Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard
Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard
Mahlers 10. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Torsdag 27. september kl. 19.30<br />
<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>Dirigent</strong>: <strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong><br />
12 13<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson<br />
Pro<br />
gram
<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />
Program<br />
TORSDAGSKONCERT<br />
Torsdag 27. september<br />
2012 kl. 19.30<br />
<strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
<strong>Dirigent</strong>:<br />
<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong><br />
Koncertmester:<br />
Johannes Søe Hansen<br />
Koncerten sendes direkte i<br />
P2 Klassisk (FM og DAB) og<br />
genudsendes søndag 30.<br />
september kl. 12:15 (DAB)<br />
Mød musikken:<br />
Der er koncertintroduktion<br />
kl. 18.30-18.55 i koncertsalen<br />
med P2-værten<br />
Celine Haastrup, der<br />
fortæller om koncertens<br />
program og interviewer<br />
medvirkende fra koncerten<br />
I koncertpausen vil der<br />
være cd-salg i Metrohjørnet<br />
i foyeren, hvor publikum<br />
har mulighed for at købe<br />
orkestrets seneste cdudgivelser<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Konst. orkesterchef: Kim Bohr<br />
Producent: Gordon Alsing<br />
Gustav Mahler (1860-1911)<br />
Symfoni nr. 10, Fis-dur (1910)<br />
Deryck Cooke-version<br />
I Andante – Adagio<br />
II Scherzo<br />
III Purgatorio. Allegro moderato<br />
IV Scherzo. Nicht zu schnell<br />
V Finale. Langsam, schwer<br />
Varighed: ca. 72’<br />
Producer: Bernhard Güttler<br />
Teknik: Jan Oldrup<br />
Regissør: Nina Ulf Jørgensen<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />
Redaktion: Niki Robson<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Design: E-types A/S<br />
Tryk: Hellbrandt
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Af Jens Cornelius<br />
Gustav Mahler: Symfoni nr. 10<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 3<br />
<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong> Symfoni peger ind i en<br />
ny verden. Er det livet efter døden?<br />
Symfonien blev <strong>Mahlers</strong> sidste værk. Han<br />
skrev den efter at have fået konstateret en<br />
uhelbredelig hjertefejl, og han døde, før<br />
symfonien var helt færdig.<br />
Kun 1. sats var komplet, da Mahler døde i 1911. Manuskriptet<br />
indeholdt yderligere fire satser, som i forskellig grad var ufærdige.<br />
Siden er der gjort flere forsøg på at fuldende symfonien.<br />
Den mest udbredte version er lavet i 1960’erne af englænderen<br />
Deryck Cooke, og det er også den, <strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> og <strong>DR</strong><br />
<strong>SymfoniOrkestret</strong> opfører i aften.<br />
Krise og nyt liv<br />
Døden præger stort set al <strong>Mahlers</strong> musik, selv de værker han<br />
skrev, da han var ung. I hans sidste leveår blev døden meget<br />
nærværende: Lægerne opdagede, at han havde en alvorlig<br />
hjertelidelse og levede på lånt tid. Samme år <strong>Mahlers</strong> hjertefejl<br />
blev konstateret, døde hans fire-årige datter af difteri.<br />
Rædselsåret blev komplet, da Mahler blev chikaneret væk fra<br />
sin post som chefdirigent for Wiener Operaen. Fornemmelsen<br />
af nederlag og afslutning var total.<br />
For at komme gennem livskrisen søgte Mahler konsultation<br />
hos selveste Sigmund Freud. Det var med til at give ham mod<br />
på at forlade den verden, han kendte, og stole på mulighederne<br />
ved en ukendt fremtid. Mahler sagde ja til posten som chefdirigent<br />
for Metropolitan Operaen i New York – og begav sig<br />
ud i nye musikalske opdagelsesrejser i sine sidste symfonier.
