og færdes i områderne, vil 

være plaget af planten, bl.a. fordi 

den også er giftig. 

Hvor findes kæmpe-bjørneklo ? 

Bjørneklo kan vokse næsten hvor 

som helst. Især ses den langs vandløb 

og veje, ved søer og moser samt 

på skrænter og gamle pladser for 

18 

haveaffald. Den naturlige spredning 

er særlig effektiv langs vandløb, 

hvor frø kan transporteres flere 

kilometer med strømmen. 

Der er i perioden 2007 – 2009 foretaget 

en satellitregistrering af 

kæmpe-bjørneklo i Syddjurs Kommune. 

Registreringen er formentlig 

ikke 100 procent dækkende, så 

der er formentlig begrænsede forekomster, 

der ikke er blevet registreret, 

f. eks. i kanten af skovbryn o.l. 

Registreringen er lagt ud på kommunens 

hjemmeside: www.syddjurs.dk. 

Meld venligst bestande der ikke er 

registreret ind til kommunen. 

Kæmpe-bjørneklo – udseende 

Kæmpe-bjørneklo kendes bedst på 

sin størrelse, men kan dog forveksles 

med en naturlig forekommende 

art som almindelig bjørneklo og 

grønblomstret bjørneklo, som dog er 

meget mindre. 

Planten er oftest 2-årig, hvilket betyder, 

at den bruger sit første år til at 

spire og vokse sig stor. Andet år vil 

Situation Selvstændig landmand med visioner 

Ønske At styrke bedriften 

Løsning Rådgivere med forstand på landbrug og penge 

Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. 

Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og 

bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. 

Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, 

der styrker dit landbrug. 

Landbrugscenter Østjylland 

Telefon 45 12 25 70 

den blomstre, sætte frø og dø. Hvis 

der er ugunstige forhold, eller hvis 

frøsætning bliver forhindret – f. eks. 

ved slåning og afgræsning – kan 

planten leve i mere end 12 år. 

Bekæmpelsesmetoder – generelt 

Den primære bekæmpelsesstrategi 

består af hindring af frøenes 

spredning til voksesteder uden eksisterende 

bjørneklobestande. Hvilken 

strategi man vælger til bekæmpelse 

af kæmpe-bjørneklo, afhænger 

oftest af, hvor mange planter 

man skal bekæmpe. 

Krydskrav til kæmpe-bjørneklobekæmpelse 

Vær opmærksom på at du kan 

blive trukket i din EU-støtte ved 

manglende bekæmpelse af 

kæmpe-bjørneklo på dine landbrugsarealer, 

hvis der foreligger 

en af kommunen vedtaget indsatsplan. 

www.danskebank.dk 

Danske Bank

i Syddjurs Kommune 

Til enkeltstående planter og 

bevoksning op til 200 individer 

anbefales rodstikning. Metoden 

er den mest effektive til at udrydde 

kæmpe-bjørneklo, men den er 

arbejdskrævende. Store forekomster 

kan slås, afgræsses eller 

nedpløjes. Det kan være aktuelt 

at anvende sprøjtemidler med 

glyphosat (Roundup) til påsmøring 

eller evt. punktsprøjtning. 

Bredsprøjtning må ikke foretages 

i nærhed af vandløb, søer og på 

våde områder. Bekæmpelsen skal 

gentages og kontrolleres flere 

gange i løbet af en sæson 

Der er følgende minimumsfrister 

for bekæmpelse ifølge Indsatsplanen: 

• Bekæmpelse – inden 1. juni 

• Bekæmpelse (eller kontrol af 

1. bekæmpelse) – inden 1. juli 

• Bekæmpelse (eller kontrol af 

2. bekæmpelse) inden 1. september 

Det anbefales at bekæmpe to 

gange mellem 15. april og 1. juni. 

Det er vigtigt at starte tidligt, når 

planterne kun har to blade og er 

10 – 15 cm høje. Jo mindre planterne 

er, des nemmere og billigere 

er det at bekæmpe kæmpebjørnekloen. 

Pas på saften fra 

kæmpe-bjørneklo. Berøring med 

plantens saft kan fremkalde store 

brandvabler. 

Rådgivning og kontrol 

Syddjurs vil gerne rådgive om 

bekæmpelse på private arealer. 

Kommunen vil fra den 1. juni 

2010 kontrollere, om der bekæmpes 

kæmpe-bjørneklo både på 

of fentlige og private arealer. 

Såfremt der ikke foretages 

bekæmpelse eller bekæmpelsen 

er mangelfuld, således at der produceres 

spiredygtige frø, kan Syddjurs 

Kommune bruge de lovgivningsmæssige 

sanktioner. Se 

også indsatsplan for bekæmpelse 

af kæmpe-bjørneklo på 

www.syddjurs.dk. 

SYDDJURS KOMMUNE 

Der er overordnet flere måder at 

bekæmpe planterne på, nemlig: 

• Rodstikning/opgravning 

• Slåning 

• Græsning 

• Skærmkapning 

• Jordbehandling eller 

• Kemisk bekæmpelse 

Lav en plan for bekæmpelse: 

• Start tidligt 

• Vær udholdende 

TRANSPORT AF KORN TILBYDES 

Al kørsel af korn med suge/blæse biler tilbydes. 

Levering af materialer og kørsel med containerbiler. 

VOGNMAND PETER JENSEN 

RING OG HØR 

NÆRMERE 

Vandværksvej 28 

Assentoft 

8960 Randers SØ 

Telefon 86 49 40 88 

19

20 

HedeDanmark i nye lokaler.... 

Driftscenter Randers og vores øvrige lokale kontorer 

i Østjylland er nu flyttet sammen i fælles lokaler ved 

Rønde under navnet Driftscenter Østjylland. 

Vores nye adresse er Lerbakken 64, Følle, 8410 Rønde 

Rasmus Willumsen 

Driftschef 

M: 40 32 22 34 

hrw@hededanmark.dk 

Thue de la Cour 

Skovfoged 

www.hededanmark.dk 

M: 40 38 79 11 

tdlc@hededanmark.dk 

Jens Erik Engel 

Skovfoged 

M: 21 62 96 37 

jee@hededanmark.dk 

Sune Glitrup 

Landskabskonsulent 

M: 20 48 78 08 

sg@hededanmark.dk 

Vi betjener hele Østjylland inden for skov, skovrejsning, 

plantning, læhegn, landskabs- og naturudvikling mv. 

Niels Nygaard 

Skovfoged 

M: 29 62 33 03 

nan@hededanmark.dk 

Jesper Lorentzen 

Specialkonsulent 

M: 30 11 72 56 

jlo@hededanmark.dk 

Søren Stilling 

Skovfoged 

M: 21 27 50 22 

sst@hededanmark.dk

Aktivitetskalender 

og vigtige datoer 

Torsdag den 15. oktober 2009 

Der må ikke længere udbringes gylle på frøgræs 


Se løbende løbende opdateringer opdateringer af 

foreningens foreningens arrangementer 

arrangementer 

på www.landboforening.dk 

Tirsdag den 20. oktober 2009 

Betaling af restskat over 17.700 kr. for indkomståret 2008 i 3 rater. (2. rate) 

Lovpligtige efterafgrøder må nedpløjes/nedvisnes 

Der må nu udbringes fast husdyrgødning, hvor der skal være vårsæd 

FødevareErhverv udbetaler forskud på 70% af årets enkeltbetalingsstøtte til ca. 60% af alle 

ansøgere (fejlfrie ansøgninger – vær opmærksom på, at den løbende revidering af markbloksystemet 

kan bevirke, at der opstår fejl i en ansøgning) 

Torsdag den 22. oktober 2009 kl. 13.30 

Emne: Foredrag om bl.a. godset Overgaard og dets ejer, Flemming Juncker samt om foreningen 

”Hjælp voldsofre” v/ tidligere kriminalkommissær Jørn Hougaard, Randers. 

Mødested: Landbocentret i Følle 

Tilmelding: Senest den 20. oktober på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk. 

Pris: 60 kr. pr. deltager 

Arrangør: Djursland Landboforening – Seniorudvalget 

Onsdag den 28. oktober 2009 kl. 19.30 

Emne: Foredrag v/Susanne Lassen, tidligere Johovas Vidne i 11 år. 

Mødested: Fausing Forsamlingshus 

Tilmelding: Senest den 22. oktober kl. 15.00 til Minna Andersen, 8791 2018 


Arrangør: Rougsø-Sønderhald Seniorklub 

Lørdag den 31. oktober 2009 

Frist for ansøgning om vildtplantningsordning 

Tirsdag den 3. november 2009 kl. 19.30 – 22.00 

Emne: Kvægmøde – med aktuelle indlæg om kvægbrugets rammebetingelser, kvægbrugsøkonomi, 

kvægfodring mm. Indlæggene holdes af lokale planteavlskonsulenter, miljørådgivere, økonomikonsulenter 

og kvægkonsulenter. Oplæg om at holde gejsten v/Christian Lund, næstformand 

Dansk Kvæg. 


Tilmelding: Ingen – tag din nabo med og fyld bilen 

Pris: 100 kr. ekskl. moms (125 kr. inkl. moms) 

Arrangør: Kvægbrugsudvalgene i Djursland Landboforening og LandboMidtØst. 

Mandag den 9. november 2009 kl. 13.00 – 16.30 

Emne: TEMA Søer: Temadag 1 – 35 grise pr. årsso. Polten – fundamentet for høj effektivitet. Samme 

kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på www.lmo.dk/svin 

Mødested: LandboMidtØst - Hinerup, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup. 

Tilmelding: Senest den 26. oktober, på tlf. 8728 2443, mab@lmo.dk 

Arrangør: LandboMidtØst - Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord 

Mandag den 9. november 2009 kl. 19.30 

Emne: Planteavlmøde i Grenaa – med aktuelle emner. 

Programmet kan ses på www.landboforening.dk fra ultimo oktober. 

Mødested: Kulturhuset Pavillonen, Grenaa 

Tilmelding: Senest den 9. november kl. 10 på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk 


Arrangør: Djursland Landboforening – Planteavlsudvalget 

21

22 

Onsdag den 11. november 2009 kl. 13.30 – 17.30 

Emne: Farestaldskursus – sæt beløb på dine forbedringer. Kursus for ejere 

Samme kursus bliver udbudt i Horsens og Ålborg. Læs nærmere på www.lmo.dk/svin 

Mødested: LandboMidtØst, Randers, Marsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØ 

Tilmelding: Senest 26. oktober, på tlf. 8728 2443, mab@lmo.dk 

Arrangør: LandboMidtØst – Svin i samarbejde med LRØ og Agrinord 

Onsdag den 11. november 2009 kl. 19.30 

Emne: Planteavlmøde i Følle – med aktuelle emner. 

Programmet kan ses på www.landboforening.dk fra ultimo oktober. 


