Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer 4 - 2011

jer af Il Greppo, hvor brunello kom til verden, er still going strong. Og han har ikke 

artiklen ”Brunellos fyrtårn”. Foto: Ib Sørensen. 

urgogne 

Sommelier 

medlemSblad for danSk Sommelier forening og venner 

4/2011 

• Et bulgarsk 

eventyr 

• Gaja i Toscana 

• Norsk snaps 

• Walla Walla 

• Fokus på topvine 

• Al vin skal 

dekanteres 

• Ruinart: Buttet 

elegance 

• Billigt forsøg 

på plagiat 

• Østrigsk triumf 

NING OG VENNER 

R 

• 100 år med tysk 

kvalitet 

• Fristelser fra 

Sardinien 

• Bedre kaffe på 

restauranter 

• Dansk NM-sejr 

• Cahors-flop 

• Stand-up: 

Angelo Gaja 

• Gammeldags 

portvin 

• Østrigsk vin til 

moderne mad 

• Dyst: Spumante 

versus champagne 

• Traditionel barolo 

• Cognac fra 

Ile de Ré 

• Danske ildsjæle 

• Bourgogne fra 

topårgangen 2009 

• Chile vil fremad 

• En dansker 

i Mendoza 

• Portræt af 

en sommelier 

Halvøen Sirmione i den sydlige 

del af Gardasøen er en stor 

turistfælde. Den er også nabo 

til et mindre kendt, interessant 

hvidvinsdistrikt: Lugana. 

fokuS: lugana – Tejo – alentejo

2 Sommelier 4/2011 

Sommelier 4/2011 3 

På opdagelse 

FINDES DER ukendte vindistrikter? Nok ikke i bogstavelig forstand. Men 

hvor mange mon nikker genkendende, når Lugana kommer på tale? 

Efter læsningen af dette sidste SOMMELIER i 2011 vil man være lidt klogere 

på den lille plet syd for Gardasøen, hvorfra der kommer udelukkende hvide 

vine. De bedste af dem er fremragende, de fleste af de øvrige absolut værd at 

stifte bekendtskab med. 

Italiens hvidvine har ikke så stor bevågenhed som eksempelvis Frankrigs, 

men tag ikke fejl. Der er rigtigt mange rundt omkring, som bare skal ”opdages”. 

DET ER LIDT ligesom den dyst mellem spumante og champagne, som også 

skildres i dette nummer. Spumante signalerer vist for mange – i hvert fald for 

mange almindelige forbrugere – noget sødligt og ”ferie-ved-Gardasøen”-agtigt. 

Men i Norditalien er der adskillige producenter af mousserende vine, som 

bruger de klassiske metoder til fremstilling af deres vine og som ikke står tilbage 

for mange champagneproducenter. Det er såmænd ikke så længe siden, at 

SOMMELIER’s redaktør i forbindelse med en blindsmagning af mousserende 

vine oplevede, at hele smageholdet vurderede vinene til at være inferiøre sydfranske 

produkter. De var alle fra Champagne. 

”Nogle få har beklaget manglende tid til at sætte 

nogle ord på et emne, som må formodes at have 

bred interesse for dette blads læsere. Resten har 

iagttaget den totale tavshed. 

I FORRIGE udgave af bladet sluttede den redaktionelle indgangsbøn med et 

løfte om, at debatten om vinmenuer ville fortsætte i dette nummer. Det løfte 

opfyldes med Arne Ronolds replik til Henrik Oldenburgs indlæg. 

Men det indlæg kommer desværre til at stå alene. Siden sidst er en række 

gode mennesker i- og uden for restaurantbranchen blevet opfordret til at give 

deres bud på, hvordan en vinmenu bør sammensættes. Og eventuelt kommentere 

den tanke om fleksible vinmenuer, som blev luftet i bladets nummer 3. 

Nogle få har beklaget manglende tid til at sætte nogle ord på et emne, som 

må formodes at have bred interesse for dette blads læsere. Resten har iagttaget 

den totale tavshed. 

Det kan godt undre. Men o.k. Der kommer en dag efter den juletravlhed, 

som måske er årsagen til den udbredte tilbageholdenhed. SOMMELIER giver i 

hvert fald ikke op. Næste blad har deadline 15. februar 2012, så lad det være et 

nytårsforsæt at sende nogle linier inden da. Mailadressen står her på siden. 

OG SÅ ELLERS tak til alle, som i årets løb har støttet Dansk Sommelier Forening. 

Også tak til dem, som har været med til at gøre bladets indhold så afvekslende 

som muligt. På gensyn i 2012. 

SOMMELIER 4/2011 

14. årgang 

Redaktør (ansv.): Jørgen Aldrich. 

I redaktionen: 

Tim Vollerslev og Keld Johnsen 

Annoncer: Birte Halger 

Layout og desktop: Cim Meyer 

Tryk: Proreklame Aps. 

Udgiver: Dansk Sommelier Forening 

Praktisk 

Sommelier udkommer fire gange om året og 

sendes til medlemmer og venner af Dansk 

Sommelier Forening. Bladet er baseret på frivillig 

arbejdskraft. Alle indtægter går til uddannelse, 

konkurrencer og fagligt samvær. 

Vennemedlemskab koster 1.800 kr. årligt og 

tegnes ved henvendelse til Bent Aamand, 

Skovhuset, Strandskovvej 15, Nordenhuse, 

5800 Nyborg, tlf. 6536 1026 / 2075 7702, 

email: b.aamand@jubii.dk 

Vennemedlemmer har adgang til D.S.F.s medlemsliste 

og modtager SOMMELIER. 

Alle henvendelser om adresseændringer, kontingentindbetaling 

og fakturaer rettes til Bent 

Aamand. 

Redaktionelt materiale sendes enten som email 

eller på cd-rom til Jørgen Aldrich, Fægangsvejen 

88, Dalby Strand, 4281 Gørlev, tlf. 2987 7695, 

email: aldrich@live.dk 

Færdigt annoncemateriale kan sendes eller 

mailes direkte til: Cim Meyer, Henningsens 

Allé 3, 2900 Hellerup, email: cim@ready.dk 

Deadline for artikler og annoncer til næste 

nummer af SOMMELIER er 15. februar 2012. 

Annoncer, nytegninger og ændringer: 

Birte Halger, tlf. 6172 6645, email: bal@kabelmail.dk 

Dansk sommelieR FoRenings 

bestyRelse 

Præsident: Christian Aarø Mortensen, tlf. 2613 

7191, email: mail@aaro-co.dk 

Vicepræsident: Tim Vollerslev, tlf. 2360 3109, 

email: tim@vollerslev.dk 

Redaktionsmedlem: Keld Johnsen, Restaurant 

The Diplomat. Tlf.: 4038 4480, email: madvin@ 

post9.tele.dk 

kasserer: Bent Aamand, tlf. 6536 1026, mobil: 

2075 7702, email: b.aamand@jubii.dk 

sekretær: Christian Høj Jørgensen, mobil: 2463 

7430, email: cthj@webspeed.dk 

konkurrenceplanlægning: Dennis Pihl, mobil: 

2830 1401, email: dp@sommelier.dk 

Thilde Maarbjerg, mobil: 2726 8920, email: 

thildemaarbjerg@hotmail.com 

smagninger og facebook: Peter Pepke, mobil: 

2621 9885, email: peterpepke@gmail.com 

Kim Thygesen, mobil: 2615 8634, email: kim@ 

restaurantmellemrum.dk 

bestyrelsesmedlem: Jesper Boelskifte, mobil: 

4010 6649, email: jb@mashsteak.dk 

– Danmarks sommelieruddannelse 

vinakadeMieT ønsker Tillykke til vores 

tidligere elever Christian Thorsholt Jacobsen og peter pepke 

med deres flotte placering som nr. 1 og 2. ved nM! 

– viden gør en Forskel! 

Annonce 

Få papir på 

dine vinkundskaber! 

• 20 kursusdage med udførlig teori og praksis 

• Målrettet undervisning af eksperter 

• Guided smagning af mere en 130 vine 

• Skriftlig og mundtlig eksamen med diplom 

Uddrag fra undervisningsemnerne: 

• Dybdegående undervisning i druesorter, 

vinområder og vintyper 

• Hvordan bedømmer og beskriver man vin? 

• Samspillet mellem mad og vin 

• Vinfremstilling og vindefekter 

• Basisviden om de vigtigste typer øl og spiritus 

kursussTarT 

MarTs 2012 

Al information og tilmelding på 

www.vinakademiet.dk 

– Fordi viden gør en forskel! 

VinakadAnnNM.indd 1 2011-11-14 22.47

4 [siden sidst] 

Sommelier 4/2011 


Cognac fra ile de ré 

Ile de Ré hører til departement 

Charente Maritime, hvor også 

Cognac-distriktet har hjemme. 

Øen består af hovedsagelig 

sand og flint, den er flad og omgivet 

af forholdsvis salt vand, 

hvorfra der kommer berømte 

østers. Der produceres også 

en hel del naturligt havsalt, 

det såkaldte Fleur de Sel, som 

er forrygende til madlavning. 

Der har været fremstillet vin 

her i mange år, og der dyrkes en 

del ugni blanc-druer til cognacfremstilling. 

Det var anledningen 

til, at eksportchef Lesley 

Ellis fra Camus drog til Danmark 

for at fortælle om et forholds 

vis nyt Camus-produkt. 

Camus er det eneste firma, som 

har tilladelse til at fremstille 

cognac fra Ile de Ré og sælge 

den uden for øen. 

Der fremstilles tre typer, og 

de har alle de specielle dufte 

og smagsnuancer, som kommer 

fra vine dyrket i sandjord 

og tæt på havet. 

Camus lagrer kun denne 

Ile de Ré på meget gamle fade 

for ikke at give den for meget 

fadsmag. Lagringen foregår på 

øen i meget gamle stenhuse, 

som ligger ved havet og tæt 

på vandoverfladen for at give 

cognacen den karakteriskiste 

duft og smag, som kan sammenlignes 

lidt med det, man 

finder i sherry og whisky fra 

de små øer i Skotland og Irland. 

Fine Island Cognac har en 

frisk smag ,let saltet, nødder, 

drue, stikkelsbær og meget let 

fad. Elegant. 

Double Mature havde mere 

bid, en flot duft, let røget, abri- 

danske ildsjæle 

Den spanske ambassade og 

altid utrættelige Angela de 

la Rosa inviterede i efteråret 

på ny til vinfestival i 

Politikens Hus med mange 

spændende importører og 

deres spansk vine. 

Der var selvfølgelig en del 

af de store med deres meget 

flotte vine, bl.a.Theis Vine 

med én af mine favoritter, 

Finca do Sandoval, en forrygende 

flot vin. Desuden 

kunne der smages et væld 

af spændende vine fra mindre 

kendte distrikter som 

Mallorca,Toro m.fl. 

De mange små importører 

gjorde mig som sædvanlig 

forundret over, at der 

kos, røde bær og en elegant 

havduft. 

Cliff Side Cellar, som havde 

ligget på fade i mange år i 

klipperne tæt på, hvor bølgerne 

fra Atlanterhavet skyller ind, 

havde en meget elegant, kraftig 

og markant cognacduft, saftig 

og rustik med masser af ristede 

nødder, tørret abrikos og let røget 

fad. Klart en klassecognac 

Cognac fra Ile de Ré er et 

meget interessant bekendtskab, 

da de har en markant karakter. 

En interessant sammensætning 

til smagningen var sushi med 

isafkølet Fine Island. Det fungerede 

godt. 

En velkomstdrink i form 

af Fine Island Ile de Ré med 

is og kold schweps er helt sikkert 

godt på de flotte strande på 

øen på en varm sommer dag. 

Det er Taster Wine, som importerer 

Camus Cognac. 

Keld Johnsen 

Ile de Ré Cliffside Cellar – klart en 

klassecognac. 

kan blive ved med at poppe 

nye vinimportører op i Danmark. 

Alle disse ildsjæle, 

som er villige til at rejse kapital 

for at finde spændende 

vine til danske ganer. Men de 

får selvfølgelig også et par 

gode rejser ned til ”deres” 

vingårde... 

Ud over de spændende 

vine fristede en cava-bar 

næsten over evne, da sensommeren 

i Danmark bør på 

næsten spanske temperaturer. 

Angela var som altid veloplagt 

og må siges at være 

den bedste spanske vin-ambassadør, 

man kan ønske sig. 

Salute! 

Keld Johnsen Kølig cava gjorde godt på en varm sensommerdag. 

Annonce



Sommelier 4/2011 [siden sidst] 7 

Højt niveau 

Østrigernes vine er generelt 

stærkt velegnede 

til det moderne, lette 

køkken 

Af JØRGEN ALDRICH 

En plan skal der til, når en 

nærmest uoverskuelig gruppe 

vinfolk kalder til smagning. 

Så planen i forbindelse 

med oktobers store østrigske 

smagning på Toldboden i København 

blev udelukkende at 

smage rødvine på druerne pinot 

noir (blauburgunder) og 

zweigelt. 

Valget kunne også være 

faldet på grüner veltliner, 

riesling, st. laurent, traminer 

osv., men sådan var det 

altså ikke. Hvilket alle udstillerne 

respekterede, selv om de 

helst havde skænket op af alle 

deres medbragte vine. 

Der var da også mange 

fristelser. Østrigsk vin er 

milevidt fra de oversøiske 

bulderbasser. Det er generelt 

elegante og harmoniske 

vine med et behersket alkoholniveau, 

som klæder den 

moderne lette madstil. 

I det følgende opregnes 

producenterne og importørerne 

af de bedste af de smagte 

vine. 

Pinot noir: 

Hiedler. Bergman 

Vinimport. 

Josef Lentsch Dankbarkeit. 

Gottlieb Vin, Smørum. 

Graf Hardegg. Østrigsk 

Vinimport. 

Meinklang og Weninger. 

Österreich Vin. 

Ole Bergman præsenterede vinhusene 

Kracher og Hiedler. 

Wieninger. Philipson 

Wine. 

Juris. Props Wine. 

Johann Gisperg. Michael 

Jepsen Vinimport. 

Höpler. Vinslottet, Greve. 

Markowitsch. Hannibal 

Vine. 

Gesellmann og Ewald Gruber. 

Laudrup Vin. 

Zweigelt er en druesort udviklet 

i 1922. Det er en krydsning 

mellem blaufränkisch og 

st. laurent, og de bedste vine 

har en vis fylde og umiddelbar 

charme a la god barbera: 

Stift Klosterneuburg, Glud 

Vin, Randers. 

Johanneshof Rheinisch, 

Haller Vine. 

Esterházy. Johs. M. Klein 

Distribution. 

Dolle. Østrigsk Vinimport. 

Jurtschitsch. Østjysk 

Vinforsyning. 

Zwickelstorfer. Vestfyns 

Køleteknik. 

Hillinger. Michael Jepsen 

Vinimport. 

Grassl. VinoTheket. 

Axel Stiegelmar fra familiefirmaet 

Juris medbragte to udgaver af pinot 

noir. En fra 35 år gamle planter og 

én fra unge. ”De unge giver endnu 

ikke terrorir-følelsen”, sagde han. 

Hermann Moser. Vinslottet, 

Greve. 

Hans Tschida. Cappa Vin. 

Petra Bader stillede op for en forening 

med navnet ”11 Frauen und 

ihre Weine”. De tilstedeværende 

vinhuse var: Birgit Braunstein & 

Martin Pasler, Geyerhof import: 

ViniPortugal), Müller-Grossmann 

og Petra Unger (import: Vinmonopolet). 

Danmarks mest 

spændende udvalg 

af spanske vine 

Jimenez-Landi (Mentrida) 

Parker op til 97 point 

Bodegas El Nido (Jumilla) 


Bodegas Y Vinedos Tabula (Ribera del Duero) 


Bodegas Alto Moncayo (Campo de Borja) 


Jorge Ordonez & Co (Malaga) 


Og 21 andre spændende spanske huse. 

Tilmeld dig vores 

nyhedsbrev på valuewine.dk 

eller kontakt os for 

en snak på 40250540. 

Markowitsch. Hannibal 

Vine. 

Fritsch. Vinens Verden. 

Skænk livet smag 

SIGURD MÜLLER VINHANDEL A/S 

Otto Mønsteds Vej 2 – 9200 Aalborg SV – Tlf. 98 18 50 99 – Fax. 98 18 81 65 – www.smv.dk – vin@smv.dk 

Stor smagning af chilenske 

vine 

Chile er nået meget langt i de 

sidste 10 år. Fra at være et udpræget 

lavprisland hvad vinene 

angår, er det i dag en seriøs 

spiller på vinmarkedet. Der 

er investeret mange millioner 

i Chiles vinindustri – penge, 

som i høj grad stammer fra 

landets mange velhavere. 

Ved en smagning på Hotel- 

og Restaurantskolen i København 

ledet af Michael Cox fra 

chilensk vins hovedkontor i London 

var der rigtigt mange vine. 

Nogle stykker skilte sig selvfølgelig 

ud, og mine favoritter var: 

Eneforhandler i Danmark af udsøgte vinmærker 

frem i første række 

Undurraga TH Sauvignon 

Blanc, masser af fedme, syre, 

æble og stikkelsbær. 

Vina Leyda Pinot Noir 2009, 

rigtig lækker, masser af hyben, 

blomme og frisk kirsebær. 

Vina Tamaya WMS Syrah, 

en robust syrah, masser 

af lakris, læder, bark og tørret 

blomme og nødder. 

Kingston Family Oscuro 

Syrah, en top-syrah med masser 

af gemmepotientale. 

Via El Principal Calicanto, 

en blandng af cabernet, 

carmenère og syrah, en flot 

vin med masser af varmblodig 

smag, rustik, rosmarin, 

lakris, chokolad og kirsebær. 

Via Tabli Late Harvest 

Muscat, en rigtig lækker 

dessertvin,med let senthøstet 

duft, honing, hø og nødder. 

Chile er et land, der vil frem 

i første række og til priser, der 

er til at betale. Keld Johnsen 

Michael Cox dirigerede smagningen i Hotel- og Restaurantskolens auditorium. 

Foto: Keld Johnsen.




kærlighed til jorden 

Alpamanta i Mendoza producerer 

Argentins første biodynamiske 

vine 

Andrej Razumovsky er halvt dansk og 

halvt østrigsk og vinproducent i Argentina. 

Forklaringen er lidt indviklet, men 

forhistorien handler om opvækst med frisk 

og drikkelig østrigsk vin, et it-job i Spanien 

og udsendelse i 2000 til Argentina, 

hvor det hele så i 2005 endte med etablering 

af en vingård sammen med to venner. 

Man skal have kærlighed til vin for at 

kaste sig ud i sådan noget i Argentina, 

siger Andrej med en hentydning til inflationen 

på 30 procent. Argentina har i 

årtier balanceret på kanten af bankerot, 

men der er altså alligevel investeringslyst 

her og dér. 

Andrej Razumovsky: - Man skal elske vin for at 

kaste sig over vinproduktion i Argentina. 

brak i 10 år 

Vingården i Mendoza ligger i Lujan de 

Cuyo og har fået navnet Alpamanta. Det 

betyder på indianernes sprog ”kærlighed 

til jorden”, og Andrej taler da også en del 

om terrorir. Det omfatter efter hans mening 

klimaet med de varme dage og kølige 

nætter samt den sandblandede lerjord 

i 950 meters højde, hvor vingårdens 35 

hektarer land ligger. 

Jorden var tidligere brugt til grønsager, 

men havde ligget brak i 10 år, da de 

tre musketerer overtog den. De plantede 

vinstokke i 2005 og udgav allerede i 2007 

deres første vine med hjælp fra chilenske 

Alvaro Espinoza. 

Andrej Razumovsky besøgte sidst i september 

sin danske forbindelse, Philipson 

Wine, og forestod i den forbindelse en smagning 

af ni vine. Man kører med tre linier: 

”Natal” er de generiske vine, ”Estate” og 

”Reserva” er de bedste vine, der fremstilles 

med fadlagring og efter alle biodynamikkens 

regler om Månen og stjernernes stilling. 

Støt Dansk 

Sommelier Forening: 

Bliv vennemedlem 

Kontakt kasserer Bent Aamand: 

b.aamand@jubii.dk 

slangen i paradiset 

Myrer er den største slange i det økologiske 

paradis, men det er muligvis 

høns, som er løsningen, når nu man 

ikke må sprøjte mod bæsterne. Til gengæld 

er markarbejderne svært tilfredse 

med den manglende brug af giftstoffer. 

Alpamantas 2010 Natal Sauvignon 

Blanc er en glædelig overraskelse og ikke 

blot pga. den meget venlige pris. Vinen er 

frisk, aromaen befriende u-aggressiv, og så 

holder alkoholprocenten sig på 12,5. Det 

er jo nærmest fantastisk, men viser altså 

også, at det selvfølgelig kan lade sig gøre 

at undgå en høj alkoholprocent. 

Chardonnay ligger højere og er mere i 

den sødlige oversøiske stil, og rødvinene 

ligger alle fra 14,2 procent og op til 15,1. 

Bedst er 2008 Estate Cabernet Sauvignon, 

som er ganske elegant, 2009 Estate Malbec 

med fin druefedme og de to årgange 

Reserva Malbec, 2008 og 2007. Især 2007 

er en frugtbombe, men den leverer også 

harmoni og elegance. J.A. 

Andesbjergene er alfa og omega for vinproduktionen i Mendoza. Uden smeltevandet herfra, ville 

regionen være en ørken. 

Jasper Hill 

James Halliday, australsk vinskribent 

og ekspert i australske vine, giver i sin 

2010-udgave af Australian Wine Companion 

Jasper Hill fem stjerner ud af fem 

mulige og skriver, at vinene er blandt de 

bedste i Australien. 

Så det var med forventning, der blev 

smagt vine fra Jasper Hill, da Laudrup 

Vin og Jasper Hills ejer, Ron, inviterede. 

Ron kommenterede vinene på ægte, 

afslappet australsk vis krydret med anekdoter 

fra sine 30 år som vinmager. Det 

var ikke mindst interessant at vurdere, 

om de mange spændende vine havde 

gemmepotientale. 

Eksempelvis kunne en fed riesling 

fra 1999, fenol med en flot smag, sagtens 

klare de mere end 10 år. Jasper Hill er 

kendt for top-shiraz, men laver også små 

mængder riesling. 

Der bruges ikke kunstvanding og et 

minimum af gødningsmidler til druedyrkningen. 

Ligesom ved dyrkning af roser er 

det godt at bruge syrnet mælk imod skadedyr 

på planterne. 

Jasper Hill har to interessante shirazvine 

som hedder Georgia og Emily efter 

Rons to døtre. Vinene dyrkes meget tæt 

på hinanden med en lille forskel i jordbunden. 

Vinene fremstod meget ens, men 

jeg syntes, at Georgia modnede bedre. 

Bl.a. i årgangene 1994 og 1997 stod den 

som den bedste. 

