28.07.2013 Views

Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard

Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard

Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Torsdag 27. september kl. 19.30<br />

<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />

<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />

<strong>Dirigent</strong>: <strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong><br />

12 13<br />

Koncerthuset<br />

Klassisk Sæson<br />

Pro<br />

gram


<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />

Program<br />

TORSDAGSKONCERT<br />

Torsdag 27. september<br />

2012 kl. 19.30<br />

<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />

<strong>Dirigent</strong>:<br />

<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong><br />

Koncertmester:<br />

Johannes Søe Hansen<br />

Koncerten sendes direkte i<br />

P2 Klassisk (FM og DAB) og<br />

genudsendes søndag 30.<br />

september kl. 12:15 (DAB)<br />

Mød musikken:<br />

Der er koncertintroduktion<br />

kl. 18.30-18.55 i koncertsalen<br />

med P2-værten<br />

Celine Haastrup, der<br />

fortæller om koncertens<br />

program og interviewer<br />

medvirkende fra koncerten<br />

I koncertpausen vil der<br />

være cd-salg i Metrohjørnet<br />

i foyeren, hvor publikum<br />

har mulighed for at købe<br />

orkestrets seneste cdudgivelser<br />

Ensemblechef: Kim Bohr<br />

Konst. orkesterchef: Kim Bohr<br />

Producent: Gordon Alsing<br />

Gustav Mahler (1860-1911)<br />

Symfoni nr. 10, Fis-dur (1910)<br />

Deryck Cooke-version<br />

I Andante – Adagio<br />

II Scherzo<br />

III Purgatorio. Allegro moderato<br />

IV Scherzo. Nicht zu schnell<br />

V Finale. Langsam, schwer<br />

Varighed: ca. 72’<br />

Producer: Bernhard Güttler<br />

Teknik: Jan Oldrup<br />

Regissør: Nina Ulf Jørgensen<br />

Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />

Redaktion: Niki Robson<br />

Korrektur: Magna Blanke<br />

Design: E-types A/S<br />

Tryk: Hellbrandt


Torsdagskoncert<br />

<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />

Introduktion<br />

Værker<br />

Af Jens Cornelius<br />

Gustav Mahler: Symfoni nr. 10<br />

Koncerthuset 2008/09 2012/13 3<br />

<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong> Symfoni peger ind i en<br />

ny verden. Er det livet efter døden?<br />

Symfonien blev <strong>Mahlers</strong> sidste værk. Han<br />

skrev den efter at have fået konstateret en<br />

uhelbredelig hjertefejl, og han døde, før<br />

symfonien var helt færdig.<br />

Kun 1. sats var komplet, da Mahler døde i 1911. Manuskriptet<br />

indeholdt yderligere fire satser, som i forskellig grad var ufærdige.<br />

Siden er der gjort flere forsøg på at fuldende symfonien.<br />

Den mest udbredte version er lavet i 1960’erne af englænderen<br />

Deryck Cooke, og det er også den, <strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> og <strong>DR</strong><br />

<strong>SymfoniOrkestret</strong> opfører i aften.<br />

Krise og nyt liv<br />

Døden præger stort set al <strong>Mahlers</strong> musik, selv de værker han<br />

skrev, da han var ung. I hans sidste leveår blev døden meget<br />

nærværende: Lægerne opdagede, at han havde en alvorlig<br />

hjertelidelse og levede på lånt tid. Samme år <strong>Mahlers</strong> hjertefejl<br />

blev konstateret, døde hans fire-årige datter af difteri.<br />

Rædselsåret blev komplet, da Mahler blev chikaneret væk fra<br />

sin post som chefdirigent for Wiener Operaen. Fornemmelsen<br />

af nederlag og afslutning var total.<br />

For at komme gennem livskrisen søgte Mahler konsultation<br />

hos selveste Sigmund Freud. Det var med til at give ham mod<br />

på at forlade den verden, han kendte, og stole på mulighederne<br />

ved en ukendt fremtid. Mahler sagde ja til posten som chefdirigent<br />

for Metropolitan Operaen i New York – og begav sig<br />

ud i nye musikalske opdagelsesrejser i sine sidste symfonier.