Tilmelding: Senest den 11. november kl. 10 på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk 


Arrangør: Djursland Landboforening – Planteavlsudvalget 

Torsdag den 12. november 2009 kl. 14.00 – 16.00 

Emne: Møderække om den økonomiske situation – 1. møde: Udvikling i BNP – Den nationaløkonomiske 

situation i Danmark, Europa og USA – Fremtidige økonomiske markedsledere, med 

særlig vægt på styring af den finansielle krise, v/Christen Sørensen, SDU. 


Tilmelding: Senest den 29. oktober på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk 


Arrangør: Djursland Landboforening – Økonomiudvalget 

Torsdag den 12. november 2009 kl. 13.30 

Emne: Foredrag - ”Oplevelser som bonde og i politik” v/ forhenværende formand for Folketinget 

Chr. Mejdahl - tidligere aktiv landmand, politiker og senest som Folketingets formand. 


Tilmelding: Senest den 10. november på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk 



Mandag den 16. november 2009 kl. 8.00 – 16.00 

Emne: Sprøjtecertifikat – kursus. Ny bekendtgørelse vedrørende sprøjtecertifikat! Alle landbrugere 

med certifikat/bevis fra før 1995 skal have et opfølgende kursus inden juli 2010. 



Arrangør: Djursland Landboforening – Planter & Natur 


Emne: TEMA Søer: Temadag 2 – 35 grise pr. årsso. Stabilt og sundt sohold. 


Mødested: LandboMidtØst, Hinnerup, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup 



Onsdag den 18. november 2009 kl. 19.30 

Emne: Ny Robotstald til 400 køer hos Janni og Martin Fisker, Skørring 

Mødested: Marbækvej 4B, 8544 Mørke 

Arrangør: Djursland Landboforening – Kvægbrugsudvalget og SydØstdjurs LandboUngdom 

Torsdag den 19. november 2009 kl. 14.00 – 16.00 

Emne: Møderække om den økonomiske situation – 2. møde: Renteudvikling, herunder: Obligationsrenternes 

udvikling på kort og langt sigt – Finansielle kontrakter – Råvareprisernes udvikling 

for det kommende år og forventningen til markedet for landbruget v/analytiker Svend Jørgen 

Jensen fra Demetra 

Mødested: Landbocentret Følle 



Arrangør: Djursland Landboforening – Økonomiudvalget

Fredag den 20. november 2009 kl. 8.00 – 16.00 


Vinterprogram og vigtige datoer 





Fredag den 20. november 2009 kl. 18.00 

Emne: Vinterfest med fællesspisning, sang og dans. 


Tilmelding: Senest den 12. november kl. 15.00 til Minna Andersen, 8791 2018 

Pris: 200 kr. pr. deltager inkl. entre, spisning, kaffe og natmad 



Fredag den 20. november 2009 

Betaling af restskat over 17.700 kr. for indkomståret 2008 i 3 rater. (3. rate) 







Onsdag den 25. november 2009 kl. 14.00 – 16.00 

Emne: Møderække om den økonomiske situation – 3. møde: Landbrugets aktuelle økonomi og overlevelse 

på kort og langt sigt, herunder: De driftsøkonomiske resultater – Landbrugets finansielle 

muligheder/grundlag – Kan landbruget stå igennem den økonomiske krise? v/ chefkonsulent 

Hans-Henrik Dalsgaard og juniorkonsulent Mads Neumann 




Arrangør: Djursland Landboforening – Økonomiudvalget 

Tirsdag den 1. december 2009 kl. 13.30 – 17.30 + to timers besætningsbesøg om formiddagen. 

Emne: Farestaldskursus – du passer soen, så passer hun grisene. Kursus for medarbejdere 



Tilmelding: Senest 17. november, på tlf. 8728 2443, mab@lmo.dk 


Torsdag den 3. december 2009 kl. 13.30. 

Emne: Julemøde, hvor pastor Maria Behrenthz Jensen, Ålsø, fortæller ”Hvorfor julens budskab stadig 

giver mening”. Der serveres gløgg, æbleskiver, kaffe og småkager. 


Tilmelding: Senest tirsdag den 1. december på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk 



Torsdag den 3. december 2009 

Emne: TEMA Slagtesvin: Temadag 1 – Slagtesvin i en brydningstid - stalden. 


Mødested: LandboMidtØst, Viborg, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 



Torsdag den 3. december 2009 kl. 19.30 

Emne: Adventsmøde/hyggeaften ved Karen Marianne Kristensen, valgmenighedspræst i Vivild. 


Tilmelding: Senest den 26. november kl. 15.00 til Minna Andersen, 8791 2018 

Pris: 50 kr. pr. deltager inkl. gløgg, æbleskiver og kaffe 


23

24 

Torsdag den 31. december 2009 

Anmodning om forskudsudbetaling af for meget indbetalt skat for indkomståret 2009 skal 

være fremsat inden udgangen af kalenderåret, KSL § 55. 

Indbetaling af ubegrænset restskat for 2009 uden procenttillæg. Sidste betalingsdag ved Net- 

Bank er onsdag den 30. december 2009, og anmodning om betaling via PBS LeverandørService 

skal være indberettet til TAstSelv Erhverv senest tirsdag den 29. december 2009. 

Torsdag den 14. januar 2010 kl. 12.00 – 17.00 

Emne: TEMA Slagtesvin: Temadag 2 – Slagtesvin i en brydningstid - grisen. 





Torsdag den 14. januar 2010 kl. 18.00. 

Emne: Festaften med spisning og underholdning. Aftenen starter med spisning, derefter underholdning 

v/ ”Byens Bedste Ben” et forrygende show med dans, musik, og sang. 


Tilmelding: Senest den 11. januar på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk 

Pris: 100 kr. pr. deltager. Max. 86 deltagere 


Tirsdag den 19. januar 2010 kl. 13.00 – 17.30 

Emne: TEMA Søer: Temadag 3 – 35 grise pr. årsso. En so i topform. 


Mødested: LandboMidtØst, Hinnerup, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup 



Tirsdag den 19. januar 2010 kl. 19.30 

Emne: Årsmøde i Svineproduktionsudvalget 


Arrangør: Djursland Landboforening - Svineproduktionsudvalget 

Onsdag den 20. januar 2010 kl. 19.30 

Emne: Foredrag v/Lone Hvejsel, tidligere feltpræs. 


Tilmelding: Senest den 14. januar kl. 15.00 til Minna Andersen, 8791 2018 



Mandag den 25. januar 2010 

Emne: TEMA Slagtesvin: Temadag 3 – Slagtesvin i en brydningstid - rammen. 





Tirsdag den 26. januar 2010 kl. 13.30 – 17.30 + to timers besætningsbesøg om formiddagen. 

Emne: Farestaldskursus – take care of the sow – and she will look after the piglets. Kursus for 

udenlandske medarbejdere 



Tilmelding: Senest 12. januar, på tlf. 8728 2443, mab@lmo.dk 


Der tages forbehold for evt. trykfejl

REGNSKABSAFDELINGEN 

Dansk Landbrugsrådgivning 

introducerer i efteråret 2009 

den nye årsrapport 

Opgørelsen af regnskabet skal ske 

efter nogle nye regnskabsprincipper, 

som er baseret på den værdibaserede 

regnskabspraksis. Dette 

betyder, at status og formue bliver 

ligeså vigtig som selve resultatopgørelsen, 

og man får et mere retvisende 

totaløkonomisk billede af 

bedriften. Der vil derfor fremover 

skulle bruges dagsværdi på alle 

aktiver, og der skal indregnes 

udskudt skat. Mange af kreditgiverne 

indenfor landbruget er bevidste 

om vores ændring af principper 

og ser frem til at modtage regnskaber 

opgjort efter disse principper. 

Den nye årsrapport er udviklet for 

at kunne følge årsregnskabslovens 

regler og for at kunne sammenligne 

vores landbrugsregnskaber med 

øvrige landbrugsregnskaber samt 

med regnskaber for andre erhverv. 

Samtidig giver det nye system en 

lang række muligheder for at tilpasse 

regnskabet til den enkelte 

bedrift, idet man kan til- og fravælge 

en lang række analyser m.m. i 

regnskabet. De analyser, som vi 

tidligere lavede ved siden af regnskabet, 

er nu indarbejdet i selve 

regnskabet. Denne mulighed for at 

skræddersy regnskabet til den 

enkelte bedrift giver nogle helt nye 

muligheder for at bruge regnskabet 

som styringsredskab og samtidig 

opnå en effektiv og troværdig 

præsentation af bedriften og dens 

økonomiske potentiale. 

Vi skal i regnskabsafdelingen have 

klarlagt vores procedurer omkring 

arbejdet med disse nye principper 

og opgørelsesmetoder, så vi kan 

tilbyde den nye årsrapport til alle 

hurtigst muligt. Vi vil i løbet af efteråret 

kontakte alle, som i sidste 

regnskabsår fik udarbejdet en års- 

rapport, med henblik på at afklare 

den enkelte bedrifts behov og 

ønsker til den nye årsrapport. Vi 

håber alle vil tage vel imod den nye 

årsrapport og gøre brug af de nye 

muligheder, den åbner op for. 

Efteråret er tid til udarbejdelse 

af budget for kalenderåret 2010 

I denne tid med stor fokus på likviditet 

er det oplagt at bruge likviditetsbudgettet 

som styringsværktøj. 

Udarbejdelsen af et sådant budget 

skal ske i et samarbejde mellem 

landmand og økonomikonsulent. 

Det er vigtigt at understrege, at det 

er landmanden, der skal være en 

aktiv medspiller i forhold til forventningerne 

til f.eks. foderpriser, afregningspriser 

og investeringsbehov. 

Dette er vigtigt både for at give budgettet 

kvalitet og troværdighed, men 

også for at give landmanden et ejerskab 

til tallene, så budgetopfølgningerne 

i løbet af året kan blive et 

Medarbejdernyt 

Hvad er formålet med Ny årsrapport? 

• Ny årsrapport gør regnskabet 

til kunden mere personligt, 

individuelt og målrettet 

• Ny årsrapport skal give et retvisende 

totaløkonomisk billede 

aktivt styringsredskab. Det er helt 

essentielt, at budgettet skal udarbejdes 

for landmandens skyld og til 

hans brug og ikke for banken eller 

landboforeningens skyld. 

Her i efteråret har vi i regnskabsafdelingen 

ikke så travlt med regnskabsopgørelser, 

så vi vil gerne 

opfordre alle som ønsker budget 

for indkomståret 2010 til at kontakte 

deres økonomikonsulent for at få 

lavet en aftale, således vi kan få fordelt 

arbejdet hen over året. 

Økonomikonsulent Hans Steffensen er gået på pension 

med udgangen af august måned. 

Hans har været ansat i foreningen i 38 år, og han 

har haft kontakt til mange landmænd i området. Der 

blev afholdt reception for Hans den 28. august. 

Vi takker Hans Steffensen for hans store indsats gennem 

årene og ønsker ham held og lykke i fremtiden. 

Økonomikonsulent Mona Pedersen er medio september 

vendt tilbage fra barselsorlov. 

Mona vil igen tage fat på afslutningen af regnskaber 

for de landmænd, som tidligere har været i 

hendes gruppe. 