La Pleaide er lavet i samarbejde med 

Michel Chapoutier fra Rhône og virker 

som en lidt mere elegant vin med masser 

af sødmefyldt frugt, lakrids, brombær og 

lækker dyb smag. Så den super elegante 

og meget flotte La Pleaide 2008 blev nok 

dagens vinder. KJ 

Vin til særlige 

Arrangementer 

Der smages australsk vin på et højt niveau. 

Solarex-Wines.com • Telefon 6910 4040




Spumante versus champagne 

Det burde være en smal 

sag at smage forskel, 

men er det nu også det? 

Kan italiensk spumante klare 

en dyst mod champagne? 

Når spørgsmålet stilles af 

H.J. Hansen Vins folk, afviser 

man ikke uden videre, at det 

kan den nok. For vinfirmaet 

har efterhånden afviklet en 

række smagninger, hvor etablerede 

europæiske topvine med 

held blev udfordret af ”opkomlinge”. 

Så odenseanerne ved, 

hvad de gør. 

I den seneste blindsmagning 

med champagne involveret var 

der dog ikke ligefrem tale om 

en opkomling som udfordrer. 

Italienske Ferrari er fra 1902 

og for længst anerkendt som 

producent af vine på niveau 

med de bedste franske bobler. 

Men alligevel. 

Hvid, rosé og vintage 

Deltagerne i blindsmagningen, 

som fandt sted på Søllerød Kro 

en solfyldt oktoberdag, vidste 

selvfølgelig ikke hvilke champagner, 

der skulle smages mod 

Ferraris vine. Men de kunne 

nok gå ud fra, at der ikke blev 

En imponerende samling boblevine 

og et lettere overraskende reslutat 

af dysten mellem dem. 

skænket inferiøre bobler ved 

denne lejlighed. 

Da det efter afsløringen af 

resultatet kom frem, hvad der 

var smagt, lød der en anelse 

kritik af, at der ikke blandt 

champagnerne var eksempler 

på de helt elitære, Krug, Salon, 

Selosse osv. Men så man 

på prissætningen af de deltagende 

vine, var der ikke noget 

at komme efter. I hver af de tre 

flights var Ferraris vine billigst. 

Smagningen foregik på den 

måde, at deltagerne på et smageskema 

noterede point for 

farve, bouquet, smag og potentiale. 

Det samlede antal point 

afgjorde, hvilken vin man fandt 

bedst, og på et andet skema noterede 

man så rækkefølgen af 

sine tre favoritter. 

Marcello Lunelli – genkendte ikke 

alle sine vine i blindsmagningen. 

sommelieR og de andre 

I første flight på fem vine i standardklassen 

dystede Duval Leroy 

Vintage Brut, 2004 Ferrari 

Perlé, 2004 Deutz Blanc de 

Blancs, Ruinart og 2005 Ferrari 

Perlé. 

SOMMELIER’s vindervin 

var Duval Leroy med Deutz 

som nr. 2 og Ferrari 2004 som 

nr. 3. Smageholdets vinder var 

også Duval Leroy, men Ruinart 

kom ind som nr. 2 og Ferrari 

Perlé 2004 som nr. 3. 

I andet flight gjaldt det roséer. 

Her gik SOMMELIER’s vinderpokal 

til 2005 Ferrari Perlé, 

nr. 2 blev Veuve Cliquot og nr. 3 

Deutz. I den samlede opgørelse 

var resultatet noget anderledes: 

Deutz nr. 1, Veuve Cliquot nr. 

2 og 2005 Ferrari nr. 3. 

I tredje og sidste flight gjaldt 

det fire vintage-vine. Her vurderede 

SOMMELIER Dom Perignon 

2002 til en førsteplads, 

1999 William Deutz til en andenplads 

og 1998 Dom Ruinart 

til en tredjeplads. 

Smageholdets afgørelse 

blev: Nr. 1 William Deutz 1999, 

på en delt andenplads 2000 

Giulio Ferrari og 1998 Dom 

Ruinart og på tredjepladsen 

2002 Dom Perignon. 

Smagningen blev bl.a. overværet 

af Marcello Lunelli, som 

er medlem af familien bag Ferrari. 

Han indrømmede bagefter, 

at han ikke 100 procent havde 

genkendt sine egne vine. Så 

kan vi andre ligesom tage det 

roligt, når vi kan forveksle spumante 

og champagne. J.A. 

Støt Dansk Sommelier Forening 

Annoncér i SOMMELIER 

Kontakt Birte Halger, tlf. 6172 6645, email: bal@kabelmail.dk 

Traditionel barolo 

Til winemakers dinner 

med Bio Boffa fra 

Piemonte-huset Pio 

Cesare 

- Vi er traditionalister i den 

forstand, at vi laver vores vin, 

som vi altid har gjort. 

Ordene er Pio Boffas, den 

57-årige boss for familiefirmaet 

Pio Cesare i Alba, Piemonte. 

Betegnelserne traditionalist 

og modernist i barolo- og 

barbaresco-land handler normalt 

om metoderne i kælderen: 

Barrique eller gammeldags 

store fade af slavonsk eg. 

I dag er fronterne blødt op, 

så mange bruger begge lagringsmetoder. 

Pio Boffa henviser 

da heller ikke til den noget 

antikverede diskussion, men 

påpeger, at den type vin, som 

hans forfædre lavede, stadig 

er den, der kommer fra hans 

kældre. 

På rette spor 

At dømme efter tilstrømningen 

til en winemakers dinner, 

som Pio Cesares danske importør, 

Laudrup Vin, afviklede 

sidst i september på Le 

Sommelier, er Pio Boffa på 

rette spor. Han var kommet til 

København samme dag efter 

en anstrengende – og meget 

sen – aften med sommelierer 

i Rom og skulle hjem til Alba 

næste morgen før en promotionsrejse 

til USA. 

- Jo, jeg har selvfølgelig 

medarbejdere, men ude omkring 

vil man se mig, siger Pio 

som svar på et spørgsmål, om 

det ikke er ved at være på tide 

at trappe lidt ned. Han nærmer 

sig den farlige alder. 

- Jeg kan stadigvæk godt 

lide det her liv. Og jeg kan godt 

sige dig, at et arrangement som 

det her kan ikke lade sig gøre 

i Italien. Italienerne tror, at de 

ved alt om vin, men de ved 

ikke en pind! 

I København præsenterede 

han otte vine til Francis Cardenaus 

fire retters menu. 

Til stegt slethvar blev der 

skænket chardonnay, egentlig 

en meget u-piemontesisk vin, 

men mange producerer den 

i stedet for eller ved siden af 

lokale hvidvine som arneis, 

cortese osv. L’Altro er den enkle 

og ukomplicerede udgave, 

Piodilei har mere krop og en 

let sødme. 

Vin fra egne marker 

Pio Cesare får sine druer fra 

både egne marker og fra kontraktbønder. 

Vinene denne aften 

stammede alle fra druer 

høstet på familiens marker. Til 

brisler kom der to barbera-udgaver 

på bordene, begge årgang 

2009, og Pio Boffa kunne oplyse, 

at druerne havde vokset på 

marker, som ville være egnede 

til stor barolo. Men man havde 

altså valgt at satse på barbera. 

Og tak for det. Den generiske 

Barbera d’Alba er en elegant 

og meget drikkelig vin, 

Fides er den seriøse, mørke 

og tanninrige storebror. Det 

er den slags vine, man ikke 

bliver træt af. 

Så var det nebbiolos tur. 

Barbaresco til osso bucco og 

barolo til epoisse en coute, dvs. 

indbagt ost. 

Om årgang 2011 kunne Pio 

oplyse, at druerne blev høstet 

så tidligt som sidst i september, 

og at der efter alt at dømme er 

tale om en stor årgang. 

Mange producenter i Piemonte 

har for meget vin tilbage 

i kældrene fra tidligere 

årgange, så de har problemer 

med at skaffe plads til den nye 

årgang. Men ikke Pio Cesare. 

- Der er intet tilbage, siger 

Pio Boffa. 

Barbaresco 2007 er meget 

ungdommelig med tanniner, 

der trækker tænder ud, men 

bløder lidt op til den kraftfulde 

osso bucco. Il Bricco 2007, 

en enkeltvinmarks-vin, er lidt 

slankere, men har et bid, som 

giver løfter om en lang fremtid. 

Begge baroloer var fra 2007 

og meget drikkelige. Især enkeltmarksvinen 

Ornato har en 

Pio Boffa på Le Sommelier: 

- Jeg kan godt lide at komme ud at 

præsentere mine vine. 

fylde, sødme, syre og modne 

tanniner, så englene synger. 

En supervin. Men også den 

”almindelige” barolo er en fornøjelse 

med sin ”kølige”, lakridsagtige 

sødme. J.A.

12 

[siden sidst] 

vinbonde kontra industri 

Til one man-show med 

Angelo Gaja 

Angelo Gaja, årgang 1940, 

behøver vist ingen nærmere 

præsentation. Der er i hvert 

fald altid stor tilslutning, når 

Østjysk Vinforsyning sender 

invitationer ud til et møde 

med ikonet fra Barbaresco. 

Så det var en fyldt sal på 

Det Kgl. Teater, som i oktober 

overværede et af Angelo 

Gajas sprudlende one 

man-shows. 

Han begyndte meget lokalt 

med den danske beslutning 

om at lægge skat på fedtet i 

fødevarer. Regeringerne har 

en stærk tendens til at tage sig 

af os, som han sagde. ”Ryg 

ikke! Drik ikke alkohol! Dyrk 

ikke sex uden for ægteskabet!” 

Sidstnævnte formaning 

gjaldt dog mest italienske forhold, 

hvor kirken stadig har 

et ord at skulle have sagt. Og 

skat er der trods alt endnu 

ikke lagt på sex. 

ikke ekspert 

Resten af den mere end timelange 

enetale var en hyldest til 

den lille vinbonde, en kategori 

Angelo klart selv mener at tilhøre. 

Han kalder sig også én, 

der ved noget om mange ting 

uden at være ekspert i noget. 

- Den lille vinproducent 

skal have lov til at gøre det, 

han finder nødvendigt for at 

fremstille den vin, han stiler 

efter, lød det. 

Angelo har selv brudt med 

nogle regler for at fremstille 

den type barbaresco, han går 

ind for, så det var ikke blot 

teori, der lød fra podiet. 

Han var dog ikke imod regler 

i al almindelighed. 

- Dem har markedet brug 

for – se bare på finanssektoren. 

Parker og mondavi 

Herefter kom der i spredt orden 

en række nedslag. 

Om druesorter: 

- Nogle tåler at ”rejse”, andre 

ikke. Italien har ca. 2000 

forskellige, hvoraf der regelmæssigt 

bliver lavet vin af de 

350, uden at omverdenen kender 

noget til dem, fordi vinene 

bliver hjemme. 

Om Robert Parker: 

- Han fik succes, fordi han 

begyndte at bruge tal til at 

kategorisere vin. Det var noget, 

folk kunne forstå. De var 

skræmte over alle de fine ord, 

som vinskribenter brugte. 

Om Robert Mondavi: 

- Han var den mest indflydelsesrige 

vinmand gennem 

40 år. Han forstod bl.a., at det 

var muligt at fremstille kvalitet 

i store kvanta. 

Angelo Gaja har aldrig lagt 

skjul på den inspiration, han 

har modtaget fra Robert Mondavi. 

De udviklede et personligt 

venskab, som betød, at da 

Mondavi ønskede at investere 

i Toscana, var det Gaja, han 

først henvendte sig til. 

- Men jeg sagde til Robert, 

at Gaja var en myg ved siden 

af elefanten Mondavi, og at 

sex mellem en myg og en elefant 

godt kan blive fatalt. I 

hvert fald for myggen. 

Mondavi gik som bekendt 

sammen med Frescobaldi om 

Luce-projektet. Angelo investerede 

i stedet på egen hånd i 

Bolgheri og Montalcino. 

Røde amerikanske orme 

Bolgheri ligger syd for den 

gamle kommunistiske bastion 

Livorno, så adskillige af arbejderne 

på Angelos vingård protesterede, 

da deres arbejdsgiver 

ønskede at importere amerikanske 

kompostorme. Hvad 

var der i vejen for at bruge gode 

italienske orme? 

- Det tog os to år at overbevise 

folk om, at det var en god 

idé med amerikanske orme. 

Det hjalp også til accepten, at 

ormene er delvis røde. 


Inden Angelo sluttede, 

blev det også til en lovsang 

om hjemegnen omkring Alba 

med de mange bakkede vinmarker 

og de mange gode restauranter, 

hvor det gennem 

hele efteråret dufter af de hvide 

trøfler. 

Én og andet deltager i den 

underholdende eftermiddag 

drog sandsynligvis derfra fast 

besluttet på snarest at opleve 

Piemonte ved selvsyn. J.A. 

Se også artiklen ”Lille firma 

med stort ry” side 40. 

Angelo Gaja på Det Kgl. Teater (med SOMMELIER nr. 3 i hånden) – 

sprudlende one man-show. 

C M Y CM MY CY CMY K

14 [siden sidst] Sommelier 4/2011 


vintervine og madvine 

L’Oustal Blanc fremstiller 

topvine i Minervois 

Der var engang, da vinene fra 

Le Midi var noget nær det ringeste, 

man kunne komme ud 

for. Kvantitet var alt, kvalitet 

nærmest ikke-eksisterende. 

Der blev produceret styrtsøer 

af billig konsumvin i området 

dernede ved Middelhavet, og 

for at gøre lortet ddrikkeligt 

blev det peppet op med potent 

algerisk vin. 

Så kom oprøret i Algeriet 

– vi er sidst i halvtredserne - 

de franske vinbønder flygtede 

hjem og slog sig i stor stil ned i 

det sydlige Frankrig, og gradvis 

begyndte kvalitet at blive 

andet end fiktion. 

I dag er Midi den måske 

mest spændende vinregion 

i Frankrig. Nye generationer 

har overtaget styret efter 

”Sortfødderne”, som de ek- 

silerede fransk-algierer blev 

kaldt. Blandt dem er Claude 

Fonquerie, som sammen med 

sin kone Isabel har sat L’Oustal 

Blanc i Minervois på det 

vinøse verdenskort. 

Claude kaldte sammen med 

sin danske importør, Philipson 

Wine, til smagning i København 

i slutningen af oktober 

og præsenterede her en enkelt 

hvidvin og ni rødvine. Tidspunktet 

på året var velvalgt, 

for rødvinene fra L’Oustal 

Blanc er potente. 

- Det er vintervine og madvine, 

som Claude Fonquerie 

sagde. 

Før han og hans kone kastede 

sig ud i egen vinproduktion, 

tilbragte han 10 år 

på Domaine Père Caboche i 

Châteauneuf-du-Pape og derpå 

10 år på Château Valcombe i 

Côtes du Ventoux. Han drog 

oprindelig til Avignon-egnen 

for at spille rugby, men vinen 

blev altså hans skæbne. 

Forsvarer carignan 

Efter denne udflugt østpå 

vendte han tilbage til Minervois 

og har her gjort sig positivt 

bemærket for sin vinkva- 

litet – uanset om der er tale 

om den billige Cuvée K10, en 

frisk og harmonisk 100 procent 

carignan fra gamle vinplanter, 

eller topvinen Prima 

Donna fra appellationen La 

Liviniere. 

Carignan er ikke ligefrem 

en druesort, man ustandselig 

støder på. 

- Vi konkurrerer med den 

nye verden, hvor der hidtil 

ikke er blevet dyrket carignan. 

Så vi ønsker at forsvare den 

og bevare den, siger Claude 

Fonquerie. Selv i Frankrig er 

den blevet marginaliseret. Der 

dyrkes cabernet og merlot osv., 

men jeg holder mig til de klassiske 

druesorter. 

- Nu er carignan ved at brede 

sig til andre lande, men 

vi har de ældste vinmarker, 

så måske vil der nu komme 

mere efterspørgsel efter carignan-vine. 

Druen er per- 

fekt til et varmt klima som 

vores, fordi den har et naturligt 

syreindhold. 

Klimaet i Minervois gør 

det muligt at dyrke druer uden 

brug af andre pesticider end 

svovl, og det bidrager formentlig 

til det positive indtryk af 

vinene fra l’Oustal Blanc. Et 

enkelt punkt afstedkommer 

dog nogen debat: alkoholprocenterne. 

Claudes vine ligger 

på 14-15 procent alkohol, og 

især basis-rødvinens 15 procent 

er bekymrende. Den type 

vine lå for et par decennier siden 

på 12-12,5 procent, og i 

dag drikker gennemsnitsdan- 

La Liviniere er en særskilt appellation 

i Minervois med de bedst 

beliggende marker. 

skeren mere vin end dengang. 

Han/hun indtager altså alt andet 

lige mere alkohol end før 

– formentlig uden at være sig 

det bevidst. 

Husk temperaturen 

Minimumskravet til alkoholindhold 

i appellationens vine 

er 12,5 procent. Claudes forsvar 

for det niveau, hans vine 

befinder sig på, er det sædvanlige, 

at druerne skal være 

fysiologisk modne, før de høstes, 

og så havner alkoholprocenterne 

altså oppe på 15 eller 

deromkring. Han kan da 

også med god ret henvise til, 

at hans vine er harmoniske. 

Det er ikke alkoholen, der dominerer. 

Han advokerer derimod 

for servering af vinene 

ved den rigtige temperatur. 

- På restaurant skal man 

insistere på at få vinene serveret 

ved 15 grader, siger han. 

”Servér mine vine ved 15 grader, opfordrede Claude Fonquerie i København. Claude Fonquerie i gang med 

kælderarbejdet derhjemme. 

Det er utroligt vigtigt, fordi 

det fuldstændig ændrer vinens 

udtryk. 

- Ligesom kold champagne 

er noget helt andet end varm 

champagne. 

L’Oustal Blanc fremstiller 

ud over basisrødvinen Cuvée 

K fire rødvine og en hvidvin. 

Den hvide, Naick, er også 

oppe at ringe i 15 procent alkohol. 

Den er komponeret af ma- 

cabeu og grenache gris og er 

med et hektarudbytte på kun 

25 hl pr. ha en koncentreret 

sag. Sådan en vin kunne muligvis 

overbevise skeptikere 

om, at hvidvin til blå ost, gedeost 

og tørre, lagrede oste er 

det helt rigtige. 

Naick-serien, der er opkaldt 

efter én af Claudes tre sønner, 

omfatter også rødvine. 

Da det ikke er tilladt at bruge 

årgangsbetegnelse, har Claude 

givet vinene et nital, hvis den 

er fra årgang 2009 og et ottetal, 

hvis den er fra årgang 

2008. 

Så i den røde udgave smager 

vi Naick 8 og Naick 7, dvs. 

hhv. 2008 og 2007, som begge 

holder 15 procent alkohol. 

Bedst nu er 2007. Den er mere 

afrundet og elegant end 2008. 

Begge er blandet af cinsault 

og carignan plus lidt syrah 

og grenache. 

Din Amerikanske Vinspecialist 

Giocoso-serien har fået 

navn efter det italienske opera-begreb 

for ”glad”. Især årgang 

2007 er med sin sødme 

og friskhed et rigtigt godt glas. 

Maestoso i årgangene 2007 

og 2006 med hhv. 14 og 14,5 

procent alkohol læner sig op 

ad Rhône (2007) og Bourgogne 

(2006), som er Claudes 

rollemodeller. 

Prima Donna 2008 (15%) 

og 2006 (14,5%) blandet af 

syrah og grenache er to flotte, 

sødmefulde og harmoniske 

vine. De kommer fra La Liviniere, 

en særskilt appellation 

i Minervois, og fra de bedst 

beliggende marker. 

- Ikke på toppen af en skråning 

og ikke i bunden, men 

midtpå, siger Claude Fonquerie 

og indrømmer gerne, at 

også på det punkt har han ladet 

sig inspirere af Bourgogne. 

J.A. 

Wine-eshop importere og sælger kun Amerikanske kvalitets vine. Vi har håndplukket et udvalg af 

Amerikanske vin producenter som er små vingårde i Californien, Idaho og New York, der producerer vin af 

meget høj kvalitet, alle druer er håndplukket og der produceres små mængder vin. 

New York, Long Island 

Channing Daughters Winery, Sylvanus “blend”, Pinot Grigio, Chardonnay, Sauvignon Blanc, 

Ramato “Pinot Grigio Orange”, Vino Bianco, Rose “Rosato di Cabernet Sauvignon“ 

Idaho, Snake River Valley 

Koenig Distillery and Winery, Ice Wine ”5 BT stjerner af Tim Vollerslev, November 2011”, 

Riesling, ”Guld Medalje for hvidvine på Helsingør Vinfestival 2011”, Cabernet Sauvignon 

Californien, Sonoma County 

Wilson Winery, Cabernet Sauvignon, “Guld Medalje for rødvine 2010 i USA“ 

Mazzocco Winery, Zinfandel, Cabernet Sauvignon ”Guld Medalje for rødvine 2009 i USA“ 

deLorimier Winery, Merlot 

Mosaic Winery, Sauvignon Blanc, Chardonnay 

Californien, Mendocino County 

Jaxon Keys Winery, Zinfandel “Sølv Medalje for rødvine på Helsingør Vinfestival 2011“, 

Syrah “Guld Medalje for rødvine 2010 i USA“, Cabernet Sauvignon 

Bliss Winery, Zinfandel, Chardonnay, Sauvignon Blanc 

Californien, Napa Valley & Lodi 

Judd’s Hill Winery, Pinot Noir ”Sølv Medalje for rødvine 2010 i USA“, Petite Sirah 

Læs mere om vores vin udvalg på www.wine-eshop.dk eller kontakt os på mail. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på mail info@wine-eshop.dk og få løbende vin tilbud og nyheder. 

Wine-eshop · 4600 Køge · Tlf. 5191 7097 · E-mail info@wine-eshop.dk · www.wine-eshop.dk


konstante forbedringer 

Saint Emilion-slottet 

Angelus leverer vine, 

som bider Cheval Blanc 

og Ausone i haserne 

Af JØRGEN MØNSTER 

Kirkeklokkerne ringede tilfældigvis, 

da smagningen af fem 

årgange af Château Angélus 

begyndte på Børsen. 

Da klokkerne ringede, fik 

det Jean Bernard Gracié, der er 

medlem af familien de Bouard, 

som ejer Angélus, til at trække 

et skævt smil frem, fordi Angélus 

på fransk er betegnelsen 

for kirkeklokkerne, der traditionelt 

ringer morgen, middag 

og aften, når arbejdet begynder 

eller holder op, og det er netop 

en kirkeklokke, der smykker 

etiketten. 

Vi gik i gang med arbejdet, 

at smage på denne, en af 

de næstfornemste Saint Emilion’er, 

eftersom den er klassificeret 

som Saint-Emilion Grand 

Cru Classé, godt nok i klasse 

B, altså (endnu) ikke på højde 

med Cheval Blanc og Ausone, 

der befinder sig i klasse A. 

stadig familie-ejet 

Château Angélus er en af de få 

betydningsfulde ejendomme i 

Bordeaux, der stadig er familie-ejet, 

og i forhold til de store 

Médoc-slotte er det en ”lille” 

ejendom med 34 hektarer, 

hvoraf kun 25 ha må bruges til 

at lave Angélus af. 