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
• Nogle dirigenter foretrækker at<br />
nøjes med at opføre den lange 1.<br />
sats for sig selv for at holde sig<br />
fri af debatten om symfoniens<br />
forskellige fuldendelser.<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 4<br />
Alle <strong>Mahlers</strong> symfonier er gevaldigt store,<br />
og det gælder også Symfoni nr. 10, som<br />
varer ca. 75 minutter.<br />
Symmetri og skærsild<br />
Symfonien har en symmetrisk udformning. De to ydersatser<br />
er langsomme og meget lange. 2. og 4. sats er hurtige og spejler<br />
hinanden. Mahler kalder dem ligefrem Scherzo 1 og 2. I midten<br />
står en ganske kort sats med titlen Purgatorio (Skærsilden)!<br />
Førstesatsen er noget af det mest søgende og ekspansive<br />
musik, Mahler skrev. Her skuer han ud i en fremtid, hvor det<br />
velkendte ikke gælder. Han bevæger sig mod grænsen af, hvad<br />
dur og mol kan bære, og alene satsens begyndelse – en enstemmig<br />
melodi i bratscherne – virker helt uden kabler til jorden.<br />
Atonalitet, dvs. musik uden faste tonearter, er lige om hjørnet.<br />
Mahler var ikke alene med de tanker. I Wien fik Arnold<br />
Schönberg få år senere skabt en hel skole for atonal musik efter<br />
sit revolutionerende tolvtonesystem. Det nåede Mahler ikke at<br />
opleve – hans eksperimenter topper med en voldsom klimaksakkord<br />
mod slutningen af førstesatsen, hvor ni toner ud af de<br />
tolv mulige spilles samtidig.<br />
2. sats er den første af symfoniens to 'muntre' satser, og som efterfølger<br />
til den komplekse førstesats virker den overraskende<br />
bekymringsløs. Kombinationen af gøgl og folkedanserytmer er<br />
dog koblet sammen med ret heftige rytmer. Taktarterne skifter<br />
uregelmæssigt på en måde, der er absolut moderne for sin tid.<br />
Også på det punkt aner Mahler fremtids-musikken: Få år efter<br />
hans død slap Stravinskij og Bartók rytmerne fri i den klassiske<br />
musik.<br />
3. sats kalder Mahler ”Skærsilden”. Den er centrum i symfoniens<br />
symmetri. Skærsilden er det sted, der befinder sig mellem<br />
døden og Paradis. Her udspiller sig ikke en sortering, men en<br />
renselse af de døde. En proces, der er nødvendig for at kunne<br />
indtræde i Himlen.<br />
Det er nærliggende at forbinde ”Skærsild”-satsen med <strong>Mahlers</strong>
Torsdagskoncert<br />
<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />
Introduktion<br />
Værker<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 5<br />
voldsomme ægteskabelige krise, der brød ud den sommer i<br />
1910, hvor han arbejdede på symfonien. Han opdagede, at<br />
hans unge hustru Alma var ham utro. <strong>Mahlers</strong> manuskript er<br />
fyldt med desperat grafitti som fx ”At leve for dig! At dø for dig!”<br />
Den få minutter lange ”Skærsild”-sats fungerer som et oplæg<br />
til næste scherzo. Endnu er den belastede stemning ikke forbi.<br />
”Djævelen danser med mig,” skrev Mahler i partituret. 4. sats<br />
slutter med slagtøj og et markant slag på stortrommen. Det er<br />
endnu et dødssymbol, som stammer fra en oplevelse, Mahler<br />
havde i New York, hvor han fra sit hotelvindue så et begravelsesoptog<br />
for en brandmand, der havde mistet livet under<br />
en redningsaktion. En person i følget trådte frem og holdt en<br />
hyldesterklæring, hvorefter trommeslageren slog et enkelt,<br />
dødt slag på sin stortromme. Ifølge Alma betragtede Mahler<br />
begivenheden med tårerne løbende ned ad sine kinder.<br />
Finalen, der er lige så enorm som 1. sats, udvikler sig fra det<br />
dybe mørke til en erklæring af kærlighedens styrke. Den er<br />
bygget over en lang fløjtesolo og materiale fra de mest desperate<br />
steder i symfonien. Afslutningen lyder som en svulmende<br />
kærlighedserklæring, og Mahler skrev Almas navn over satsens<br />
sidste frase. En afklaret gestus af tilgivelse og hengivenhed,<br />
som i styrke overgår dødens kræfter.<br />
Enke med manuskript<br />
Alma Mahler havde som ung selv haft ambitioner om at blive<br />
komponist, men Mahler krævede, at hun måtte droppe det,<br />
hvis de skulle giftes. Nu befandt hun sig efter <strong>Mahlers</strong> død<br />
alene tilbage med hans sidste partitur. En bekendt overbeviste<br />
hende om, at symfonien ikke manglede meget, før den kunne<br />
spilles, og i 1924 tillod Alma, at 1. og 3. sats – de to mest komplette<br />
– blev opført i Wien.<br />
Dele af <strong>Mahlers</strong> manuskript blev udgivet, og musikforskere<br />
i flere forskellige lande tog fat på at samle kladderne til et<br />
helt værk. Problemet var at tilføje de manglende dele uden<br />
at ændre ved <strong>Mahlers</strong> egen stemme. Det lykkedes bedst for<br />
englænderen Deryck Cooke, som uden at intervenere hørbart<br />
skabte en komplet symfoni ud af manuskriptet. Hans arbejde<br />
blev præsenteret i 1960 i engelsk radio.