Mona vil indtil udgangen af året have en ugentlig fridag 

om onsdagen, således hun kan få afviklet ferie, 

samtidig med at hun varetager sine arbejdsopgaver 

i foreningen. 

25 

Afdelingsleder 

Henrik Larsen

26 

Vestergade 108 • 8550 Ryomgård • Tlf. 87 74 12 34 

www.vorupgruppen.dk • ryomgaard@vorupgruppen.dk 

Efterår 2009 

Snitning af majs 

Plukkebord til majs monteret på snitter eller mejetærsker 

Flytning af gylle med lastbil 

Alt forefaldende entreprenør- og maskinstationsarbejde udføres 

Kni Maskinstation - Jens Hansen 

Mobil 40386676 - Tlf. 86381029 

M. Nielsen & Sønner 

Salg af maskiner 

Ring og få et uforpligtende tilbud! 

Tlf. 86 39 12 77 

Mobil 21 94 17 10 

Bredgade · 8560 Kolind 

www.nielsenogsoenner.dk

Digital tinglysning 

Fra den 8. september 2009 har 

Danmark som det første land i verden 

indført digital tinglysning. 

Det betyder, at manuel tinglysning 

af skøder, pantebreve, servitutter, 

skifteadkomster mm. vedrørende 

fast ejendom er blevet afløst af digital 

tinglysning. I første omgang er 

det kun rettigheder vedrørende fast 

ejendom, der kan tinglyses digitalt, 

men senere følger digitaliseringen 

af rettigheder i Bil-, Person- og 

Andelsboligbogen. 

Digitaliseringen betyder, at de gamle 

tingbøger og papirdokumenter 

erstattes med et elektronisk 

system. På sigt skulle det gerne 

betyde, at tinglysningsopgaverne 

kan ekspederes hurtigere, når først 

systemet er kommet op at køre. 

Der må imidlertid forventes en vis 

indkøringsperiode, der kan medføre 

længere sagsbehandlingstider 

ved Tinglysningsretten end normalt. 

Med afskaffelsen af papirdokumenterne 

vil der ikke længere være originale 

underskrifter på tinglysningsdokumenterne, 

men i stedet digitale 

signaturer. 

Det naturlige valg... 

Vi tilbyder alle professionel 

juridisk rådgivning 

Det er fortsat muligt som privatperson 

selv at gennemføre tinglysning 

via computer. Det skal dog understreges, 

at selve den juridiske proces i 

forbindelse med tinglysningen ikke 

umiddelbart bliver nemmere af, at 

processen bliver digital. Som privatperson 

skal du selv sørge for at indholdet 

i købsaftalen er juridisk og 

økonomisk i orden samt sørge for, at 

tinglysningsproceduren sker korrekt. 

Tinglysningsretten vil fremover kun 

i sjældne tilfælde manuelt påse 

om dokumenterne er korrekt udfyldte. 

Kontrollen vil i stedet foregå 

elektronisk og automatisk. Der vil 

således ikke være en nærmere 

kontrol af selve vilkårene for handlen, 

eller af hvorvidt du er indforstået 

med at overtage pantegæld eller 

byrder, såfremt dette ved en fejl er 

anført elektronisk. 

Det vil derfor også fremover være 

en fordel at søge professionel 

bistand ved tinglysning af dokumenter 

vedrørende fast ejendom. Foruden 

rådgivning og vejledning i forbindelse 

med ejendomshandlen og 

tinglysningen, overgår også ansvaret 

herfor til den professionelle rådgiver. 

Målsætning: At yde og sikre vores 

kunder en høj faglig ekspertise 

kombineret med menneskelig indsigt. 

Kontakt os på tlf. 8791 2000 

AFDELING 


JURIDISK AFDELING 

Den digitale tinglysning er endnu i 

opstartsfasen og vil derfor formentlig 

byde på en del udfordringer og 

børnesygdomme, der næsten uundgåeligt 

er en del af det nye itsystem. 

Skødet, som man kender det, vil for 

fremtiden blive erstattet af en købsaftale 

og et efterfølgende tinglysningsdokument. 

Da indholdet af 

købsaftalen således bliver afgørende 

for hvilke vilkår, der skal gælde 

for handlen, skal vi fra Juridisk Afdeling 

opfordre til, at vores kunder 

kontakter os inden man underskriver 

en købsaftale, eller som minimum 

får betinget aftalen af vores 

godkendelse. 

Står man foran en ejendomshandel, 

eller har man spørgsmål i øvrigt 

til den digitale tinglysning, er man 

meget velkommen til at kontakte 

os. 

Juridisk Afdeling er netop hjemvendt 

fra tinglysningskursus i København, 

og vi føler os derfor godt klædt på 

til at løfte opgaven med den fagre 

nye tinglysningsverden. 

• Ejendomshandler 

• Generationsskifte 

• Landboret 

• Leje- og forpagtningsaftaler 

• Planlov 

• Kontraktretlige forhold 

• Testamenter og ægtepagter 

27 

Jurist 

Martin B. Thomsen

Sagsbehandler 

med mod på mere 

Af journalist Kim Ellermann 

Sagsbehandler i Juridisk Afdeling 

Tine Birgitte Juhl har masser 

af erfaring, men øger sin viden 

med en uddannelse til ejendomsmægler 

”Det bedste ved jobbet er, at vi 

arbejder så selvstændigt, som vi 

gør, og at vi har noget ekspertise 

i huset at trække på,” siger sagsbehandler 

Tine Birgitte Juhl om sin 

stilling i Juridisk Afdeling. 

Tine har arbejdet i Djursland Landboforening 

siden 1994, og hun 

beskæftiger sig især med ejendomshandler. 

Det meste af sin 

arbejdstid bruger hun sammen 

med de fire kolleger i afdelingen, 

men ind imellem løser hun opgaver 

for Dansk Landbrugsformidling 

A/S. Hun nyder, at jobbet 

byder på andet end papirarbejde. 

Kundekontakten holder hun meget 

af. Og så er landmænd næsten 

mønsterkunder: 

”Det er et godt folkefærd, vi har 

ejendomshandler med. Vi kan 

regne med dem. Et håndslag er et 

håndslag. De kommer ikke og 

brokker sig over bagateller bagef- 

Tine Birgitte Juhl er glad for sit job 

i Juridisk Afdeling og holder meget 

af kundekontakten 

Foto: Djursland Landboforening (IKM) 

28 

ter. Det gør det hele meget nemmere,” 

siger hun. 

Tine er effektiv. Der skal være 

styr på tingene. Hun kan lide at 

have travlt og vil gerne hurtigt 

videre. Bare ikke når det gælder 

kunderne. At købe eller sælge en 

ejendom er en af de største 

beslutninger i livet. Her skal der 

være tid til at tænke sig grundigt 

om, understreger hun. 

Bypigen der også er til land og 

natur 

Tine er Århus-pige. Efter studentereksamen 

blev hun uddannet guide 

hos Spies. Hun nåede dog ikke at 

holde styr på turister i Spanien, 

men valgte det sikre – en højere 

handelseksamen på handelshøjskolen 

i Århus. I fritiden arbejdede 

hun som sælger på Spies´ 

kontor. Senere fulgte en uddannelse 

til advokatsekretær hos advokatfirmaet 

Poul Meldgaard i Mejlgade. 

Heste har næsten altid været en 

del af Tines liv, og indtil for få år 

siden havde hun selv to. Interessen 

førte til et liv på landet, og i 

1988 endte hun sammen med 

sin familie i Rønde. 

MEDARBEJDERPORTRÆT 

Efter en skilsmisse flyttede hun 

med sine børn til Følle. 

I foråret 2009 vendte Tine tilbage 

til fødebyen Århus. Sammen med 

sin kæreste og sine tre børn på 

12, 17 og 19 år bor hun nu i et 

hyggeligt byhus i en sidegade til 

Jægergårdsgade. 

”Det er jeg rigtig glad for. Også 

selv om jeg absolut er et natur- og 

landmenneske og troede, at jeg 

ville savne vindens hvisken i træerne.” 

Vil lære mere 

I sin fritid læser Tine til statsautoriseret 

ejendomsmægler. Uddannelsen 

er guld værd for Djursland 

Landboforening, og den tilfredsstiller 

Tines lyst til at vide mere. Lige 

nu er hun i gang med afslutningsprojektet, 

og til nytår bliver hun 

færdig. Så er det slut med to 

timers hjemmearbejde hver dag, 

og der bliver tid til interesser. 

Måske vil hun tage jagttegn. Eller 

duelighedsprøven til sejlbåd – for 

Tines kæreste elsker at sejle. Og 

mon ikke der bliver chance for en 

ridetur på datterens hest.

Landbruget på Facebook? 

Flere og flere privatpersoner og 

virksomheder benytter sig af de 

muligheder, som de sociale netværk 

på internettet giver. Måske 

har du selv en profil, eller måske 

kender du nogen, som har. Her 

følger generel information omkring 

mulighederne samt nogle gode 

råd, vi mener, man skal tage højde 

for i disse sammenhænge. 

Tilbuddene er uendelige, når man 

taler om online-kommunikation 

med kunder eller samarbejdspartnere. 

Det er vigtigt at have 

for øje, hvad formålet skal være. 

Hvilke signaler ønsker man at 

sende? Hvem er målgruppen? 

Hvad er målet? Og hvilke risici 

kan være forbundet med det? 

Facebook som allemandseje – 

Twitter på vej 

Facebook er meget udbredt til 

pleje af private venskabs- og 

familierelationer. Stilen er meget 

farverig, og private detaljer er 

offentligt tilgængelige. Organisationer 

kan drage nytte af de 

grupper, man kan nå ud til, for 

eksempel ved markedsføring af 

nye produkter eller tiltag. Producerende 

virksomheder kan desuden 

skabe øget loyalitet over for 

deres produkt ved at oprette 

grupper, og ved at brugerne tilføjer 

sig som fan af produktet. 

I modsætning til Facebook er 

Twitter mere rettet mod virksomheder 

og erhvervspersoner, som 

vil ud med deres budskab. Man 

tilmelder sig en person eller virksomhed, 

og hver gang vedkommende 

twitter (sender beskeder), 

modtager man deres 

besked, som maksimalt fylder 

140 karakterer. Twitter er endnu 

ikke så udbredt i Danmark, men 

i lande som USA og Storbritannien 

har Twitter vundet seriøst indpas 

som en integreret del af 

kommunikations-platformen i 

virksomhederne. Med en målrettet 

strategi og et konkret ambi- 

tionsniveau for netværket kan 

udbyttet helt sikkert mærkes. 

Alt i alt er målet at skabe et netværk, 

som følger én, og som 

man som virksomhed sender 

budskaber ud til. Man vælger et 

navn@twitter for at blive oprettet. 

Såfremt man har et ønske om at 

komme på Twitter på et senere 

tidspunkt, er det en god idé allerede 

nu at sikre sin position ved 

at lade sit virksomhedsnavn registrere, 

så andre ikke når at 

sætte sig på det, før man selv 

gør. 