Vinene er som regel domineret 

af merlot, men Gracié 

understreger, at de ikke har en 

speciel blandingsformel, der 

dikterer l’assemblage. Prinippet 

er, at man over flere gange 

udvælger de bedste fade til at 

indgå i Angélus-blendet, og 

det bliver endelig blendet og 

finjusteret ganske kort tid før 

aftapningen på flaske efter 21- 

22 måneder på fad. 

Beplantningen af markerne 

på slottet er næsten 50/50 merlot/cabernet 

franc med en tre 

procent cabernet sauvignon til 

at gøre godt med. I praksis ligger 

assemblagen på omkring 

lidt over 60% merlot og lidt under 

40% cabernet franc, bortset 

fra årgang 2005, der ifølge 

Gracié virkelig er 50/50. 

Påvirker denne ændring af 

assemblagen vinen? Selvfølgelig 

gør den det, men man 

skal være mere end almindelig 

skrap Bordeaux-kender for at 

kunne skelne forskellene i assemblagen 

fra år til år. Man 

kan forestille sig, at merlot-an- 

Château Angelus ligger smukt midt blandt vinmarkerne i det frodige Saint Emilion-landskab. 

delen var kørt lidt ned i 2005, 

fordi alkoholindholdet i merlot-komponenterne 

kom for 

højt op. Den endelige vin lå 

på 14,5% og med forbløffende 

fin balance, men den højere cabernet 

franc-andel har sikkert 

været med til at bringe alkoholprocenten 

ned. 

alkoholindholdet: op 

Jean-Bernard Gracié fremhævede 

også, at fra og med årgang 

2000 var det kun gået én vej 

med alkoholprocenten i slottets 

vine: opad. Det skyldes selvfølgelig 

til en vis grad den globale 

opvarmning, men også nogle 

vitikulturelle faktorer som lavere 

udbytter og senere høsttidspunkt 

spiller ind. 

Vinifikationsmæssigt betyder 

det højere sukkerindhold 

i druerne også, at man i slutningen 

af gæringsfasen bliver 

nødt til at supplere de naturligt 

forekommende gærceller med 

mere potente selekterede gærstammer, 

så man er i stand til 

at gære vinene ud. 

Smagningen bød på fem årgange: 

de unge 2008, 2077, 

2006 og 2005, så den flot udviklede, 

men absolut ikke færdige 

1998, hvor den fløjlsbløde 

finish, der for mig kendetegner 


Kirkeklokkerne ringede symbolsk, 

da smagningen af Château Angelus 

begyndte i København. 

mange af de allerbedste Saint- 

Emilion’er og Pomerol’er er så 

indtagende, at den næsten i sig 

selv opnår en aromatisk effekt. 

bedre og bedre kvalitet 

Angélus er fremragende og 

har været på konstant opstigning 

på kvalitetstigen siden 

Hubert de Bouard (medlem af 

familien) overtog ansvaret for 

vinifikationen, og priserne er 

derefter: over 2000 kr per flaske 

en primeur-salg. 

Hvis Jean-Bernard Gracié 

smilede, da klokken ringede 

ved begyndelsen af smagningen, 

var vi mange, der smilede, 

da han fortalte, at den i øvrigt 

ganske flotte fadkælder, vi så 

et foto af, skulle omdesignes af 

en arkitekt, så der kom overensstemmelse 

mellem det, de 

mange turister ser, når de besøger 

slottet, og den pris vinen 

har. 

Et spørgsmål, om man ikke 

kunne løse denne uoverensstemmelse 

ved at sætte prisen 

på vinen ned, udløste hverken 

smil eller andre kommentarer. 

SOMMELIER var inviteret 

til denne eksklusive smagning 

af Theis Vine. 

MELVILLE Screaming Eagle Brewer-Clifton 

SHEA WINE CELLARS O’SHAUGHNESSY Côte Bonneville 

Clos Saron 

HIRSCH 

DuMOL 

Dunn KWC 

Côte Bonneville 

Ovid PAUL LATO 

WRIGHT CELLARS 

ALBAN JONATA 

mail@kkwine.dk | www.kkwine.dk

18 [siden sidst] Sommelier 4/2011 


gammeldags portvin 

Churchill’s har en filosofi, 

som ikke lever op 

til tidsånden 

Efter 150 år i familiens eje blev 

portvinshuset Graham i 1970 

solgt til den umættelige Symington-familie. 

Unge Johnny 

Graham og hans to brødre, Anthony 

og William, forpligtede 

sig samtidig til ikke at bruge 

Graham-navnet, hvis de havde 

tanker om at blive i branchen. 

Og det havde de. Johnny 

Graham arbejdede i 70’erne 

som bl.a. winemaker for Cockburn, 

men i 1981 grundlagde 

han sammen med brødrene sit 

eget portvinshus og gav det sin 

kones ungpigenavn, Churchill. 

I anledning af de 30 år, der 

er gået siden etableringen, kom 

Johnny Graham i november 

til København for at deltage i 

årets Portvinsfestival på Børsen. 

Med sig til en særforestilling 

for pressen havde han 

fem rødvine og alle sine otte 

vintage-ports. 

Som noget nyt producerer 

Churchill’s også hvidvine. 

- De har skruelåg, fordi de 

skal drikkes forholdsvis hurtigt. 

Så jeg er ikke populær i 

korkindustrien, sagde Johnny 

Graham. 

Han bruger dog kork til alle 

sine øvrige vine, heriblandt 

rødvinene, som udgør halvdelen 

af produktionen. 

Ren velsmag 

Druesorterne er udelukkende 

portugisiske, ingen cabernet og 

merlot her. Og vinene smager 

godt. Lige fra den frugtmættede 

Churchill’s Estates Douro 

(tinta roriz, touriga nacional og 

touriga franca) over den elegante 

Reserva og den sødmefulde 

og fede Grande Reserva 

(begge samme drueblanding) 

til den markante Touriga Nacional 

(100 procent) og topvinen 

Quinta da Gricha (tinta francisca 

og tinta cão). Sidstnævnte 

er stort set identisk med den 

basisvin, der bruges til port. 

På Børsen dekanterrede Johnny Graham grundigt de otte årgange. 

I begyndelsen af Churchill’s 

levetid kom vinen fra en gammel 

druedyrker, som ellers havde 

forbindelse til bl.a. Taylor’s. 

Han havde dog svært ved at afsætte 

sin vin i de mindre gode 

år og kastede sin kærlighed på 

de unge Graham-brødre. 

Da han døde i 1990, ønskede 

arvingerne ikke længere at 

sælge vinene. Det fik brødrene 

til at se sig om efter en passende 

vingård, og valget faldt på 

Quinta da Gricha, som ligger i 

smørhullet nær Pinhão. Fra og 

med årgang 2000 er det vin fra 

denne ejendom, som indgår i 

Churchill’s vintage port. 

smags-kalejdoskop 

Johnny Graham lagde ikke 

skjul på sin passion for vintage 

port, da han på Børsen nåede 

til at servere sine omhyggeligt 

dekanterede otte årgange. 

- En god vintage port skal 

holde i 50 år, sagde han og fortalte, 

at den ældste, han havde 

smagt, var en 100 år gammel 

Warre’s årgang 1900. 

- Den var fantastisk! 

- Vintage port skal ikke laves 

til hurtig konsumering, 

men skal kunne modstå tidens 

tand. Nogle producenter laver 

vin til det amerikanske marked 

eller til vinskribenter i stedet 

for at lave den til lagring. Vi 

bruger de gammeldags lagares 

og lader stilkene gære med. 

Der skal ikke skæres kanter 

hos os, sagde Johnny Graham, 

som også erklærede sin forkærlighed 

for fodpresning. 

Om farven på en vintage 

port sagde han, at der var meget 

fokus på den, men at farve 

intet havde at gøre med vinens 

kvalitet. Det blev da også illustreret 

med årgang 1982, som 

var ret lys og selvfølgelig drikkeklar, 

men sagtens kunne klare 

yderligere fem-ti år. 

- Jeg hører ikke til dem, der 

mener, at vintage port er bedst 

inden for 10 år, understregede 

han endnu en gang. 

- Jeg kan lide kalejdoskopet 

af smage, der udvikler sig 

med tiden, men jeg er jo også 

influeret af min opvækst i en 

portvinsfamilie. 

- Så selv om alt i dag skal 

gå hurtigt, så vent på den gode 

vintage port! 

noget at glæde sig til 

Det er jo ikke alle, som har leveår 

nok til at vente 30-40-50 

år, men til dem havde Johnny 

Graham det råd at købe vintage-port 

på auktioner. 

- Priserne er langt mere rimelige 

end dem, der skal betales 

for eksempelvis de store 

Bordeaux-vine. 

Fra årgang 2000 kommer 

Churchill’s vintage port fra 

Quinta da Gricha, men nogen 

ændring i kvaliteten i forhold 

til de tidligere årgange var vanskelig 

at smage. 

1985 var en ”slank” og elegant 

vin, dejlig nu og ifølge 

Johnny Graham endnu bedre 

de næste 20-25 år. 

Han fortrød, at 1987 ikke 

blev deklareret. Årgangen var 

absolut god nok. Men den næste 

efter 1985 blev 1991, en 

mørk og ungdommelig vin med 

tør finish. 10-30 års yderligere 

levetid. 

1994 var fuldmoden nu, elegant 

og med bid. 15-35 år. Samme 

potentiale havde 1997, som 

også var mørk, havde umiddelbar 

sødme og tør afslutning. 

Tre årgange fra Quinta da 

Gricha, 2000, 2003 og 2007, 

skulle ifølge Johnny Graham 

tidligst åbnes om 15-20 år, og 

de virkede da også meget ungdommelige 

med deres kompakte 

frugt, syre og sødme. 

Afslutningsvis kunne han 

oplyse, at 2011 efter alt at dømme 

bliver den bedste årgang, 

han nogen sinde har haft med 

at gøre. Så de, der lever, har 

noget at glæde sig til. 

Det er Vinens Verden, som 

repræsenterer Churchill’s. J.A. 

Quinta da Gricha ligger i smørhullet nær Pinhão og har marker i den bedste kategori. 

Umami søger 

ny restaUrantchef 

pr. 1. april 2012 

Vi søger en erfaren restaurantchef, 

gerne fra en større restaurant. 

Vi forventer, du har : 

• Godt kendskab til vin 

• Højt fagligt niveau, gerne internationalt 

• Sans for detaljer 

• Evnen til at skabe team spirit og gå forrest 

Send din ansøgning pr. mail til Peter Trauboth på 

pt@restaurantumami.dk 

Ansøgningsfrist 1. februar 2012 Store Kongensgade 59 

1264 København K




bourgogne i topårgang 

Chanson Père & Fils demonstrerede2009-årgangens 

format 

Bourgogne-huset Chanson 

Père & Fils i Beaune lægger 

ikke skjul på, at det var inde 

i en vanskelig periode, før det 

i 1999 blev overtaget af Bollinger. 

Vinen blev tidligere 

købt op rundt omkring og videresolgt, 

men i dag har man 

fjernet sig fra den klassiske 

négociant-rolle. Chansons vine 

kommer enten fra egne marker 

eller fra druedyrkere, som man 

har en mundtlig aftale med. 

I de forløbne 12 år er vinkvaliteten 

støt og roligt blevet 

bedre og bedre, så i dag har 

Chanson en naturlig plads i 

det gode selskab af topproducenter. 

Det gælder ikke mindst 

domæne-vinene. 

En superårgang som 2009 

hjælper selvfølgelig godt til. 

Salgschef Dominique Beau, 

som sammen med sin danske 

importør, Vinslottet i Greve, 

hyppigt præsenterer Chansons 

vine for både presse og kunder, 

var da også stærkt tilfreds, 

da han i november skænkede 

13 hvide og 12 røde vine op 

for en lille skare vinskribenter 

på restaurant L’Alsace i 

København. Trods temmelig 

ubekvemme forhold trængte 

vinene klart igennem til de 

kræsne smagsløg. 

Chanson er nu oppe på 45 

hektarer egne marker, hvoraf 

de 25 er i Beaune 1. cru. Man 

vil dog gerne vokse yderligere 

fra positionen i dag mellem 

de 12-15 største producenter 

med omkring 900.00 flasker 

om året. 

I markerne pløjes der med 

heste, druerne håndhøstes, og 

for de rødes vedkommende 

gærer hele klaserne med for at 

få tanniner og krydderurtearomaer 

frem. Hektarudbyttet 

ligger for hvidvinenes vedkommende 

på maksimalt 40 

hl, lidt mindre for de røde afhængigt 

af årgangen. Der bruges 

nye fade til både hvide og 

røde, men generelt er det kun 

mellem en femte- og en fjerdedel 

af fadene, der udskiftes. 

Først de røde 

Der er en øget tendens til ved 

smagninger at begynde med 

rødvinene og tage de hvide i 

anden runde. Således også her. 

Chanson Père & Fils’ hovedsæde i Beaune er et smukt stykke klassisk 

arkitektur. 

Rødvinene udgør 40 procent 

af Chansons produktion og 

spænder fra Fleurie til Clos 

des Beze. 

Blandt det udvalg, Dominique 

Beau og Vinslottet havde 

valgt til smagningen, var der 

både vine fra kontraktbønder 

og fra egne marker, og det gav 

ingen mening at rynke på næsen 

ad vinene fra de indkøbte 

druer. 

Eksempelvis var både en 

aromatisk og flæsket Gevrey 

Chambertin og en elegant, 

tanninrig og mineralsk Nuits 

Saint George meget drikkelige. 

Beaune Bastion 1. cru, som 

er en slags andenvin fra de 

øvrige 1. cru’er og oprindelig 

lavet til restaurantbranchen 

som en umiddelbart drikkelig 

bourgogne, var også med sin 

sødme og harmoni en rigtig 

god mundfuld. 

Andre højdepunkter i den 

røde afdeling omfattede Beaune 

Clos des Mouches, som af 

en deltager i smagningen endog 

blev karakteriseret som sexet. 

Chanson har 4,5 ha af denne 

ret store mark. 

Beaune Clos des Fèves på 

3,8 ha er derimod Chansons 

helt egen, og den elegante, cremede 

vin vil nok klare de kommende 

år lidt bedre end Clos 

des Mouches. 

Via den tanninrige og elegante 

Charmes Chambertin 

og den bærspækkede Clos de 

Vougeot gik turen til topvinen 

Clos de Beze, et orgie i 

druesødme og modne tanniner. 

Adspurgt om årgang 2009 

sammenlignet med tidligere 

årgange svarede Dominique 

Beau, at for ham skal man til- 

Dominique Beau på L’Alsace – 

forståeligt stolt over årgang 2009. 

Foto: Anker Tiedemann. 

bage til 1959 og 1999. Der er 

tilsyneladende et eller andet 

med bourgogne og nitaller... 

og så de hvide 

De første tre hvide vine i 

smagningen, Pouilly Fuissé, 

Chablis Montmains og Meursault, 

manglede den vibrerende 

syre og nerve, som adskiller 

god bourgogne fra så megen 

anden chardonnay. 

Med Puligny Montrachet 

begyndte mineraliteten og 

friskheden at vinde terræn, 

og efter en delikat, sødmefuld 

Chassagne Montrachet kom 

der med Savigny Hauts Marconnets 

1. cru noget af det helt 

rigtige i glassene. God syre, 

sprød struktur. 

De gode takter fortsatte 

med den flotte Pernand Vergelesses 

Caradeux, den friske, 

tætte Clos des Mouches 

og den præcise, mineralske 

Chassagne Montrachet Les 

Chevenottes 1. cru. 

Både Meursault Perrières 

1. cru og Corton Vergennes 

grand cru charmerede med 

deres lette sødme, syre og mineralitet, 

og Corton Charlemagne 

grand cru var med sin 

friske bouquet og kompleksitet 

et flot punktum for en flot 

smagning. J.A. 

Cahors-flop 

En delegation fra Union Interprofessionnelle des Vins de Cahors 

drog midt i november til København for at gøre opmærksom 

på vine fra en række producenter, som endnu ikke har fundet 

en dansk importør. Begivenheden fandt sted på Frankrigs ambassade, 

og da prins Henrik og hans vine fra Château de Cayx, 

som jo nu forhandles af H.J. Hansen Vin, også ville være tilstede, 

tiltrak begivenheden et større antal deltagere, som normalt 

ikke ses ved den slags smagninger. 

Der blev holdt taler af ambassadøren og af et par repræsentanter 

for Cahors-producenterne, og straks derefter blev der 

kaldt ind til en bugnende buffet. Flaskerne fra de to små smageborde, 

hvor nogle seriøst interesserede trængtes, blev fjernet 

og stillet op ved buffeten, og det var så det. 

Cahors-producenterne har i Paris en professionel pr-assistent, 

Michèle Piron Soulat, men hun havde ikke været involveret i 

denne københavnerbegivenhed. Det var sandsynligvis en fejl. 

Onsdag den 16. november var næppe den dag, Cahors vine fik 

yderligere fodfæste på det danske marked. J.A. 

Prins Henriks tilstedeværelse medførte trængsel af deltagere, som ikke 

normalt ses i forbindelse med denne type smagninger. 

Jacqueline Jensen (med ryggen til) var nok den, der fik mest ud af Cahorsmødet. 

Hun har tidligere haft prins Henrik som deltager i en smagning 

af hans vine i Nuuk, Grønland, og det er ikke udelukket, at succes’en kan 

gentages under regentparrets næste besøg deroppe. 

Signe d’exception 

Hør nærmere om vores Billecart-Salmon ambassadørprogram 

www-theis-vine.dk · post@theis-vine.dk

22 

[fokus] 

en vin for kendere 

Lugana er en af Italiens mest spændende hvidvine 

Af KERIN O’KEEFE 

Den fremstilles af 100 procent turbiana, som er en lokal druesort 

i familie med verdicchio og er det modsatte af det ry for 

at være ”billig og glad”, som klæber til hovedparten af Italiens 

hvidvine, især når det drejer sig om holdbarhed. 

Mens de fleste italienske hvide vine skal drikkes unge, 

er Lugana på toppen to-tre år efter høsten, når mange andre 

hvidvine allerede er falmet. Og selv om verdens bedste hvidvine 

kommer fra skråninger i forholdsvis store højder, stammer 

Lugana hovedsagelig fra lavtliggende marker syd for 

Gardasøen, hvor istiden har efterladt kompakt lerjord. 

Ifølge producenterne er denne lerjord, som tvinger planterne 

til at sætte færre blomsterklaser og dermed druer, hovedårsagen 

til Lugana-vinenes balance og struktur. Lerjorden ikke 

blot hindrer vinstokkenes fertilitet og tilføjer mineralitet til 

druerne, den tillader også, at der høstes så sent, at vinene får 

en struktur, der giver dem et moderat lagringspotentiale. 

Fokus på hvidvin 

Mens produktionen af hvidvine i mange appellationer nærmest 

sker som en slags eftertanke, er den i fokus for Luganas 

producenter. 

Vingårdene her respekterer også gamle vinstokke, hvilket 

nærmest er uhørt i Italien, hvor producenterne i de fleste appellationer 

erstatter de gamle planter for i stedet at få unge, 

som yder mere. 

Nogle af de bedste Lugana-vine som dem fra Tenuta La 

Roveglia, høster fra 60 år gamle planter og får derved vine 

med komplekse aromaer og koncentrerede smagsnuancer af 

grønne æbler, tropiske frugter, krydderier og mandler suppleret 

af sprød mineralitet. Andre producenter som f.eks.Otella 

har udelukkende nyplantet vinmarker med årtier gamle kloner 

fra egne marker. 

Lugana Superiore er runde, bløde og fyldige vine med større 

lagringspotentiale og højere alkoholindhold. De vil i løbet 

af de første tre år efter høsten udvikle yderligere kompleksitet, 

men den basale Lugana er også mageløs. 

Med sin friske, vibrerende stil har Lugana en dejlig dybde 

og balance og matcher fint salami og lyst kød, men er perfekt 

som ledsager til fisk. Tænksomme forbrugere vil opdage, at 

der intet normalt er ved disse forførende vine. 

Kerin O’Keefe er amerikansk født vinskribent med bopæl i 

Schweiz. Hun skriver for bl.a. Decanter og havde samlet den 

gruppe vinskribenter, som i juni besøgte Lugana efter invitation 

fra det lokale consorzio. 

Kerin O’Keefe 

Her finder du 

Danmarks bedste udvalg 

af Rhône-vine 

Pierre Usseglio (Châteauneuf-du-Pape) 

Clos Saint Jean (Châteauneuf-du-Pape) 

Domaine de Cristia (Châteauneuf-du-Pape) 

Men vi er også stærke i resten af vinens verden 

Domaine Fourrier (Gevrey-Chambertin) 

Dominique Laurent (Bourgogne) 

Poggio il Castellare (Brunello di Montalcino) 

- vin med sjæl 


Tilmeld dig vort nyhedsbrev på www.thewinecompany.dk 

og få tilbud, nyheder og invitationer som den første. 

thewinecompany@private.dk / www.thewinecompany.dk 

‘Vin fra sommelierens egen kælder’ 

ssshhh .... ssshh! 

Nu er det jo ikke pænt at prale. Men hvis 

vi hvisker til en lille og indviet skare, kan 

vi godt love at Champagne R&L Legras, 

skænket som aperitif, er et insider tip. 

I glasset er R&L Legras Brut Blanc de 

Blancs knivskarp, ren og frisk, takket være 

sin høje syre og lave dosage. Stor finesse 

og frugtrigdom. 

Måske er det derfor, at den foretrækkes 

som husets apéritif på mere end 45 franske 

stjernerestauranter? Ledoyen, Guy Savoy, 

Lameloise, Assiette Champenoise, 

Auberge de l’ill, L’Astrance og legendariske 

La Tour d’Argent for bare at nævne nogen. 

Eller måske er det bare fordi R&L Legras 

Brut Blanc de Blancs forener god stil med 

god forretning? 

Tlf: 2262 9330 

www.jersildvin.dk

24 [fokus] Sommelier 4/2011 

Sommelier 4/2011 [fokus] 25 

Vibrerende hvidvine 

Et lille og ikke særlig kendt vindistrikt ved Gardasøen 

kan gå hen at blive kult 


Lugana er ikke et vindistrikt, som ofres mange linier i vinbøgerne. 

I nærheden ligger Soave, som vist producerer Italiens 

bedst kendte hvidvine. Bianco di Custoza er nok også forholdsvis 

velkendt. Men Lugana? 

Distriktet er lille, og doc-appellationen omfatter udelukkende 

hvidvine. Begge dele medvirker formentlig til at gøre det 

mindre interessant i danske importørers øjne. Vi er jo en rødvinsdrikkende 

nation. Men der er dog nogle fortrinsvis mindre 

importører, som har taget Lugana-vine hjem, og de synes ikke 

at have problemer med salget. Har man først smagt vinene, 

holder man af dem. 