<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />
Værker<br />
Koncerthuset 2012/13 6<br />
Alma Mahler var nu omkring de 80 år og levede i USA. Da<br />
hun fik optagelsen at høre, tilskyndede hun Cooke til at<br />
arbejde videre og gav ham adgang til flere af <strong>Mahlers</strong> skitser.<br />
I 1964 blev Deryck Cookes endelige version uropført ved<br />
Promenadekoncerterne i Royal Albert Hall. Nogle få måneder<br />
senere døde Alma.<br />
En opførelsesversion<br />
Deryck Cooke kaldte helt bevist sin færdiggørelse for ”en<br />
opførelsesversion”. Han opfattede sig ikke som medkomponist,<br />
men som en fagmand, der gjorde en opførelse af <strong>Mahlers</strong><br />
manuskript mulig. Hans arbejde bestod først og fremmest i at<br />
orkestrere, dvs. tilføje flere instrumenter. Nogle steder havde<br />
Mahler angivet, hvilke instrumenter, der skulle spille. Andre<br />
gange havde Cooke kun sin egen stilfornemmelse at læne sig<br />
op ad.<br />
Mange steder i manuskriptet til <strong>10.</strong> Symfoni er musikken<br />
yderst sparsom og minder ikke meget om <strong>Mahlers</strong> kendte overflodsstil.<br />
Flere steder er kun noteret et enkelt instrument. Var<br />
Mahler ved at udvikle en ’tyndere’ skrivestil? Eller havde han<br />
planlagt at fylde lige så meget på, som han plejede?<br />
For Deryck Cooke var det afgørende, at der slet ingen huller var<br />
i musikkens forløb. Det var altså ikke nødvendigt at tilkomponere<br />
nye takter. Symfonien var fra <strong>Mahlers</strong> hånd fuldkommen<br />
færdigstruktureret, men hvor kompleks Mahler selv ville have<br />
fuldendt værket, er der ingen, der kan vide.
<strong>Mahlers</strong> <strong>10.</strong><br />
<strong>Dirigent</strong><br />
<strong>Dirigent</strong><br />
<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong><br />
<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong><br />
• Født 1963 i København<br />
• Chefdirigent for Det svenske<br />
Kammerorkester<br />
• Fra 2004 til 2011 chefdirigent<br />
for <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong><br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> er en af Skandinaviens førende dirigenter.<br />
Det viste han gennem sine syv år som chefdirigent for <strong>DR</strong><br />
<strong>SymfoniOrkestret</strong>, hvor han skabte international opmærksomhed<br />
med sin både dynamiske og analytiske stil.<br />
Ved sin afsked for et år siden blev <strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> udnævnt<br />
til orkestrets æresdirigent. Derudover har han siden 1997 været<br />
chefdirigent for Det svenske Kammerorkester. Med det har<br />
han skabt et af Europas bedste kammerorkestre, der er kendt<br />
for at give nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke<br />
mindst wienerklassisk musik.<br />
Mange af verdens førende orkestre har bud efter <strong>Thomas</strong><br />
<strong>Dausgaard</strong> som gæstedirigent. I Nordamerika dirigerer<br />
<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> bl.a. symfoniorkestrene i Houston, Seattle<br />
og Toronto. Han dirigerer også meget ofte i England og er<br />
fast gæst ved promenadekoncerterne i Royal Albert Hall.<br />
Her dirigerede han denne sommer BBC’s Symfoniorkester<br />
i musik af blandt andre Rued Langgaard og Pelle<br />
Gudmundsen-Holmgreen.<br />
<strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong>s diskografi er nået op over 50 cd’er og<br />
dvd’er. Ud over standardværker af Beethoven, Brahms og<br />
Sibelius har han lavet fornemme indspilninger af dansk musik,<br />
bl.a. alle Langgaards 16 symfonier, kirkeoperaen Antikrist og<br />
Sfærernes musik og nye værker af Per Nørgård. Hans seneste<br />
udgivelse med <strong>DR</strong> <strong>SymfoniOrkestret</strong> er en dvd-boks med<br />
symfonier af blandt andre Carl Nielsen og Dvořák. På cd har<br />
han sammen med Det svenske Kammerorkester netop udgivet<br />
Tjajkovskijs Symfoni nr. 6, Pathétique.<br />
I november sidste år blev <strong>Thomas</strong> <strong>Dausgaard</strong> tildelt en af<br />
dansk musiklivs største udmærkelser, Wilhelm Hansen<br />
Fondens hæderspris på en halv million kroner. I motivationen<br />
blev han rost som ”en genial fortolker” og for at have løftet <strong>DR</strong><br />
<strong>SymfoniOrkestret</strong> til den europæiske eliteklasse.