Twitter foregår i det åbne rum, 

hvilket betyder, at dialogen er 

søgbar for alle. Derfor skal man 

også benytte dette tilbud med 

stor omhu. Omvendt vurderes 

Twitter til at have større potentiale 

som markedsføringskanal end 

Facebook. 

Et andet bud på et rent fagligt 

netværk på internettet er LinkedIn, 

som skal betragtes som et 

sted, hvor man bytter visitkort og 

skaber professionelle relationer. 

Denne mulighed giver ikke umiddelbart 

adgang til at sprede bud- 

AGRO-IT 

skaber og kommentarer til relevante 

forhold. 

Tilstedeværelse forpligter 

Det er lidt ligesom med nyhedsfeltet 

på hjemmesiden – det skal 

opdateres. På uge- eller dagsbasis. 

Netop derfor skal man se 

Twitter eller Facebook som en 

integreret del af sin kommunikationsplatform, 

så dem, der følger 

dig eller din virksomhed, ikke 

bliver i tvivl om, at der hele tiden 

sker noget nyt. 

Risici ved sociale netværk på 

internettet 

Det er vigtigt at være opmærksom 

på, hvilke informationer man 

ønsker eller ikke ønsker skal 

være offentligt tilgængelige. Personfølsomme 

data kan blive eksponeret, 

og man kan havne i et 

netværk med personer med 

negative hensigter. Derudover er 

der en betydelig risiko for, at stedet 

kan blive hacket. Senest blev 

Twitter lagt ned i august, hvor 

29 

Chef for Agro-IT 

Lars Krüger

hackere trængte ind i systemet 

og gjorde det utilgængeligt ved 

hjælp af samme metoder som 

ved angreb på netbanker og kreditkortbetalingsmuligheder. 

Det 

er ren chikane, som skal forhindre 

brugere i at benytte disse 

tjenester. 

5 gode råd ved brug af sociale 

netværk på internettet 

• Skriv ikke tekster, du ikke vil 

læse andre steder. 

• Husk på, at hele verden kan 

læse med, når du skriver, 

hvad der sker hos dig 

30 

Kirkegade 3, 8900 Randers. Telefon 89 12 66 30 

Torvet 4, 8500 Grenaa. Telefon 87 58 12 98 

nordea.dk 

• Når du har oprettet en profil 

på Facebook, kan du aldrig 

slette den igen 

• Du kan risikere, at dine personlige 

oplysninger bliver 

solgt videre uden din accept 

• Vær varsom med, hvilken 

e-mail-adresse du opgiver 

Ny hjemmeside 

I denne måned har vi fornøjelsen 

af at præsentere vores nye hjemmeside. 

Vi har gjort hjemmesiden 

mere overskuelig og brugervenlig, 

så vores kunder nemt fin- 

AGRO-IT 

der de ønskede produkter. På 

forsiden har vi implementeret et 

fokusfelt, hvor vi har et ekstra 

godt tilbud. Vi skifter fokusproduktet 

ud hver eller hver anden 

uge, så hold godt øje med alle de 

gode tilbud på kvalitetsprodukterne. 

Vi udvælger løbende nye produkter, 

der lever op til vores kvalitetskrav, 

men følgende mærker 

har vi pt. fast i vores produktportefølje. 

• Lenovo (IBM) 

• HP 

• Philips 

• Samsung 

Læs mere på www.agro-it.dk 

Udvikling af din 

landbrugsvirksomhed? 

Tag os med på råd.

DLBR AGRISAFETY 

Dansk Landbrugsrådgivning 

løser nu også Arbejdstilsynets 

rådgivningspåbud 

Har du fået tildelt et rådgivningspåbud 

af Arbejdstilsynet, kan du 

nu få hjælp af de autoriserede 

arbejdsmiljørådgivere i Dansk 

Landbrugsrådgivning. 

DLBR AgriSafety hedder den nye 

enhed. 

Hos LandboUngdom Region Århus 

er vores erfarne arbejdsmiljøkonsulent 

Christina Edstrand uddannet 

til autoriseret arbejdsmiljørådgiver, 

og kan nu løse rådgivningspåbud 

ligesom hun stadig 

er behjælpelig med at gennemgå 

virksomheden og lave APV og 

APB. 

I løbet af de næste 3 år screener 

Arbejdstilsynet alle virksomheder 

med ansatte indenfor det grønne 

område – det være sig gartnerier, 

dambrug, skovbrug, maskinstationer 

og landbrug. En screening 

er en ”temperaturmåling” på virksomhedens 

arbejdsmiljø, hvor 

Arbejdstilsynet vurderer virksomhedens 

egenindsats, støj, ergonomi, 

kemi, biologi, ulykkesrisici og 

psykisk arbejdsmiljø. Ved alvorlige 

mangler eller flere overskridelser 

af arbejdsmiljøloven får 

arbejdsgiver påbud om at få rådgivning 

af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. 

Dette udløser en 

rød smiley for arbejdsgiver og virksomheden. 

Dansk Landbrugsrådgivning har 

nu opnået autorisation til at rådgive 

om løsningen på Arbejdstilsynets 

rådgivningspåbud. Enheden 

hedder DLBR AgriSafety. 

Det har hidtil været forskellige 

private udbydere, blandt andet 

ingeniørfirmaer, eller tidligere BST- 

centre. Men nu altså også Dansk 

Landbrugsrådgivning. 

”Tidligere har vi ikke haft mulighed 

for at rådgive landmændene i forbindelse 

med et rådgivningspåbud 

fra Arbejdstilsynet, men det 

kan vi nu. Vi har modtaget autorisation 

på alle fem aktuelle emneområder 

- biologi, psykologi, kemi, 

ergonomi og fysik - og kan dermed 

rådgive om løsning af alle rådgivningspåbud. 

Sammen med erfarne 

lokale arbejdsmiljøkonsulenter 

kan vi rådgive landsdækkende 

og bidrage med den mest kompetente 

rådgivning indenfor landbruget,” 

siger teamleder og arbejdsmiljøkonsulent 

Helle Birk Domino, 

Landscentret, Plan og Miljø. 

”Alle arbejdsmiljøkonsulenterne i 

Dansk Landbrugsrådgivning kan 

stadig hjælpe med forebyggende 

arbejde, for eksempel udarbejdel- 

se af APV og APB. Men det er 

kun de konsulenter, der er tilknyttet 

DLBR AgriSafety, som må hjælpe 

landmanden i forhold til et specifikt 

rådgivningspåbud”, forklarer 

Helle Birk Domino. 

I alt arbejder 13 arbejdsmiljørådgivere 

i Dansk Landbrugsrådgivning 

under enheden DLBR Agri 

Safety. Otte autoriserede arbejdsmiljørådgivere 

er fordelt på lokale 

rådgivningscentre i hele landet, 

mens sekretariatet er placeret 

på landscentret. Autorisationen 

er søgt ved Arbejdstilsynet og blevet 

tildelt Landscentret som juridisk 

enhed. 

Arbejdsmiljøkonsulent Christina 

Edstrand kan kontaktes på 

tlf. 8728 2491 

31 

Arbejdsmiljøkonsulent 

Christina Edstrand

Kvægrådgiver 

Niels Toftegaard 

Indtryk fra fodringsdagen for 

foderrådgivere 

Hvert år i begyndelsen af september 

arrangerer Dansk Kvæg en dag 

med højaktuelle emner indenfor 

fodring. Nedenstående er nogle 

korte udpluk fra årets møde. 

Opstaldningens betydning for ædeadfærd 

og foderoptagelse afhængig 

af gruppestørrelse og gruppeskift: 

Konklusion: Reaktionerne i de første 

timer efter gruppeskift tyder 

klart på, at gruppeskift belaster 

køerne negativt med ydelsesfald til 

følge. 

Fedt til malkekøer 

Nyligt gennemfør te forsøg med 

mættet og umættet fedt havde 

ingen effekt på mælkeproduktionen. 

Her bør man være opmærksom 

på, hvilke niveauer foderrationerne 

har ligget på. Forsøgsrationerne 

havde et fedtsyreniveau på 55 g 

pr. kg tørstof. Samme forsøg viser, 

at der kan forventes en positiv 

32 

Når man øger belægningen i 

kostalden, medfører det: 

• Kortere ædetid 

• Øget ædehastighed 

• Negativ påvirkning af foderoptagelse 

og ydelse 

• Øget risiko for variation i 

rationen på grund af køernes 

sortering 

• Mere aggression 

• Køerne står længere og 

belaster derved klovene 

ekstra 

Når køerne skifter gruppe ses 

følgende reaktioner: 

• Aggressionen stiger 

• Køer afsætter oftere gødning 

• Liggetiden falder 

effekt på mælkeproduktionen, når 

niveauet stiger fra 20 til 40 g fedtsyrer 

pr. kg tørstof, mens effekten 

herefter bliver mere tvivlsom. I en 

tid, hvor der er meget debat for og 

imod mælkefedt, skal man ved fodring 

med fedttilskud bruge fedtkilder, 

som har dokumenteret, at de 

vil være sunde i den humane ernæring. 

Nyeste forsøg har klart dokumenteret, 

at det er muligt. 

Proteinkilder til malkekøer 

Med den lave mælkepris og mange 

steder lavt proteinniveau i 1. og 2. 

slæt græsensilage er der meget 

fokus på forskellige proteinkilder. 

Begrebet pris på suppleringsprotein 

er igen aktuelt. Nedenstående 

tabel viser med nogenlunde aktuelle 

priser, prisen på suppleringsprotein 

i forhold til byg. 

Tabellen taler sit klare sprog. Det 

koster mindre end det halve at 

dække køernes proteinbehov med 

rapsskrå eller solsikkeskrå i sammenligning 

med sojaskrå. Når det 

gælder sojaskrå, har det nok en 

højere proteinkvalitet med hensyn 

til aminosyrer, men prisrelationerne 

opfordrer til afprøvning af grænserne, 

når der kan spares 1,50 kr. pr. 

ko pr. dag. 

KVÆG 

Stivelse til malkekøer 

Nyere undersøgelser peger på, at 

ville det være muligt at sende noget 

stivelse gennem vommen til tyndtarmen, 

vil der være en gevinst til malkekøer 

tidlig i laktationen. Undersøgelsen 

pegede på sodabehandlet 

hvede, som en stivelseskilde, der 

kunne bidrage dertil. Der forskes 

videre, da det vil være en god 

gevinst for nedsættelse af mobiliseringen 

hos højtydende køer. 