Sådan gik det i hvert fald SOMMELIER, som i juni blev 

inviteret til området af det lokale consorzio og i løbet af tre 

dage ført rundt til en række producenter. Ud over at smage de 

pågældendes vine var der rig mulighed for at smage vine fra 

producenter, som ikke havde æren af et besøg. Så alt i alt blev 

erfaringsgrundlaget efter rundturen ret stort. 

op og ned 

Der er tre typer hvidvine, altid fremstillet af trebbiano di Lugana 

eller, som den kaldes lokalt, turbiana. Basisvinene fra den 

nyeste årgang er generelt madvenlige, friske og charmerende 

med varierende restsukkerindhold. Lugana Superiore er en 

version med specielle krav til hektarudbytte og lagring, og det 

samme gælder Lugana Riserva. 

Begge sidstnævnte typer signalerer, at vinene er gode nok, 

selv om de ikke er fra den seneste årgang. Italienske forbru- 

Cantina Avanzi – flot nyt vineri, men vinene er også gode. 

gere er almindeligvis skeptiske over for hvidvine, der er mere 

end et år gamle. 

Inden for alle tre kategorier er der selvfølgelig mere og mindre 

gode vine. Sådan er det i alle vindistrikter. Nogle producenter 

har misforstået brugen af fadlagring, andre tillader for 

højt indhold af restsukker i vinen. Som en producent udtrykte 

det: 

- Basisvinene er oftest de bedste. Glem superiore, gæring i 

barrique osv. Nogle producenter forsøger at gøre for meget ud 

af noget, som er allerbedst i sin enkle form. 

Generelt er det altså en fornøjelse at møde masser af vine, 

som har et harmonisk forhold mellem syre og sødme og et alkoholindhold, 

som ikke når absurde højder. 

I det følgende bringes læserne med på rundturen til de producenter, 

der blev besøgt: 

Cascina le Preseglie 

I 1859 udkæmpedes nogle afgørende slag i nærheden af Gardasøen 

mellem østrigerne, franskmændene og italienerne som 

led i Italiens frihedskamp. Et af dem var slaget ved Solferino, 

som førte til oprettelsen af Røde Kors. Et andet fandt sted på 

en lokalitet, som nu hedder San Martino della Battaglia. 

Et mindetårn knejser i dag midt blandt vinmarkerne, hvor 

skeletrester stadig dukker op af jorden. I et mindekapel er koret 

dekoreret med hundreder af kranier og benrester. Et makabert 

memento mori. 

Fra Cascina Le Preseglie er der udsigt til tårnet, og gæsterne 

hos vingårdsejeren, Cristina Bordignon, og hendes mand, 

som har indrettet gæsteværelser og swimmingpool, bliver af 

en plakette mindet om den dystre fortid. 

Behandlingen af druerne fra de 12 hektarer med trebbiano 

lugana er tip-top. De vaskes før gæringen i en maskine, som 

fjerner alle eventuelle rester af kemikalier og vildgær og desuden 

sorterer skadede druer fra. 

- Der er kun to vingårde i Italien, som har den maskine, siger 

Cristina. Pojer & Sandri og os. 

- Den har betydet, at vores vine nu har mere aroma, og 

brugen af svovl er reduceret. Så man kan drikke lidt mere 

uden at få hovedpine. 

Ud over vingården med bed & breakfast driver familien en 

restaurant. Her serveres lokale produkter, bl.a. en formidabel 

salami, ”Morenico di Pozzolengo”, som Cristina generøst 

deler ud til den lille gruppe vinskribenter. Adressen på butikken, 

hvor den fås, er: Centro Carni dei colli storici, Via S. 

Maria 21, Pozzolengo. Hvis nogen skulle komme på de kanter... 

Cascina Le Preseglies produktion omfatter også en mousserende 

vin, Ishvara brut, samt San Martino doc og Garda 

Classico. Seks hektarer af tilliggendet er tilplantet med druer 

som barbera, cabernet sauvignon og merlot. 

az. agr. ottella 

Francesco Montresor er præsident for 

Lugana-consorziets 115 medlemmer. 

Han er den, der giver det første overblik 

over vinproduktionen i Lugana. 

Han forklarer, at for 20-25 år siden 

høstede man for tidligt i området. 

Vinen var så syreholdig, at der gik 

mindst tre år, inden den var drikkelig. 

Og ikke alle vine kunne tåle at ligge så 

længe. 

I dag høster man senere. Druerne 

skifter farve fra grønt til gult og får 

mere sødme end før. Af samme grund 

Francesco Montresor er 

præsident for Luganaconsorziet 

og kan forklare, 

hvorfor Luganas vine 

er noget helt specielt. 

er alkoholprocenten steget fra tidligere knap 13 til nu generelt 

13,4. Syren er der stadig, men restsødmen afbalancerer den 

og gør vinene harmoniske. 

Selv om vinmarkerne meget sjældent ligger på stejle skråninger, 

maskinhøstes der ikke. Det kan skade druerne med 

efterfølgende oksidering, og så er det godnat med den friske 

Lugana-stil. 

- Uden stor omhyggelighed med en lang række faktorer 

bliver vinen middelmådig, siger Francesco Montresor. 

- Gøres alt rigtigt, er vinen til gengæld i verdensklasse. 

az. agr. Valerio Zenato - le morette 

Fabio Zenato er ved at bygge nyt vineri lidt uden for landsbyen 

S. Benedetto di Lugana. Det er et fire mio. euro-projekt, 

men så kommer det også til at omfatte både produktionsfa- 

ciliteter for vin og for vinplanter. Zenato-familien leverer to 

tredjedele af de spæde planter, der er brug for i Lugana-distriktet 

og sælger også planter til resten af Italien. 

Da vi skal smage Vigneto Mandolara 

og Benedictus, som husets vine hedder, 

foregår det i det gamle vineri inde 

i landsbyen. Her kan man stadig finde 

gammeldags cementtanke, og de bliver 

flyttet med over i nybyggeriet. De er 

praktiske pga. deres naturlige temperaturregulering 

og – kan man konstatere 

rundt omkring i vinverdenen – på vej 

til en renæssance. Ståltanke har deres 

begrænsninger. 

tenuta Roveglia 

Ejeren af den smukke Tenuta Roveglia i Pozzolengo er professor 

i fysik, hans kone er professor i tysk, de bor i Padova 

og har tre døtre, som ikke agerer i vinverdenen. Så det er den 

daglige leder, Paolo Fabiano, som tager imod, viser rundt og 

forestår en smagning af generelt opsigtsvækkende gode vine. 

Det er fuldt forståeligt, at 85 procent af produktionen sælges 

i udlandet. 

Ejendommen har mange gamle vinstokke, så selv basisvinen 

i årgang 2010, ”Limne” til syv euro lokalt, kommer fra 

25 år gamle planter. ”Vigne di Catullo”, en superiore-udgave, 

stammer fra 55 år gamle planter, og samme baggrund har 

”Filo di Arianna”. Årgang 2008 er ret tør trods 12 g restsukker, 

for syreindholdet er også højt. Druerne er høstet i november, 

og resultatet er en supervin med et moderat alkoholindhold 

på 13 procent. 

- Vi høster altid to gange, siger Paolo 

Fabiano. 

- Første gang er der masser af syre 

i druerne, anden gang er der kompleksitet, 

og blandingen giver harmoniske 

vine. 

Han henter både en årgang 2000 basis-Lugana 

og en 1995 Catullo. Begge 

vine er lyslevende. 16 år er immervæk 

en anselig alder for en hvidvin. 

Fabio Zenato er storleverandør 

af unge vinplanter 

til hele Italien. 

Paolo Fabiano: - Vi 

høster altid to gange. 

Cascina maddalena 

Ligesom andre af de vingårde, gruppen besøger, fremstiller 

Cascina Maddalena ikke blot vin, men drives også som såkaldt 

agroturismo, altså bed & breakfast. Hele familien plus 

nogle venner er i sving, og vi modtages med kindkys af de 

yngste af kvinderne.



Vingården og dens marker ligger midt i en landsby i udkanten 

af Sirmione. Her er bygget ferielejligheder i stor stil, 

og det har givet familien problemer med naboerne i stil med 

dem, svinebaronerne i Danmark har med parcelhusfolket. 

Der skal jo sprøjtes i løbet af vækstsæsonen, og den lugt bryder 

folk sig ikke om. 

Men Cascina Maddalena var her først, så turisterne kan 

brokke sig så meget, de lyster. 

soc. agr. F.lli Fraccaroli 

Stefano Fraccaroli tager det pænt, da 

vi undervejs i smagningen af hans vine 

når til ”Vègnie Vecie” i årgang 2005. 

Det er en rigtig restaurantvin, fed, harmonisk 

og med nogen sødme. Super 

til fed fisk, gris og kylling samt visse 

oste. 

Men vinen – som kun fremstilles i 

2000-3000 flasker årligt – er lagret på Stefano Fraccaroli fadlagrer 

sine vine. Det er 

østrigske barriques. Det er en tragedie, 

ikke alle lige vilde med. 

lyder det fra gruppens Master of Wine, 

John Salvi. 

- Vinen er ødelagt, siger han. 

Stefano Fraccaroli oplyser, at uden fadlagring ville det 

tage 10 år at få en drikkelig vin ud af ”Vègnie Vecie”, men 

også vores ledsager fra consorzio, direktør Carlo Veronese, 

er kritisk. 

- Man mister Lugana-identiteten, mener han. 

F.lli Fraccarolis produktion er omkring 300.000 flasker årligt, 

hvoraf de 270.000 er Lugana doc. Der fremstilles en billig 

serie til supermarkeder fra de yngre vinstokke, men det er 

topvine som den nævnte og som ”La Berra”, der er mest interessante. 

”Campo Serà” er en madvenlig superiore, som kan 

minde lidt om en god verdicchio. 

Cascina Le Preseglie – vingård med B&B og egen restaurant. 

az.agr. Pratello 

Paradenghe sul Garda ligger på Gardasøens vestbred og dermed 

i provinsen Lombardiet. Az.Agr. Pratello er en større historie 

med værelser, restaurant og swimmingpool. Samt vinproduktion. 

Det er på grund af den, vi er her – og så på grund 

af frokosten. 

En række producenter har indfundet sig for at præsentere 

deres vine, og der er nogle gode imellem, bl.a. Monte Cigognas 

”S. Catherina”, mens Pratellos ”Catulliano” er i den sødlige 

stil. Det er en vin, som fremstilles af økologisk dyrkede druer. 

avanzi 

Otte km fra Salo’, landsbyen hvor Pasolinis kontroversielle 

Markis de Sade-film udspilles, ligger Cantina Avanzi. Familiefirmaet 

har bygget et flot nyt vineri, men nok så væsentligt er 

kvaliteten af vinene. 

Og den er i orden. Især den delvis fadlagrede Lugana 

”Borghetta” i årgang 2008 er en velskabt, harmonisk vin. 

Og så er der Avanzis Chiaretto. Rosé hører ikke til vores 

pensum, men når den nu bliver skænket op... 

Det er en frisk og let (12,5%) vin med en saftig blødhed og 

en sart lyserød farve. Skabt til lune sommeraftener og lette frokoster. 

Druerne bag den er gropello, barbera, sangiovese og 

marzemino. 

az.agr. Pasini – san giovanni 

Endnu tættere på Salo’ end Avanzi ligger Pasini – San Giovanni. 

Vineriets bygninger er godt nok grimme, men nogle af vinene 

viser sig at være gode. De præsenteres af Paolo Pasini, og 

den ret buttede type flasker, han tapper vinene på, afstedkommer 

en diskussion blandt gruppens deltagere. 

Undervejs har vi mødt nærmest alle mulige flasketyper, så 

det indlysende spørgsmål er, hvorfor man ikke enes om en særlig 

Lugana-flaske? 

Tenuta Roveglia – her fremstilles meget holdbare vine. 

- Det er umuligt, siger consorzio-chef Carlo Veronese. En 

producent, der f.eks. tapper 100.000 flasker vil have sin egen 

flasketype, så hans kunder kan nikke genkendende til den. 

Standardiserede flasketyper er noget, man kan indføre i forbindelse 

med nye appellationer. 

Paolo Pasini præsenterer ud over sin friske 2010 Lugana 

ældre årgange, hvilket ikke falder helt godt ud. 2001 Lugana 

og topvinen ”Busocaldo”i årgang 2006 er trætte, mens årgang 

”Busocaldo” 2007 og 2009 er flotte. 

Cantina Citari 

Ugo Mascini, 64, er oprindeligt kirurg 

og havde bare vinfremstilling 

som hobby. Hans søn, Francesco, ville 

være seriøs vinmand, og så endte det 

selvfølgelig med, at papa blev involveret. 

Parrets første aftapning var årgang 

2006, og i dag er produktionen oppe på 

80.000 flasker. Kapaciteten i det moderne 

vineri er 200.000 flasker, men 

indtil videre sælges den overskydende 

produktion til andre producenter. 

Fra vingården er der udsigt til tår- 

net, der skal minde om slaget ved San Martino. I det fjerne 

kan man desuden skimte Gardasøen. Vinstokkene kan blive 

gamle her, og resultatet af druerne fra en gammel mark med 

tocai-druer er overbevisende. 

Citari har marker på både lavlandet og på skråninger og 

blander druerne fra de to typer jord. I højden er jorden ikke 

så lerholdig. Det giver vine med mindre krop og mere aroma 

end vinene fra det lerede lavland. 

Selezione ”La Torre” er topvinen, og den er netop blandet 

af vine fra flere marker. Et par procent har ligget på 500 liters 

fade og er beviset på, at korrekt, dvs. mådeholdent, brug af 

fad giver vinen kompleksitet. 

Az. Agr. Provenza – high tech og ganske gode vine. 

Ugo Mascini, først 

kirurg, nu med til at 

fremstille Cantina Citaris 

vine. 

Podere selva Capuzza 

Luca Formentini er det, briterne kalder 

soft spoken. Han taler roligt og 

velovervejet – og siger sågar, at heller 

ikke hans vine råber så højt som så 

mange andre. 

- Så vi venter på, at de rigtige 

mennesker opdager os. 

Selva Capuzza ligger i San Martino 

della Battaglia nær Desenzano del 

Garda. Her er både restaurant – den 

tager Lucas bror sig af – og B&B. 

Der fremstilles ni stille vine og to 

Luca Formentini, Podere 

Selva Capuzza: - Mine 

vine råber ikke højt. 

spumante-typer, og blandt Lugana-vinene er det ”Selva” og 

”Menasasso”, som rager op. ”Menasasso” er en superiorevin 

med delvis fadgæring. En frisk 2001-udgave demonstrerer 

vinens holdbarhed. 

az. agr. Provenza 

Fabio Contato måtte sammen med sin søster Patrizia i 1996 

overtage styret i familievirksomheden Provenza, da deres 

far uventet døde. De har nu gjort det godt siden at dømme 

efter det supermoderne vineri i Desenzano del Garda. 

Her er high tech og strømlinede medarbejdere, som har 

lært lektien udenad, men der er også gode vine. Fabio Contato 

har selv lagt navn til en vin, som sommelierer formentlig 

vil elske at sætte til den rigtige mad. Vinen får et 

halvt år i barriques plus nogle måneders flaskelagring, og 

produktionen er meget begrænset. Smagt i årgangene 2007 

og 2008 bekræfter den, at her er en vin med evner til at 

klare både foie gras, fjerkræ og visse oste. 

Også ”Molin” er et godt bekendtskab. Vinen stammer 

fra 35 år gamle planter og fremstilles med den teknik, der 

hedder cryo-maceration, dvs. skindkontakt i mere end to 

døgn.

28 [fokus] 

lugana 

Vindistriktet Lugana ved Gardasøen afgrænses i nord af Sirmione 

og i syd af Pozzolengo , mod vest af Peschiera og mod 

øst af Desenzano. Dermed indgår Lugana i både provinserne 

Veneto og Lombardiet. 

Landskabet er formet af gletchere i istiden, som har efterladt 

store aflejringer af ler. De bedste marker har 30 procent 

ler. Denne jordbund er velegnet for dyrkning af den lokale 

trebbiano-drue, som kaldes turbiana. Den minder om trebbiano 

di soave og om verdicchio. 

Det er tilladt at bruge op til 10 procent andre druer såsom 

chardonnay, tocai, sauvignon blanc, pinot grigio og pinot 

nero. 

de bedste vine 

Der blev smagt vine fra flere snese producenter i løbet af 

de tre dage i distrikterne Lugana og San Martino della Battaglia. 

Her er navnene på de bedste producenter og – når der 

foreligger et – desuden navnet på vinen: 

Bosco di Zenegaglia. 

Santa Cristina: Massoni (Zenato). 

Bruno Bulgarini. 

Tognazzi: Cascina Ardea. 

Don Lorenzo della Grillaia. 

Marangona: Tre Campane. 

Cà Lojera. 

Olivini. 

Ancilla Lugana. 

La Sansonina: Sansonina. 

Le Preseglia: Hamsa. 

Valerio Zenato: Le Morette, Mandolara. 

Følgende importerer ifølge SOMMELIERs oplysninger vine 

fra Lugana: 

Laudrup Vin og Paridan Food: Provenza. 

Tenuta Roveglia: Nordens Vinhus. 


Luganas vine blev tilkendt doc-appellationen i 1967. 

Der findes både basis-lugana, lugana superiore og riserva. 

Superiore og riserva skal lagre hhv. et og to år længere end 

den normale lugana. Desuden findes der mousserende og 

senthøstede versioner, som dog ikke nødvendigvis er søde a 

la Alsaces vendange tardive. 

Vinmarksareal: 1.003,74 hektarer 

Produktion årgang 2010: 78.863 hl. 

Aftappet i 2010: 8.807.160 flasker. 

Otella: Molceo og Le Creete. 

Tenuta Roveglia: Lugana Limne, Vigne di Catullo, Filo di 

Arianna. 

Montunal. 

Pirenei. 

Palvarini: Corte Anna. 

Feliciana: Felugan. 

F.lli Fraccaroli: La Berra, Vègnie Vecie. 

Scolari. 

Monte Cigogna: S. Caterina. 

Avanzi: Borghetta. 

Pasini: Il Lugana, Busocaldo. 

Citari: La Conchiglia, La Torre. 

Podere Selva Capuzza: Lugana Selva, Menasasso. 

Pilandro: Arilica. 

Provenza: Molin, Fabio Contato. 

danske lugana-importører 

Valerio Zenato: Excellent Wine. 

Pasini Produttori: Lowin. 

Cantina Avanzi: Calmasino (ingen website, adr.: Støvring). 

En annonce i SOMMELIER lever længe 

Se bladet på www.sommelier.dk 

Skal Champagne Taittinger være på dit vinkort? 

Kontakt Morten Krak på tlf. 29 70 00 15 eller e-mail mk@jmk.dk 

for at høre nærmere om vores fordelsprogrammer.



den sovende gigant vågner 

Portugals vinverden er unik i 

kraft af sine indfødte druesorter 

og talrige typer mikroklima 

Af FRANCISCA VAN ZELLER 

Mens andre vinlande i den gamle 

verden har formået at sprede deres 

nationale druesorter til de nye 

vinlande, er portugisiske druesorter 

temmelig uudforskede. Portugal 

har i århundreder været kendt for 

sine hedvine, mens landets indfødte 

druesorter har levet en nærmest 

hemmelig tilværelse. 

I de senere år har en mindre hær 

af eksperter i druedyrkning og nye 

generationer af unge, nysgerrige vinproducenter 

kastet sig ud i at fremstille 

besnærende elegante og komplekse 

vine af Portugals traditionelle 

druesorter. Et kaleidoskop af smage, 

vine med stort lagringspotentiale, 

århundredgamle familiehistorier, 

fremsynethed, ”store spillere” og 

moderne etiketter er dukket op i løbet 

af de seneste 25 år. Internationale 

vinskribenter har opdaget værdien 

af Portugals vine. Nu er det de internationale 

forbrugeres tur til at opdage 

de aromaer, dette land kan tilbyde 

og dem, som venter i de kommende 

tiår. 

store investeringer 

Ved hjælp af støtte fra EU har druedyrkere 

og vinproducenter ændret 

praksis fra at sælge til lokale kooperativer 

eller regionernes større virksomheder 

til at udforske deres egne 

evner i retning af at fremstille vin: 

Der er blevet investeret i stor stil. 

Vinmarker er blevet omplantet og 

moderne udstyr installeret i kældrene, 

så producenterne i højere grad 

kan tage hånd om hver vin. Portugal 

har oplevet vækst i både boutiquevinerier 

og i store vinprocenter. De 

små producenter koncentrerer sig om 

at få det bedste ud af terroir og druesorter, 

mens de store i stigende grad 

respekterer hver regions særkende 

og tilbyder vine til internationalt 

konkurrencedygtige priser. 

I betragtning af sin lidenhed er 

Portugal et ekstremt forskelligartet 

vinland. På sine blot 92.000 kvadratkm 

har det over 250 forskellige 

indfødte druesorter og omkring 30 

særskilte vindistrikter med hver sit 

mikroklima. 

alt andet end kedeligt 

Den høje luftfugtighed i Minho er 

modsætningen til Atlanterhavets 

indflydelse på Setúbal-halvøen og 

det tørre klima med høje temperaturer 

i Alentejo. Portugisisk jord 

består af en blanding af ler, granit, 

sand, limsten og klippe. Castelão, 

touriga nacional, touriga franca, tinta 

amarela, alfrocheiro, baga, fernão 

pires, moscatel, alvarinho, encruzado, 

arinto er blot nogle få eksempler 

på Portugals bedst kendte druesorter. 

Hvis man gangede de forskellige 

regioner og tilplantede vinmarker 

med antallet af druesorter, ville Portugals 

mulighed for at overraske verden 

med sine vine være enorm. Meget 

kan siges om Portugal, men som 

vinland er det alt andet end kedeligt. 

Mens verden drikker cabernet 

sauvignon fra Sydafrika, Frankrig, 

Chile, Argentina...har Portugal formået 

at genopdage sig selv uden at 

fornægte, men snarere omfavne sine 

traditioner, sin unikke historie, sin 

jord og sine druer. 

Med sådan en diversitet har Portugal 

noget andet at tilbyde, og der 

vil være masser at udforske i de 

kommende tiår. Det, der er fremstillet 

indtil nu, er kun begyndelsen på 

noget større, efterhånden som den 

sovende gigant vågner. 

Francisca van Zeller, der er datter af Cristiano 

van Zeller, som i sin tid sammen med sin søster 

Teresa stod for styret på Quinta da Noval, 

arbejder som pr-ansvarlig for Setúbal-huset 

Bacalhôa. 

en ny vision 

Portugal har forenklet sit mylder 

af vindistrikter til glæde for 

indkøbere og forbrugere 

Af ANÍBAL COUTINHO 

Kvaliteten af portugisisk vin bliver 

konstant bekræftet i internationale 

smagninger. Ved Vinalies franske 

konkurrence vandt Portugal 22 guldmedaljer 

og 47 sølv og blev dermed 

nr. to efter Frankrig. 

