DBU 2004 Fodboldskole manual

DBUs Fodboldskole Trænermanual 2004
Målmandstræning – Gruppetræning
6 Hver spiller forsvarer sit keglemål. Den anden
spiller skal forsøge at drible forbi målmanden.
Målmanden skal blive på benene så længe som
muligt og forsøge at stoppe spilleren ved at tage
bolden med hænderne. Han skal altså ikke tackle
med fødderne. Husk at fortælle spillerne, at hvis
målmanden gør det rigtigt er det meget vanskeligt
at komme forbi. Målmanden skal have et meget
lavt udgangspunkt. Sørg for gode pauser.
7 Skud på mål. Stil et 7-mandsmål i hver ende af
banen. Spillerne afslutter så langt ude fra, at målmanden
har en chance for at redde bolden. Spilleren
der har afsluttet henter sin bold og løber om
i den anden række. Hvis målmanden griber bolden,
kaster han bolden ud til spilleren, som er løbet ud i
siden. Skift målmand efter hver 10. skud.
8 3:1 + målmand. Tre spillere begynder ved midten,
som forsøger at score. Hvis forsvarsspilleren får fat
i bolden, skal han aflevere tilbage til målmanden,
som sparker bolden op til midterlinen. Derefter
starter en ny tremandsgruppe. Spil eventuelt mod
et mål i begge ender. Kig lidt efter samarbejdet
mellem målmanden og forsvareren.
Gruppemålmandstræning
Gruppetræneren skal forsøge at hjælpe målmanden til at
1 Få en masse redningstræning under skudtræningen.
2 Placere sig hensigtsmæssigt i forhold til skud.
3 Få et bedre samspil og en bedre kommunikation
med sine medspillere.
4 Blive bevidst om sin udstråling.
Det er gruppe- og målmandstrænerens opgave, at
målmanden bliver præsenteret for, hvordan vedkommende
kan blive bedre til ovenstående punkter.
Denne del af træningen skal blandt andet lægges
ind i den almindelige træning på Fodboldskolen. Vi
vil gerne opfordre til en dialog mellem gruppetræneren
og målmandstræneren. Efter vejledning kunne
det være en opgave for trænerassistenten at holde
særligt øje med målmanden ved nogle træningspas.
Naturligvis skal I ikke vejlede målmanden konstant.
Han skal også have lidt fred.
Afslutningstræning
Når I har afslutningstræning, herunder en mod en
situationer, behøver I ikke at kigge så meget efter de
tekniske færdigheder. Det sørger målmandstræneren
for i specialtræningen. I stedet bør I bruge lidt tid på
76
at vejlede målmanden i, hvordan hans placering skal
være i forhold til angriberens vinkel og afstand til
målet. Efter den første afslutnings sektion kan gruppetræneren
spørge målmanden om, hvad han havde
sværest ved at redde. Målmanden bliver så nødt til
at tænke over, hvad han især bør dække og hvordan.
Desuden får spillerne en nyttig oplysning til, hvordan
de skal agere for at have størst mulighed for at score.
På den måde får vi bevidstgjort spillerne.
Gode råd
• Spillerne henter selv boldene, det skal målmanden
ikke.
Samspil og kommunikation
Målmanden er en del af holdet, og han skal være
dygtig til at kommunikere med holdet. Denne del af
træningen er blandt andet tiltænkt de tidspunkter,
hvor målmandstræneren overværer træningen. Ellers
kunne det være en opgave for trænerassistenten,
som først er blevet grundigt introduceret til, hvordan
man gør det.
Det kan være en god ide under spil at lave nogle stop,
hvor der har været et godt sammenspil, eller hvor der
måske har været et knap så godt sammenspil. Ud fra
denne situation kan hele holdet så diskutere, hvordan
sammenspillet bliver bedst muligt.
Målmanden skal vise, at han gerne vil have bolden
(kommunikation), samtidig med at markspillerne tør
benytte ham som en bagerste spilmulighed. Principielt
bør boldene spilles tilbage, så de vil gå ved
siden af målet, hvis de fik lov til at fortsætte uhindret.
Men også her er teori ét og praksis ofte noget
andet. Spilleren (eller en anden) søger ny placering,
så målmandens udspil lettes (ofte bør der søges ud
mod siderne).
Udstråling
Udstråling er vigtig for en målmand. Han skal
• Udstråle ro, sikkerhed og selvtillid.
• Dirigere.
• Stå rigtigt placeret.
• Leve med i spillet og være spilbar.
• Kunne bruges som medspiller.
• Udstråle glæde. Han skal have lyst til at stå på mål.
Det er nogle af de ting, du kan kigge efter.