DBU 2004 Fodboldskole manual

DBUs Fodboldskole Trænermanual 2004
Målmandstræning – Teknisk Appendiks
god udgangsstilling for at sparke.
Sydamerikansk flugter: Bolden kastes op i luften med
en hånd. Sparkebenet har næsten vandret stilling på
det tidspunkt målmanden flugter til bolden.
Halvflugtning
Halvflugtningen har en fladere bane, bolden bevæger
sig rimelig hurtigt, den studser på jorden og kan
derfor være nemmere at tage med eller løbe efter. Til
gengæld er selve sparket lidt svært.
Grundprincipperne i sparket er de samme som ved
flugtning, men bolden skal lige have lov til at røre jorden,
inden den rammes af den strakte vrist. Kroppen
(knæet) er i sparkeøjeblikket ind over bolden.
Udkast
Keglekastet (bowlingkastet) er selvfølgelig kun over
kort afstand, men det er præcist og let for medspilleren
at tæmme. Kastet skal udføres, så bolden nemt
kan tages med i spilretningen (normalt en tæmning
fremad på banen).
Slyngkastet er længere, men lidt mere upræcist og
sværere at kontrollere ved opspringet. Kastet kan
udføres i to hovedformer:
• Over hovedhøjde.
• Vandret eller under skulderhøjde (diskoskastbevægelse).
En mod en situationer ( 1:1 )
Her gælder det overordnede princip, at kan målmanden
nå bolden inden angriberen modtager bolden, så
er det det optimale.
Hvis dette ikke er muligt, så skal målmanden forsøge
at få overtaget eller initiativet, så det er angriberen
som presses til at lave fejl. For at lægge så stort et
pres på angriberen som muligt, skal målmanden
blive på benene så længe som muligt. Har han kastet
sig, så har han kun den ene chance!
Målmanden skal coaches efter følgende principper:
1 Målmanden skal komme hurtigt ud af målet, men
jo tættere han kommer på angriberen, jo lavere
hastighed skal han have.
2 Målmandens udgangsstilling skal blive lavere og
lavere, jo tættere han kommer på angriberen.
3 Målmanden skal tæt på modstanderen have et
lavt tyngdepunkt, hvor hænderne skal være tæt
86
på jorden og foran knæene.
4 Tænk altid på at målmanden skal dække så meget
af målet som muligt, så prøv at sæt jer ind i hvor
bolden kan gå forbi målmanden
5 Jo tættere målmanden kommer på angriberen,
jo mindre sandsynlighed er der for at gribe bolden
ved et skud. Hertil må gerne anvendes
benparader.
6 Hvis angriberen vælger at drible, så skal målman
den følge med angriberen og blive på benene,
indtil målmanden er helt sikker på at han kan
nå bolden. Så må han gerne dykke ned og tage
bolden.
7 Med hensyn til faldteknikken når angriberen
tager et træk og målmanden skal nå bolden,
så skal målmanden lande på skulderen, hvorved
begge arme bliver frigjort til at gribe/tackle
bolden.
8 Benarbejdet når målmanden har valgt at gå
ned til en angriber, som forsøger at drible forbi, er
opdelt i to dele.
• Hvis driblingen er tæt på målmanden, så skal
målmandens ben i den side hvor driblingen
kommer, krydse ind foran det andet andet ben.
Tyngde punktet skal være lavt.
• Hvis driblingen er langt fra målmanden, så
tager målmanden et skridt i retning af bolden,
ofte ud til siden. Jo længere ude, jo længere
skridt. Tyngde punktet kan være højere end ved
dribling tæt på målmanden.
9 Ved 1:1 situationer må målmanden aldrig krydse
sine ben.
10 Målmanden bør altid tage en placering, så vejen
til bolden er så kort som muligt, uden at bolden
kan sparkes over målmanden.
11 Hvis bolden bliver spillet i dybden og målmanden
skal starte med en spurt, så skal benene være i
start stilling, dvs. lidt forskudt. Dog kun hvis der
ikke er nogen mulighed for at modstanderen
skyder på mål.
Målmandens kommunikation
Når målmanden er tæt på mod- og medspillere og
vil have bolden, så skal målmanden så tidligt som
muligt råbe højt, tydeligt og meget kort, at han tager
bolden. Målmanden kan f.eks. råbe ’jeg har’, ’keeper’
eller ’målmandens eget navn’. Det vigtige er, at målmanden
siger klart og tydeligt til sine forsvarsspillere,
om han tager bolden, eller om de skal gøre det.
Målmanden har fra sin position i målet et godt
overblik, og han skal forsøge at vejlede sine holdkam-