Jancis Robinson var imponeret over 

Portugals formåen ved International 

Wine Challenge: ”Frankrig vandt flest 

guldmedaljer (44) fulgt af Australien 

(39). Portugal gjorde det ekstremt 

godt med den tredje største guldmedaljehøst 

(36 inkl. madeira og port)”, 

skrev hun- 

Endnu mere imponerende er det, at 

Portugal ville være nr. et blandt de ledende 

vinlande, hvis man udelukkende 

så på antallet af medaljer i forhold 

til antallet af deltagende vine I konkurrencerne. 

Så alt ser lyst ud for solskinslandet? 

Desværre. Portugal producerer 

753 mio. liter vin fra 237.000 hektarer. 

Det betyder, at det gennemsnitlige 

hektarudbytte er meget lavt (4000 

kg). Efter årtier med højt nationalt 

forbrug falder det hastigt. I 2006 lå 

det på ca. 46 l pr. person pr. år. Så i 

fremtiden handler det om eksport. 

Men desværre handler Portugals nyere 

eksporthistorie om tabte slag efter 

århundreder med rigdom, magt og lederskab. 

I 2003 lå Portugal som nr. syv 

blandt de mest eksporterende vinlande 

regnet efter volumen. Ifølge 

2005-tallene var Portugal allerede nr. 

ni efter Tyskland og Sydafrika. I dag 

er landet ude af top-ti listen. 

Til gengæld er det interessant, at 

Portugal får mere og mere opmærk- 

somhed i de førende internationale 

vinblade takket være intensivt pr-arbejde 

af især ViniPortugal. 

klart overblik 

Det historiske vinland Portugal har en 

mængde vinregioner med produktion 

af bordvine, men for nylig har myndighederne 

godkendt en meget vigtig 

ændring af det vinøse landkort. Det vil 

hjælpe forbrugere og indkøbere til et 

klart overblik over de tre vigtigste makro-terrorirs 

og deres vinregioners sensoriske 

profil. 

Den atlantiske region domineres 

af atlanterhavsklimaet. Den højere 

luftfugtighed og de beskedne temperatursvingninger 

influerer markant på 

årets gang. Jorden har et højere indhold 

af sand pga. bl.a. aflejringer fra floder. 

Vi er i et område med høj frugtbarhed 

og mange forskellige druetyper. Vinene 

føjer sig smukt til vores traditionelle 

madkultur i kraft af deres høje syreindhold 

og unge, vibrerende tanniner. 

Det er en ideel region til produktion 

af hvide- og rosé vine med friskhed, 

længde og gastronomisk flair. 

Den atlantiske region har en barriere 

af bjergkæder, som afskærmer amfiteatret 

fra oceanet. Vinområderne er Minho 

(inkl. Vinho Verde-appellationen), 

Beira Atlântico (inkl. Bairrada) og 

Lissabon-regionen adskillige mindre 

appellationer såsom Alenquer, Bucelas 

eller Óbidos. 

bjerg-regionerne er under kontinental 

indflydelse og har landets højeste 

temperaturer. Vinmarkerne ligger 

i dybe dale med adgang til vand: 

Cávado og længere nede Douro, Dão, 

Mondego og Zêzere, fordi det inkluderer 

hele Terras da Beira-regionen (inkl. 

appellationen Beira Interior) og Terras 

do Dão-regionen (inkl. Dão-appellationen). 

Trás-os Montes og Douro-appellationerne 

er også med inkluderet. 

Aníbal Coutinho er teknisk direktør for Vinipax, 

Olivipax og Beja Gourmet, som i oktober var 

arrangører af en festival i Beja, Alentejo, der 

promoverede vin, olivenolie og andre produkter 

fra det sydlige Portugal. 

De sydlige regioner foretrækkes af 

hveranden portugisiske forbruger, når 

der købes vin. Alentejo var den vinproducerende 

region, som var længst 

om at vågne op, men er nu førende på 

det nationale marked. 

Andre regioner under indflydelse af 

det mediterrane tørre og solrige makro-terrorir 

er desuden Tejo, Algarve 

og Setúbal med Palmela-appellationen, 

alle beskyttet mod de atlantiske 

vinde af det massive Arrábida-bjerg. 

Syden har den højeste grad af homogenitet 

i kraft af dominansen af 

castelão, trincadeira og aragonez som 

de røde sorter og roupeiro (også kendt 

som síria) og fernão pires (også kendt 

som maria gomes) som de hvide druesorter. 

Vinene er frugtige og bløde med 

nemme, runde tanniner og er udpræget 

aromatiske. Det er vine, den moderne 

internationale forbruger foretrækker. 

At sammensætte et vinkort ud fra 

disse tre makro-terrorirs er nemt og 

meget oplysende. Jeg gør det selv for 

mange restauranter rundt om i landet, 

og den generelle accept er meget høj.



det gælder om at være... ...passioneret 

Hos João Teodósio Matos Barbosa 

i Tejo, Portugal 

João Barbosa er en gammel ven af Danmark. 

Da han før i tiden arbejdede for 

sin families vinfirma, Caves Dom Teodósio, 

besøgte han ofte det daværende 

Johs. M. Klein & Co., så han var ked af 

at høre, at Jørgen Dam døde i sommer. 

Vi mødes på Joãos vingård, Adega 

Porta de Teira, som ligger i Tejo-provinsen 

nord for Lissabon. Den ligger 

højt mellem Rio Maior og Alto da Serra 

og er kun fem år gammel. Der hører 

seks hektarer vinmarker til stedet, men 

João håber at nå op på 10. 

- Men det er ikke nemt, siger han 

og peger på det stykke jord, han kunne 

tænke sig at få fingr i. 

- Jorden her er delt op i meget små 

lodder, der ejes af gamle mennesker, 

som ikke dyrker druer. De er meget 

utilbøjelige til at skille sig af med den. 

også i alentejo 

Ud over Porta de Teira har João en vingård 

på den anden side af Tejo-floden, 

Valle de Junco. Han etablerede sig som 

selvstændig i 1997 og erhvervede året 

efter sine første vinmarker. Filosofien 

er at fremstille vin af høj kvalitet. 

- Det gælder om at være passioneret. 

Men forbrugerne aner desværre ikke, 

hvad det koster at få håndhøstet druerne, 

og hvad etiketter, propper og flasker 

koster. Så det er meget svært at få en 

fair pris for de vine, vi laver. Folk ser på 

den pris, de store producenter kan sælge 

for og mener, at vi bør sælge til samme 

priser. 

- Jeg håber, at man snart opdager forskellen 

på det, vi små producenter laver, 

og vine lavet i stor stil. 

Det håb er det ikke vanskeligt at 

dele. Joãos Tejo-vine , som er forsynet 

med meget enkle etiketter og alle sammen 

hedder Ninfa, er vellavede og generelt 

harmoniske og elegante. 

Vi lægger ud med den mousserende 

Ninfa. Ren pinot noir, gylden, god krop, 

fine bobler og en let bitter finish. 

2008 Ninfa er en 50/50 blanding af 

touriga nacional og syrah, en velsmagende 

og ligetil standardvin. Alkoholprocenten 

er behagelige 13. 

- Klimaet her giver højt syreindhold i 

druerne og ikke så høje alkoholprocenter. 

Ovre i Alentejo er der mere alkohol 

i vinene. 

2007 Ninfa Single Vineyard er blandet 

af aragonez, der er portugisernes 

betegnelse for tempranillo, touriga nacional 

og syrah. 13%. Det er en mindre 

indsmigrende vin end den foregående, 

den kræver modstand fra mad og har et 

langt liv. 

mindet om syrah 

2007 Ninfa Escolha er den harmoniske 

og elegante topvin blandet af samme 

druer som den foregående og lagret i 

barriques. Igen 13%. Og igen har syrah 

Menuen er fast: kylling. Og gæsterne strømmer til. 

sneget sig ind mellem de to nationaler 

druesorter. 

- Jeg var i 1984 i Sydafrika og fik 

en syrah på Boschendal i Franschhoek, 

som jeg aldrig har glemt, siger João. 

- Jeg kunne godt tænke mig at smage 

den igen. Men måske er det bedre at bevare 

mindet. 

Vinene fra Rhône har også en stor 

plads i hans hjerte – og så selvfølgelig 

bourgogne. 

Syrah dyrker han også på Valle de 

Junco i Alentejo. 2005 Lapa dos Gaivões 

Reserva Syrah er en varm, men 

også syrefrisk vin med 14% alkohol. 

2005 er kun den anden årgang af vinen, 

da vinstokkene først blev plantet i 2001. 

Årgang var varm a la 2003. 

salt og kyllinger 

Vi forlægger residensen til flækken Salinas 

nær Rio Maior, som er kendt for 

at udvinde salt uden at være i nærheden 

af havet. 

Aperitiffen er den mousserende Ninfa, ren pinot 

noir. João Barbosa kunne godt tænke sig, at 

forbrugerne var villige til at betale lidt mere for 

vinene fra de små, passionerede producenter. 

Hemmeligheden er saltklipper i undergrunden 

og et pumpesystem, som 

bringer saltvand op i bassiner, og her 

foregår den videre udvinding ved fordampning. 

Når de første saltflager viser sig, 

høstes de, før de synker til bunds og 

sælges som fleur de sel, den bedste 

kvalitet. En halv euro pr. kilo. Salget 

vin@hjhansen.dk 

tlf. 63128200 

Det er denne saltsten i undergrunden, som gør 

det muligt at høste salt midt inde i landet. 

foregår i træhytter, som ligger tæt på 

begge sider af vejen gennem Salinas, 

og som også har andre souvenirs til 

glæde for mylderet af turister. 

Mylder er der også på spisehuset, 

hvor man kan få kylling og ikke andet. 

Det må være enhver restauratørs 

drøm. Folk står troligt og venter 

i halve timer på at få en plads, og når 

Infinitus fra Tierra de Castilla 

Ualmindelig skøn vinserie på hverdags 

prisniveau. 

Gastro skrev om husets Malbec: 

”Smager bragende godt!” 

Den første høst – man skummer simpelt hen vandet 

i bassinerne – bliver til den bedste kvalitet 

saltflager, flor de sel. 

de har nået målet, står maden på bordet. 

Kyllingerne steges kontinuerligt i 

det lille køkken, og de er fortræffelige. 

Spiser man ikke op, er der doggy 

bags, hvis man ønsker det. 

På det danske marked kan man finde 

João Barbosas vine hos Jenki Vin Import 

i Helsingør og Freilev Vin i Herlev. 

SPANIEN - ÅRETS FRONTLØBER 

Se hele vores spanske 

sortiment på 

www.hjhansen-vin.dk 

eller gå direkte: 

VORES SPANSKE HUSE: 

Alvaro Palacios 

Bodegas Habla 

Emilio Lustau Sherry 

Familia Martinez Bujanda 

Finca Antigua S.A. 

Finca Valpiedra 

Gérard Depardieu 

Bodegas Martue La Guardia 

Juvé y Camps 

Torres 

Torres 

Verdenskendt, altid 

stilsikkert vinhus, 

hvor bl.a. Celeste 

lige nu topper 

hitlisterne. 

Alvaro Palacios 

F.eks. Petalos, 

93 point i Wine 

Spectator 

Habla 

Nyeste tophus fra 

supertørre Extremadura. 

Hver årgang 

sin unikke blanding, 

sin unikke flaske. 

Spanien er i øjeblikket 

VINLAND NR. ET, når det 

gælder pris i forhold til kvalitet. 

Vi er på forkant med 

udviklingen – uanset hvilken 

kategori, du søger efter. 

www.vinspecialisten.dk www.hjhansen-vin.dk



vin og heste 

Vinproducenter i det sydlige 

Portugal begrænser sig sjældent 

til udelukkende druedyrkning 

Casa Cadaval i Muge nær Almeirim i 

Tejo-regionen er en stor vingård i alle 

henseender. Bygningerne er enorme, 

og der hører 5400 hektarer jord til ejendommen, 

som har været i familien Alvares 

Pereiras besiddelse siden 1648. 

Den nuværende ejer, Teresa Alvares 

Pereira de Schönborn-Wiesentheid – eller 

bare Teresa Schönborn – har i kraft 

af sin bror, Paul Schönborn på Schloss 

Schönborn i Hattenheim, Rheingau, 

gode forbindelser til Tyskland. 

Hun overtog Casa Cadaval efter sin 

mor og er dermed den femte generation 

af kvindelige ledere af stedet. Og der 

er nok at se til. 42 hektarer er tilplantet 

med hovedsagelig røde druesorter, 

der dyrkes korkege, tomater, hvidløg, 

ris, meloner, gulerødder, kartofler osv. 

Og der opdrættes lusitaner-heste samt 

kvæg. 

smukke heste 

De gamle bygninger, hvor mange af afgrøderne 

tidligere blev forarbejdet, ligger 

i dag ubenyttede hen og ser noget 

forfaldne ud. Men der er planer med 

dem. Når tiderne bliver bedre, skal der 

indrettes kontorer og lejligheder til turister. 

SOMMELIER er selvfølgelig på besøg 

pga. vinen, men hestene har en stor 

plads i Teresa Schönborns hjerte, så 

dem skal vi da kigge på. I en stor Land 

Rover skumpler vi ad hullede markveje 

ud i vildnisset til en skov, hvor en stor 

flok smukke heste straks kommer os i 

møde og lader sig klø på de bløde muler. 

På tilbagevejen slår vi et smut forbi 

rismarken, som her i oktober endnu 

ikke er høstet. Det er de langskallede 

ris, der dyrkes. 

Padre Pedro 

Tilbage inden døre er der linet op til 

smagning af både Casa Cadavals vine 

og af vine fra Quinta da Alorna og kooperativet 

Adega de Almeirim. 

Kun otte procent af Cadavals produktion 

er hvidvin plus en sødlig rosé. 

De har fællesnavnet Padre Pedro efter 

en lokal prælat – muligvis ikke det mest 

tillidsvækkende vinnavn, når man betænker, 

hvad munke og andre gejstlige 

har lagt navn til. 

Men Padre Pedro blandet af viognier 

og lidt arinto plus riesling er skam 

en meget drikkelig vin. En ”slubrevin”, 

som Teresa Schönborn selv siger. Padre 

Pedro Reserva (viognier og arinto) har 

fået et halvt års fadlagring, som mærkes, 

men vinen kan tåle det. 

Af hvide druesorter dyrkes også lidt 

verdelho, men ellers satses der kraftigt 

på de røde: trincadeira, tinta ruriz/aragonez 

(tempranillo), touriga nacional, 

merlot, alicante bouschet, cabernet sauvignon 

og pinot noir. 

Padre Pedro-navnet går igen i det 

røde basis-sortiment: En blanding af 

trincadeira, aragonez, cabernet og merlot 

er venlig og drikkelig, mens reservaudgaven 

(touriga nacional, trincadeira, 

Teresa Schönborn Martta Simões 

merlot og alicante bouschet) har lige 

det ekstra, som gør den til en interessant 

vin. 

2008 Pinot Noir med 14% alkohol 

er ret lys, har markante tanniner og 

lagrer ifølge Teresa Schönborn godt. 

Meget velsmagende.Cadavals flagskib 

er Marquesa de Cadaval smagt i årgang 

2005, en flot blanding af alicante 

bouschet, trincadeira og touriga nacional. 

alorna og almeirim 

Casa Cadaval er stor, men Quinta da 

Alorna hører nu heller ikke til de små. 

Vingården blev grundlagt i 1723 og omfatter 

i dag 2800 hektarer jord, hvoraf 

de 220 er udlagt til vinstokke. Derudover 

opdrættes kvæg og produktion af 

organisk dyrkede grønsager. Dressur af 

heste hører med til helhedsbilledet. 

Vinstokkene er plantet på mager 

jord, og produktionsfaciliteterne er moderniseret 

i de senere år. Det gav bl.a. 

pote, da Alornas hvide topvin Marquesa 

de Alorna vandt førsteprisen i en smagning 

af sydportugisiske vine for medlemmer 

af den internationale vinskribent-forening 

FIJEV. 

Alorna har en rosé lavet på touriga 

nacional. Den er sødlig, for ”det kan 

markedet godt lide”, siger winemaker 

Martta Simões. Hun må mene det marked, 

som også drikker Mateus Rosé og 

lignende. 

Blandt Alornas røde vine har 2008 

-udgaven (touriga nacional-cabernet 

sauvignon) friskhed og en god struktur, 

som er lige til at matche fed vintermad, 

og 2008 Trincadeira Vinhas Velhas er 

en sødmefuld, varm og dejlig vin, som 

bør kunne overbevise skeptikere om det 

fornuftige i at interessere sig mere for 

portugisisk vin. 

Vin og heste – eller heste og vin. Teresa Schönborn har en passion for begge dele. 

Tejo 

Indtil 2009 hed vinregionen 

Ribatejo. Nu 

hedder den Tejo efter 

floden, som er med til 

at mildne det varme og 

tørre klima. Området 

ligger nord for Lissabon 

og grænser mod øst op 

til Alentejo. Hovedbyen 

er den gamle portugisiske 

hovedstad Santarem. 

Der produceres dels 

regionale landvine med 

appellationen Tejo VR, 

dels DOC-vine med appellationen 

Ribatejo. 

Adega de Almeirim er et kooperativ 

med et par pæne rødvine i sortimentet, 

især 2009 Varandas (syrah, aragonés, castelão) 

og jubilæumsvinen ”1958” årgang 

2008. Kooperativet blev grundlagt i 1958. 

Vinen vil blive produceret i endnu nogle 

år, indtil de mere end 50-60 år gamle vinmarker, 

som druerne kommer fra, ikke 

længere giver et acceptabelt udbytte. 

alentejo 

Navnet Alentejo betyder ”på den 

anden side af Tejo”, dvs. øst for 

floden og grænsende op til Spanien 

og mod syd til Algarve. Hovedbyerne 

er Évora, Beja og Portlegre, 

men også Borba er en vigtig 

vinby. 

Det er i Alentejo man ser enorme 

områder beplantet med korkege 

og oliventræer. Korkegene kan 

høstes hvert niende år, så efter høsten 

males årstallet på træet, så der 

er styr på intervallerne. Vinmarkerne 

spiller også en stor rolle, og 

det samme gør kvægholdet. Der 

produceres bl.a. oste, skinker og 

pølser i stor stil.



Hestedressur og maria Callas 

før smagningen 

På Quinta do Falcão med vine fra 

Casal Branco 

Et vinbesøg i Tejo omfatter ikke nødvendigvis 

kun besigtigelse af vinkældre 

og smagninger. Her handler 

det også om heste. På Casa Cadaval 

gik lusitaner-hestene rundt i en lille 

skov. På Quinta do Falcão bliver vi 

bænket på en balkon inden døre og 

overværer nede i manegen en smuk 

og pletfri opvisning. De elegante heste 

bevæger sig letfodet rundt styret af 

de ranke unge rytteres usynlige kommandoer. 

Fruen i huset er Inês Monteiro. Hun 

mistede i fjor sin mand, som kun blev 

67 år, så nu er det svigersønnen Nuno 

Robles, som tager sig af det praktiske. 

Inês Montes er en habil maler og viser 

gerne sit atelier frem, hvor hun spiller 

sin yndlingsmusik til de kunstneriske 

udfoldelser. Vi tager lige Maria Callas 

med ”Casta Diva” fra Bellinis ”Norma”, 

inden der skal smages vine. 

Ud over Quinta do Falcão har kooperativet 

Adega do Cartaxo og Casal 

Branco vine med, og i den sammenhæng 

er det Falcão og Branco, som er 

mest interessante, selv om kooperativets 

røde 2006 Bridao Reserva er ganske 

pæn om end til den sødlige side. 

Blandt de hvide vine er 2010 Quinta 

do Falcãos blanding af arinto og 

sauvignon blanc aromatisk og rentsmagende 

og 2010 Quinta do Casal 

Brancos fernão pires fra en enkeltvinmark 

frisk og med god struktur. 

Quinta do Falcão præsenterer tre 

meget drikkelige rødvine med varierende 

druesammensætninger, både nationale 

som touriga nacional, castelão, 

trincadeira og alicante bouschet og 

internationale som syrah og cabernet 

sauvignon. 

Udenlandske druesorter 

Ejeren af Casal Branco, José Lobo de 

Vasconcellos, har i 25 regeret over de 

1100 hektarer land med 140 hektarer 

vinmarker, som har været i familiens 

eje siden 1775. Alle mulige landbrugsafgrøder 

plus kvæg og lusitaner-heste 

hører med til stedets produktion. 

Under smagningen af hans vine diskuterer 

vi for 117. gang problemet med 

de internationale druesorter, som lige så 

stille sniger sig ind og blander sig med 

Portugals unikke druesorter. Han erklærer, 

at portugisiske druer aldrig var 

egnet til vinfremstilling, men derimod 

til destillering. De hvide druesorter 

oppe nordpå i landet (vinho verde) egner 

sig kun til vin, som kan holde et år. 

Så han går stærkt ind for cabernet 

og andre internationale druer, som dels 

”åbner døre” på de internationale markeder, 

dels tilføjer noget ekstra til de 

nationale sorter. 

Det må indrømmes efter smagningen 

af hans vine, at han har en pointe. 

Quinta do Falcão 2009, touriga nacional 

og syrah, er saftig, syrefrisk og harmonisk. 

2008 Falcoaria Classico er blandet 

af fem druesorter, bl.a. petit verdot, 

og den er fed, frisk og meget drikkelig. 

2007 Falcoaria Reserva er topvinen, 

som kun produceres i de bedste år. Den 

Quinta do Falcão er en stor historie ikke så langt fra hovedbyen Santarem. 

Inês Monteiro – maler og spiller klassisk musik. 

José Lobo de Vasconcellos – tilhænger af udenlandske 

druesorter. 

indeholder bl.a. syrah og har bid, fedme 

og friskhed. 

Paco dos Falcões Grande Escolha 

fremstilles hvert tredje år af syrah og 

touriga nacional, og den er med sin friske 

”slanke” stil lige til at sætte på et restaurantbord. 

Og så er der frokost. Vi kører til en 

flække med en berømmet lille restaurant, 

Pão e Vinho, og får et af de bedste 

måltider på hele rejsen. 

en dansker i alentejo 

Turen gik fra Malaysia via England 

til Portugal 

Cortes de Cima ligger ikke ligefrem 

ved alfarvej. Nærmeste by er Vidigueira, 

men man skal køre videre ud i 

ødemarken for at finde vingården, hvor 

Hans Jørgensen og hans amerikanske 

kone, Carrie, har skabt deres helt egen 

oase. 

Allerede når man drejer fra landevejen 

og ind på markvejen, som fører op 

til stedet, får man en fornemmelse af, 

hvor gennemtænkt og velplejet her er. I 

en lille sø pjasker ænder og andre fugle 

rundt, der er palmer og oliventræer 

til at give skygge, og det store bygningskompleks 

rummer både produktionsfaciliteterne 

og parrets privatbolig. 

Den 18-årige datter, Anna, er også 

hjemme nu efter at have været udstationeret 

på Herlufsholm. 