Torsdagskoncert<br />

<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />

Introduktion<br />

Værker<br />

• Nogle dirigenter foretrækker at<br />

nøjes med at opføre den lange 1.<br />

sats for sig selv for at holde sig<br />

fri af debatten om symfoniens<br />

forskellige fuldendelser.<br />

Koncerthuset 2008/09 2012/13 4<br />

Alle <strong>Mahlers</strong> symfonier er gevaldigt store,<br />

og det gælder også Symfoni nr. 10, som<br />

varer ca. 75 minutter.<br />

Symmetri og skærsild<br />

Symfonien har en symmetrisk udformning. De to ydersatser<br />

er langsomme og meget lange. 2. og 4. sats er hurtige og spejler<br />

hinanden. Mahler kalder dem ligefrem Scherzo 1 og 2. I midten<br />

står en ganske kort sats med titlen Purgatorio (Skærsilden)!<br />

Førstesatsen er noget af det mest søgende og ekspansive<br />

musik, Mahler skrev. Her skuer han ud i en fremtid, hvor det<br />

velkendte ikke gælder. Han bevæger sig mod grænsen af, hvad<br />

dur og mol kan bære, og alene satsens begyndelse – en enstemmig<br />

melodi i bratscherne – virker helt uden kabler til jorden.<br />

Atonalitet, dvs. musik uden faste tonearter, er lige om hjørnet.<br />

Mahler var ikke alene med de tanker. I Wien fik Arnold<br />

Schönberg få år senere skabt en hel skole for atonal musik efter<br />

sit revolutionerende tolvtonesystem. Det nåede Mahler ikke at<br />

opleve – hans eksperimenter topper med en voldsom klimaksakkord<br />

mod slutningen af førstesatsen, hvor ni toner ud af de<br />

tolv mulige spilles samtidig.<br />

2. sats er den første af symfoniens to 'muntre' satser, og som efterfølger<br />

til den komplekse førstesats virker den overraskende<br />

bekymringsløs. Kombinationen af gøgl og folkedanserytmer er<br />

dog koblet sammen med ret heftige rytmer. Taktarterne skifter<br />

uregelmæssigt på en måde, der er absolut moderne for sin tid.<br />

Også på det punkt aner Mahler fremtids-musikken: Få år efter<br />

hans død slap Stravinskij og Bartók rytmerne fri i den klassiske<br />

musik.<br />

3. sats kalder Mahler ”Skærsilden”. Den er centrum i symfoniens<br />

symmetri. Skærsilden er det sted, der befinder sig mellem<br />

døden og Paradis. Her udspiller sig ikke en sortering, men en<br />

renselse af de døde. En proces, der er nødvendig for at kunne<br />

indtræde i Himlen.<br />

Det er nærliggende at forbinde ”Skærsild”-satsen med <strong>Mahlers</strong>


Torsdagskoncert<br />

<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />

Introduktion<br />

Værker<br />

Koncerthuset 2008/09 2012/13 5<br />

voldsomme ægteskabelige krise, der brød ud den sommer i<br />

1910, hvor han arbejdede på symfonien. Han opdagede, at<br />

hans unge hustru Alma var ham utro. <strong>Mahlers</strong> manuskript er<br />

fyldt med desperat grafitti som fx ”At leve for dig! At dø for dig!”<br />

Den få minutter lange ”Skærsild”-sats fungerer som et oplæg<br />

til næste scherzo. Endnu er den belastede stemning ikke forbi.<br />

”Djævelen danser med mig,” skrev Mahler i partituret. 4. sats<br />

slutter med slagtøj og et markant slag på stortrommen. Det er<br />

endnu et dødssymbol, som stammer fra en oplevelse, Mahler<br />

havde i New York, hvor han fra sit hotelvindue så et begravelsesoptog<br />

for en brandmand, der havde mistet livet under<br />

en redningsaktion. En person i følget trådte frem og holdt en<br />

hyldesterklæring, hvorefter trommeslageren slog et enkelt,<br />

dødt slag på sin stortromme. Ifølge Alma betragtede Mahler<br />

begivenheden med tårerne løbende ned ad sine kinder.<br />

Finalen, der er lige så enorm som 1. sats, udvikler sig fra det<br />

dybe mørke til en erklæring af kærlighedens styrke. Den er<br />

bygget over en lang fløjtesolo og materiale fra de mest desperate<br />

steder i symfonien. Afslutningen lyder som en svulmende<br />

kærlighedserklæring, og Mahler skrev Almas navn over satsens<br />

sidste frase. En afklaret gestus af tilgivelse og hengivenhed,<br />

som i styrke overgår dødens kræfter.<br />

Enke med manuskript<br />

Alma Mahler havde som ung selv haft ambitioner om at blive<br />

komponist, men Mahler krævede, at hun måtte droppe det,<br />

hvis de skulle giftes. Nu befandt hun sig efter <strong>Mahlers</strong> død<br />

alene tilbage med hans sidste partitur. En bekendt overbeviste<br />

hende om, at symfonien ikke manglede meget, før den kunne<br />

spilles, og i 1924 tillod Alma, at 1. og 3. sats – de to mest komplette<br />

– blev opført i Wien.<br />

Dele af <strong>Mahlers</strong> manuskript blev udgivet, og musikforskere<br />

i flere forskellige lande tog fat på at samle kladderne til et<br />

helt værk. Problemet var at tilføje de manglende dele uden<br />

at ændre ved <strong>Mahlers</strong> egen stemme. Det lykkedes bedst for<br />

englænderen Deryck Cooke, som uden at intervenere hørbart<br />

skabte en komplet symfoni ud af manuskriptet. Hans arbejde<br />

blev præsenteret i 1960 i engelsk radio.