Foderniveau og mælkeprisen 

Med det dårlige bytteforhold mellem 

mælk og foder kan en overvejelse 

om at sænke foderniveauet komme 

på tale. Det ligger dog i baghovedet, 

på såvel mælkeproducenter som 

deres rådgiver, en frygt for et fald i 

ydelse, som kan være svært at indhente 

igen, når bytteforholdet bliver 

bedre. Følgende forhold kan dog 

være nærliggende at overveje: 

• Ved meget store mængder godt 

grovfoder, skal der spares på 

tilskudsfoderet, så køerne æder 

maximal mængde af grovfoder 

• Skal man blande flere blandinger 

til køer pr. dag, skal man 

udnytte mulighederne for at 

afstemme blandingerne efter 

køernes laktations-stadium 

Øre/FE Råprot./FE Supp. protein øre/kg 

Byg 84 100 

Sojaskrå, afskallet 208 382 444 

Rapskager, danske 126 278 237 

Rapsskrå 

Solsikkeskrå delvis 

131 359 182 

afskaller 17% 135 400 171 

Urea 350 øre/kg 2.915 120 

Beskyttet urea 1.600 øre/kg 2.560 625

Spilder du tiden med 

højtryksrenseren? 

Du spilder tid og kræfter, hvis 

ikke rengøringen af dine stalde 

gøres færdig med en effektiv desinfektion 

og god udtørring, før 

der sættes grise ind igen. Kun 

derved opnår du “nystaldseffek - 

ten” hver gang, når du praktiserer 

alt ind- alt ud. 

Vask er ikke nok 

Når stalden er vasket, så der ikke 

længere er synligt skidt på nogle 

overflader, og stalden “ser ren 

ud” har forsøg vist, at antallet af 

bakterier på overfladerne som fx. 

gulvet er lige så højt, som før du 

begyndte at vaske. I et enkelt tilfælde 

var antallet højere! Årsagen 

er, at selv om stalden ser 

ren ud, ligger der en film på alle 

overflader, som indeholder store 

mængder bakterier. Det er disse 

bakterier, vi prøver at slå ihjel ved 

hjælp af desinfektionen. 

Udtørring 

Udtørring af stalden efter vask 

tjener flere formål. For det første 

skal udtørringen sikre, at de nye 

grise kan indsættes i stier, hvor 

gulv, vægge og inventar er tørt 

og varmt, så grisene ikke skal 

bruge energi på at udtørre og 

varme gulv og spalter op. En 

mindst ligeså vigtig egenskab er, 

at selve udtørringen er en meget 

effektiv desinfektion kombineret 

med en efterfølgende tom-periode. 

Der skal tid til at sikre en ordentlig 

udtørring. Som tommelfingerregel 

kan stalden tørres ved hjælp 

af ventilationsanlægget alene, 

hvis udetemperaturen er over 20 

grader. Er udetemperaturen under 

20 grader, skal ventilationen suppleres 

med varmetilsætning. Der 

er meget stor forskel på, hvor 

meget vand forskellige gulvtyper 

og beton kan binde, og dermed 

hvor lang tid stalden tager at tørre. 

En tommelfingerregel er dog, at 

der skal bruges 0,4 l dieselolie pr. 

m 2 staldareal, så er der 500 m 2, 

skal der bruges 200 l olie i varmekanonen, 

når det er vinter. 

Når der er store forskelle på tidsforbruget, 

er det vigtigt at kunne 

kontrollere, om stalden nu også er 

tør. Stalden er tør og varm, når 

betongulv og spalter har samme 

temperatur som staldrummet. 

Dette testes ved at sætte sig på 

betongulvet i 1 min. Er gulvet 

behagelig varmt, er stalden tør. 

En anden måde, som måske er 

lettere at få medhjælperen til, er 

at lægge et termometer på gulvet/spalterne, 

og når temperaturen 

på gulvoverfladen er lig rumtemperaturen, 

er stalden tør. 

Desinfektion 

Desinfektionsmidler er ikke nødvendige, 

men de sparer tid. En 

grundig udtørring og efterfølgende 

tom-periode på 8 dage vil give 

SVIN 

samme resultat som ved brug af 

effektive desinfektionsmidler. 

Et godt middel til desinfektion af 

stalde uden dyr har følgende egenskaber: 

· Det virker hurtigt 

· Det er effektivt mod bakterier, 

virus og sporer 

· Det er ufølsomt overfor organisk 

forurening 

· Det ødelægger ikke staldinventaret 

Disse krav opfylder de oxiderende 

midler, så dem vil jeg anbefale til 

desinfektion af tomme stalde. 

Gruppen af midler med aldehyderne 

er endnu mere effektiv, 

uheldigvis er det ikke kun bakterier 

m.m. som de er livsfarlige for, 

de er også farlige for mennesker, 

og skal omgås med forsigtighed. 

Derfor ovenstående anbefaling. 

Kalkning med kalkmælk er 

næsten lige så effektivt som de 

oxiderende midler, og i forbindelse 

med salmonella, er kalken det 

foretrukne middel. En sideeffekt 

ved kalkningen er en god udtørrende 

effekt, og en tildækning af 

små revner og sprækker. Husk i 

øvrigt at kalken skal være helt 

tør, inden der sættes grise ind i 

stierne, ellers kan det give meget 

voldsomme forbrændinger på grisene. 

Halvér arbejdsforbruget 

Med den grundighed som skal til for at få det fulde resultat af anstrengelserne, skal der investeres tid 

og penge. En måde at halvere indsatsen er ved kun at rengøre mellem hvert andet hold. Det bevirker en 

øget risiko for at få større problemer i hold to, men er det generelle smittepres i besætningen lavt, kan 

denne løsning praktiseres. Dette er ikke den optimale løsning, men hvis valget står mellem en dårlig rengøring 

mellem hvert hold eller en effektiv rengøring mellem hvert andet hold, vil jeg vælge den sidste løsning. 

33 

Svinekonsulent 

Ole Lund

Annette 

Brændgaard 

Forretningsfører 

DLBR 

Forsikringsmægler 

A/S Steve Møller 

Madsen 

DLBR 

Forsikringsmægler 

A/S Arne Winther 

Store udsving i 

mandskabsbehov 

Stadig flere virksomheder har store 

udsving i mandskabsbehov, og vælger 

derfor i stigende omfang, at 

benytte vikarer frem for selv at 

ansætte folk. Dette skyldes bl.a. 

de mange administrative byrder, 

der pålægges arbejdsgiveren, og de 

obligatoriske G-dage (Garanti-dage 

=1., 2. og 3. ledighedsdag) ved 

opsigelse af medarbejdere. 

Mange fordele 

Der er mange fordele ved at anvende 

vikarer. Arbejdskraften er der, 

når den skal bruges - ingen dyre 

"ledig-timer"! Vore medarbejdere er 

vant til at omstille sig og kan "gå" 

direkte ind i jobbet. Intet besvær 

med annoncering, interviews, lønforhandlinger 

m.v., kun betaling for 

Forsikringer kan stavnsbinde! 

Forsikringsselskaberne benytter i 

stigende grad aftaler, der binder 

fem år frem. Hvis der sker ændringer 

på bedriften bliver aftalerne ofte 

forlænget med en ny femårig aftale, 

og dermed bliver landmanden 

mere eller mindre stavnsbundet. 

Som regel er der en rabat indbygget 

i de lange aftaler, men det er ikke 

nødvendigvis en fordel. 

Umiddelbart kan det virke positivt, 

men med bindingen mister landmanden 

muligheden for senere, at 

udnytte den stadigt stigende konkur- 

34 

den effektive arbejdstid - alle sociale 

omkostninger er indeholdt. 

Vikarservice Østjylland er 

arbejdsgiveren 

Vikarservice Østjylland fungerer som 

arbejdsgiver i perioden, eller de 

dage vore vikarer benyttes, og administrative 

forpligtelser som feriegodtgørelse, 

forsikringer, sygedagpenge, 

AM-bidrag, betaling af Gdage 

m.v. er indeholdt i vore priser. 

Hurtig udrykning 

Vi er i arbejdstøjet og klar til at 

rykke ud. Vi har en bred stab af 

medarbejdere som kan gå til hånde! 

Vi tager spidsbelastningerne med et 

smil - og stiller altid med effektive 

og ansvarsfulde folk! 

rence mellem forsikringsselskaberne, 

og dermed muligheden for både 

bedre og billigere tilbud. 

Ofte ser vi, at når landmænd køber 

en ekstra gård eller foretager andre 

større investeringer midt i en femårs 

bindingsperiode, så bliver perioden 

blot forlænget med fem år. Dermed 

kan han ikke udnytte konkurrencen 

mellem selskaberne på markedet 

de næste fem år – men 

sådan behøver det ikke at være. 

Landmanden skal blot huske at 

meddele assurandøren, at tilkøbte 

ejendom eller nyanskaffelsen blot 

VIKARSERVICE ØSTJYLLAND 

Om det gælder sæsonudsving, 

spidsbelastninger, ferie eller sygdom: 

Vikarservice Østjylland står til rådighed! 

Glade kunder 

Vikarservice har gennem mere end 

25 år serviceret kunder, der har 

brug for kompetente medhjælpere 

i virksomheden. 

• Vore kunder er glade... 

• Og det er der god grund til! 

Stabile og effektive mennesker, 

med hænderne skruet ordentligt 

på, og et smil på læberne, er vores 

handelsvare. Vi videreformidler 

arbejde til dygtige mennesker og 

formidler kvalificeret arbejdskraft 

til enhver bedrift. 

DLBR FORSIKRINGSMÆGLER 

skal medforsikres på eksisterende 

police med uændret bindingsperiode. 

Der er hård konkurrence på markedet, 

og mange forskellige ordninger 

og dækninger gør det særdeles 

vanskeligt at sammenligne såvel 

de forskellige tilbud som præmier. 

Selv om dækningerne og prisen på 

tilbudene umiddelbart ser ens ud, 

kan der let være store forskelle, 

som i en skadesituation kan få 

store økonomiske konsekvenser. 

Djursland Landboforening har indgået aftale med DLBR Forsikringsmægler A/S om at udbyde en uvildig 

forsikringsrådgivning for de landmænd, der måtte ønske det. 

DLBR Forsikringsmægler A/S kan kontaktes på tlf. 9629 6965

Fra kvindecafé over 

kursusvirksomhed til 

fuldkornskampagner 

Udviklingen i landdistrikterne er et 

arbejdsområde, som Landboforeningen 

sætter mere og mere fokus på. 

Mange af aktiviteterne på landet 

skal finansieres af projektmidler, 

og der findes mange forskellige puljer 

inden for Landdistriktsprogrammet, 

hvor der kan søges projektstøtte. 

For at inspirere og informere 

om mulighederne er her et lille overblik 

over igangværende projekter. 

Børn- og Unge på landet 

– udviklingsplaner 

I 2008 fik Familie og Samfund Djursland 

midler til at lave et projekt for 

børn og unge i landdistrikterne, som 

skulle sætte deres udvikling og muligheder 

i fokus. Efter nedsættelse af 

en arbejdsgruppe blev der arbejdet 

med to områder: Ørsted og Ådalen. 

Og hvor er vi så henne godt et år 

senere? 

I Ørsted valgte vi at arbejde videre 

med juniorklubben og fremme deres 

arbejde i at involvere frivillige og orientere 

foreningerne for at sikre, at 

alle som arbejder med de unge trak 

i samme retning. Lige nu er juniorklubben 

godt i gang og har fået midler 

fra Landlegatet, som blev søgt i 

løbet af det sidste år. 