Hun er ikke fremmed over for tanken 

om at involvere sig i vingårdens 

drift. Der står i hvert fald en tur til 

australske vinproducenter på hendes 

kalender. Sønnen Thomas har andre 

planer. 

United Plantations 

Hans Jørgensen er i dag 71, så det var 

hans pensionering som 45-årig, der har 

gjort det muligt på så relativt kort tid 

at opbygge en så velrenommeret vingård 

som Cortes de Cima. 

- Jeg arbejdede i mange år som chefingeniør 

for United Plantations i Malaysia 

og kunne tillade mig at trække 

mig tilbage i en forholdsvis ung alder. 

Jeg havde mødt Carrie, som havde forstand 

på økonomi og administration, 

og vi havde planer om at sejle rundt i 

nogle år og have base i England, hvor 

vi havde et hus. 

- Der stod egentlig Tyrkiet og middelhavsøerne 

på vores rejseplan, men 

efter ture til USA, Sydamerika og Bordeaux 

strandede vi i Portugal, hvor vi 

havde nogle bekendte. På det tidspunkt 

var der gået et par år. 

- Vi lejede en bil og kørte rundt i 

landet i nogle måneder. Menneskene 

her passede til vores temperament. De 

lignede lidt malaysierne. Så tanken om 

at blive vinbønder var efterhånden ikke 

helt fremmed for os. 

- Vi hørte om Cortes de Cima, som 

var ejet af to danskere, der dyrkede 

korn og oliven, men ikke boede her. 

Det var større, end vi havde forestillet 

os – 365 hektarer jord - der var ikke en 

egentlig bolig, kun nogle værelser, og 

så var der de folk, som boede og arbejdede 

her. 

- Vi købte det alligevel i 1988, men 

regnede med at beholde vores hus i 

England og bare sådan komme og gå. 

Men det gik anderledes. Vi dyrkede tomater, 

meloner osv. og havde et par ansatte, 

vi blev mere og mere involveret 

og solgte til sidst huset i England. Og så 

kom vinen snigende. 

- Jeg fulgte nogle kurser på Davisuniversitetet 

i San Francisco og lærte 

bl.a., at det gælder om at plante den 

rette type druesorter. Den viden blev 

grundlaget for vores tidlige succes. 

Øjeblikkelig succes 

Og succes fik Cortes de Cima nærmest 

med det samme. Medvirkende var nok 

den kontroversielle plantning af syrah, 

som ikke var tilladt i Alentejo. Men 

Hans Jørgensen insisterede på, at netop 

syrah var perfekt som basis for den stil, 

han tilstræbte, nemlig en varm og fyldig 

vin. Og i dag må man godt dyrke 

syrah her. 

Første årgang fra de renoverede bygninger 

var 1996 – indtil da blev druerne 

sendt til det lokale kooperativ. I dag må 

Cortes de Cima siges at rangere blandt 

de portugisiske producenter, som konstant 

fremstiller vine af høj kvalitet og 

med den personlighed, som en masseproduceret 

vin aldrig kan tilbyde. Og 

Hans, Carrie og Anna Jørgensen – en vinfamilie 

med succes midt i portugisiske Alentejo. 

kvaliteten går igen fra basisvinene til 

topvinene. 

Chaminé branco og tinto er grundstenene 

i produktionen. Branco er saftig 

og frisk og dementerer, at der ikke kan 

laves drikkelig hvidvin i det varme klima. 

Der indgår bl.a. viognier, verdelho 

og sauvignon blanc i blandingen. Tinto 

er en sødmefuld og harmonisk vin med 

pæn koncentration og modne tanniner. 

Resten af produktionen er rød: 

Cortes de Cima Red er flot og markant, 

komponeret af tempranillo (aragonez), 

syrah, petit verdot og touriga 

nacional. 

Cortes de Cima HCA (for H.C. Andersen) 

er 100% syrah, en mørk, potent 

vin i næsten oversøisk stil. 

Cortes de Cima syrah er fed og 

mættende, flot frugt og harmonisk syre. 

trincadeira med ni måneders fadlagring 

er ”anderledes”, fed frugt og 

ifølge bagetiketten med smag i retning 

af blomme og kirsebær. Ifølge Hans Jørgensens 

winemaker skal trincadeiras 

frugt afbalanceres med de grønne noter 

i druerne. 

Cortes de Cima Reserva er topvinen. 

Druerne er aragonez, touriga nacional 

og syrah, og resultatet er en fadpræget 

voldsom vin. Smagt i årgang 

2004 er der ingen tvivl om, at fremtiden 

er lang. Drikkes den nu, skal der grillbøffer 

og lignende til at matche monsteret. 

Det er H.J. Hansen Vin, som står for 

distributionen i Danmark.

38 [vinmenuer] Sommelier 4/2011 

Sommelier 4/2011 [arkivet] 39 

dansk vindysleksi ii 

Replik til Henrik Oldenburg 

Af ARNE RONOLD 

Det var med en vis undren, jeg læste Henrik Oldenburgs kommentar 

om mad og vin i forrige udgave af SOMMELIER. ”Pointen 

er, at hvad angår sammensætningen af mad og vin, gælder 

der kun én regel: at der ikke findes nogen regel,” skriver han. 

Hvis det virkelig forholder sig sådan, at der ingen regler 

findes, og at det hele er det rene anarki, så kan vi vel bare begynde 

at servere amarone til limfjordsrejer, Château Latour 

til crème brulée eller Pedro Ximenez sherry til østers naturel? 

Og hvor er vi så henne? 

Næh, der findes regler, Oldenburg. Mange regler. Rigtigt 

mange regler. 

Og her er vi ved kernen i problemet. Det forekommer mig, 

at de fleste danske sommelierer ikke har lært sig reglerne. 

Bo Jacobsen nævnte for nylig for mig, at ”man kommer 

langt med erfaring.” Tja. Man kommer måske et stykke henad 

vejen, men hvis man ikke har lært sig nogle grundlæggende 

principper for sammensætning af mad og vin, kommer der 

altså nogle gange de underligste kombinationer ud af det. Det 

er det, jeg har kommenteret i det norske Vinforum. 

stilton og portvin 

Oldenburg bruger som eksempel, at den klassiske kombination 

af stilton og portvin giver ham en følelse af at tygge på 

sølvpapir. Måske det er fordi, han har benyttet den forkerte 

portvin? Det er nemlig ikke en hvilken som helst portvin, der 

danner den perfekte match. 

Hvis Oldenburg havde taget sig besværet med at konsultere 

ekspertisen ved Instituto dos Vinhos do Douro e Porto, ville 

han have fået at vide, at det ideelle valg til stilton er en ikke 

alt for gammel årgangsportvin. 

Det er der grunde til. På samme måde som der er grunde 

til, at sauternes og roquefort regnes som en flot match. Og at 

man ikke gør det omvendt: serverer sauternes til stilton og årgangsportvin 

til roquefort. Det har blandt andet noget at gøre 

med ostenes forskellige indhold af fedtstoffer og salt. 

Først lære, så lege 

Jeg sammenligner ofte det at være sommelier med det at være 

kok. Som kok gennemgår man en uddannelse, hvor man lærer 

om grundprincipperne inden for madlavning. Når man så 

er udlært og kan det hele, kan man begynde at lege på køkkenet. 

Og det kommer der så en gang imellem noget fremragende 

mad ud af, som f.eks. på Noma, Geranium og Henne 

Kirkeby Kro. 

Arne Ronold: - Der er rigtigt mange regler. 

Kjell Karlsson Vinfoto. 

Danske sommelierer har generelt en stor viden om vin, er 

dygtige til at finde gode vine frem og yder fremragende service 

i restauranterne. Men de har altså for langt de flestes vedkommende 

ikke lært sig de grundlæggende regler for sammensætning 

af mad og vin. 

Alligevel leger de med kombinationerne. Og så går det altså 

en gang imellem – faktisk ret ofte – grueligt galt. Som f.eks. 

da jeg for et par måneder siden på en af de danske toprestauranter 

fik serveret rødvin til grønne asparges. Altså, det gør 

man bare ikke! Og igen er der grunde til det. 

Hvor finder man så information om de grundlæggende regler 

for sammensætning af mad og vin? 

Desværre findes der, så vidt jeg ved, ikke et enkelt udtømmende 

værk om emnet. Men i Politikens håndbog om vin fra 

2001, skrevet af Jørgen Mønster og undertegnede, er der et 

kapitel om mad og vin, som i hvert fald giver nogle rammebetingelser 

for, hvordan man går frem. Og ønsker man at grave 

dybere i materien, er den norske Mat og Vin i utsøkt harmoni, 

som blev publiceret af Gastronomisk Institutt i 1994 (Gyldendal 

Norsk Forlag, ISBN 82-05-21792-0), et godt udgangspunkt. 

Begge disse bøger er udsolgt fra de respektive forlag, men 

bør nemt kunne skaffes via antikvariater i Danmark og Norge. 

God fornøjelse. 

Til lektion på figeac 

Gensyn med en personlighed i St. 

Emilion 


Bordeaux er vin. Og så er Bordeaux personlighederne 

bag vinen. 

Én af dem hedder Thierry Manoncourt. 

Han residerer med sin søde kone Marie- 

France på det fine St. Emilion-slot Figeac. 

Det er adskillige år siden, jeg første 

gang besøgte Château Figeac, men jeg 

glemmer det aldrig. Især fordi to senere 

besøg viste, at der er et helt specielt ritual, 

man skal igennem. 

Da jeg denne gang kommer til Figeac, 

er det sammen med kolleger fra Holland, 

Belgien, Vesttyskland, Frankrig og Storbritannien. 

Vi er syv mand høj, og kun en 

enkelt har ikke været her før. 

Det ved Madame Manoncourt, og 

hun forsøger stilfærdigt at afværge det 

uundgåelige. 

Cheval blanc 

Men Thierry Manoncourt, der er et beskedent 

og sympatisk menneske, har engang 

besluttet, at alle vinskribenter skal 

overbevises om, at hans slot er lige så godt 

som det berømte Cheval Blanc. 

Så han henter en samling sten fundet 

på ejendommen, lover, at det her kun bliver 

en kort belæring, og taler så uafbrudt 

en timestid om den grusede jordbund, 

som Figeac har fælles med Cheval Blanc. 

Champagnen i vores glas er for længst tørret 

ud, da han slutter. Marie-France har 

et par gange forsøgt at afkorte seancen. 

Den nytilkomne kollega har ikke noteret 

en stavelse de sidste tre kvarter. Flere af 

veteranerne blandt tilhørerne er i alvorlige 

vanskeligheder, når de forsøger at kamouflere 

mistænkeligt nikkeri og spjætteri 

som helt naturlige, pludselige bevægelser. 

Herresæde 

Thierry Manoncourt overtog Figeac i 

1947 og har siden gjort en kæmpeindsats 

for at genskabe forne tiders gloire for den 

gamle vinejendom. 

Op til 1800-tallet var Figeac et herresæde. 

Det blev efterhånden delt op i mindre 

ejendomme, og én af de marker, der 

blev solgt fra, var Cheval Blanc. 

Vinen fra Figeac havde et storartet ry. 

Kunne naboejendommene føje et Figeac 

til deres eget navn, var deres lykke gjort. 

Og det kunne de ved at erhverve en bid 

af den eftertragtede jord. 

I 1892 kom slottet på den nuværende 

families hænder, og dermed begyndte en 

50 år lang nedtur. Figeac stod i den periode 

ubeboet og blev efterhånden glemt 

af de kunder, som tidligere betalte de højeste 

priser for vinen herfra. 

I dag regnes der på ny med Figeac. 

Vinen fås kun gennem Bordeaux-købmændene, 

négociants, for Thierry Ma- 

noncourt vil ikke have noget med salgsarbejdet 

at gøre. 

- Jeg vil ikke have to job, siger han. 

Jeg foretrækker at være god til det ene: 

vinbonde. 

Og god er han. I kældrene myldrer 

det med nye fade i snorlige rækker, ikke 

et støvgran er i syne, og gennem en panoramarude 

ser man de marker, det hele 

drejer sig om. 

seks vine 

Da vi slutter med en smagning til middagen 

– to vine pr. ret – er ikke et øje 

tørt. To unge vine, årgangene 85 og 83, 

får lov til at sende specialiteten lamproie 

bordelaise af sted. Det er lampret i vin, 

og fisken klarer både den frugtfyldte og 

løfterige 85’er og den mere magre, men 

elegante 83’er. 

Thierry Manoncourt og Marie-France på 

Château Figeac – de fik 63 år sammen på St. 

Emilion-slottet. 

Til en entrecôte kommer 76 og 70. Og 

1976 opfører sig helt klassisk: Først afslører 

den godt stof og en duft af solskin. 

Siden taber den gejsten og forsvinder til 

sidst i retning af kirkegården. Selv de store 

1976-vine fra Bordeaux skal drikkes nu. 

Helt anderledes med 1970. Den er fed 

og stærk og stadig i sin bedste alder. 

Til osten kommer veteranerne: 1966, 

stadig levende og med muskler. 1949 magnum, 

sødmefyldt og besnærende ungdommelig 

bag rynkerne. 

”Figeac blev efterhånden glemt af de kunder, som tidligere betalte de højeste priser for vinen herfra. 

Det bliver en aften, da ikke en eneste 

af os skænker Cheval Blanc en tanke. 

Artiklen blev første gang bragt 3. 

august 1986 i Fyens Stiftstidende. Thierry 

Manoncourt døde 27. august 2010 i en 

alder af 92 år. Han havde da regeret på 

Figeac i 63 år, de sidste 20 år med svigersønnen, 

grev Eric d’Aramon, ved sin side. 

Grev Eric d’Aramon bistod på Figeac i Thierry 

Manoncourts sidste 20 leveår.

40 [arkivet] 


Sommelier 4/2011 [arkivet] 

41 

lille firma med stort ry 

Angelo Gaja i Barbaresco går sine 

helt egne veje 

Angelo Gaja har ikke meget til fælles med 

forestillingen om italieneren som en sorgløs, 

evigt snakkende person med sang 

på læben og spaghetti bag ørerne. 

Men han er også norditaliener, femte generation 

i familiefirmaet Gaja, et af Italiens 

mest berømte og succesrige vinfirmaer. 

Ryet og succesen er ikke kommet af ingenting 

og slet ikke af at bruge dagene 

til snak og sang. Angelo Gaja er seriøs. 

Men af den grund skal man ikke tro, han 

er kedelig. Han er tværtimod – som alle 

fagfolk, der kender og elsker deres metier 

– underholdende og sympatisk. 

Hans lille firma med det store ry ligger i 

Barbaresco, den lille by nordøst for Alba, 

som har givet navn til det ene af Piemontes 

berømte vindistrikter. Det andet er Barolo, 

som ligger sydvest for Alba. 

Regionens storby er Torino, og provinshovedstaden 

er Cuneo. Så vi er altså i 

Norditalien med udsigt til de sneklædte 

Alper, hvis den karakteristiske blå dis da 

ellers ikke ligger over Piemontes bløde 

vinbakker. 

Og det gør den tit. 

solgte ud 

Det var i 1859, Angelo Gajas tipoldefar 

oprettede familiefirmaet. Gennem 100 

år fulgte man egnens traditioner for vinproduktion, 

havde de fleste vintyper i 

sortimentet og købte druer hos andre vinbønder 

for at skaffe vin nok til at dække 

efterspørgslen. 

I 1961 besluttede familien så at lægge 

kursen helt om. Der blev holdt udsalg af 

vinmarker, og kontrakterne om leje af 

jord og køb af druer blev sagt op. Tilbage 

i familiens eje blev et halvt hundrede hektarer 

af de fineste marker, hvoraf hovdparten 

lå omkring byen Barbaresco. Nu 

skulle der kun satses på kvalitet. 

Til det formål blev det også vedtaget at 

skære udbyttet pr. hektar ned. En mark, 

der bærer nebbiolo-druer, som skal blive 

til barbaresco, må efter loven give op til 

52 hl vin pr. hektar. Gaja-familien skar 

udbyttet ned med en tredjedel, for når 

hver vinstok bærer færre druer, bliver 

der jo mere saft og kraft til de klaser, der 

er tilbage. 

Angelo Gaja kom med i bedriften, da 

den nye linie var lagt, og han går med 

liv og sjæl op i at perfektionere den. Han 

har kunstnersjæl. Stiler mod det udsøgte 

og tager sig ikke af kollegernes skepsis. 

- Jeg vil lave vinen så god, som jeg synes, 

den skal være, siger han, mens vi går 

rundt og kigger på fadene i hans skinnende 

rene kældre. 

lirum-larum 

Det kommer frem, at han ikke har meget 

til overs for den måde, italiensk vin bliver 

præsenteret på i udlandet. Der hænger 

stadig alt for meget lirum-larum og bastflasker 

og pizzaer ved den. 

- Det image vil jeg ikke være med til at 

opretholde, siger han. Jeg laver min vin 

uden at tænke på, at det er en Piemontevin. 

Og efter min mening kan vores vin 

måle sig med de store franske. 

Den mening kan jeg kun støtte Angelo 

Gaja i, for også jeg finder det ubegribeligt, 

at nogen vil give hundredvis af kroner 

for eksempelvis bourgogne, når en fremragnde 

barolo eller barbaresco fås for det 

halve eller mindre. 

Hos Gaja behandles vinen i øvrigt som i de 

bedste franske vinkældre. Efter gæring på 

ståltanke kommer vinen i februar på store 

træfade og bagefter højst 18 måneder på 

små egetræsfade a la Bordeaux. 

grand cru 

Fra nogle helt specielt fine marker kommer 

to vine, som i Frankrig ville blive 

kaldt grand cru, men som her hedder Sori 

Tildin og Sori San Lorenzo. De får en 

ekstra kærlig behandling i kældrene, og 

da de produceres i meget små mængder, 

er de dyre, efterspurgte og uopdrivelige. 

71-årige Angelo Gaja i dag. 

Angelo Gajas hovedsæde er kun markeret med 

en lille metalplade ved siden af porten ind til 

vingården. 

Mens afsætn ingen af Gajas vine går fint, 

er den unge ejer i gang med et eksperiment, 

som han venter sig meget af. To 

marker er tilplantet med druesorterne 

cabernet sauvignon og chardonnay. Om 

fem år kan markerne høstes, og Angelo 

Gaja er overbevist om, at resultatet bliver 

vin af meget høj kvalitet. 

Og alle de traditionsbundne kolleger vil på 

ny skæve vantro til denne Gaja-familie, der 

går sine egne veje og har succes med det. 

Gajas vingård i Barbaresco (tv.) ligger med 

udsigt til nogle af familiens egne marker. 

Denne artikel blev første gang publiceret 

den 5. september 1981 i Fyens Stiftstidende. 

Det var dengang, da Frankrig 

sad på 2/3 af det danske vinmarked. H.J. 

Hansen Vin havde forhandlingen, men den 

er siden overtaget af Østjysk Vinforsyning. 

Artiklen er lettere forkortet. 

Pomerol 87 bliver god 

Bedre end i det øvrige Bordeaux 


Michel Rolland, 40, er ønolog. Dvs. han 

har forstand på at lave vin. Han har studeret 

kunsten på universitetet i Bordeaux 

under bl.a. den berømte professor Emile 

Peynaud, der er konsulent for Bordeauxslotte 

i stribevis. 

Hvis man skulle få den tanke, at alle 

vine bliver ens, når en enkelt mand får så 

afgørende indflydelse på deres tilblivelse, 

så kan man efter Michel Rollands mening 

godt tænke om igen. Han er de sidste 10 år 

gået i læremesterens fodspor, er konsulent 

for en række af Pomerols bedste slotte – og 

i øvrigt selv ejer af en ejendom, Château 

Bon Pasteur. 

som en maler 

- Jeg har selvfølgelig min stil. Ligesom en 

maler for eksempel især bruger den blå 

farve, sådan går jeg ind for vine med tannin 

og styrke. 

- Men jeg sætter kun et fingeraftryk på 

de vine, jeg er konsulent for. Der vil altid 

være andre afgørende faktorer – jordbunden, 

ejerens filosofi – der gør, at andres 

vine bliver anderledes end mine. 

Michel Rolland er i øvrigt stærkt kritisk 

over for den politik, der i årevis har været 

ført i Bordeaux-området. 

- Det er en stor fejl, at der kun plantes 

en enkelt slags – klone - merlot og cabernet 

sauvignon. De passer til én bestemt slags 

jordbund og mikroklima, men Bordeaux 

består jo af mange distrikter. Hvert af dem 

har specielle forhold at tage hensyn til. 

Miseren har stået på i 10 år, og der vil 

ske ændringer, mener Michel Rolland. 

- Men det er som at stoppe en supertanker, 

sukker han. 

et mirakel 

Vi er på vej til hans Château Bon Pasteur 

og passerer undervejs Château Petrus, Pomerols 

ubestridt største berømthed. 

Petrus er en uanselig ejendom. Man kan 

ikke se, at her produceres en af verdens 

dyreste rødvine. 

- God vin, siger Michel Rolland. Den er 

et mirakel. I hvert fald for ejeren. 

Petrus har aldrig vanskeligt ved at sælge 

sin vin. Det har derimod de 14 slotte, som 

bl.a. på Michel Rollands initiativ har sluttet 

sig sammen i Cercle Pomerol Prestige. 

Ikke at de sidder og hakker i det. De føler 

sig blot lidt oversete og mener, de har gode 

vine at tilbyde til overkommelige priser. 

På Bon Pasteur skænker slotsherren sin 

1987-vin op for at vise, hvor god årgangen 

er her i Pomerol i modsætning til nede i 

Médoc syd for Gironde-floden. 

Jeg ved det godt. Tidligere på dagen har 

Francoise Janoueix fra Château La Croix 

forklaret mig, at i Pomerol nåede man i 

fjor at høste, før regnen satte ind. Derfor 

blev vinen langt bedre end i Medoc, som 

måtte slås med dårligt vejr. I St. Emilion, 

Pomerols nabodistrikt, blev høsten nærmest 

midt imellem. 

Fire slags træ 

1987 Bon Pasteur er virkelig lovende: Næsten 

cremet i næsen med et pust af chokolade. 

Farven er stærk, smagen fyrig og 

præget af fadlagringen. 

På Bon Pasteur er maskinhøst af druerne 

bandlyst, for teknikken er ikke perfekt 

endnu, siger Michel Rolland. Mosten 

gærer længe – op til tre uger – og bagefter 

lagrer vinen på 2/3 nye fade og 1/3 gamle 

i 9-12 måneder alt efter årgangens bonitet. 

- Jeg bruger fire slags træ til mine fade. 

På den måde kan jeg undgå, at en enkelt 

slags træ får for stor indflydelse på vinen. 

svovl i vinen 

Efter en rundtur til næsten alle de 14 medlemmer 

af Cercle Pomerol Prestige og efter 

at være blevet overbevist om, at i Pomerol 

er der ingen grund til at være skeptisk over 

for årgang 1987, taler jeg med Michel Rolland 

om de fremskridt, der er gjort siden 

de gode gamle dage. 