<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />

Værker<br />

Koncerthuset 2012/13 6<br />

Alma Mahler var nu omkring de 80 år og levede i USA. Da<br />

hun fik optagelsen at høre, tilskyndede hun Cooke til at<br />

arbejde videre og gav ham adgang til flere af <strong>Mahlers</strong> skitser.<br />

I 1964 blev Deryck Cookes endelige version uropført ved<br />

Promenadekoncerterne i Royal Albert Hall. Nogle få måneder<br />

senere døde Alma.<br />

En opførelsesversion<br />

Deryck Cooke kaldte helt bevist sin færdiggørelse for ”en<br />

opførelsesversion”. Han opfattede sig ikke som medkomponist,<br />

men som en fagmand, der gjorde en opførelse af <strong>Mahlers</strong><br />

manuskript mulig. Hans arbejde bestod først og fremmest i at<br />

orkestrere, dvs. tilføje flere instrumenter. Nogle steder havde<br />

Mahler angivet, hvilke instrumenter, der skulle spille. Andre<br />

gange havde Cooke kun sin egen stilfornemmelse at læne sig<br />

op ad.<br />

Mange steder i manuskriptet til <strong>10.</strong> Symfoni er musikken<br />

yderst sparsom og minder ikke meget om <strong>Mahlers</strong> kendte overflodsstil.<br />

Flere steder er kun noteret et enkelt instrument. Var<br />

Mahler ved at udvikle en ’tyndere’ skrivestil? Eller havde han<br />

planlagt at fylde lige så meget på, som han plejede?<br />

For Deryck Cooke var det afgørende, at der slet ingen huller var<br />

i musikkens forløb. Det var altså ikke nødvendigt at tilkomponere<br />

nye takter. Symfonien var fra <strong>Mahlers</strong> hånd fuldkommen<br />

færdigstruktureret, men hvor kompleks Mahler selv ville have<br />

fuldendt værket, er der ingen, der kan vide.


<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />

<strong>Dirigent</strong><br />

<strong>Dirigent</strong><br />

<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong><br />

<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong><br />

• Født 1963 i København<br />

• Chefdirigent for Det svenske<br />

Kammerorkester<br />

• Fra 2004 til 2011 chefdirigent<br />

for <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />

Koncerthuset 2012/13 7<br />

<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> er en af Skandinaviens førende dirigenter.<br />

Det viste han gennem sine syv år som chefdirigent for <strong>DR</strong><br />

<strong>SymfoniOrkestret</strong>, hvor han skabte international opmærksomhed<br />

med sin både dynamiske og analytiske stil.<br />

Ved sin afsked for et år siden blev <strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> udnævnt<br />

til orkestrets æresdirigent. Derudover har han siden 1997 været<br />

chefdirigent for Det svenske Kammerorkester. Med det har<br />

han skabt et af Europas bedste kammerorkestre, der er kendt<br />

for at give nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke<br />

mindst wienerklassisk musik.<br />

Mange af verdens førende orkestre har bud efter <strong>Thomas</strong><br />

<strong>Dausgaard</strong> som gæstedirigent. I Nordamerika dirigerer<br />

<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> bl.a. symfoniorkestrene i Houston, Seattle<br />

og Toronto. Han dirigerer også meget ofte i England og er<br />

fast gæst ved promenadekoncerterne i Royal Albert Hall.<br />

Her dirigerede han denne sommer BBC’s Symfoniorkester<br />

i musik af blandt andre Rued Langgaard og Pelle<br />

Gudmundsen-Holmgreen.<br />

<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong>s diskografi er nået op over 50 cd’er og<br />

dvd’er. Ud over standardværker af Beethoven, Brahms og<br />

Sibelius har han lavet fornemme indspilninger af dansk musik,<br />

bl.a. alle Langgaards 16 symfonier, kirkeoperaen Antikrist og<br />

Sfærernes musik og nye værker af Per Nørgård. Hans seneste<br />

udgivelse med <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> er en dvd-boks med<br />

symfonier af blandt andre Carl Nielsen og Dvořák. På cd har<br />

han sammen med Det svenske Kammerorkester netop udgivet<br />

Tjajkovskijs Symfoni nr. 6, Pathétique.<br />

I november sidste år blev <strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> tildelt en af<br />

dansk musiklivs største udmærkelser, Wilhelm Hansen<br />

Fondens hæderspris på en halv million kroner. I motivationen<br />

blev han rost som ”en genial fortolker” og for at have løftet <strong>DR</strong><br />

<strong>SymfoniOrkestret</strong> til den europæiske eliteklasse.