Dr<br />
Symfoniorkestret<br />
musikerliste<br />
1. violin<br />
Christina Åstrand<br />
Johannes Søe<br />
Hansen<br />
Emily Fowler<br />
Jan Rohard<br />
Anders Fog-Nielsen<br />
Helle Hanskov Palm<br />
Anders Jonsson<br />
Per Friman<br />
Alexandre Zapolski<br />
Camilla Sand<br />
Kjeldsen Fogh<br />
Josefi n Lykken<br />
Sarah McClelland<br />
Sabine Bretschneider<br />
Runi Bæk<br />
Inger Høj<br />
Camilla Nobusawa<br />
2. violin<br />
Elisabeth Dingstad<br />
Bodil Kuhlmann<br />
Ludmilla Spektor<br />
Julie Meile<br />
Line Most<br />
Marianne Bindel<br />
Morten Dulong<br />
Jensen<br />
Anne Marie Kjærulff<br />
Andrea Rebekka<br />
Alsted<br />
Deborah Jungnickel<br />
Øssur Bæk<br />
Johanna Andersson<br />
Bendikte Thyssen<br />
Kenneth Mcfarlan<br />
Bratsch<br />
Claus Myrup<br />
Dmitri Golovanov<br />
Gunnar Lychou<br />
Ulla Knudsen<br />
Carina Andersson<br />
Kristian Fogh<br />
Astrid Christensen<br />
Katrine Bundgaard<br />
Anne Soren<br />
Stine Hasbirk<br />
Katarzyna Bugala<br />
Alexander Butz<br />
Cello<br />
Henrik Dam Thomsen<br />
Carsten Tagmose<br />
Inger Guldbrandt<br />
Jensen<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
Nils Sylvest<br />
Jeppesen<br />
Vanja Louro<br />
Mats Larsson<br />
Birgitte Øland<br />
Johan Krarup<br />
Peter Morrison<br />
Carl Oscar<br />
Kontrabas<br />
Michal Stadnicki<br />
Joel González<br />
Gerrit Hamacher<br />
Henrik Schou<br />
Kristensen<br />
Ditlev Damkjær<br />
Mads Lundahl<br />
Kristensen<br />
Katharina Richter<br />
Siv Frank Elvestad<br />
Fløjte<br />
Ulla Miilmann<br />
Toke Lund<br />
Christiansen<br />
Mikael Beier<br />
Russell Itani<br />
obo<br />
Kristine Vestergaard<br />
Ulrich Ortmann<br />
Adresse:<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
Daniel Bogorad<br />
Sven Buller<br />
Klarinet<br />
Klaus Tönshoff<br />
Søren Elbo<br />
Svante Wik<br />
Per Majland<br />
<strong>Thomas</strong> Lund<br />
Fagot<br />
Audun Halvorsen<br />
Sebastian Stevensson<br />
Lucia Amerise<br />
Aksel Kaae Trige<br />
Horn<br />
Lasse Mauritzen<br />
Henning Hansen<br />
Dominika Piwkowska<br />
Leif Lind<br />
Per McClelland<br />
Jacobsen<br />
Trompet<br />
Michael Frank Møller<br />
Karl Husum<br />
Kasper Toftgaard<br />
Knudsen<br />
Lars Husum<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
Basun<br />
Jesper Juul Windahl<br />
Peter Bennet Schmidt<br />
Brian Bindner<br />
Basbasun<br />
<strong>Thomas</strong> Dahlkvist<br />
Tuba<br />
Christian Bay<br />
Harpe<br />
Caitriona Yeats<br />
Pauke og slagtøj<br />
René Mathiesen<br />
Christian Utke<br />
Schiøler<br />
Slagtøj<br />
Gert Sørensen<br />
Tom Nybye<br />
Med forbehold for<br />
ændringer i musikerlisten<br />
efter redaktionens<br />
afslutning<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/drso
Change language