Michel Rolland, Château Bon Pasteur: - Jeg arbejder 

ligesom en maler, der har en favoritfarve. 

Dengang – og det er såmænd blot 35-40 

år siden – var man ikke klar over, hvorfor 

vinen opførte sig, som den gjorde. 

Siden er der forsket og gjort erfaringer. 

- De sidste 15 år har det været obligatorisk, 

at vinbønderne fik kontrolleret deres 

vin en gang om året. Desuden er de blevet 

mere og mere følsomme over for det, der 

skrives om vin, så jeg tror, at om nogle år 

bliver det helt almindeligt at gå till ønologen 

med sine vinproblemer, ligesom man 

gåår til lægen med sine helbredsproblemer. 

Ønologen følger en vin helt fra druestadiet. 

Han smager på druerne og kan 

konstatere, at der er forskel på dem fra 

mark til mark. Siden smager han på den 

unge most og følger vinen til dørs, dvs. til 

tappemaskinen. 

Her var det tidligere helt vilkårligt, hvad 

der blev tilsat af svovl. Man brugte simpelt 

hen tit svovl for at skjule fejl. 

I dag er hygiejnen i kældrene så høj, at 

svovldoseringen er meget lav. 

- Hvis jeg bliver bedt om at lave en biodynamisk 

vin, så gør jeg det, siger Michel 

Rolland. Men selv sådan en vin får et tilskud 

af svovl, fordi det er for risikabelt at 

udelade midlet. Unge vine har simpelt hen 

en tendens til at tabe aroma, hvis de ikke 

får et skud svovl. 

Artiklen er en forkortet udgave af den 

originale, som blev trykt første gang 23. 

oktober 1988 i Fyens Stiftstidende. De øvrige 

medlemmer af Cercle Pomerol Prestige, 

som nævnes i den oprindelige artikel, 

er Château Bonalgue, La Croix de Gay og 

Domaine de L’Eglise,

42 [arkivet] Sommelier 4/2011 


Spaniens modevin ”Fornemmer folk, at de er ivrige efter at købe, stiger prisen på jorden til urealistiske højder. 

Der bygges bodegaer og plantes 

vinmarker i hastigt tempo i det 

nordspanske distrikt Ribera del 

Duero. Mange knækker halsen, 

andre kender vilkårene og 

overlever. 


Iñigo Manso de Zuñiga Ugartechea, 34, 

og hans kone, Yolanda García Viadero, 

32, ejer Bodegas Valduero, grundlagt 

1984, som ligger langt ude på landet i 

landsbyen Gumiel del Mercado ved siden 

af det gamle kooperativ, som de har 

overtaget. Her har de indrettet nogle rustikke 

lokaler, hvor større selskaber kan 

blive beværtet, og hvorfra man via en stejl 

trappe kan komme 18 meter under jorden 

til den kølige fadkælder. Den er gravet 

ud for 400 år siden og rummer mange og 

lange gange, hvoraf nogle først for nylig 

er blevet opdaget. Gangene er proppet 

med træfade, 2300 i alt. De rummer 

husets rødvine og er i brug fire-fem år, 

før de skiftes ud. 

Yolanda og Iñigo er begge vinuddannede 

og fulde af ungdommeligt gåpåmod. 

De er nye på egnen, kommer fra henholdsvis 

Rioja og Burgos, og er stødt på 

megen træskhed hos de lokale autoriteter. 

De vil have flere vinmarker end de nu- 

Valdueros nye vineri bygget i 2000. 

værende 73 ha – planerne omfatter cirka 

150 hektarer inden for de næste fem år 

– og de vil bygge en helt ny bodega ude 

blandt vinstokkene, men de ved også, at 

hvis de ikke går forsigtigt frem, bliver 

de taget ved næsen. Fornemmer folk, at 

de er ivrige efter at købe, stiger prisen 

på jorden til urealistiske højder. 

Ungt distrikt 

Ribera del Duero er et af Spaniens ”unge” 

vindistrikter. Det fik først sin appellation 

i 1982 og omfatter, som navnet antyder 

– ribera=bred – begge Duero-flodens 

bredder. Vinmarkerne ligger i 700-800 

meters højde, så vækstsæsonen er kort. 

Vintrene er hårde, frosten slår til om foråret, 

somrene er varme, og regnen falder 

kun sparsomt. Til gengæld er der så 

få sygdomme i luften, at sprøjtning kan 

reduceres til et minimum. 

Iñigo tager mig med op på den gamle 

borg i Peñafiel, hvorfra man har et godt 

kik over en stor del af distriktet. Jeg var 

her sidst i 1986, og forskellen er markant. 

Vinmarkerne har bredt sig enormt 

siden dengang. 

- Der er mode i Ribera, siger Iñigo. En 

masse mennesker er kommet hertil, har 

plantet vinstokke og bygget bodegaer, og 

i løbet af nogle få år har de tabt alt. Det 

er der så andre, der profiterer på. Vega 

Yolanda Garcia Viadero – ungdommeligt gåpåmod. 

Sicilia har overtaget en af de bodegaer, 

der gik ned. 

Tilbage ved det store bord hos Yolanda, 

Iñigo og deres ønolog Margarita Madrigal 

Lopez smager vi på vine fra den 13 

grader kølige kælder dernede ved foden 

af trappen. Bordet flyder med skinke, 

tomat, ansjos, mozzarella, blodpølse og 

syltet agerhøne, så vi ikke dør af sult, inden 

lammekoteletterne har grillet færdig 

over de afklippede vinkviste. 

skinke-vin 

Bianco Viadero i årgang 1994 er en lille, 

let og frisk hvidvin, som læsker ganen 

godt. Den findes også i en helt anden udgave, 

som har været seks måneder i egefade. 

Vi smager den i årgang 1990, og vinen 

er stadig frisk og ikke for ”træet”, god 

til skinke og den slags røgvarer. 

Viña Valduero rosé er fremstillet af 

både røde og hvide druer og er frisk, sprød 

og rentsmagende. Den røde Valduero i 

en ikke-fadlagret version er også pæn og 

nem at drikke. Den er fremstillet af egnens 

klassiske drue tinto fino – en version 

af tempranillo – men undertiden tilsættes 

lidt hvide druer for at øge friskheden. 

Så går vi over til de fadlagrede rødvine 

og smager både 1990 og 1989, før den 

varme, generøse, saftige og fløjlsbløde 

1986 Gran Reserva kommer på bordet. 

Unge rødvine fra Ribera del Duero er altid 

præget af garvesyre og kan være nærmest 

utilnærmelige, med mindre producenterne 

forstår at give dem lige præcis det rigtige 

antal måneder i træfade af god kvalitet. 

Yolanda og Iñigo synes at have helt godt 

styr på denne vigtige side af sagen. 

tapas-rundtur 

At de også har styr på andre sider af tilværelsen, 

viser de mig om aftenen, da vi 

har forlagt residensen til Burgos. Jeg kan 

Carolina og Yolanda Viadero – to stærke vinkvinder. 

Om ”arkivet” 

Under denne klummetitel genoptrykkes udvalgte artikler 

fra redaktørens 35 år som vinskribent på Fyens Stiftstidende. 

som sædvanlig efter en lang og sen frokost 

ikke holde ud at tænke på en lang, sen middag, 

så vi indleder i stedet en rundtur til 

tapas-barer. Østers og muslinger det ene 

sted, sardiner og ansjoser det andet sted, 

blæksprutter og skinke det tredje, og alle 

vegne har de vine fra Bodegas Valduero. 

Da vi er mætte, er vi også glade og 

kan næsten ikke komme os over synet af 

storkene, der i dusinvis har placeret sig 

på domkirkens tårne og gesimser. De ligner 

mørke prælater, der formaner os til at 

forcere brostenene og gå til ro. Det gør vi 

så, men ikke i stilhed. 

Artiklen blev trykt første gang 12. 

august 1995 i Fyens Stiftstidende. Der 

er her udeladt et par indledende afsnit med 

generel information om Ribera del Duero. 

Valduero i dag 

Ribera del Duero fik først tilkendt D.O i 

1982, og familien Viadero oprettede sin 

vingård i 1984, så den var blandt de første 

til at investere i området. I dag har- 

Valduero 200 hektarer marker med tinto 

fino (tempranillo), og i 2000 blev der bygget 

nyt vineri . Det rummer tre tunneller 

med plads til 3500 egetræsfade og en 

million flasker. 

Bodegas Valduero repræsenteres i dag 

i Danmark af Chris-Wine Nordic. 

Visse artikler vil være lettere forkortede, men generelt bringes 

de uredigerede og afspejler altså en forgangen tid.

44 [arkivet] Sommelier 4/2011 


op og ned ad douro 

På udflugt til Barca Velhas 

fødested 


Klokken er halvotte, og det er stadig 

mørkt. Her på Quinta do Porto står en 

småsnakkende klynge arbejdere og venter 

på instrukser fra formanden. De yngste 

af mændene fordriver ventetiden med at 

kaste småsten efter pigerne. Som skælder 

lidt ud på skrømt. 

Endnu inden det er blevet helt lyst, har 

de fordelt sig på de stejle skråninger og 

er i gang med beskæringen af vinstokkene. 

Mørket er faldet på, da de 10 timer 

senere holder fyraften. 

Jeg har en arbejdsdag foran mig, som 

også er anstrengende, men mindre ensformig. 

En ekskursion til en vingård, en 

quinta, som ligger helt oppe i Douroflodens 

sidste snoninger før grænsen til 

Spanien. Det er en helt speciel quinta, 

arnestedet for en myte: Barca Velha. 

Doña antonia 

Regnet i kilometer er der ikke de store 

afstande på disse kanter. Alligevel tager 

det sin tid at komme frem. Vi skrump- 

Francisco ”Vito” Javier Olazábal foran indkørslen 

til Quinta do Vale Meão. 

”Xito” Olazábal og hans far 

”Vito” samt søsteren Luisa, 

som tager sig af administration 

og salg. 

ler af sted i timevis ad snævre, snoede 

og hullede veje, hvor den firhjulstrukne 

Range Rover er det eneste fornuftige 

køretøj. 

Netop som nyrerne begynder at løsne 

sig, gør vi holdt ved Quinta do Vale 

Meão. Bygget af den legendariske Dona 

Antonia Adelaide Ferreira, der blev enke 

som 33-årig og viede resten af sit 85-årige 

liv til konsolidering af familiens besiddelser 

i Douro-dalen og til velgørenhed. 

Hun døde i 1896 og nåede næppe at se 

den færdige quinta. Den står i dag ubeboet 

det meste af året. Kun lejlighedsvis 

kommer Olazabal-familien, der tilhører 

den ene gren af Ferreira-dynastiet, herop 

på weekend- og feriebesøg. Ejendommen 

passes af de folk, som året rundt er beskæftiget 

med at tilse vinmarkerne og 

de øvrige 260 hektarer land. 

skytten 

Mens vi står og forsøger at rette os helt 

ud efter køreturen, kommer stedets skytte 

rundt om hushjørnet med to magre hunde 

vimsende om fødderne. Han ligner én, 

der ikke skyder forbi. 

I dag skal han også være bådfører. Vi 

har sagt ja til at sejle et stykke af vejen 

tilbage til vores udgangspunkt. Godt nok 

regner det lidt engang imellem, men hellere 

det end de veje. 

Først kigger vi dog på den ladelignende 

bygning, hvor Barca Velha bliver til. 

Efter at have opnået verdensberømmelse 

for sin kvalitet og sin sjældenhed skal 

Barca Velha nu produceres hyppigere 

og i større mængder. Alt sammen på 

grund af nyplantninger og installering 

af moderne gæringstanke. Og ingen af 

delene behøver at gå ud over kvaliteten. 

sovepladser 

Vinen ligger dog ikke længe heroppe 

på Quinta do Vale Meão. Efter et par 

ugers forløb fragtes den til Vila Nova 

de Gaia nede ved Douro-flodens udløb. 

I Ferreiras lagerkældre får den et par år 

på nye træfade, hvorpå den tappes og 

lagrer videre et antal år på flaske. Den 

nyeste årgang, 1978, lå fire år på flaske, 

før den blev frigivet. 

Det meste af den store bygning på 

Quinta do Vale Meão, hvor der før i tiden 

var travlhed, ligger nu stille hen. Der 

er for eksempel ikke brug for de gammeldags 

lagares, store cementkar, hvor 

druerne blev fodpresset. Presning med 

fodkraft er ikke helt afskaffet i Dourodalen, 

men her kan vi se, at de firkantede 

bassiner sidst har været brugt som 

soveplads for høstarbejderne. Der ligger 

stadig sengetøj hist og her. 

i båden 

Fernando Xavier, vores omsorgsfulde 

vært, mener, at det er på tide at gå i båden. 

Det er også ved at være tid til frokost, 

og den skal indtages på bølgen 

den blå. 

Både skytten med sit gevær og de to 

hunde står parat, da vi når ned til flodbredden. 

Vores fartøj er en miniudgave 

af de berømte barca rabelos, som – indtil 

”Netop som nyrerne begynder at løsne sig, gør vi holdt ved Quinta do Vale Meão. 

dæmningsbyggeri stoppede det – fragtede 

piberne med den unge portvin fra 

quintaerne ned til Vila Nova de Gaia. 

Der er heldigvis installeret påhængsmotor, 

så det går nogenlunde strygende. 

For vinden er kold, og regnen regner ned 

i frokosten. Vi skyller æggene, fisken, 

salaten og osten ned med vinho verde og 

føler os som værdige kandidater til Eventyrernes 

Klub. Det er ikke engang nødvendigt 

at digte noget til. At sidde midt 

ude på den vildsomme Øvre Douro-flod 

og lade bjerglandskabet glide forbi og 

frokosten ned er det rene eventyr. Som 

at have fået fri fra civilisationen. 

Hist og her midt i det folketomme landskab 

ligger en hytte med en lille vinmark. 

Fernando fortæller, at de i nogle tilfælde 

ejes af emigranter, som på den måde bevarer 

drømmen om at vende tilbage og 

dyrke deres jord. 

kolde fødder 

Vi andre begynder at drømme om fast 

grund under fødderne. Vandstanden indenbords 

er steget noget undervejs. Vores 

fødder er både våde og kolde. Skytten 

skal også hele vejen tilbage, så vi lægger 

til ved Quinta do Vesuvio, en anden af 

Ferreira-firmaets ejendomme. 

Den ligger ikke langt fra det sted på 

Douro, hvor Dona Antonia og baronesse 

Fladgate i 1862 reddede livet efter et forlis, 

fordi deres krinoliner bar dem oppe. 

Til gengæld druknede den berømte baron 

Forrester, en mand af stor betydning for 

portvinen. Han bar et bælte med guldstykker 

beregnet til at betale bøndernes løn 

med, og det trak ham direkte til bunds. 

Vi skutter os en ekstra gang og vinker 

farvel til skytten og hans hunde. Inden 

døre bliver der hurtigt tændt op i kaminen, 

vi bliver placeret i en halvkreds for- 

Quinta do Vale Meão ligger ved Douro-flodens øvre løb tæt på grænsen til Spanien. 

an med strømpefødderne så tæt på ilden 

som muligt og et glas af Ferreiras lækre 

tawny, Dona Antonia, i de valne hænder. 

Der går vel ca. tre minutter, så er et af 

ekspeditionens ærede medlemmer faldet 

i en dyb slummer. 

Da vi ruller op foran Quinta do Porto, 

er mørket faldet på. I køkkenet har konerne 

travlt med at stege sardiner til aftensmaden. 

Nede på de stejle vinmarker 

går pigerne og karlene stadig og arbejder. 

Denne artikel blev første gang bragt 

20. januar 1985 i Fyens Stiftstidende. Siden 

dengang har Sogrape overtaget Ferreira 

og dermed Barca Velha, som ikke 

længere produceres på Quinta do Vale 

Meão. Denne vingård er stadig i Olazábalfamiliens 

eje og bebos i dag af den unge 

Francisco ”Xito” Olazábal, som sammen 

med sin far, ”Vito”, har skabt en værdig 

konkurrent til Barca Velha.

46 [vinøst] Sommelier 4/2011 

Sommelier 4/2011 [vinøst] 47 

en dygtig sommelier ”læser”... ...sine gæster 

Bonnie Reinwald har taget sommelieruddannelsen 

og har sin egen mening 

om kritikken af de danske vinmenuer 

Af BRIAN GRONEMANN 

kommunikationsmedarbejder, 

Hotel- og Restaurantskolen. 

Bonnie Reinwald er uddannet 

tjener og har siden 2001 

drevet restaurant Reinwald’s, 

hvor vinmenuen prioriteres 

højt og ofte ændres. Hun har 

derfor hele tiden haft brug for 

at lære mere om vin, og efter 

i 10 år at have klaret sig med 

rejser og selvstudier besluttede 

hun at tage en efteruddannelse 

i form af Vinakademiets som- 

melieruddannelse på Hotel- og 

Restaurantskolen i København. 

Fokus på vinanalyse 

Da Bonnie Reinwald begyndtepåsommelieruddannelsen, 

var hun motiveret af 

dels en stor interesse, dels et 

fagligt behov: 

- På Reinwald’s har vi lige 

fra åbningen i 2001 haft et vinkort 

med vinmenuer, der blev 

skiftet ud hver måned. Efter at 

have drevet restaurant i 10 år 

følte jeg, at det var tide til at 

lære noget mere. Jeg er meget 

interesseret i vin og har gennem 

årene læst en del, gået til 

smagninger og besøgt vingårde 

rundt omkring i verden, men 

jeg syntes, at tiden var kommet 

til at teste mig selv og prøve 

mit niveau af. 

Bonnie Reinwald – fokuseret på 

efteruddannelse. 

- Det er svært at finde tid til 

at læse meget og lære om vinen 

på et selvstudium, så da 

muligheden bød sig for at blive 

undervist en dag om ugen 

og læse hjemme derimellem, 

valgte jeg at slå til, siger Bonnie 

Reinwald. 

- Sommelieruddannelsen 

indfriede forventningerne og 

bød samtidig på overraskelser: 

Sommelieruddannelsen er jo 

for alle, så deltagerne var meget 

forskellige, og der var store 

niveauforskelle, men det betød 

samtidig, at vi kunne give hinanden 

noget, vi ikke havde ventet 

at få. Det var sjovt. 

- Jeg var på forhånd fokuseret 

på analysen af vinen og 

at forbedre min evne til blindsmagning. 

Og på det område 

har jeg virkelig lært noget om 

dufte, farveskalaer, vinens reaktioner, 

alderstegn, fejl på vin 

og smagsoplevelsen. Jeg ved 

meget mere nu om vinens opbygning, 

end jeg gjorde før, så 

jeg kan virkelig mærke, at jeg 

har taget kursuset. 

- Vi blev undervist af topkompetente 

lærere med forskellige 

specialer, og som tjener 

synes jeg, at det især gav 

noget ekstra, at man også undervises 

af nogle, som selv har 

deres daglige gang og ansvar 

på restauranter, siger Bonnie 

Reinwald. 

Flere efteruddannelsestilbud 

I SOMMELIER nr. 

2/2011 blev danske sommelierer 

kritiseret for ikke 

at være gode nok til at sam- 

mensætte vinmenuer og at 

kombinere mad og vin. Bonnie 

Reinwald mener, at der 

er noget om snakken, men at 

kritikken også skyder over 

målet: 

- Kritikken af danske tjeneres 

viden om vin har fat i noget, 

men jeg synes også, at den 

generaliserer for meget. Der er 

stor forskel fra bund til top, når 

det gælder udbuddet af vin på 

restauranter, og det er naturligt. 

Disse forskelle afspejler 

sig også i de unge tjeneres uddannelse, 

og derfor kan man 

ikke skære alle over én kam. 

- Som tjenerelev på Hotel- 

og Restaurantskolen får man 

en ganske god basisviden. Vin 

er dog så stort et område, at 

interesserede elever skal være 

indstillet på selvstudie, hvis de 

vil dybt ned i emnet. Jeg mener 

ikke, at man skal lægge mere 

undervisning i vin ind i tjeneruddannelsen, 

for det vil ske 

på bekostning af noget andet, 

og det er ikke hensigtsmæssigt. 

Derimod kan man godt 

overveje at gøre mere ud af 

at eksaminere i vinviden, så 

man bedre sikrer sig et godt 

basisniveau. 

”Tjenere er generelt ikke gode nok til at efteruddanne sig, så hvis efteruddannelserne bliver statsanerkendte, 

vil økonomien blive mere spiselig. 

- Der bør til gengæld være 

flere statsanerkendte tilbud om 

efteruddannelse både i vin og i 

andre emner, for eksempel ledelse. 

Tjenere er generelt ikke 

gode nok til at efteruddanne 

sig, så hvis efteruddannelserne 

bliver statsanerkendte, vil økonomien 

blive mere spiselig. På 

den måde kan vi få flere yngre 

tjenere med, og det er vigtigt, 

siger Bonnie Reinwald. 

ikke altid det perfekte match 

Selvom Bonnie Reinwald 

kan følge kritikken af danske 

sommelierer et stykke ad 

vejen, pointerer hun samtidig, 

at man bør være varsom 

med at lave en facitliste for 

valg af vin til mad: 

- Spørgsmålet er, om en 

sommelier pr. definition skal 

finde det perfekte match hele 

tiden. Det mener jeg ikke, for 

det kan hurtigt blive for nørdet. 

En dygtig tjener/sommelier 

skal kunne læse sine gæster og 

derved kunne guide og vejlede 

på de rigtige præmisser. 

Vi skal ikke pådutte gæsterne 

en passende vin, hvis de foretrækker 

en anden, men vi kan 

rådgive og give valget. 

- For at vende tilbage til kritikken 

af sommelierers sammensætning 

af mad og vin, så 

mener jeg dog helt klart, at der 

bør kunne forventes et kompetent 

valg af vine til mad af 

uddannede sommelierer. 

- I vores vinmenu har vi ofte 

nogle overraskelser i valg af 

område eller druesort som er 

knap så kendte, som når vi for 

eksempel serverer rødvine fra 

Tyskland og Østrig eller bevæger 

os mod Østeuropa og 

mindre appellationer i f.eks. 

Frankrig. 

- En god oplevelse er vigtigere 

end et perfekt match, siger 

Bonnie Reinwald. 

Efteruddannelse 

Hotel- og Restaurantskolens udbud af efteruddannelser 

og kurser har været støt stigende 

de seneste fire år. I dag udbydes bl.a.: 

Sommelieruddannelsen: En omfattende 

uddannelse inden for vin og drikkevarer. 

Udbydes af Vinakademiet i samarbejde 

med Hotel- og Restaurantskolen. (www.vinakademiet.dk). 

Lederuddannelsen: En modulopbygget 

deltidsuddannelse, der giver redskaber og 

Bonnie Reinwald 

I november 2001 åbnede Bonnie Reinwald sammen med sin 

far Henning Reinwald Reinwald’s Restaurant i Farvergade 

i København. Bonnie Reinwald er daglig leder og vinansvarlig 

i restauranten. 