Dr<br />

Symfoniorkestret<br />

musikerliste<br />

1. violin<br />

Christina Åstrand<br />

Johannes Søe<br />

Hansen<br />

Emily Fowler<br />

Jan Rohard<br />

Anders Fog-Nielsen<br />

Helle Hanskov Palm<br />

Anders Jonsson<br />

Per Friman<br />

Alexandre Zapolski<br />

Camilla Sand<br />

Kjeldsen Fogh<br />

Josefi n Lykken<br />

Sarah McClelland<br />

Sabine Bretschneider<br />

Runi Bæk<br />

Inger Høj<br />

Camilla Nobusawa<br />

2. violin<br />

Elisabeth Dingstad<br />

Bodil Kuhlmann<br />

Ludmilla Spektor<br />

Julie Meile<br />

Line Most<br />

Marianne Bindel<br />

Morten Dulong<br />

Jensen<br />

Anne Marie Kjærulff<br />

Andrea Rebekka<br />

Alsted<br />

Deborah Jungnickel<br />

Øssur Bæk<br />

Johanna Andersson<br />

Bendikte Thyssen<br />

Kenneth Mcfarlan<br />

Bratsch<br />

Claus Myrup<br />

Dmitri Golovanov<br />

Gunnar Lychou<br />

Ulla Knudsen<br />

Carina Andersson<br />

Kristian Fogh<br />

Astrid Christensen<br />

Katrine Bundgaard<br />

Anne Soren<br />

Stine Hasbirk<br />

Katarzyna Bugala<br />

Alexander Butz<br />

Cello<br />

Henrik Dam Thomsen<br />

Carsten Tagmose<br />

Inger Guldbrandt<br />

Jensen<br />

<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />

Nils Sylvest<br />

Jeppesen<br />

Vanja Louro<br />

Mats Larsson<br />

Birgitte Øland<br />

Johan Krarup<br />

Peter Morrison<br />

Carl Oscar<br />

Kontrabas<br />

Michal Stadnicki<br />

Joel González<br />

Gerrit Hamacher<br />

Henrik Schou<br />

Kristensen<br />

Ditlev Damkjær<br />

Mads Lundahl<br />

Kristensen<br />

Katharina Richter<br />

Siv Frank Elvestad<br />

Fløjte<br />

Ulla Miilmann<br />

Toke Lund<br />

Christiansen<br />

Mikael Beier<br />

Russell Itani<br />

obo<br />

Kristine Vestergaard<br />

Ulrich Ortmann<br />

Adresse:<br />

Emil Holms Kanal 20<br />

0999 København C<br />

Tlf.: 35 20 62 62<br />

e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />

Daniel Bogorad<br />

Sven Buller<br />

Klarinet<br />

Klaus Tönshoff<br />

Søren Elbo<br />

Svante Wik<br />

Per Majland<br />

<strong>Thomas</strong> Lund<br />

Fagot<br />

Audun Halvorsen<br />

Sebastian Stevensson<br />

Lucia Amerise<br />

Aksel Kaae Trige<br />

Horn<br />

Lasse Mauritzen<br />

Henning Hansen<br />

Dominika Piwkowska<br />

Leif Lind<br />

Per McClelland<br />

Jacobsen<br />

Trompet<br />

Michael Frank Møller<br />

Karl Husum<br />

Kasper Toftgaard<br />

Knudsen<br />

Lars Husum<br />

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />

Augustinus Fonden<br />

Beckett-Fonden<br />

Bikubenfonden<br />

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />

Det obelske Familiefond<br />

FrederiksbergFonden<br />

Nordea-fonden<br />

er sponsor for Koncerthuset<br />

Basun<br />

Jesper Juul Windahl<br />

Peter Bennet Schmidt<br />

Brian Bindner<br />

Basbasun<br />

<strong>Thomas</strong> Dahlkvist<br />

Tuba<br />

Christian Bay<br />

Harpe<br />

Caitriona Yeats<br />

Pauke og slagtøj<br />

René Mathiesen<br />

Christian Utke<br />

Schiøler<br />

Slagtøj<br />

Gert Sørensen<br />

Tom Nybye<br />

Med forbehold for<br />

ændringer i musikerlisten<br />

efter redaktionens<br />

afslutning<br />

www.dr.dk/koncerthuset<br />

www.dr.dk/drso

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!