I Ådalen blev der etableret et godt 

samarbejde mellem skolen, ungdomsklubben, 

lokalrådet og mange 

af de lokale foreninger. Der blev 

afholdt et elevarrangement i skolen 

i samarbejde med alle aktører på 

området. Målet er nu at få samlet de 

unges ideer og hjælpe dem med at 

omsætte nogle af dem til praksis. 

Kvindecafé og netværksgrupper 

Erfagrupper for kvinder findes i rigtig 

mange områder. Landboforeninger 

og andre aktører udbyder dem og 

opfordrer kvinder til at samle sig og 

debattere med hinanden. I Familie og 

Samfund Midtjylland gik drømmen 

længere. For at fortælle om mulighederne 

for kvindenetværksgrupper 

skulle man ud til forskellige arrangementer 

og præsentere ideen. Et tilsagn 

fra Landdistriktspuljen gav 

mulighed for at udvikle en café. 

Idéudviklingen i sig selv var en sjov 

aktivitet; armene var højt oppe: ”Vi 

bygger en bus!” Men også det endelige 

produkt er foreningen stolt af (se 

billedet), nu kan kvinderne mødes i 

cafeen, f.eks. til Open By Night og 

høre om de spændende muligheder, 

som kvindenetværksgrupper 

giver. Det næste skridt i projektet er 

at indvie cafeen, (d. 5. november 

på Jelling Seminarium) og starte 

grupperne i løbet af foråret. 

Nicheproduktioner for kvinder på 

landet – kursus og netværk 

Kvindelige iværksættere på landet 

har meget til fælles. Landsforeningen 

for Landboturisme har fået midler 

til et projekt, som omfatter et kursus 

samt et debatforum på nettet, som 

henvender sig til denne gruppe. Kurset 

skal inspirere og informere om 

de mange muligheder for at starte en 

virksomhed på landet. Virksomhederne 

kan f.eks. være indenfor turistsektoren, 

fødevaresektoren eller 

FORBRUGERKONSULENTEN 

små butikker med kunsthåndværk, 

café og galleri. Kurset afholdes i 

slutningen af oktober og er fuldstændigt 

udsolgt. Foreningen overvejer 

nu, om man vil tilbyde et kursus 

mere. 

Fuldkorn – faglig information 

Information om sunde kostvaner er 

et indsatsområde for Familie og Samfund 

i mange regioner. Efter landsorganisationen 

blev nedlagt, arbejder 

mange regioner selvstændigt videre 

med forbrugeroplysning. I fællesskab 

med andre regioner har Midtjylland 

så fået tildelt midler til formidling 

af ”Fiduser om fuldkorn”, som 

holder sig tæt op af den officielle 

fuldkornskampagne. Der udarbejdes 

udstillingsmateriale og opskriftsfolder, 

som kan anvendes på dyrskuer 

og andre arrangementer. Derudover 

har region Midtjylland også fået tildelt 

midler, som giver mulighed for at 

afholde en Mølledag i samarbejde 

med andre aktører. 

Nye ideer 

Har du fået en god idé, og kunne du 

tænke dig at søge midler til den, så 

kan du henvende dig, og vi kan drøfte 

mulighederne. 

35 

Forbrugerkonsulent 

Silke Lorenzen 

Projektgruppen”Kvindecafé” 

er glad 

for deres nye 

café 



(SL)

36 


Landboforeningens medarbejdere 

PLANTER & NATUR (træffes bedst 8.00 – 9.00) Dir. nr Mobil E-mail: 

Jørgen Flensborg chefkonsulent 8791 2038 2835 0184 jf@landboforening.dk 

Irene Kjær Madsen sekretær 8791 2083 ikm@landboforening.dk 

Planteavl 

Carsten Kløcher faglig leder 8791 2073 2835 0191 ck@landboforening.dk 

Annette Vestergaard konsulent 8791 2040 2835 0193 avv@landboforening.dk 

Charlotte L. Udsen konsulent 8791 2044 2835 0188 clu@landboforening.dk 

Erik Silkjær Pedersen konsulent 8791 2039 2835 0186 esp@landboforening.dk 

Fin Trosborg konsulent 8791 2070 2835 0189 ft@landboforening.dk 

Henrik Østergaard Nielsen konsulent 8791 2037 2835 0185 hoen@landboforening.dk 

Jens D. Andersen konsulent 8791 2055 2835 0181 jda@landboforening.dk 

Kristian Brøsted Pedersen konsulent 8791 2035 2835 0187 kbp@landboforening.dk 

Lene Lundgaard konsulent 8791 2074 2835 0192 ll@landboforening.dk 

Peter Worre Jensen konsulent 8791 2054 2835 0182 pwj@landboforening.dk 

Økologi 

Henrik Østergaard Nielsen konsulent 8791 2037 2835 0185 hoen@landboforening.dk 

Natur og miljø 

Lars Skou Gleerup gruppeleder 8791 2041 2835 0180 lsg@landboforening.dk 

Erik Bruun konsulent 8791 2036 2049 5001 eb@landboforening.dk 

Lene Højlund (Orlov til 1/8-10) konsulent 8791 2034 2119 3159 leh@landboforening.dk 

Rikke Skyum konsulent 8791 2045 2028 0189 rsk@landboforening.dk 

Landsforsøg 

Erik Silkjær Pedersen forsøgsleder 8791 2039 2835 0186 esp@landboforening.dk 

Gudrun M. Stenger assistent 8791 2072 2835 0190 gms@landboforening.dk 

Jakob Arendt assistent 8791 2056 4087 8648 ja@landboforening.dk 

ØKONOMI OG JURA Dir. nr Mobil E-mail: 

Hans-Henrik Dalsgaard chefkonsulent 8791 2030 2172 5303 hhd@landboforening.dk 

Regnskabsafdelingen 

Henrik Larsen afdelingsleder 8791 2080 2481 6522 hal@landboforening.dk 

Anders Lange konsulent 8791 2028 2481 6559 al@landboforening.dk 

Birgit Mandal konsulent 8791 2023 bm@landboforening.dk 

Ellen M. Pedersen konsulent 8791 2011 2481 6573 emp@landboforening.dk 

Else Høj konsulent 8791 2012 2481 6501 esh@landboforening.dk 

Jette Jensen konsulent 8791 2086 2481 6508 jj@landboforening.dk 

Knud Kjeldsen konsulent 8791 2029 2481 6569 kk@landboforening.dk 

Kristen Græsborg konsulent 8791 2096 4011 3502 krg@landboforening.dk 

Mona Pedersen konsulent 8791 2088 2343 3429 mop@landboforening.dk 

Mads Neumann juniorkonsulent 8791 2076 mne@landboforening.dk 

Anette Hansen assistent 8791 2022 ah@landboforening.dk 

Bente Empacher assistent 8791 2082 bem@landboforening.dk 

Bente Mikkelsen assistent 8791 2095 bmi@landboforening.dk 

Eigil Thorsgaard assistent 8791 2094 4011 3504 eit@landboforening.dk 

Frank Bødker assistent 8791 2089 frb@landboforening.dk 

Inge Lise Sanko assistent 8791 2016 ils@landboforening.dk 

Jette Hansen assistent 8791 2025 jh@landboforening.dk 

Lene Fisker assistent 8791 2090 lef@landboforening.dk 

Lillian Marxsen assistent 8791 2092 lim@landboforening.dk 

Liselotte Madsen assistent 8791 2091 2335 6225 lom@landboforening.dk 

Louise Gleerup assistent 8791 2071 log@landboforening.dk 

Mette Andersen assistent 8791 2087 ma@landboforening.dk 

Minna Andersen assistent 8791 2018 mia@landboforening.dk 

Rita Carlsen assistent 8791 2017 rc@landboforening.dk 

Aase Grand Pedersen assistent 8791 2093 aag@landboforening.dk


Farmsekretær 

Inge Lise Sanko assistent 8791 2016 ils@landboforening.dk 

Liselotte Madsen assistent 8791 2091 2335 6225 lom@landboforening.dk 

Mette Andersen assistent 8791 2087 ma@landboforening.dk 

Gruppen for Driftsøkonomi 

Erik Engvang konsulent 8791 2010 2011 6619 ee@landboforening.dk 


Dødsbobehandling 

Ellen M. Pedersen konsulent 8791 2011 2481 6573 emp@landboforening.dk 

Kristen Græsborg konsulent 8791 2096 4011 3502 krg@landboforening.dk 

Støtteordninger, YJ-lån 

Anders Lange konsulent 8791 2028 2481 6559 al@landboforening.dk 

Erik Engvang konsulent 8791 2010 2011 6619 ee@landboforening.dk 


Juridisk afdeling – fax 8791 2026 

Caroline Louise Jensen (orlov) afdelingsleder 8791 2047 2445 9704 clj@juridiskafdeling.dk 

Martin Baymler Thomsen jurist 8791 2048 2830 7038 mbt@juridiskafdeling.dk 

Birgit Avnby sagsbehandler 8791 2027 bav@juridiskafdeling.dk 

Tine B. Juhl sagsbehandler 8791 2046 6060 9196 tbj@juridiskafdeling.dk 

Inger Birch Lange sekretær 8791 2031 ibl@juridiskafdeling.dk 

SEKRETRIATET Dir. nr Mobil E-mail: 

Hans-Henrik Dalsgaard foreningssekretær 8791 2030 2172 5303 hhd@landboforening.dk 

Hanne Lindholm bogholder 8791 2015 hl@landboforening.dk 

Lillian Jensen bogholder 8791 2053 lij@landboforening.dk 

Anni Poulsen sekretær 8791 2014 ap@landboforening.dk 

Ulla Clausen køkkenleder 8791 2019 

Lissy Lange værtinde 8791 2019 

Helle Dalby Lillie servicemedarb. 8791 2019 

Lars Nielsen servicemedarb. 8791 2000 4014 1734 

Forbrugerkonsulent 

Silke Lorenzen konsulent 8791 2042 2328 3458 sl@landboforening.dk 

Afdeling for Landdistrikter og Innovation 

Christian Thomsen projektkoordinator 8637 2830 4045 6281 ct@landboforening.dk 

Sekretariat for Landsforeningen for Landboturisme 

Silke Lorenzen konsulent/sekr. 8791 2042 2328 3458 sl@landboforening.dk 

Hanne Lindholm bogholder 8791 2015 hl@landboforening.dk 

AGRO-IT A/S Dir. nr Mobil E-mail: 

Landbocentret Følle: 7027 4500 Fax 7027 4501 agro-it@agro-it.dk 

Lars Krüger chef for Agro-IT 8791 2024 lk@agro-it.dk 

Finn Jensen webdesigner 7027 4500 fj@agro-it.dk 

Christina Gudsøe koordinator 7027 4500 4045 6854 cg@agro-it.dk 

Kristian Holst it-supporter 7027 4500 kh@agro-it.dk 

Betina Jensen receptionist 7027 4500 bmj@agro-it.dk 

DANSK LANDBRUGSFORMIDLING A/S Dir. nr Mobil E-mail: 