Bonnie Reinwald er udlært tjener med sølvmedalje fra 

Krogs Fiskerestaurant og Hotel- og Restaurantskolen i København 

og har tidligere bl.a. arbejdet på Restaurant Olsen 

i St.Kongensgade og som inspektør i Grøften i Tivoli samt 

i Spanien i en længere periode. 

Bonnie Reinwald færdiggjorde i maj 2011 sommelieruddannelsen. 

indsigt, så man kan agere som professionel 

leder i hotel- og restaurantbranchen. 

Akademigastronomuddannelsen: En videregående 

voksenuddannelse med fokus 

på mad og måltider, hvor man kan uddanne 

sig til teknonom og efterfølgende til akademi-gastronom. 

Ca. 80 forskellige kurser. 

Se www.hrs.dk 

SOMMELIER 3/2010 [vinøst] 35 

www.adriatvinimport.dk

48 [vinøst] Sommelier 4/2011 

Sommelier 4/2011 [d.s.f.-nyt] 49 

Portugisiske vindervine 

I forbindelse med den portugisiske 

vinmesse VINIPAX i Alentejo-byen 

Beja afviklede den internationale 

vinskribentforening 

FIJEV en smagning for at kåre 

to vindervine: en hvid og en rød. 

Det var VINIPAX-direktør, 

vinskribent mm. Aníbal 

Kiin Kiin på vinderholdet 

Ny dansk topvin 

Château de Haux, det folkeaktionær-ejede 

vinslot i Bordeaux, 

har hidtil anset sin ”Grande 

Reserve” for topvinen. Sådan 

er det ikke længere. Ud af den 

store årgang 2005 er skabt en 

ny topvin, ”Grande Tradition”. 

Smages de to vine over for hinanden 

er der da heller ingen 

tvivl om, at kvalitetsniveauet 

med ”Grande Tradition” har 

fået et gevaldigt løft. Det er en 

klassisk bordeaux med frugt, 

kant og krop. 

10 år med dansk vin 

Siden Danmark i 2000 fik EUstatus 

som vinproducerende 

land, er der sat 10 årgange til 

salg. De første blev udgivet af 

Domain Aalsgaard og Skærsøgaard 

og omfattede hvide, 

Coutinho, som efter at have 

smagt sig igennem flere hundrede 

vine havde valgt de fem 

hvidvine og 18 rødvine, som 

FIJEV-gruppen skulle vurdere. 

De ni deltagere i smagningen 

kom fra Brasilien, Sydafrika, 

Anton Eff på vej til at føre Kiin Kiin 

til sejr. Foto: Antonio Martinez 

Rubio. 

Grande Reserve og Grande Tradition 

(tv.) – et løft til topvinene fra 

Château de Haux. 

røde, rosé, mousserende og 

søde vine. 

Siden da er udviklingen 

gået rask. 60 vingårde har 

sluttet sig til pionererne, og 

et dommerpanel udvalgt af 

Canada, Wales, Tyskland, Belgien, 

Spanien og Danmark. 

Der var meget tæt løb mellem 

vinene på første- og andenpladserne, 

men en vinder er jo 

en vinder. Bedste hvidvin blev 

2009 Marquesa de Alorna Reserva 

fra Quinta da Alorna. Bed- 

Spanien vandt i september 

for første gang COPA JE- 

REZ, og løb med i alt tre af 

de seks præmier: ”Best Pairing 

Menu”, ”Best Chef” & 

”Best Dessert Pairing”. Sejren 

tilfaldt kokken Cayetano 

Gómez og sommelier Juan 

Luis García fra restaurant Casablanca 

El Taller i Murcia. 

De danske deltagere, Anton 

Eff og Henrik Yde- An- 

Rettelse 

ste rødvin blev 2007 Herdade do 

Peso Ícone fra Sogrape Vinhos. 

Andenpladserne gik til den 

hvide 2010 Scala Coeli fra Fundacão 

Eugénio de Almeida og 

den røde 2008 Telhas fra Terras 

de Alter C.V. J.A. 

dersen fra Restaurant Kiin 

Kiin vandt: ”Best Starter Pairing” 

med retten: ”Baby corn 

& Caviar”, sammensat med 

manzanilla. 

Topkokke og vintjenere fra 

USA, Tyskland, Danmark, 

Belgien, Holland og Spanien 

deltog i dysten, som fandt 

sted i sherryens hovedstad, 

Jerez de la Frontera. 

På side 10 i SOMMELIER nr. 3 forkyndte en billedtekst, at fotoet forestillede 

Philippe Cambie fra Rhône-huset Les Halos de Jupiter. Portrættet viste 

imidlertid Lars Møller fra The Wine Company. SOMMELIER beklager fejlen 

og viser her hele billedet. Det er den rigtige Philippe Cambie til højre. 

D.S.F. har i samarbejde med 

Foreningen af Danske Vinavlere 

i de forløbne 10 år vurderet 

vinene som en vejviser 

for sommelierer, restauranter 

og vinhandlere samt selvføl- 

gelig også vinproducenterne. 

”Dansk Vinskue” er den årlige 

motivation til yderligere 

bestræbelser på at frembringe 

kvalitesvine på dansk jord. 

danmark vandt nm den 15 og 16 september, den- 

Christian Thorsholt 

Jacobsen indtog sejrsskamlen 

Mandag den 10. oktober var 

dagen, da syv kandidater til 

titlen som bedste nordiske sommelier 

samledes i København 

for at finde en vinder. Det begyndte 

på restaurant AOC, 

fortsatte på Dansk Vincenter 

i Avedøre og sluttede på Nimb 

i København, hvor 25-årige 

Christian Thorshold Jacobsen 

løb af med sejren. 

De, som overværede finalen 

mandag eftermiddag, så selvfølgelig 

kun en del af de præstationer, 

som gav Christian 

sejren og placerede Peter Pepke 

og norske Francesco Azzarone 

på hhv. anden- og tredjepladsen. 

Forud var gået en stribe 

prøver på kandidaternes kunnen, 

og det er ikke for meget 

sagt, at en sommelier i dag skal 

begå sig i en verden af hidtil 

uset kompleksitet. 

Der skulle eksempelvis besvares 

spørgsmål om placeringen 

af vinområderne i Washington 

State, første årgange 

af visse kultvine og beskrivelse 

af druesorten chardonel. Hvis 

én og anden ikke skulle kende 

den, så er der tale om en krydsning 

mellem hybriden seyval 

og chardonnay. Den modner 

sent, giver stort udbytte og tåler 

kulde. 

Udflugt til Avedøre 

Efter formiddagens skriftlige 

prøver var der blindsmagning 

af champagne, enkeltmark barolo 

og tokaj samt valg af vine 

til en menu. Her blev der udvist 

stor ildhu og professionalisme. 

I Avedøre viste Anne Juul 

Christensen rundt, og Torben 

Andreasen fortalte om dansk 

vinproduktion. En smagning 

af flere danske vine affødte 

positive kommentarer fra de 

nordiske sommelierer 

Kl. 15 var det så finalisternes 

tur til den sidste dyst. En 

fyldt sal overværede prøverne, 

som præsident Christian Aarø 

styrede. Det kneb desværre ind 

imellem at høre, hvad både 

præsidenten og finalisterne sagde, 

så det problem må der gøres 

noget ved en anden gang. 

Første prøve bestod i at servicere 

tre gæster, som havde 

nydt starter og hovedret med 

grüner veltliner og Château 

Latour i glassene. Nu skulle de 

videre til hver sin ost og dessert, 

og hvilke vine ville de tre 

sommelierer nu foreslå, når der 

ikke måtte forekomme hverken 

samme vine eller samme druer 

i forslagene? 

sherry og eiswein 

Christian Thorsholts vinderforslag 

var sherry til osten – 

en fire år gammel comté – og 

portvin til chokoladesoufflé 

med rom-is. Til Vacherin de 

Mont d’Or med søde muscatdruer 

en blanc de blancs fra 

England og Brachetto d’Acqui 

til lakridspannacotta med 

rabarberkompot. Endelig foreslog 

han chenin blanc fra Sonoma 

til parmesan-variationer – 

mousse, skum, flager og soufflé 

med gammel balsamico – og 

rød canadisk Eiswein på cabernet 

franc til friske solbær og 

sorbet med sød persille. 

Næste opgave var blindsmagning 

af en hvidvin, en 

rødvin og en hedvin, og Christian 

ramte 100 procent rigtigt, 

da han bedømte portvinen 

til at være en Burmester 

Colheita 1957. Også hans placering 

af hvidvinen, en meursault, 

var meget tæt på at være 

helt korrekt. 

Den efterfølgende smagning 

af syv spiritus-typer i sorte 

glas er traditionelt meget 

svær. Christian klarede kun 

to rigtige. 

Sidste prøve bestod i at 

identificere en række billeder 

på storskærmen, hvilket heller 

ikke var så let, og så sluttede 

prøvelserne med sabrering af 

champagne. Hvilket dog ikke 

udløste point. 

Der var som sædvanlig flotte 

præmier til alle tre finalister, 

og så kunne de ellers tage 

mod lykønskninger, dulme nerverne 

med et glas champagne 

og sammen med de tilstrømmende 

gæster nyde en aften på 

Nimb med en overdådighed af 

gode vine til den meget delikate 

menu. 

nr. fem ved Vm i athen 

VM for sommelierer i Chaîne 

des Rôtisseurs’ regi blev 

for femte gang været afviklet 

ne gang i Athen. Fra Danmark 

deltog Christian Thorsholt Jacobsen, 

idet der kan deltage 

sommelierer fra aldersklassen 

mellem 21 og 35 år. Sponsor 

for arrangementet er Piper 

Heidsieck. 

Det lykkedes ikke den danske 

deltager at vinde i konkurrencen, 

som omfattede tre 

prøver: teori, service og blindsmagning. 

Christian blev nummer 

fem, men leverede en fin 

præstation. 

Vinder blev Ian Cauble, som 

repræsenterede USA. Nummer 

to blev Remi Cousin, som repræsenterer 

Storbritannien, 

men er fransk. Nummer tre 

blev Nikolaos Giannopoulos, 

Grækenland. 

Mesterskabet blev afviklet 

på det femstjernede Hotel 

Grand Bretagne med efterfølgende 

præmieoverrækelse og 

afsluttende fem retters middag 

med græske vine. 

Næste år holdes VM i Cape 

Town, Sydafrika. Vi har mulighed 

for at få mesterskabet 

til Danmark i 2014, men dette 

skal aftales med Chaîne des 

Rotisseurs i Danmark. J.A. & 

Bent Aamand. 

To danske finalister: Peter Pepke og vinderen til venstre, 

Christian Thorsholt Jacobsen. Foto: Dennis Pihl Christiansen.

50 Sommelier 4/2011 


dansk Sommelier forening 

ønsker alle sine vennemedlemmer en glædelig jul og et godt nytår med en stor tak for jeres støtte i 2011 

KB Vin 

att. Kim Bülow 

Bredgade 71 

1260 København K 

Bichel Vine ApS 

att. Gunnar Jakobsen 

Mejlbyvej 501 

8530 Hjortshøj 

Erik Sørensen Vin A/S 

att. Troels Ambo Johansen 

Fredensborg Kongevej 57 

2980 Kokkedal 

Valuewine ApS 

c/o Jan Pedersen 

Korfuvej 10, 1. sal 

2300 København S 

Vintagekeeping.com 

att. Kim H. Frederiksen 

Vestre Langgade 43 

8643 Ans By 

Adriat 

Vinimport 

Solsortevej 111 

2000 Frederiksberg 

d 

d 

KK Wine 

att. Kenneth Korsbæk Olsen 

Fredensvej 37 E 

2920 Charlottenlund 

Jens Wine & Spirits Agent 

att. Jens Winther Simonsen 

Bakkegærdet 3 

6000 Kolding 

Brøndums 

Hotel 

Anchersvej 3 

9990 Skagen 

Hans Just A/S 

att. Steffen Hornbeck 

Århusgade 88, PO 2701 

2100 København Ø 

Lilleø Vin ApS 

att. Mikael Jensen 

Gl. Landevej 59 

4874 Gedser 

Solarex Wines 

att. Anne Marie Cramer 

Dronninggårds Allé 60 

2840 Holte 

Jørgensen & Co Vinimport 

att. Bjarne S. Jørgensen 

Kildeskovsvej 10 

2820 Gentofte 

Tysk 

Vinkontor 

Borrisvej 35 

2650 Hvidovre 

Sobresol Vinimport 

att. Ole Hannibal Bruun 

Horsensvej 135, Tebstrup 

8660 Skanderborg 

Embajada de España 

att. Angela de la Rosa 

Vesterbrogade 10, 1 sal. 

1620 København V 

H.J. Hansen Vinhandel A/S 

att. direktør Erling Søgaard 

Vestergade 97-101 

5100 Odense C 

Rask Vin ApS 

att. Thomas Rask 

Odinshøjvej 25 

3140 Ålsgårde 

Hotel & Restaurantskolen 

att. Susanne Mortensen 

Vigerslev Allé 18 

2500 Valby 

Hotel og Restaurantskolen 

att. Søren K. Kristiansen 

Vigerslev Allé 18 

2500 Valby 

d 

Wine-eshop 

att. Flemming Voss 

Padborgvej 14 

4600 Køge 

Johs. M. Klein Distribution A/S 

att. Søren Merrild 

Priorparken 845, PO 839 

2650 Brøndby 

InfoMedia Huset 

att. Jane Lysgaard 

Pilestræde 58, 3. sal 


Laudrup Vinimport I/S 

att. Per Buhl 

Mileparken 13 

2630 Skovlunde 

Maxxium Danmark A/S 

att. dir. Rasmus Brøndsted 

Dronningens Tværgade 9, 2 


Philipson Wine 

att. Christian Philipson 

Kokkedal Industripark 10 

2980 Hørsholm 

Rostra Kommunikation A/S 

att. Mathias Wulff Jensen 

Svanemøllevej58 

2900 Hellerup 

Vinovenue ApS 

att. Kenth Poulsen 

Søtoftevej 74 

4100 Ringsted 

h 

Vinea Nordic ApS 

att. Corentin Bauer 

Pilehøj 19 

2990 Nivå 

L´Esprit Du Vin Scandinavia 

ApS, att. J. C. Krüff 

Snaregade 6 


e 

Peruvian Wines ApS 

att. Vicky M. Andersen 

Spurvevænget 2, Vellerup 

4050 Skibby 

Restaurant Saison 

att. Erwin Lauterbach 

Strandvejen 203 

2900 Hellerup 

Haugen-Gruppen A/S, House 

of Wine, att. C. Christiansen 

Kanalholmen 37 

2650 Hvidovre 

Sigurd Müller Vinhandel A/S 

att. Ib Bergkjær 

Otto Mønstedsvej 2 

9200 Aalborg SV 

Pingvino 

c/o Kurt Thyregod 

Øresunds Allé 43 

2791 Dragør 

Skovbakken Restaurant ZOO 

att. Lars Knudsen 

Sdr. Boulevard 314 

5000 Odense C 

Krone Vin ApS 

att. Lasse Kruse Rasmussen 

Rosendalsgade 11, 3. tv. 


Sopexa 

att. Peter Esper Larsen 

Højbro plads 15,2. 

1200 København K. 

Benjamin J. C. 

Faddersbøll 

Islands Brygge 30 C, 3. th. 

2300 København S 

Spiegelau 

att. Jan Hartwig 

Østbanegade 21 


Taster Wine A/S 

att. Torben Hansen 

Ringager 6 

2605 Brøndby 

Theis Vine A/S 

att. John Krøigaard Larsen 

Bredgade 23 


WOSA DK – Wines of South 

Africa, c/o Ingela Svanström 

Drottninggatan 16, S-59 837 

Vimmerby, Sverige 

The Wine Company ApS 

att. Steen H. Rasmussen 

Toftagervej 5 

2700 Brønshøj 

Chris Wine Nordic A/S 

att. Danielle Viet Kirkemo 

Ragnagade 7, Baghuset 


Atomwine 

att. Tom L. Pedersen 

Storhaven 7 

7100 Vejle 

Copenhagen Wine ApS 

att. Claus Lange 

Admiralgade 24, 2. Sal. 


Ranimex Vine 

att. Rubin Nielsen 

Aabenraavej 20 

6100 Haderslev 

Saxo Bank, ISS Facility Services 

A/S, att. William Palle 

Philips Heymans Allé 15 

2900 Hellerup 

Hotel Scheelsminde 

att. Danni Sørensen 

Scheelsmindevej 35 

9000 Aalborg 

g 

Vin DownUnder 

att. Michael Ranzau 

Rønhøj 48 

9310 Vodskov 

Bistro Reklambyra AB, att. 

Ana Olsson, Kungsgatan 4 

S-252 21 Helsingborg 

Sverige 

Wineimporters 

att. Flemming Videriksen 

Herstedøster Skolevej 4 

2620 Albertslund 

Jysk Vin ApS 

att. Flemming Olsen 

Østre Boulevard 29 

8930 Randers NØ 

Vinens 

Verden ApS 

Hestehave 21 E, 1. 

5260 Odense S 

Vinrosen 

att. Søren Kieffer 

Tobaksvejen 23 A 

2860 Søborg 

o 

Østjysk Vinforsyning 

att. Renaud Bronner 

Navervej 21 

8382 Hinnerup 

Österreich Wein Marketing 

GmbH, c/o Østrigs Ambassade, 

Grønningen 5, 3. sal 


Kjær & Sommerfeldt 

att. Mads Stensgaard 

Gammel Mønt 4 


Skærsøgaard Vin 

att. Sven Moesgaard 

Nørresøvej 12,Dons 

6051 Alminde 

Excellent Wine A/S 

att. Claus Eegholm 

Industriparken 16 

7400 Herning 

Menu A/S 

att. Ole Poulsen 

Kongevejen 2 

3480 Fredensborg 

VinBaren 

att. Niklaus B. Sonne 

Stefansgade 9 

2200 København N 

I/S Gobi Vin 

att. Peter Sick 

Postboks 749 

2500 Valby 

f 

Løgismose Vin A/S 

att. Lars Bertelsen 

Nordre Toldbod 16 


Arla Foods Amba 

att. John Gynther 

Skanderborgvej 277 

8260 Viby J 

Kold College 

att. Eva Iversen Kjær 

Landbrugsvej 55 

5260 Odense S 

Treasury Wine Estates 

att. Tine Timm 

Parallelvej 10 

2800 Lyngby 

d 

Profilen 

Lars Spring, født 1964 (super år i Pomerol og 

St.Emilion og ikke mindst Vega Sicilia ”Unico”). 

Har arbejdet med Erwin Lauterbach de sidste 20 år 

med små afbræk til San Francisco i seks måneder, 

Restaurationen halvandet år, Glostrup Park Hotel 

(La Cocotte) i to år og Skovriderkroen i et år samt 

Custom House i seks måneder. 

Hvordan vil du beskrive dig 

selv? 

Balletdanser med boksehandsker, 

elsker fis og ballade, 

men kun når der er styr 

på tingene. Er meget søgende, 

skal altid prøve nye ting. 

Hvad kan du bedst lide at 

foretage dig? 

For mig drejer det sig nok 

om at nyde det, jeg gør...ellers 

bliver det sgu kedeligt. 

Hvem beundrer du mest? 

Ingen - men har mega respekt 

for Erwin Lauterbach, 

Gordon Ramsey, Jesper og 

Erik samt Francis fra Mash, 

men også Jan fra Søllerød 

Kro og generelt bare for folk, 

der ikke sætter sig tilbage og 

nyder det, de har gjort. 

Hvad fortryder du mest? 

At jeg ikke har rejst og arbejdet 

mere i udlandet. 

Kom frit frem 

Hvad er du mest stolt over at 

have gjort? 

At jeg har været med til at 

bevise, at vores fag stadigvæk 

kan blive bedre og ligeså 

os selv. Man kan slappe 

af, når man er 100. 

Hvad er dit højeste ønske? 

At der vil komme mange 

flere nye folk til branchen, og 

at de vil få en stolthed over 

at være håndværkere og ikke 

superstjerner. 

Hvad vil være det værste, der 

kan ske for dig? 

At miste min smags- og 

lugtesans, men nok også hvis 

Jensens Bøfhus blev lige så 

store som McDonalds. 

Hvad er din største vinoplevelse? 

Der har været rigtigt mange, 

men den helt store var 

nok, da jeg efter små 10 år 

SOMMELIER har en ambition om at portrættere alle 

medlemmer. 

Et par håndfulde har foreløbig stillet op og besvaret de faste 

spørgsmål. 

Men der er brug for mange flere. 

Det kræver blot, at alle I derude tager jer tid til at sende 

en mail til redaktøren, som derpå straks sender en mail retur 

med spørgsmålene. 

med barolo (som jeg ikke 

kunne lide) pludselig fik en 

flaske, der bare smagte godt. 

Lige siden har jeg været vild 

med barolo. 

Hvilke tre vine ville du medbringe, 

hvis du skulle tilbringe 

resten af livet på en øde ø? 

Tør sherry, Vega Sicilia 

”Unico” og barolo fra GiacomoConterno. 

Har du en leveregel? 

Carpe diem - grib dagen! 

Eller sagt på en anden måde: 

Nyd det, du gør og gør det, 

du nyder. 

Ingen behøver at frygte resultatet. Redaktøren er udlært 

i disciplinen redigering, så eventuelle manglende kommaer 

og lignende bliver der rådet bod på inden offentliggørelsen. 

Så gør det nu! 

Send en mail til aldrich@live.dk 

Og husk at finde et vellignende portræt frem. Så er det 

snart jeres tur til at pynte på én af siderne i SOMMELIER.

DI MAJO NORANTE 

Di Majo Norante er producenten over 

dem alle i Molise og berømmes både 

nationalt og internationalt. 

Antonio Galloni skriver fx i Robert 

CONTADO 2007 

Riserva Aglianico del Molise 

Italiens 

bedste vin 

til prisen 

og 3 glas i 

Gambero 

Rosso 

Parkers Wine Advocate # 184: 

"I can't think of too many etstates that 

can match di Majo Norante for sheer 

value". 

SANGIOVESE 2008 

Terra Degli Osci 

2008 Di Majo Norante IGT Sangiovese Terre 

Degli Osci 

Rating: 90 

Drink: 2009-2012 

The 2008 Sangiovese Terre degli Osci is an incredibly 

delicious, full-bodied wine with gorgeous clarity and 

definition. Made in a bold, fruit-driven style, the wine offers 

terrific depth and a long, polished finish. This harmonious 

red is a knockout! Anticipated maturity: 2009-2012. 

I can’t think of too many estates that can match Di Majo 

Norante for sheer value. 

ardo Lo Cascio Selection, - Antonio Winebow, Galloni (August, Montvale, 2009) NJ 

0620... 

Copyright 2010, The Wine Advocate, Inc. - Reprinted with permission 

90 point 

i Robert 

Parkers 

Wine 

Advocate 

Givet af 

Antonio Galloni

Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer 4 - 2011

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?