Landbocentret Følle: 7027 4141 8791 2026 info@dansklandbrugsformidling.dk 

Jens Peter Jellesen direktør 7027 4141 4045 5178 jpj@dansklandbrugsformidling.dk 

Birgit Avnby sagsbehandler 7027 4141 bav@juridiskafdeling.dk 

Tine B. Juhl sagsbehandler 7027 4141 6060 9196 tbj@juridiskafdeling.dk 

37

KVÆGBRUG Dir. nr Mobil E-mail: 

Marsvej 1, Paderup, 8960 Randers SØ 

Tom Vestergaard afdelingsleder 8728 2616 4034 4136 tov@lmo.dk 

Dorthe Lyngby Larsen kvægkonsulent 8728 2615 2031 4135 dll@lmo.dk 

Anders B. Møller kvægkonsulent 8728 2614 4025 0590 abm@lmo.dk 

Peter K. Møller kvægkonsulent 8728 2612 2942 5707 pkm@lmo.dk 

Reni Hvam Nielsen kvægkonsulent 8728 2611 4028 4584 rhn@lmo.dk 

Sigvert Reng kvægkonsulent 8728 2610 2331 2196 jsr@lmo.dk 

Steen Wessel kvægkonsulent 8728 2617 2334 4137 stw@lmo.dk 

Kirsten Thorvig Kjeldsen teknisk ass. 8728 2673 kik@lmo.dk 

Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 

Bjarne Offersgaard kvægkonsulent 8728 1851 2999 5718 bjo@lmo.dk 

Henning Pedersen kvægkonsulent 8728 1853 2999 5719 hep@lmo.dk 

Niels Toftegaard kvægkonsulent 8728 1852 2999 5721 nit@lmo.dk 

Lars Westerberg kvægkonsulent 8728 1857 4028 4586 law@lmo.dk 

Anja Juul Freuendal bygningsrådgiver 8728 1871 2562 9025 ajf@lmo.dk 

SVINEPRODUKTION Dir. nr Mobil E-mail: 

Samsøvej 33, 8382 Hinnerup – telefon 8728 2200 

Karsten Lauridsen afdelingschef 8728 2505 2320 1281 kal@lmo.dk 

Hans Ulrik Jensen konsulent 8728 2512 2963 4097 huj@lmo.dk 

Henning Amby HR-konsulent 8728 2503 4055 9403 ham@lmo.dk 

Joachim G. Andersen konsulent 8728 2504 2231 2439 jga@lmo.dk 

Katarina Sylow Dominiak konsulent 8728 2511 2963 4086 ksd@lmo.dk 

Mette Abrahamsen svinesekretær 8728 2443 mab@lmo.dk 

Peter Mark Nielsen konsulent 8728 2558 2148 0899 pmm@lmo.dk 

Søren Andersen konsulent 8728 2507 2077 3001 soa@lmo.dk 


Jesper Toft konsulent 8728 1863 2268 9437 jet@lmo.dk 

Ole Lund konsulent 8728 1864 4091 1511 oll@lmo.dk 

Rie Krukow konsulent 8728 2559 2462 0113 ruk@lmo.dk 

FORSIKRINGER Dir. nr Mobil E-mail: 

DLBR Forsikringsmægler, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV – telefon 9629 6965 

Arne Winther forsikringsrådgiver 9629 6966 2089 2963 arnw@dlbrforsikring.dk 

Steve Møller Madsen forsikringsrådgiver 9629 6967 2434 3400 stem@dlbrforsikring.dk 

BYGGERI & TEKNIK Dir. nr E-mail: 

Birk Centerpark 24, 7400 Herning – telefon 9713 1211, telefax 9713 3438 info@byggeri-teknik.dk 

Flemming Hedegaard chefrådgiver 8728 2321 2025 2865 fh@byggeri-teknik.dk 

Steen Lundgaard ingeniør 8728 2327 4040 9964 sl@byggeri-teknik.dk 

Henrik Næsted Hjorth ingeniør 8728 2320 6161 0551 hh@byggeri-teknik.dk 

Anna Grethe P. Aggerholm arkitekt, boliger 8728 2312 2011 7914 agpa@byggeri-teknik.dk 

Cathrine M. Bak Pedersen rådg. svinestalde (orlov) 

Lisbeth Brehmer rådg. svinestalde 8728 2323 2047 7912 lib@byggeri-teknik.dk 

Poul Kirkegaard Madsen rådg. kvægstalde 8728 2322 6122 0747 pk@byggeri-teknik.dk 

Gunnar Schmidt rådg. arbejdsmiljø 8728 2319 2089 7800 gs@byggeri-teknik.dk 

Niels Houe Møller byggetekniker 8728 2325 6120 9876 nhm@byggeri-teknik.dk 

Dennis Nielsen konstruktør 8728 2324 dn@byggeri-teknik.dk 

Henrik Ormstrup teknisk ass. 8728 2316 ho@byggeri-teknik.dk 

Kirsten Bilgrav Nielsen sekretær 9999 2310 kbn@byggeri-teknik.dk 

Traktorafprøvning 

Niels Jacob Thomsen Lemmingvej 34, 8600 Silkeborg 3086 9407 

38

SOCIALRÅDGIVNING Dir. nr Mobil E-mail: 



Inger Kristensen socialkonsulent 8728 1822 2999 5722 ink@lmo.dk 


Else Høj socialøkonomi 8791 2012 2481 6501 esh@landboforening.dk 

LANDBOUNGDOM REGION ÅRHUS Dir. nr Mobil E-mail: 

Samsøvej 33, 8382 Hinnerup 

Træffetid: Hverdage 8.00-15.00 

Jytte Brokholm kontorleder 8728 2492 jyb@lmo.dk 

Christina Edstrand arb.miljøkonsulent 8728 2491 chj@lmo.dk 

Christina Bentzen konsulent 8728 2490 clb@lmo.dk 

4H 

Jytte Brokholm konsulent 8728 2492 jyb@lmo.dk 

ÅBENT LANDBRUG - ØSTJYLLAND, HØSTFEST ÅRHUS 

Kastaniehøjvej 4, 8600 Silkeborg Dir. nr Mobil E-mail: 

Marie Gramstrup informationschef 8728 2273 2346 3656 mgp@lmo.dk 

Gudbjörg Einarsdóttir storbymedarbejder 8728 2274 2943 1833 gbe@lmo.dk 

Realkredit 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering 

til alle landbrugsformål 

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 85 

Ole Moesgaard 

Andersen 

»Bendstrupgaard« 

Mejlbyvej 606 

8530 Hjortshøj 

Tlf. 70 24 34 85 

Fax: 70 24 35 85 

E-mail: oma@dlr.dk 

Område 89 

Anton Krogh 

Kærby Møllevej 29 

Kærby 

8983 Gjerlev 

Tlf. 70 24 34 89 

Fax: 70 24 35 89 

E-mail: ak@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Karl Damsgaard 

»Vibsig«, Vibsigvej 25 

9700 Brønderslev 

Tlf. 70 24 34 26 

Fax: 70 24 35 26 

E-mail: kd@dlr.dk 

Område 86 

Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

Tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

E-mail: flm@dlr.dk 


ejendomme med 

stor svineproduktion 


Frode Jensen 

Tyrstingvej 3, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 


ejendomme med 

stor kvægproduktion 


Herluf Jørgensen 

Boldingvej 17 A 

6752 Glejbjerg 

Tlf. 70 24 34 28 

Fax: 70 24 35 28 

E-mail: hj@dlr.dk 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk 

39

Andre nyttige kontakter 

Dansk Landbrugs Havebrugsudvalg 

Formand Inger Bach 

Borrevej 24, Nøddelund, 8550 Bjerrringbro 

Tlf. 8668 2421 

Mobil: 2637 8021 

Fax: 8668 2321 

Djurs Revison 

Peter Engvang, Reg. revisor 


Tlf. 8648 1466 

E-mail: pee@djursrevision.dk 

Djurs Bioenergi amba 

c/o Carsten Wolff Hansen 

Sekshøjvej 3, 8500 Grenaa 

Tlf. 2482 9601 

E-mail: cwh@djursbioenergi.dk 

Lars Jakobsen - formand 

Rødeledvej 23, Rimsø, 8500 Grenaa 

Tlf. 4044 6808 

Familie og Samfund, Djursland 

Karen Rasmussen - formand 

Floesvej 16, Floes, 8960 Randers SØ 

Tlf. 8648 1459 

Frilandsgrønsager, bær, frugt 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N 

Tlf. 8740 5000 

FødevareErhverv 

Postbox 2456, 1780 København V 

Tlf. 3395 8000 

E-mail: dffe@dffe.dk 

Får og geder 

Lone Prisak 

Tlf. 8740 5302. Man - tir 8.00-16.00 

E-mail: lop@landscentret.dk 

Heste, fodring og pasning 


Tlf. 8740 5000 

Hjorteproduktion 

Jimm Gruss - konsulent 

Landbocentret, Markedsvej 4-6, 9600 Års 

Tlf. 9862 4144 

Jordbrugskommissionen 

Statsforvaltningen Midtjylland, 

St. Blichers Vej 6, Postboks 151, 6950 Ringkøbing 

Tlf. 7256 8300 

40 

Landbrugsmessen Gl. Estrup 

Kristian Jensen 

Nordkysvejen 39, 8961 Allingåbro 

Tlf. 4042 0201 

E-mail: oxholm@post12.tele.dk 

Landskontoret for Fjerkrærådgivning 


Tlf. 8740 5000 

Lokal Aktions Gruppe - Djursland 

Karen Just - koordinator 


Tlf. 8639 6001/2055 3305 

E-mail: karenjust@lag-djursland.dk 

Lokal Aktions Gruppe - Randers 

Mette Risager - koordinator 

Laksetorvet, 8900 Randers 

Tlf. 4033 3930 

E-mail: kontakt@landsbyen-randers.dk 

Læplantning 

Sune Glitrup - konsulent, HedeDanmark 

Lerbakken 64, 8410 Rønde 

Tlf. 2048 7808 

E-mail: sg@hededanmark.dk 

Plantedirektoratet 

Skovbrynet 20, 2800 Lyngby 

Tlf. 4526 3600 

Fax 4526 3610 

E-mail: pdir@pdir.dk 

Statens Skadedyrslaboratorium 

Skovbrynet 14, 2800 Lyngby 

Tlf. 4587 8055 

Fax 4593 1155 

E-mail: ssl.djf@agrsci.dk 

Udlandsprojekter - DLBR Advice 

Grete Rahbek - projektleder 


Tlf. 8740 5110 

E-mail: grh@landscentret.dk 

Vikarservice Østjylland 

Annette Brændgaard - forretningsfører 

Randers Erhvervscenter Syd, 

Messingvej 35, 8940 Randers SV 

Tlf. 8644 7440 

E-mail: vikar@vikarserviceoj.dk 

Økologisk Landsforening 

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj 

Tlf. 8732 2700 

Fax 8732 2710 

E-mail: info@okologi.dk

Udvalgene i 

Djursland Landboforening 


Planteavlsudvalg Tlf. Mobil E-mail 

Formand: Peter Poulsen Sygehusvej 36, 8950 Ørsted 

8648 8061 4017 8061 peter@baekskovgaard.dk 

Næstformand: Jørgen Blach Ballevej 30, 8570 Trustrup 

8633 4785 2012 0128 blach@lykkesholm.org 

Jørgen Hougård Brokkedalsvej 14, 8500 Grenaa 

8633 9254 4029 6039 

Klaus Sanko Auningvej 73, Gjesing, 8963 Auning 

4074 2784 klaussanko@ofir.dk 

Jacob Hougaard Munkhusevej 43, 8581 Nimtofte 

8781 9009 2142 9216 j_hougaard@jubii.dk 

Økologisk udvalg 

Formand: Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe, 8530 Hjortshøj 

8699 1820 2671 1820 hesselballemollegard@mail.dk 

Næstformand: Ulla Hornshøj-Hansen Agerlandsvej 3, Gravlev, 8400 Ebeltoft 

8633 6219 hesselagergaard@mail.tele.dk 

Gert Aude Stabrandvej 61, Stabrand, 8400 Ebeltoft 

8636 4085 4041 8841 gertaude@mail.dk 

Jens Søgaard Karlsbjegvej 1, 8400 Ebeltoft 

8634 4298 4045 4298 draabysoegaard@mail.dk 

Hans Hjort Auningvej 37, 8544 Mørke 

8699 7151 hjort7151@dlgpost.dk 

Svineproduktionsudvalg 

Formand: Henrik Friis Langvadvej 15, Tørslev, 8950 Ørsted 

8648 9343 4014 5354 friis.langvadvej@mail.dk 

Næstformand: Morten Gert Nielsen Elgårdsmindevej 9, Fløjstrup, 8960 Randers SØ 

8649 4319 2168 6671 mgn.elgaardsminde@mail.tele.dk 

Mads Jürgensen Skovsmindevej 25, V. Alling Mk, 8963 Auning 

8796 5000 4093 8818 juletraesservice@pc.dk 

Jens Zacho Kukkebækvej 16, Pederstrup, 8560 Kolind 

8636 3474 2175 3473 zacho@e-box.dk 

Thomas Olesen Strandagervej 6, Karlby, 8500 Grenaa 

8633 2238 2128 0238 tjolesen@djurs.net 

Kvægbrugsudvalg 

Formand: Mogens Hjort Jensen Dolmervej 29, 8500 Grenaa 

8632 1670 2325 0878 bakkegaarden@c.dk 

Næstformand: Henrik Henningsen Skovgårdevej 25, Tustrup, 8961 Allingåbro 

8631 7768 2539 2607 henrikogwendy@jubii.dk 

Martin Fisker Nørreled 31, Skørring, 8544 Mørke 

8697 4700 2423 3533 fisker@ma-net.dk 

Jesper Lykke Andersen Tolstrupvej 6, 8500 Grenaa 

8633 1650 2342 1650 86331650@tolstrups.net 

Gert Vand Nødagervej 8, 8560 Kolind 

8639 5089 2092 5089 gert@torntoft.dk 

41

Økonomiudvalg Tlf. Mobil E-mail 

Formand: Laurits Hougaard Hovedvejen 84, 8586 Ørum Djurs 

8639 8409 2127 4417 lauritsh@yahoo.com 

Næstformand: Erik R. Jensen Voer Gade 1, Voer, 8950 Ørsted 

8648 8579 4058 8579 fais@mail.tele.dk 

Ole Andersen Ørum Østergård, Hovedvej 44, 8586 Ørum Djurs 

8638 1026 40429359 

Anders Hørup Kærbyvej 14, Nødager, 8560 Kolind 

8639 2141 4016 7859 nodagergaard@mail.tele.dk 

Peter Pedersen Sjørupgårdsvej 9, 8581 Nimtofte 

8639 8425 4058 2977 sjoerup@post12.tele.dk 

Udvalget for Åbent Landbrug Djursland 

Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted 

8648 5186 4029 4111 hans@lundballegaard.dk 

Næstformand: Christian Thomsen Lindhøjvej 5, 8420 Knebel 

8637 2830 4045 6281 ct.mols@mail.dk 

Karen Revsbech Voer Færgevej 68, 8950 Ørsted 

8648 8847 

Klaus Sanko Auningvej 73, Gjesing, 8963 Auning 

4074 2784 klaussanko@ofir.dk 

Henrik Friis Langvadvej 15, Tørslev, 8950 Ørsted 

8648 9343 4014 5354 friis.langvadvej@mail.dk 

Hans Hjort Auningvej 37, 8544 Mørke 

8699 7151 hjort7151@dlgpost.dk 

Henrik Henningsen Skovgårdevej 25, Tustrup, 8961 Allingåbro 

8631 7768 2539 2607 henrikogwendy@jubii.dk 

Bestyrelsen for Agro-It A/S 

Formand: Per Blach Dalsgårdvej 2, 8963 Auning 

8649 2175 2042 2175 per@blach-dalsgaard.dk 

Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev 8950 Ørsted 


Hans-Henrik Dalsgaard Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde 

8791 2030 2172 5303 hhd@landboforening.dk 

Jørgen Flensborg Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde 

8791 2038 2835 0184 jf@landboforening.dk 

Bestyrelsen for Dansk Landbrugsformidling A/S 

Formand: Peter Pedersen Sjørupgårdsvej 9, 8581 Nimtofte 

8639 8425 sjoerup@post12.tele.dk 

Henning Revsbech Voer Færgevej 68, 8950 Ørsted 

8648 8847 2330 8847 lykkegaarden@mail.dk 

Hans-Henrik Dalsgaard Føllevej 5, 8410 Rønde 

8791 2030 2172 5303 hhd@landboforening.dk 

Djursland Landboforenings Seniorudvalg 

Formand: Preben Winther Energivej 24, 8420 Knebel 

8635 1291 

Rougsø-Sønderhald Seniorklub 

Formand: Frits Neimann Stenalt Markvej 8, 8950 Ørsted 

8648 8390 

Djursland Landboforenings Fond 

Formand: Hans Gæmelke Estruplundvej 51, Ingerslev, 8950 Ørsted 


Anne-Mette Christiansen Tronkærvej 61, Hesselballe, 8530 Hjortshøj 

8699 1820 2671 1820 hesselballemollegard@mail.dk 

Henning Revsbech Voer Færgevej 68 8950 Ørsted 

8648 8847 2330 8847 lykkegaarden@mail.dk 

Jørgen Ivar Mikkelsen Molsvej 108, Grønfeld, 8400 Ebeltoft 

8636 5343 5192 5343 fammik@mail.dk 

Sekretær Birgit Avnby Føllevej 5, 8410 Rønde 

8791 2027 bav@juridiskafdeling.dk 

42

DJURSLAND LANDBOFORENING 

Bestyrelsen i Djursland Landboforening 

Formand 

Hans Gæmelke 

Estruplundvej 51, Ingerslev 

8950 Ørsted 

Tlf.: 8648 5186 

Mobil: 4029 4111 

E-mail: hans@lundballegaard.dk 

Fritvalgte 

Mogens Høeg Hørning 

Stenaltvej 3, Bode 

8950 Ørsted 

Tlf. 8648 1291 

Mobil: 4043 5784 

E-mail: roedagergaard@mail.dk 

Henning Revsbech 

Voer Færgevej 68 

8950 Ørsted 

Tlf.: 8648 8847 

Mobil:2330 8847 

E-mail: lykkegaarden@mail.dk 

Jørgen Ivar Mikkelsen 

Molsvej 108, Grønfeld 

8400 Ebeltoft 

Tlf.: 8636 5343 

Mobil:5192 5343 

E-mail: fammik@mail.dk 

Økonomiudvalg: 

Laurits Hougaard 

Hovedvejen 84 

8586 Ørum Djurs 

Tlf.: 8639 8409 

Mobil: 2127 4417 

E-mail: lauritsh@yahoo.com 

Planteavlsudvalg: 

Peter Poulsen 

Sygehusvej 36 

8950 Ørsted 

Tlf.: 8648 8061 

Mobil: 4017 8061 

E-mail: peter@baekskovgaard.dk 

Økologisk udvalg: 

Anne-Mette Christiansen 

Tronkærvej 61, Hesselballe 

8530 Hjortshøj 

Tlf.: 8699 1820 

Mobil: 2671 1820 

E-mail: hesselballemollegard@mail.dk 

Kvægbrugsudvalg: 

Mogens Hjort Jensen 

Dolmervej 29 

8500 Grenaa 

Tlf.: 8632 1670 

Mobil: 2325 0878 

E-mail: bakkegaarden@c.dk 

Svineproduktionsudvalg: 

Henrik Friis 

Langvadvej 15, Tørslev 

8950 Ørsted 

Tlf.: 8648 9343 

Mobil: 4014 5354 

E-mail: friis.langvadvej@mail.dk 

Medarbejderrepræsentanter 

Anette Hansen 

Tlf.: 8791 2022 

E-mail: ah@landboforening.dk 

Lars Skou Gleerup 

Tlf.: 8791 2041 

Mobil: 2835 0180 

E-mail: lsg@landboforening.dk 

Ring til bestyrelsen! 

Djursland Landboforening er en interesseorganisation, der virker 

til landbrugets fremme gennem fagligt oplysningsarbejde samt 

rådgivnings- og servicevirksomhed. 

Desuden har foreningen til formål at varetage medlemmernes 

erhvervspolitiske interesser og at tilbyde medlemmerne kulturelle, 

sociale og faglige arrangementer. 

Har du ”noget på hjertet”, er du velkommen til at kontakte bestyrelsens 

medlemmer.

Djursland Landboforening, Føllevej 5, 8410 Rønde 

Returneres ved varig adresseændring B 

...en bank med 

forstand på landbrug 

Lise Kristensen 

Grenaa, 8630 3112 

Jørgen Antonsen 

Grenaa, 8630 3100 

Torben Sørensen 

Grenaa, 8630 3120 

Egon Mikkelsen 

Auning, 8630 3239 

Anders T. Rasmussen 

Auning, 8630 3243 

Jens Daugaard 

Auning, 8630 3242 

Få råd til mere 

Aftal et møde med en af vores 

kompetente rådgivere og lad os 

sammen gennemgå din økonomi. 

Ved at hente fi nansieringen hos os, 

opnår du et solidt fundament for den 

daglige drift. 

En bank med lokale værdier 

Djurslands Bank er en lokalt 

forankret bank med stort 

kendskab til den lokale egn 

og det lokale erhvervsliv. 

Vi sammensætter de bedste 

individuelle løsninger tilpasset 

netop din virksomhed. 

LANDBRUGSFINANSIERING 

ID nr. 47774

Landmandsportræt: Det skal også være sjovt - Djursland ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?